EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0524

96/524/EF: Kommissionens beslutning af 29. juli 1996 om principiel anerkendelse af, at det dossier, som er forelagt til grundig behandling med henblik på eventuel optagelse af isoxaflutol i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, er fuldstændigt (Tekst af betydning for EØS)

OJ L 220, 30.8.1996, p. 27–28 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 019 P. 382 - 383
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 019 P. 195 - 196
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 019 P. 195 - 196
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 002 P. 48 - 49

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/524/oj

31996D0524

96/524/EF: Kommissionens beslutning af 29. juli 1996 om principiel anerkendelse af, at det dossier, som er forelagt til grundig behandling med henblik på eventuel optagelse af isoxaflutol i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, er fuldstændigt (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 220 af 30/08/1996 s. 0027 - 0028


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 29. juli 1996 om principiel anerkendelse af, at det dossier, som er forelagt til grundig behandling med henblik på eventuel optagelse af isoxaflutol i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, er fuldstændigt (Tekst af betydning for EØS) (96/524/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/12/EF (2), særlig artikel 6, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EF-liste over godkendte aktive stoffer i pesticider;

Rhône-Poulenc Secteur Agro forelagde den 6. marts 1996 de nederlandske myndigheder et dossier med henblik på at få optaget det aktive stof isoxaflutol i direktivets bilag I; de nederlandske myndigheder gav Kommissionen resultaterne af den første undersøgelse af, om dossieret er fuldstændigt med hensyn til data- og informationskravene i bilag II, og for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, i direktivets bilag III; derefter forelagde ansøgeren dossieret for Kommissionen og de øvrige medlemsstater i henhold til artikel 6, stk. 2;

Kommissionen videregav dossieret til Den Stående Komité for Plantesundhed på mødet i arbejdsgruppen vedrørende retsforskrifter den 22. april 1996, hvor medlemsstaterne anerkendte modtagelsen af dossieret;

i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3, skal det på EF-plan bekræftes, at dossieret anses for principielt at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, i direktivets bilag III;

bekræftelsen er nødvendig for den grundige behandling af dossieret og for, at medlemsstaterne foreløbigt kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det aktive stof, i overensstemmelse med betingelserne i direktivets artikel 8, stk. 1, navnlig med hensyn til at foretage en detaljeret vurdering af det aktive stof og plantebeskyttelsesmidlet ud fra direktivets krav;

ovenstående udelukker ikke, at der kan anmodes om yderligere data eller oplysninger fra ansøgeren, hvis det under den grundige behandling viser sig, at de kræves, for at der kan træffes en afgørelse;

medlemsstaterne og Kommissionen går ud fra, at Nederlandene vil foretage den grundige behandling af dossieret og fremlægge konklusionerne af behandlingen tillige med eventuelle anbefalinger angående optagelse og eventuelle betingelser herfor for Kommissionen hurtigst muligt og senest inden udløbet af et år; når denne rapport foreligger, vil den grundige behandling blive fortsat med ekspertise fra alle medlemsstaterne i Den Stående Komité for Plantesundhed;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse af Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det dossier, som Rhône-Poulenc Secteur Agro har forelagt Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at få isoxaflutol optaget som aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og som blev forelagt Den Stående Komité for Plantesundhed den 22. april 1996, anses for principielt at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, i direktivets bilag III.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 230 af 19. 8. 1991, s. 1.

(2) EFT nr. L 65 af 15. 3. 1996, s. 20.

Top