1.   Hver af parterne indrømmer national behandling for varer fra den anden part i overensstemmelse med artikel III i GATT 1994. Med henblik herpå er artikel III i GATT 1994 inkorporeret i og gjort til en del af denne aftale.

2.   For så vidt angår enhver anden regering i Canada end på føderalt niveau eller en regering i eller inden for en medlemsstat i Den Europæiske Union skal der i stk. 1 forstås en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes af en sådan regering for tilsvarende, direkte konkurrerende eller substituerbare varer fra henholdsvis Canada eller den pågældende medlemsstat.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på en foranstaltning, herunder en foranstaltnings fortsættelse, omgående fornyelse eller ændring, vedrørende canadiske punktafgifter på absolut alkohol som tariferet under toldposition 2207.10.90 i Canadas liste over indrømmelser (Liste V), der er knyttet som bilag til Marrakesh-protokollen til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, indgået den 15. april 1994 (»Marrakeshprotokollen«), der anvendes til fremstilling i henhold til bestemmelser i Excise Act, 2001, S.C. 2002, c. 22.

1.   Hver af parterne skal nedsætte eller afskaffe told på varer med oprindelse i den anden part i overensstemmelse med toldafviklingsplanerne i bilag 2-A. I dette kapitel forstås ved »med oprindelse« oprindelse i en af parterne i henhold til de oprindelsesregler, der er fastsat i protokollen om oprindelsesregler og oprindelsesprocedurer.

2.   Den basistoldsats, der gøres til genstand for successive nedsættelser i henhold til stk. 1, er den, der for hver enkelt vare er anført i bilag 2-A til denne aftale.

3.   For varer, der er omfattet af toldpræferencer som fastsat i en parts toldafviklingsplan i bilag 2-A, skal hver af parterne for varer med oprindelse i den anden part anvende den laveste af de toldsatser, der opnås ved sammenligning mellem den sats, der beregnes i overensstemmelse med denne parts plan, og dens gældende mestbegunstigelsessats.

4.   Parterne kan efter anmodning fra en af parterne konsultere hinanden med henblik på at overveje en fremskyndelse og en udvidelse af omfanget af afskaffelsen af told på varer ved import mellem parterne. En beslutning fra Det Blandede CETA-Udvalg vedrørende en fremskyndelse eller afskaffelse af told på en varegår forud for enhver toldsats eller afviklingskategori, der for den pågældende vare er fastsat i henhold til parternes planer i bilag 2-A, når den er godkendt af hver af parterne i overensstemmelse med deres gældende retlige procedurer.

1.   En part skal ikke refundere, udsætte eller suspendere en told, der er betalt eller skal betales på en vare uden oprindelsesstatus, der importeres ind på dens territorium på den udtrykkelige betingelse, at varen eller en identisk, ækvivalent eller tilsvarende substitutionsvare anvendes som materiale i produktionen af en anden vare, der efterfølgende eksporteres til den anden parts territorium under præferencetoldbehandling i henhold til denne aftale, jf. dog stk. 2 og 3.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på en parts ordning for toldnedsættelse, -suspension eller -udsættelse, uanset om den er permanent eller midlertidig, når nedsættelsen, suspensionen eller udsættelsen ikke udtrykkeligt er betinget af eksporten af en vare.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse før tre år efter denne aftales ikrafttræden.

1.   Ingen af parterne må ved denne aftales ikrafttræden forhøje en told, der var gældende ved ikrafttrædelsen, eller indføre en ny told på en vare med oprindelse i en af parterne.

2.   En part kan uanset stk. 1:

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan kun Canada anvende en særlig beskyttelse i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen. Der kan udelukkende anvendes en særlig beskyttelse for så vidt angår varer, som er henhørende under positioner med anførelsen »SSG« i Canadas plan i bilag 2-A. Anvendelsen af denne særlige beskyttelse er begrænset til import, der ikke er omfattet af toldpræference, og i tilfælde af import, der er omfattet af et toldkontingent, til import over adgangsforpligtelsen.

1.   En part kan i overensstemmelse med stk. 2-5 midlertidigt suspendere præferencetoldbehandlingen under denne aftale for så vidt angår en vare, der eksporteres eller produceres af en person fra den anden part, hvis parten:

2.   En part, som har foretaget en konstatering som omhandlet i stk. 1, skal:

3.   Har myndighederne ikke fundet en gensidigt acceptabel løsning efter senest 30 dage, skal den part, der har foretaget konstateringen, indbringe sagen for Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg.

4.   Har Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg ikke fundet en løsning efter senest 60 dage, kan den part, der har foretaget konstateringen, midlertidigt suspendere præferencetoldbehandlingen under denne aftale for så vidt angår den pågældende vare fra den pågældende person fra den anden part. Den midlertidige suspension finder ikke anvendelse på en vare, der allerede befinder sig i transit mellem parterne på den dag, som den midlertidige suspension har virkning fra.

5.   Den part, der anvender den midlertidige suspension i henhold til stk. 1, må kun gøre dette i en periode, der står i et rimeligt forhold til den indvirkning, som situationen, der har ført til konstateringen under stk. 1, har på denne parts finansielle interesser, og højst i 90 dage. Har parten rimelige grunde baseret på objektive, tvingende og verificerbare oplysninger til at antage, at de forhold, der gav anledning til den oprindelige suspension, ikke har ændret sig efter perioden på de 90 dage, kan parten forny suspensionen i en yderligere periode på højst 90 dage. Den oprindelige suspension og enhver fornyet suspension er genstand for regelmæssige konsultationer i Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg.

1.   En part må i overensstemmelse med artikel VIII i GATT 1994 ikke indføre eller opretholde et gebyr eller en afgift på eller i forbindelse med import eller eksport af en parts vare, der ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne ved de tjenesteydelser, der ydes, eller som udgør en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af import eller eksport til fiskale formål.

2.   Det præciseres, at stk. 1 ikke forhindrer en part i at pålægge en told eller en afgift som omhandlet i litra a)-c) i definitionen af told under artikel 1.1 (alment gældende definitioner).

1.   Med henblik på denne artikel forstås ved reparation eller ændring enhver behandling af en vare, som foretages for at udbedre funktionsfejl eller materielle skader for således at genetablere varens oprindelige funktion eller sikre, at den er i overensstemmelse med tekniske krav til anvendelsen, og uden hvilken varen ikke længere kan anvendes på normal måde til det formål, den er bestemt til. Reparation eller ændring af en vare omfatter genetablering og vedligeholdelse, men ikke en behandling eller en forarbejdning, hvormed:

2.   En part må uanset varens oprindelse ikke lægge told på en vare, som genindføres på dens territorium, efter at varen har været midlertidigt eksporteret fra dens territorium til den anden parts territorium med henblik på reparation eller ændring, uanset om en sådan reparation eller ændring kunne være blevet udført på den parts territorium, hvorfra varen blev eksporteret med henblik på reparation eller ændring, jf. dog fodnote 1 (1) , (2).

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på varer, der mod kaution importeres til frihandelszoner eller med tilsvarende status, og som efterfølgende eksporteres med henblik på reparation og ikke genindføres mod kaution til frihandelszoner eller med tilsvarende status.

4.   En part må ikke lægge told på en vare, uanset oprindelse, der importeres midlertidigt fra den anden parts territorium med henblik på reparation eller ændring (3).

