31997L0051

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/51/EF af 6. oktober 1997 om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B og på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 28. maj 1997 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets direktiv 90/387/EØF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af åbne net ONP (Open Network Provision - tilrådighedsstillelse af åbne net) (4) fastlægges der harmoniserede bestemmelser for åben og effektiv adgang til og anvendelse af offentlige telenet og i givet fald offentlige teletjenester; i henhold til ovennævnte direktiv har Rådet vedtaget direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb (5);

(2) i Rådets resolution af 22. juli 1993 om forholdene inden for telekommunikationssektoren og behovet for yderligere udvikling på telekommunikationsmarkedet (6), der skal ses i sammenhæng med Rådets resolution af 22. december 1994 om principper og tidsplan for liberalisering af teleinfrastrukturerne (7), opfordres der til liberalisering af teletjenester og -infrastruktur pr. 1. januar 1998 (med overgangsperioder for nogle medlemsstaters vedkommende); dette tilsluttede Europa-Parlamentet sig i sin beslutning af 20. april 1993 om meddelelsen fra Kommissionen om 1992-rapporten om situationen i teletjenestesektoren (8) og i sin beslutning af 19. maj 1995 om grønbogen om liberalisering af teleinfrastruktur og kabel-tv-net (del II) (9);

(3) i Rådets resolution af 22. juli 1993 betragtes det som en prioriteret målsætning for Fællesskabets politik for teletjenester, at der i hele Fællesskabet anvendes fælles ONP-principper vedrørende forsyningspligtydelser, samtrafik og tilslutningstakster, på de virksomheder, der er omfattet heraf, idet disse principper om nødvendigt tilpasses i lyset af den yderligere liberalisering, og idet tilsvarende principper skal iagttages vedrørende grundlaget for tilladelser; ved resolution af 18. september 1995 om udarbejdelse af den fremtidige lovgivningsmæssige ramme for teletjenester (10) anmodede Rådet Kommissionen om i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i Rådets resolutioner af 22. juli 1993 og 22. december 1994, inden den 1. januar 1996 at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet alle de bestemmelser, som skal udgøre den lovgivningsmæssige ramme for teletjenester på fællesskabsplan i forbindelse med en fuldstændig liberalisering af sektoren, herunder ikke mindst tilpasning af ONP-foranstaltningerne til de fremtidige konkurrenceforhold;

(4) i Europa-Parlamentets beslutning af 6. maj 1994 om meddelelsen fra Kommissionen samt forslag til Rådets resolution om fastlæggelse af principper for et alment teletjenesteudbud (11) understreges det, at principperne om alment tjenesteudbud har central betydning; Rådets resolution af 7. februar 1994 om fastlæggelse af principper for et alment udbud af teletjenester (12) indeholder en grundlæggende definition af forsyningspligtydelser og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage passende lovgivning for at sikre, at der overalt på deres områder er adgang til sådanne ydelser; som Rådet erkender i nævnte resolution, må forsyningspligtydelserne udvikles i takt med den tekniske udvikling, markedsudviklingen og ændringerne i brugernes krav; forsyningspligtydelserne vil få betydning for den økonomiske og sociale samhørighed, især for fjerntliggende områder, rand- og indlandsområder, landdistrikter samt øer i Fællesskabet; hvor det er berettiget, kan nettoomkostningerne ved forsyningspligtydelser deles af markedsaktørerne i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser;

(5) de grundprincipper for adgang til og anvendelse af offentlige telenet og -tjenester, som er fastlagt i rammebestemmelserne om ONP, må tilpasses, så det sikres, at der under liberaliserede forhold opstår tjenester, som dækker hele Europa til gavn for brugerne og for organisationer, der stiller offentlige telenet og/eller -tjenester til rådighed; under liberaliserede forhold vil det være rimeligt at benytte en frivillig ordning, der bygger på fælles tekniske standarder og specifikationer, hvor der er gennemført de fornødne konsultationer med henblik på at imødekomme brugernes behov; dog må det i overensstemmelse med gældende fællesskabsforanstaltninger sikres, at der tilvejebringes forsyningspligtydelser, og at der står et minimumssæt af tjenester til rådighed for alle brugere i Fællesskabet; der er behov for generelle regler for samtrafik med offentlige telenet og offentlige teletjenester for at sikre brugerne i Fællesskabet, at nettene er interoperable hele vejen fra slutbruger til slutbruger;

(6) ONP-bestemmelserne må ikke begrænse brugen af og adgangen til offentlige telenet eller offentligt tilgængelige teletjenester, undtagen hvis dette er begrundet i væsentlige krav eller skyldes udøvelsen af særlige og eksklusive rettigheder, som medlemsstaterne har i overensstemmelse med fællesskabsretten;

(7) bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at en medlemsstat træffer foranstaltninger, som er begrundet i traktatens artikel 36 og 56, navnlig hensynet til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden og den offentlige sædelighed;

(8) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik den 20. december 1994 en modus vivendi vedrørende gennemførelsesforanstaltningerne til retsakter vedtaget efter fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (13);

