EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 21999A1211(01)

Konvention om nuklear sikkerhed - Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs erklaering i henhold til artikel 30, stk. 4, nr. iii) i konventionen om nuklear sikkerhed

OJ L 318, 11.12.1999, p. 21–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Estonian: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Latvian: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Lithuanian: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Hungarian Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Maltese: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Polish: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Slovak: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Slovene: Chapter 11 Volume 032 P. 181 - 190
Special edition in Bulgarian: Chapter 11 Volume 020 P. 3 - 12
Special edition in Romanian: Chapter 11 Volume 020 P. 3 - 12
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 096 P. 99 - 108

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/convention/1999/819/oj

Related Council decision

21999A1211(01)

Konvention om nuklear sikkerhed - Det Europaeiske Atomenergifaellesskabs erklaering i henhold til artikel 30, stk. 4, nr. iii) i konventionen om nuklear sikkerhed

EF-Tidende nr. L 318 af 11/12/1999 s. 0021 - 0030


KONVENTION OM NUKLEAR SIKKERHED

INDLEDNING

DE KONTRAHERENDE PARTER -

i) Som ved, hvor vigtigt det er for det internationale samfund at sikre, at udnyttelsen af kernekraft er sikker, lovreguleret og miljømæssigt forsvarlig

ii) som kan bekræfte, at der stadig må arbejdes på at højne det nukleare sikkerhedsniveau i hele verden

iii) som kan bekræfte, at ansvaret for den nukleare sikkerhed påhviler den stat, der har jurisdiktion over det nukleare anlæg

iv) som ønsker at fremme effektiv nuklear sikkerhed

v) som ved, at ulykker på nukleare anlæg kan have grænseoverskridende virkninger

vi) som henviser til konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer (1979), konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld (1986) og konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare (1986)

vii) som kan bekræfte, at internationalt samarbejde i form af bilaterale og multilaterale ordninger og på grundlag af denne konvention er vigtigt for at forbedre den nukleare sikkerhed

viii) som er klar over, at denne konvention snarere forpligter til at følge grundlæggende sikkerhedsprincipper end til at anvende detaljerede sikkerhedsbestemmelser, og at der på internationalt plan findes sikkerhedsretningslinjer, som af og til ajourføres og kan danne rettesnor for, hvorledes et højt sikkerhedsniveau opnås ved hjælp af tidssvarende metoder

ix) som kan bekræfte, at udarbejdelsen af en international konvention om sikker behandling af radioaktivt affald må påbegyndes, så snart det igangværende arbejde med at opstille grundprincipperne for sikker affaldsbehandling har ført til bred international enighed

x) som er klar over, at yderligere teknisk arbejde i forbindelse med sikkerheden i det nukleare brændselskredsløbs øvrige led er nyttigt, og at dette arbejde med tiden kan lette udarbejdelsen af nuværende eller fremtidige internationale aftaler -

ER BLEVET ENIGE om følgende:

KAPITEL 1

FORMÅL, DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Formål

Formålet med denne konvention er:

i) at skabe og fastholde et højt nukleart sikkerhedsniveau i hele verden ved at udbygge de nationale ordninger og det internationale samarbejde, herunder også relevant sikkerhedsorienteret teknisk samarbejde

ii) at skabe og fastholde en effektiv beskyttelse mod strålingsfare på alle nukleare anlæg for at beskytte enkeltpersoner, samfund og miljø mod de skadelige virkninger af ioniserende stråling fra sådanne anlæg

iii) at forhindre strålingsulykker og afhjælpe følgerne af dem, hvis de indtræffer.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

i) "nukleart anlæg": et landbaseret, civilt kernekraftværk, som hører under den enkelte kontraherende parts jurisdiktion, herunder også de anlæg til oplagring, håndtering og behandling af radioaktive materialer, der befinder sig på samme sted som kernekraftværket og er direkte knyttet til dets drift. Anlægget ophører med at være et nukleart anlæg, når alle nukleare brændselselementer er fjernet permanent fra reaktorkernen og oplagret sikkert efter godkendte procedurer, og den kompetente myndighed har godkendt et nedlukningsprogram for det.

ii) "kompetent myndighed": et eller flere organer, som den enkelte kontraherende part har givet juridisk myndighed til at udstede tilladelser og fastsætte regler for nukleare anlægs beliggenhed, udformning, opførelse, ibrugtagning, drift og nedlukning

iii) "godkendelse": en tilladelse fra de kompetente myndigheder, som overlader ansøgeren ansvaret for placering, udformning, opførelse, ibrugtagning, drift eller nedlukning af et nukleart anlæg.

