Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31992L0042

Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel

OJ L 167, 22.6.1992, p. 17–28 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Finnish: Chapter 13 Volume 023 P. 55 - 66
Special edition in Swedish: Chapter 13 Volume 023 P. 55 - 66
Special edition in Czech: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Estonian: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Latvian: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Lithuanian: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Hungarian Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Maltese: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Polish: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Slovak: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Slovene: Chapter 13 Volume 011 P. 186 - 197
Special edition in Bulgarian: Chapter 13 Volume 011 P. 115 - 127
Special edition in Romanian: Chapter 13 Volume 011 P. 115 - 127
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 057 P. 49 - 60

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/42/oj

31992L0042

Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel

EF-Tidende nr. L 167 af 22/06/1992 s. 0017 - 0028
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 23 s. 0055
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 23 s. 0055


RAADETS DIREKTIV 92/42/EOEF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt braendsel

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge Raadets beslutning 91/565/EOEF (4) skal energieffektiviteten fremmes i Faellesskabet som led i SAVE-programmet;

der skal vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

i Raadets resolution af 15. januar 1985 om forbedring af medlemsstaternes energibesparelsesprogrammer (5) opfordres medlemsstaterne til at fortsaette og i givet fald oege deres bestraebelser paa at fremme en mere rationel energiudnyttelse gennem udformning af en integreret energibesparelsespolitik;

Raadets resolution af 16. september 1986 (6) omhandler nye energipolitiske maal for Faellesskabet frem til 1995 og konvergensen mellem medlemsstaternes politik, idet en forbedring af energiintensiteten med mindst 20 % bl.a. anfoeres som maal;

Traktatens artikel 130 R kraever, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt;

forslagene vedroerende indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser inden for sundhed, sikkerhed, miljoebeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge paa et hoejt beskyttelsesniveau;

i Raadets resolution af 21. juni 1989 (7) erklaeres det, at Faellesskabet i stigende grad boer vaere opmaerksom paa risikoen for mulige klimatiske aendringer i forbindelse med drivhuseffekten, og Raadet siger i sin konklusion af 29. oktober 1990, at der i Faellesskabet skal ske en stabilisering af CO2-emissioner paa 1990-niveauet i aar 2000;

husholdnings- og servicesektoren tegner sig for en betragtelig del af det endelige energiforbrug i Faellesskabet;

denne sektor vil faa endnu stoerre betydning som foelge af tendensen hen imod en stoerre udbredelse af centralvarme og en generel foroegelse af den termiske komfort;

en bedre virkningsgrad i kedlerne er i forbrugernes interesse, og energibesparelserne vil give sig udslag i en mindre import af kulbrinter; en mindskelse af Faellesskabets afhaengighed paa energiomraadet vil have en gunstig indflydelse paa dets handelsbalance;

Raadets direktiv 78/170/EOEF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlaeg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri (8), har givet anledning til fastsaettelse af meget forskellige niveauer for den kraevede virkningsgrad i de forskellige medlemsstater;

kravet om en hoej virkningsgrad i varmtvandskedler vil medfoere en indsnaevring af forskellene mellem de tekniske karakteristika for det udstyr, som findes paa markedet, hvilket vil lette serieproduktionen og fremme virkeliggoerelsen af stordriftsbesparelser; fastsaettes der ikke krav til energiudnyttelsen paa et tilstraekkeligt hoejt niveau, vil der vaere fare for, at der med gennemfoerelsen af det indre marked vil ske en maerkbar forringelse af virkningsgraden i varmeanlaeg, fordi kedler med ringe virkningsgrad vil traenge frem paa markedet;

inden for Faellesskabet er der store forskelle i de lokale klimaforhold samt med hensyn til bygningers energimaessige karakteristika og anvendelse; medlemsstaterne skal tage hensyn til denne forskelligartethed, naar de fastlaegger betingelserne for kedlernes ibrugtagning i medfoer af dette direktiv; de medlemsstater, hvor de saakaldte »back boiler«-kedler og kedler, der er konstrueret med henblik paa installering i beboelsesrum, er meget udbredte paa datoen for dette direktivs vedtagelse, skal derfor inden for bestemte graenser fortsat kunne give tilladelse til markedsfoering og ibrugtagning af disse kedler; Kommissionen skal i saerlig grad overvaage denne ordning;

