1. Formålet med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) er at angive de bæredygtighedsoplysninger, som en virksomhed skal fremlægge i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 1 ) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 ( 2 ). Rapportering i overensstemmelse med ESRS fritager ikke virksomheder for andre forpligtelser i henhold til EU-retten.

2. ESRS angiver specifikt de oplysninger, som en virksomhed skal fremlægge om sine væsentlige indvirkninger , risici og muligheder i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighedsforhold . ESRS kræver ikke, at virksomheder fremlægger oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner, der er omfattet af ESRS, når virksomheden har vurderet det pågældende emne som ikke væsentligt (se tillæg E til denne standard »Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages«). De oplysninger, der fremlægges i overensstemmelse med ESRS, gør det muligt for brugerne af bæredygtighedsrapporten at forstå virksomhedens væsentlige indvirkninger på mennesker og miljø og bæredygtighedsforholdenes væsentlige indvirkning på virksomhedens udvikling, resultat og situation.

3. Formålet med denne standard (ESRS 1) er at give en forståelse af ESRS' struktur, de regler om udarbejdelse og de grundlæggende begreber, der anvendes, og de generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2022/2464.

4. Der er tre kategorier af ESRS:

5. De tværgående standarder ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger finder anvendelse på bæredygtighedsforhold , der er omfattet af emnespecifikke standarder og sektorspecifikke standarder.

6. Denne standard (ESRS 1) beskriver ESRS-standardernes struktur, redegør for reglerne om udarbejdelse og grundlæggende begreber og fastsætter generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

7. ESRS 2 fastsætter oplysningskrav vedrørende de oplysninger, som virksomheden skal fremlægge på et generelt plan på tværs af alle væsentlige bæredygtighedsforhold vedrørende rapporteringsområderne ledelse, strategi, håndtering af indvirkninger , risici og muligheder samt indikatorer og mål .

8. Emnespecifikke ESRS dækker et bæredygtighedsemne og er struktureret i emner og underemner og om nødvendigt under-underemner. Skemaet i anvendelseskrav 16 (AR 16) til denne standard giver et overblik over de bæredygtighedsemner, underemner og under-underemner (samlet » bæredygtighedsforhold «), der er omfattet af emnespecifikke ESRS.

9. Emnespecifikke ESRS kan omfatte specifikke krav, der supplerer de generelle oplysningskrav i ESRS 2. ESRS 2, tillæg C Oplysnings- og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger, indeholder en liste over de yderligere krav i emnespecifikke ESRS, som virksomheden skal anvende sammen med de generelle oplysningskrav i ESRS 2.

10. Sektorspecifikke standarder gælder for alle virksomheder i en sektor. De omhandler indvirkninger, risici og muligheder , der sandsynligvis vil være væsentlige for alle virksomheder i en specifik sektor, og som ikke eller ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af emnespecifikke standarder. Sektorspecifikke standarder er multitematiske og dækker de emner, der er mest relevante for den pågældende sektor. Sektorspecifikke standarder opnår en høj grad af sammenlignelighed.

11. Ud over de oplysningskrav, der er fastsat i de tre kategorier af ESRS, skal en virksomhed, når den konkluderer, at en indvirkning, risiko eller mulighed ikke eller ikke tilstrækkeligt detaljeret er omfattet af en ESRS, men er væsentlig på grund af de specifikke kendsgerninger og omstændigheder, fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger for at sætte brugerne i stand til at forstå virksomhedens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger , risici eller muligheder . Anvendelseskrav AR 1 til AR 5 giver yderligere vejledning om enhedsspecifikke oplysninger.

12. Oplysningskravene i ESRS 2, i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke ESRS er opdelt i følgende rapporteringsområder:

13. ESRS 2 omfatter:

14. I alle ESRS:

15. I ESRS er termer, der er defineret i ordlisten over definitioner (bilag II), angivet med fede typer og kursiv , undtagen når et defineret udtryk anvendes mere end én gang i samme punkt.

16. ESRS strukturerer de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til oplysningskravene. Hvert oplysningskrav består af et eller flere særskilte datapunkter. Udtrykket »datapunkt« kan også henvise til et beskrivende delelement i et oplysningskrav.

17. Ud over oplysningskravene indeholder de fleste ESRS også anvendelseskrav. Anvendelseskrav understøtter anvendelsen af oplysningskrav og har samme gyldighed som andre dele af en ESRS.

18. ESRS anvender følgende udtryk til at skelne mellem forskellige grader af virksomhedens oplysningspligt:

19. Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport skal virksomheden anvende:

20. Oplysningernes kvalitative karakteristika er defineret og beskrevet i tillæg B til denne standard.

21. Virksomheden skal rapportere om bæredygtighedsforhold baseret på princippet om dobbelt væsentlighed som defineret og forklaret i dette kapitel.

22.  Interessenter er dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden. Der er to hovedgrupper af interessenter:

23. Nogle, men ikke alle interessenter kan tilhøre begge de grupper, der er omhandlet i punkt 22.

24. Dialog med berørte interessenter er af central betydning for virksomhedens løbende due diligence-proces (se kapitel 4 Due diligence) og for væsentlighed svurderingen af bæredygtighed. Dette omfatter dens processer til at identificere og vurdere faktiske og potentielle negative indvirkninger, som derefter indgår i vurderingsprocessen for at identificere de væsentlige indvirkninger med henblik på bæredygtighedsrapportering (se afsnit 3.4 i denne standard).

25. Det er nødvendigt at foretage en væsentlighed svurdering (se afsnit 3.4 Indvirkningsvæsentlighed og 3.5 Finansiel væsentlighed), for at virksomheden kan identificere de væsentlige indvirkninger , risici og muligheder , der skal rapporteres.

26.  Væsentlighed svurdering er udgangspunktet for bæredygtighedsrapportering under ESRS. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere indvirkninger , risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering.

27. Anvendelseskravene i tillæg A til denne standard omfatter en liste over bæredygtighedsforhold , der er omfattet af emnespecifikke ESRS, kategoriseret efter emner, underemner og under-underemner, til støtte for væsentlighed svurderingen. Tillæg E, Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages, i denne standard illustrerer den væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i dette afsnit.

28. Et bæredygtighedsforhold er »væsentligt«, når det opfylder kriterierne for indvirkningsvæsentlighed (se afsnit 3.4 i denne standard) eller finansiel væsentlighed (se afsnit 3.5 i denne standard) eller begge dele.

29. Uanset resultatet af dens væsentlighedsvurdering skal virksomheden altid fremlægge de oplysninger, der kræves i henhold til: ESR 2 Generelle oplysninger (dvs. alle de oplysningskrav og datapunkter, der er specificeret i ESRS 2) og oplysningskravene (herunder deres datapunkter) i emnespecifikke ESRS vedrørende oplysningskravet IRO-1 Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder som anført i ESRS 2, tillæg C, Oplysnings- og anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger.

30. Når virksomheden konkluderer, at et bæredygtighedsforhold er væsentligt som følge af dens væsentlighed svurdering, hvor ESRS 2 IRO-1, IRO-2 og SBM-3 fastsætter oplysningskrav, skal den:

31. De relevante oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav, herunder dets datapunkter, eller en enhedsspecifik oplysning, skal fremlægges, når virksomheden som led i sin vurdering af væsentlige oplysninger vurderer, at oplysningerne er relevante ud fra et eller flere af følgende perspektiver:

32. Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den give en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighed svurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden. Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort forklare konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering for det pågældende emne.