1.   Medmindre andet er fastsat i denne aftale, må parterne ikke indføre eller opretholde forbud eller restriktioner på import af varer fra den anden part eller på eksport eller salg til eksport af varer bestemt til den anden parts territorium, jf. dog artikel XI i GATT 1994. Med henblik herpå er artikel XI i GATT 1994 inkorporeret i og gjort til en del af denne aftale.

2.   Indfører eller opretholder en part et forbud eller en restriktion ved import fra eller eksport af en vare til et tredjeland, kan denne part:

3.   Indfører eller opretholder en part et forbud eller en restriktion ved import af en vare fra et tredjeland, skal parterne efter anmodning fra den anden part indlede drøftelser med henblik på at undgå enhver utidig indblanding i eller forvrængning af den anden parts prisfastsættelses-, markedsførings- eller distributionsordninger.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på en foranstaltning, herunder videreførelse, omgående fornyelse eller ændring af en sådan foranstaltning, for så vidt angår:

1.   De opgaver, der varetages af Udvalget for Varehandel, som er nedsat i medfør af artikel 26.2.1, litra a), (specialudvalg) omfatter:

2.   Udvalget for Varehandel kan forelægge Det Blandede CETA-Udvalg udkast til afgørelser om fremskyndelse eller ophævelse af punktafgifter på en vare.

3.   Landbrugsudvalget, som er nedsat i medfør af artikel 26.2.1, litra a), (specialudvalg), skal:

4.   Parterne noterer sig samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om landbrugsspørgsmål inden for rammerne af den årlige landbrugsdialog mellem Canada og Den Europæiske Union som fastsat i brevvekslingen af 14. juli 2008. Landbrugsdialogen kan, hvis det er hensigtsmæssigt, anvendes i forbindelse med stk. 3.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som kan påvirke handel med varer mellem parterne.

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

3.   Medmindre denne aftale, herunder de inkorporerede bestemmelser fra TBT-aftalen i henhold til artikel 4.2, definerer eller giver en betydning til et udtryk, har de generelle udtryk i forbindelse med standardisering og procedurerne for overensstemmelsesvurdering normalt den betydning, der gives dem ifølge de definitioner, der er vedtaget inden for FN-systemet og de internationale standardiseringsorganisationer, under hensyntagen til den sammenhæng, hvori de forekommer, og til formålet med dette kapitel.

4.   Henvisninger i dette kapitel til tekniske forskrifter, standarder og procedurer for overensstemmelsesvurdering omfatter ændringer heraf og tilføjelser til reglerne eller produktdækningen heri, medmindre der er tale om uvæsentlige ændringer og tilføjelser.

5.   Artikel 1.8.2 (forpligtelsernes omfang) finder ikke anvendelse på artikel 3, 4, 7, 8 og 9 i TBT-aftalen som inkorporeret i nærværende aftale.

1.   Følgende bestemmelser i TBT-aftalen er hermed inkorporeret i og gjort til en del af nærværende aftale:

2.   Udtrykket »medlemmer« i de inkorporerede bestemmelser har samme betydning i nærværende aftale som i TBT-aftalen.

3.   For så vidt angår TBT-aftalens artikel 3, 4, 7, 8 og 9 kan kapitel niogtyve (tvistbilæggelse) påberåbes i tilfælde, hvor en part finder, at den anden part ikke har opnået tilfredsstillende resultater i henhold til disse artikler, og at dens handelsinteresser berøres i væsentlig grad. I denne henseende skal disse resultater være ækvivalente med dem, der kunne forventes, hvis det pågældende organ var en part.

1.   Parterne forpligter sig til at samarbejde i det omfang, det er muligt, for at sikre, at deres tekniske forskrifter er forenelige med hinanden. Tilkendegiver en part i den forbindelse en interesse i at udvikle en teknisk forskrift med samme eller et lignende anvendelsesområde som én, der findes i eller er under udarbejdelse hos den anden part, skal den anden part på anmodning forelægge den første part, i det omfang det er praktisk muligt, de relevante oplysninger, undersøgelser og data, som har ligget til grund for udarbejdelsen af den tekniske forskrift, uanset om forskriften er vedtaget eller under udarbejdelse. Parterne anerkender, at det kan være nødvendigt at præcisere og nå til enighed om anvendelsesområdet for en specifik anmodning, og at fortrolige oplysninger kan tilbageholdes.

2.   En part, der har udarbejdet en teknisk forskrift, som den anser for at svare til en teknisk forskrift i den anden part, og som har forenelige mål og produktdækning, kan anmode om, at den anden part anerkender den tekniske forskrift som ækvivalent. Parten skal fremsætte anmodningen skriftligt og angive detaljeret begrundelse for, hvorfor den tekniske forskrift skal anses for at være ækvivalent, herunder med hensyn til produktdækningen. Den part, der ikke er enig i, at den tekniske forskrift er ækvivalent, skal efter anmodning oplyse den anden part om sin begrundelse herfor.

1.   Hver af parterne skal sikre, at der forefindes gennemsigtighedsprocedurer i forbindelse med udviklingen af tekniske forskrifter og procedurer for overensstemmelsesvurdering, der gør det muligt for parternes interesserede personer at deltage på et passende tidligt stadium, hvor der stadig kan foretages ændringer og tages hensyn til bemærkninger, medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå. Er en høringsprocedure i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske forskrifter eller procedurer for overensstemmelsesvurdering åben for offentligheden, tillader parterne hver især, at personer fra den anden part deltager på vilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes personer fra den pågældende part.

2.   Parterne skal fremme et tættere samarbejde mellem de standardiseringsorganer, der er beliggende inden for deres respektive territorier, med henblik på at befordre bl.a. udveksling af oplysninger om deres respektive aktiviteter samt harmonisering af standarder, der bygger på fælles interesse og gensidighed, i henhold til nærmere bestemmelser, der vedtages af de pågældende standardiseringsorganer.

3.   Hver af parterne skal bestræbe sig på at give en frist på mindst 60 dage efter fremsendelsen til WTO's centralregister for notifikationer af foreslåede tekniske forskrifter og procedurer for overensstemmelsesvurdering, således at den anden part har mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger, medmindre hastende problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed opstår eller truer med at opstå. Parterne skal velvilligt overveje en rimelig anmodning om forlængelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger.

4.   Modtager en part bemærkninger til sin foreslåede tekniske forskrift eller procedure for overensstemmelsesvurdering fra den anden part, skal den skriftligt besvare disse bemærkninger, før den tekniske forskrift eller proceduren for overensstemmelsesvurdering vedtages.

5.   Hver af parterne skal senest på datoen for offentliggørelse af den vedtagne tekniske forskrift eller procedure for overensstemmelsesvurdering offentliggøre eller på anden måde gøre offentligt tilgængelig via trykte eller elektroniske medier sine svar eller en sammenfatning af sine svar på de væsentlige bemærkninger, som den modtager.

6.   Hver af parterne skal efter anmodning fra den anden part give oplysninger om formålet med samt retsgrundlaget og begrundelsen for en teknisk forskrift eller en procedure for overensstemmelsesvurdering, som parten har vedtaget eller agter at vedtage.

7.   En part skal velvilligt overveje en rimelig anmodning fra den anden part, der er modtaget inden for udløbet af perioden for fremsættelse af bemærkninger efter fremlæggelsen af en foreslået teknisk forskrift, om at iværksætte eller forlænge tidsrummet mellem vedtagelsen af den tekniske forskrift og den dag, hvor den træder i kraft, medmindre forlængelsen ikke gør det muligt at opfylde de forfulgte legitime mål.

