EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31990L0531

Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

OJ L 297, 29.10.1990, p. 1–48 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1993; ophævet og erstattet af 393L0038

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1990/531/oj

31990L0531

Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

EF-Tidende nr. L 297 af 29/10/1990 s. 0001 - 0048


RAADETS DIREKTIV af 17. september 1990 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (90/531/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, sidste punktum, artikel 66, artikel 100 A og artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det er noedvendigt at vedtage foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

Det Europaeiske Raad har vedtaget konklusioner om noedvendigheden af at virkeliggoere et indre enhedsmarked;

restriktioner, der hindrer fri udveksling af varer og

tjenesteydelser i forbindelse med indkoebskontrakter in-

den for vand-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne, er forbudt efter Traktatens artikel 30 og 59;

efter Euratom-Traktatens artikel 97 kan ingen i nationaliteten begrundet restriktion goeres gaeldende over for virksomheder, som hoerer under en medlemsstats jurisdiktion, og som oensker at deltage i opfoerelsen af atomanlaeg af videnskabelig eller industriel karakter inden for Faellesskabet;

opnaaelsen af disse maal kraever ligeledes samordning af de udbudsprocedurer, som ordregiverne anvender i disse sektorer;

Hvidbogen om gennemfoerelsen af det indre marked indeholder et handlingsprogram og en tidsplan for aabning af adgangen til offentlige kontrakter i de sektorer, der er udelukket fra anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter(4), senest aendret ved direktiv 89/440/EOEF(5), og Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb(6), senest aendret ved direktiv 88/295/EOEF(7);

til de udelukkede sektorer hoerer bl.a. vand- og energiforsyning samt transport og, for saa vidt angaar direktiv 77/62/EOEF, telekommunikation;

hovedbegrundelsen for udelukkelsen af disse sektorer var, at virksomheder inden for disse sektorer i nogle tilfaelde henhoerer under den offentlige ret, i andre tilfaelde under privatretten;

for at sikre en reel aabning af markedet samt en passende ligevaegt i anvendelsen af reglerne om tilbudsgivning i disse sektorer maa de paagaeldende virksomheder defineres paa anden maade end ved henvisning til deres retlige status;

da problemerne ved indkoeb har samme karakter i de fire sektorer, kan de behandles i én enkelt retsakt;

en af hovedgrundene til, at der ikke hersker fri konkurrence paa EF-niveau i forbindelse med indkoeb foretaget af virksomheder inden for disse sektorer, er, at markederne er lukkede, fordi medlemsstaternes myndigheder indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder til levering, tilraadighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den paagaeldende tjeneste, udnyttelse af et bestemt geografisk omraade til et bestemt formaal, tilraadighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af offentlige teletjenester;

en anden vaesentlig grund til, at der ikke hersker fri konkurrence paa EF-niveau inden for disse sektorer er, at medlemsstaternes myndigheder paa forskellig maade kan oeve indflydelse paa disse virksomheders adfaerd, navnlig ved at have kapitalinteresser i dem eller repraesentation i deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer;

dette direktiv finder ikke anvendelse paa de naevnte virksomheders aktiviteter, som falder uden for vand-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne, eller som falder inden for disse sektorer, men er undergivet almindelige konkurrencevilkaar paa markeder, hvortil adgangen er fri;

det er hensigtsmaessigt, at ordregiverne anvender faelles bestemmelser for tilbudsgivning for deres aktiviteter inden for vandforsyning; visse ordregivere har hidtil vaeret omfattet af direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF for saa vidt angaar deres aktiviteter vedroerende vandbygningsprojekter, kunstvanding, draening samt bortledning og rensning af spildevand;

reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslaas for indkoebskontrakter, er imidlertid uegnede i forbindelse med koeb af vand i betragtning af noedvendigheden af, at forsyning finder sted fra kilder naer anvendelsesstedet;

naar bestemte betingelser er opfyldt, kan udnyttelsen af et geografisk omraade med henblik paa efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast braendsel undergives en alternativ ordning, som goer det muligt at naa samme maal, nemlig aabning af markederne; Kommissionen skal foere kontrol med, at disse betingelser overholdes af de medlemsstater, som anvender denne alternative ordning;

Kommissionen har meddelt, at den vil foreslaa foranstaltninger til fjernelse af hindringer for den graenseoverskridende handel med elektricitet inden 1992; reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslaas for indkoebskontrakter, goer det ikke muligt at overvinde de eksisterende hindringer for koeb af energi og braendsel inden for energisektoren; derfor boer koeb af energi ikke medtages i dette direktivs anvendelsesomraade; Raadet vil dog behandle denne situation igen paa grundlag af en rapport og forslag fra Kommissionen;

Raadets forordning (EOEF) nr. 3975/87(8) og (EOEF)

nr. 3976/87(9), Raadets direktiv 87/601/EOEF(10) samt Raadets beslutning 87/602/EOEF(11) tilsigter at indfoere oeget konkurrence mellem ordregivere, der driver lufttransport til betjening af offentligheden og disse ordregivere boer derfor ikke for oejeblikket medtages i dette direktiv; forholdene boer behandles igen paa et senere tidspunkt i lyset af de fremskridt, der er gjort paa det konkurrencemaessige plan;

i betragtning af konkurrencesituationen for Faellesskabets soetransport ville det vaere uhensigtsmaessigt for de fleste kontrakter i denne sektor, om de skulle underkastes detaljerede fremgangsmaader; situationen for soetransportvirksomheder med soegaaende faerger boer overvaages; en raekke faerger i kyst- eller flodsejlads, der drives af offentlige myndigheder, boer ikke laengere vaere udelukket fra anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF;

det boer goeres lettere at overholde bestemmelserne vedroerende de aktiviteter, som ikke er omfattet af dette direktiv;

dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, der erklaeres hemmelige, eller som vil kunne beroere statens vaesentlige sikkerhedsinteresser, eller som indgaas i overensstemmelse med andre bestemmelser fastsat i bestaaende internationale aftaler eller af internationale organisationer;

Faellesskabets eller medlemsstaternes bestaaende internationale forpligtelser maa ikke beroeres af dette direktiv;

produkter, arbejder eller tjenesteydelser skal beskrives ved henvisning til europaeiske specifikationer; for at sikre, at et produkt, er arbejde eller en tjenesteydelse svarer til ordregiverens hensigter med anvendelsen, kan denne henvisning suppleres med specifikationer, som ikke maa aendre arten af den eller de tekniske loesninger i den europaeiske specifikation;

ved anvendelsen af dette direktiv gaelder principperne om aekvivalens og gensidig anerkendelse af nationale standarder, tekniske specifikationer og fremstillingsmetoder;

naar ordregiverne fastsaetter fristerne for modtagelse af bud efter aftale med de bydende, overholder de princippet om ikke-forskelsbehandling; i mangel af en saadan aftale er det noedvendigt med passende bestemmelser;

det vil eventuelt vaere hensigtsmaessigt at forbedre gennemsigtigheden af gaeldende bestemmelser vedroerende arbejderbeskyttelse og arbejdsforhold i den medlemsstat, hvor arbejderne skal udfoeres;

nationale bestemmelser om offentlige udbud til gavn for regionaludviklingen boer indgaa i Faellesskabets maalsaetninger under overholdelse af principperne i Traktaten;

ordregivere maa kun afvise unormalt lave bud efter skriftligt at have anmodet om oplysninger om tilbuddets sammensaetning;

inden for visse graenser boer et bud med oprindelse i Faellesskabet foretraekkes frem for et tilsvarende bud med oprindelse i et tredjeland;

dette direktiv maa ikke beroere Faellesskabets stilling i igangvaerende eller kommende internationale forhandlinger;

anvendelsesomraadet for dette direktiv skal paa grundlag af resultaterne af saadanne internationale forhandlinger kunne udvides til at omfatte bud med oprindelse i tredjelande i henhold til en raadsbeslutning;

de regler, som de paagaeldende virksomheder skal anvende, boer danne grundlag for loyal handelspraksis og vaere saa smidige som muligt;

som modstykke til denne smidighed og for at fremme den gensidige tillid boer der sikres et minimum af gennemsigtighed og indfoeres passende metoder for kontrol med anvendelsen af direktivet;

det er noedvendigt at tilpasse bestemmelserne i direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF for at fastlaegge klart afgraensede anvendelsesomraader; anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF maa ikke indskraenkes undtagen for kontrakter inden for vandforsyning og telekommunikation; anvendelsesomraadet for direktiv 77/62/EOEF maa ikke indskraenkes undtagen for visse kontrakter inden for vandforsyning; anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF maa ikke af den grund udvides til at omfatte kontrakter, som indgaas af land-, luft-, soe-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhoerer under statens administration, selv om de udfoerer en oekonomisk virksomhed af kommerciel eller industriel art; alligevel skal visse kontrakter, som indgaas af land-, luft-, soe-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhoerer under statens administration, og som udfoerer transport udelukkende for at tilgodese offentlighedens behov, omfattes af disse direktiver;

direktivet boer tages op til fornyet behandling paa baggrund af erfaringerne;

aabningen pr. 1. januar 1993 af markederne i de sektorer, der er omfattet af dette direktiv, vil kunne faa negative foelger for oekonomien i Kongeriget Spanien, i betragtning af, at Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik skal baere endnu stoerre oekonomiske byrder; det er rimeligt at give disse medlemsstater laengere frister til at gennemfoere dette direktiv -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved

1)offentlige myndigheder: staten, kommunale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger bestaaende af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer.

Et organ anses for offentligretligt, hvis

DANHUBER, Seite 10-19ThomasBACS - DS 4-6Hoon

-dets opgave er at varetage opgaver af almen interesse, der ikke har industriel eller kommerciel karakter, og

-det er en juridisk person, og

-dets aktivitet for stoerstedelens vedkommende finansieres af staten eller de kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller dets forvaltning er underlagt disses kontrol, eller hvis staten, de kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet;

2)offentlige virksomheder: enhver virksomhed, som de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse paa som foelge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gaeldende regler. Bestemmende indflydelse antages at foreligge, naar de offentlige myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed:

-besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital, eller

-raader over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller

-kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan;

3)indkoebs- og bygge- og anlaegskontrakter: gensidigt bebyrdende aftaler, der indgaas skriftligt mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en leverandoer eller entreprenoer med foelgende formaal:

a)for indkoebskontrakter: koeb, leasing eller leje med eller uden forkoebsret af varer eller tjenesteydelser vedroerende programmel. Disse kontrakter kan som tillaeg omfatte monterings- og installationsarbejde.

Tjenesteydelser vedroerende programmel omfattes af denne definition, naar modtageren er en ordregiver, der udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), og der er tale om programmel til drift af et offenligt telenet eller til brug i forbindelse med en offentlig teletjeneste som saadan

b)for bygge- og anlaegskontrakter: enten udfoerelse eller baade udfoerelse og projektering eller gennemfoerelse, uanset midlet, af bygge- eller anlaegsvirksomhed som omhandlet i bilag XI. Disse kontrakter kan desuden omfatte saadanne leverancer og tjenesteydelser, som er noedvendige for deres udfoerelse.

Kontrakter, som omfatter andre tjenesteydelser end dem, der er naevnt i litra a) og b), betragtes som indkoebskontrakter, naar leverancernes samlede vaerdi, herunder vaerdien af de monterings- og installationsarbejder, der er noedvendige for kontraktens gennemfoerelse, og tjenesteydelser vedroerende programmel efter litra a), overstiger vaerdien af de oevrige tjenesteydelser, der er omfattet af kontrakten;

4)rammeaftale: en aftale, som indgaas mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en eller flere leverandoerer eller entreprenoerer, og som har til formaal at fastlaegge betingelserne, navnlig med hensyn til priser og eventuelt planlagte maengder, for kontrakter, der skal indgaas i loebet af en given periode;

5)bydende: leverandoer eller entreprenoer, som har afgivet bud, og ansoeger: den, der har anmodet om opfordring til at deltage i et begraenset udbud eller et udbud efter forhandling;

6)offentligt og begraenset udbud samt udbud med forhandling: udbudsprocedurer, der anvendes af ordregivere, hvorunder

a)alle interesserede leverandoerer eller entreprenoerer kan afgive bud ved offentlige udbud

b)kun de ansoegere, der af ordregiverne modtager opfordring dertil, kan afgive bud ved begraensede udbud

c)ordregiverne ved udbud med forhandling henvender sig til bestemte leverandoerer eller entreprenoerer og forhandler kontraktens vilkaar med en eller flere af dem;

7)tekniske specifikationer: tekniske krav, navnlig i udbudsmaterialet, som fastlaegger de kraevede karakteristika for et arbejde, materiale, produkt eller en leverance, og hvorved disse kan beskrives objektivt, saaledes at de opfylder kravene for den anvendelse, som ordregiveren har tiltaenkt dem. De tekniske forskrifter kan omfatte kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed eller dimensioner samt krav til materialer, produkter eller leverancer vedroerende kvalitetsgaranti, terminologi, symboler, afproevning og afproevningsmetoder, emballage, maerkning eller etikettering. Ved bygge- og anlaegskontrakter kan de ogsaa omfatte regler for udformning og omkostningsberegning, betingelser for afproevning af, tilsyn med og godkendelse af arbejder, byggeteknik og byggemetoder samt alle andre betin-

gelser af teknisk karakter, som den ordregivende myndighed paa grundlag af almindelige eller saerlige bestemmelser kan fastsaette vedroerende de faerdige arbejder og de materialer, der indgaar deri;

8)standard: teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse i princippet ikke er obligatorisk;

9)europaeisk standard: standard, der er godkendt af Den Europaeiske Standardiseringsorganisation (CEN) eller af Den Europaeiske Komité for Elektronisk Standardisering (Cenelec), som europaeisk standard (EN) eller harmoniseringsdokument (HD) efter de faelles regler for disse organer, eller af Det Europaeiske Institut for Telestandarder (ETSI) efter dets egne regler som europaeisk telestandard (ETS);

10)faelles teknisk specifikation: teknisk specifikation, som er udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure for at sikre ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, og som er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende;

11)europaeisk teknisk godkendelse: godkendelse af et produkts egnethed til en bestemt anvendelse paa grundlag af en teknisk bedoemmelse, som bygger paa, at produktet ifoelge iboende egenskaber og de forskrifter, der gaelder for dets ibrugtagning og anvendelse ifoelge Raadets direktiv 89/106/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(12), opfylder de vaesentlige krav, der gaelder for bygge- og anlaegsarbejder. Europaeisk teknisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten;

12)europaeisk specifikation: en faelles teknisk specifikation, en europaeisk teknisk godkendelse eller en national standard til gennemfoerelse af en europaeisk standard;

13)offentligt telenet: den offentlige telekommunikationsinfrastruktur, der giver mulighed for at overfoere signaler mellem bestemte nettermineringspunkter ved hjaelp af traadforbindelse, radioboelger, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler;

nettermineringspunkter: hele det kompleks af fysiske forbindelser og tekniske adgangsspecifikationer, der hoerer til det offentlige telenet, og som er noedvendige for tilslutning til det offentlige net og effektiv kommunikation gennem dette;

14)offentlige teletjenester: teletjenester, som medlemsstaterne udtrykkeligt har overdraget et eller flere teleselskaber at udbyde;

teletjenester: tjenester, der helt eller delvis bestaar i transmission og rutning af signaler gennem et offentligt telenet ved hjaelp af telekommunikationsteknik, med undtagelse af radio- og tv-spredning.

Artikel 2

1. Dette direktiv gaelder for ordregivere,

a)der er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2

b)der ikke er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som bl.a. udoever en eller flere af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2, og som driver virksomhed paa grundlag af saerlige eller eksklusive rettigheder, der er indroemmet af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

2. Dette direktiv gaelder for foelgende former for virksomhed:

a)tilraadighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af

iii)drikkevand, eller

iii)elektricitet, eller

iii)gas eller varme

eller forsyning af disse net med drikkevand, elektricitet, gas eller varme

b)udnyttelse af et geografisk omraade med henblik paa

ii)efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast braendsel, eller

ii)tilraadighedsstillelse af lufthavns- og havnefaciliteter, herunder i forbindelse med indre vandveje, eller af andre terminalfaciliteter for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften.

c)drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabel.

For transportydelser anses et net for at bestaa, hvis driften foregaar paa betingelser f.eks. vedroerende ruter, kapacitet og betjeningens hyppighed, der er fastsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat

d)tilraadighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af en eller flere offentlige teletjenester.

3. I stk. 1, litra b) forstaas ved saerlige eller eksklusive rettigheder: rettigheder, som foelger af en tilladelse, der er givet af en kompetent myndighed i den paagaeldende medlemsstat i henhold til en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte paa at forbeholde et eller flere foretagender at udoeve en virksomhed som omhandlet i stk. 2.

En ordregiver anses navnlig for at have saerlige eller eksklusive rettigheder,

a)naar den til opbygningen af de net eller faciliteter, der er omhandlet i stk. 2, kan benytte ekspropriation eller brugsret eller placere netudstyr paa, under eller over offentlig vej

b)naar den i forbindelse med stk. 2, litra a), leverer drikkevand, elektricitet, gas eller varme til et net, der drives af et foretagende, der har saerlige eller eksklusive rettigheder, der er indroemmet af en kompetent myndighed i den paagaeldende medlemsstat.

