EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22021D0356

Afgørelse nr. 1/2021 vedtaget af Partnerskabsrådet, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side af 23. februar 2021 for så vidt angår den dato, hvor den midlertidige anvendelse i henhold til handels- og samarbejdsaftalen ophører [2021/356]

PUB/2021/160

OJ L 68, 26.2.2021, p. 227–228 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/356/oj

26.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/227


AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF PARTNERSKABSRÅDET, DER ER NEDSAT VED HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE

af 23. februar 2021

for så vidt angår den dato, hvor den midlertidige anvendelse i henhold til handels- og samarbejdsaftalen ophører [2021/356]

PARTNERSKABSRÅDET HAR —

under henvisning til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, særlig artikel FINPROV.11, stk. 2, litra a) [Ikrafttræden og midlertidig anvendelse], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør at artikel FINPROV.11, stk. 2 [Ikrafttræden og midlertidig anvendelse] i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (1) (»handels- og samarbejdsaftalen«) aftalte parterne at anvende aftalen midlertidigt fra den 1. januar 2021, forudsat at de forud for denne dato har meddelt hinanden, at deres respektive interne krav og procedurer, der er nødvendige for midlertidig anvendelse, var afsluttet. Den midlertidige anvendelse ophører på den af følgende datoer, der indtræffer først: den 28. februar 2021 eller en anden dato, som er fastsat af Partnerskabsrådet eller den første dag i måneden efter den måned, hvor parterne har meddelt hinanden, at de har opfyldt og afsluttet de respektive interne krav og procedurer, der er nødvendige for at kunne erklære sig indforstået med at være bundet af aftalen.

(2)

Da Den Europæiske Union på grund af interne procedurekrav ikke vil være i stand til at indgå handels- og samarbejdsaftalen før den 28. februar 2021, bør Partnerskabsrådet fastsætte den 30. april 2021 som den dato, hvor den midlertidige anvendelse ophører i henhold til artikel FINPROV.11, stk. 2, litra a) [Ikrafttræden og midlertidig anvendelse] i handels- og samarbejdsaftalen.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den dato, hvor den midlertidige anvendelse ophører i henhold til artikel FINPROV.11, stk. 2, litra a), [Ikrafttræden og midlertidig anvendelse] i handels- og samarbejdsaftalen, fastsættes til den 30. april 2021.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles og London, den 23. februar 2021.

På Partnerskabsrådets vegne

Maroš ŠEFČOVIČ

Michael GOVE

Formænd


(1)  EUT L 444 af 31.12.2020, s. 14.


Top