8.   Hver af parterne skal sikre, at de tekniske forskrifter og procedurer for overensstemmelsesvurdering, de vedtager, offentliggøres på officielle websteder.

9.   Tilbageholder en part ved et importsted en vare indført fra den anden parts territorium med den begrundelse, at varen ikke overholder en teknisk forskrift, skal den uden unødig forsinkelse underrette importøren om grundene til tilbageholdelse af varen.

1.   Parterne skal samarbejde om spørgsmål, der er omfattet af dette kapitel. Parterne er enige om, at Udvalget for Varehandel, som er nedsat i medfør af artikel 26.2.1, litra a):

2.   Er parterne ikke i stand til at løse et spørgsmål, der er omfattet af dette kapitel, i Udvalget for Varehandel efter anmodning fra en part, kan det Blandede CETA-Udvalg nedsætte en teknisk ad hoc-arbejdsgruppe til at finde handelsfremmende løsninger. Er en part ikke enig i en anmodning fra den anden part om at etablere en teknisk arbejdsgruppe, skal den på anmodning begrunde sin beslutning. Parterne skal i fællesskab lede den tekniske arbejdsgruppe.

3.   Har en part anmodet om oplysninger, skal den anden part i henhold til bestemmelserne i dette kapitel fremlægge oplysningerne på papir eller i elektronisk format inden for et rimeligt tidsrum. Parten skal bestræbe sig på at reagere på enhver anmodning om oplysninger senest inden 60 dage.

1.   Med henblik på dette kapitel anvendes følgende definitioner:

2.   I forlængelse af stk. 1 går definitionerne i SPS-aftalen forud, i det omfang der er uoverensstemmelse mellem de definitioner, der er vedtaget inden for rammerne af Codex, OIE eller IPPC, og definitionerne i henhold til SPS-aftalen.

1.   For så vidt angår dyr, animalske produkter og animalske biprodukter:

2.   For så vidt angår planter og planteprodukter:

1.   Den importerende part skal anerkende den eksporterende parts SPS-foranstaltning som ækvivalent med sin egen, hvis den eksporterende part over for den eksporterende part objektivt godtgør, at dens foranstaltning medfører det SPS-beskyttelsesniveau, som den importerende part finder passende.

2.   Bilag 5-D indeholder principper og retningslinjer for at fastsætte, anerkende og opretholde ækvivalens.

3.   I bilag 5-E fastsættes:

4.   Med henblik på dette kapitel finder artikel 1.7 (henvisning til lovgivning) anvendelse med forbehold af nærværende artikel, bilag 5-D og de generelle bemærkninger i bilag 5-E.

1.   Den importerende part skal stille sine generelle SPS-importkrav for alle råvarer til rådighed. Identificerer parterne i fællesskab en råvare som en prioritet, skal den importerende part etablere specifikke SPS-importkrav for denne råvare, medmindre parterne bestemmer andet. Parterne skal ved identificeringen af prioriterede råvarer samarbejde for at sikre effektiv forvaltning af deres tilgængelige ressourcer. De specifikke importkrav bør finde anvendelse på hele den eksporterende parts territorium.

2.   Den importerende part skal i medfør af stk. 1 hurtigst muligt iværksætte den nødvendige procedure for at etablere specifikke SPS-importkrav for den råvare, der er identificeret som en prioritet. Når disse specifikke importkrav er blevet fastsat, skal den importerende part hurtigst muligt træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at give mulighed for handel på grundlag af disse importkrav.

3.   Med henblik på fastsættelsen af specifikke SPS-importkrav skal den eksporterende part efter anmodning fra den importerende part:

4.   Opretholder den importerende part en liste over autoriserede virksomheder eller anlæg til import af en råvare, skal den godkende en virksomhed eller et anlæg beliggende på den eksporterende parts territorium uden forudgående inspektion af denne virksomhed eller dette anlæg, såfremt:

5.   Ud over stk. 4 skal den importerende part gøre sine lister over autoriserede virksomheder eller anlæg offentligt tilgængelige.

6.   En part skal normalt acceptere et parti af en reguleret råvare uden forudgående kontrol af råvaren for hvert parti, medmindre parterne beslutter andet.

7.   Den importerende part kan kræve, at den eksporterende parts relevante kompetente myndighed objektivt og på en måde, som den importerende part finder tilfredsstillende, påviser, at importkravene kan opfyldes eller er opfyldt.

8.   Parterne bør følge proceduren i bilag 5-G om de specifikke importkrav for plantesundhed.

1.   For at bevare tilliden til gennemførelsen af dette kapitel kan en part foretage revision eller kontrol, eller begge, af hele eller en del af den anden parts kompetente myndigheds kontrolprogram. Parten skal afholde sine egne omkostninger i forbindelse med revisionen eller kontrollen.

2.   Fastsætter parterne principper og retningslinjer for at foretage revision eller kontrol, skal de anføre disse i bilag 5-H. Foretager en part revision eller kontrol, skal dette ske i overensstemmelse med de relevante principper og retningslinjer i bilag 5-H.

1.   Kræves der et officielt sundhedscertifikat ved import af et parti levende dyr eller animalske produkter, og har den importerende part accepteret den eksporterende parts SPS-foranstaltning som ækvivalent med sin egen for så vidt angår sådanne dyr eller animalske produkter, skal parterne anvende den standardformular for sundhedsattest, der er fastsat i bilag 5-I for sådanne certifikater, medmindre parterne beslutter andet. Parterne kan ligeledes anvende en standardformular for andre produkter, hvis de beslutter dette.

2.   I bilag 5-I fastsættes principperne og retningslinjerne for eksportcertifikater, herunder elektroniske certifikater, tilbagetrækning eller erstatning af certifikater, sprogordning og standardformularer for attester.

1.   I bilag 5-J fastsættes principperne og retningslinjerne for importkontrol og gebyrer, herunder hyppigheden af importkontrol.

2.   Konstateres der ved importkontrol manglende overholdelse af de relevante importkrav, skal de foranstaltninger, der træffes af den importerende part, være baseret på en vurdering af de pågældende risici og ikke være mere handelsrestriktive, end det er nødvendigt for, at parten kan opnå et passende sundheds- og plantesundhedsbeskyttelsesniveau.

3.   Den importerende part skal så vidt muligt informere importøren af et ikke-overensstemmende parti, eller dennes repræsentant, om årsagerne til denne manglende overholdelse, og give dem mulighed for at få efterprøvet denne beslutning. Den importerende part skal tage alle relevante oplysninger, der fremlægges til efterprøvelse af beslutningen, i betragtning.

4.   En part kan opkræve gebyr for omkostningerne ved grænsekontrol, der skal være baseret på princippet om omkostningsdækning.

1.   En part skal hurtigst muligt underrette den anden part om:

2.   Parterne bestræber sig på at udveksle oplysninger om andre relevante spørgsmål, herunder:

3.   Er de i stk. 1 eller 2 anførte oplysninger blevet gjort tilgængelige ved notifikation til WTO's centralregister for notifikationer eller til det relevante internationale standardiseringsorgan i overensstemmelse med dets relevante regler, er kravene i stk. 1 og 2 opfyldt for så vidt angår disse oplysninger, medmindre Det Blandede CETA-Udvalg beslutter andet.