4. Betjening af offentligheden med bustransport betragtes ikke som virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra c), naar andre foretagender frit kan yde samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt geografisk omraade paa samme vilkaar som ordregiveren.

5. Naar en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med drikkevand, elektricitet, gas eller varme, betragtes dette ikke som en virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra a), naar:

a)for saa vidt angaar drikkevand eller elektricitet:

-den paagaeldende ordregivers produktion af drikkevand eller elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er noedvendigt for udoevelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og

-forsyningen af det offentlige net kun afhaenger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30 % af dennes samlede drikkevands- eller energiproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre aar, heri medregnet det loebende aar

b)for saa vidt angaar gas eller varme:

-den paagaeldende ordregivers produktion af gas eller varme er et uundgaaeligt resultat af udoevelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og

-forsyningen af det offentlige net kun tager sigte paa en rationel udnyttelse af denne produktion og svarer til hoejst 20 % af ordregiverens omsaetning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre aar, heri medregnet det loebende aar.

6. De i bilag I til X naevnte ordregivere opfylder ovennaevnte kriterier. Medlemsstaterne giver Kommissionen

meddelelse om aendringer i deres lister for at sikre, at disse er saa fuldstaendige som muligt. Kommissionen reviderer bilag I til X efter fremgangsmaaden i artikel 32.

Artikel 3

1. En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at bestemme, at udnyttelse af geografiske omraader med henblik paa efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast braendsel ikke betragtes som virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b) nr. i), eller at ordregivere ikke anses for at have saerlige eller eksklusive rettigheder i medfoer af artikel 2, stk. 3, litra b), til en eller flere af disse former for virksomhed, naar alle nedenstaaende betingelser er opfyldt, for saa vidt angaar de gaeldende nationale bestemmelser om saadan virksomhed:

a)naar andre foretagender i de tilfaelde, hvor der kraeves tilladelse til at udnytte et saadant geografisk omraade, ligeledes frit kan ansoege om en saadan tilladelse paa samme vilkaar som ordregiverne, og

b)naar den tekniske og finansielle kapacitet, som foretagenderne skal have for at udoeve saerlig virksomhed, fastsaettes inden enhver vurdering af de respektive kvalifikationer, som de ansoegere, der konkurrerer om at opnaa tilladelse, er i besiddelse af, og

c)naar tilladelsen til at udoeve disse former for virksomhed indroemmes paa grundlag af objektive kriterier for de midler, der taenkes anvendt til efterforskningen eller udvindingen, og disse kriterier fastsaettes og offentliggoeres inden indgivelsen af ansoegningerne om tilladelse; kriterierne skal anvendes uden forskelsbehandling, og

d)naar alle betingelser og krav vedroerende udoevelse eller ophoer af virksomhed, herunder bestemmelser om, hvilke forpligtelser udoevelsen skal vaere underkastet, bestemmelser om afgifter og kapitalandele eller ordregivernes indtaegter, fastsaettes og stilles til raadighed inden indgivelsen af ansoegningerne om tilladelse og skal anvendes uden forskelsbehandling; naar enhver aendring i disse betingelser og krav skal gaelde for alle beroerte ordregivere, og aendringerne skal foretages uden forskelsbehandling; det er dog ikke noedvendigt at fastsaette forpligtelserne vedroerende udoevelsen foer lige inden udstedelsen af tilladelsen, og

e)naar ordregiverne ikke i kraft af nogen form for lov, regler eller administrative krav, heller ikke af nogen aftale eller forstaaelse, er forpligtet til at afgive oplysninger om, hvor de foretager eller paataenker at foretage deres koeb, medmindre de nationale myndigheder anmoder herom og udelukkende med henblik paa de formaal, der er naevnt i Traktatens artikel 36.

DANHUBER, Seite 20-31ThomasBACS - DS 7-9Hoon

2. De medlemsstater, der anvender bestemmelserne i

stk. 1, paaser i kraft af tilladelsesbetingelserne, at ordregiverne

a)overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og udbud ved tildeling af indkoebs-, bygge- og anlaegskontrakter, navnlig for saa vidt angaar de oplysninger om deres hensigter om indgaaelse af kontrakter, som de stiller til virksomhedernes raadighed

b)meddeler Kommissionen de oplysninger, der vedroerer tildelingen af kontrakter, paa de betingelser, som denne fastlaegger i overensstemmelse med artikel 32.

3. For saa vidt angaar de individuelle indroemmelser eller tilladelser, der allerede er indroemmet inden medlemsstaternes ivaerksaettelse af dette direktiv i henhold til artikel 37, gaelder stk. 1, litra a), b) og c), ikke, hvis andre ordregivere paa dette tidspunkt frit kan ansoege om tilladelse til udnyttelse af geografiske omraader med henblik paa efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast braendsel, hvis det kan ske uden forskelsbehandling og paa grundlag af objektive kriterier. Stk. 1, litra d), finder ikke anvendelse, naar betingelser og krav er fastlagt, anvendt eller aendret inden ovennaevnte ivaerksaettelse.

4. En medlemsstat, der oensker at anvende bestemmelserne i stk. 1, underretter Kommissionen herom. I denne forbindelse meddeler den Kommissionen alle love og administrative bestemmelser, alle aftaler eller forstaaelser vedroerende overholdelse af betingelserne i stk. 1 og 2.

Kommissionen traeffer afgoerelse i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 32, stk. 4 til 7. Den offentliggoer afgoerelsen og begrundelserne herfor i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den sender hvert aar Raadet en rapport om ivaerksaettelse af denne artikel og undersoeger anvendelsen heraf i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 36.

Artikel 4

1. Ved indgaaelse af indkoebs-, bygge- og anlaegskontrakter anvender ordregiverne procedurer, der er tilpasset bestemmelserne i dette direktiv.

2. Ordregiverne drager omsorg for, at der ikke finder forskelsbehandling sted af leverandoerer eller entreprenoerer.

3. Ved fremsendelsen af de tekniske specifikationer til leverandoerer og entreprenoerer, ved kvalifikationsbedoemmelsen og udvaelgelsen af leverandoerer og entreprenoerer og ved tildelingen af kontrakter kan ordregiverne stille krav for at beskytte den fortrolige karakter af de oplysninger, de fremsender.

4. Bestemmelserne i dette direktiv begraenser ikke leverandoerernes eller entreprenoerernes ret til at kraeve, at ordregiverne i overensstemmelse med national lovgivning skal behandle de oplysninger, de fremsender, som fortrolige.

Artikel 5

1. Ordregiverne kan betragte en rammeaftale som en kontrakt efter artikel 1, stk. 3, og indgaa den i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

2. Har ordregiverne indgaaet en rammeaftale i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan de henholde sig til artikel 15, stk. 2, litra i), naar de indgaar kontrakter, der bygger paa rammeaftalen.

3. Er rammeaftalen ikke indgaaet i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan ordregiverne ikke henholde sig til artikel 15, stk. 2, litra i).

4. Ordregiverne maa ikke misbruge rammeaftaler, saa konkurrence derved forhindres, begraenses eller forvrides.

Artikel 6

1. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, som ordregivere indgaar i andet oejemed end udoevelse af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede former for virksomhed, eller med henblik paa udoevelse af saadan virksomhed i et tredjeland under omstaendigheder, som ikke indebaerer fysisk udnyttelse af et net eller geografisk omraade inden for Faellesskabet.

2. Dette direktiv gaelder dog for kontrakter, der indgaas af de ordregivere, som udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), og som

a)vedroerer vandbygningsprojekter, kunstvanding eller draening, forudsat at drikkevandsforsyningen udgoer over 20 % af den samlede maengde vand, der stilles til raadighed ved hjaelp af de naevnte projekter eller kunstvandings- og draeningsanlaeg, eller

b)vedroerer bortledning eller rensning af spildevand.

3. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om enhver form for virksomhed, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmaessigt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende til orientering offentliggoere oversigter over de virksomhedskategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse

tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige aspekter, som ordregiverne maatte paaberaabe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 7

1. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, der er indgaaet med henblik paa videresalg eller udlejning til tredjemand, saafremt ordregiveren ikke har saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til salg eller udlejning af de produkter, som kontrakten vedroerer, og andre virksomheder frit kan saelge eller udleje dem paa samme betingelser som ordregiveren.

2. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om alle de produktkategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmaessigt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende til orientering offentliggoere oversigter over de produktkategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige aspekter, som ordregiverne maatte paaberaabe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 8

1. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, som ordregivere, som udoever en virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), indgaar om indkoeb, der udelukkende har til formaal at goere det muligt for dem at udfoere en eller flere teletjenester, naar andre virksomheder frit kan yde den samme tjeneste i samme geografiske omraade og paa vilkaar, som i det vaesentlige er identiske.

2. Ordregiverne meddeler efter anmodning Kommissionen alle de tjenestekategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmaessigt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende til orientering offentliggoere oversigter over de tjenestekategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige aspekter, som ordregiverne maatte paaberaabe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 9

1. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter,

a)som ordregivere, der er anfoert i bilag I, indgaar om koeb af vand

b)som ordregivere, der er anfoert i bilag II, III IV og V, indgaar om levering af energi eller af braendsel til energiproduktion.

2. Raadet behandler igen bestemmelserne i stk. 1, naar det modtager en rapport fra Kommissionen med passende forslag.

Artikel 10

Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, som af medlemsstaterne erklaeres for hemmelige, eller hvis gennemfoerelse skal ledsages af saerlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gaeldende love eller administrative bestemmelser i den paagaeldende medlemsstat, eller naar beskyttelsen af denne stats vaesentlige sikkerhedsinteresser kraever det.

Artikel 11

Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, for hvilke der gaelder andre udbudsregler, og som tildeles

1)i henhold til en i overensstemmelse med Traktaten indgaaet international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande vedroerende indkoeb eller bygge- og anlaegsarbejder, der er bestemt til signatarstaternes faelles gennemfoerelse eller faelles udnyttelse af et projekt; alle saadanne aftaler skal meddeles Kommissionen, der kan hoere Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, som er nedsat ved Raadets afgoerelse 71/306/EOEF(13) om nedsaettelse af et raadgivende udvalg for offentlige aftaler, aendret ved Raadets afgoerelse 77/63/EOEF(14) eller Det Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter, som er omhandlet i artikel 31, naar det drejer sig om aftaler om kontrakter, som tildeles af ordregivere, som udoever en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d)

2)i henhold til en international aftale, der er indgaaet i forbindelse med stationering af tropper, og som vedroerer virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

3)i overensstemmelse med de saerregler, der gaelder for en international organisation.

Artikel 12

1. Dette direktiv gaelder for kontrakter, hvis anslaaede vaerdi ekskl. moms andrager mindst

a)400 000 ECU for indkoebskontrakter, som tildeles af ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra a) til c)

b)600 000 ECU for indkoebskontrakter, som tildeles af ordregivere, som udoever en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d)

c)5 000 000 ECU for bygge- og anlaegskontrakter.

2. For indkoebskontrakter vedroerende leasing eller leje med eller uden forkoebsret er beregningsgrundlaget for kontraktens vaerdi foelgende:

a)for tidsbestemte kontrakter, der loeber over hoejst tolv maaneder: den anslaaede samlede kontraktvaerdi i loebetiden eller, saafremt loebetiden overstiger tolv maaneder, den samlede kontraktvaerdi, inkl. den anslaaede restvaerdi

b)for kontrakter paa ubestemt tid, eller naar kontraktens loebetid ikke kan fastsaettes naermere: den forventede sum af de delbeloeb, der skal betales i loebet af de foerste fire aar.

3. Naar en paataenkt indkoebskontrakt udtrykkeligt indeholder optionsklausuler, er grundlaget for beregningen af kontraktvaerdien den hoejest tilladte samlede vaerdi ved koeb, leasing eller leje med eller uden forkoebsret, inkl. optionerne.

4. Naar der er tale om en erhvervelse af produkter for en given periode gennem en raekke kontrakter, der skal tildeles en eller flere leverandoerer, eller om kontrakter, der skal fornyes, er grundlaget for beregningen af kontraktvaerdien

a)den samlede vaerdi af de kontrakter, der er indgaaet i loebet af det foregaaende regnskabsaar eller de forudgaaende tolv maaneder, og som havde sammenlignelige karakteristika, saa vidt muligt korrigeret for forventede aendringer i maengder eller vaerdi i loebet af de efterfoelgende tolv maaneder, eller

b)den sammenlagte vaerdi af de kontrakter, der skal indegaas i loebet af de tolv maaneder, der foelger efter tildelingen af den foerste kontrakt, eller i hele kontraktens loebetid, hvis denne overstiger tolv maaneder.

5. Vaerdien af en rammeaftale skal beregnes ud fra den hoejeste anslaaede vaerdi af samtlige kontrakter, der er planlagt for den givne periode.

6. Vaerdien af en bygge- og anlaegskontrakt skal med henblik paa anvendelse af stk. 1 beregnes ud fra arbejdets samlede vaerdi. Ved et arbejde i denne betydning forstaas resultatet af et hele af bygge- og anlaegsarbejder, der i sig selv skal opfylde en oekonomisk funktion.

Isaer hvor en indkoebskontrakt eller en bygge- og anlaegskontrakt opdeles i flere dele, skal der tages hensyn til vaerdien af hver del ved vurderingen af den i stk. 1 naevnte vaerdi. Naar delenes sammenlagte vaerdi er lig med eller overstiger den i stk. 1 naevnte vaerdi, finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse paa samtlige dele. Ordregiverne kan dog for saa vidt angaar bygge- og anlaegskontrakter fravige stk. 1 for delarbejder, hvis anslaaede vaerdi ekskl. moms er paa under 1 000 000 ECU, idet dog den samlede vaerdi af saadanne delarbejder ikke maa overstige 20 % af delarbejdernes samlede vaerdi.

7. Med henblik paa anvendelse af stk. 1 medtager ordregiverne i bygge- og anlaegskontrakternes anslaaede vaerdi vaerdien af alle indkoeb eller ydelser, som ordregiveren stiller til raadighed for entreprenoeren, og som er noedvendige for kontraktens udfoerelse.

8. Vaerdien af indkoeb, som ikke er noedvendige for udfoerelsen af en bestemt bygge- og anlaegskontrakt, maa ikke laegges til vaerdien af denne kontrakt, saa direktivet derved ikke finder anvendelse paa disse indkoeb.

9. Ordregiverne maa ikke omgaa dette direktiv ved at opdele kontrakterne eller ved at anvende saerlige metoder til at beregne kontrakternes vaerdi.

AFSNIT II

Tekniske specifikationer og standarder

Artikel 13

1. Ordregiverne skal anfoere de tekniske specifikationer i de generelle dokumenter eller i udbudsmaterialet i forbindelse med de enkelte kontrakter.

2. Tekniske specifikationer fastlaegges ved henvisning til europaeiske specifikationer, naar saadanne findes.

3. Findes der ikke europaeiske specifikationer, skal de tekniske specifikationer saa vidt muligt fastlaegges ved henvisning til andre standarder, der anvendes i Faellesskabet.

4. Ordregiverne fastlaegger de supplerende specifikationer, der er noedvendige for at udbygge de europaeiske specifikationer eller de andre standarder. De skal derved give fortrinsstilling til de specifikationer, der vedroerer funktionsdygtighed frem for design eller egenskabsbeskrivelse, medmindre ordregiverne har objektive grunde til at mene, at saadanne specifikationer vil vaere uhensigtsmaessige henset til kontraktens formaal.

5. Tekniske specifikationer, hvori der naevnes varer af bestemt fabrikat eller herkomst eller en saerlig proces, og som medfoerer, at visse virksomheder faar fortrinsbehandling eller udelukkes, maa ikke anvendes, medmindre saadanne specifikationer er absolut noedvendige i betragtning af kontraktens genstand. Isaer er angivelse af varemaerker, patenter, typer og bestemt oprindelse eller herkomst forbudt; saadanne angivelser ledsaget af ordene eller lignende er

DANS. 32-46, Wasser & Energie, ZELUStheoBASCS - DS 10-13Hoon

dog tilladt, dersom kontraktgenstanden ikke paa anden maade kan beskrives ved specifikationer, der er tilstraekkeligt praecise og fuldt forstaaelige for alle heraf beroerte.