(9) i overensstemmelse med princippet om adskillelse mellem myndigheds- og driftsopgaver bør medlemsstaterne garantere det eller de nationale myndighedsorganers uafhængighed, for at det(de) kan træffe upartiske beslutninger, og sikre, at hver medlemsstats nationale myndighedsorgan(er) spiller en central rolle i gennemførelsen af rammebestemmelserne i de relevante fællesskabsregler; dette krav om uafhængighed berører hverken medlemsstaternes institutionelle autonomi og forfatningsmæssige forpligtelser eller princippet om neutralitet for så vidt angår de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne, jf. traktatens artikel 222; de nationale myndighedsorganer bør være i besiddelse af alle de nødvendige ressourcer med hensyn til personale, ekspertise og økonomiske midler til at udføre deres opgave;

(10) numre og de mere generelle adresse- og navnebegreber spiller en vigtig rolle; en harmoniseret fremgangsmåde i forbindelse med numre og adresser og, hvor det er relevant, navne vil bidrage til, at brugere i hele Europa kan kommunikere på kryds og tværs gennem hele systemet, og at tjenesterne kan fungere sammen; det vil måske som supplement til numre være hensigtsmæssigt at anvende principperne om objektivitet, gennemskuelighed, ikke-diskriminering og forholdsmæssighed ved tildelingen af navne og adresser; i Kommissionens direktiv 96/19/EF af 13. marts 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF om gennemførelse af fri konkurrence på telekommunikationsmarkederne (14) etableres grundlaget for tilvejebringelse af tilstrækkelig mange numre til alle teletjenester, og for at numrene kan blive tildelt på en tilstrækkelig objektiv, gennemskuelig, ikke-diskriminerende og forholdsmæssig måde;

(11) for at garantere udbuddet af faste kredsløb over hele Fællesskabet bør medlemsstaterne sikre, at brugerne overalt på deres område har adgang til et minimumssæt af faste kredsløb fra mindst én organisation; de organisationer, der får forsyningspligt med hensyn til faste kredsløb, bør udpeges af medlemsstaterne; medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvilke organisationer der er omfattet af direktivet, hvilke typer faste kredsløb inden for minimumssættet de har pligt til at udbyde, og hvilket geografisk område denne pligt omfatter; inden for et nærmere afgrænset geografisk område skal direktivets generelle bestemmelser gælde for alle de typer faste kredsløb, som udbydes af en således anmeldt organisation;

(12) en organisations markedsposition afhænger af en række faktorer, herunder organisationens markedsandel for det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste på det pågældende geografiske marked, dens omsætning i forhold til markedets størrelse, dens evne til at påvirke markedsforholdene, dens kontrol over mulighederne for at få adgang til slutbrugerne, dens adgang til finansieringsressourcer og dens erfaring med at udbyde produkter og tjenester på markedet; de nationale tilsynsmyndigheder bør på baggrund af situationen på det pågældende marked fastlægge, hvilke organisationer der har en stærk markedsposition;

(13) tjenester, der udbydes via faste kredsløb, udvikles i takt med teknologien og markedets efterspørgsel, hvorved brugerne får mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af båndbredden på det faste kredsløb;

(14) for at effektivisere kommunikationen inden for Fællesskabet er det vigtigt, at medlemsstaterne tilskynder til etablering af et harmoniseret sæt mere avancerede faste kredsløb under hensyntagen til markedets efterspørgsel og standardiseringsudviklingen;

(15) indtil der er etableret forhold med effektiv konkurrence, er der behov for myndighedstilsyn med taksterne for faste kredsløb med det formål at sikre omkostningsægthed og gennemskuelighed i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet; det vil være rimeligt at tillade, at der ses bort fra kravet om omkostningsægthed og gennemskuelighed på bestemte markeder, hvor ingen organisation har en stærk markedsposition, eller hvor effektiv konkurrence sikrer, at taksterne for faste kredsløb er rimelige;

(16) betingelserne for tilslutning af terminaludstyr til faste kredsløb fastlægges i fælles tekniske forskrifter, som vedtages i medfør af Rådets direktiv 91/263/EØF af 29. april 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (15) og Rådets direktiv 93/97/EØF af 29. oktober 1993 om supplering af direktiv 91/263/EØF for så vidt angår satellit-jordstationsudstyr (16);

(17) der bør foretages visse ændringer i de gældende ONP-foranstaltninger for at tilpasse dem til den seneste tekniske udvikling og til andre retsakter, som vil indgå i den overordnede rammelovgivning på teleområdet;

(18) alle de områder, der i bilag I til direktiv 90/387/EØF er fastlagt som områder, for hvilke der kan fastlægges ONP-bestemmelser, er gennemgået i analyserapporter, som har været gjort til genstand for offentlig høring i overensstemmelse med proceduren i samme direktivs artikel 4; alle de prioriterede foranstaltninger, der er anført i direktivets bilag III, er vedtaget;

(19) for at sætte Kommissionen i stand til at varetage den overvågningsopgave, der tillægges den i traktaten, skal den hurtigt have meddelelse om ændringer i det eller de nationale myndighedsorganer og i de berørte organisationer;