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne konvention gælder nukleare anlægs sikkerhed.

KAPITEL 2

FORPLIGTELSER

a) Almindelige bestemmelser

Artikel 4

Gennemførelsesforanstaltninger

De enkelte kontraherende parter træffer i overensstemmelse med deres egen nationale lovgivning alle lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne konvention.

Artikel 5

Rapportaflæggelse

De enkelte kontraherende parter forelægger før hvert af de møder, der omtales i artikel 20, en rapport om de foranstaltninger, de har truffet for at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne konvention.

Artikel 6

Bestående nukleare anlæg

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sikkerheden på de nukleare anlæg, som forefindes på det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft for deres vedkommende, snarest muligt tages op til behandling. Hvor denne konvention gør det påkrævet, sikrer parterne, at alle praktiske foranstaltninger for at forbedre de nukleare anlægs sikkerhed straks træffes. Hvis en sådan forbedring ikke kan gennemføres, bør der straks iværksættes planer for at nedlukke det nukleare anlæg så hurtigt som praktisk muligt. Der kan i nedlukningens tidsplan tages hensyn til den samlede energisituation og eventuelle alternativer og til de sociale, miljømæssige og økonomiske følger.

b) Lovgivning

Artikel 7

De lovgivningsmæssige rammer

1. De kontraherende parter indfører og opretholder hver især en lovgivning for nukleare anlægs sikkerhed.

2. Denne lovgivning skal indeholde bestemmelser om:

i) indførelse af nationale sikkerhedsforskrifter

ii) en godkendelsesordning for nukleare anlæg og forbud mod drift af nukleare anlæg uden godkendelse

iii) en ordning for lovfæstet inspektion og vurdering af nukleare anlæg for at sikre overholdelse af gældende forskrifter og af godkendelsens betingelser

iv) håndhævelse af gældende bestemmelser og godkendelsens vilkår, herunder suspendering, ændring eller tilbagekaldelse.

Artikel 8

Den kompetente myndighed

1. De kontraherende parter opretter eller udpeger hver især en kompetent myndighed, som skal udføre den lovgivning, der omtales i artikel 7, og udstyres med tilstrækkelig myndighed, kompetence og finansielle og menneskelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver.

2. De kontraherende parter træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndigheds opgaver holdes effektivt adskilt fra opgaver, der påhviler ethvert andet organ eller foretagende, som beskæftiger sig med fremme eller udnyttelse af kernekraft.

Artikel 9

Godkendelsesindehaverens ansvar

De kontraherende parter sikrer hver især, at hovedansvaret for et nukleart anlægs sikkerhed ligger hos den pågældende godkendelsesindehaver og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle godkendelsesindehavere opfylder deres forpligtelser.

c) Almindelige sikkerhedshensyn

Artikel 10

Prioritering af sikkerheden

De kontraherende parter træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at foretagender, som udfører opgaver i direkte tilknytning til nukleare anlæg, fører en politik, der i tilstrækkelig grad prioriterer den nukleare sikkerhed.

Artikel 11

Finansielle og menneskelige ressourcer

1. De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle nukleare anlæg kan disponere over tilstrækkelige finansielle midler til at opretholde sikkerheden i hele deres levetid.

2. De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle nukleare anlæg i tilstrækkeligt omfang kan disponere over kvalificeret personale med relevant uddannelse til alle sikkerhedsbetonede opgaver i hele deres levetid.

Artikel 12

Den menneskelige faktor

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der i hele det nukleare anlægs levetid tages hensyn til den menneskelige ydeevnes muligheder og begrænsninger.

Artikel 13

Kvalitetssikring

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indføres kvalitetssikringsprogrammer, der kan skabe tillid til, at alle vigtige opgaver i forbindelse med nuklear sikkerhed opfylder bestemte krav i hele det nukleare anlægs levetid.