6. Ordregiverne kan fravige stk. 2,

a)hvis det ikke er teknisk muligt paa tilfredsstillende maade at fastslaa overensstemmelse med europaeiske specifikationer

b)hvis anvendelse af stk. 2 begraenser anvendelsen af Raadets direktiv 86/361/EOEF af 24. juli 1986 om foerste fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr(15) eller Raadets beslutning 87/95/EOEF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation(16)

c)hvis europaeiske specifikationer ved tilpasningen af bestaaende fremgangsmaader hertil ville tvinge ordregiveren til at indkoebe materiel, der er uforeneligt med allerede anvendt udstyr, eller ville medfoere uforholdsmaessigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder. Ordregiveren maa kun anvende denne undtagelse som en del af en klart fastlagt og nedskrevet strategi med henblik paa inden for en bestemt periode at gaa over til europaeiske specifikationer

d)hvis den paagaeldende europaeiske specifikation ikke egner sig til den paataenkte saerlige anvendelse, eller der ikke er taget hensyn til den tekniske udvikling, der er sket siden dens vedtagelse. Ordregivere, der anvender denne undtagelse, giver vedkommende standardiseringsorgan eller ethvert andet organ, der har bemyndigelse til at revidere europaeiske specifikationer, meddelelse om, hvorfor de finder de europaeiske specifikationer uhensigtsmaessige og anmoder om revision

e)det paagaeldende projekt er af aegte innovativ karakter, hvorved anvendelsen af bestaaende europaeiske specifikationer ikke ville vaere hensigtsmaessig.

7. I de bekendtgoerelser, der offentliggoeres efter artikel 16, stk. 1, eller artikel 16, stk. 2, litra a), skal det angives, om stk. 6 finder anvendelse.

8. Denne artikel beroerer ikke obligatoriske tekniske forskrifter, hvis disse er forenelige med faellesskabsretten.

Artikel 14

1. Ordregiverne stiller efter anmodning fra leverandoerer eller entreprenoerer, der er interesseret i at opnaa en kon-

trakt, de tekniske specifikationer til raadighed, som regelmaessigt naevnes i deres indkoebs-, bygge- eller anlaegskontrakter, eller de tekniske specifikationer, som de har til hensigt at anvende ved kontrakter, der er genstand for en periodisk bekendtgoerelse, jf. artikel 17.

2. Findes disse tekniske specifikationer i dokumenter, der er tilgaengelige for interesserede leverandoerer eller entreprenoerer, er en henvisning til disse dokumenter tilstraekkelig.

AFSNIT III

Procedurer for tildeling af kontrakter

Artikel 15

1. Ordregiverne kan vaelge en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 6, saafremt der med forbehold

af stk. 2 har vaeret udbud i overensstemmelse med artikel 16.

2. Ordregiverne kan anvende en procedure uden forudgaaende udbud,

a)hvis der i forbindelse med en procedure med udbud ikke er afgivet noget bud, eller ikke er afgivet noget antageligt bud, for saa vidt de oprindelige kontraktbetingelser ikke aendres vaesentligt

b)hvis en kontrakt indgaas udelukkende med henblik paa forskning, forsoeg, undersoegelser eller udvikling og ikke tilsigter afkast eller genindtjening af forsknings- og udviklingsomkostninger

c)hvis kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af aarsager, der vedroerer beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages til en bestemt leverandoer eller entreprenoer

d)i strengt fornoedent omfang, hvis sagens yderst hastende karakter som foelge af begivenheder, som ordregiverne ikke har kunnet forudse, goer det umuligt at overholde fristerne for offentlige eller begraensede udbud

e)ved indkoebskontrakter med henblik paa supplerende leverancer fra den oprindelige leverandoer enten til delvis fornyelse af saedvanlige leverancer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leverancer eller af bestaaende installationer, hvis leverandoerskifte ville goere det noedvendigt for ordregiverne at anskaffe udstyr, som paa grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medfoere teknisk uforenelighed eller uforholdsmaessigt store tekniske vanskeligheder med drift og vedligeholdelse

f)ved supplerende arbejder, der ikke er naevnt i det projekt, som oprindelig blev antaget, eller i den foerst indgaaede kontrakt, men som paa grund af uforudsete forhold er blevet noedvendige for udfoerelsen af kontrakten, hvis disse supplerende arbejder overdrages til den entreprenoer, som udfoerer den oprindelige kontrakt, for saa vidt som

-disse supplerende arbejder teknisk eller oekonomisk ikke kan adskilles fra hovedkontrakten uden vaesentlige ulemper for ordregiverne

-eller disse supplerende arbejder er strengt noedvendige for den videre udfoerelse, om end de kan adskilles fra udfoerelsen af den oprindelige kontrakt

g)naar bygge- og anlaegskontrakter vedroerer nye arbejder, som bestaar i gentagelsesarbejder, som er overdraget til den virksomhed, der fik overdraget det oprindelige arbejde af samme ordregiver, paa betingelse af at gentagelsesarbejdet er i overensstemmelse med det oprindelige projekt, og at kontrakten om dette arbejde er indgaaet efter udbud. Den mulige anvendelse af denne fremgangsmaade skal forbeholdes allerede ved det oprindelige udbud, og den samlede anslaaede vaerdi af gentagelsesarbejderne skal tages i betragtning af ordregiverne ved anvendelsen af artikel 12

h)for varer, der noteres og koebes paa et raavaremarked

i)ved kontrakter, som skal indgaas paa grundlag af en rammeaftale, for saa vidt betingelsen i artikel 5, stk. 2, er opfyldt

j)ved lejlighedskoeb, naar det er muligt for ordregiverne at opnaa leverancer ved at benytte sig af et saerligt fordelagtigt tilbud, der kun gaelder i ganske kort tid, og naar den pris, der skal betales, er vaesentlig lavere end den, der normalt betales paa markedet

k)ved koeb paa saerlig fordelagtige vilkaar, enten hos en leverandoer, som indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandlingsmaade efter national lovgivning.

Artikel 16

1. Udbud kan ske

a)ved bekendtgoerelse affattet i overensstemmelse med bilag XII, del A, B eller C, eller

b)ved periodisk vejledende bekendtgoerelse affattet i overensstemmelse med bilag XIV, eller

c)ved bekendtgoerelse om anvendelse af et kvalifikationssystem affattet i overensstemmelse med bilag XIII.

2. Hvis udbud sker ved periodisk vejledende bekendtgoerelse,

a)skal det af bekendtgoerelsen fremgaa, hvilke leverancer, bygge- og anlaegsarbejder kontrakten vedroerer

b)skal det i bekendtgoerelsen angives, at kontrakten tildeles ved begraenset udbud eller udbud med forhandling uden efterfoelgende offentliggoerelse af en udbudsbekendtgoerelse, og at interesserede virksomheder opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse

c)skal ordregiverne efterfoelgende, men inden de paabegynder udvaelgelsen af bydende eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansoegere om paa grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekraefte deres interesse.

3. Hvis udbud sker ved bekendtgoerelse om anvendelse af et kvalifikationssystem, udvaelges de bydende ved begraenset udbud eller deltagerne ved udbud med forhandling blandt de ansoegere, der er kvalificerede i henhold til et saadant system.

4. De i denne artikel omhandlede bekendtgoerelser offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 17

1. Ordregiverne bekendtgoer mindst én gang om aaret foelgende ved hjaelp af en periodisk vejledende bekendtgoerelse:

a)for indkoebskontrakter: for hvert produktomraade de samlede indkoeb, der paataenkes i de kommende tolv maaneder, for hvilke den anslaaede vaerdi i overensstemmelse med artikel 12 andrager mindst 750 000 ECU

b)for bygge- og anlaegskontrakter: de vaesentlige karakteristika for de paataenkte kontrakter, hvis anslaaede vaerdi ikke ligger under den taerskel, som er fastsat i artikel 12, stk. 1.

2. Bekendtgoerelsen udarbejdes i overensstemmelse med bilag XIV og offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

3. Naar bekendtgoerelsen anvendes til at foretage udbud i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra b), maa den tidligst have vaeret offentliggjort tolv maaneder inden datoen for fremsendelsen af den i artikel 16, stk. 2, litra c), omhandlede anmodning. Ordregiverne skal endvidere overholde de i artikel 20, stk. 2, fastsatte tidsfrister.

4. Ordregiverne kan bl.a. offentliggoere periodiske vejledende bekendtgoerelser vedroerende store projekter uden at gentage de oplysninger, som allerede er blevet givet i en tidligere periodisk vejledende bekendtgoerelse, naar det klart anfoeres, at disse bekendtgoerelser er supplerende.

Artikel 18

1. Ordregivere, der har indgaaet en kontrakt, skal inden to maaneder efter kontraktens indgaaelse paa betingelser, der fastlaegges af Kommissionen i henhold til den i artikel 32 fastlagte fremgangsmaade, meddele Kommissionen resultatet af den fulgte procedure ved en bekendtgoerelse i overensstemmelse med bilag XV.

2. Oplysningerne i afsnit I i bilag XV offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige aspekter, som ordregiverne maatte paaberaabe sig ved fremsendelsen af oplysningerne, for saa vidt angaar bilag XV, punkt 6 og 9.

3. Oplysningerne i afsnit II i bilag XV offentliggoeres ikke undtagen af statistiske grunde og da i forenklet form.

Artikel 19

1. Ordregiverne skal kunne fremlaegge bevis for, hvornaar de i foregaaende artikel 15 til 18 omhandlede bekendtgoerelser er afsendt.

2. Bekendtgoerelserne fuldstaendige ordlyd skal offentliggoeres paa originalsproget i De Europaeiske Faellesskabers Tidende og i databasen TED. Et resumé af det vigtigste indhold deraf offentliggoeres paa de oevrige faellesskabssprog, men kun teksten paa originalsproget er autentisk.

3. Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer offentliggoer bekendtgoerelserne senest tolv dage efter afsendelsen. Undtagelsesvis og efter anmodning fra ordregiveren bestraeber Publikationskontoret sig paa at offentliggoere den bekendtgoerelse, der er naevnt i artikel 16, stk. 1, litra a), inden for fem dage, forudsat at bekendtgoerelsen er blevet fremsendt til Publikationskontoret med elektronisk post, telex eller telefax. Hver udgave af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, der indeholder én eller flere bekendtgoerelser, skal indeholde en gengivelse af modellen eller modellerne dertil.

4. Faellesskabet afholder udgifterne til offentliggoerelsen af bekendtgoerelserne i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

5. Kontrakter, der offentliggoeres ved bekendtgoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, maa ikke offentliggoeres paa anden maade, foer denne bekendtgoerelse er blevet sendt til Kontoret for De

Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer. En saadan anden offentliggoerelse maa ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 20

1. Ved offentligt udbud fastsaetter ordregiverne tidsfristen for modtagelsen af bud til mindst 52 dage fra datoen for bekendtgoerelsens afsendelse. Denne tidsfrist for modtagelse af bud kan nedsaettes til 36 dage, hvis ordregiverne har offentliggjort en bekendtgoerelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1.

2. Foelgende bestemmelser gaelder ved begraenset udbud og udbud med forhandling med forudgaaende indkaldelse af bud:

a)fristen for modtagelse af ansoegninger om deltagelse som foelge af en bekendtgoerelse, der er offentliggjort efter artikel 16, stk. 1, litra a), eller som foelge af en anmodning fra ordregiverne efter artikel 16, stk. 2, litra c), fastsaettes som regel til mindst fem uger fra datoen for afsendelsen af bekendtgoerelsen og maa i intet tilfaelde vaere kortere end den offentliggoerelsesfrist, der naevnes i artikel 19, stk. 3, plus ti dage

b)fristen for modtagelsen af bud kan aftales indbyrdes mellem ordregiveren og de udvalgte ansoegere, naar der gives alle bydende samme tid til at udarbejde og indsende bud

c)er det ikke muligt at opnaa enighed om fristen for modtagelsen af bud, fastsaetter ordregiveren en frist, der normalt er paa mindst tre uger, men under ingen omstaendigheder kortere end ti dage fra datoen for opfordringen til at indsende bud; fristen fastsaettes bl. a. under hensyn til de faktorer, som er naevnt i artikel 22, stk. 3.

Artikel 21

I udbudsmaterialet kan ordregiveren anmode den bydende om i buddet at meddele, hvilke dele af kontrakten han eventuelt til hensigt at overdrage til underentreprenoerer eller underleverandoerer.

Denne meddelelse beroerer ikke spoergsmaalet om hovedkontrahentens ansvar.

Artikel 22

1. Ordregiverne sender normalt udbudsmaterialet og bilagsmaterialet til leverandoererne eller entreprenoererne inden seks dage efter modtagelsen af deres anmodning derom, hvis anmodningen er modtaget i tide.

2. Saafremt der er anmodet derom i tide, sender ordregiverne yderligere oplysninger vedroerende udbudsmaterialet senest seks dage foer udloebet af fristen for modtagelse af bud.

3. Kan bud kun afgives efter gennemgang af en omfangsrig dokumentation som f.eks. lange tekniske specifikationer, efter besigtigelse af stedet eller efter gennemsyn paa stedet af bilag til udbudsmaterialet, forlaenges tidsfristerne tilsvarende.

4. Ordregiverne opfordrer samtidig skriftligt de udvalgte ansoegere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbuds- og bilagsmaterialet. Det skal mindst omfatte foelgende oplysninger:

a)adressen, hvor yderligere dokumenter kan faas, og sidste frist for anmodning derom, samt eventuelt pris paa og betalingsmaade for disse dokumenter

b)sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal sendes, samt det eller de sprog, de skal vaere affattet paa

c)en henvisning til alle offentliggjorte udbudsbekendtgoerelser

d)angivelse af det materiale, som eventuelt skal vedlaegges

e)kriterierne for tildeling af kontrakten, hvis de ikke fremgaar af bekendtgoerelsen

f)enhver anden saerlig betingelse for deltagelse i kontrakten.

5. Ansoegninger om deltagelse i kontrakten og opfordringer til afgivelse af bud skal fremsaettes paa den hurtigst mulige maade. Naar ansoegningerne om deltagelse fremsaettes pr. telegram, telex, telefax, telefon eller via et andet elektronisk medium, skal de bekraeftes pr. brev, som sendes inden udloebet af den i artikel 20, stk. 1, fastatte tidsfrist eller de tidsfrister, som ordregiverne har fastsat i henhold til artikel 20, stk. 2.

Artikel 23

1. Ordregiveren kan oplyse eller kan af en medlemsstat forpligtes til at oplyse i udbudsmaterialet, hos hvilken myndighed eller hvilke myndigheder de bydende kan faa oplysninger om, hvilke forpligtelser der gaelder for de paagaeldende arbejder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse paa arbejdspladsen og arbejdsforholdene i oevrigt i den medlemsstat, region eller paa det sted, hvor arbejderne skal udfoeres.

2. Ordregiveren, der giver de i stk. 1 naevnte oplysninger, anmoder de bydende eller deltagerne i en procedure om indgaaelse af en kontrakt om at bekraefte, at de ved udarbejdelsen af deres bud har taget hensyn til de forpligtelser, der gaelder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse paa arbejdspladsen og arbejdsforholdene i oevrigt paa det sted, hvor arbejderne skal udfoeres. Dette griber ikke ind i bestemmelserne i artikel 27, stk. 5, om undersoegelse af unormalt lave bud.

AFSNIT IV

Kvalifikation, udvaelgelse og tildeling

Artikel 24

1. Ordregiverne kan, hvis de oensker det, indfoere og anvende en ordning for kvalifikation af leverandoerer eller entreprenoerer.

2. Denne ordning, der kan omfatte flere kvalifikationstrin, skal forvaltes paa grundlag af objektive kriterier og regler, som er fastlagt af ordregiveren. Denne henviser da til europaeiske standarder, hvor de er relevante. Disse kriterier og regler kan om fornoedent ajourfoeres.

3. Disse kvalifikationskriterier og -regler stilles efter anmodning til raadighed for interesserede leverandoerer eller entreprenoerer. Ajourfoeringen af disse kriterier og disse regler meddeles de paagaeldende leverandoerer eller entreprenoerer. Hvis en ordregiver finder, at visse andre ordregiveres eller organers kvalifikationsordning opfylder dens krav, meddeler den de paagaeldende leverandoerer eller entreprenoerer navnene paa disse andre ordregivere eller organer.

4. Ordregiverne skal inden for en rimelig frist underrette ansoegerne om, hvorvidt de er fundet kvalificeret. Hvis det tager mere end seks maaneder fra indgivelsen af ansoegningen at traeffe denne afgoerelse, skal ordregiveren inden to maaneder fra indgivelsen underrette ansoegeren om grundene til fristens forlaengelse og om, hvornaar ansoegningen vil blive godkendt eller afvist.

5. Naar ordregiverne traeffer afgoerelse om, hvorvidt en ansoeger er kvalificeret, eller naar kvalifikationskriterierne eller -reglerne ajourfoeres, maa de ikke

-stille administrative, tekniske eller finansielle betingelser over for nogle leverandoerer eller entreprenoerer, som ikke har vaeret stillet over for andre

-kraeve afproevninger eller begrundelser, som overlapper allerede foreliggende objektive beviser.

DANEG S. 47-61, ZELUSbacs14-17Hoon

6. Ansoegere, hvis kvalifikationer ikke godkendes, skal have meddelelse om denne beslutning samt om begrundelsen derfor. Begrundelsen skal baseres paa de kvalifikationskriterier, der er omhandlet i stk. 2.

7. Der skal opbevares en liste over kvalificerede leverandoerer eller entreprenoerer; den kan opdeles efter kategorier i overensstemmelse med den kontrakttype, for hvilken kvalifikationen gaelder.