(20) i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 3 B, kan målene for en tilpasning af direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan;

(21) det bør senest den 31. december 1999 undersøges, hvordan direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF fungerer; herunder bør der tages hensyn til konkurrencens øgede effektivitet på telekommunikationsmarkederne;

(22) når der stilles forslag om yderligere foranstaltninger med henblik på at opfylde dette direktivs formål, bør det overvejes at lave en enkelt, konsolideret tekst, der omfatter alle Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om implementering af ONP-bestemmelserne med henblik på at gøre fællesskabsforskrifterne mere gennemsigtige;

(23) i henhold til traktatens artikel 52 og 59 bør reguleringen på telekommunikationsområdet være forenelig og i overensstemmelse med principperne om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser samt tage hensyn til nødvendigheden af at gøre det lettere at indføre nye tjenester og udbrede anvendelsen af teknologiske forbedringer -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 90/387/EØF

I direktiv 90/387 EØF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 ændres således:

a) Stk. 2 affattes således:

»2. Formålet med de i stk. 1 beskrevne bestemmelser er at gøre det lettere at stille offentlige telenet og/eller offentlige teletjenester til rådighed i og mellem medlemsstaterne, herunder navnlig for selskaber eller fysiske personer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det selskab eller den fysiske person, som tjenesterne er bestemt for, er hjemmehørende.«

b) Følgende stykke indsættes:

»3. Bestemmelserne for tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP-bestemmelserne) sigter navnlig mod:

- at sikre, at der stilles et minimumssæt af tjenester til rådighed

- at sikre adgang til og samtrafik mellem offentlige telenet og offentlige teletjenester

- at tilskynde til, at der stilles harmoniserede teletjenester til rådighed for brugerne, særlig ved at udpege og ad frivillighedens vej fremme anvendelsen af harmoniserede tekniske grænseflader for åben og effektiv adgang og samtrafik og de dertil hørende standarder og/eller specifikationer, og

- at garantere, at der tilvejebringes forsyningspligtydelser på teleområdet under hensyntagen til den fremtidige udvikling

i hele Fællesskabet.«

2) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

1) »brugere«: enkeltpersoner, herunder slutbrugere, eller organisationer, der bruger eller efterspørger offentligt tilgængelige teletjenester

2) »telenet«: transmissionssystemer og, hvor det er relevant, koblingsudstyr og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring af signaler mellem bestemte termineringspunkter via kabler, radiobølger, lyslederkabler eller ved andre elektromagnetiske fremføringsmåder

»offentlige telenet«: telenet, som helt eller delvis bruges til udbud af offentligt tilgængelige teletjenester

3) »teletjenester«: tjenester, som helt eller delvis består i fremføring og rutning af signaler via telenet, bortset fra radio/tv-spredning

4) »forsyningspligtydelser«: et nærmere bestemt minimumssæt tjenester af en given kvalitet, hvortil alle brugere uanset deres geografiske placering har adgang, til en overkommelig pris i forhold til specifikke nationale betingelser

5) »nettermineringspunkt«: det fysiske punkt, hvor en bruger får adgang til et offentligt telenet. Nettermineringspunkternes lokalisering fastlægges af de nationale myndighedsorganer og afgrænser det offentlige telenet i reguleringsøjemed

6) »væsentlige krav«: ikke-økonomiske hensyn til almenhedens interesse, der kan foranledige en medlemsstat til at begrænse adgangen til oprettelse eller drift af offentlige telenet eller -tjenester. Sådanne hensyn er nettets driftssikkerhed og integritet samt i begrundede tilfælde interoperabilitet mellem tjenester og databeskyttelse, miljøbeskyttelse og hensynet til by- og landsplanlægning samt effektiv udnyttelse af frekvensspektret og beskyttelse mod skadelig interferens mellem radiobaserede telesystemer og andre rum- eller jordbaserede tekniske systemer. Databeskyttelse kan omfatte beskyttelse af personoplysninger, fortrolighed af informationer, der transmitteres eller oplagres, samt beskyttelse af privatlivets fred

7) »samtrafik«: fysisk og logisk sammenkobling af telenet, som bruges af den samme eller af en anden organisation med henblik på at give en organisations brugere mulighed for at kommunikere indbyrdes eller med en anden organisations brugere eller få adgang til andre organisationers tjenester. Tjenester kan ydes af de involverede parter eller af andre parter, der har adgang til nettet

8) »bestemmelser for tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP-bestemmelser)«: de i henhold til dette direktiv harmoniserede bestemmelser, der vedrører åben og effektiv tilslutning til og brug af offentlige telenet og i givet fald offentlige teletjenester.

Uden at foregribe gennemførelsen i det enkelte tilfælde kan ONP-bestemmelserne bl.a. omfatte harmoniserede bestemmelser for:

- tekniske grænseflader, herunder i givet fald fastlæggelse og implementering af nettermineringspunkter

- brugsbetingelser

- takstprincipper

- i givet fald adgang til frekvenser og numre/adresser/navne i overensstemmelse med rammehenvisningerne i bilaget.