Artikel 14

Sikkerhedsvurdering og sikkerhedskontrol

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:

i) der, før et nukleart anlæg opføres og tages i brug samt i hele dets levetid, foretages omfattende, systematiske sikkerhedsvurderinger. Disse vurderinger, som skal være veldokumenterede, ajourføres på grundlag af driftserfaringerne og vigtige nye sikkerhedsoplysninger og behandles under den kompetente myndigheds ledelse

ii) der ved hjælp af analyse, overvågning, afprøvning og inspektion foretages kontrol for at sikre, at det nukleare anlægs fysiske tilstand og drift stadig svarer til dets udformning og er i overensstemmelse med de nationale sikkerhedsforskrifter og bestemmelserne og betingelserne for dets drift.

Artikel 15

Strålingsbeskyttelse

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de ansattes og offentlighedens udsættelse for stråling fra et nukleart anlæg i alle driftssituationer holdes på så lavt et niveau, som det er praktisk muligt, og at ingen enkeltpersoner udsættes for strålingsdoser, der overskrider de nationale dosisgrænser.

Artikel 16

Katastrofeberedskab

1. De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der for de nukleare anlæg og deres omgivelser findes beredskabsplaner, som omfatter alle opgaver, der skal udføres i katastrofetilfælde, og at de afprøves regelmæssigt.

Sådanne planer udarbejdes for nye anlæg og afprøves, inden driften når over et bestemt lavenerginiveau, som fastsættes af den kompetente myndighed.

2. De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres egen befolkning og de kompetente myndigheder i stater, som på grund af nukleare anlægs beliggenhed i deres umiddelbare nærhed, kan blive berørt af strålingsulykker, får tilstrækkelige oplysninger til at planlægge et katastrofeberedskab.

3. Kontraherende parter, der ikke har nukleare anlæg på deres territorium, men kan blive berørt af strålingsulykker på nukleare anlæg i deres umiddelbare nærhed, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at udarbejde og afprøve beredskabsplaner, som gælder deres eget territorium og omfatter alle opgaver, der skal udføres i sådanne katastrofetilfælde.

d) Anlæggenes sikkerhed

Artikel 17

Placering

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indføres procedurer, hvorefter:

i) alle lokalitetsbestemte forhold, der kan påvirke et nukleart anlægs sikkerhed i dets planlagte levetid, vurderes

ii) et planlagt nukleart anlægs mulige indflydelse på enkeltpersoners, samfundets og miljøets sikkerhed vurderes

iii) alle de relevante forhold i nr. i) og ii) nyvurderes for at sikre, at det nukleare anlægs sikkerhed stadig er acceptabel

iv) der føres samråd med kontraherende parter, som kan blive berørt af planlagte nukleare anlæg i deres umiddelbare nærhed, og de efter anmodning får overladt de nødvendige oplysninger, så de selv kan bedømme anlæggets sandsynlige følger for sikkerheden på deres territorium.

Artikel 18

Udformning og opførelse

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:

i) der ved udformning og opførelse af et nukleart anlæg ved hjælp af pålidelige metoder på flere planer sørges for beskyttelse mod udslip af radioaktive materialer, således at strålingsulykker afværges, og deres følger afhjælpes, hvis de indtræffer

ii) den teknologi, der benyttes ved udformning og opførelse af et nukleart anlæg, bygger på erfaring, forsøg eller analyse

iii) et nukleart anlægs udformning tillader pålidelig, stabil og problemfri drift, som tager særligt hensyn til den menneskelige faktor og forholdet mellem menneske og maskine.

Artikel 19

Drift

De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:

i) den oprindelige tilladelse til drift af et nukleart anlæg bygger på en sikkerhedsanalyse og et indkøringsprogram, som viser, at anlægget er opført i overensstemmelse med bestemmelserne for udformning og sikkerhed

ii) driftsbegrænsninger og driftsbetingelser fastsættes og ændres på grundlag af sikkerhedsanalyser, forsøg og driftsmæssige erfaringer i overensstemmelse med behovet for at opstille sikre driftsgrænser

iii) drift, vedligeholdelse, inspektion og afprøvning af nukleare anlæg sker efter fastlagte procedurer

iv) der indføres procedurer for behandling af driftsforstyrrelser og ulykker

v) nukleare anlæg kan få den nødvendige tekniske bistand på alle sikkerhedsområder i hele deres levetid

vi) godkendelsens indehaver i tide indberetter hændelser, som berører sikkerheden, til den kompetente myndighed

vii) der udarbejdes programmer for indsamling og analyse af driftserfaringer, og at resultaterne og konklusionerne af dem tages til følge, og at forhåndenværende muligheder for at dele vigtige erfaringer med internationale organer og med andre foretagender og myndigheder udnyttes

viii) nukleare anlægs drift kun medfører det aktivitets- og mængdemæssige minimum af radioaktivt affald, som den pågældende proces gør mulig, og at der i forbindelse med enhver nødvendig behandling og opbevaring af brugt brændsel og affald på anlæggets område i direkte tilknytning til dets drift også tages højde for affaldets indeslutning og deponering.