8. Ordregiverne kan kun med begrundelse i kriterierne i stk. 2 bringe en leverandoers eller entreprenoers status som kvalificeret til ophoer. Hensigten om at goere dette skal paa forhaand meddeles leverandoeren eller entreprenoeren skriftligt med en begrundelse for dette skridt.

9. Kvalifikationsordningen skal offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende ved en bekendtgoerelse i overensstemmelse med bilag XIII, hvoraf det fremgaar, hvilket formaal kvalifikationssystemet tjener, og hvor reglerne for dets anvendelse kan faas. Naar systemet gaelder i mere end tre aar, skal bekendtgoerelsen offentliggoeres hvert aar. Naar systemet gaelder i mindre end tre aar, er en bekendtgoerelse ved periodens begyndelse tilstraekkelig.

Artikel 25

1. Ordregivere, der udvaelger ansoegere til kontrakter, som tildeles ved begraenset udbud eller udbud med forhandling, skal foelge de objektive kriterier og regler, de har fastlagt, og som staar til raadighed for de interesserede leverandoerer og entreprenoerer.

2. Kriterierne kan omfatte udelukkelseskriterierne i artikel 23 i direktiv 71/305/EOEF og artikel 20 i direktiv

77/62/EOEF.

3. Kriterierne kan vaere, at ordregiveren af objektive grunde er noedt til at begraense antallet af ansoegere til et niveau, der er rimeligt ud fra en afvejning af de saerlige forhold, der goer sig gaeldende i forbindelse med indgaaelse af kontrakten, og de midler, der kraeves til dens gennemfoerelse. Antallet af udvalgte ansoegere skal dog altid staa i forhold til kravet om tilstraekkelig konkurrence.

Artikel 26

Sammenslutninger af leverandoerer eller entreprenoerer har lov til at afgive bud eller til at forhandle. Det kan ikke kraeves, at saadanne sammenslutninger antager en bestemt retlig form for at afgive bud eller forhandle, men den udvalgte sammenslutning kan blive tvunget til at foretage denne omdannelse, naar den har faaet tildelt kontrakten, i det omfang denne omdannelse er noedvendig, for at kontrakten kan opfyldes paa rette maade.

Artikel 27

1. Ordregiverne skal laegge foelgende kriterier til grund ved tildelingen af kontrakter:

a)enten, naar tildelingen gaar til det oekonomisk mest fordelagtige bud, forskellige kriterier, der varierer alt efter kontraktens art, f.eks.: leveringstid, faerdiggoerelsesperiode, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, aestetisk og funktionsmaessig vaerdi, teknisk vaerdi, eftersalgsservice og teknisk bistand, forpligtelser vedroerende reservedele, leveringsgaranti og pris

b)eller udelukkende den laveste pris.

2. I det i stk. 1, litra a), naevnte tilfaelde skal ordregiverne i udbudsmaterialet eller i udbudsbekendtgoerelsen anfoere alle de kriterier, som de har til hensigt at laegge til grund ved tildelingen, saa vidt muligt i prioriteret raekkefoelge.

3. Hvor kriterierne for tildeling af kontrakten er det oekonomisk mest fordelagtige bud, kan ordregiverne tage alternative bud i betragtning, som forelaegges af en bydende, naar disse alternative bud opfylder de mindstekrav, som ordregiverne stiller. Ordregiverne skal i udbudsmaterialet meddele, hvilke mindstekrav der skal overholdes i de alternative bud, og hvilke saerlige krav der stilles i forbindelse med deres afgivelse. Hvis ordregiverne ikke vil modtage alternative bud, angives dette i udbudsmaterialet.

4. Ordregiverne kan ikke afvise alternative bud, alene fordi de er udarbejdet med tekniske specifikationer, som er fastlagt under henvisning til europaeiske specifikationer eller under henvisning til nationale tekniske specifikationer, der er anerkendt som vaerende i overensstemmelse med de vaesentlige krav i direktiv 89/106/EOEF.

5. Er buddene i forbindelse med en bestemt kontrakt unormalt lave i forhold til ydelsen, skal ordregiveren, foer disse bud kan afvises, skriftligt anmode om saadanne naermere enkeltheder vedroerende det paagaeldende bud, som den anser for relevant, og kontrollere disse paa grundlag af de indsendte dokumenter. Den kan fastsaette en rimelig svarfrist.

Ordregiveren kan tage hensyn til oplysninger, der objektivt er begrundet bl.a. med besparelser i forbindelse med konstruktions- eller produktionsmetoden, de valgte tekniske loesninger, de usaedvanligt gunstige forhold for den bydende i forbindelse med kontraktens gennemfoerelse eller det produkts eller det arbejdes originalitet, som den bydende foreslaar.

Ordregiverne kan kun afvise bud, er unormalt lave paa grund af modtagelse af statsstoette, hvis de har konsulteret de bydende, og disse ikke har kunnet godtgoere, at den paagaeldende stoette er blevet meddelt Kommissionen i hen-

hold til Traktatens artikel 93, stk. 3, eller er blevet godkendt af Kommissionen. Ordregivere, der afviser et bud med denne begrundelse, skal underrette Kommissionen derom.

Artikel 28

1. Artikel 27, stk. 1, finder ikke anvendelse, naar en medlemsstat ved tildeling af kontrakter anvender andre kriterier, der er i overensstemmelse med gaeldende bestemmelser paa tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, og hvis formaal er at give visse bydende en fortrinsstilling, paa den betingelse at disse bestemmelser er forenelige med Traktaten.

2. Uden at det i oevrigt beroerer stk. 1, er dette direktiv ikke til hinder for, at der indtil den 31. december 1992 kan anvendes bestaaende nationale regler vedroerende indgaaelse af offentlige indkoebskontrakter samt bygge- og anlaegskontrakter, der har til formaal at begraense regionale forskelle og fremme skabelsen af arbejdspladser i udviklingsmaessigt tilbagestaaende omraader og omraader i erhvervsmaessig tilbagegang, saafremt de paagaeldende bestemmelser er forenelige med Traktaten og med Faellesskabets internationale forpligtelser.

Artikel 29

1. Denne artikel gaelder for tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, med hvilke Faellesskabet ikke har indgaaet en multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer faellesskabsvirksomheder en tilsvarende adgang til de paagaeldende tredjelandes markeder. Den finder anvendelse medmindre Faellesskabet eller dets medlemsstater har indgaaet anden forpligtelse over for tredjelandene.

2. Bud med henblik paa tildeling af en indkoebskontrakt kan afvises, hvis de varer, der har oprindelse i tredjelande, jf. Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse(17), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3860/87(18), udgoer mere end 50 % af den samlede vaerdi af de varer, som buddet omfatter. I denne artikel betragtes de programeller, der anvendes i telekommunikationsnettenes udstyr, som varer.

3. Svarer to eller flere bud til hinanden efter de tildelingskriterier, der er fastlagt i artikel 27, foretraekkes bud, der ikke kan afvises efter stk. 2, jf. dog stk. 4. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes saadanne bud som svarende til hinanden, hvis deres indbyrdes prisforskel ikke andrager mere end 3 %.

4. Et bud skal dog ikke foretraekkes frem for et andet efter stk. 3, hvis dets godkendelse ville medfoere, at ordregiveren skulle erhverve materiel med tekniske karakteristika, der afviger fra det bestaaende materiels karakteristika, og dette foerer til uforenelighed eller uforholdsmaessigt store omkostninger eller tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

5. Ved beregningen af vaerdien af varer med oprindelse i tredjelande, jf. stk. 2, medregnes ved anvendelsen af denne artikel ikke saadanne tredjelande, som omfattes af dette direktivs bestemmelser i kraft af en afgoerelse, truffet i Raadet i overensstemmelse med stk. 1.

6. Kommissionen forelaegger hvert aar, foerste gang i andet halvaar 1991, Raadet en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort i de multilaterale og bilaterale forhandlinger om faellesskabsvirksomheders adgang til tredjelandes markeder paa de omraader, der er omfattet af dette direktiv, hvilke resultater der er opnaaet under disse forhandlinger, samt om, hvorledes de indgaaede aftaler gennemfoeres i praksis.

Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, kan paa baggrund heraf aendre bestemmelserne i denne artikel.

AFSNIT V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

1. Modvaerdien i medlemsstaternes valutaer af taerskelvaerdierne i artikel 12 revideres i princippet hvert andet aar med virkning fra den dato, der er fastsat i direktiv 77/62/EOEF, for saa vidt angaar taersklerne for indkoebskontrakter og tjenesteydelseskontrakter vedroerende programmel, og fra den dato, der er fastsat i direktiv 71/305/EOEF, for saa vidt angaar taersklerne for bygge- og anlaegskontrakter. Beregningen af denne modvaerdi baseres paa disse valutaers gennemsnitlige daglige vaerdi i ecu i de 24 maaneder, der gaar forud for den sidste dag i den oktober maaned, der gaar umiddelbart forud for revisionen med virkning fra den 1. januar. Vaerdierne offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende i begyndelsen af november.

2. Den i stk. 1 fastsatte beregningsmaade tages op til revision i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 77/62/EOEF.

Artikel 31

1. Kommissionen bistaas for saa vidt angaar kontrakter, der indgaas af ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), af et udvalg af raadgivende karakter,

benaevnt Det Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter. Udvalget bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionen raadfoerer sig med udvalget om

a)aendringer af bilag X

b)revision af modvaerdierne af taerskelvaerdierne

c)regler for de kontrakter, der indgaas i henhold til internationale aftaler

d)undersoegelse af dette direktivs anvendelse

e)de fremgangsmaader, som er beskrevet i artikel 32, stk. 2, med hensyn til bekendtgoerelser og statistiske rapporter.

Artikel 32

1. Bilag I til X revideres efter fremgangsmaaden i stk. 3 til 7, saaledes at de opfylder kriterierne i artikel 2.

2. De naermere bestemmelser vedroerende forelaeggelse, udsendelse, modtagelse, oversaettelse, opbevaring og fordeling af de i artikel 16, 17 og 18 omhandlede bekendtgoerelser og de i artikel 34 omhandlede statistiske rapporter fastlaegges ud fra et oenske om forenkling efter fremgangsmaaden i stk. 3 til 7.

3. De aendrede bilag og de naermere bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

4. Kommissionen bistaas af Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og for saa vidt angaar bilag X af det i artikel 31 i dette direktiv omhandlede Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

5. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget udkast til de afgoerelser, der skal traeffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget spoergsmaalet haster; i givet fald holdes der afstemning.

6. Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

7. Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den har taget hensyn hertil.

Artikel 33

1. Ordregiverne skal opbevare formaalstjenlige oplysninger angaaende hver kontrakt, saaledes at de senere kan begrunde beslutningerne om

a)virksomhedernes eller leverandoerernes kvalifikation og udvaelgelse samt tildelingen af kontrakterne

b)anvendelsen af undtagelserne fra brugen af de europaeiske specifikationer i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6

c)anvendelsen af procedurer uden forudgaaende indbydelse til konkurrence i henhold til artikel 15, stk. 2

d)undladelse af anvendelse af bestemmelserne i afsnit II, III og IV i henhold til undtagelserne i afsnit I.

2. Oplysningerne skal opbevares i mindst fire aar efter tildelingen af kontrakten, saaledes at ordregiveren i denne periode kan give Kommissionen de noedvendige oplysninger, hvis den anmoder om det.

Artikel 34

1. Medlemsstaterne soerger for, at Kommissionen efter bestemmelser, som skal fastsaettes i overensstemmelse med proceduren i artikel 32, stk. 3 til 7, hvert aar modtager en statistisk rapport vedroerende den samlede vaerdi af de indgaaede kontrakter, som ligger under taersklerne i artikel 12, men som ellers ville vaere omfattet af dette direktivs bestemmelser, idet denne vaerdi skal fordeles paa hver medlemsstat og paa hver af de virksomhedskategorier, som naevnes i bilag I til X.

2. Reglerne fastsaettes efter proceduren i artikel 32, saadan at det sikres,

a)at mindre kontrakter ud fra et oenske om administrativ forenkling kan udelukkes, for saa vidt det ikke bringer statistikkernes anvendelighed i fare

b)at fremsendte oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 35

1. Artikel 2, stk. 2, i direktiv 77/62/EOEF, affattes saaledes:

2.Dette direktiv gaelder ikke for:

a)kontrakter, som indgaas inden for de omraader, der er naevnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Raadets direktiv 90/531/EOEF af 17. september 1990 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (*), eller for kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i naevnte direktiv

b)leverancer, der erklaeres hemmelige, eller hvis gennemfoerelse maa ledsages af saerlige sikkerhedsforansstaltninger i overenstemmelse med gaeldende love eller administrative bestemmelser i den paagaeldende medlemsstat, eller naar beskyttelsen af vaesentlige sikkerhedsinteresser i denne stat kraever det.

(*) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.

2. Artikel 3, stk. 4 og 5, i direktiv 71/305/EOEF, erstattes af foelgende tekst:

4. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, som indgaas inden for de omraader, der er naevnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Raadets direktiv 90/531/EOEF af 17. september 1990 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (*), eller for kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i naevnte direktiv.

(*)EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.

Artikel 36

Inden fire aar efter dette direktivs ikrafttraedelse undersoeger Kommissionen paa ny i snaevert samarbejde med Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, hvorledes direktivet er anvendt, samt dets anvendelsesomraade, og fremsaetter i givet fald forslag til aendringer med henblik paa tilpasning deraf, isaer paa baggrund af de fremskridt, der er gjort med hensyn til aabningen af adgangen til markederne og med hensyn til konkurrencen. For saa vidt angaar ordregivere, som udoever en form for virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), handler Kommissionen i naert samarbejde med Det Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

Artikel 37

1. Medlemsstaterne vedtager senest den 1. juli 1992 de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne kan fastsaette, at de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger foerst finder anvendelse fra 1. januar 1993.

For Kongeriget Spanien aendres datoen 1. januar 1993 til 1. januar 1996. For Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik aendres datoen 1. januar 1993 til 1. januar 1998.

3. Raadets henstilling 84/550/EOEF af 12. november 1984 med henblik paa foerste fase af aabningen af et offentligt telekommunikationsmarked(19) traekkes tilbage med virkning fra datoen for medlemsstaternes ivaerksaettelse af dette direktiv.

Artikel 38

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 39

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. september 1990.

Paa Raadets vegneP. ROMITAFormand

(1)EFT nr. C 264 af 16. 10. 1989, s. 22.

(2)EFT nr. C 158 af 26. 6. 1989, s. 258,

og afgoerelse af 13. juni 1990 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3)EFT nr. C 139 af 5. 6. 1989, s. 23 og 31.

(4)EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 5.

(5)EFT nr. L 210 af 21. 7. 1989, s. 1.

(6)EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 1.

(7)EFT nr. L 127 af 20. 5. 1988, s. 1.

(8)EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 1.

(9)EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 9.

(10)EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 12.

(11)EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 19.

(12)EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 12.

(13)EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 15.

(14)EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 15.

(15)EFT nr. L 217 af 5. 8. 1986, s. 21.

(16)EFT nr. L 36 af 7. 2. 1987, s. 31.

(17)EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 1.

(18)EFT nr. L 363 af 23. 12. 1987, s. 30.

(19)EFT nr. L 298 af 16. 11. 1984, s. 51.

BILAG

Side

I:Ordregivere, der varetager produktion, transport eller forsyning af drikkevand19

II:Ordregivere, der varetager produktion og transport af samt forsyning med elektrici-tet22

III:Ordregivere, der varetager transport og oplagring af samt forsyning med gas eller varme24

IV:Ordregivere, der udfoerer efterforskning efter og udvinding af olie eller gas26

V:Ordregivere, der udfoerer efterforskning efter og udvinding af kul eller fast braendsel28

VI:Ordregivere inden for jernbanetransport30

VII:Ordregivere, der udfoerer bytransport med jernbane, sporvogn, trolleybus eller bus32

VIII:Ordregivere inden for omraadet lufthavnsfaciliteter35

IX:Ordregivere inden for omraadet soehavne eller havne ved indre vandveje eller andre terminalfaciliteter37

X:Ordregivere inden for telekommunikation39

XI:Erhvervsvirksomhed inden for bygge- og anlaegssektoren41

XII:A.Udbudsbekendtgoerelse vedroerende offentlige udbud42

B.Bekendtgoerelse vedroerende begraenset udbud44

C.Bekendtgoerelse vedroerende udbud efter forhandling45

XIII:Bekendtgoerelse vedroerende kvalifikationssystemet46

XIV:Periodisk bekendtgoerelse

A.Vedroerende indkoebs- og programmelkontrakter46

B.Vedroerende bygge- og anlaegskontrakter46

XV:Bekendtgoerelse vedroerende tildelte kontrakter47

BILAG I

ORDREGIVERE, DER VARETAGER PRODUKTION, TRANSPORT ELLER FORSYNING AF DRIKKE-VAND

BELGIEN

Virksomhed oprettet ifoelge décret du 2 juillet 1987 de la région wallonne érigeant en entreprise régionale de production et d'adduction d'eau le service du ministère de la région chargé de la production et du grand transport d'eau.