1.   En part skal underrette den anden part om en SPS-hasteforanstaltning senest 24 timer efter, at den har besluttet at gennemføre foranstaltningen. Anmoder en part om tekniske konsultationer vedrørende en SPS-hasteforanstaltning, skal de tekniske konsultationer afholdes senest 10 dage efter underretningen om SPS-hasteforanstaltningen. Parterne skal tage alle oplysninger, der fremlægges i forbindelse med de tekniske konsultationer, i betragtning.

2.   Den importerende part skal tage de oplysninger, der rettidigt fremlægges af den eksporterende part, i betragtning, når den træffer afgørelse vedrørende et parti, som på tidspunktet for vedtagelsen af SPS-hasteforanstaltningen transporteres mellem parterne.

1.   Det Blandede Forvaltningsudvalg for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (»Det Blandede Forvaltningsudvalg«), som er nedsat i medfør af artikel 26.2.1, litra d), består af lovgivnings- og handelsrepræsentanter for hver af parterne med ansvar for SPS-foranstaltninger.

2.   Det Blandede Forvaltningsudvalg har til opgave:

3.   Det Blandede Forvaltningsudvalg kan bl.a.:

4.   Det Blandede Forvaltningsudvalg kan nedsætte arbejdsgrupper, der omfatter parternes repræsentanter på ekspertniveau, for at behandle specifikke SPS-spørgsmål.

5.   En part kan henvise ethvert SPS-spørgsmål til Det Blandede Forvaltningsudvalg. Det Blandede Forvaltningsudvalg bør behandle spørgsmålet så hurtigt som muligt.

6.   Er Det Blandede Forvaltningsudvalg ikke i stand til hurtigt at løse et problem, skal det efter anmodning fra en part straks henvise sagen til Det Blandede CETA-Udvalg.

7.   Medmindre parterne beslutter andet, skal Det Blandede Forvaltningsudvalg mødes og fastsætte sit arbejdsprogram senest 180 dage efter denne aftales ikrafttræden og sin forretningsorden senest et år efter denne aftales ikrafttræden.

8.   Det Blandede Forvaltningsudvalg skal efter sit indledende møde træde sammen efter behov, normalt på årlig basis. Det Blandede Forvaltningsudvalg kan beslutte at mødes pr. videokonference eller telekonference, og det kan også uden for møderne behandle spørgsmål pr. korrespondance.

9.   Det Blandede Forvaltningsudvalg skal afgive årlig rapport om sine aktiviteter og arbejdsprogram til Det Blandede CETA-Udvalg.

10.   Hver af parterne skal ved denne aftales ikrafttræden udpege og skriftligt oplyse den anden part om et kontaktpunkt til koordination af Det Blandede Forvaltningsudvalgs dagsorden og til at befordre kommunikationen om SPS-spørgsmål.

1.   Parterne anerkender vigtigheden af spørgsmål vedrørende told og handelslettelser i forbindelse med de skiftende globale handelsvilkår.

2.   Parterne skal så vidt muligt samarbejde og udveksle oplysninger, herunder oplysninger om bedste praksis, for at fremme anvendelsen og overholdelsen af handelslettelsesforanstaltningerne i denne aftale.

3.   Handelslettelsesforanstaltninger udelukker ikke mekanismer til beskyttelse af personer gennem en effektiv håndhævelse og overholdelse af en parts lovgivning.

4.   Krav og procedurer i forbindelse med import, eksport og transit må ikke være mere administrativt byrdefylde eller handelsbegrænsende end nødvendigt for at opfylde legitime formål.

5.   De allerede gældende internationale instrumenter og standarder på handels- og toldområdet skal lægges til grund for krav og procedurer i forbindelse med import, eksport og transit, undtagen når disse instrumenter og standarder ville være et uegnet eller ineffektivt middel til at opfylde de forfulgte legitime formål.

1.   Hver af parterne skal offentliggøre eller på anden vis gøre sin lovgivning, forskrifter, retsafgørelser og administrative politikker tilgængelige, herunder ved hjælp af elektroniske midler, når de vedrører krav i forbindelse med import eller eksport af varer.

2.   Hver af parterne skal bestræbe sig på at offentliggøre, herunder på internettet, foreslåede forskrifter og administrative politikker vedrørende toldspørgsmål og give interesserede personer mulighed for at fremsætte bemærkninger forud for deres vedtagelse.

3.   Hver af parterne skal udpege eller opretholde et eller flere kontaktpunkter med henblik på at behandle forespørgsler fra interesserede personer vedrørende toldspørgsmål og gøre oplysninger om procedurerne for indgivelse af sådanne forespørgsler tilgængelige på internettet.

1.   Hver af parterne skal indføre eller opretholde forenklede toldprocedurer for en effektiv frigivelse af varer med henblik på at fremme handelen mellem parterne og reducere omkostningerne for importører og eksportører.

2.   Hver parterne skal sikre, at disse forenklede procedurer:

3.   Hver af parterne kan i sine forenklede procedurer kræve fremlæggelse af mere omfattende oplysninger ved revision og kontrol efter indpassage, hvis det er relevant.

4.   Hver af parterne skal give mulighed for hurtig frigivelse af varer og skal i det omfang, det er muligt og relevant:

5.   Hver af parterne skal i det omfang, det er muligt, sikre, at deres myndigheder og organer, der er involveret i grænse- og anden import- og eksportkontrol, samarbejder og koordinerer deres arbejde for at fremme samhandelen ved blandt andet at samordne import- og eksportdata samt dokumentationskrav og oprette et fælles sted for engangskontrol af dokumenter og fysisk engangskontrol af partier.

6.   Hver af parterne skal i det omfang, det er muligt, sikre, at deres krav ved import og eksport af varer er koordinerede med henblik på at fremme samhandelen, uanset om disse krav administreres af et organ eller af toldmyndigheden på vegne af dette organ.

1.   Aftalen om toldværdiansættelse regulerer toldværdiansættelse i forbindelse med parternes indbyrdes samhandel.

2.   Parterne skal samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles tilgang til spørgsmål vedrørende toldværdiansættelse.

1.   Hver af parterne baserer deres undersøgelses- og frigivelsesprocedurer samt deres procedurer for verifikation efter indpassage på risikovurderingsprincipper frem for at kræve, at hvert parti, der ønskes importeret, skal kontrolleres tilbundsgående for at efterprøve, om de overholder de gældende importkrav.

2.   Hver af parterne skal vedtage og anvende deres krav og procedurer ved import, eksport og transit af varer på grundlag af risikostyringsprincipper og målrette deres kontrolforanstaltninger til de transaktioner, der kræver størst opmærksomhed.

3.   Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at en part foretager kvalitetskontrol og efterlevelseskontrol, som kan kræve mere omfattende undersøgelser.

1.   Hver af parterne skal anvende informationsteknologi, der fremskynder procedurerne for frigivelse af varer, med henblik på af fremme handelen, herunder handelen mellem parterne.

2.   Hver af parterne skal:

3.   Hver af parterne skal bestræbe sig på:

4.   Parterne skal bestræbe sig på at samarbejde om udviklingen af interoperable elektroniske systemer, herunder under hensyntagen til arbejdet i WCO, for at fremme handelen mellem parterne.

1.   Hver af parterne skal på skriftlig anmodning herom udstede forhåndsafgørelser om tarifering i overensstemmelse med deres lovgivning.