KAPITEL 3

MØDER MELLEM DE KONTRAHERENDE PARTER

Artikel 20

Rapportbehandlingsmøder

1. De kontraherende parter afholder møder (i det følgende benævnt "rapportbehandlingsmøder") efter procedurerne i artikel 22 for at behandle de rapporter, der indsendes i henhold til artikel 5.

2. Under hensyntagen til artikel 24 kan der efter behov oprettes undergrupper, som består af repræsentanter for de kontraherende parter og under rapportbehandlingsmødet beskæftiger sig med særlige emner i rapporterne.

3. De kontraherende parter skal hver især have rimelig lejlighed til at drøfte de rapporter, de øvrige kontraherende parter har indsendt, og søge at få dem klarlagt.

Artikel 21

Tidsplan

1. De kontraherende parter afholder et indledende møde senest seks måneder efter denne konventions ikrafttrædelsestidspunkt.

2. På dette indledende møde fastsætter de kontraherende parter tidspunktet for det første rapportbehandlingsmøde. Dette rapportbehandlingsmøde afholdes snarest muligt, dvs. senest tredive måneder efter denne konventions ikrafttrædelsestidspunkt.

3. På hvert rapportbehandlingsmøde fastsætter de kontraherende parter tidspunktet for det næste møde. Dog må der højst gå tre år mellem hvert møde.

Artikel 22

Procedurebestemmelser

1. På det indledende møde, der afholdes i henhold til artikel 21, udarbejder de kontraherende parter forretningsorden og finansieringsbestemmelser, som de vedtager ved konsensus. Navnlig fastsætter de kontraherende parter i overensstemmelse med forretningsordenen:

i) retningslinjer for udarbejdelse og udformning af de rapporter, der skal indsendes i henhold til artikel 5

ii) tidspunktet for disse rapporters indsendelse

iii) proceduren for rapporternes behandling.

2. På rapportbehandlingsmøderne kan de kontraherende parter, hvis de finder det nødvendigt, behandle de ordninger, som er truffet i henhold til nr. i)-iii), og vedtage ændringer ved konsensus, medmindre andet er fastsat i forretningsordenen. De kan også ændre forretningsordenen og finansieringsbestemmelserne ved konsensus.

Artikel 23

Ekstraordinære møder

Der afholdes ekstraordinært møde mellem de kontraherende parter:

i) hvis det på et møde vedtages af et flertal af de tilstedeværende, stemmeafgivende kontraherende parter, idet stemmeundladelse betragtes som stemmeafgivning

ii) hvis en af de kontraherende parter skriftligt anmoder om det; mødet finder da sted senest seks måneder efter det tidspunkt, hvor de kontraherende parter er blevet underrettet om denne anmodning, og sekretariatet (jf. artikel 28) har fået meddelelse om, at den støttes af et flertal af de kontraherende parter.

Artikel 24

Mødedeltagelse

1. De kontraherende parter deltager i de kontraherende parters møder, hvor de hver især repræsenteres af en delegeret og af stedfortrædere, eksperter og rådgivere efter behov.

2. De kontraherende parter kan ved konsensus indbyde enhver mellemstatslig organisation med kompetence inden for de områder, konventionen omfatter, til at overvære møder eller bestemte dele af dem som observatør. Observatørerne skal på forhånd skriftligt acceptere bestemmelserne i artikel 27.

Artikel 25

Mødeberetning

De kontraherende parter vedtager ved konsensus et dokument, som offentliggøres, hvori der gøres rede for de emner, der er blevet drøftet, og de konklusioner, der er nået på mødet.

Artikel 26

Sprog

1. De kontraherende parters mødesprog er arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk, medmindre andet er fastsat i forretningsordenen.