Virksomhed oprettet ifoelge arrêté du 23 avril 1986 portant constitution d'une société wallone de distribution d'eau.

Virksomhed oprettet ifoelge arrêté du 17 juillet 1985 de l'exécutif flamand portant fixation des statuts de la société flamande de distribution d'eau.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomhed oprettet ifoelge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge code communal, article 147 bis, ter et quater sur les régles communales.

DANMARK

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder, der omhandles i § 3, stk. 3, i lovbekendtgoerelse om vandfor-syning m.v. af 4. juli 1985.

TYSKLAND

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder underlagt Eigenbetriebsverordnungen eller Eigenbetriebsgesetze i delstaterne (kommunale Eigenbetriebe).

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Gesetze ueber die Kommunale Gemeinschaftsar-beit oder Zusammenarbeit i delstaterne.

Vandproduktionsvirksomheder oprettet ifoelge Gesetz ueber Wasser- und Bodenverbaende vom 10. Februar 1937 og erste Verordnung ueber Wasser- und Bodenverbaende vom 3. September 1937.

(Regiebetriebe), til produktion af og forsyning med vand ifoelge Kommunalgesetze, og specielt Gemeindeord-nungen der Laender.

Virksomheder oprettet ifoelge Aktiengesetz vom 6. September 1965, zuletzt geaendert am 19. Dezember 1985 eller GmbH-Gesetz vom 20. Mai 1898, geaendert am 15. Mai 1986, eller med retsstatus som Kommanditgesell-schaft, til produktion af eller forsyning med vand paa grundlag af en kontrakt med de regionale eller lokale myndigheder.

GRAEKENLAND

Athens vandselskab Etaireia Ydrefseos - Apochetefseos Protevoysis oprettet ifoelge lov 1068/80 af 23. august 1980.

Salonicis vandselskab Organismos Ydefseos Thessalonikis der drives efter praesidentdekret 61/1988.

Volos vandselskab Etaireia Ydrefseos Voloy der drives efter lov 890/1979.

Kommunale selskaber Dimotikis Epicheiriseis ydrefsis - apochetefsis til produktion af eller forsyning med vand og oprettet ifoelge lov 1069/80 af 23. august 1980.

Sammenslutninger af lokale myndigheder Syndesmoi ydrefsis der drives ifoelge lov for lokale myndigheder Kodikas Dimon kai Koinotiton indfoert ved praesidentdekret 76/1985.

SPANIEN

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Ley no 7/1985 de 2 de abril de 1985. Reguladora de las Bases del Régimen local og Decreto Real no 781/1986 Texto Refundido Régimen local.

-Canal de Isabel II. Ley de la Comunidad Autónoma de Madrid de 20 de diciembre de 1984.

-Mancomunidad de los Canales de Taibilla, Ley de 27 de abril de 1946.

FRANKRIG

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge:

dispositions générales sur les régies, code des communes L 323-1 à L 328-8, R 323-1 à R 323-6 (dispositions générales sur les régies), eller

code des communes L 323-8 R 323-4 [régies directes (ou de fait)], eller

décret-loi du 28 décembre 1926, règlement d'administration publique du 17 février 1930, code des communes

L 323-10 à L 323-13, R 323-75 à 323-132 (régies à simple autonomie financière), eller

code des communes L 323-9, R 323-7 à R 323-74, décret du 19 octobre 1959 (régies à personnalité morale et à autonomie financière), eller

code des communes L 324-1 à L 324-6, R 324-1 à R 324-13 (gestion déléguée, concession et affermage), eller

jurisprudence administrative, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (gérance), eller

code des communes R 324-6, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (régies intéressée), eller

circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (exploitation aux risques et périls), eller

décret du 20 mai 1955, loi du 7 juillet 1983 sur les sociétés d'économie mixte (participation à une société d'économie mixte), eller

code des communes L 322-1 à L 322-6, R 322-1 à R 322-4 (dispositions communes aux régies, concessions et affermages).

IRLAND

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Local Government (Sanitary Services) Act 1878 to 1964.

ITALIEN

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 902 del 4 ottobre 1986.

Ente Autonomo Acquedotto Pugliese oprettet ifoelge RDL 19 ottobre 1919, n. 2060.

Ente Acquedotti Siciliani oprettet ifoelge leggi regionali 4 settembre 1979, n. 2/2 e 9 agosto 1980, n. 81.

Ente sardo Acquedotti e Fognature oprettet ifoelge legge 5 luglio 1963 n. 9.

LUXEMBOURG

Lokale vandforsyningsmyndigheder.

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifoelge loi du 14 février 1900 concernant la création des syndicats de communes telle qu'elle a été modifiée et complétée par la loi du 23 décembre 1958 et par la loi du 29 juillet 1981 og loi du 31 juillet 1962 ayant pour objet le renforcement de l'alimentation en eau potable du grand-duché du Luxembourg à partir du réservoir d'Esch-sur-Sûre.

NEDERLANDENE

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifoelge Waterleidingwet van 6 april 1957, aendret ved wetten van 30 juni 1967, 10 september 1975, 23 juni 1976, 30 september 1981, 25 januari 1984, 29 januari 1986.

PORTUGAL

Empresa Pública das Águas Livres til produktion af og forsyning med vand ifoelge Decreto-Lei n 190/81 de 4 de Julho de 1981.

Lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder.

DET FORENEDE KONGERIGE

Vandmyndigheder til produktion af eller forsyning med vand ifoelge Water Acts 1945 og 1989.

Central Scotland Water Development Board til produktion af vand og Water Authorities til produktion af og forsyning med vand ifoelge Water (Scotland) Act 1980.

Department of the Environment for Northern Ireland med ansvar for produktion af og forsyning med vand ifoelge Water and Sewerage (Northern Ireland) Order 1973.

BILAG II

ORDREGIVERE, DER VARETAGER PRODUKTION OG TRANSPORT AF SAMT FORSYNING MED ELEKTRICITET

BELGIEN

Virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet oprettet ifoelge artikel 5: Des régies communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Virksomheder til transport af eller forsyning med elektricitet oprettet ifoelge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Ebes, Intercom, Unerg og andre virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ifoelge forsyningskoncession efter artikel 8: les concessions communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Société publique de production d'électricité (SPE).

DANMARK

Virksomheder til produktion og transport af elektricitet paa grundlag af tilladelse ifoelge § 3, stk. 1, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgoerelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesomraade.

Elforsyningsvirksomheder som defineret i § 3, stk. 2, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgoerelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesomraade og ifoelge ekspropria-tionstilladelser ifoelge artikel 10 til 15 i lov em elektriske staerkstroemsanlaeg, jf. lovbekendtgoerelse nr. 669 af 28. december 1977.

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomheder som defineret I § 2 Absatz 2 Gesetz zur Foerderung der Energiewirtschaft (Energiewirtschaftsgesetz) vom 13. Dezember 1935, sidst aendret ved Gesetz vom 19. 12. 1977, og egenproduktion af elektricitet i det omfang, som den ligger inden for anvendelsesomraa-det af direktivet ifoelge artikel 2, afsnit 5.

GRAEKENLAND

Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy (sammenslutningen af offentlige elvaerker) oprettet ifoelge lov 1468 af 2. august 1950 Peri idryseos Dimosias Epicheiriseos Ilektrismoy, der drives ifoelge lov 57/85: Domi, rolos kai tropos dioikisis kai leitoyrgias tis koinonikopoiimenis Dimosias Epicheirisis Ilektri-smoy.

SPANIEN

Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomhed ifoelge artikel 1 i Decreto de 12 de marzo de 1954, der godkender Reglamento de verificaciones eléctricas y regularidad en el suministro de energía og ifoelge Decreto 2617/1966, de 20 de octubre, sobre autorización administrativa en materia le instalaciones eléctricas.

Red Eléctrica de España (REDESA) oprettet ved Decreto Real n. 91 de 23 enero 1985.

FRANKRIG

Électricité de France, der er oprettet og drives ifoelge loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité du gaz.

Virksomheder (sociétés d'économie mixte eller régies) til elektricitetsforsyning, der omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'éctricité et du gaz.

Compagnie nationale du Rhône.

IRLAND

The Electricity Supply Board (ESB), der er oprettet og drives ifoelge Electricity Supply Act 1927.

ITALIEN

Ente nazionale per l'energia elettrica oprettet ifoelge legge n. 1643, 6 dicembre 1962, approvato con Decreto n. 1720, 21 dicembre 1965.

Virksomheder, der drives paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 4, nr. 5 og 8, i Legge 6 dicembre 1962,

n. 1643 - Istituzione dell'Ente nazionale per la energia elettrica e trasferimento ad esso delle imprese esercenti le industrie elettriche.

Virksomheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 20 i Decreto del Presidente delle Repubblica 18 marzo 1965, n. 342 - Norme integrative della legge 6 dicembre 1962, n. 1643 e norme relative al coordinamento e all'esercizio delle attività elettriche esercitate da enti ed imprese diverse dell'Ente nazionale per l'energia elettrica.

LUXEMBOURG

Compagnie grand-ducale d'électricité de Luxembourg, der producerer eller varetager forsyningen med elektrici-tet ifoelge convention du 11 novembre 1927 concernant l'établissement et l'exploitation des réseaux de distribution d'énergie électrique dans le grand-duché du Luxembourg approuvée par la loi du 4 janvier 1928.

Société électrique de l'Our (SEO).

Syndicat de communes SIDOR.

NEDERLANDENE

Elektriciteitsproduktie Oost-Nederland.

Elektriciteitsbedrijf Utrecht-Noord-Holland-Amsterdam (UNA).

Elektriciteitsbedrijf Zuid-Holland (EZH)

Elektriciteitsproduktiemaatschappij Zuid-Nederland (EPZ).

Provinciale Zeeuwse Energie Maatschappij (PZEM).

Samenwerkende Elektriciteitsbedrijven (SEP).

Virksomheder til elforsyning paa grundlag af tilladelse Vergunning fra amtsmyndighederne ifoelge Provinciewet van 28 januari 1962.

PORTUGAL

Electricidade de Portugal (EDP) oprettet ifoelge Decreto-Lei n 502/76 de 30 de Junho de 1976.

Virksomheder til forsyning med elektricitet efter artigo 1 do Decreto-Lei n 344-B/82 de 1 de Setembro de 1982, aendret ved Decreto-Lei n 297/86 de 19 de Setembro de 1986.

Virksomheder til elforsyning i henhold til Decreto Lei n 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Uafhaengige elektricitetsproducenter ifoelge Decreto-Lei n 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Empresa de Electricidade dos Açores - EDA, EP, oprettet ifoelge Decreto Regional n 16/80 de 21 de Agosto de 1980.

Empresa de Electricidade da Madeira, EP oprettet ifoelge Decreto-Lei n 12/74 de 17 de Janeiro de 1974 og regionaliseret ifoelge Decreto-Lei n 31/79 de 24 de Fevereiro de 1979 og Decreto-Lei n 91/79 de 19 de Abril de 1979.

DET FORENEDE KONGERIGE

Central Electricity Generating Board (CEGB) and the Area Electricity Boards, der producerer, transporterer og distribuerer elektricitet ifoelge Electricity Act 1947 og Electricity Act 1957.

North of Scotland Hydro-Electricity Board (NSHB) ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet, i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

South of Scotland Electricity Board (SSEB), ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

Northern Ireland Electricity Service (NIES), oprettet ifoelge Electricity Supply (Northern Ireland) Order 1972.

BILAG III

ORDREGIVERE, DER VARETAGER TRANSPORT OG OPLAGRING AF SAMT FORSYNING MED GAS ELLER VARME

BELGIEN

Distrigaz SA, der drives ifoelge loi du 29 juillet 1983.

Virksomheder, der transporterer gas paa grundlag af tilladelse eller koncession ifoelge loi du 12 avril 1965, aendret ved loi du 28 juillet 1987.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og drives ifoelge loi relative aux intercommunales du

22 décembre 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentlig-heden.

DANMARK

Dansk Olie og Naturgas A/S, der drives paa eneretsgrundlag ifoelge bekendtgoerelse nr. 869 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling til indfoersel, forhandling, transport og oplagring af naturgas.

Virksomheder, der drives ifoelge lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme paa grundlag af godkendelse ifoelge kapitel IV i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgoerelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Virksomheder, der transporterer gas paa grundlag af en tilladelse ifoelge bekendtgoerelse nr. 141 af 13. marts 1974 om roerledningsanlaeg paa dansk kontinentalsokkelomraade til transport af kulbrinter.

TYSKLAND

Virksomheder, der transporterer og varetager forsyningen med gas, jf. § 2 Absatz 2 i Gesetz zur Foerderung der Energiewirtschaft vom 13. Dezember 1935 (Energiewirtschaftsgesetz), sidst aendret ved loven af 19. december 1977.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentlig-heden.

GRAEKENLAND

DEP, der transporterer eller varetager forsyningen med gas ifoelge ministeriel afgoerelse 2583/1987 (Anathesi sti Dimosia Epicheirisi Petrelaioy armodiotiton schetikon me to fysiko aerio) Systasi tis DEPA AE (Dimosia Epicheirisi Aerioy, Anonymos Etaireia). Athens Municipal Gasworks SA, DEFA der transporterer og varetager forsyningen med gas.

SPANIEN

Virksomheder, der drives efter Ley no. 10 de 15 de junio de 1987.

FRANKRIG

Société nationale des gaz du Sud-Ouest (gastransport).

Gaz de France, der er oprettet og drives efter loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Virksomheder (société d'économie mixte eller régies), der varetager forsyningen med el, og som omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Compagnie française du méthane (gastransport).

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentlig-heden.

IRLAND

Irish Gas Board, drevet i henhold til Gas Act 1976 til 1987, og andre virksomheder reguleret ved forordning.

Dublin Corporation, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

ITALIEN

SNAM og SGM e Montedison, der transporterer gas.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas ifoelge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 908 del 4 ottobre 1986.

Virksomheder, der varetager varmeforsyningen til offentligheden, som omhandlet i artikel 10 i Legge 29 maggio 1982, n. 308 norme sul contenimento dei consumi energetici, lo sviluppo delle fonti rinnovabili di energia, l'esercizio di centrali elettriche alimentate con combustibili diversi dagli idrocarburi.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

LUXEMBOURG

Société de transport de gaz SOTEG SA.

Gaswierk Esch-Uelzecht SA.

Service industriel de la commune de Dudelange.

Service industriel de la commune de Luxembourg.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

NEDERLANDENE

NV Nederlandse Gasunie.

Virksomheder, der transporterer eller varetager forsyningen med gas paa grundlag af en licens (vergunning) fra de lokale myndigheder ifoelge Gemeentewet.

Lokal- eller provinsmyndigheder, der transporterer eller varetager forsyning med gas ifoelge Gemeentewet og Provinciewet.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

PORTUGAL

Petroquímica e Gás de Portugal, EP ifoelge Decreto-Lei n 346-A/88 de 29 de Setembro de 1988.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Gas plc og andre virksomheder, der drives efter Gas Act 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden i henhold til Local Government (Miscellaneous Provisions) Act 1976.

Electricity Boards ansvarlig for varmeforsyningen i henhold til Electricity Act 1947.

BILAG

Side

I:Ordregivere, der varetager produktion, transport eller forsyning af drikkevand19

II:Ordregivere, der varetager produktion og transport af samt forsyning med elektrici-tet22

III:Ordregivere, der varetager transport og oplagring af samt forsyning med gas eller varme24

IV:Ordregivere, der udfoerer efterforskning efter og udvinding af olie eller gas26

V:Ordregivere, der udfoerer efterforskning efter og udvinding af kul eller fast braendsel28

VI:Ordregivere inden for jernbanetransport30

VII:Ordregivere, der udfoerer bytransport med jernbane, sporvogn, trolleybus eller bus32

VIII:Ordregivere inden for omraadet lufthavnsfaciliteter35

IX:Ordregivere inden for omraadet soehavne eller havne ved indre vandveje eller andre terminalfaciliteter37

X:Ordregivere inden for telekommunikation39

XI:Erhvervsvirksomhed inden for bygge- og anlaegssektoren41

XII:A.Udbudsbekendtgoerelse vedroerende offentlige udbud42

B.Bekendtgoerelse vedroerende begraenset udbud44

C.Bekendtgoerelse vedroerende udbud efter forhandling45

XIII:Bekendtgoerelse vedroerende kvalifikationssystemet46

XIV:Periodisk bekendtgoerelse

A.Vedroerende indkoebs- og programmelkontrakter46

B.Vedroerende bygge- og anlaegskontrakter46

XV:Bekendtgoerelse vedroerende tildelte kontrakter47

BILAG I

ORDREGIVERE, DER VARETAGER PRODUKTION, TRANSPORT ELLER FORSYNING AF DRIKKE-VAND

BELGIEN

Virksomhed oprettet ifoelge décret du 2 juillet 1987 de la région wallonne érigeant en entreprise régionale de production et d'adduction d'eau le service du ministère de la région chargé de la production et du grand transport d'eau.

Virksomhed oprettet ifoelge arrêté du 23 avril 1986 portant constitution d'une société wallone de distribution d'eau.