9) Termerne »tekniske specifikationer«, »standarder« og »terminaludstyr« har den betydning, der er fastlagt i artikel 1 i direktiv 91/263/EØF (*).

(*) EFT L 128 af 23. 5. 1991, s. 1.«

3) Artikel 3 ændres således:

a) Stk. 2 og 3 affattes således:

»2. ONP-bestemmelserne må ikke begrænse adgangen til offentlige telenet eller offentlige teletjenester, medmindre der er tale om væsentlige krav inden for rammerne af fællesskabsretten. Desuden finder de generelle bestemmelser for tilkobling af terminaludstyr til nettet anvendelse.

3. Der må ikke på grundlag af ONP-bestemmelserne indføres yderligere restriktioner i brugen af det offentlige telenet og/eller de offentlige teletjenester ud over restriktioner, der er forenelige med fællesskabsretten.«

b) Stk. 4 udgår.

c) Stk. 5 affattes således:

»5. Med forbehold af særdirektiver vedrørende tilrådighedsstillelse af åbne net, og i det omfang en medlemsstat kan blive nødsaget til at begrænse adgangen til offentlige telenet eller -tjenester for at kunne tilgodese de væsentlige krav, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes de nærmere vilkår for ensartet anvendelse af disse væsentlige krav, navnlig for så vidt angår interoperabilitet mellem tjenester og databeskyttelse, i givet fald af Kommissionen efter proceduren i artikel 10.«

4) Artikel 4 udgår.

5) Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1. En henvisning til standarder og/eller specifikationer, der udarbejdes som basis for harmoniserede tekniske grænseflader og/eller tjenestefaciliteter for ONP, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende som anvendelige standarder til at opfylde kravet om åben og effektiv adgang, samtrafik og interoperabilitet med henblik på at tilskynde til, at der stilles harmoniserede teletjenester til rådighed for brugere i hele Fællesskabet.

Om nødvendigt kan Kommissionen i samråd med det i artikel 9 omhandlede udvalg anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde standarder.

2. Medlemsstaterne tilskynder til, at de standarder og/eller specifikationer, der henvises til i De Europæiske Fællesskabers Tidende i henhold til stk. 1, anvendes ved etablering af tekniske grænseflader og/eller netfunktioner.

Så længe der ikke foreligger sådanne standarder og/eller specifikationer, tilskynder medlemsstaterne til anvendelse af:

- standarder og/eller specifikationer, der er vedtaget af europæiske standardiseringsorganisationer som f.eks. Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) eller den fælles europæiske standardiseringsorganisation bestående af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC)

eller, hvis sådanne standarder og/eller specifikationer ikke foreligger:

- internationale standarder eller anbefalinger, der er vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) eller Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC)

eller, hvis sådanne standarder og/eller specifikationer ikke foreligger:

- nationale standarder og/eller specifikationer.

3. Viser det sig, at de i stk. 1 omhandlede standarder og/eller specifikationer ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang til at sikre interoperabilitet mellem grænseoverskridende tjenester i en eller flere medlemsstater, kan anvendelsen af sådanne standarder og/eller specifikationer gøres obligatorisk efter proceduren i artikel 10, i det omfang dette er strengt nødvendigt for at sikre interoperabiliteten og øge brugernes valgmuligheder, jf. dog traktatens artikel 85 og 86.

Inden anvendelsen af standarder og/eller specifikationer gøres obligatorisk efter første afsnit, offentliggør Kommissionen i De Europæiske Fællesskabers Tidende en opfordring til alle berørte parter om offentligt at fremsætte deres bemærkninger.

4. Mener en medlemsstat eller Kommissionen, at de harmoniserede standarder og/eller specifikationer, der er omhandlet i stk. 1, ikke er i overensstemmelse med målet om åben og effektiv adgang, samtrafik og interoperabilitet, herunder især de grundlæggende principper og de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3, træffes der efter proceduren i artikel 10 beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagekalde henvisningerne til disse standarder og/eller specifikationer i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. Kommissionen underretter medlemsstaterne om beslutningen og offentliggør oplysninger om tilbagekaldelsen af disse standarder og/eller specifikationer i De Europæiske Fællesskabers Tidende.«

6) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

1. Udføres de opgaver, der i Fællesskabets retsregler tillægges det nationale myndighedsorgan, af mere end ét organ, skal medlemsstaten sikre, at de opgaver, der tillægges hvert organ, offentliggøres.

2. For at sikre de nationale myndighedsorganers uafhængighed skal følgende opfyldes:

- De nationale myndighedsorganer skal være juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængige af alle organisationer, der stiller telenet, -udstyr eller -tjenester til rådighed.

- Medlemsstater, som bevarer ejerskab til eller en væsentlig grad af kontrol over organisationer, der stiller telenet og/eller -tjenester til rådighed, skal sikre, at der er en effektiv strukturel adskillelse mellem myndighedsopgaverne og de aktiviteter, der er knyttet til ejerskabet eller kontrollen.