33. Når virksomheden fremlægger oplysninger om politikker , tiltag og mål vedrørende et bæredygtighedsforhold , der er blevet vurderet til at være væsentligt, skal den medtage de oplysninger, der er foreskrevet i alle oplysningskrav og datapunkter i de emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS vedrørende dette forhold og i det tilsvarende mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker, tiltag og mål, der kræves i henhold til ESRS 2. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger, der er foreskrevet i enten oplysningskravene og datapunkterne i emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS eller oplysningskravene til mindsteindhold i ESRS 2 vedrørende politikker, tiltag og mål, fordi den ikke har vedtaget de respektive politikker, gennemført de respektive tiltag eller fastsat de respektive mål, skal den oplyse dette, og den kan rapportere en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre disse.

34. Når virksomheden fremlægger oplysninger om indikatorer for et væsentligt bæredygtighedsforhold i henhold til afsnittet om indikatorer og mål i den relevante emnespecifikke ESRS,

35. Hvis virksomheden udelader de oplysninger, der er foreskrevet i et datapunkt, og som stammer fra anden EU-lovgivning, der er anført i tillæg B til ESRS 2, skal den udtrykkeligt angive, at de pågældende oplysninger er »ikkevæsentlige«.

36. Virksomheden skal fastlægge, hvordan den anvender kriterier, herunder passende tærskler, til fastlæggelse af:

37.  Dobbelt væsentlighed har to dimensioner, nemlig: indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed . Medmindre andet er angivet, anvendes udtrykkene »væsentlig« og »væsentlighed« i hele ESRS til at henvise til dobbelt væsentlighed.

38. Vurderinger af indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed er indbyrdes forbundne, og der skal tages hensyn til den indbyrdes afhængighed mellem disse to dimensioner. Generelt tages der udgangspunkt i vurderingen af indvirkninger, selv om der også kan være væsentlige risici og muligheder , som ikke er relateret til virksomhedens indvirkninger . En bæredygtighedsindvirkning kan være finansielt væsentlig fra starten eller blive finansielt væsentlig, når den med rimelighed kan forventes at få betydning for virksomhedens finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, dens adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkningerne fastslås ved hjælp af perspektivet indvirkningsvæsentlighed, uanset om de er finansielt væsentlige eller ej.

39. Ved identifikation og vurdering af indvirkninger , risici og muligheder i virksomhedens værdikæde for at bestemme deres væsentlighed skal virksomheden fokusere på områder, hvor det skønnes sandsynligt, at der vil opstå indvirkninger, risici og muligheder på grundlag af arten af de pågældende aktiviteter, forretningsforbindelser, geografiske områder eller andre faktorer.

40. Virksomheden skal tage hensyn til, hvordan den påvirkes af sin afhængighed af tilgængeligheden af naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer til passende priser og kvalitet, uanset virksomhedens potentielle indvirkninger på disse ressourcer.

41. Ved en virksomheds vigtigste indvirkninger , risici og muligheder forstås de samme som de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, der er identificeret i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed , og som derfor rapporteres i bæredygtighedsrapporten .

42. Virksomheden skal anvende kriterierne i afsnit 3.4 og 3.5 i denne standard ved hjælp af passende kvantitative og/eller kvalitative tærskler. Passende tærskler er nødvendige for at afgøre, hvilke indvirkninger , risici og muligheder virksomheden identificerer og håndterer som væsentlige, og for at afgøre, hvilke bæredygtighedsforhold der er væsentlige i forbindelse med rapporteringen. Nogle eksisterende standarder og rammer anvender udtrykket »de vigtigste indvirkninger«, når de henviser til den tærskel, der anvendes til at identificere de indvirkninger, der i ESRS beskrives som »væsentlige indvirkninger«.

43. Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et indvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative indvirkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. Indvirkninger omfatter indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter, samt opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem dens produkter og tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Forretningsforbindelser omfatter forretningsforbindelser i virksomhedens opstrøms-/nedstrøms værdikæde og er ikke begrænset til direkte kontraktforhold.

44. I denne forbindelse omfatter indvirkninger på mennesker eller miljøet indvirkninger, som er forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

45.  Væsentlighed svurderingen af en negativ indvirkning er baseret på den due diligence-proces, der er fastlagt i de internationale instrumenter i FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. For faktiske negative indvirkninger er væsentligheden baseret på indvirkningens alvorsgrad, mens den for potentielle negative indvirkninger er baseret på indvirkningens alvorsgrad og sandsynlighed. Alvorsgraden er baseret på følgende faktorer:

46. For positive indvirkninger er væsentligheden baseret på:

47. Omfanget af finansiel væsentlighed for bæredygtighedsrapportering er en udvidelse af væsentlighedsområdet, der anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal medtages i virksomhedens finansielle regnskaber.

48. Vurderingen af f inansiel væsentlighed omfatter identifikation af oplysninger, der anses for væsentlige for primære brugere af generel finansiel rapportering, når de træffer beslutninger om at stille ressourcer til rådighed for enheden. Navnlig anses oplysninger for at være væsentlige for primære brugere af generel finansiel rapportering, hvis udeladelse, urigtige angivelser eller sløring af disse oplysninger med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, de træffer på grundlag af virksomhedens bæredygtighedsrapport .

49. Et bæredygtighedsforhold er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser eller med rimelighed kan forventes at udløse væsentlige finansielle virkninger for virksomheden. Dette er tilfældet, når et bæredygtighedsforhold skaber risici eller muligheder , som har eller med rimelighed kan forventes at have væsentlig indflydelse på virksomhedens udvikling, finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Risici og muligheder kan stamme fra tidligere begivenheder eller fremtidige begivenheder. Den finansielle væsentlighed af et bæredygtighedsforhold er ikke begrænset til forhold, der ligger inden for virksomhedens kontrol, men omfatter oplysninger om væsentlige risici og muligheder , der kan tilskrives forretningsforbindelser , der ligger uden for rammerne af den konsolidering, som anvendes ved udarbejdelsen af det finansielle regnskab.

50.  Afhængighed af naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer kan være kilder til finansielle risici eller muligheder . Afhængighedsforhold kan udløse virkninger på to måder:

51.  Væsentligheden af risici og muligheder vurderes på grundlag af en kombination af sandsynligheden for, at de opstår, og de finansielle virkningers potentielle omfang.

52. Virksomhedens væsentlighed svurdering kan føre til identifikation af situationer, hvor dens tiltag til at håndtere visse indvirkninger eller risici eller til at drage fordel af visse muligheder i forbindelse med et bæredygtighedsforhold kan have væsentlige negative indvirkninger på eller medføre væsentlige risici i forbindelse med et eller flere andre bæredygtighedsforhold . F.eks.:

53. I sådanne situationer skal virksomheden:

54. Når det er nødvendigt for en korrekt forståelse af dens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder , skal virksomheden opdele de rapporterede oplysninger:

55. Ved fastlæggelsen af et passende opdelingsniveau for rapportering skal virksomheden tage hensyn til den opdeling, der er anvendt i dens væsentlighedsvurdering. Afhængigt af virksomhedens specifikke forhold og omstændigheder kan det være nødvendigt med en opdeling efter dattervirksomhed.