2.   Med forbehold af eventuelle fortrolighedskrav skal hver af parterne offentliggøre, f.eks. på internettet, oplysninger om forhåndsafgørelser om tarifering, der er relevante for at forstå og anvende tariferingsregler.

3.   For at fremme samhandelen skal parterne som led i deres bilaterale dialog regelmæssigt oplyse, hvilke ændringer der er sket i deres respektive lovgivning og gennemførelsesforanstaltninger vedrørende de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold.

1.   Hver af parterne skal sikre, at en administrativ handling eller myndighedsafgørelse truffet i forbindelse med import af varer straks kan efterprøves ved retslige, voldgiftsretslige eller administrative instanser eller gennem administrative procedurer.

2.   Den pågældende retsinstans eller den embedsmand, der handler i henhold til disse administrative procedurer, skal være uafhængig af den embedsmand eller den myndighed, der har truffet afgørelsen, og skal have beføjelse til at opretholde, ændre eller ophæve bestemmelsen i overensstemmelse med partens lovgivning.

3.   Hver af parterne skal sikre, at der er adgang til klage eller prøvelse på et administrativt niveau, som er uafhængigt af den embedsmand eller den myndighed, der er ansvarlig for den oprindelige handling eller afgørelse, før der stilles krav om, at personen indgiver klage på et mere formelt eller retligt plan.

4.   Hver af parterne skal i det væsentlige give samme klage- og prøvelsesadgang vedrørende forhåndsafgørelser truffet af deres toldmyndigheder, som de giver importører på deres territorium, til en person, der har modtaget en forhåndsafgørelse i henhold til artikel 6.9.

1.   Hver af parterne skal i overensstemmelse med deres lovgivning behandle alle oplysninger, som indhentes i henhold til dette kapitel, og som i sagens natur er fortrolige eller er stillet til rådighed på et fortroligt grundlag, som strengt fortrolige, og skal beskytte oplysningerne mod enhver videregivelse, der kan skade den konkurrencemæssige stilling for den person, der har meddelt oplysningerne.

2.   Skal den part, der modtager eller indhenter de i stk. 1 omhandlede oplysninger, i henhold til sin lovgivning videregive oplysningerne, skal denne part straks underrette den part eller person, der har meddelt oplysningerne.

3.   Hver af parterne skal sikre, at fortrolige oplysninger, der indsamles i henhold til dette kapitel, ikke anvendes til andre formål end administrationen og håndhævelsen af toldspørgsmål, undtagen med tilladelse fra den part eller person, der har meddelt oplysningerne.

4.   En part kan tillade, at oplysninger, der indsamles i henhold til dette kapitel, anvendes i forbindelse med administrative, retslige eller domstolslignende procedurer, der iværksættes for overtrædelse af de toldbestemmelser, der gennemfører dette kapitel. En part skal forud for en sådan anvendelse underrette den part eller person, der har meddelt oplysningerne.

1.   Parterne skal fortsat samarbejde i internationale fora, såsom WCO, med henblik på at nå fælles mål, herunder de mål, der er fastsat i WCO's rammestandarder for at sikre og fremme den globale samhandel.

2.   Parterne skal regelmæssigt gennemgå de relevante internationale initiativer vedrørende handelslettelser, herunder samlingen af handelslettelseshenstillinger udarbejdet af De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, for at afdække områder, hvor yderligere fælles tiltag kunne befordre handelen mellem parterne og fremme fælles multilaterale mål.

3.   Parterne skal samarbejde i overensstemmelse med aftalen mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab om toldsamarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål, indgået den 4. december 1997 i Ottawa (»Canada-EU toldsamarbejdsaftalen«).

4.   Parterne skal yde hinanden gensidig bistand i toldspørgsmål i overensstemmelse med Canada-EU toldsamarbejdsaftalen, herunder spørgsmål vedrørende en formodet overtrædelse af en parts toldlovgivning som defineret i denne aftale og spørgsmål vedrørende nærværende aftales gennemførelse.

1.   Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg, som er givet bemyndigelse til at handle under Det Blandede CETA-Udvalg som et specialudvalg i henhold til artikel 26.2.1, litra c), (specialudvalg), skal sikre en tilfredsstillende gennemførelse af dette kapitel, protokollen om oprindelsesregler og oprindelsesprocedurer samt artikel 20.43 (grænseforanstaltningernes omfang) og artikel 2.8 (midlertidig suspension af præferencetoldbehandling). Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg skal undersøge spørgsmål vedrørende deres anvendelse i overensstemmelse med målene i denne aftale.

2.   I spørgsmål, der er omfattet af denne aftale, skal Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg bestå af repræsentanter for myndigheder inden for toldanliggender og handelsanliggender samt andre kompetente myndigheder, som hver af parterne finder hensigtsmæssige.

3.   Hver af parterne skal sikre, at deres repræsentanter i Det Blandede Toldsamarbejdsudvalgs møder besidder en ekspertise, som svarer til den pågældende dagsorden. Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg kan møde med en specifik ekspertisesammensætning for at behandle spørgsmål om oprindelsesregler eller oprindelsesprocedurer enten som Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg vedrørende Oprindelsesregler eller som Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg vedrørende Oprindelsesprocedurer.

4.   Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg kan udforme resolutioner, henstillinger eller udtalelser og forelægge udkast til afgørelser til Det Blandede CETA-Udvalg, som det finder nødvendigt for at nå de fælles mål og at anvende de mekanismer, der er fastlagt i dette kapitel, protokollen om oprindelsesregler og oprindelsesprocedurer samt artikel 20.43 (grænseforanstaltningernes omfang) og artikel 2.8 (midlertidig suspension af præferencetoldbehandling), på en tilfredsstillende måde.

1.   Med henblik på denne aftale forstås ved subsidier en foranstaltning vedrørende handel med varer, der opfylder betingelserne i artikel 1.1 i SCM-aftalen.

2.   Subsidier er kun omfattet af dette kapitel, hvis de er specifikke i den i artikel 2 i SCM-aftalen anvendte betydning.

1.   Hver af parterne skal hvert andet år underrette den anden part om følgende for så vidt angår de subsidier, som ydes eller opretholdes inden for deres territorium:

2.   Meddelelser til WTO i henhold til artikel 25.1. i SCM-aftalen anses for at opfylde forskrifterne i stk. 1.

3.   En part skal på anmodning fra den anden part straks afgive oplysninger og besvare spørgsmål vedrørende særlige tilfælde af statsstøtte i forbindelse med handel med tjenesteydelser, der leveres på dens territorium.

1.   Finder en part, at subsidier eller en særlig form for statsstøtte i forbindelse med handel med tjenesteydelser ydet af den anden part, har en negativ indvirkning på eller kan skade dennes interesser, kan den give udtryk for sin bekymring til den anden part og anmode om konsultationer om spørgsmålet. Den besvarende part skal behandle en sådan anmodning fyldestgørende og velvilligt.

2.   En part kan under konsultationerne søge yderligere oplysninger om subsidier eller en særlig form for statsstøtte i forbindelse med handel med tjenesteydelser ydet af den anden part, herunder dens politikmål og størrelse samt alle foranstaltninger, der træffes for at begrænse de potentielle handelsforvridende virkninger.

3.   Den besvarende part skal på grundlag af konsultationerne bestræbe sig på at fjerne eller mindske eventuelle skadelige virkninger, som subsidierne eller den særlige form for statsstøtte i forbindelse med handelen med tjenesteydelser måtte have på den spørgende parts interesser.

