EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31986H0659

86/659/EØF: Rådets henstilling af 22. december 1986 om samordnet indførelse af et tjenesteintegreret digitalnet (ISDN) i Det europæiske Fællesskab

OJ L 382, 31.12.1986, p. 36–41 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/1986/659/oj

31986H0659

86/659/EØF: Rådets henstilling af 22. december 1986 om samordnet indførelse af et tjenesteintegreret digitalnet (ISDN) i Det europæiske Fællesskab

EF-Tidende nr. L 382 af 31/12/1986 s. 0036 - 0041


RAADETS HENSTILLING

af 22. december 1986

om samordnet indfoerelse af et tjenesteintegreret digitalnet (ISDN) i Det europaeiske Faellesskab

(86/659/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

som herviser til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

som henviser til forslag fra Kommissionen (1),

som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

som henviser til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

som tager foelgende i betragtning:

I henstilling 84/549/EOEF (4) opfordres der til at indfoere tjenester paa grundlag af en faelles harmoniseret metode inden for telekommunikation;

de ressourcer, som telekommunikationsnettene stiller til raadighed, boer udnyttes, for at Faellesskabet kan bevare sin konkurrenceevne paa verdensmarkedet stillet over for den hurtige udvikling inden for telekommunikationssektoren;

de tekniske ressourcer, som et tjenesteintegreret digitalnet (Integrated Services Digital Network - ISDN) stiller til raadighed, aabner mulighed for en lang raekke harmoniserede kompatible tjenester for alle Faellesskabets brugere, og for nye kommunikationsmidler for lyd, skrift og billede;

den nuvaerende investering i digitale centraler og digitalt transmissionsudstyr i medlemsstaterne goer det muligt at overveje at udvikle et tjenesteintegreret digitalnet;

gennem en samordnet politik for indfoerelse af ISDN kan der etableres et europaeisk marked for telefon- og edb-terminaler, der i kraft af sin stoerrelse kan skabe de noedvendige udviklingsbetingelser, saaledes at de europaeiske telekommunikationsindustrier kan bevare og udvide deres andel af verdensmarkederne;

Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (5) boer gennemfoeres;

der boer tages hensyn til Raadets direktiv 86/361/EOEF af 24. juli 1986 om foerste fase af den gensidig anerkendelse aftypegodkendelser af telerminaludstyr (6) og til Raadets forordning (EOEF) nr. 3300/86 af 27. oktober 1986 om gennemfoerelse af et faellesskabsprogram til udvikling af visse ugunstigt stillede regioner i Faellesskabet gennem bedre adgang til avancerede telekommunikationstjenester (STAR-programmet) (7);

der boer goeres brug af EF-finansieringsinstrumenternes potentiel til at fremme udviklingen af infrastrukturer i medlemsstaterne;

anvendelse af en saadan politik boer behoerigt tage hensyn til beskyttelse af abbonnenternes privatliv;

ivaerksaettelse af en saadan politik vil medfoere, at der paa faellesskabsniveau skabes et taettere samarbejde mellem telekommunikationsindustrien og administrationerne og anerkendte private telekommunikationsselskaber, i det foelgende benaevnt »teleadministrationerne«;

gruppen af hoejstaaende embedsmaend inden for telekommunikation (SOGT) har afgivet positiv udtalelse, hvori det hedder, at de detaljerede henstillinger, der er udarbejdet af gruppen vedroerende analyser og prognoser (GAP), udgoer et strategisk grundlag for udvikling af et tjenesteintegreret digitalnet (ISDN), der vil saette abonnenter i Europa i stand til at kommunikere effektivt og oekonomisk;

teleadministrationerne, Den europaeiske konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) og producenterne af telekommunikationsudstyr i medlemsstaterne har afgivet positiv udtalelse om naevnte henstillinger -

HENSTILLER:

1. at teleadministrationerne ivaerksaetter de i bilaget anfoerte detaljerede anbefalinger vedroerende en samordnet indfoerelse af et tjenesteintegreret digitalnet (ISDN) i Faellesskabet;

2. at der ved ivaerksaettelsen af anbefalingerne laegges saerlig vaegt paa:

a) standardisering og implementering af S/T-graensefladen,

b) den fastlagte tidsplan,

c) maalsaetningen for nettets markedsandel i den udstraekning, dette er foreneligt med strategierne paa handelsomraadet.