56. Hvis data fra forskellige niveauer eller flere placeringer inden for et niveau aggregeres, skal virksomheden sikre, at denne aggregering ikke skjuler den specificitet og sammenhæng, der er nødvendig for at fortolke oplysningerne. Virksomheden må ikke aggregere væsentlige elementer, der er af forskellig karakter.

57. Når virksomheden fremlægger oplysninger opdelt efter sektorer, skal den anvende ESRS sektorklassifikation, der skal specificeres i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii), i direktiv 2013/34/EU. Når en emnespecifik eller sektorspecifik ESRS kræver, at der vedtages et specifikt opdelingsniveau ved udarbejdelsen af en specifik oplysning, har kravet i den emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS’ forrang.

58. Resultatet af virksomhedens due diligence-proces for bæredygtighed (benævnt »due diligence« i de internationale instrumenter, der er nævnt nedenfor) indgår i virksomhedens vurdering af dens væsentlige indvirkninger , risici og muligheder . ESRS pålægger ikke nogen adfærdsmæssige krav i forbindelse med due diligence. De udvider eller ændrer heller ikke den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer spiller med hensyn til due diligence-praksis.

59. Due diligence er den procedure, hvorved virksomhederne identificerer, forebygger, afbøder og redegør for, hvordan de håndterer de faktiske og potentielle negative indvirkninger på miljøet og de personer, som er forbundet med deres virksomhed. Disse omfatter negative indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Due diligence er en løbende praksis, der reagerer på og kan udløse ændringer i virksomhedens strategi, forretningsmodel, aktiviteter, forretningsforbindelser, drift, indkøb og salg. Denne proces er beskrevet i de internationale instrumenter i FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

60. Disse internationale instrumenter identificerer en række trin i due diligence-proceduren, herunder identifikation og vurdering af negative indvirkninger, som er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms-/nedstrømsværdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Hvis virksomheden ikke kan håndtere alle indvirkninger på én gang, giver due diligence-processen mulighed for at prioritere indsatsen på grundlag af alvorsgraden og sandsynligheden for indvirkningerne. Det er dette aspekt af due diligence-processen, der ligger til grund for vurderingen af væsentlige indvirkninger (se afsnit 3.4 i denne standard). Identifikationen af væsentlige indvirkninger understøtter også identifikationen af væsentlige bæredygtigheds risici og - muligheder , som ofte er et produkt af sådanne indvirkninger.

61. De centrale elementer i due diligence afspejles direkte i oplysningskravene i ESRS 2 og i de emnespecifikke ESRS som illustreret nedenfor:

62.  Bæredygtighedsrapporten skal gælde for den samme rapporterende virksomhed som det finansielle regnskab. Hvis f.eks. den rapporterende virksomhed er et moderselskab, der er forpligtet til at udarbejde et konsolideret finansielt regnskab, vil bæredygtighedsrapporter være for koncernen. Dette krav finder ikke anvendelse, hvis den rapporterende virksomhed ikke er forpligtet til at udarbejde et finansielt regnskab, eller hvis den rapporterende virksomhed er ved at udarbejde konsolideret bæredygtighedsrapportering i henhold til artikel 48i i direktiv 2013/34/EU.

63. Oplysningerne om den rapporterende virksomhed i bæredygtighedsrapporten skal udvides til at omfatte oplysninger om de væsentlige indvirkninger , risici og muligheder , der er forbundet med virksomheden gennem dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i opstrøms-/nedstrømsværdikæden (»værdikædeoplysninger«). Ved udvidelsen af oplysningerne om den rapporterende virksomhed skal virksomheden medtage væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde:

64. Punkt 63 kræver ikke oplysninger om hver eneste aktør i værdikæden , men kun medtagelse af væsentlige oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden . Forskellige bæredygtighedsforhold kan være væsentlige i forhold til forskellige dele af virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde. Oplysningerne skal udvides til kun at omfatte værdikædeoplysninger, som er forbundet med de dele af værdikæden, for hvilke forholdet er væsentligt.

65. Virksomheden skal medtage væsentlige værdikæde oplysninger, når dette er nødvendigt for:

66. Ved fastlæggelsen af, på hvilket niveau inden for dens egne aktiviteter og dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde et væsentligt bæredygtighedsforhold opstår, skal virksomheden anvende sin vurdering af indvirkninger , risici og muligheder i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed (se kapitel 3 i denne standard).

67. Når associerede virksomheder eller joint ventures, som rent regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode eller pro rata-konsolideres i det finansielle regnskab, indgår i virksomhedens værdikæde, f.eks. leverandører, skal virksomheden medtage oplysninger vedrørende disse associerede virksomheder eller joint ventures i overensstemmelse med punkt 63 i overensstemmelse med den metode, der anvendes for de andre forretningsforbindelser i værdikæden. I dette tilfælde er data fra den associerede virksomhed eller joint venturet ved fastlæggelsen af indvirknings indikatorer ikke begrænset til de kapitalandele, som besiddes, men skal tages i betragtning på grundlag af de indvirkninger, der er forbundet med virksomhedens produkter og tjenesteydelser gennem dens forretningsforbindelser.

68. Virksomhedens evne til at indhente de nødvendige oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden kan variere afhængigt af forskellige faktorer som virksomhedens kontraktlige aftaler, omfanget af den kontrol, den udøver med de transaktioner, der ikke er omfattet af konsolideringen, og dens købekraft. Når virksomheden ikke har mulighed for at kontrollere aktiviteterne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde og sine forretningsforbindelser, kan det være mere udfordrende at indhente værdikædeoplysninger.

69. Der er omstændigheder, hvor virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om sin opstrøms-/nedstrøms værdikæde som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette. Under disse omstændigheder skal virksomheden foretage et skøn over de oplysninger, der skal rapporteres om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, ved at anvende alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som f.eks. sektorgennemsnitsdata og andre proxies.

70. Det kan også være en udfordring at indhente værdikæde oplysninger i tilfælde af SMV'er og andre enheder i opstrøms-/nedstrømsværdikæden, der ikke er omfattet af den bæredygtighedsrapportering, der kræves i henhold til artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (se ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder).

71. Med hensyn til politikker , tiltag og mål skal virksomhedens rapportering omfatte oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden , i det omfang disse politikker, tiltag og mål involverer aktører i værdikæden . Med hensyn til indikatorer kan virksomheden i mange tilfælde, navnlig for miljøforhold, for hvilke der foreligger tilnærmede værdier, være i stand til at opfylde rapporteringskravene uden at indsamle data fra aktørerne i sin opstrøms-/nedstrømsværdikæde, f.eks. ved beregningen af virksomhedens scope 3-emissioner.

72. Indregning af skøn foretaget ved hjælp af sektorgennemsnitsdata eller andre proxyværdier må ikke resultere i oplysninger, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se kapitel 2 og afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet i denne standard).

73. Rapporteringsperioden for virksomhedens bæredygtighedsrapport skal være i overensstemmelse med perioden for det finansielle regnskab.