4.   Nærværende artikel gælder ikke for subsidier i forbindelse med landbrugsvarer og fiskevarer og berører ikke artikel 7.4 og 7.5.

1.   Parterne har som fælles mål at arbejde sammen for at nå frem til en aftale:

2.   Finder en part, at subsidier eller tildelingen af statsstøtte ydet af den anden part har en negativ indvirkning på eller kan skade dennes interesser for så vidt angår landbrugsvarer eller fiskevarer, kan den give udtryk for sin bekymring til den anden part og anmode om konsultationer om spørgsmålet.

3.   Den besvarende part skal behandle anmodningen fyldestgørende og velvilligt og bestræber sig så vidt muligt på at eliminere eller mindske de negative virkninger af subsidierne eller tildelingen af statsstøtte på den spørgende parts interesser for så vidt angår landbrugsvarer og fiskevarer.

1.   Med henblik på denne artikel forstås ved:

a)    eksportsubsidier : eksportsubsidier som defineret i artikel 1, litra e), i landbrugsaftalen, og

b)    fuldstændig toldafskaffelse : — i tilfælde af toldkontingenter — afskaffelsen af enten toldsatsen inden for kontingentet eller toldsatsen over kontingentet.

2.   En part må ikke indføre eller opretholde eksportsubsidier for et landbrugsprodukt, der eksporteres eller indgår i et produkt, der er eksporteret til den anden parts territorium, efter at den anden part har fuldstændigt afskaffet tolden, øjeblikkeligt eller efter overgangsperioden, på den pågældende landbrugsvare i overensstemmelse med bilag 2-A (Afskaffelse af told) inklusive dets toldafviklingsplaner.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, der indføres eller opretholdes af en part, og som påvirker grænseoverskridende handel med tjenesteydelser fra en tjenesteyder fra den anden part, herunder foranstaltninger, der påvirker:

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der påvirker:

3.   Dette kapitel berører ikke parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af lufttransportaftalen mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, indgået den 17. december 2009 i Bruxelles og den 18. december 2009 i Ottawa.

4.   Dette kapitel pålægger ikke en part nogen forpligtelse i forhold til en borger fra den anden part, som søger adgang til dens arbejdsmarked, eller fast beskæftigelse på dens territorium, eller giver den pågældende borger nogen rettigheder for så vidt angår adgang eller beskæftigelse.

1.   Hver af parterne skal indrømme tjenesteydere og tjenesteydelser fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den pågældende part i tilsvarende situationer indrømmer sine egne tjenesteydere og tjenesteydelser.

2.   Det præciseres, at der ved behandling, der indrømmes af en part i henhold til stk. 1, for så vidt angår enhver anden regering i Canada end på føderalt plan eller for så vidt angår en regering i eller inden for en EU-medlemsstat forstås en behandling, der ikke er mindre gunstig end den mest gunstige behandling, som denne regering i lignende situationer indrømmer egne tjenesteydere og tjenesteydelser.

1.   Hver af parterne skal indrømme tjenesteydere og tjenesteydelser fra den anden part en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de i tilsvarende situationer indrømmer tjenesteydere og tjenesteydelser fra et tredjeland.

2.   Det præciseres, at der ved behandling, der indrømmes af en part i henhold til stk. 1, for så vidt angår enhver anden regering i Canada end på føderalt plan eller for så vidt angår en regering i eller inden for en EU-medlemsstat forstås den behandling, der i lignende situationer indrømmes af denne regering på sit territorium til tjenesteydere eller tjenesteydelser fra et tredjeland.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på en behandling, der indrømmes af en part i henhold til en allerede gældende eller fremtidig foranstaltning, der giver mulighed for anerkendelse, herunder gennem en ordning eller aftale med et tredjeland, der anerkender akkrediteringen af tjenesteydelser og tjenesteydere med hensyn til prøvning og analyse, akkrediteringen af tjenesteydelser og tjenesteydere med hensyn til reparation og vedligeholdelse samt certificeringen af sådanne akkrediterede tjenesteydelsers og tjenesteyderes kvalifikationer, resultater eller udførte arbejde.

1.   Artikel 9.3, 9.5 og 9.6 finder ikke anvendelse på:

2.   Artikel 9.3, 9.5 og 9.6 finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som en part indfører eller opretholder med hensyn til en sektor, delsektor eller aktivitet som fastsat i sin liste i bilag II.

1.   Dette kapitel afspejler de privilegerede handelsforbindelser mellem parterne samt det fælles mål om at fremme handelen med tjenesteydelser og investeringer ved at tillade midlertidig indrejse og ophold til fysiske personer i forretningsøjemed og ved at sikre gennemsigtige procedurer.

2.   Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, der indføres eller opretholdes af en part, vedrørende midlertidig indrejse og ophold på dens territorium for nøglepersonale, leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser, selvstændige erhvervsdrivende og forretningsrejsende på kortvarigt ophold. Dette kapitel finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som vedrører fysiske personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet i en af parterne, og ej heller på foranstaltninger vedrørende statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse.

3.   Intet i dette kapitel er til hinder for, at parterne kan anvende foranstaltninger til at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på deres territorium, herunder sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte deres grænsers integritet og sikre en ordnet grænsepassage for fysiske personer, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de ophæver eller forringer fordelene for en af parterne i henhold til dette kapitel. Den omstændighed, at der stilles visumkrav for fysiske personer fra bestemte lande og ikke for andre, anses ikke i sig selv for at ophæve eller forringe fordelene i henhold til denne aftale.

4.   I det omfang der ikke er indgået forpligtelser ved dette kapitel, gælder alle andre krav i parternes love vedrørende indrejse og ophold fortsat, herunder bestemmelser om opholdsperiode.

5.   Uanset bestemmelserne i dette kapitel finder samtlige krav i parternes love vedrørende arbejde og socialsikringsforanstaltninger fortsat anvendelse, herunder bestemmelser om mindsteløn og kollektive lønoverenskomster.

6.   Dette kapitel finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor hensigten eller virkningen af midlertidig indrejse og ophold er at gribe ind eller på anden måde påvirke resultatet af en arbejds- eller ledelseskonflikt eller -forhandling eller beskæftigelsen af fysiske personer, som er involveret i en sådan konflikt eller forhandling.

1.   Hver af parterne skal tillade midlertidig indrejse for fysiske personer i forretningsøjemed fra den anden part, der i øvrigt opfylder partens indvandringsbestemmelser vedrørende midlertidig indrejse i overensstemmelse med dette kapitel.

2.   Hver af parterne skal anvende deres foranstaltninger vedrørende bestemmelserne i dette kapitel i overensstemmelse med artikel 10.2.1, og især anvende disse foranstaltninger således, at det undgås at skade eller forsinke handelen med varer eller tjenesteydelser eller udførelsen af investeringsaktiviteter i henhold til denne aftale.

3.   Hver af parterne skal sikre, at gebyrer for behandlingen af ansøgninger om midlertidig indrejse er rimelige og står i forhold til de faktiske omkostninger.

1.   I forlængelse af kapitel syvogtyve (gennemsigtighed) og i betragtning af, at det er vigtigt for parterne at sikre gennemsigtige oplysninger om midlertidig indrejse, skal hver af parterne senest 180 dage efter datoen for denne aftales ikrafttræden stille forklarende materiale vedrørende kravene til midlertidig indrejse i henhold til dette kapitel til rådighed for den anden part, der gør det muligt for erhvervsdrivende fra den anden part at få kendskab til disse krav.