(1) EFT nr. C 157 af 24. 6. 1986, s. 3.

(2) Udtalelse afgivet den 12. december 1986 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) Udtalelse afgivet den 17. december 1986 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT nr. L 298 af 16. 11. 1984, s. 49.

(5) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8.

(6) EFT nr. L 217 af 5. 8. 1986, s. 21.

(7) EFT nr. L 305 af 30. 10. 1986, s. 1.

nger vedroerende en samordnet indfoerelse af et tjenesteintegreret digitalnet (ISDN) i Faellesskabet;

2. at der ved ivaerksaettelsen af 3. at teleadministrationerne fortsaetter det harmoniseringsarbejde inden for CEPT, navlig for saa vidt angaar de maalsaetninger og de tidsplaner, der er opstillet i bilaget med hensyn til ISDN-specifikationer, der endnu ikke er fuldt udarbejdet;

4. at teleadministrationerne traeffer de fornoedne foranstaltninger til at lette en samordnet indfoerelse af et tjenesteintegreret digitalnet, herunder foranstaltninger med henblik paa implementering af CEPT-specifikationer i udstyr, der beroeres af det tjenesteintegrerede digitalnet;

5. at Faellesskabets finansieringsinstrumenter inden for interventionsrammerne tager hensyn til denne henstilling, bl.a. for saa vidt angaar den investering, der er noedvendig for implementering af et tjenesteintegreret digitalnet;

6. at medlemsstaternes regeringer tilskynder teleadministrationerne til at efterkomme denne henstilling, og

7. at medlemsstaternes regeringer ved udgangen af hvert aar, begyndende med 1987, underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet, og hvilke problemer der kan opstaa i forbindelse med gennemfoerelsen af denne henstilling. Kommissionen og gruppen af hoejstaaende embedsmaend inden for telekommunikation (SOGT), der blev nedsat af Raadet den 4. november 1983, foerer aktivt tilsyn med forloebet af arbejdet med henblik paa at fastslaa, om programmets tidsfrister overholdes, og om programmet som helhed gennemfoeres paa en tilfredsstillende maade. Kommissionen forelaegger hvert aar en rapport til Europa-Parlamentet om forloebet af arbejdet.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1986.

Paa Raadets vegne

G. SHAW

Formand

BILAG

DETALJEREDE ANBEFALINGER VEDROERENDE EN SAMORDNET INDFOERELSE AF ET TJENESTEINTEGRERET DIGITALNET (ISDN) I FAELLESSKABET

1. ANBEFALINGER MED HENBLIK PAA EN HURTIG SAMORDNING AF EUROPAEISK AKTIVITET VEDROERENDE INDFOERELSEN AF ISDN

Alle anbefalinger i det foelgende hoerer sammen og boer ikke adskilles.

1.1. Den generelle filosofi bag anbefalingerne

Alle medlemsstater er enige om, at det tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN) (abonnenttilsslutning ved 144 Kbit/sek. og 2 Mbit/sek.) boer opfattes som en naturlig videreudvikling af telefonnettet, dvs. at det skal bruges af baade erhvervslivet og private abonnenter, og at det nuvaerende telefonnets struktur ikke boer aendres fundamentalt af denne udvikling. De foerste afgoerelse maa tage hensyn hertil.

Ikke desto mindre vil den hastighed, hvormed ISDN slaar igennem paa markedet, afhaenge af talrige oekonomiske, sociale og kulturelle faktorer og naturligvis af nettets gennemslagskraft, dvs. udbredelse eller den faktiske gennemtraengning af de nye tjenester paa et givet tidspunkt.

Det er klart, at erhvervslivet i alle lande har betydeligt stoerre forventninger og krav til tjenesterne end de private abonnenter.