74. Virksomheden skal i sin bæredygtighedsrapport etablere passende forbindelser mellem retrospektive og fremadrettede oplysninger, når det er relevant, for at fremme en klar forståelse af, hvordan historiske oplysninger vedrører fremtidsorienterede oplysninger.

75. Et basisår er den historiske referencedato eller -periode, for hvilken der foreligger oplysninger, og som efterfølgende oplysninger kan sammenlignes med over tid.

76. Virksomheden skal fremlægge sammenlignelige oplysninger for basisåret for beløb rapporteret i den aktuelle periode, når udviklingen og fremskridtene hen imod et mål rapporteres, medmindre det relevante oplysningskrav allerede definerer, hvordan fremskridt skal rapporteres. Virksomheden kan også medtage historiske oplysninger om opnåede milepæle mellem basisåret og rapporteringsperioden, hvis dette er relevant.

77. Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedsrapport skal virksomheden vedtage følgende tidsintervaller ved udgangen af rapporteringsperioden:

78. Virksomheden skal anvende en yderligere opdeling for den langsigtede tidshorisont, når der forventes indvirkninger eller tiltag over en periode på mere end fem år, hvis det er nødvendigt for at give relevante oplysninger til brugerne af bæredygtighedsrapporter .

79. Hvis der kræves forskellige definitioner af mellem- eller langsigtede tidshorisonter for specifikke oplysningsposter i andre ESRS, har definitionerne i disse ESRS’ forrang.

80. Der kan være omstændigheder, hvor anvendelsen af de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i punkt 77, resulterer i ikkerelevante oplysninger, fordi virksomheden anvender en anden definition af i) sine processer til identifikation og håndtering af væsentlige indvirkninger , risici og muligheder eller ii) definitionen af sine tiltag og fastsættelsen af mål . Disse omstændigheder kan skyldes branchespecifikke karakteristika som likviditet og konjunkturforløb, kapitalinvesteringernes forventede varighed, de tidshorisonter, inden for hvilke brugerne af bæredygtighedsrapporter foretager deres vurderinger, eller de planlægningshorisonter, der typisk anvendes i virksomhedens industri til beslutningstagning. Under disse omstændigheder kan virksomheden anvende en anden definition af mellem- og/eller langsigtede tidshorisonter (jf. ESRS 2 BP-2, punkt 9).

81. Henvisninger til »kortsigtet«, »mellemsigtet« og »langsigtet« i ESRS henviser til den tidshorisont, som virksomheden har fastsat i henhold til bestemmelserne i punkt 77-80.

82. Dette kapitel indeholder generelle krav, der skal anvendes ved udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger.

83. Virksomheden skal fremlægge sammenlignelige oplysninger for den foregående periode for alle kvantitative indikatorer og pengebeløb, der er oplyse i den aktuelle periode. Hvis det er relevant for forståelsen af den aktuelle periodes bæredygtighedsrapport , skal virksomheden også fremlægge sammenlignelige oplysninger med henblik på beskrivende oplysninger.

84. Hvis virksomheden rapporterer sammenlignelige oplysninger, der afviger fra de oplysninger, der er rapporteret i den foregående periode, skal den oplyse:

85. I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at korrigere sammenlignelige oplysninger for et eller flere tidligere regnskabsår for at opnå sammenlignelighed med det aktuelle regnskabsår. For eksempel er data muligvis ikke blevet indsamlet i de(n) tidligere periode(er) på en måde, der gør det muligt enten at anvende en ny definition af en indikator eller et mål med tilbagevirkende kraft eller at korrigere en fejl i en tidligere periode med tilbagevirkende kraft, og det kan være praktisk umuligt at gendanne oplysningerne (se ESRS 2 BP-2). Hvis det ikke er praktisk muligt at justere sammenlignelige oplysninger for en eller flere tidligere perioder, skal virksomheden oplyse dette.

86. Når en ESRS kræver, at virksomheden fremlægger mere end én sammenligningsperiode for en indikator eller et datapunkt, har kravene i den pågældende ESRS’ forrang.

87. Når kvantitative indikatorer og pengebeløb, herunder oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden (se kapitel 5 i denne standard), ikke kan måles direkte og kun kan estimeres, kan der opstå måleusikkerhed.

88. En virksomhed skal fremlægge oplysninger, der gør det muligt for brugerne at forstå de væsentligste usikkerhedsfaktorer, der påvirker de kvantitative indikatorer og pengebeløb, som rapporteres i dens bæredygtighedsrapport.

89. Anvendelsen af rimelige antagelser og skøn, herunder scenarie - eller følsomhedsanalyser, er en væsentlig del af udarbejdelsen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger og undergraver ikke nytten af disse oplysninger, forudsat at antagelserne og skønnene beskrives og forklares nøjagtigt. Selv en høj måleusikkerhed vil ikke nødvendigvis forhindre en sådan antagelse eller et sådant skøn i at give nyttige oplysninger eller opfylde oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard).

90. De data og antagelser, der anvendes ved udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, skal så vidt muligt stemme overens med de tilsvarende finansielle data og antagelser, der er anvendt i virksomhedens finansielle regnskaber.

91. Nogle ESRS kræver offentliggørelse af oplysninger såsom forklaringer om mulige fremtidige begivenheder, der har usikre udfald. Ved vurderingen af, om oplysninger om sådanne mulige fremtidige begivenheder er væsentlige, skal virksomheden henvise til kriterierne i kapitel 3 i denne standard og tage hensyn til:

92. Ved vurderingen af de mulige udfald skal virksomheden tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder oplysninger om udfald med lav sandsynlighed og store indvirkninger, som, når de aggregeres, kan blive væsentlige. Virksomheden kan f.eks. være udsat for flere indvirkninger eller risici, som hver især kan forårsage den samme type forstyrrelser, såsom forstyrrelser i virksomhedens forsyningskæde. Oplysninger om en individuel risikokilde er muligvis ikke væsentlige, hvis det er højst usandsynligt, at der vil opstå forstyrrelser fra denne kilde. Oplysninger om den samlede risiko for afbrydelse af forsyningskæden fra alle kilder kan dog være væsentlige (se ESRS 2 BP-2).

93. I nogle tilfælde kan virksomheden modtage oplysninger efter rapporteringsperioden, men inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i forhold, der eksisterer ved periodens udløb, skal virksomheden, hvis det er relevant, ajourføre estimater og bæredygtighedsoplysninger i lyset af de nye oplysninger.

94. Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i væsentlige transaktioner, andre hændelser og forhold, der opstår efter udgangen af rapporteringsperioden, skal virksomheden, hvis det er relevant, fremlægge beskrivende oplysninger om forekomsten, arten og de potentielle konsekvenser af disse begivenheder efter årets udgang.

95. Definitionen og beregningen af indikatorer , herunder indikatorer, der anvendes til at fastsætte mål og monitorere fremskridt hen imod dem, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal oplyse justerede sammenligningstal, medmindre dette ikke er praktisk muligt (se ESRS 2 BP-2), når den har:

96. Virksomheden skal korrigere væsentlige fejl i tidligere regnskabsår ved at tilpasse sammenligningsbeløbene for de(n) tidligere periode(r), der er oplyst, medmindre det er praktisk umuligt at gøre dette. Dette krav omfatter ikke rapporteringsperioder før det første år, hvor virksomheden anvender ESRS.