Virksomhed oprettet ifoelge arrêté du 17 juillet 1985 de l'exécutif flamand portant fixation des statuts de la société flamande de distribution d'eau.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomhed oprettet ifoelge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge code communal, article 147 bis, ter et quater sur les régles communales.

DANMARK

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder, der omhandles i § 3, stk. 3, i lovbekendtgoerelse om vandfor-syning m.v. af 4. juli 1985.

TYSKLAND

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder underlagt Eigenbetriebsverordnungen eller Eigenbetriebsgesetze i delstaterne (kommunale Eigenbetriebe).

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Gesetze ueber die Kommunale Gemeinschaftsar-beit oder Zusammenarbeit i delstaterne.

Vandproduktionsvirksomheder oprettet ifoelge Gesetz ueber Wasser- und Bodenverbaende vom 10. Februar 1937 og erste Verordnung ueber Wasser- und Bodenverbaende vom 3. September 1937.

(Regiebetriebe), til produktion af og forsyning med vand ifoelge Kommunalgesetze, og specielt Gemeindeord-nungen der Laender.

Virksomheder oprettet ifoelge Aktiengesetz vom 6. September 1965, zuletzt geaendert am 19. Dezember 1985 eller GmbH-Gesetz vom 20. Mai 1898, geaendert am 15. Mai 1986, eller med retsstatus som Kommanditgesell-schaft, til produktion af eller forsyning med vand paa grundlag af en kontrakt med de regionale eller lokale myndigheder.

GRAEKENLAND

Athens vandselskab Etaireia Ydrefseos - Apochetefseos Protevoysis oprettet ifoelge lov 1068/80 af 23. august 1980.

Salonicis vandselskab Organismos Ydefseos Thessalonikis der drives efter praesidentdekret 61/1988.

Volos vandselskab Etaireia Ydrefseos Voloy der drives efter lov 890/1979.

Kommunale selskaber Dimotikis Epicheiriseis ydrefsis - apochetefsis til produktion af eller forsyning med vand og oprettet ifoelge lov 1069/80 af 23. august 1980.

Sammenslutninger af lokale myndigheder Syndesmoi ydrefsis der drives ifoelge lov for lokale myndigheder Kodikas Dimon kai Koinotiton indfoert ved praesidentdekret 76/1985.

SPANIEN

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Ley no 7/1985 de 2 de abril de 1985. Reguladora de las Bases del Régimen local og Decreto Real no 781/1986 Texto Refundido Régimen local.

-Canal de Isabel II. Ley de la Comunidad Autónoma de Madrid de 20 de diciembre de 1984.

-Mancomunidad de los Canales de Taibilla, Ley de 27 de abril de 1946.

FRANKRIG

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge:

dispositions générales sur les régies, code des communes L 323-1 à L 328-8, R 323-1 à R 323-6 (dispositions générales sur les régies), eller

code des communes L 323-8 R 323-4 [régies directes (ou de fait)], eller

décret-loi du 28 décembre 1926, règlement d'administration publique du 17 février 1930, code des communes

L 323-10 à L 323-13, R 323-75 à 323-132 (régies à simple autonomie financière), eller

code des communes L 323-9, R 323-7 à R 323-74, décret du 19 octobre 1959 (régies à personnalité morale et à autonomie financière), eller

code des communes L 324-1 à L 324-6, R 324-1 à R 324-13 (gestion déléguée, concession et affermage), eller

jurisprudence administrative, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (gérance), eller

code des communes R 324-6, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (régies intéressée), eller

circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (exploitation aux risques et périls), eller

décret du 20 mai 1955, loi du 7 juillet 1983 sur les sociétés d'économie mixte (participation à une société d'économie mixte), eller

code des communes L 322-1 à L 322-6, R 322-1 à R 322-4 (dispositions communes aux régies, concessions et affermages).

IRLAND

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Local Government (Sanitary Services) Act 1878 to 1964.

ITALIEN

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 902 del 4 ottobre 1986.

Ente Autonomo Acquedotto Pugliese oprettet ifoelge RDL 19 ottobre 1919, n. 2060.

Ente Acquedotti Siciliani oprettet ifoelge leggi regionali 4 settembre 1979, n. 2/2 e 9 agosto 1980, n. 81.

Ente sardo Acquedotti e Fognature oprettet ifoelge legge 5 luglio 1963 n. 9.

LUXEMBOURG

Lokale vandforsyningsmyndigheder.

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifoelge loi du 14 février 1900 concernant la création des syndicats de communes telle qu'elle a été modifiée et complétée par la loi du 23 décembre 1958 et par la loi du 29 juillet 1981 og loi du 31 juillet 1962 ayant pour objet le renforcement de l'alimentation en eau potable du grand-duché du Luxembourg à partir du réservoir d'Esch-sur-Sûre.

NEDERLANDENE

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifoelge Waterleidingwet van 6 april 1957, aendret ved wetten van 30 juni 1967, 10 september 1975, 23 juni 1976, 30 september 1981, 25 januari 1984, 29 januari 1986.

PORTUGAL

Empresa Pública das Águas Livres til produktion af og forsyning med vand ifoelge Decreto-Lei n 190/81 de 4 de Julho de 1981.

Lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder.

DET FORENEDE KONGERIGE

Vandmyndigheder til produktion af eller forsyning med vand ifoelge Water Acts 1945 og 1989.

Central Scotland Water Development Board til produktion af vand og Water Authorities til produktion af og forsyning med vand ifoelge Water (Scotland) Act 1980.

Department of the Environment for Northern Ireland med ansvar for produktion af og forsyning med vand ifoelge Water and Sewerage (Northern Ireland) Order 1973.

BILAG II

ORDREGIVERE, DER VARETAGER PRODUKTION OG TRANSPORT AF SAMT FORSYNING MED ELEKTRICITET

BELGIEN

Virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet oprettet ifoelge artikel 5: Des régies communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Virksomheder til transport af eller forsyning med elektricitet oprettet ifoelge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Ebes, Intercom, Unerg og andre virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ifoelge forsyningskoncession efter artikel 8: les concessions communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Société publique de production d'électricité (SPE).

DANMARK

Virksomheder til produktion og transport af elektricitet paa grundlag af tilladelse ifoelge § 3, stk. 1, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgoerelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesomraade.

Elforsyningsvirksomheder som defineret i § 3, stk. 2, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgoerelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesomraade og ifoelge ekspropria-tionstilladelser ifoelge artikel 10 til 15 i lov em elektriske staerkstroemsanlaeg, jf. lovbekendtgoerelse nr. 669 af 28. december 1977.

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomheder som defineret I § 2 Absatz 2 Gesetz zur Foerderung der Energiewirtschaft (Energiewirtschaftsgesetz) vom 13. Dezember 1935, sidst aendret ved Gesetz vom 19. 12. 1977, og egenproduktion af elektricitet i det omfang, som den ligger inden for anvendelsesomraa-det af direktivet ifoelge artikel 2, afsnit 5.

GRAEKENLAND

Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy (sammenslutningen af offentlige elvaerker) oprettet ifoelge lov 1468 af 2. august 1950 Peri idryseos Dimosias Epicheiriseos Ilektrismoy, der drives ifoelge lov 57/85: Domi, rolos kai tropos dioikisis kai leitoyrgias tis koinonikopoiimenis Dimosias Epicheirisis Ilektri-smoy.

SPANIEN

Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomhed ifoelge artikel 1 i Decreto de 12 de marzo de 1954, der godkender Reglamento de verificaciones eléctricas y regularidad en el suministro de energía og ifoelge Decreto 2617/1966, de 20 de octubre, sobre autorización administrativa en materia le instalaciones eléctricas.

Red Eléctrica de España (REDESA) oprettet ved Decreto Real n. 91 de 23 enero 1985.

FRANKRIG

Électricité de France, der er oprettet og drives ifoelge loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité du gaz.

Virksomheder (sociétés d'économie mixte eller régies) til elektricitetsforsyning, der omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'éctricité et du gaz.

Compagnie nationale du Rhône.

IRLAND

The Electricity Supply Board (ESB), der er oprettet og drives ifoelge Electricity Supply Act 1927.

ITALIEN

Ente nazionale per l'energia elettrica oprettet ifoelge legge n. 1643, 6 dicembre 1962, approvato con Decreto n. 1720, 21 dicembre 1965.

Virksomheder, der drives paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 4, nr. 5 og 8, i Legge 6 dicembre 1962,

n. 1643 - Istituzione dell'Ente nazionale per la energia elettrica e trasferimento ad esso delle imprese esercenti le industrie elettriche.

Virksomheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 20 i Decreto del Presidente delle Repubblica 18 marzo 1965, n. 342 - Norme integrative della legge 6 dicembre 1962, n. 1643 e norme relative al coordinamento e all'esercizio delle attività elettriche esercitate da enti ed imprese diverse dell'Ente nazionale per l'energia elettrica.

LUXEMBOURG

Compagnie grand-ducale d'électricité de Luxembourg, der producerer eller varetager forsyningen med elektrici-tet ifoelge convention du 11 novembre 1927 concernant l'établissement et l'exploitation des réseaux de distribution d'énergie électrique dans le grand-duché du Luxembourg approuvée par la loi du 4 janvier 1928.

Société électrique de l'Our (SEO).

Syndicat de communes SIDOR.

NEDERLANDENE

Elektriciteitsproduktie Oost-Nederland.

Elektriciteitsbedrijf Utrecht-Noord-Holland-Amsterdam (UNA).

Elektriciteitsbedrijf Zuid-Holland (EZH)

Elektriciteitsproduktiemaatschappij Zuid-Nederland (EPZ).

Provinciale Zeeuwse Energie Maatschappij (PZEM).

Samenwerkende Elektriciteitsbedrijven (SEP).

Virksomheder til elforsyning paa grundlag af tilladelse Vergunning fra amtsmyndighederne ifoelge Provinciewet van 28 januari 1962.

PORTUGAL

Electricidade de Portugal (EDP) oprettet ifoelge Decreto-Lei n 502/76 de 30 de Junho de 1976.

Virksomheder til forsyning med elektricitet efter artigo 1 do Decreto-Lei n 344-B/82 de 1 de Setembro de 1982, aendret ved Decreto-Lei n 297/86 de 19 de Setembro de 1986.

Virksomheder til elforsyning i henhold til Decreto Lei n 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Uafhaengige elektricitetsproducenter ifoelge Decreto-Lei n 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Empresa de Electricidade dos Açores - EDA, EP, oprettet ifoelge Decreto Regional n 16/80 de 21 de Agosto de 1980.

Empresa de Electricidade da Madeira, EP oprettet ifoelge Decreto-Lei n 12/74 de 17 de Janeiro de 1974 og regionaliseret ifoelge Decreto-Lei n 31/79 de 24 de Fevereiro de 1979 og Decreto-Lei n 91/79 de 19 de Abril de 1979.

DET FORENEDE KONGERIGE

Central Electricity Generating Board (CEGB) and the Area Electricity Boards, der producerer, transporterer og distribuerer elektricitet ifoelge Electricity Act 1947 og Electricity Act 1957.

North of Scotland Hydro-Electricity Board (NSHB) ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet, i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

South of Scotland Electricity Board (SSEB), ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

Northern Ireland Electricity Service (NIES), oprettet ifoelge Electricity Supply (Northern Ireland) Order 1972.

BILAG III

ORDREGIVERE, DER VARETAGER TRANSPORT OG OPLAGRING AF SAMT FORSYNING MED GAS ELLER VARME

BELGIEN

Distrigaz SA, der drives ifoelge loi du 29 juillet 1983.

Virksomheder, der transporterer gas paa grundlag af tilladelse eller koncession ifoelge loi du 12 avril 1965, aendret ved loi du 28 juillet 1987.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og drives ifoelge loi relative aux intercommunales du

22 décembre 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentlig-heden.

DANMARK

Dansk Olie og Naturgas A/S, der drives paa eneretsgrundlag ifoelge bekendtgoerelse nr. 869 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling til indfoersel, forhandling, transport og oplagring af naturgas.

Virksomheder, der drives ifoelge lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme paa grundlag af godkendelse ifoelge kapitel IV i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgoerelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Virksomheder, der transporterer gas paa grundlag af en tilladelse ifoelge bekendtgoerelse nr. 141 af 13. marts 1974 om roerledningsanlaeg paa dansk kontinentalsokkelomraade til transport af kulbrinter.

TYSKLAND

Virksomheder, der transporterer og varetager forsyningen med gas, jf. § 2 Absatz 2 i Gesetz zur Foerderung der Energiewirtschaft vom 13. Dezember 1935 (Energiewirtschaftsgesetz), sidst aendret ved loven af 19. december 1977.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentlig-heden.

GRAEKENLAND

DEP, der transporterer eller varetager forsyningen med gas ifoelge ministeriel afgoerelse 2583/1987 (Anathesi sti Dimosia Epicheirisi Petrelaioy armodiotiton schetikon me to fysiko aerio) Systasi tis DEPA AE (Dimosia Epicheirisi Aerioy, Anonymos Etaireia). Athens Municipal Gasworks SA, DEFA der transporterer og varetager forsyningen med gas.

SPANIEN

Virksomheder, der drives efter Ley no. 10 de 15 de junio de 1987.

FRANKRIG

Société nationale des gaz du Sud-Ouest (gastransport).

Gaz de France, der er oprettet og drives efter loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Virksomheder (société d'économie mixte eller régies), der varetager forsyningen med el, og som omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Compagnie française du méthane (gastransport).

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentlig-heden.

IRLAND

Irish Gas Board, drevet i henhold til Gas Act 1976 til 1987, og andre virksomheder reguleret ved forordning.

Dublin Corporation, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

ITALIEN

SNAM og SGM e Montedison, der transporterer gas.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas ifoelge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 908 del 4 ottobre 1986.

Virksomheder, der varetager varmeforsyningen til offentligheden, som omhandlet i artikel 10 i Legge 29 maggio 1982, n. 308 norme sul contenimento dei consumi energetici, lo sviluppo delle fonti rinnovabili di energia, l'esercizio di centrali elettriche alimentate con combustibili diversi dagli idrocarburi.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

LUXEMBOURG

Société de transport de gaz SOTEG SA.

Gaswierk Esch-Uelzecht SA.

Service industriel de la commune de Dudelange.

Service industriel de la commune de Luxembourg.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

NEDERLANDENE

NV Nederlandse Gasunie.

Virksomheder, der transporterer eller varetager forsyningen med gas paa grundlag af en licens (vergunning) fra de lokale myndigheder ifoelge Gemeentewet.

Lokal- eller provinsmyndigheder, der transporterer eller varetager forsyning med gas ifoelge Gemeentewet og Provinciewet.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

PORTUGAL

Petroquímica e Gás de Portugal, EP ifoelge Decreto-Lei n 346-A/88 de 29 de Setembro de 1988.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Gas plc og andre virksomheder, der drives efter Gas Act 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden i henhold til Local Government (Miscellaneous Provisions) Act 1976.

Electricity Boards ansvarlig for varmeforsyningen i henhold til Electricity Act 1947.

BILAG IV

ORDREGIVERE, DER UDFOERER EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF OLIE ELLER GAS

Virksomheder, der har faaet autorisation, tilladelse, licens eller koncession til efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas ifoelge foelgende lovbestemmelser:

BELGIEN

Loi du 1er mai 1939 complétée par l'arrêté royal no 83 du 28 novembre 1939 sur l'exploration et l'exploitation du pétrole et du gaz.

Arrêté royal du 15 novembre 1919.

Arrêté royal du 7 avril 1953.

Arrêté royal du 15 mars 1960.

Loi au sujet de la plate-forme continentale du 15 juin 1969.

Arrêté de l'exécutif régional wallon du 29 september 1982.

Arrêté de l'exécutif flamand du 30 mai 1984.

DANMARK

Lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund.

Lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgoerelse nr. 182 af 1. maj 1979.

TYSKLAND

Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geaendert am 12. Februar 1990.

GRAEKENLAND

Lov 87/1975 om oprettelse af DEP-EKY Peri idryseos Dimosias Epicheiriseos Petrelaioy.

SPANIEN

Ley sobre Investigación y Explotación de Hidrocarburos de 27 de junio de 1974 og gennemfoerelsesbestemmel-serne hertil.

FRANKRIG

Code minier (décret 56-838 du 16 août 1956), aendret ved loi 56-1327 du 29 décembre 1956, ordonnance 58-1186 du 10 décembre 1958, décret 60-800 du 2 août 1980, décret 61-359 du 7 avril 1961, loi 70-1 du 2 janvier 1970, loi 77-620 du 16 juin 1977, décret 80-204 du 11 mars 1980.

IRLAND

Continental Shelf Act 1960.

Petroleum and Other Minerais Development Act 1960.

Ireland Exclusive Licensing Terms 1975.

Revised Licensing Terms 1987.

Petroleum (Production) Act (NI) 1964.

ITALIEN

Legge 10 febbraio 1953, n. 136.

Legge 11 gennaio 1957, n. 6, modificata dalla legge 21 luglio 1967, n. 613.

LUXEMBOURG

-

NEDERLANDENE

Mijnwet nr. 285 van 21 april 1810.