dette direktiv, hvis formaal er at fjerne tekniske hindringer, som angaar kedlers virkningsgrad, skal foelge den nye metode, som er fastlagt i Raadets resolution af 7. maj 1985 (9), hvorefter lovgivningsharmoniseringen begraenses til at gaelde for vedtagelse, ved direktiver med hjemmel i EOEF-Traktatens artikel 100, af de vaesentlige krav, som markedsfoerte produkter skal overholde, og hvorefter »(disse) vaesentlige krav skal udformes tilstraekkelig praecist til, at de kan udgoere retsgyldige forpligtelser . . . (og) udarbejdes saaledes, at standardiseringsorganerne kan attestere produkternes overensstemmelse direkte paa grundlag af disse krav, naar der ikke findes standarder«;

ved Raadets direktiv 83/189/EOEF (10) er der fastlagt en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter;

ved Raadets afgoerelse 90/683/EOEF (11) er der fastlagt moduler for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering med henblik paa anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering;

kedler, som opfylder kravene med hensyn til virkningsgrad, skal vaere forsynet med CE-maerket og i givet fald med de relevante symboler for at kunne omsaettes frit og tages i brug i Faellesskabet i overensstemmelse med deres bestemmelse;

ved Raadets direktiv 89/106/EOEF (12) er der fastsat regler om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer;

for gaskedler, som er omfattet af naervaerende direktiv, skal der fastsaettes krav til virkningsgraden for derved at fremme en rationel energiudnyttelse i overensstemmelse med Raadets direktiv 90/396/EOEF af 29. juni 1990 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater (13) -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv, som udgoer en foranstaltning under SAVE-programmet til fremme af energieffektiviteten i Faellesskabet, fastsaettes der krav til virkningsgraden i nye varmtvandskedler, som anvender flydende eller luftformigt braendsel, med en nominel effekt paa mindst 4 kW og hoejst 400 kW, i det foelgende benaevnt »kedler«.

Artikel 2

I dette direktiv forstaas ved:

- kedel: et samlet kedel/braender-anlaeg, som skal overfoere varme, der frigoeres ved forbraendningen, til vand

- apparat:

- en kedelenhed, som skal udstyres med en braender

- en braender, som skal paamonteres en kedelenhed

- nominel nytteeffekt udtrykt i kW: den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt ved kontinuerlig drift under overholdelsen af de af fabrikanten angivne nyttevirkningsgrader

- nyttevirkning udtrykt i procent: forholdet mellem den varmemaengde, der tilfoeres vandet i kedlen pr. tidsenhed, og produktet af den nedre braendvaerdi ved konstant braendstoftryk og braendstofforbruget pr. tidsenhed

- partiel belastning udtrykt i procent: forholdet mellem en kedels nytteeffekt ved on-off-drift eller ved drift ved en lavere effekt end den nominelle nytteeffekt, og den nominelle nytteeffekt

- kedelvandets gennemsnitstemperatur: gennemsnittet af kedelvandets fremloebstemperatur og returvandets temperatur

- standardkedel: en kedel, hvis gennemsnitlige driftstemperatur kan begraenses i kraft af kedlens udformning

- back boiler: en kedel, som er beregnet til at forsyne et centralvarmeanlaeg og til at installeres i et kaminildsted (fire-place recess) som del af et samlet anlaeg bestaaende af back boiler og gasbraender

- lavtemperaturkedel: en kedel, som kan fungere kontinuerligt med en tilfoerselsvandtemperatur paa 35-40o C og under givne omstaendigheder danner kondensat, herunder kondensationskedler, der anvender flydende braensel

- kondensationsgaskedel: en kedel med evne til konstant at kunne kondensere en betydelig del af vanddampene i forbraendingsgassen

- kedel til installering i beboelsesrum: en kedel med en nominel nytteeffekt paa mindre end 37 kW, som er beregnet til ved afgivelse af varme fra sin kappe at opvarme det beboelsesrum, hvori den er opstillet, og som er forsynet med en aaben ekspansionsbeholder med naturlig cirkulation af varmtvandstilfoerslen; kedlens kappe baerer paaskrift om, at kedlen skal installeres i et beboelsesrum.

Artikel 3

1. Dette direktiv omfatter ikke:

- varmtvandskedler, som kan anvende forskellige slags braendsel, herunder fast braendsel

- gennemstroemningsvandvarmere til fremstilling af varmt brugsvand

- kedler, som anvender braendsel, der i egenskaber afviger vaesentligt fra gaengse flydende og luftformige braendsler (industriel spildgas, biogas mv.)