3. Medlemsstaterne sørger for, at parter, som en afgørelse fra det nationale myndighedsorgan får virkning for, har mulighed for at indklage afgørelsen til en uafhængig myndighed på nationalt plan.

4. Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til at sikre, at de nationale myndighedsorganer fra telenet- og/eller teletjenesteorganisationer får mulighed for at indhente alle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre fællesskabslovgivningen.«

7) Artikel 6 og 7 udgår.

8) Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Kommissionen undersøger, hvordan dette direktiv fungerer, og aflægger første gang rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 1999. Rapporten skal bl.a. bygge på oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen og til det udvalg, der er omhandlet i artikel 9 og 10. Om nødvendigt skal det i rapporten undersøges, hvilke bestemmelser i dette direktiv der bør tilpasses på baggrund af udviklingen på markedet. Der kan i rapporten stilles forslag om yderligere foranstaltninger med henblik på at opfylde dette direktivs formål. Kommissionen undersøger ligeledes i rapporten, om der med fordel kan oprettes et europæisk myndighedsorgan, der skal tage sig af de opgaver, som eventuelt kunne varetages mere effektivt på fællesskabsplan.«

9) I artikel 9, stk. 1, andet afsnit, ændres »teleselskaberne« til »organisationer, der stiller offentlige telenet og/eller offentligt tilgængelige teletjenester til rådighed«.

10) Bilag I og III udgår.

11) Bilag II erstattes af bilag I til dette direktiv.

Artikel 2

Ændring af direktiv 92/44/EØF

I direktiv 92/44/EØF foretages følgende ændringer:

1) I hele direktivet ændres »teleselskaber« til »organisationer, hvis navne er meddelt Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 1a«.

2) I artikel 1 indsættes følgende stykker:

»Medlemsstaterne sikrer, at der overalt på deres område findes mindst én organisation, der er omfattet af dette direktivs bestemmelser.

Medlemsstaterne sørger for, at forpligtelserne i henhold til dette direktiv ikke pålægges organisationer uden en stærk markedsposition på det relevante marked for faste kredsløb, medmindre der i en given medlemsstat ikke findes organisationer med en stærk markedsposition på det relevante marked for faste kredsløb.«

3) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Definitioner

1. Definitionerne i direktiv 90/387/EØF som ændret ved direktiv 97/51/EF (*) finder i givet fald anvendelse på dette direktiv.

2. I dette direktiv forstås desuden ved:

- »faste kredsløb«: telekommunikationsfaciliteter, hvorved der stilles åben transmissionskapacitet til rådighed mellem nettermineringspunkter, uden at disse faciliteter omfatter opkobling på anfordring (dvs. opkoblingsfunktioner, som brugeren kan styre som en del af tilrådighedsstillelsen af det faste kredsløb)

- »ONP-Udvalget«: det udvalg, der er omhandlet i artikel 9 og 10 i direktiv 90/387/EØF

- »nationalt myndighedsorgan«: det organ, der er omhandlet i artikel 5a i direktiv 90/387/EØF.

3. Ved anvendelsen af dette direktiv anses en organisation for at have en stærk markedsposition, hvis den har en andel på mindst 25 % af det relevante marked for faste kredsløb i en medlemsstat. Det relevante marked for faste kredsløb skal vurderes på grundlag af den eller de former for faste kredsløb, der udbydes i et bestemt geografisk område. Det geografiske område kan dække hele en medlemsstats område eller en del af dette.

De nationale myndighedsorganer kan bestemme, at en organisation med en andel på mindre end 25 % på det relevante marked for faste kredsløb har en stærk markedsposition. De kan også bestemme, at en organisation med en andel på 25 % eller mere af det relevante marked for faste kredsløb ikke har en stærk markedsposition.

I begge tilfælde skal der tages hensyn til organisationens evne til at påvirke markedsbetingelserne for faste kredsløb, dens omsætning i forhold til markedets størrelse, dens adgang til finansielle midler og dens erfaring med at udbyde produkter og tjenester på markedet.

(*) EFT L 295 af 29. 10. 1997, s. 23.«

4) Artikel 3 ændres således:

a) I stk. 1 affattes andet punktum således:

»Ændringer i eksisterende tjenester og oplysninger om nye udbud offentliggøres snarest muligt. Det nationale myndighedsorgan kan fastlægge en passende frist for offentliggørelsen.«

b) Stk. 3 udgår.

5) I artikel 4, andet led, affattes første afsnit således:

»- typisk leveringstid, som er den tid, der går fra den dato, hvor brugeren har afgivet en endelig bestilling på et fast kredsløb, og indtil 95 % af alle faste kredsløb af tilsvarende type er etableret hos kunderne.«

6) Artikel 6 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne påser, at når adgangen til og brugen af faste kredsløb begrænses i overensstemmelse med fællesskabsretten, skal disse begrænsninger gennemføres ved hjælp af retsakter udstedt af de nationale myndighedsorganer.

