31992R3541

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3541/92 af 7. december 1992 om forbud mod at indfri irakiske fordringer i forbindelse med kontrakter og transaktioner, der er omfattet af De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

ud fra foelgende betragtninger:

Ved forordning (EOEF) nr. 2340/90 (1) og (EOEF) nr. 3155/90 (2), har Faellesskabet truffet foranstaltninger til at forhindre Faellesskabets samhandel med Irak;

De Forenede Nationers Sikkerhedsraad vedtog den 3. april 1991 resolution 687 (1991), hvis paragraf 29 omhandler Iraks fordringer i forbindelse med kontrakter og transaktioner, der er omfattet af de foranstaltninger, som Sikkerhedsraadet har besluttet at ivaerksaette ved resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner;

Faellesskabet og dets medlemsstater, forsamlet inden for rammerne af Det Politiske Samarbejde, er enige om, at Irak fuldt ud skal overholde bestemmelserne i paragraf 29 i De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 687 (1991), og mener, at der ved enhver beslutning i henhold til paragraf 21 i naevnte resolution om at lempe eller haeve foranstaltningerne over for Irak boer tages ganske saerligt hensyn til, om Irak paa nogen maade har undladt at overholde bestemmelserne i paragraf 29 i denne resolution;

som foelge af embargoen over for Irak er der risiko for, at der fra irakisk side rejses fordringer over for erhvervsvirksomheder i Faellesskabet og tredjelande;

det er noedvendigt til stadighed at beskytte erhvervsvirksomhederne mod saadanne fordringer og afskaere Irak fra at opnaa kompensation for embargoens negative virkninger;

Faellesskabet og dets medlemsstater, forsamlet inden for rammerne af Det Politiske Samarbejde, har besluttet at anvende et faellesskabsinstrument til sikring af en ensartet gennemfoerelse i Faellesskabet af paragraf 29 i Sikkerhedsraadets resolution 687 (1991);

en saadan ensartet gennemfoerelse er noedvendig for at virkeliggoere maalene i Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og navnlig for at undgaa konkurrencefordrejning;

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 235 til vedtagelse af denne forordning;

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3) -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstaas ved

1) »kontrakt eller transaktion« enhver transaktion uanset form og uanset, hvilken lov der finder anvendelse paa den, bestaaende af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgaaet mellem samme eller forskellige parter; udtrykket »kontrakt« omfatter med henblik herpaa enhver finansiel garanti og modgaranti og enhver kredit, ogsaa selv om de er juridisk uafhaengige, samt enhver tilknyttet bestemmelse, som opstaar i forbindelse med en saadan transaktion

2) »fordring« enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er fremsat foer eller efter datoen for denne forordnings ikrafttraeden, og som har tilknytning til gennemfoerelsen af en kontrakt eller transaktion, saerlig:

a) en fordring, som tager sigte paa opfyldelse af enhver forpligtelse, som er resultatet af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion

b) en fordring, som tager sigte paa forlaengelse eller indfrielse af en finansiel garanti eller modgaranti uanset dens form

c) et erstatningkrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion

d) et modkrav

e) en fordring, som tager sigte paa, ogsaa ved eksigibilitet, at opnaa anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgoerelse, uanset hvor den er afsagt

3) »foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner«: De Forenede Nationers Sikkerhedsraads foranstaltninger eller foranstaltninger truffet af De Europaeiske Faellesskaber, enhver stat, ethvert land eller enhver international organisation i medfoer af, i forbindelse med eller i overensstemmelse med Sikkerhedsraadets relevante beslutninger eller enhver aktion, herunder enhver militaeraktion, hvortil Sikkerhedsraadet har givet sin bemyndigelse i tilknytning til Iraks invasion og besaettelse af Kuwait

4) »fysisk eller juridisk person i Irak«

a) den irakiske stat eller enhver irakisk offentlig myndighed

b) enhver fysisk person, som befinder sig eller har sin bopael i Irak

c) enhver juridisk person, der har sit hjemsted eller sit hovedsaede i Irak

d) enhver juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres af en eller flere af ovennaevnte personer.