- komfurer og apparater, som hovedsagelig er beregnet til opvarmning af det rum, hvori de er installeret, og som samtidig, men accessorisk, tjener til at forsyne centralvarmeanlaeg og brugsvandsinstallationer med varmt vand

- apparater med en nytteeffekt paa under 6 kW, som alene er beregnet til at forsyne et system til opsamling af varmt brugsvand, med naturlig cirkulation

- specialfremstillede kedler.

2. For kedler med dobbelt funktion, dvs. opvarmning af lokaler og fremstilling af varmt brugsvand, vedroerer kravene til virkningsgrad i artikel 5, stk. 1, kun opvarmningsfunktionen.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begraense eller hindre markedsfoering og ibrugtagning paa deres omraade af apparater og kedler, som opfylder kravene om virkningsgrad i dette direktiv, for saa vidt andet ikke er fastsat i Traktaten eller andre faellesskabsdirektiver eller -bestemmelser.

2. Medlemsstaterne traeffer alle noedvendige foranstaltninger for, at kedler kun kan tages i brug, hvis de opfylder kravene til virkningsgrad i artikel 5, stk. 1, og de betingelser for ibrugtagning, som medlemsstaterne fastsaetter under hensyn til de lokale klimaforhold samt bygningernes energimaessige og anvendelsesmaessige karakteristika.

3. Dog kan medlemsstater, hvor de i artikel 2 definerede kedler af typen back boiler og/eller kedler til installering i beboelsesrum er meget udbredte paa datoen for direktivets vedtagelse, fortsat tillade, at disse kedler tages i brug, saafremt virkningsgraden saavel ved nominel effekt som ved en partiel belastning paa 30 % ikke ligger mere end 4 % under kravene i artikel 5, stk. 1, for standardkedler.

4. Foelgerne af bestemmelserne i stk. 2 og 3 skal til stadighed overvaages af Kommissionen og analyseres i forbindelse med den rapportering, der skal ske efter artikel 10. Med henblik herpaa giver medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, som denne behoever for at kunne forelaegge Raadet de i denne artikel omhandlede aendringsforslag, der under alle omstaendigheder skal sikre energieffektiviteten og den frie bevaegelighed for kedler i Faellesskabet.

Artikel 5

1. De forskellige kedeltyper skal opfylde bestemte krav til nyttevirkning:

- ved nominel effekt, dvs. i drift ved en nominel effekt Pn, udtrykt i kW, og ved en gennemsnitlig kedelvandstemperatur paa 70o C

og

- ved partiel belastning, dvs. i drift ved en partiel belastning paa 30 % ved en gennemsnitlig kedelvandstemperatur, som varierer efter kedeltypen.

De krav til nyttevirkning, der skal opfyldes, fremgaar af foelgende skema:

Kedeltype

Effektinterval

Virkningsgrad ved nominel effekt

Virkningsgrad ved partiel belastning

kW

Gennemsnitlig

kedelsvandstemperatur (oC)

Virkningsgradskrav (%)

Gennemsnitlig

kedelvandstemperatur (oC)

Virkningsgradskrav (%)

Standardkedler

4-400

70

& {Ì8}; 84 + 2

logPn

& {Ì8}; 50

& {Ì8}; 80 + 3

logPn

Lavtemperaturkedler (*)

4-400

70

& {Ì8}; 87,5 + 1,5

logPn

40

& {Ì8}; 87,5 + 1,5

logPn

Kondensationsgaskedler

4-400

70

& {Ì8}; 91 + 1

logPn

30 (**)

& {Ì8}; 97 + 1

logPn

(*) Herunder kondensationskedler, som anvender flydende braendsel.

(**) Tilfoerselsvandets temperatur.

2. I de harmoniserede standarder for kravene efter dette direktiv, der udarbejdes efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med direktiv 83/189/EOEF og 88/182/EOEF (14) fastsaettes bl.a. de kontrolmetoder, som skal gaelde for produktionen og maalingerne. Med hensyn til virkningsgraderne skal der udarbejdes passende tolerancer.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne kan efter procedurerne i artikel 7 beslutte at anvende et saerligt maerkesystem, som klart angiver kedlernes energimaessige ydeevne. Systemet finder anvendelse paa kedler med hoejere virkningsgrad end den, der kraeves for standardkedler efter artikel 5, stk. 1.