Indtraengningen i erhvervssektoren vil ske gennemn levering af multitjeneste PABC'er og ISDN-abbonnenttilslutninger. Et vigtigt forslag gaar ud paa, at de terminaler, som tilkobles ISDN's basistilslutning og bag PABC'erne, ogsaa boer vaere kompatible, hvilket noedvendiggoer en faelles standard for baade offentlige og private net.

Der kan kun skabes en vaesentlig efterspoergsel hos private ved gennem en laengere periode at foere en kraftig udbudspolitik byggende paa forventet efterspoergsel, saaledes at de nye tjenesters indtraegning paa markedet naar op over den kritiske masse og dermed faar bolden til at rulle.

Denne politik boer stoettes af markedsfoerings- og takseringsindgreb til stimulering af efterspoergslen.

1.2. Definering af graensefladen mellem det offentlige og det private net

Der anbefales en standardiseret fysisk graenseflade mellem ISDN-terminaler og det offentlige net.

Denne boer vaere paa CCITT S- eller T-referencepunktet og boer vaere i overensstemmelse med CCITT- og CEPT-henstillingerne.

Ved basistilslutninger (dvs. 144 Kbit/sek.) maa de fysiske graenseflader ved S- og T-referencepunkterne vaere identiske. Denne terminalgraenseflade boer ligeledes tilbydes af PABC-fabrikanterne, saaledes at der kan opnaas en faelles udforming af terminaler.

Det ovennaevnte indebaerer, at det for en basistilslutning gaelder, af operatoeren at det offentlige net maa tilbyde mindst NT1-funktionen.

Det haster med at opnaa enighed mellem teleadministrationerne inden for CEPT om en standardiseret fysisk graenseflade ved T-referencepunktet for primaertaksttilslutning (dvs. 2 048 Kbit/sek.).

Det er klart, at PABC-multitjenester i en overgangsfase paa adskillige aar vil anvende forskellige standarder, men disse PABC'er boer saa snart som muligt udover disse standarder kunne tilbyde S-graensefladen. Fabrikanternes repraesentanter var enige i dette punkt.

2. TJENESTER, DER SKAL VAERE DEFINERET OG SPECIFICERET I DETALJER INDEN UDGANGEN AF 1986, OG SOM SKAL VAERE TIL RAADIGHED I ALLE MEDLEMSLANDENE FRA OG MED 1988

Foelgende omraader skal vaere specificeret i detaljer senest ved udgangen af 1986:

a) Opkoblingstjeneste

Kredsloebskoblet, transparent, 64 Kbit/sek.

b) Teletjenester

- 3,1 KHz telfoni ved 64 Kbit/sek.

- faksimile ved 64 Kbit/sek. (gruppe IV)

de forskellige standarder, men disse PABC'er boer saa snart som muligt udover disse standarder kunne tilbyde S-graensefladen. Fabrikanternes repraesentanter var enige- teletex ved 64 Kbit/sek.,

- samtidig teletex/faksimile ved 64 Kbit/sek.

c) Supplerende tjenester

For at forbedre tjenesterne boer der implementeres et faelles saet af supplerende tjenester i medlemslandene. Formaalet med disse ekstratjenester er at supplere de nuvaerende tjenester i telefonnettet og de tjenester, definitionen af ISDN-protokollerne aabner mulighed for, (Procedurer for underadressering, terminalportabilitet, abonnent-til-abbonnent signalering i opkaldsstyremeddelelser maa specificeres, selv om implementeringen foerst forventes paa et senere tidspunkt).

Teleadministrationerne opfordres til inden for CEPT at opstille foelgende supplerende tjenester:

- banke paa (samtale venter),

- identifikation af indkommende opkald,

- lukket brugergruppe (denne tjeneste kan implementeres paa et senere tidspunkt i enkelte lande),

- direkte gennemvalg (direkte selvvalg af lokalnummer).

d) Adaptorer (for tilslutning af eksisterende terminaler til ISDN via s-graensefladen)

- X.21-adaptor,

- X.25-adaptor paa B-kanalen (for tilgang til pakkekoblede tjenester),

- analog/digital adaptor specificeret paa basis af nationale behov.