Der må ikke indføres eller opretholdes tekniske restriktioner for samtrafik mellem faste kredsløb indbyrdes eller for samtrafik mellem faste kredsløb og offentlige telenet.«

b) Stk. 3, litra a), andet afsnit, affattes således:

»Ved en nødsituation forstås i denne forbindelse et tilfælde af force majeure, som f.eks. ekstreme vejrforhold, jordskælv, oversvømmelse, lynnedslag eller brand.«

c) Stk. 4, første afsnit, og fodnote 1 erstattes af følgende tekst:

»Adgangsbetingelserne for terminaludstyr anses for at være opfyldt, når terminaludstyret opfylder de godkendelseskrav, der gælder for dets tilslutning til den pågældende type fast kredsløbs nettermineringspunkt i overensstemmelse med direktiv 91/263/EØF (*) eller 93/97/EØF (**).

(*) EFT L 128 af 23. 5. 1991, s. 1.

(**) EFT L 290 af 24. 11. 1993, s. 1.«

7) Artikel 7 ændres således:

a) Følgende stykke indsættes:

»2a. Medlemsstaterne tilskynder til, at de yderligere typer faste kredsløb, der er anført i bilag III, stilles til rådighed under hensyntagen til efterspørgslen på markedet og udviklingen på standardiseringsområdet.«

b) Stk. 3 affattes således:

»3. De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag II og III til tekniske fremskridt eller til en ændret efterspørgsel på markedet, herunder eventuel udeladelse af visse typer faste kredsløb fra bilagene, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 10 i direktiv 90/387/EØF under hensyn til udviklingen i de nationale net.«

8) Artikel 8 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Det nationale myndighedsorgan sikrer, at de organisationer, hvis navne er meddelt Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 1a, overholder princippet om ikke-diskriminering, når de stiller faste kredsløb til rådighed. Disse organisationer skal under tilsvarende forhold anvende de samme betingelser på organisationer, der stiller samme tjenester til rådighed, og skal stille faste kredsløb til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for organisationernes egne tjenester eller for tjenester under deres datterselskaber eller partnere, når det er relevant.«

9) Artikel 9 udgår.

10) Artikel 10 ændres således:

a) Stk. 1, litra a), affattes således:

»a) taksterne for faste kredsløb skal være uafhængige af brugernes anvendelse af de faste kredsløb, jf. dog princippet om ikke-diskriminering i artikel 8, stk. 2«.

b) Stk. 2, litra b, nr. iii), affattes således:

»iii) kan der hverken findes et direkte eller indirekte grundlag for omkostningsfordelingen, fordeles omkostningerne efter en generel fordelingsnøgle, der beregnes på grundlag af forholdet mellem alle de udgifter, der direkte hidrører fra eller tilskrives dels faste kredsløb, dels andre tjenester.«

c) Følgende stykke indsættes:

»4. Det nationale myndighedsorgan stiller ikke det i stk. 1 anførte krav til organisationer, der ikke har en stærk markedsposition med hensyn til et bestemt udbud af faste kredsløb i et bestemt geografisk område.

Det nationale myndighedsorgan kan beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 i et særligt geografisk område, hvor det er godtgjort, at der er reel konkurrence på det relevante marked for faste kredsløb, hvilket fremgår af, at taksterne allerede opfylder disse krav.«

11) Artikel 11 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnet på det eller de nationale myndighedsorganer, som får ansvaret for at udføre de opgaver, der er fastlagt i dette direktiv.

Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om eventuelle ændringer vedrørende deres nationale myndighedsorganer.«

b) Følgende stykke indsættes:

»1a. De nationale myndighedsorganer meddeler Kommissionen navnene på de organisationer, der udbyder faste kredsløb, og som skal opfylde kravene i dette direktiv. Meddelelsen skal i givet fald oplyse, hvilke typer faste kredsløb hver organisation forpligtes til at stille til rådighed i hvert geografisk område, for at kravet i artikel 1 kan blive opfyldt, samt i hvilke tilfælde artikel 10, stk. 1, ikke anvendes i henhold til artikel 10, stk. 4.«

c) Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Det nationale myndighedsorgan opbevarer oplysninger om tilfælde, hvor adgangen til eller brugen af faste kredsløb er blevet indskrænket, og om hvilke foranstaltninger der er truffet i den anledning samt begrundelsen herfor; oplysningerne står til rådighed for Kommissionen, som på anmodning får dem tilsendt.«

12) Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Rapport

Kommissionen undersøger, hvordan dette direktiv fungerer, og aflægger første gang rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 1999. Rapporten skal bl.a. bygge på oplysninger, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen og til ONP-Udvalget. Rapporten skal indeholde en vurdering af behovet for videreførelse af dette direktiv under hensyntagen til udviklingen hen imod fuldt udviklede konkurrenceforhold. Om nødvendigt skal det i rapporten undersøges, hvilke bestemmelser i dette direktiv der bør tilpasses på baggrund af udviklingen på markedet, og der kan i rapporten stilles forslag om yderligere foranstaltninger med henblik på at opfylde dette direktivs formål.«

13) Bilag I ændres således:

a) Fodnote 1 affattes således:

»EFT L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF (EFT L 100 af 19. 4. 1994, s. 30).«

b) I afsnit D udgår punkt 1, 2, 3, 5 og 6.

c) Afsnit E affattes således:

»E. Vilkår for tilslutning af terminaludstyr

Vilkår for tilslutning af terminaludstyr skal omfatte en fuldstændig oversigt over de krav, som terminaludstyr, der skal tilsluttes de pågældende faste kredsløb, skal opfylde i henhold til direktiv 91/263/EØF og 93/97/EØF.«

14) Som bilag III tilføjes bilag II til dette direktiv.