Er virkningsgraden ved nominel effekt og ved partiel belastning den samme som eller hoejere end den, der kraeves for standardkedler, tildeles kedlen det i bilag I, punkt 2, viste stjernemaerke »& {ÌK};«.

Er virkningsgraden ved nominel effekt og ved partiel belastning mindst 3 procentpoints hoejere end den for standardkedler kraevede, tildeles kedlen et maerke med to stjerner »& {ÌK};& {ÌK};«.

For hver gang virkningsgraden herudover stiger med 3 procentpoints ved nominel effekt og partiel belastning, tildeles der yderligere en stjerne »& {ÌK};«, jf. bilag II.

2. Medlemsstaterne maa ikke tillade andre maerker, som kan forveksles med dem, der er naevnt i stk. 1.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne formoder, at kedler er i overensstemmelse med de vaesentlige krav til virkningsgraden efter artikel 5, stk. 1, naar de er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, og medlemsstaterne har offentliggjort de referencenumre for de nationale standarder, hvorved ovennaevnte harmoniserede standarder gennemfoeres. Disse kedler skal vaere forsynet med CE-maerket som omhandlet i bilag I, punkt 1, og vaere ledsaget af en EF-overensstemmelseserklaering.

2. Seriefremstillede kedlers overensstemmelse attesteres ved:

- en undersoegelse af en typerepraesentativ kedels virkningsgrad ifoelge modul B som beskrevet i bilag III

og

- en erklaering om overensstemmelse med den godkendte type ifoelge modul C, D eller E som beskrevet i bilag IV.

For kedler til gasformigt braendsel foelges samme procedurer ved vurdering af virkningsgradens overensstemmelse som dem, der anvendes til vurdering af sikkerhedskravenes overensstemmelse i direktiv 90/396/EOEF.

3. Inden markedsfoeringen skal apparater, der markedsfoeres separat, forsynes med CE-maerket og ledsages af en EF-overensstemmelseserklaering, hvoraf det fremgaar, hvorledes man efter samling kan opnaa de virkningsgrader, der er fastsat i artikel 5, stk. 1.

4. Maerket »CE« for overensstemmelse med kravene i dette direktiv og i de oevrige bestemmelser om tildeling af CE-maerket samt angivelserne i bilag I anbringes synligt og letlaeseligt paa kedlerne og apparaterne og saaledes, at de ikke kan slettes. Det er forbudt paa disse produkter at saette andre maerker, tegn eller angivelser, der kan forveksles med CE-maerket med hensyn til dettes betydning eller grafik.

Artikel 8

1. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen og de oevrige medlemsstater, hvilke organer den har udpeget til at udfoere opgaverne i forbindelse med procedurerne i artikel 7, i det foelgende benaevnt »bemyndigede organer«.

Kommissionen tildeler disse organer et identifikationsnummer og underretter medlemsstaterne herom.

Lister over de bemyndigede organer offentliggoeres af Kommissionen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende og ajourfoeres til stadighed.

2. Medlemsstaterne anvender de minimumskriterier, der er fastsat i bilag V, ved udpegelsen af organerne. De organer, som opfylder de kriterier, der er fastsat i de tilsvarende harmoniserede standarder, formodes at opfylde kriterierne i dette bilag.

3. En medlemsstat, som har bemyndiget et organ, skal kalde denne bemyndigelse tilbage, hvis den konstaterer, at dette organ ikke laengere opfylder kriterierne i stk. 2. Den underretter straks de oevrige medlemsstater og Kommissionen, og kalder bemyndigelsen tilbage.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggoer inden den 1. januar 1993 de bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 1994.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemssstaterne tillader for perioden indtil 31. december 1997, at apparater, der er i overensstemmelse med de regler, der gaelder paa deres omraade paa datoen for direktivets vedtagelse, kan markedsfoeres og tages i brug.

Artikel 10

Tre aar efter dette direktivs ivaerksaettelse forelaegger Kommissionen Europa-Parlamentet og Raadet en rapport om de opnaaede resultater. Rapporten skal ledsages af forslag til eventuelle aendringer i direktivet paa baggrund af resultaterne og den teknologiske udvikling.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. maj 1992.