Bemaerkning 1

Defineringen af persondatamaters brug af opkoblingstjenesten ved 64 Kbit/sek. skal goeres til genstand for saerlig opmaerksomhed.

Bemaerkning 2

Kompatibiliteten mellem kredsloebskoblede og pakkekoblede tjenester, hvor kompatibiliteten kan tilvejebringes enten i terminalen eller i nettet, skal goeres til genstand for saerlig opmaersomhed.

3. TJENESTE, DER SKAL VAERE SPECIFICERET INDEN UDGANGEN AF 1987, OG SOM KAN IMPLEMENTERES I TIDSRUMMET 1988 TIL 1993

(den noejagtige dato for introduktionen af disse tjenester vil blive fastlagt saa hurtigt som muligt)

a) Opkoblingstjeneste

Pakke-koblet tjeneste under anvendelse af D-kanalen. Teleadministrationerne opfordres til inden for CEPT at studere anvendeligheden af pakkoblingstjenester i forbindelse med teletjenester, herunder videotex, teletex, meddelelsestjenester og teleaktion.

b) Teletjenester ved 64 Kbit/sek.

For at stimulere efterspoergslen foreslaas det, at foelgende liste af teletjenester faar prioritet:

- telefoni (7 KHz) ved 64 Kbit/sek.,

- audiokonference ved 64 Kbit/sek.,

- alfageometrisk videotex ved 64 kbit/sek.,

- billedoverfoersel og datamatkommunikation ved 64 Kbit/sek. Teleadministrationerne opfordres til inden for CEPT for disse to teletjenesters vedkommende at indkredse mulige tjenester og at udarbejde detaljerede specifikationer for de tidligste tjenester.

c) Adaptorer

- X.21 bis,

- for asynkrone terminaler (V 24).

d) Supplerende tjenester

Teleadministrationerne opfordres til inden for CEPT inden udgangen af 1987 at behandle foelgende liste over supplerende tjenester, der er baseret paa CEPT's egen liste:

- Debiteringsadvisering,

- Automatisk tilbagekald,

kbit/sek.,

- Telefonmoede,

- Viderestilling,

- Friopkald,

- Identificering af chikaneopkald,

- Trepartssamtaler,

- Identificering af kaldt abonnent.

Bemaerkning:

Indfoerelsen af disse supplerende tjenester forudsaetter ISUP (ISDN user part). Dersom denne ikke findes, kan indfoerelsen af disse tjenester via TUP + (enhanced Telephone User part) bive begraenset.

4. TJENESTER, DER SKAL VAERE SPECIFICERET INDEN UDGANGEN AF 1990

a) Teletjenester baseret paa pakke-kobling

(under forudsaetning af at teleadministrationerne enes om noedvendigheden af at specificere saadanne tjenester, jf. afsnit 3, litra a))

- teletex,

- videotex,

- meddelelsestjenester (jf. CCITT rekommandationerne i serie X400),

- teleaktion, dvs. et saet af tjenester, som giver brugerne en paalidelig overfoersel af smaa maengder pakkedimensioneret information. Denne tjeneste kan tilpasses til adskillige teletjenester: telealarmering, teleovervaagning, televarsling, telebetjening, telemetri, teleindkoeb m.fl.

b) Teletjeneste baseret paa 64 Kbit/sek.

- audiografi ved 64 Kbit/sek.

- telefoni med billedoverfoersel ved 64 Kbit/sek., hvis dette er muligt.

c) Supplerende tjenester

Der skal fortsat arbejdes med dette.

5. NUMMERERING, ADRESSERING OG SIGNALERING

Det henstilles til teleadministrationerne at udarbejde fuldstaendige CEPT-rekommandationer for ISUP (ISDN user part), SCCP (Signalling Connection Control Part) og TCAP (Transaction Capabilities), saaledes at der snarest muligt kan tilvejebringes en faelles standard i Europa.

Som en midlertidig loesning henstilles det til teleadministrationerne fra og med 1988, og naar CCITT nr. 7 indfoeres, at de internationale digitalcentraler (forbundet med digitale, og eventuelt analoge, kredsloeb) sammenkobles ved hjaelp af TUP + (enhanced Telephone User Part) med henblik paa baade PSTN- og ISDN-tjenester.