97. Fejl i en foregående periode er udeladelser fra og ukorrekte angivelser i virksomhedens bæredygtighedsrapport for en eller flere foregående perioder. Sådanne fejl skyldes manglende eller forkert anvendelse af pålidelige oplysninger, som:

98. Sådanne fejl omfatter: virkningerne af matematiske fejl, fejl ved anvendelsen af definitionerne for indikatorer eller mål , forglemmelser eller fejlfortolkninger af fakta og svig.

99. Potentielle fejl i den aktuelle periode, der opdages i denne periode, korrigeres, inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Væsentlige fejl opdages dog undertiden først i en efterfølgende periode.

100. Når det i praksis ikke er muligt at fastslå betydningen af en fejl for alle tidligere angivne perioder, skal virksomheden tilpasse de sammenlignelige oplysninger for at korrigere fejlen fra den tidligst mulige dato. Ved korrektion af oplysninger for et tidligere regnskabsår må virksomheden ikke bruge »bagklogskab« til at fremsætte antagelser om, hvad ledelsens intentioner ville have været i et tidligere regnskabsår, eller til at foretage skøn over de beløb, der er oplyst i et tidligere regnskabsår. Dette krav gælder for korrektion af både bagudskuende og fremadskuende oplysninger.

101. Der sondres mellem korrektion af fejl og ændringer i skøn. Det kan være nødvendigt at revurdere skønnene, når der foreligger yderligere oplysninger (se ESRS 2 BP-2).

102. Når virksomheden rapporterer på konsolideret niveau, skal den foretage sin vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder for hele den konsoliderede koncern, uanset dens koncernretlige struktur. Den skal sikre, at alle dattervirksomheder er dækket på en måde, der giver mulighed for upartisk identifikation af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Kriterier og tærskler for vurdering af en indvirkning, risiko eller mulighed som væsentlig fastlægges på grundlag af kapitel 3 i denne standard.

103. Hvis virksomheden identificerer betydelige forskelle mellem væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens dattervirksomheder, skal virksomheden give en fyldestgørende beskrivelse af den eller de pågældende dattervirksomheders indvirkninger, risici og muligheder, alt efter hvad der er relevant.

104. Ved vurderingen af, om forskellene mellem væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige indvirkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens dattervirksomheder er betydelige, kan virksomheden tage hensyn til andre omstændigheder, f.eks. om dattervirksomheden eller dattervirksomhederne opererer i en anden sektor end resten af koncernen, eller de omstændigheder, der er afspejlet i afsnit 3.7 Opdelingsniveau.

105. Virksomheden er ikke forpligtet til at fremlægge klassificerede informationer eller følsomme informationer , selv om sådanne oplysninger anses for væsentlige.

106. I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger om sin strategi , sine planer og tiltag kan virksomheden, hvis en bestemt viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, er relevant for at opfylde målet med et oplysningskrav, undlade at give denne specifikke oplysning, hvis den:

107. Hvis virksomheden udelader klassificerede informationer eller følsomme informationer eller en specifik viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, fordi disse informationer eller denne viden opfylder kriterierne i foregående punkt, skal den overholde den pågældende oplysningspligt ved at videregive alle andre krævede oplysninger.

108. Virksomheden skal gøre enhver rimelig indsats for at sikre, at den samlede relevans af den pågældende offentliggørelse ikke begrænses ud over udeladelsen af de klassificerede informationer eller følsomme informationer eller af den specifikke viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater.

109. Når der rapporteres om muligheder , bør offentliggørelsen bestå af beskrivende oplysninger, der gør det muligt for læseren at forstå muligheden for virksomheden eller hele sektoren. Ved rapportering om muligheder skal virksomheden tage hensyn til væsentligheden af de oplysninger, der skal fremlægges. I den forbindelse skal den bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:

110. Dette kapitel danner grundlag for fremlæggelsen af de oplysninger om bæredygtighedsforhold , der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (dvs. bæredygtighedsrapporten ) i virksomhedens ledelsesberetning. Sådanne oplysninger fremlægges i et særligt afsnit i ledelsesberetningen, der er identificeret som bæredygtighedsrapporten. Tillæg F Eksempel på ESRS-bæredygtighedsrapportens struktur i denne standard giver et illustrativt eksempel på en bæredygtighedsrapport struktureret i overensstemmelse med kravene i dette kapitel.

111. Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges:

112. Bortset fra muligheden for at indarbejde oplysninger ved henvisning i overensstemmelse med afsnit 9.1 Indarbejdelse ved henvisning til denne standard skal virksomheden rapportere alle de relevante oplysninger, der kræves af ESRS i overensstemmelse med kapitel 1 i denne standard, i et særligt afsnit i ledelsesberetningen.

113. Virksomheden skal i sin bæredygtighedsrapport medtage de oplysninger i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ( 8 ) og Kommissionens delegerede forordninger, der præciserer indholdet af og andre forhold ved disse oplysninger. Virksomheden skal sikre, at disse oplysninger kan identificeres særskilt i bæredygtighedsrapporten. Oplysningerne vedrørende hvert af de miljømål, der er defineret i klassificeringsforordningen, skal fremlægges samlet i en klart identificerbar del af miljøafsnittet i bæredygtighedsrapporten. Disse oplysninger er ikke omfattet af bestemmelserne i ESRS med undtagelse af dette punkt og punkt 115, første punktum, i denne standard.

114. Hvis virksomheden i sin bæredygtighedsrapport medtager yderligere oplysninger, der stammer fra i) anden lovgivning, som kræver, at virksomheden fremlægger bæredygtighedsoplysninger, eller ii) almindeligt accepterede standarder og rammer for bæredygtighedsrapportering, herunder ikkeobligatorisk vejledning og sektorspecifik vejledning, der er offentliggjort af andre standardiseringsorganer (f.eks. teknisk materiale udstedt af International Sustainability Standards Board eller Global Reporting-initiativet), skal sådanne oplysninger:

115. Virksomheden skal strukturere sin bæredygtighedsrapport i fire dele i følgende rækkefølge: generelle oplysninger, miljøoplysninger (herunder offentliggørelse i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852), sociale oplysninger og ledelsesoplysninger. I overensstemmelse med bestemmelsen i afsnit 3.6 Væsentlige indvirkninger eller risici som følge af tiltag til håndtering af bæredygtighedsforhold i denne standard kan virksomheden, når oplysningerne i én del indeholder oplysninger, der skal rapporteres i en anden del, henvise til oplysninger, der fremlægges i en anden del, for at undgå overlapninger. Virksomheden kan anvende den detaljerede struktur, der er illustreret i tillæg F til denne standard.

116. De oplysninger, der kræves i sektorspecifikke ESRS, grupperes efter rapporteringsområde og, hvor det er relevant, efter bæredygtighedsemne. De skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 og de tilsvarende emnespecifikke ESRS.

117. Hvis virksomheden udarbejder væsentlige enhedsspecifikke oplysninger i overensstemmelse med punkt 11, skal den rapportere disse oplysninger sammen med de mest relevante ikkesektorspecifikke og sektorspecifikke oplysninger.