Paa Raadets vegne

Luis MIRA AMARAL

Formand

(1) EFT nr. C 292 af 22. 11. 1990, s. 8.(2) EFT nr. C 129 af 20. 5. 1991, s. 97, og EFT nr. C 94 af 13. 4. 1992.(3) EFT nr. C 102 af 18. 4. 1991, s. 46.(4) EFT nr. L 307 af 8. 11. 1991, s. 34.(5) EFT nr. C 20 af 22. 1. 1985, s. 1.(6) EFT nr. C 241 af 25. 9. 1986, s. 1.(7) EFT nr. C 183 af 20. 7. 1989, s. 4.(8) EFT nr. L 52 af 23. 2. 1978, s. 32. Direktivet er aendret ved direktiv 82/885/EOEF (EFT nr. L 378 af 31. 12. 1982, s. 19).(9) EFT nr. C 136 af 4. 6. 1985, s. 1.(10) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest aendret ved Kommissionens beslutning 90/230/EOEF (EFT nr. L 128 af 18. 5. 1990, s. 15).(11) EFT nr. L 380 af 31. 12. 1990, s. 13.(12) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 12.(13) EFT nr. L 196 af 26. 7. 1990, s. 15.(14) EFT nr. L 81 af 26. 3. 1988, s. 75.

BILAG I

OVERENSSTEMMELSESMAERKE OG ANDEN SPECIFIK MAERKNING 1. Overensstemmelsesmaerke

Overensstemmelsesmaerket bestaar af symbolet CE som vist nedenfor samt de sidste to cifre af det aarstal, hvor maerket blev anbragt.

2. Anden specifik maerkning

Det maerke for energimaessig ydeevne, der kan tildeles i henhold til artikel 6 i dette direktiv, bestaar af det nedenfor viste symbol.

& {ÌK};

BILAG II

TILDELING AF MAERKE FOR ENERGIMAESSIG YDEEVNE Krav til virkningsgrad, der skal opfyldes samtidig ved nominel effekt og en partiel belastning paa 0,3 Pn

Maerke

Krav til virkningsgrad ved nominel effekt Pn og en gennemsnitlig kedelvandstemperatur paa 70 oC

%

Krav til virkningsgrad ved en partiel belastning paa 0,3 Pn og en gennemsnitlig kedelvandstemperatur paa & {Ì8}; 50 oC

%

& {ÌK};

& {Ì8}; 84 + 2 log Pn

& {Ì8}; 80 + 3 log Pn

& {ÌK};& {ÌK};

& {Ì8}; 87 + 2 log Pn

& {Ì8}; 83 + 3 log Pn

& {ÌK};& {ÌK};& {ÌK};

& {Ì8}; 90 + 2 log Pn

& {Ì8}; 86 + 3 log Pn

& {ÌK};& {ÌK};& {ÌK};& {ÌK};

& {Ì8}; 93 + 2 log Pn

& {Ì8}; 89 + 3 log Pn

BILAG III

Modul B: EF-typeafproevning

1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at en proeve, som er repraesentativ for den paagaeldende produktion, opfylder de relevante krav i direktivet.

2. Anmodning om EF-typeafproevning indgives af fabrikanten eller dennes i Faellesskabet etablerede repraesentant til et bemyndiget organ efter eget valg.

Anmodningen skal indeholde:

- fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse paa fabrikantens repraesentant, hvis anmodningen indgives af denne

- en skriftlig erklaering om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer

- den tekniske dokumentation, jf. punkt 3.

Ansoegeren stiller en proeve, som er repraesentativ for den paagaeldende produktion, og som i det foelgende benaevnes »type«, til raadighed for det udpegede organ. Det bemyndigede organ kan anmode om yderligere proeveeksemplarer, saafremt dette er noedvendigt af hensyn til gennemfoerelsen af proevningsprogrammet.

3. Den tekniske dokumentation skal goere det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med direktivets krav. I det omfang, det er noedvendigt for vurderingen, skal den omfatte produktets konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde foelgende:

- en almindelig beskrivelse af typen

- konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsloeb mv.

- de noedvendige beskrivelser og forklaringer til forstaaelse af ovennaevnte tegninger og lister samt af produktets funktion

- en liste over de standarder, der er naevnt i artikel 5, stk. 2, og som helt eller delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de loesninger, der er valgt med henblik paa at opfylde de vaesentlige krav i de tilfaelde, hvor de i artiklen naevnte standarder ikke er anvendt

- resultater af konstruktionsberegninger og undersoegelser

- proeverapporter.