Wet opsporing delfstoffen nr. 258 van 3 mei 1967.

Mijnwet continentaal plat 1965, nr. 428 van 23 september 1965.

PORTUGAL

Area emmergée :

Decreto-Lei n 543/74 de 16 de Outubro de 1974, n 168/77 de 23 de Abril de 1977, n 266/80 de 7 de Agosto de 1980, n 174/85 de 21 de Maio de 1985 og Despacho n 22 de 15 de Março de 1979.

Area immergée :

Decreto-Lei n 47973 de 30 de Setembro de 1967, n 49369 de 11 de Novembro de 1969, n 97/71 de 24 de Março de 1971, n 96/74 de 13 de Março de 1974, n 266/80 de 7 de Agosto de 1980, n 2/81 de 7 de Janeiro de 1981 og n 245/82 de 22 de Junho de 1982.

DET FORENEDE KONGERIGE

Petroleum Production Act 1934 as extended by the Continental Shelf Act 1964.

Petroleum (Production) Act (Northern Ireland) 1964.

BILAG V

ORDREGIVERE, DER UDFOERER EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF KUL ELLER FAST BRAENDSEL

BELGIEN

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge arrêté du régent du 22 août 1948 og loi du 22 avril 1980.

DANMARK

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge lovbekendtgoerelse

nr. 531 af 10. oktober 1984.

TYSKLAND

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge Bundesberggesetz vom

13. August 1980, zuletzt geaendert am 12. Februar 1990.

GRAEKENLAND

Offentlige sammenslutninger af kraftvaerker Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge lov om raastoffer af 1973, aendret ved lov af 27. april 1976.

SPANIEN

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge Ley 22/1973, de 21 de julio, de Minas, modificada por la Ley 54/1980 de 5 de noviembre y por el Real Decreto Legislativo 1303/1986 de 28 de junio.

FRANKRIG

Virksomheder der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge code minier (décret 56-863 du 16 août 1956), aendret ved loi 77-620 du 16 juin 1977, décret 80-204 og arrêté du 11 mars 1980.

IRLAND

Bord na Mona

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul i henhold til Minerals Development Acts, 1940 to 1970.

ITALIEN

Carbo Sulcis SpA.

LUXEMBOURG

-

NEDERLANDENE

-

PORTUGAL

Empresa Carbonífera do Douro.

Empresa Nacional de Urânio.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Coal Corporation (BCC) oprettet ifoelge Coal Industry Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der har en licens udstedt af BBC i henhold til Coal Industry Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder fast braendsel ifoelge Mineral Development Act (Northern Ireland) 1969.

BILAG VI

ORDREGIVERE INDEN FOR JERNBANETRANSPORT

BELGIEN

Société nationale des chemins de fer belges/Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen.

DANMARK

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder oprettet ifoelge lov nr. 295 af 6 juni 1984 om privatbanerne, jf. lov nr. 245 af 6. august 1977.

TYSKLAND

Deutsche Bundesbahn

Andre virksomheder, der varetager offentlig jernbanetransport som fastsat i § 2 Absatz 1 des Allgemeinen Eisenbahngesetzes vom 29. Maerz 1951.

GRAEKENLAND

Organisme des chemins de fer de Grèce (OSE).

Organismos Sidirodromon Ellados (OSE)

SPANIEN

Red Nacional de Los Ferrocarriles Españoles.

Ferrocarriles de Vía Estrecha (FEVE).

Ferrocarriles de la Generalitat de Catalunya (FGC).

Eusko Trenbideak (Bilbao).

Ferrocarriles de la Generalitat Valenciana (FGV).

FRANKRIG

Société nationale des chemins de fer français og andre réseaux ferroviaires ouverts au public, omhandlet i loi d'orientation des transports intérieurs du 30 décembre 1982, titre II, chapitre 1er du transport ferroviaire.

IRLAND

Iarnrod Éireann (Irish Rail).

ITALIEN

Ferrovie dello Stato

Virksomheder, der varetager jernbanetransport paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 10 i Regio Decreto

9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccaníca e gli automobili.

Virksomheder, der drives paa grundlag af en koncession ifoelge saerlov, som omhandlet i Titolo XI, Capo II, Sezione 1a di Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili.

Virksomheder, der varetager jernbanetransport paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 4 i legge 14 giugno 1949, n. 410 - Concorso dello Stato per la riattivazione del pubblici servizi di trasporto in concessione.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der varetager jernbanetransport paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 14 di legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione.

LUXEMBOURG

Chemins de fer luxembourgeois (CFL).

NEDERLANDENE

Nederlandse Spoorwegen NV.

PORTUGAL

Caminhos de Ferro Portugueses.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Railway Board.

Northern Ireland Railways

BILAG VII

ORDREGIVERE, DER UDFOERER BYTRANSPORT MED JERNBANE, SPORVOGN, TROLLEYBUS ELLER BUS

BELGIEN

Société nationale des chemins de fer vicinaux (SNCV)/Nationale Maatschappij van Buurtspoorwegen (NMB)

Virksomheder, der varetager offentlig transport paa grundlag af en kontrakt fra SNCV ifoelge artikel 16 og 21 i arrêté du 30 décembre 1946 relatif aux transports remunérés de voyageurs par route effectués par autobus et par autocars.

Société des transports intercommunaux de Bruxelles (STIB),

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Antwerpen (MIVA),

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Gent (MIVG),

Société des transports intercommunaux de Charleroi (STIC),

Société des transports intercommunaux de la région liégeoise (STIL),

Société des transports intercommunaux de l'agglomération verviétoise (STIAV), og andre virksomheder oprettet ifoelge loi relative à la création de sociétés de transports en commun urbains/Wet betreffende de oprichting van maatschappijen voor stedelijk gemeenschappelijk vervoer af 22 februar 1962.

Virksomheder, der varetager offentlig transport paa grundlag af en kontrakt med STIB ifoelge artikel 10 eller med andre transportvirksomheder ifoelge artikel 11 i arrêté royal 140 du 30 décembre 1982 relatif aux mesures d'assainissement applicables à certains organismes d'intérêt public dépendant du ministère des communica-tions.

DANMARK

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder, der varetager busbefordring (almindelig rutekoersel) paa grundlag af tilladelse ifoelge lov nr. 115 af 29 marts 1978 om buskoersel.

TYSKLAND

Virksomheder, der varetager bustransport, (oeffentlicher Personennahverkehr) i henhold til Personenbefoerde-rungsgesetz vom 21. Maerz 1961, sidst aendret den 25. juli 1989.

GRAEKENLAND

Ilektrokinita Leoforeia Periochis Athinon-Peiraios (Elektriske busser i Athen-Piraeus-omraadet), der drives ifoelge dekret 768/1970 og lov 588/1977.

Ilektrikoi Sidirodromoi Athinon-Peiraios (Athen-Piraeus elektriske jernbaner), der drives ifoelge lov 352/1976 og 588/1977.

Epicheirisi Astikon Sygkoinonion (Bytransportselskab), der drives ifoelge lov 588/1977.

Koino Tameio Eisirazeos Leoforeion (Faelles busfond), der drives ifoelge dekret 102/1973.

RODA (Dimotiky Epicheirisi Leoforeion Rodoy) Rhodos kommunale busselskab Roda.

Organismos Astikon Sygkoinonion Thessalonikis (Thessalonikis transportselskab), der drives ifoelge dekret 3721/1957 og lov 716/1980.

SPANIEN

Virksomheder, der varetager offentlig transport ifoelge Ley de Régimen local.

Corporación metropolitana de Madrid.

Corporación metropolitana de Barcelona.

Virksomheder, der varetager offentlig bybefordring og mellembysbefordring med bus ifoelge artikel 113 til 118 i Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

Virksomheder, der varetager busbefordring ifoelge artikel 71 i Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

FEVE, RENFE (eller Empresa Nacional de Transportes de Viajeros por Carretera), der varetager offentlig busbefordring ifoelge Disposiciones adicionales. Primera, de la Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifoelge Disposiciones Transitorias, Tercera, de la Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

FRANKRIG

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifoelge artikel 7 II i loi 82-1153 du 30 décembre 1982, transports intérieurs, orientation.

Régie autonome des transports parisiens, Société nationale des chemins de fer français, APTR, og andre virksomheder, der varetager offentlig transport paa grunlag af tilladelser fra syndicat des transports parisiens ifoelge ordonnance de 1959 et ses décrets d'application relatifs à l'organisation des transports de voyageurs dans la région parisienne.

IRLAND

Iarnrod Éireann (Irish Rail).

Bus Éireann (Irish Bus).

Bus Átha Alath (Dublin Bus).

Virksomheder, der varetager offentlig befordring paa grundlag af regler i Road Transport Act 1932.

ITALIEN

Virksomheder, der udfoerer offentlig befordring paa grundlag af koncession ifoelge Legge 28 settembre 1939, n. 1822 - Disciplina degli autoservizi di linea (autolinee per viaggiatori, bagagli e pacchi agricoli in regime di concessione all'industria privata) - artikel 1, aendret artikel 45 i Decreto del Presidente della Repubblica

28 giugno 1955, n. 771.

Virksomheder, der udfoerer offentlig transport paa grundlag af artikel 1, nr. 4 eller nr. 15, i Regio Decreto

15 ottobre 1925, n. 2578 - Approvazione del Testo unico della legge sull'assunzione diretta del pubblici servizi da parte del comuni e delle province.

Virksomheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 242 eller 256 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 4 i Legge 14 giugno 1949, n. 410 - concorso dello Stato per la riattivazione dei pubblici servizi di trasporto in concessione.

Virksomheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 14 i Legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione.

LUXEMBOURG

Chemins de fer du Luxembourg (CFL).

Service communal des autobus municipaux de la ville de Luxembourg.

Transports intercommunaux du canton d'Esch-sur-Alzette (TICE).

Virksomheder, der varetager busbefordring ifoelge Règlement grand-ducal van 3 février 1978 concernant les conditions d'octroi des autorisations d'établissement et d'exploitation des services de transports routiers réguliers de personnes rémunérées.

NEDERLANDENE

Virksomheder, der udfoerer offentlig transport ifoelge kapitel II (Openbaar vervoer) i Wet Personenvervoer van 12 maart 1987.

PORTUGAL

Rodoviaria Nacional, EP.

Companhia Carris de ferro de Lisboa.

Metropolitano de Lisboa, EP.

Serviços de Transportes Colectivos do Porto.

Serviços Municipalizados de Transporte do Barreiro.

Serviços Municipalizados de Transporte de Aveiro.

Serviços Municipalizados de Transporte de Braga.

Serviços Municipalizados de Transporte de Coimbra.

Serviços Municipalizados de Transporte de Portalegre.

DET FORENEDE KONGERIGE

Virksomheder, der udfoerer offentlig busbefordring ifoelge London Regional Transport Act 1984.

Glasgow Underground.

Greater Manchester Rapid Transit Company.

Docklands Light Railway.

London Underground Ltd.

British Railways Board.

Tyne and Wear Kelro.

BILAG VIII

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRAADET LUFTHAVNSFACILITETER

BELGIEN

Régie des voies aériennes oprettet ifoelge arrêté-loi du 20 novembre 1946 portant création de la régie des voies aériennes, aendret ved arrêté royal du 5 octobre 1970 portant refonte du statut de la régie des voies aériennes.

DANMARK

Lufthavne, der drives paa grundlag af tilladelse ifoelge § 55, stk. 1 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgoerelse nr. 408 af 11. september 1985.

TYSKLAND

Lufthavne som defineret i paragraf 38 II Nr. 1 i Luftverkehrszulassungsordnung vom 19. Maerz 1979, zuletzt geaendert durch die Verordnung vom 21. Juli 1986.

GRAEKENLAND

Lufthavne, der drives ifoelge lov 517/1931, der opretter det civile luftfartsvaesen Ypiresia Politikis Aeroporias (YPA).

Internationale lufthavne, der drives ifoelge praesidentdekret 647/1981.

SPANIEN

Lufthavne, der administreres af Aeropuertos Nacionales, der drives ifoelge Real Decreto 278/1982 de 15 de octubre de 1982.

FRANKRIG

Aéroports de Paris, der drives ifoelge titre V, articles L 251-1 à 252-1 i code de l'aviation civile.

Aéroport de Bâle - Mulhouse, oprette ifoelge fransk-schweizisk konvention af 4. juli 1949.

Lufthavne, som defineret i article L 270-1, code de l'aviation civile.

Lufthavne, der drives ifoelge cahier de charges type d'une concession d'aéroport, décret du 6 mai 1955.

Lufthavne, der drives paa grundlag af en convention d'exploitation ifoelge article L/221, code de l'aviation civile.

IRLAND

Lufthavnene i Dublin, Cork og Shannon, der administreres af Aer Rianta - Irish Airports.

Lufthavne, der drives paa grundlag af en Public Use License ifoelge Air Navigation and Transport Act No 23 of 1936, Transport Fuel and Power Transfer of Departmental Administration and Ministerial Functions Order 1959 (SI No 125 of 1959) og Air Navigation (Aerodromes and Visual Ground Aids) Order 1970 (SI No 291 of 1970).

ITALIEN

Civile statslufthavne (aerodromi civili istituiti dallo Stato), som omtait i artikel 692 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

Virksomheder, der varetager lufthavnsfaciliteter paa grundlag af koncession ifoelge artikel 694 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

LUXEMBOURG

Aéroport de Findel.

NEDERLANDENE

Lufthavne, der drives ifoelge artikel 18 og foelgende i Luchtvaartwet af 15. januar 1958, aendret 7. juni 1978.

PORTUGAL

Lufthavne, der administreres af Aeroportos e Navegaçao Aérea (ANA), EP ifoelge Decreto-Lei n 246/79.

Aeroporto do Fuchal og Aeroporto de Porto Santo, der er regionaliseret ifoelge Decreto-Lei n 284/81.

DET FORENEDE KONGERIGE

Lufthavne, der administreres af British Airports Authority plc

Lufthavne, der ifoelge 1986 Airports Act er public limited companies (plc's).

BILAG IX

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRAADET SOEHAVNE ELLER HAVNE VED INDRE VANDVEJE ELLER ANDRE TERMINALFACILITETER

BELGIEN

Société anonyme du canal et des installations maritimes de Bruxelles.

Port autonome de Liège.

Port autonome de Namur.

Port autonome de Charleroi.

Port de la ville de Gand.

La Compagnie des installations maritimes de Bruges - Maatschappij der Brugse haveninrichtingen.

Société intercommunale de la rive gauche de l'Escaut - Intercommunale maatschappij van de linker Scheldeoever (Antwerpen havn).

Port de Nieuwport.

Port d'Ostende.

DANMARK

Havne som defineret i artikel 1, I til III i bekendtgoerelse nr. 604 af 16. december 1985 om hvilke havne der er omfattet af lov om trafikhavne, jf. lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne.

TYSKLAND

Soehavne, der helt eller delvis ejes af lokale myndigheder (Laender, Kreise, Gemeinden).

Havne ved indre vandveje, der er undergivet Hafenordnung ifoelge delstaternes Wassergesetze der Laender.

GRAEKENLAND

Piraeus (Organismos Limenos Peiraios) .

Oprettet ifoelge noedhjaelpslov 1559/1950 og lov 1630/1951.

Thessaloniki Havn (Organismos Limenos Thessalonikis).

Oprettet ifoelge dekret N.A. 2251/1953.

Andre havne, der administreres efter praesidentdekret 649/1977 P.D. 649/1977 Epopteia, organosi leitoyrgias kai dioikitikos elenchos limenon. (Overvaagning af drift og administrativ kontrol).

SPANIEN

Puerto de Huelva, oprettet ifoelge Decreto de 2 de octubre de 1969, no 2380/69. Puertos y Faros. Otorga Régimen de Estatuto de Autonomía al Puerto de Huelva.

Puerto de Barcelona, oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2407/78, Puertos y Faros. Otorga al de Barcelona Régimen de Estatuto de Autonomía.

Puerto de Bilbao oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2408/78. Puertos y Faros. Otorga al de Bilbao Régimen de Estatuto de Autonomía.

Puerto de Valencia oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2409/78. Puertos y Faros. Otorga al de Valencía Régimen de Estatuto de Autonomía.

Juntas de Puertos, der drives ifoelge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968 ; Puertos y Faros. Juntas de Puertos y Estatutos de Autonomía og Decreto de 9 de abril de 1970, no 1350/70. Juntas de Puertos. Reglamento.

Havne, der administreres af Comisión de Administrativa de Grupos de Puertos, der drives ifoelge Ley 27/68

de 20 de junio de 1968, Decreto 1958/78 de 23 junio de 1978 og Decreto 571/81 de

6 de mayo de 1981.

Havne, der er opregnet i Real Decreto 989/82 de 14 de mayo de 1982. Puertos. Clasificación de los de interés general.

FRANKRIG

Port autonome de Paris oprettet ifoelge loi 68/917 du 24 octobre 1968 relative au port autonome de Paris.

Port autonome de Strasbourg oprettet ifoelge convention du 20 mai 1923 entre l'État et la ville de Strasbourg relative à la construction du port rhénan de Strasbourg et à l'exécution de travaux d'extension de ce port, som bekraeftet ved loi du 26 avril 1924.