118. Virksomheden skal fremlægge oplysninger, der sætter brugerne af dens bæredygtighedsrapport i stand til at forstå forbindelserne mellem de forskellige oplysninger i erklæringen og forbindelserne mellem oplysningerne i bæredygtighedsrapporten og andre oplysninger, som virksomheden fremlægger i andre dele af sin virksomhedsrapportering.

119. Forudsat at betingelserne i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedsrapporten ved henvisning til:

120. Virksomheden kan indarbejde oplysninger ved henvisning til de dokumenter eller dele af dokumenter, der er anført i punkt 119, forudsat at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning:

121. Forudsat at de betingelser, der er fastsat i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i oplysningskravene i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedsrapporten med henvisning til virksomhedens rapport, der er udarbejdet i henhold til EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) forordning (EU) nr. 1221/2009 ( 12 ). I så fald skal virksomheden sikre, at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning, udarbejdes på samme grundlag for udarbejdelse af ESRS-oplysninger, herunder omfanget af konsolidering og behandling af værdikæde oplysninger.

122. Når virksomheden udarbejder sin bæredygtighedsrapport og anvender indarbejdelse ved henvisning, skal den tage hensyn til den overordnede sammenhæng mellem de indberettede oplysninger og sikre, at indarbejdelsen ved henvisning ikke forringer bæredygtighedsrapportens læsbarhed. Tillæg G Eksempel på indarbejdelse ved henvisning til denne standard er et illustrativt eksempel på indarbejdelse ved henvisning (se ESRS 2 BP-2).

123. Virksomheden skal beskrive relationerne mellem de forskellige oplysninger. Dette kan kræve, at beskrivende oplysninger om håndtering af ledelse, strategi og risici kædes sammen med relaterede indikatorer og mål . Ved fremlæggelse af tilknyttede oplysninger kan virksomheden f.eks. være nødt til at forklare indvirkningen eller den sandsynlige indvirkning af sin strategi på sit finansielle regnskab eller finansielle planer eller redegøre for, hvordan dens strategi hænger sammen med de indikatorer og mål, der anvendes til at måle fremskridt i forhold til resultater. Desuden kan virksomheden være nødt til at redegøre for, hvordan dens anvendelse af naturressourcer og ændringer i dens forsyningskæde kan forstærke, ændre eller reducere dens væsentlige indvirkninger , risici og muligheder . Det kan være nødvendigt at sammenkæde disse oplysninger med de aktuelle eller forventede finansielle virkninger for dens produktionsomkostninger, med dens strategiske reaktion for at afbøde sådanne indvirkninger eller risici og med dens tilknyttede investering i nye aktiver. Virksomheden kan også være nødt til at knytte beskrivende oplysninger til de tilhørende indikatorer og mål og til oplysningerne i det finansielle regnskab. Oplysninger, der beskriver forbindelserne, skal være klare og kortfattede.

124. Når bæredygtighedsrapporten omfatter pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en tærskelværdi for væsentlighed , og som angives i det finansielle regnskab (direkte sammenhæng mellem de oplysninger, der fremlægges i bæredygtighedsrapporten, og de oplysninger, der fremlægges i det finansielle regnskab), skal virksomheden medtage en henvisning til det relevante afsnit i sit finansielle regnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes.

125.  Bæredygtighedsrapporten kan omfatte pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en tærskelværdi for væsentlighed , og som enten er en aggregering af eller en del af pengebeløb eller kvantitative data, der fremlægges i virksomhedens finansielle regnskab (indirekte sammenhæng mellem de oplysninger, der fremlægges i bæredygtighedsrapporten, og de oplysninger, der fremlægges i det finansielle regnskab). Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden forklare, hvordan disse beløb eller datapunkter i bæredygtighedsrapporten vedrører de mest relevante beløb i det finansielle regnskab. Denne oplysning skal indeholde en henvisning til den post og/eller de relevante afsnit i det finansielle regnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes. Hvis det er relevant, kan der foretages en afstemning, og den kan fremlægges i skemaform.

126. I tilfælde af oplysninger, der ikke er omfattet af punkt 124 og 125, skal virksomheden på grundlag af en tærskelværdi for væsentlighed redegøre for overensstemmelsen mellem væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger, der indgår i dens bæredygtighedsrapport , med de tilsvarende data, antagelser og kvalitative oplysninger i det finansielle regnskab. Dette kan forekomme, når bæredygtighedsrapporten omfatter:

127. Konsistensen som krævet i punkt 126 skal ligge på niveauet for et enkelt datapunkt og skal omfatte en henvisning til den relevante post eller det relevante afsnit i noterne til det finansielle regnskab. Hvis væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger ikke er konsistente, skal virksomheden angive dette og forklare årsagen hertil.

128. Eksempler på punkter, for hvilke forklaringen i punkt 126 er påkrævet, er:

129. Emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS kan omfatte krav om at medtage afstemninger eller illustrere konsistensen af data og antagelser for specifikke oplysningskrav. I sådanne tilfælde har kravene i disse ESRS’ forrang.

130. Efterhånden som der udvikles yderligere oplysningskrav, forventes der at ske en udvikling i omfanget af bæredygtighedsforhold , der omfattes af ESRS. Behovet for enhedsspecifikke oplysninger vil derfor sandsynligvis falde over tid, navnlig som følge af den fremtidige vedtagelse af sektorspecifikke standarder.

131. Når virksomheden definerer sine enhedsspecifikke oplysninger, kan den vedtage overgangsforanstaltninger for udarbejdelsen heraf i de første tre års bæredygtighedsrapporter , hvorved den som en prioritet kan:

132. I de første tre år af virksomhedens bæredygtighedsrapportering efter ESRS skal virksomheden, hvis ikke alle de nødvendige oplysninger om dens opstrøms-/nedstrøms værdikæde er tilgængelige, redegøre for de bestræbelser, der er gjort for at indhente de nødvendige oplysninger om dens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, årsagerne til, at ikke alle de nødvendige oplysninger kunne indhentes, og dens planer om at indhente de nødvendige oplysninger i fremtiden.

133. For at tage hensyn til de vanskeligheder, som virksomhederne kan støde på i forbindelse med indsamling af oplysninger fra aktører i hele deres værdikæde , og for at begrænse byrden for SMV'er i værdikæden gælder følgende i de første tre år af virksomhedens bæredygtighedsrapportering efter ESRS:

134. Punkt 132 og 133 finder anvendelse, uanset om den relevante aktør i værdikæden er en SMV eller ej.

135. Fra og med det fjerde år af sin rapportering i henhold til ESRS skal virksomheden medtage oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden i henhold til punkt 63. I denne forbindelse vil de oplysninger, som kræves i henhold til ESRS fra SMV'er i virksomhedens opstrøms-/nedstrømsværdikæde, ikke overstige indholdet af fremtidige ESRS for børsnoterede SMV'er.

136. For at lette førstegangsanvendelsen af denne standard er virksomheden ikke forpligtet til at fremlægge de sammenlignelige oplysninger, der kræves i afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignelige oplysninger i det første år af udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten i henhold til ESRS. For oplysningskrav, der er anført i tillæg C, Liste over krav om indfasning af oplysninger, finder denne overgangsbestemmelse anvendelse med henvisning til det første år med obligatorisk anvendelse af kravet om indfasning af oplysninger.