2. De rapporter, der indsendes i henhold til artikel 5, udarbejdes på den pågældende kontraherende parts nationale sprog eller på et vedtaget fællessprog, som fastsættes i forretningsordenen. Udarbejdes rapporten på et andet sprog end fællessproget, vedlægger den kontraherende part en oversættelse til fællessproget.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 sørger sekretariatet mod vederlag for, at rapporter, der indsendes på andre mødesprog, oversættes til fællessproget.

Artikel 27

Fortrolighed

1. Denne konventions bestemmelser berører ikke de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser til i overensstemmelse med deres egen lovgivning at beskytte oplysninger mod at komme til uvedkommendes kendskab. I denne artikel forstås ved "oplysninger" bl.a. i) personlige data, ii) oplysninger, som beskyttes af intellektuelle ejendomsrettigheder eller fabrikations- eller erhvervshemmelighed, og iii) oplysninger i forbindelse med national sikkerhed eller fysisk beskyttelse af nukleare materialer eller nukleare anlæg.

2. Når en kontraherende part på grundlag af denne konvention videregiver oplysninger, den betragter som beskyttede i overensstemmelse med stk. 1, må disse oplysninger kun benyttes til det formål, de er blevet stillet til rådighed for, og deres fortrolige karakter skal respekteres.

3. Drøftelserne på de møder, der afholdes for at behandle de kontraherende parters rapporter, er fortrolige.

Artikel 28

Sekretariat

1. Den Internationale Atomenergiorganisation (i det følgende benævnt "organisationen") varetager sekretariatsopgaverne i forbindelse med de kontraherende parters møder.

2. Sekretariatsopgaverne består i:

i) at indkalde de kontraherende parter til møder, og at forberede disse møder og assistere ved dem

ii) at sende de kontraherende parter de oplysninger, som modtages eller udarbejdes i overensstemmelse med denne konvention.

Organisationen afholder selv udgifterne til udførelse af opgaverne i nr. i) og ii) over sit normale budget.

3. De kontraherende parter kan ved konsensus anmode organisationen om at bistå de kontraherende parters møder på anden måde. Organisationen kan yde denne bistand, hvis det sker inden for rammerne af dens program og normale budget. Er dette ikke muligt, kan organisationen kun være behjælpelig i så henseende, hvis der skaffes frivillige midler fra andre kilder.

KAPITEL 4

AFSLUTTENDE OG ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 29

Bilæggelse af uoverensstemmelser

Opstår der uoverensstemmelse om denne konventions fortolkning eller anvendelse mellem to eller flere kontraherende parter, fører de samråd med hinanden på et af de kontraherende parters møder for at få uoverensstemmelsen bilagt.

Artikel 30

Underskrivelse, ratificering, accept, godkendelse, tiltrædelse

1. Alle stater kan underskrive denne konvention i organisationens hovedsæde i Wien fra den 20. september 1994 til dens ikrafttrædelse.

2. Konventionen forudsætter de underskrivende staters ratificering, accept eller godkendelse.

3. Efter sin ikrafttrædelse kan konventionen tiltrædes af alle stater.

4. i) Denne konvention kan underskrives eller tiltrædes af regionale organisationer med integrations- eller andre formål, hvis disse organisationer består af selvstændige stater og har kompetence til at forhandle, indgå og anvende internationale aftaler på de områder, konventionen omfatter.

ii) Inden for deres kompetenceområde udøver og opfylder sådanne organisationer på egne vegne de rettigheder og forpligtelser, som konventionen giver kontraherende stater.

iii) Når en sådan organisation bliver part i konventionen, sender den depositaren (jf. artikel 34), en erklæring, som opregner dens medlemsstater, og angiver, hvilke af konventionens artikler den omfattes af, og hvilken kompetence den har på det område, disse artikler gælder.

iv) En sådan organisation har ingen stemmer ud over dem, der tildeles dens medlemsstater.

5. Ratificerings-, accepterings-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

Artikel 31

Ikrafttrædelse

1. Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter tidspunktet for det toogtyvende ratificerings-, accepterings- eller godkendelsesinstruments deponering hos depositaren, idet sytten af disse instrumenter skal være afleveret af stater med mindst et nukleart anlæg, hvor en reaktorkerne har opnået kritikalitet.

2. For stater eller regionale organisationer med integrations- eller andre formål, der ratificerer, accepterer eller godkender denne konvention efter tidspunktet for deponering af det sidste instrument, som kræves for at opfylde betingelserne i stk. 1, træder konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter tidspunktet for den pågældende stats eller organisations aflevering af det relevante instrument hos depositaren.