Artikel 3

Gennemførelse i national ret

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 1997.

På Europa-Parlamentets vegne

J. M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

J. POOS

Le président

(1) EFT C 62 af 1. 3. 1996, s. 3 og

EFT C 291 af 4. 10. 1996, s. 18.

(2) EFT C 204 af 15. 7. 1996, s. 14.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 22. maj 1996 (EFT C 166 af 10. 6. 1996, s. 87), Rådets fælles holdning af 12. september 1996 (EFT C 315 af 24. 10. 1996, s. 41) og Europa-Parlamentets afgørelse af 11. december 1996 (EFT C 20 af 20. 1. 1997, s. 55). Europa-Parlamentets afgørelse af 16. juli 1997. Rådets afgørelse af 22. juli 1997.

(4) EFT L 192 af 24. 7. 1990, s. 1.

(5) EFT L 165 af 19. 6. 1992, s. 27. Direktivet er ændret ved Kommissionens beslutning 94/439/EF (EFT L 181 af 15. 7. 1994, s. 40).

(6) EFT C 213 af 6. 8. 1993, s. 1.

(7) EFT C 379 af 31. 12. 1994, s. 4.

(8) EFT C 150 af 31. 5. 1993, s. 39.

(9) EFT C 151 af 19. 6. 1995, s. 479.

(10) EFT C 258 af 3. 10. 1995, s. 1.

(11) EFT C 205 af 25. 7. 1994, s. 551.

(12) EFT C 48 af 16. 2. 1994, s. 1.

(13) EFT C 102 af 4. 4. 1996, s. 1.

(14) EFT L 74 af 22. 3. 1996, s. 13.

(15) EFT L 128 af 23. 5. 1991, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30. 8. 1993, s. 1).

(16) EFT L 290 af 24. 11. 1993, s. 1.

BILAG I

»BILAG

REFERENCERAMME FOR ANVENDELSE AF ONP-BESTEMMELSERNE

ONP-bestemmelserne som defineret i artikel 2, stk. 8, bør anvendes i overensstemmelse med følgende referenceramme under hensyntagen til de relevante traktatregler:

1. Harmoniserede tekniske grænseflader og/eller netfunktioner

Ved udarbejdelsen af ONP-bestemmelserne skal følgende tages i betragtning med henblik på fastlæggelsen af specifikationer for de tekniske grænseflader og/eller netfunktioner:

- Med hensyn til allerede eksisterende tjenester og net skal de gældende grænseflader fortsat finde anvendelse.

- Med hensyn til helt nye tjenester eller videreudvikling af eksisterende tjenester bør de gældende grænsefladespecifikationer også finde anvendelse, i det omfang dette er gennemførligt. Hvor de gældende grænseflader ikke er egnede, kan der ske en videreudvikling af dem, og/eller der kan specificeres nye grænseflader.

- Med hensyn til net, der endnu ikke er indført, men for hvilke der allerede er igangsat et standardiseringsprogram, bør der under udviklingen af nye specifikationer for grænseflader og netfunktioner tages hensyn til ONP-kravene i artikel 3.

ONP-forslag skal så vidt muligt være på linje med igangværende arbejde i de europæiske standardiseringsorganisationer, især ETSI, og skal desuden tage hensyn til arbejdet i internationale standardiseringsorganisationer, som f.eks. ITU-T.

2. Harmoniserede leverings- og brugsbetingelser

Leverings- og brugsbetingelserne fastlægger i fornødent omfang betingelserne for adgang til og ydelse af tjenester.

a) Leveringsbetingelserne er de betingelser, under hvilke en tjeneste tilbydes brugerne. De kan omfatte:

- typisk leveringsfrist

- typisk reparationsfrist

- tjenestekvalitet, herunder navnlig disponibilitet og transmissionskvalitet

- vedligeholdelse og netforvaltning.

b) Brugsbetingelser er betingelser, der vedrører brugerne, som f.eks.:

- betingelser for adgang til nettet

- betingelser for flerbrugeranvendelse

- betingelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger og kommunikationshemmelighed, om nødvendigt.

3. Harmoniserede takstprincipper

Takstprincipperne skal være i overensstemmelse med principperne i artikel 3, stk. 1.

Disse principper indebærer især følgende:

- Taksterne skal baseres på objektive kriterier og, indtil konkurrencen bliver så effektiv, at priserne for brugerne holdes nede, i princippet være omkostningsbaserede, således at forstå, at fastsættelsen af det faktiske takstniveau fortsat henhører under den nationale lovgivning og ikke gøres til genstand for ONP-bestemmelser. Når en organisation ikke længere har en stærk position på det relevante marked, kan det kompetente nationale myndighedsorgan se bort fra dette krav om omkostningsægthed. Det skal bl.a. tilstræbes, at der opstilles anvendelige takstprincipper overalt i Fællesskabet, samtidig med at der sikres et tjenesteudbud, der er til rådighed for alle.