137. Tillæg C Liste over krav til indfasning af oplysninger i denne standard indeholder indfasningsbestemmelser for oplysningskravene eller datapunkterne for oplysningskrav i ESRS, som kan udelades, eller som ikke finder anvendelse i det eller de første år af udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten i henhold til ESRS.

AR 1. De enhedsspecifikke oplysninger skal sætte brugere i stand til at forstå virksomhedens indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold.

AR 2. Ved udarbejdelsen af enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden sikre:

AR 3. Ved vurderingen af anvendeligheden af indikatorer til inklusion i de enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden tage hensyn til:

AR 4. Ved udarbejdelsen af sine enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden nøje overveje:

AR 5. Yderligere vejledning i udvikling af enhedsspecifikke oplysninger kan findes ved at overveje de oplysninger, der kræves i henhold til emnespecifikke ESRS, og som omhandler lignende bæredygtighedsforhold .

AR 6. Ud over de kategorier af interessenter, der er anført i punkt 22, er fælles kategorier af interessenter : ansatte og andre arbejdstagere, leverandører , forbrugere , kunder, slutbrugere , lokalsamfund og personer i sårbare situationer samt offentlige myndigheder, herunder reguleringsmyndigheder, tilsynsmyndigheder og centralbanker.

AR 7. Naturen kan betragtes som en tavs interessent . I så fald kan økologiske data og data om bevarelse af arter understøtte virksomhedens væsentlighed svurdering.

AR 8.  Væsentlighed svurderingen er baseret på en dialog med de berørte interessenter. Virksomheden kan involvere berørte interessenter eller deres repræsentanter (såsom ansatte eller fagforeninger) samt med brugere af bæredygtighedsrapportering og andre eksperter for at give input eller feedback om sine konklusioner vedrørende virksomhedens væsentlige indvirkninger , risici og muligheder .

AR 9. Ved vurderingen af indvirkningsvæsentlighed og fastlæggelsen af de væsentlige forhold, der skal rapporteres, skal virksomheden tage hensyn til følgende tre trin:

AR 10. Alvorsgraden bestemmes af følgende faktorer:

AR 11. Ethvert af de tre karakteristika (skala, omfang og uoprettelig karakter) kan gøre en negativ indvirkning alvorlig. I tilfælde af en potentiel negativ indvirkning på menneskerettighederne vejer alvorsgraden af indvirkningen tungere end sandsynligheden herfor.

AR 12. Som eksempler kan nævnes:

AR 13. Følgende er eksempler på, hvordan indvirkninger og afhængighedsforhold er kilder til risici eller muligheder :

AR 14. Indkredsningen af risici og muligheder , der har eller med rimelighed kan forventes at have indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt, er udgangspunktet for vurderingen af finansiel væsentlighed . I denne forbindelse skal virksomheden tage hensyn til:

AR 15. Når virksomheden har identificeret sine risici og muligheder , afgør den, hvilke af dem der er væsentlige for rapporteringen. Dette baseres på en kombination af i) sandsynligheden for forekomst og ii) det potentielle omfang af finansielle virkninger bestemt på grundlag af passende tærskler. I denne fase skal den tage hensyn til, i hvilket omfang disse risici og muligheder bidrager til de finansielle virkninger på kort, mellemlang og lang sigt, baseret på:

AR 16. Når virksomheden foretager sin væsentlighed svurdering, skal den tage hensyn til følgende liste over bæredygtighedsforhold , der er omfattet af emnespecifikke ESRS. Når et givet bæredygtighedsforhold på denne liste vurderes at være væsentligt som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering (se ESRS 2 IRO-1), skal virksomheden rapportere i overensstemmelse med de tilsvarende oplysningskrav i de relevante emnespecifikke ESRS. Anvendelsen af denne liste er ikke en erstatning for processen med at fastlægge væsentlige forhold. Denne liste er et redskab til at understøtte virksomhedens væsentlighedsvurdering. Virksomheden skal stadig tage hensyn til sine egne særlige omstændigheder, når den fastlægger sine væsentlige forhold. Virksomheden skal, om nødvendigt, også udarbejde enhedsspecifikke oplysninger om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder , der ikke er omfattet af ESRS, som beskrevet i punkt 11 i denne standard.

AR 17. Når virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om opstrøms-/nedstrøms værdikæden som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette, skal den anslå de oplysninger, der skal rapporteres, ved hjælp af alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som virksomheden har til rådighed på rapporteringsdatoen, uden unødige omkostninger eller bestræbelser. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, interne og eksterne oplysninger såsom data fra indirekte kilder, sektorgennemsnitsdata, stikprøveanalyser, markeds- og peer-gruppedata, andre proxyer eller udgiftsbaserede data.

AR 18. Som illustration for punkt 115 i afsnit 8.2, Bæredygtighedsrapportens indhold og struktur i denne standard, kan den virksomhed, der dækker miljømæssige og sociale forhold inden for samme politik , krydshenvise. Det betyder, at virksomheden kan rapportere om politikken i sine miljøoplysninger og krydshenvise til den fra de relevante sociale oplysninger eller omvendt. En konsolideret fremlæggelse af politikker på tværs af emnerne er tilladt.

QC 1. Bæredygtighedsoplysninger er relevante, når de kan gøre en forskel i brugernes beslutninger ud fra en dobbelt væsentlighed stilgang (se kapitel 3 i denne standard).

QC 2. Oplysninger kan gøre en forskel i en beslutning, selv om nogle brugere vælger ikke at drage fordel heraf eller allerede har kendskab til dem fra andre kilder. Bæredygtighedsoplysninger kan påvirke brugernes beslutninger, hvis de har prædiktiv værdi, verifikationsværdi eller begge dele. Oplysninger har en prognoseværdi, hvis de kan anvendes som input til de processer, som brugerne anvender til at forudsige fremtidige resultater. Bæredygtighedsoplysninger behøver ikke at være en forudsigelse eller prognose for at have en prognoseværdi, men har snarere en prognoseværdi, hvis de anvendes af brugerne til at udarbejde deres egne forudsigelser.

QC 3. Oplysninger har bekræftende værdi, hvis de giver feedback om (bekræftede eller ændrede) tidligere evalueringer.

QC 4. Væsentlighed er et enhedsspecifikt aspekt af relevans baseret på arten eller omfanget eller begge dele af de poster, som oplysningerne vedrører, som vurderet i forbindelse med virksomhedens bæredygtighedsrapportering (se kapitel 3 i denne standard).

QC 5. For at være nyttig skal oplysningerne ikke kun repræsentere relevante fænomener, men også give et retvisende billede af indholdet af de fænomener, som de angiveligt beskriver. Retvisende beskrivelse kræver, at oplysningerne er i) fuldstændige, ii) neutrale og iii) nøjagtige.

QC 6. En fuldstændig afbildning af en indvirkning, en risiko eller en mulighed omfatter alle væsentlige oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne kan forstå denne indvirkning, risiko eller mulighed. Dette omfatter, hvordan virksomheden har tilpasset sin strategi, risikohåndtering og ledelse som reaktion på denne indvirkning, risiko eller mulighed, samt de indikatorer , der er udpeget til at fastsætte mål og måle resultater.