Artikel 32

Ændring af konventionen

1. Enhver kontraherende part kan foreslå ændring af konventionen. Ændringsforslag drøftes på et rapportbehandlingsmøde eller et ekstraordinært møde.

2. Teksten til ændringsforslag og begrundelsen for dem sendes til depositaren, der videresender forslaget til de kontraherende parter senest halvfems dage før det møde, hvor forslaget skal behandles. Eventuelle bemærkninger til et sådant forslag rundsendes af depositaren til de kontraherende parter.

3. De kontraherende parter afgør efter behandling af ændringsforslaget, om det skal vedtages ved konsensus, eller om det på grund af manglende enighed skal forelægges for en diplomatisk konference. En beslutning om at forelægge ændringsforslag for en diplomatisk konference kræver afstemning med to tredjedeles flertal blandt de tilstedeværende, stemmeafgivende kontraherende parter, dog skal mindst halvdelen af de kontraherende parter være til stede på afstemningstidspunktet. Stemmeundladelse betragtes som stemmeafgivning.

4. Den diplomatiske konference, som skal behandle og vedtage ændringer til denne konvention, sammenkaldes af depositaren og afholdes senest et år efter, at der er truffet beslutning herom i overensstemmelse med denne artikels stk. 3. Den diplomatiske konference søger på enhver måde at sikre, at ændringsforslagene vedtages ved konsensus. Er dette ikke muligt, vedtages de med to tredjedeles flertal blandt alle kontraherende parter.

5. Ændringer af denne konvention, som vedtages i overensstemmelse med stk. 3 og 4, ratificeres, accepteres, godkendes eller stadfæstes af de kontraherende parter og træder i kraft for de kontraherende parter, der har ratificeret, accepteret, godkendt eller stadfæstet dem, på den halvfemsindstyvende dag efter depositarens modtagelse af de relevante instrumenter fra mindst tre fjerdedele af de kontraherende parter. For en kontraherende part, som ratificerer, accepterer, godkender eller stadfæster de pågældende ændringer på et senere tidspunkt, træder de i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter tidspunktet for den pågældende kontraherende parts deponering af de relevante instrumenter.

Artikel 33

Opsigelse

1. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved skriftlig henvendelse til depositaren.

2. Opsigelsen træder i kraft et år efter tidspunktet for depositarens modtagelse af henvendelsen eller på et senere tidspunkt, som da er angivet i den.

Artikel 34

Depositar

1. Organisationens generaldirektør er depositar for denne konvention.

2. Depositaren underretter de kontraherende parter om:

i) konventionens underskrivelse og deponeringen af ratificerings-, accepterings-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne i overensstemmelse med artikel 30

ii) tidspunktet for konventionens ikrafttrædelse i overensstemmelse med artikel 31

iii) meddelelser om opsigelse af konventionen og tidspunktet for dem i overensstemmelse med artikel 33

iv) ændringsforslag til konventionen, som forelægges af de kontraherende parter, ændringer, som vedtages af den relevante diplomatiske konference eller på de kontraherende parters møder og tidspunktet for deres ikrafttrædelse i overensstemmelse med artikel 32.

Artikel 35

Gyldige tekster

Denne konventions original, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst alle har samme gyldighed, deponeres hos depositaren, som sender bekræftede kopier af den til de kontraherende parter.

Det Europæiske Atomenergifællesskabs erklæring i henhold til artikel 30, stk. 4, nr. iii) i konventionen om nuklear sikkerhed

Følgende stater er for øjeblikket medlem af Det Europæiske Atomenergifællesskab: Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Fællesskabet erklærer, at konventionens artikel 15 og artikel 16, stk. 2, finder anvendelse på Fællesskabet. Artikel 1 til 5, artikel 7, stk. 1, artikel 14, nr. ii) og artikel 20 til 35 finder ligeledes anvendelse på Fællesskabet, men kun i det omfang områderne i artikel 15 og artikel 16, stk. 2, er berørte.

Fællesskabet har kompetence, som det deler med ovennævnte medlemsstater, på de områder, der er omfattet af konventionens artikel 15 og artikel 16, stk. 2, som fastlagt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab i artikel 2, litra b), og de relevante artikler i afsnit II, kapitel 3 med overskriften "Sundhedsbeskyttelse".

Top