Teleadministrationerne opfordres til inden for CEPT at udarbejde detaljerede tekniske specifikationer inden udgangen af 1986.

Det er noedvendigt med driftskompatibilitet i forhold til det eksisterende offentlige telefonnet, bl.a. saaledes at de forskellige teletjenester og terminaler kan identificeres.

Bemaerkning

TUP + er baseret paa CCITT's roedbogs-TUP, udbygget med henblik paa opfyldelse af ISDN-kravene, herunder ovennaevnte supplerende tjenester.

6. TAKSTOVERVEJELSER

Spoergsmaalet om takstniveauer og strukturer for ISDN er af fundamental betydning for, hvor hurtigt systemet vil vinde indpas.

Paa laengere sigt, eller en uundgaaelig periode med hoeje investeringsomkostninger, skulle investeringsniveauet pr. basistilslutning kunne taale sammenligning med niveauet i det nuvaerende telefonnet med en investeringsstruktur afpasset efter en transmissions- og digitalkoblingstype, som kan vaere forskellig fra den i dag benyttede.

Bemaerkning

TUP + er baseretAdskillige undersoegelser vedroerende ISDN-taksterne mangler endnu at blive faerdiggjort. Teleadministrationerne opfordres til inden for CEPT at undersoege foelgende forslag.

- Paa baggrund af de nuvaerende tendenser boer taksterne for alle tjenester inklusive telefoni vaere mindre afhaengige af afstanden end paa nuvaerende tidspunkt (idet man altid maa vaere opmaerksom paa problemerne i forbindelse med transitomkostninger gennem andre lande).

- I overgangsfasen fra det analoge net til ISDN, dvs. perioden 1988 til 1993, anmodes teleadministrationerne inden for CEPT om at undersoege sammenhaengen mellem paa den ene side den takstgraense, der gaelder for ISDN-tjenester og for basistilslutninger til ISDN, og paa den anden side de takster, der gaelder for telefoni.

- Taksterne boer for teletjenester, som anvender samme opkoblingstjeneste, vaere uafhaengige af teletjenesten. Alle ydelser fra nettet boer nemlig betales uafhaengigt at anvendelsen af opkoblingstjenesten.

- Der boer opnaas enighed om stoerrelsesforholdet mellem den maanedlige leje for primaertaksttilslutning (2 048 Kbit/sek.) og lejen for basistilslutning (144 Kbit/sek.). Et stoerrelsesforhold paa 10:1 kan overvejes.

7. SAMMENKOBLING AF MEDLEMSSTATERNES ISDN-FORSOEG

Teleadministrationer, der paa nationalt plan foretager forsoeg med ISDN foer den fulde implementering af disse rekommandationer, boer saa vidt muligt bestraebe sig paa at sammenkoble disse tjenester med henblik paa saa hurtigt som muligt at tilvejebringe erfaring med ISDN i Europa.

8. GENNEMTRAENGNING PAA MARKEDET

Prognoser over efterspoergslen paa nye omraader som f.eks. ISDN-tjenester giver ikke noget saerligt relevant grundlag for markedsplanlaegningen.

Ikke desto mindre er det realistisk at opstille maal, som vil kunne naas i loebet af de kommende otte aar, dvs. inden udgangen af 1993, med henblik paa en saadan indtraengning af ISDN paa markedet for tjenester og terminaler, at dette kan naa en moden fase.

Maalsaetningen boer vaere en passende geografisk daekning og en passende gennemtraengningsgrad paa nationalt plan i de enkelte lande.

Teleadministrationernes planlaegning boer tage sigte paa, at antallet af ISDN-tilslutninger i 1993 skal udgoere 5 % af de i 1983 direkte tilsluttede abonnenter. Dette tal afhaenger bl.a. af, om industrien er i stand til at tilvejebringe omkostningseffektive ISDN-loesninger for infrastrukturen og terminaludstyret.

Den geografiske daekning skal vaere tilstraekkelig stor til at 80 % af brugerne har mulighed for at blive tilsluttet ISDN.

Top