4. Det bemyndigede organ:

4.1. undersoeger den tekniske dokumentation, kontrollerer, at typen er fremstillet i overensstemmelse med denne, og fastslaar, hvilke elementer der er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i artikel 5, stk. 2, naevnte standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret, uden at de relevante bestemmelser i disse standarder er blevet anvendt

4.2. gennemfoerer eller lader gennemfoere de noedvendige undersoegelser og proevninger til kontrol af, om fabrikantens loesninger opfylder de vaesentlige krav i direktivet i de tilfaelde, hvor de i artikel 5, stk. 2, naevnte standarder ikke er anvendt

4.3. gennemfoerer eller lader gennemfoere de noedvendige undersoegelser og proevninger til kontrol af, om de relevante standarder rent faktisk er blevet anvendt i de tilfaelde, hvor fabrikanten har valgt at anvende disse

4.4. aftaler med ansoegeren, hvor undersoegelserne og de noedvendige proevninger skal gennemfoeres.

5. Opfylder typen dette direktivs bestemmelser, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafproevningsattest til ansoegeren. Attesten skal indeholde fabrikantens navn og adresse, undersoegelsens resultater samt de noedvendige data til identificering af den godkendte type.

En oversigt over de relevante dele af den tekniske dokumentation vedlaegges attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ.

Naegter det bemyndigede organ at udstede en typeafproevningsattest til fabrikanten eller dennes i Faellesskabet etablerede repraesentant, skal det give en detaljeret redegoerelse for aarsagerne hertil.

Der fastlaegges en klageprocedure.

6. Ansoegeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedroerende EF-typeafproevningen, om enhver aendring af det godkendte produkt; produktet skal godkendes paa ny, hvis saadanne aendringer kan paavirke overensstemmelsen med de vaesentlige krav eller de foreskrevne betingelser for anvendelse af produktet. Denne tillaegsgodkendelse gives i form af et tillaeg til den oprindelige EF-typeafproevningsattest.

7. Alle bemyndigede organer meddeler de oevrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte EF-typeafproevningsattester og tillaeg.

8. De oevrige bemyndigede organer kan faa en kopi af typeafproevningsattesterne og/eller tillaeggene dertil. Bilagene til attesterne stilles til de oevrige bemyndigede organers raadighed.

9. Fabrikanten eller dennes i Faellesskabet etablerede repraesentant skal ud over den tekniske dokumentation tillige opbevare en kopi af EF-typeafproevningsattesten og eventuelle tillaeg til denne i mindst ti aar fra datoen for ophoeret af fremstillingen af produktet.

Er hverken fabrikanten eller dennes repraesentant etableret i Faellesskabet, paahviler pligten til at kunne fremlaegge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsfoeringen af produktet i Faellesskabet.

BILAG IV

Modul C: Typeoverensstemmelse

1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved fabrikanten eller dennes i Faellesskabet etablerede repraesentant garanterer og erklaerer, at de paagaeldende apparater er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafproevningsattesten og opfylder de relevante krav i dette direktiv. Fabrikanten anbringer CE-maerket paa hvert enkelt apparat og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklaering.

2. Fabrikanten traeffer alle noedvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at de fremstillede produkter er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafproevningsattesten og med direktivets krav til virkningsgrad.

3. Fabrikanten eller dennes repraesentant skal opbevare en kopi af overensstemmelseserklaeringen i mindst ti aar fra datoen for ophoeret af fremstillingen af produktet.

Er hverken fabrikanten eller dennes repraesentant etableret i Faellesskabet, paahviler pligten til at kunne fremlaegge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsfoeringen af produktet i Faellesskabet.

4. Et bemyndiget organ, udvalgt af fabrikanten, foretager eller lader foretage kontrol af produkterne med skiftende mellemrum. Det bemyndigede organ udtager paa virksomheden en passende stikproeve til kontrol af de faerdige produkter, og der gennemfoeres proevninger som omhandlet i den(de) relevante standard(er), jf. artikel 5, stk. 2, eller tilsvarende proevninger, for at kontrollere, om produktionen opfylder kravene i det paagaeldende direktiv. Opfylder et eller flere produkter ikke kravene, traeffer det bemyndigede organ de noedvendige foranstaltninger.

Modul D: Kvalitetssikring af produktionen

1. Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved en fabrikant, der opfylder kravene i punkt 2, garanterer og erklaerer, at de paagaeldende apparater er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafproevningsattesten og opfylder kravene i dette direktiv. Fabrikanten anbringer CE-maerket paa hvert enkelt apparat og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklaering. Sammen med CE-maerket anfoeres det identificeringsmaerke, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarlig for den i punkt 4 omhandlede kontrol.

2. Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for produktion og foretage kontrol og proevninger af de faerdige apparater som beskrevet i punkt 3. Han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3. Kvalitetssystem

3.1. Fabrikanten indsender en ansoegning om vurdering af kvalitetssystemet for de paagaeldende produkter til et bemyndiget organ efter eget valg.

Ansoegningen skal indeholde:

- alle oplysninger, der er relevante for den planlagte produktkategori

- dokumentation vedroerende kvalitetssystemet

- den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EF-typeafproevningsattesten.

3.2. Kvalitetssystemet skal sikre, at apparaterne er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafproevningsattesten samt med de relevante krav i direktivet.

Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres paa systematisk og overskuelig maade i en skriftlig redegoerelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedroerende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.

Redegoerelsen skal navnlig indeholde en fyldestgoerende beskrivelse af:

- kvalitetsmaalsaetninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og befoejelser med hensyn til apparaternes kvalitet

- fremstillingsprocesser, teknikker vedroerende kvalitetskontrol og -sikring samt de systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt

- de undersoegelser og proevninger, der skal udfoeres foer, under og efter fremstillingen, og den hyppighed, hvormed dette sker

- kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter og proevnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.

- hvordan det kontrolleres, at den kraevede kvalitet af apparaterne er opnaaet, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt.

3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslaa, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne foelger den harmoniserende standard paa omraadet. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den paagaeldende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besoeg paa fabrikantens anlaeg.

Afgoerelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersoegelsen og den begrundede vurderingsafgoerelse.

3.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, saaledes som det er godkendt, og til at vedligeholde det, saaledes at det forbliver hensigtsmaessigt og effektivt.

Fabrikanten eller dennes repraesentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om erhver paataenkt aendring af dette.

Det bemyndigede organ vurderer de foreslaaede aendringer og afgoer, om det aendrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er noedvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgoerelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersoegelsen og den begrundede vurderingsafgoerelse.

4. Kontrol paa det udpegede organs ansvar

4.1. Formaalet med EF-kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.

4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere produktions-, kontrol-, proevnings- samt oplagringsfaciliteterne og give det alle noedvendige oplysninger, herunder:

- dokumentation vedroerende kvalitetssystemet

- kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, proevnings- og kalibreringsdata, rapporter vedroerende personalets kvalifikationer mv.

4.3. Det bemyndigede organ skal gennemfoere periodiske kontrolbesoeg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten.

4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflaegge uanmeldte besoeg hos fabrikanten. Under disse besoeg kan det foretage eller lade foretage proevninger for at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer hensigtsmaessigt; det udsteder om noedvendigt en besoegsrapport og i givet fald en proevningsrapport til fabrikanten.

5. Fabrikanten skal i mindst ti aar fra datoen for ophoeret af fremstillingen af produktet kunne forelaegge de nationale myndigheder:

- den i punkt 3.1, andetled, omhandlede dokumentation

- de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om aendringer

- de i punkt 3.4, fjerde afsnit, og punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgoerelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6. Hvert bemyndiget organ meddeler de oevrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.

Modul E: Kvalitetssikring af produkterne

1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklaerer, at kedlerne og apparaterne er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafproevningsattesten. Fabrikanten anbringer CE-maerket paa hver enkel kedel og hvert enkelt apparat og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklaering. Sammen med CE-maerket anfoeres det identifikationsmaerke, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.

2. Fabrikanten anvender et godkendt kvalitetssystem for endelig kontrol og proevning af kedlen og af apparater som beskrevet i punkt 3. Han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3. Kvalitetssystem

3.1. Fabrikanten indsender en ansoegning om vurdering af kvalitetssystemet for kedlerne og apparaterne til et bemyndiget organ efter eget valg.

Ansoegningen skal indeholde:

- alle relevante oplysninger vedroerende den planlagte kategori kedler eller apparater

- dokumentation vedroerende kvalitetssystemet

- den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EF-typeafproevningsattesten.

3.2. Under kvalitetssystemet undersoeges hver enkel kedel eller hvert enkelt apparat, og der gennemfoeres de proevninger, der er omhandlet i den (de) relevante standard(er), jf. artikel 5, eller tilsvarende proevninger for at sikre, at produktet opfylder de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres paa systematisk og overskuelig maade i en skriftlig redegoerelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation for kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.