QC 7. En neutral fremstilling er uden forudindtagethed i udvælgelsen eller offentliggørelsen af oplysninger. Oplysninger er neutrale, hvis de ikke vinkles, vægtes, fremhæves, fjernes eller på anden måde manipuleres for at gøre det mere sandsynligt, at brugerne vil modtage disse oplysninger positivt eller negativt. De skal være afbalanceret, så de dækker gunstige/positive og ugunstige/negative aspekter. Både negative og positive væsentlige indvirkninger set ud fra perspektivet indvirkningsvæsentlighed samt væsentlige risici og muligheder set ud fra perspektivet finansiel væsentlighed skal gives lige stor opmærksomhed. Alle bæredygtighedsoplysninger vedrørende bestræbelser, f.eks. mål eller planer, skal dække både bestræbelser og faktorer, der kan forhindre virksomheden i at nå disse bestræbelser, med henblik på at opnå en neutral fremstilling.

QC 8. Neutraliteten skal understøttes af udøvelse af forsigtighed, dvs. at udvise forsigtighed, når der foretages vurderinger under usikre forhold. Oplysninger må ikke modregnes eller kompenseres for at gøre dem neutrale. Udøvelsen af forsigtighed betyder, at mulighederne ikke er overvurderet, og at risiciene ikke er undervurderet. Tilsvarende giver udøvelsen af forsigtighed ikke mulighed for undervurdering af muligheder eller overvurdering af risici. Virksomheden kan fremlægge nettooplysninger ud over bruttoværdierne, hvis en sådan fremlæggelse ikke skjuler relevante oplysninger og indeholder en klar redegørelse for virkningerne af og årsagerne til modregningen.

QC 9. Oplysningerne kan være nøjagtige uden at være fuldstændig præcise i alle henseender. Nøjagtige oplysninger indebærer, at virksomheden har gennemført passende procedurer og intern kontrol for at undgå væsentlige fejl eller væsentlige ukorrekte angivelser. Som sådan skal estimater fremlægges med klar vægt på deres mulige begrænsninger og den dermed forbundne usikkerhed (se afsnit 7.2 i denne standard). Omfanget af den nødvendige og opnåelige præcision og de faktorer, der gør oplysningerne nøjagtige, afhænger af oplysningernes art og arten af de forhold, de omhandler. Nøjagtighed kræver f.eks.:

QC 10. Bæredygtighedsoplysninger er sammenlignelige, når de kan sammenlignes med oplysninger fra virksomheden i tidligere perioder og med oplysninger fra andre virksomheder, navnlig virksomheder med lignende aktiviteter eller aktiviteter inden for samme branche. Et referencepunkt for sammenligning kan være et mål, en basislinje (»baseline«), et industribenchmark, sammenlignelige oplysninger fra enten andre virksomheder eller fra en internationalt anerkendt organisation osv.

QC 11. Konsistens hænger sammen med, men er ikke den samme som sammenlignelighed. Konsistens henviser til virksomhedens og andre virksomheders anvendelse af de samme tilgange eller metoder til det samme bæredygtighedsforhold fra periode til periode. Konsistens bidrager til at nå målet om sammenlignelighed.

QC 12. Sammenlignelighed er ikke ensartethed. For at oplysninger kan sammenlignes, skal ens komponenter se ens ud, og forskellige komponenter skal se forskellige ud. Sammenligneligheden af bæredygtighedsoplysninger forbedres ikke ved at få forskellige ting til at se ens ud, lige så lidt som det forbedres ved at få ens ting til at se forskellige ud.

QC 13. Verificerbarhed bidrager til at give brugerne tillid til, at oplysningerne er fuldstændige, neutrale og nøjagtige. Bæredygtighedsoplysninger er verificerbare, hvis det er muligt at underbygge selve oplysningerne eller de input, der er anvendt til at udlede dem.

QC 14. Verificerbarhed betyder, at forskellige kvalificerede og uafhængige observatører kan nå til enighed om, om end ikke nødvendigvis fuldstændigt, at en bestemt afbildning er en retvisende beskrivelse. Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges på en måde, der øger deres verificerbarhed, f.eks. ved:

QC 15. Nogle bæredygtighedsoplysninger vil være i form af forklaringer eller fremadrettede oplysninger. Disse oplysninger kan underbygges ved loyalt at gengive f.eks. virksomhedens strategier, planer og risikoanalyser på et faktuelt grundlag. For at hjælpe brugerne med at beslutte, om de vil anvende sådanne oplysninger, skal virksomheden beskrive de underliggende antagelser og metoder til fremlæggelse af oplysningerne samt andre faktorer, der udgør dokumentation for, at de afspejler virksomhedens faktiske planer eller beslutninger.

QC 16. Bæredygtighedsoplysninger er forståelige, når de er klare og kortfattede. Forståelige oplysninger gør det muligt for enhver rimelig kyndig bruger let at forstå de oplysninger, der formidles.

QC 17. For at bæredygtighedsoplysninger bliver kortfattede, skal de a) undgå generiske »standardoplysninger«, som ikke er specifikke for virksomheden, b) undgå unødvendig overlapning af oplysninger, herunder oplysninger, der også fremgår af det finansielle regnskab, og c) anvende et klart sprog og velstrukturerede sætninger og afsnit. Kortfattede oplysninger må kun indeholde væsentlige oplysninger. Supplerende oplysninger, der forelægges i henhold til punkt 114, skal gives på en sådan måde, at man undgår at skjule væsentlige oplysninger.

QC 18. Klarheden kan forbedres ved at sondre mellem oplysninger om udviklingen i rapporteringsperioden og »faste« oplysninger, der forbliver forholdsvis uændrede fra en periode til den næste. Dette kan f.eks. gøres ved særskilt at beskrive karakteristika ved virksomhedens bæredygtighedsrelaterede ledelses- og risikohåndteringsprocesser, der har ændret sig siden den foregående rapporteringsperiode, sammenlignet med dem, der forbliver uændrede.

QC 19. Fuldstændigheden, klarheden og sammenligneligheden af bæredygtighedsoplysninger afhænger alle af, at oplysningerne fremlægges som et sammenhængende hele. For at bæredygtighedsoplysninger bliver sammenhængende, skal de fremlægges på en måde, der forklarer konteksten og forbindelserne mellem de relaterede oplysninger. Sammenhæng kræver også, at virksomheden fremlægger oplysninger på en måde, der gør det muligt for brugerne at relatere oplysninger om dens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder til oplysninger i virksomhedens finansielle regnskab.

QC 20. Hvis bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder , der drøftes i det finansielle regnskab, har konsekvenser for bæredygtighedsrapporteringen, skal virksomheden i bæredygtighedsrapporten medtage de oplysninger, der er nødvendige for, at brugerne kan vurdere disse konsekvenser, og inkludere passende henvisninger til det finansielle regnskab (jf. kapitel 9 i denne standard). Informationsniveauet, detaljeringsgraden og teknikaliteten skal tilpasses brugernes behov og forventninger. Forkortelser skal undgås, og måleenhederne skal defineres og oplyses.