2.   Indsamler og vedligeholder en part data vedrørende midlertidig indrejse for hver kategori af erhvervsdrivende i henhold til nærværende kapitel, skal denne part på anmodning stille disse data til rådighed for den anden part i overensstemmelse med sin lovgivning vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse.

1.   Parterne nedsætter herved følgende kontaktpunkter:

2.   Kontaktpunkterne i Canada og Den Europæiske Union samt i givet fald EU-medlemsstaternes kontaktpunkter skal udveksle oplysninger i henhold til artikel 10.4 og mødes efter behov for at behandle spørgsmål i forbindelse med dette kapitel, såsom:

1.   Denne aftale pålægger ikke parterne nogen forpligtelser vedrørende deres foranstaltninger på immigrationsområdet, bortset fra det, der udtrykkeligt er anført i dette kapitel og kapitel syvogtyve (gennemsigtighed).

2.   Uden at det berører en beslutning om at tillade midlertidig indrejse for fysiske personer fra den anden part i henhold til dette kapitel, herunder længden af det ophold, der er tilladt i henhold til en sådan tilladelse:

3.   Det præciseres, at stk. 2 finder anvendelse på behandlingen af fysiske personer i forretningsøjemed, som er til stede på den anden parts territorium, henhører under de relevante kategorier, og leverer finansielle tjenesteydelser som defineret i artikel 13.1 (definitioner) i kapitel tretten (finansielle tjenesteydelser). Stk. 2 finder ikke anvendelse på foranstaltninger vedrørende tilladelse til midlertidig indrejse for fysiske personer fra en part eller et tredjeland.

4.   Har en part fastsat et forbehold i sin liste i bilag I, II eller III, udgør forbeholdet også et forbehold med hensyn til stk. 2 i det omfang, at den foranstaltning, der er fastsat i eller tilladt af forbeholdet, påvirker behandlingen af fysiske personer i forretningsøjemed, som opholder sig på den anden parts territorium.

1.   Hver af parterne skal give tilladelse til midlertidig indrejse og ophold for nøglepersonale fra den anden part med de forbehold og undtagelser, der er opregnet i bilag 10-B.

2.   Ingen af parterne må indføre eller opretholde begrænsninger af det samlede antal nøglepersonale fra den anden part, der tillades midlertidig indrejse, i form af en numerisk begrænsning eller en økonomisk behovsprøve.

3.   Hver af parterne skal tillade midlertidig indrejse til forretningsfolk i investeringsøjemed uden at kræve arbejdstilladelse eller andre forudgående godkendelsesprocedurer med lignende hensigt.

4.   Hver af parterne skal tillade midlertidig beskæftigelse på deres territorium for virksomhedsinternt udstationerede og investorer fra den anden part.

5.   Den tilladte varighed af ophold for nøglepersonale er som følger:

1.   Hver af parterne skal i overensstemmelse med bilag 10-E tillade midlertidig indrejse og ophold til leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser fra den anden part på følgende betingelser:

2.   Hver af parterne skal i overensstemmelse med bilag 10-E tillade midlertidig indrejse og ophold til selvstændige erhvervsdrivende fra den anden part på følgende betingelser:

3.   Medmindre andet er anført i bilag 10-E, må ingen af parterne indføre eller opretholde begrænsninger af det samlede antal leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende fra den anden part, der tillades midlertidig indrejse, i form af en numerisk begrænsning eller en økonomisk behovsprøve.

4.   Varigheden af opholdet for leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende er for en samlet periode på højst 12 måneder med mulighed for forlængelse efter partens skøn over en periode på 24 måneder eller for kontraktens varighed, afhængig af hvad der er kortest.

1.   En part skal i overensstemmelse med bilag 10-B tillade midlertidig indrejse og ophold til forretningsrejsende på kortvarigt ophold fra den anden part med henblik på at udøve de aktiviteter, der er anført i bilag 10-D, såfremt disse forretningsrejsende på kortvarigt ophold:

2.   Hver af parterne skal tillade midlertidig indrejse til forretningsrejsende på kortvarigt ophold uden at kræve en arbejdstilladelse eller andre forudgående godkendelsesprocedurer med lignende hensigt.

3.   Den maksimale varighed af opholdet for forretningsrejsende på kortvarigt ophold er 90 dage i løbet af en seks måneders periode (20).

1.   Dette kapitel fastlægger en ramme til fremme af en retfærdig, gennemsigtig og konsekvent ordning for gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer mellem parterne og fastsætter de generelle betingelser for forhandling om aftaler om gensidig anerkendelse.

2.   Dette kapitel finder anvendelse på erhverv, der er reguleret i hver af parterne, herunder i alle eller visse EU-medlemsstater og i alle eller visse provinser og territorier i Canada.

3.   En part må ikke indrømme anerkendelse på en måde, der kan medføre forskelsbehandling i anvendelsen af dens kriterier for tildeling af autorisation, godkendelse eller certifikat til tjenesteydere, eller som ville udgøre en skjult hindring af handelen med tjenesteydelser.

4.   En aftale om gensidig anerkendelse, der vedtages i henhold til dette kapitel, finder anvendelse overalt på Den Europæiske Unions og Canadas territorier.

1.   Hver af parterne tilskynder i givet fald sine relevante myndigheder eller faglige organisationer til at udvikle og forelægge Det Blandede Udvalg for Gensidig Anerkendelse af Erhvervskvalifikationer (»Det Blandede MRA-Udvalg«), som er nedsat i medfør af artikel 26.2.1, litra b), fælles henstillinger om foreslåede aftaler om gensidig anerkendelse.

2.   En henstilling skal indeholde en vurdering af den potentielle værdi af en aftale om gensidig anerkendelse på grundlag af sådanne kriterier som det eksisterende markedsåbningsniveau, erhvervslivets behov og forretningsmuligheder, f.eks. antallet af fagfolk, der kan forventes at få gavn af aftalen om gensidig anerkendelse, eksistensen af andre aftaler om gensidig anerkendelse i denne sektor, og de forventede fordele i form af økonomisk og forretningsmæssig udvikling. Den skal desuden indeholde en vurdering af foreneligheden mellem parternes godkendelses- eller kvalifikationsordninger af parterne og den planlagte strategi for forhandlingerne om en aftale om gensidig anerkendelse.

3.   Det Blandede MRA-Udvalg skal inden for en rimelig frist gennemgå henstillingen med henblik på at sikre overensstemmelse med kravene i dette kapitel. Er disse krav opfyldt, skal Det Blandede MRA-Udvalg fastlægge de nødvendige forhandlingsforanstaltninger, og hver af parterne skal underrette sine respektive relevante myndigheder om disse foranstaltninger.

4.   Forhandlingsorganerne skal efterfølgende fortsætte forhandlingerne og forelægge et udkast til aftale om gensidig anerkendelse for Det Blandede MRA-Udvalg.

5.   Det Blandede MRA-Udvalg gennemgår efterfølgende forslaget til aftale om gensidig anerkendelse for at sikre, at det er foreneligt med nærværende aftale.