Andre havne ved indre vandveje oprettet eller administreret ifoelge artikel 6 (navigation intérieure) i décret 69-140 du 6 février 1969 relatif aux concessions d'outillage public dans les ports maritimes.

Ports autonomes, der drives ifoelge article L 111-1 et suivants og code des ports maritimes.

Ports non autonomes, der drives ifoelge article R 121-1 et suivants i code des ports maritimes.

Havne, der administreres af regionale myndigheder (départements) eller ifoelge koncession fra regionale myndigheder (départements) ifoelge article 6 i loi 86-663 du 22 juillet 1983 complétant la loi 83-8 du 7 janvier 1983 relative à la répartition de compétences entre les communes, départements et l'État.

IRLAND

Havne, der drives ifoelge Harbour Acts 1946 to 1976, Port of Dun Laoghaire, der drives ifoelge State Harbours Act 1924, Port of Rosslare Harbour, der drives ifoelge Finguarel og Rosslare Railways og Harbours Act 1899.

ITALIEN

Statshavne og andre havne, der drives af Capitaneria di Porto ifoelge Codice della navigazione, Regio Decreto

30 marzo 1942, n. 32.

Autonome Havne, (Enti portuali), oprettet ved lov ifoelge artikel 19 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

LUXEMBURG

Port de Mertert, der er oprettet og drives ifoelge loi du 22 juillet 1963 relative à l'aménagement et à l'exploitation d'un port fluvilal sur la Moselle.

NEDERLANDENE

Havenbedrijven, der er oprettet og drives ifoelge Gemeentewet van 29 juni 1851.

Havenschap Vlissingen, oprettet ved wet van 10 september 1970 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Vlissingen.

Havenschap Terneuzen, oprettet ved wet van 8 april 1970 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Terneuzen.

Havenschap Delfzijl, oprettet ved wet van 31 juli 1957 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Delfzijl.

Industrie- en havenschap Moerdijk, oprettet ved gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Industrie- en havenschap Moerdijk van 23 oktober 1970, godkendt ved Koninklijk Besluit nr. 23 van 4 maart 1972.

PORTUGAL

Porto de Lísboa, oprettet ifoelge Decreto Real de 18 de Fevereiro 1907 og som drives ifoelge Decreto-Lei

n 36976 de 20 de Julho de 1948.

Porto do Duoro e Leixões oprettet ifoelge Decreto-Lei n 36977 de 20 de Julho de 1948.

Porto do Sines oprettet ifoelge Decreto-Lei n 508/77 de 14 de Dezembro de 1977.

Portos de Setúbal, Aveiro, Fígueira da Foz, Viana do Castelo, Portimas e Faro der drives ifoelge Decreto-Lei

n 37754 de 18 de Fevereiro de 1950.

DET FORENEDE KONGERIGE

Harbour Authorities, som omhandlet i section 57 of the Harbours Act 1964 der varetager havnefaciliteter til soegaaende skibe eller fartoejer til sejlads paa indre vandveje.

BILAG X

ORDREGIVERE INDEN FOR TELEKOMMUNIKATION

BELGIEN

Régie des télégraphes et des téléphones/Regie van Telegrafie en Telefonie.

DANMARK

Kjoebenhavns Telefon Aktieselskab.

Jydsk Telefon Aktieselskab.

Fyns Telefon.

Statens Teletjeneste.

Tele Soenderjylland A/S.

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Deutsche Bundespost - Telekom.

Mannesmann - Mobilfunk GmbH.

GRAEKENLAND

OTE/Hellenic Telecommunications Organization.

SPANIEN

Compañía Telefónica Nacional de España.

FRANKRIG

Direction générale des télécommunications.

Transpac.

Telecom service mobile.

Société française de radiotéléphone.

IRLAND

Telecom Éireann.

ITALIEN

Amministrazione delle poste e delle telecommunicazioni.

Azienda di Stato per i servizi telefonici.

Società italiana per l'esercizio telefonico SpA.

Italcable.

Telepazio SpA.

LUXEMBOURG

Administration des postes et télécommunications(1)

NEDERLANDENE

Koninklijke PTT Nederland NV og dens filialer.

1Bortset fra PTT Post BV.

PORTUGAL

Telefones de Lisboa e Porto SA.

Companhia Portugesa Rádio Marconi.

Correios e Telecomunicações de Portugal.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Telecommunications plc.

Mercury Communications Ltd.

City of Kingston upon Hull.

Racal Vodafone.

Telecoms Securicor Cellular Radio Ltd (Cellnet).

BILAG XI

LISTE OVER FORMER FOR ERHVERVSVIRKSOMHED SVARENDE TIL DEN SYSTEMATISKE FORTEGNELSE OVER OEKONOMISKE AKTIVITETER I DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER 50BYGGE- OG ANLAEGSVIRKSOMHED

500Bygge- og anlaegsvirksomhed

(uden specialisering), nedrivning

500.1Bygge- og anlaegsvirksomhed (uden specialisering)

500.2Nedrivning

501Opfoerelse af bygninger (til beboelse eller andet)

501.1Byggeentreprenoervirksomhed (uden specialisering)

501.2Tagdaekning

501.3Bygning af skorstene og industriovne

501.4Isolering mod vand og fugt

501.5Restaurering og istandsaettelse af facader

501.6Stilladsbygning

501.7Anden specialiseret virksomhed i forbindelse med opfoerelse af

bygninger, herunder toemrerarbejde

502Anlaegsvirksomhed (bygning af veje, broer, jernbaner osv.)

502.1Anlaegsentreprenoervirksomhed (uden specialisering)

502.2Jordentreprenoerer

502.3Bygning af broer, tunneller og mineskakter; dybdeboring

502.4Anlaegsvirksomhed i forbindelse med floder, kanaler, havne, sluser og daemninger

502.5Vejbygning (herunder specialiseret bygning af flyvepladser og lan-dingsbaner)

502.6Foretagender specialiseret i overrislingsanlaeg, draening, udledning af af spildevand, rensningsanlaeg

502.7Foretagender specialiseret i anden anlaegsvirksomhed

503Installationsvirksomhed

503.1Installationsentreprenoervirksomhed (uden specialisering)

503.2Installation af gas, vand og sanitet

503.3Installation af opvarmnings- og ventilationsanlaeg (centralvarme-, klima- og udluftningsanlaeg)

503.4Isolering mod kulde, varme, lyd og vibrationer.

503.5Elektroinstallation

503.6Installation af antenner, lynafledere, telefoner m.v.

504Faerdiggoerelse af bygninger

504.1Almindelig faerdiggoerelse (uden specialisering)

504.2Stukkatoerarbejde og gipsning

504.3Bygningssnedkerier, hvis aktivitet hovedsagelig bestaar i montering af bygningssnedkerartikler; laegning af parketgulve

504.4Glarmesterarbejde, lakering, maling og tapetsering

504.5Opsaetning, laegning og klaebning af plader, fliser og anden mur- og gulvbelaegning

504.6Ovnsaetning samt anden faerdiggoerelse

BILAG XII

A. OFFENTLIGT UDBUD

1.Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2.Kontraktens art (indkoebs- eller bygge- og anlaegskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3.a)Leverings- eller udfoerelsessted

b)Arten og maengden af de varer der skal leveres, eller

ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenoerarbejdet,

c)Angivelse af, om leverandoeren kan afgive bud paa dele af de oenskede leverancer og/eller paa disse som helhed.

Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for saa vidt angaar bygge- og anlaegskontrakter, stoerrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud paa et, flere eller samtlige afsnit.

d)Mulighed for at afgive alternative bud.

e)For bygge- og anlaegskontrakter:

angivelse af entreprisen eller kontraktens formaal, naar denne ogsaa omfatter projektering.

4.Undtagelse fra anvendelsen af europaeiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6.

5.Leverings- eller udfoerelsesfrist.

6.a)Navn og adresse paa den myndighed, til hvilken anmodning om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter kan rettes.

b)(I givet fald) det beloeb, der skal erlaegges for at modtage disse dokumenter samt betalingsbetingelser.

7.a)Sidste frist for modtagelse af bud.

b)Den adresse, hvortil de skal sendes.

c)Det eller de sprog, de skal vaere affattet paa.

8.a)(I givet fald) personer, der har adgang til at overvaere aabningen af buddene.

b)Dato, klokkeslet og sted for denne aabning.

9.(I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.

10.De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgaar.

11.(I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandoerer eller entreprenoerer, som kontrakten tildeles, skal have.

12.OEkonomiske og tekniske mindstekrav, der skal opfyldes af den entreprenoer eller leverandoer, som kontrakten tildeles.

13.Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstaa sit bud.

14.Kriterier for tildeling af kontrakten. Andre kriterier end den laveste pris skal naevnes, naar de ikke er angivet i udbudsmaterialet.

15.Andre oplysninger.

16.(I givet fald) henvisning til offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den periodiske bekendtgoerelse, der er relevant for kontrakten.

17.Datoen for ordregivernes afsendelse af bekendtgoerelsen.

18.Datoen for modtagelsen af bekendtgoerelsen i Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

DANZELUS, Seite 102a-104Hoon44Hoon

B. BEGRAENSET UDBUD

1.Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2.Konkraktens art (indkoebs- eller bygge- og anlaegskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3.a)Leverings- eller udfoerelsessted.

b)Arten og maengden af de varer, der skal leveres, eller

ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenoerarbejdet.

c)Angivelse af, om leverandoeren kan afgive bud paa dele af de oenskede leverancer og/eller paa disse som helhed.

Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for saa vidt angaar bygge- og anlaegskontrakter, stoerrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud paa et, flere eller samtlige afsnit.

d)Mulighed for at afgive alternative bud.

e)For bygge- og anlaegskontrakter: angivelse af entreprisen eller kontraktens formaal, naar denne ogsaa omfatter projektering.

4.Undtagelse fra anvendelsen af europaeiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6.

5.Leverings- eller udfoerelsesfrist.

6.(I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandoerer eller entreprenoerer, som kontrakten tildeles, skal have.

7.a)Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse.

b)Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes.

c)Det eller de sprog, de skal vaere affattet paa.

8.Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud.

9.(I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.

10.De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgaar.

11.Oplysninger om leverandoerens eller entreprenoerens egne forhold samt om de oekonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til denne.

12.Kriterier for tildeling af kontrakten, naar de ikke er anfoert i opfordringen til at afgive bud.

13.Andre oplysninger.

14.(I givet fald) henvisning til offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den periodiske bekendtgoerelse, der er relevant for kontrakten.

15.Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

16.Datoen for modtagelsen af bekendtgoerelsen i Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

DANEG Wasser u. Energie, S. 105-107 ZELUS45Hoon

C. UDBUD EFTER FORHANDLING

1.Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2.Kontraktens art (indkoebs- eller bygge- og anlaegskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3.a)Leverings- eller udfoerelsessted

b)Arten og maengden af de varer, der skal leveres, eller

ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenoerarbejdet.

c)Angivelse af, om leverandoeren kan afgive bud paa dele af de oenskede leverancer og/eller paa disse som helhed.

Hvis entreprisen eller konkrakten er opdelt i flere afsnit for saa vidt angaar bygge- og anlaegskontrakter, stoerrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud paa et, flere eller samtlige afsnit.

d)For bygge- og anlaegskontrakter: angivelse af entreprisen eller kontraktens formaal, naar denne ogsaa omfatter projektering.

4.Undtagelse fra anvendelsen af europaeiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6.

5.Leverings- eller udfoerelsesfrist.

6.(I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandoerer eller entreprenoerer, som kontrakten tildeles, skal have.

7.a)Sidste frist for modtagelse af bud.

b)Den adresse, hvortil de skal sendes.

c)Det eller de sprog, de skal vaere affattet paa.

8.(I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.

9.De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgaar.

10.Oplysninger om leverandoerens eller entreprenoerens egne forhold samt om de oekonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til denne.

11.(I givet fald) navn og adresse paa de leverandoerer eller entreprenoerer, som ordregiveren allerede har valgt.

12.(I givet fald) dato(er) for tidligere offentliggoerelser i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

13.Andre oplysninger.

14.(I givet fald) henvisning til offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den periodiske bekendtgoerelse, der er relevant for kontrakten.

15.Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

16.Datoen for modtagelsen af bekendtgoerelsen i Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

BILAG XIII

BEKENDTGOERELSE VEDROERENDE KVALIFIKATIONSORDNINGEN

1.Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2.Kvalifikationsordningens formaal.

3.Adresse, hvor reglerne vedroerende kvalifikationsordningen kan faas (hvis forskellig fra adressen naevnt

under 1).

4.I givet fald kvalifikationsordningens loebetid.

BILAG XIV

PERIODISK BEKENDTGOERELSE

A.For indkoebskontrakter

1.Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer eller den afdeling, hvor yderligere oplysninger kan faas.

2.Art samt maengde, eller vaerdi af de ydelser eller produkter, der skal leveres.

3.a)Foreloebig dato for udbudsprocedurernes begyndelse (hvis kendt).

b)Den valgte udbudsform.

4.Andre oplysninger (f.eks. anfoeres det, om der senere offentliggoeres en udbudsbekendtgoerelse).

5.Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

6.Datoen for modtagelsen af bekendtgoerelsen i Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

B.For bygge- og anlaegskontrakter

1.Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2.a)Udfoerelsested.

b)Ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af arbejdet eller delarbejderne herunder.

c)Et overslag over udgifterne til det arbejde, der skal ydes.

3.a)Den valgte udbudsform.

b)Den dato, der er fastsat for paabegyndelsen af procedurerne for indgaaelse af kontrakten eller kontrakterne.

c)Den dato, der er fastsat for arbejdets begyndelse.

d)Den fastlagte tidsplan for arbejdets faerdiggoerelse.

4.Finansieringsvilkaar for arbejdet og betingelser for prisrevision.

5.Andre oplysninger (f.eks. anfoeres det, om der senere offentliggoeres en udbudsbekendtgoerelse).

6.Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

7.Datoen for modtagelen af bekendtgoerelsen i Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

BILAG XV

BEKENDTGOERELSE OM INDGAAEDE KONTRAKTER

I.OPLYSNINGER MED HENBLIK PAA OFFENTLIGGOERELSE I DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS TIDENDE

1.Ordregiverens navn og adresse.

2.Kontraktens art (indkoebs- eller bygge- og anlaegskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3.Mindst en kort angivelse af produkternes, bygningernes, anlaeggenes eller tjenesteydelsernes art.

4.a)Udbudsformen (bekendtgoerelse om anvendt kvalifikationssystem, periodisk bekendtgoerelse, ind-kaldelse af bud).

b)Henvisning til offentliggoerelsen af bekendtgoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

c)For kontrakter, der indgaas uden udbud, angives den relevante bestemmelse i artikel 15, stk. 2.

5.Procedure for indgaaelse af kontrakten (offentligt udbud, begraenset udbud eller udbud efter forhand-ling).

6.Antallet af modtagne bud.

7.Datoen for indgaaelse af kontrakten.

8.Pris betalt for lejlighedskoeb foretaget i henhold til artikel 15, stk. 2, litra j).

9.Navn og adresse paa leverandoeren(erne) eller entreprenoeren(erne).

10.(I givet fald) angivelse om kontrakten er eller forventes udlagt til underentreprise.

11.Fakultative oplysninger:

-vaerdi og omfang af den del af kontrakten, der forventes udlagt til underentreprise til tredjemand

-kriterier for tildeling af kontrakten

-betalt pris (eller prismargen).

II.OPLYSNINGER, SOM IKKE SKAL OFFENTLIGGOERES

12.Antallet af indgaaede kontrakter (naar en kontrakt er delt mellem flere leverandoerer).

13.Hver indgaaet kontrakts vaerdi.

14.Varens eller tjenesteydelsens oprindelsesland (oprindelse inden for eller uden for EF, i sidstnaevnte tilfaelde med angivelse af tredjeland).

15.Har der vaeret gjort brug af undtagelserne i artikel 13, stk. 6, fra anvendelsen af de europaeiske specifikationer. I bekraeftende fald hvilke?

16.Hvilket kriterium er anvendt ved tildelingen? (Det oekonomisk set mest fordelagtige tilbud, den laveste pris, kriterier, som er tilladte i henhold til artikel 28).

17.Er kontrakten blevet tildelt en bydende, som gav et alternativt bud i henhold til artikel 27, stk. 3?

18.Er nogle tilbud valgt fra, fordi de var unormalt lave, jf. artikel 27, stk. 5?

19.Dato for udsendelsen af bekendtgoerelsen.

ERKLAERING ad artikel 15 i direktiv 90/531/EOEF

Raadet og Kommissionen erklaerer, at fremgangsmaaderne med offentligt eller begraenset udbud udelukker enhver forhandling med ansoegere eller bydende om grundlaeggende elementer i kontrak-terne, som ikke vil kunne aendres uden fare for konkurrencefordrejning, og der maa navnlig ikke forhandles om priser; der maa kun finde droeftelser sted med ansoegere eller bydende, naar det sker med henblik paa at praecisere eller supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndig-heders krav, og i det omfang, dette ikke giver anledning til forskelsbehandling.

Top