Opfyldelsen af en kontrakt eller transaktion anses ligeledes for at vaere omfattet af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner, hvis fordringens eksistens eller indhold direkte eller indirekte er et resultat af disse foranstaltninger, jf. dog artikel 2.

Artikel 2

1. Det er forbudt at indfri eller at tage skridt til at indfri enhver fordring, der fremsaettes af

a) enhver fysisk eller juridisk person, der er i Irak, eller som handler gennem en fysisk eller juridisk person i Irak

b) enhver fysisk eller juridisk person, som direkte eller indirekte handler paa vegne af eller til fordel for en eller flere fysiske eller juridiske personer i Irak

c) enhver fysisk eller juridisk person, som goer en overdragelse af rettigheder gaeldende, eller som fremsaetter en fordring gennem en eller flere fysiske eller juridiske personer i Irak

d) enhver anden person som omhandlet i paragraf 29 i De Forende Nationers Sikkerhedsraads resolution 687 (1991)

e) enhver fysisk eller juridisk person, der fremsaetter en fordring som foelge af eller i forbindelse med indfrielsen af en finansiel garanti eller modgaranti til fordel for en eller flere af ovennaevnte fysiske eller juridiske personer

og som foelger af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er omfattet af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner.

2. Dette forbud finder anvendelse paa Faellesskabets omraade og paa enhver statsborger i en medlemsstat og enhver juridisk person, der er registreret eller oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning.

Artikel 3

Med forbehold af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner finder artikel 2 ikke anvendelse paa

a) fordringer i tilknytning til transaktioner, bortset fra finansielle garantier og modgarantier, hvis de i artikel 2 naevnte fysiske eller juridiske personer over for en medlemsstats domstol kan bevise, at parterne har accepeteret fordringen forud for de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner, og at disse foranstaltninger ikke har indvirket paa fordringens eksistens eller indhold

b) fordringer med henblik paa udbetaling i henhold til en forsikringsaftale, som vedroerer en begivenhed, der er indtruffet forud for vedtagelsen af de i artikel 2 naevnte foranstaltninger, eller i henhold til en forsikringsaftale i en medlemsstat, hvor denne aftale er obligatorisk

c) fordringer med henblik paa udbetaling af beloeb, som er indbetalt paa en konto, der er spaerret i medfoer af de i artikel 2 naevnte foranstaltninger, forudsat at denne udbetaling ikke omfatter beloeb, der er indbetalt som garanti for de i samme artikel omhandlede kontrakter

d) fordringer vedroerende arbejdskontrakter, der er underlagt medlemsstaternes lovgivning

e) fordringer vedroerende betaling af varer, som de i artikel 2 naevnte personer over for en retsinstans i en medlemsstat kan bevise er blevet eksporteret inden vedtagelsen af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner, og at disse foranstaltninger ikke har indvirket paa fordringens eksistens eller indhold

f) fordringer vedroerende beloeb, som de i artikel 2 naevnte personer over for en retsinstans i en medlemsstat kan bevise skyldes i forbindelse med et laan, der er ydet inden vedtagelsen af de foranstaltninger, der er besluttet i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsraads resolution 661 (1990) og dermed forbundne resolutioner, og at disse foranstaltninger ikke har indvirket paa fordringens eksistens eller indhold

forudsat at fordringen ikke omfatter noget beloeb i form af renter, godtgoerelse eller andet som kompensation for, at der som foelge af disse foranstaltninger ikke har fundet nogen indfrielse sted i henhold til den paagaeldende kontrakts eller transaktions betingelser.

Artikel 4

I forbindelse med enhver procedure vedroerende inddrivelse af en fordring paahviler det den person, der soeger at faa fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til artikel 2.

Artikel 5

Hver medlemsstat fastsaetter, hvilke sanktioner der skal anvendes i tilfaelde af overtraedelse af denne forordnings bestemmelser.

Artikel 6

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. december 1992. Paa Raadets vegne

D. HURD

Formand

(1) EFT nr. L 213 af 9. 8. 1990, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1194/91 (EFT nr. L 115 af 8. 5. 1991, s. 37). (2) EFT nr. L 304 af 1. 11. 1990, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1194/91 (EFT nr. L 115 af 8. 5. 1991, s. 37). (3) Udtalelse afgivet den 19. 11. 1992 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).