6.   Finder Det Blandede MRA-Udvalg, at aftalen om gensidig anerkendelse er forenelig med nærværende aftale, skal udvalget vedtage aftalen om gensidig anerkendelse i form af en beslutning, som er betinget af, at hver af parterne efterfølgende meddeler udvalget, at de opfylder deres respektive interne krav. Beslutningen bliver bindende for parterne efter deres meddelelse derom til MRA-Udvalget.

1.   Anerkendelse af erhvervskvalifikationer i medfør af en aftale om gensidig anerkendelse skal gøre det muligt for tjenesteydere at udøve erhvervsmæssig virksomhed inden for værtslandets jurisdiktionsområde i overensstemmelse med de nærmere vilkår og betingelser, der er fastsat i aftalen om gensidig anerkendelse.

2.   Anerkendes en parts tjenesteyders erhvervskvalifikationer af den anden part i henhold til en aftale om gensidig anerkendelse, skal de relevante myndigheder i værtslandets jurisdiktionsområde indrømme denne tjenesteyder en behandling, der ikke er mindre gunstig end den behandling, som i lignende situationer indrømmes en lignende tjenesteyder, hvis erhvervskvalifikationer er blevet certificeret eller attesteret på partens eget jurisdiktionsområde.

3.   Anerkendelse i henhold til en aftale om gensidig anerkendelse kan ikke være betinget af:

1.   Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, der indføres eller opretholdes af en part, vedrørende godkendelseskrav og -procedurer, kvalifikationskrav eller -procedurer, der vedrører:

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på godkendelseskrav og –procedurer eller kvalifikationskrav eller -procedurer:

1.   Hver af parterne skal sikre, at godkendelseskrav og -procedurer eller kvalifikationskrav og -procedurer, de vedtager eller opretholder, er baseret på kriterier, der forhindrer de kompetente myndigheder i at udøve deres beføjelser arbitrært.

2.   Kriterierne i stk. 1 skal være:

3.   Parterne anerkender, at udøvelsen af et lovmæssigt skøn, som en minister er tillagt i forhold til en afgørelse om udstedelse af en godkendelse, som er i den offentlige interesse, ikke er uforenelig med stk. 2, litra c), forudsat at skønnet udøves i overensstemmelse med den pågældende lovgivnings formål og ikke arbitrært, og at skønsudøvelsen ikke på anden måde er uforenelig med denne aftale.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse på godkendelses- eller kvalifikationskrav til liberale tjenesteydelser.

5.   Hver af parterne skal sikre, at der udstedes godkendelse, så snart den kompetente myndighed har fastslået, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt, og at tilladelsen, når den først er meddelt, træder i kraft hurtigst muligt i overensstemmelse med de deri fastsatte vilkår og betingelser.

6.   Hver af parterne skal opretholde eller oprette domstole, voldgiftsretter eller forvaltningsdomstole eller procedurer, der efter anmodning fra en berørt investor som defineret i artikel 8.1 (definitioner) eller berørt tjenesteyder som defineret i artikel 1.1 (alment gældende definitioner)giver mulighed for omgående prøvelse og i givet fald passende afhjælpning af administrative afgørelser, der påvirker leveringen af en tjenesteydelse eller udøvelsen af enhver anden økonomisk aktivitet. Er sådanne procedurer ikke uafhængige af den myndighed, der har beføjelse til at træffe den pågældende administrative afgørelse, skal hver af parterne sikre, at procedurerne faktisk fører til en objektiv og upartisk prøvelse.

7.   Hver af parterne skal sikre, at de godkendelses- eller kvalifikationsprocedurer, som de indfører eller opretholder, er så enkle som muligt og ikke unødigt komplicerer eller forsinker leveringen af en tjenesteydelse eller udøvelsen af enhver anden økonomisk aktivitet.

8.   Et godkendelsesgebyr, som en ansøger pålægges i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse, skal stå i rimeligt forhold til de faktiske udgifter, og må ikke i sig selv begrænse leveringen af en tjenesteydelse eller udøvelsen af enhver anden økonomisk aktivitet.

9.   Godkendelsesgebyrer omfatter ikke udgifter til auktioner, brug af naturressourcer, royalties, udbud eller andre ikke-diskriminerende metoder for tildeling af koncessioner og ej heller obligatoriske bidrag til forsyningspligtydelser.

10.   Hver af parterne skal sikre, at de godkendelses- eller kvalifikationsprocedurer, som den kompetente myndighed anvender, og de afgørelser, den træffer, i forbindelse med udstedelse af tilladelser, er upartiske over for alle ansøgere. Den kompetente myndighed bør træffe sine afgørelser i fuld uafhængighed og bør især ikke stå til ansvar over for de personer, der leverer en tjenesteydelse eller udøver enhver anden økonomisk aktivitet, for hvilke der kræves tilladelse.

11.   Er der specifikke tidfrister for indgivelse af ansøgninger om tilladelse, skal ansøgere gives en rimelig frist for indgivelse af en ansøgning. Den kompetente myndighed skal indlede behandlingen af ansøgningen hurtigst muligt. Når det er muligt, bør elektroniske ansøgninger accepteres på de samme gyldighedsbetingelser som papiransøgninger.

12.   Er det hensigtsmæssigt, bør der accepteres bekræftede kopier i stedet for originale dokumenter.

13.   Hver af parterne skal sikre, at en ansøgning om godkendelse behandles, og at der træffes en endelig afgørelse, inden for en rimelig frist efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning. Hver af parterne bør fastsætte en almindelig frist for behandlingen af en ansøgning.

14.   En parts kompetente myndighed skal efter anmodning fra en ansøger uden unødig forsinkelse give oplysninger om ansøgningens status.

15.   Anses en ansøgning for at være ufuldstændig, skal en parts kompetente myndigheder inden for en rimelig frist orientere ansøgeren herom og om, hvilke oplysninger der mangler, og give ansøgeren mulighed for at afhjælpe manglerne.

16.   Afviser en parts kompetente myndighed en ansøgning, skal den underrette ansøgeren skriftligt og uden unødig forsinkelse. Partens kompetente myndighed skal efter anmodning fra ansøgeren også underrette ansøgeren om grundene til afvisning af ansøgningen og om fristen for at appellere eller klage over afgørelsen. En ansøger bør have mulighed for at indgive en ny ansøgning inden for en rimelig frist.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, som en part indfører eller opretholder på sit territorium, vedrørende:

2.   Det præciseres, at bestemmelserne i kapitel otte (investering) finder anvendelse på:

3.   Artikel 8.10 (behandling af investorer og omfattede investeringer), 8.11 (kompensation for tab), 8.12 (ekspropriation), 8.13 (overførsler), 8.14 (subrogation), 8.16 (nægtelse af fordele) og 8.17 (formelle krav) er inkorporeret i og gjort til en del af dette kapitel.

4.   Kapitel otte, afdeling F, (bilæggelse af investeringstvister mellem investorer og stater) er inkorporeret i og gjort til en del af dette kapitel udelukkende for så vidt angår klager over, at en part har overtrådt artikel 13.3 eller 13.4 med hensyn til udvidelse, gennemførelse, drift, forvaltning, vedligeholdelse, brug, nydelse og salg eller afhændelse af et finansieringsinstitut eller en investering i et finansieringsinstitut, eller artikel 8.10 (behandling af investorer og omfattede investeringer), 8.11 (kompensation for tab), 8.12 (ekspropriation), 8.13 (overførsler) eller 8.16 (nægtelse af fordele).