Redegoerelsen skal bl.a. indeholde en fyldestgoerende beskrivelse af:

- kvalitetsmaalsaetninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og befoejelser med hensyn til produktkvalitet

- de undersoegelser og proevninger, der vil blive udfoert efter fremstillingen

- hvordan det kontrolleres, at kvalitetssystemet fungerer effektivt

- kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter samt proevnings- og kalibreringsdata, rapporter vedroerende personalets kvalifikationer mv.

3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslaa, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne foelger den harmoniserede standard paa omraadet.

Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den paagaeldende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besoeg paa fabrikantens anlaeg.

Afgoerelsen skal meddeles fabrikanten. Den skal indeholde resultaterne af undersoegelsen og den begrundede vurderingsafgoerelse.

3.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, saaledes som det er godkendt, og til at vedligeholde det, saaledes at det forbliver hensigtsmaessigt og effektivt.

Fabrikanten eller dennes repraesentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver paataenkt aendring af dette.

Det bemyndigede organ vurderer de foreslaaede aendringer og afgoer, om det aendrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er noedvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten sin afgoerelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersoegelsen og den begrundede vurderingsafgoerelse.

4. Kontrol paa det bemyndigede organs ansvar

4.1. Formaalet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.

4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at kontrollere kontrol-, proevnings- og oplagringsfaciliteterne og give det alle noedvendige oplysninger, herunder:

- dokumentation vedroerende kvalitetssystemet

- teknisk dokumentation

- kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, proevnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.

4.3. Det bemyndigede organ skal gennemfoere periodiske kontrolbesoeg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og skal udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten.

4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflaegge uanmeldte besoeg hos fabrikanten. I forbindelse med saadanne besoeg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage proevninger for om noedvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer effektivt; det udsteder en besoegsrapport og i givet fald en proevningsrapport til fabrikanten.

5. Fabrikanten skal i mindst ti aar fra datoen for ophoeret af fremstillingen af kedlen eller apparatet kunne forelaegge de nationale myndigheder:

- den i punkt 3.1, tredje led, omhandlede dokumentation

- de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om aendringer

- de i punkt 3.4, fjerde afsnit, og i punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgoerelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6. Alle bemyndigede organer meddeler de oevrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.

BILAG V

Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal tage i betragtning ved udpegelsen af organerne 1. Organet, dets direktoer og kontrolpersonalet kan hverken vaere konstruktoeren, fabrikanten, leverandoeren eller installatoeren af de apparater, som de kontrollerer, eller en af disse personers repraesentanter. De maa ikke medvirke ved konstruktionen, fremstillingen, markedsfoeringen eller vedligeholdelse af disse kedler og apparater, hverken direkte eller som repraesentanter. Dette udelukker ikke, at fabrikanten og organet kan udveksle tekniske oplysninger.

2. Organet og kontrolpersonalet skal udfoere kontrollen med den stoerst mulige faglige integritet og tekniske kompetence og skal vaere uafhaengige af enhver form for pression eller incitamenter navnlig af finansiel karakter, som kan paavirke deres vurdering eller resultaterne af kontrollen, isaer pression og incitamenter fra personer eller grupper af personer, som har interesse i resultaterne af kontrollen.

3. Organet skal raade over det noedvendige personale og de noedvendige midler til paa passende vis at udfoere de tekniske og administrative opgaver, som er knyttet til gennemfoerelsen af kontrollen; det skal ligeledes have adgang til materiel, som er noedvendigt for at udfoere undtagelsesvis kontrol.

4. Kontrolpersonalet skal have:

- en god teknisk og faglig uddannelse

- et tilfredsstillende kendskab til forskrifterne vedroerende den kontrol, som de udfoerer, og vaere tilstraekkelig oevede i at udfoere saadan kontrol

- de noedvendige kvalifikationer til at udfaerdige de attester, protokoller og rapporter, som udgoer det konkrete bevis for den foretagne kontrol.

5. Kontrolpersonalets uafhaengighed skal sikres. Den enkelte ansattes vederlag maa ikke afhaenge af det antal gange, han udfoerer kontrol, eller af resultaterne af kontrollen.

6. Organet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten paa grundlag af den nationale ret har paataget sig erstatningsansvaret, eller medmindre kontrollen udfoeres direkte af medlemsstaten.

7. Organets personale har tavshedspligt (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor det udfoerer sine opgaver) inden for rammerne af dette direktiv eller enhver intern retsforskrift til gennemfoerelse heraf.

Top