- Taksterne skal være gennemskuelige, og de skal offentliggøres på passende måde.

- For at brugerne kan vælge mellem de forskellige tjenesteelementer, skal der, hvis teknologien tillader det, i tilstrækkeligt omfang være fastsat særskilte takster i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler. Især skal de tillægsfunktioner, der indføres for at levere særlige supplerende tjenester, som hovedregel faktureres særskilt i forhold til de inkluderede funktioner og selve transmissionen.

- Taksterne må ikke være diskriminerende og skal sikre ligebehandling, undtagen når det drejer sig om begrænsninger, som er forenelige med fællesskabsretten.

Enhver afgift for adgang til netressourcer eller -tjenester skal være i overensstemmelse med ovennævnte principper og med traktatens konkurrenceregler. Der skal ligeledes tages hensyn til princippet om en rimelig fordeling af de totalomkostninger, som brugen af netressourcerne resulterer i, og nødvendigheden af et rimeligt afkast af de foretagne investeringer samt, når det er relevant, finansieringen af forsyningspligten i overensstemmelse med direktivet om samtrafik (*).

Der kan fastsættes differentierende takster, bl.a. for at tage højde for øget belastning i spidsbelastningsperioder og mangel på trafik i trafiksvage perioder, forudsat at takstdifferentieringen er begrundet i forretningsmæssige forhold og ikke strider mod ovennævnte principper.

4. Harmoniseret fremgangsmåde i forbindelse med numre/adresser/navne

Nummer- /adresse- og i nogle tilfælde navnesystemer giver mulighed for at vælge en eller flere destinationer eller for at vælge en tjeneste, en tjenesteudbyder eller en netoperatør.

Det er derfor vigtigt at følge en harmoniseret fremgangsmåde i forbindelse med nummer- /adressesystemer og i givet fald navnesystemer, hvis det skal sikres, at brugerne i Europa kan knyttes sammen på kryds og tværs gennem hele systemet, og at tjenesterne kan fungere sammen. Desuden bør tildelingen af numre/adresser/navne være retfærdig og i overensstemmelse med kravet om lige adgang.

For at nå dette mål må følgende sikres:

- Forsyningen med passende serier af numre og adresser, præfikser og forkortede koder og i givet fald navne for alle offentlige teletjenester skal foregå efter harmoniserede principper.

- Nationale standpunkter i internationale organisationer og fora, hvor der træffes afgørelser om nummer- /adresse- /navnesystemer, skal samordnes under hensyntagen til den mulige fremtidige udvikling med hensyn til sådanne systemer på europæisk plan.

- De relevante nationale nummer- /adresse- /navneplaner på teleområdet skal være under det nationale myndighedsorgans kontrol, så der er garanti for uafhængighed af organisationer, der stiller offentlige telenet eller offentlige teletjenester til rådighed.

- En effektiv indførelse af nummerportabilitet for at fjerne enhver hindring for brugernes frie valg af leverandører.

- Fremgangsmåderne ved tildeling af de enkelte numre/adresser/navne, præfikser og forkortede koder og/eller adresse- /nummerserier skal være gennemskuelige, upartiske og tidsmæssigt acceptable, og tildelingen skal foregå på objektivt grundlag, i åbenhed og uden forskelsbehandling under hensyn til proportionalitetsprincippet.

- De nationale myndighedsorganer skal have mulighed for at fastlægge betingelser for anvendelse af bestemte præfikser eller forkortede koder i nummererings- /adresseringsplanerne, især hvor disse benyttes til tjenester af generel samfundsmæssig interesse (f.eks. nummeroplysning og alarmtjenester) eller for at sikre lige adgang.

5. Adgang til frekvenser

Medlemsstaterne skal sikre, at der stilles frekvenser til rådighed for teletjenesterne i overensstemmelse med fællesskabsretten. Adgang til frekvenserne, som gives i form af tilladelser, skal være i overensstemmelse med Rådets resolution af 19. november 1992 om Fællesskabets gennemførelse af Den Europæiske Radiokommunikationskomités afgørelser (**).

(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne (EFT L 199 af 26. 7. 1997, s. 32).

(**) EFT C 318 af 4. 12. 1992, s. 1.«

BILAG II

»BILAG III

FASTE KREDSLØB, HVIS TILRÅDIGHEDSSTILLELSE SKAL FREMMES I HENHOLD TIL ARTIKEL 7, STK. 2a

>TABELPOSITION>

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen erklærer, at den i forbindelse med kontrollen af den fuldstændige og rettidige gennemførelse af telekommunikationsdirektiverne i national ret vil være særlig opmærksom på at sikre, at de ordninger, medlemsstaterne indfører for omkostningsberegningen og finansieringen af forsyningspligtydelser, ikke begrænser adgangen til de pågældende markeder.