This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02021R1189-20220705
Commission Delegated Regulation (EU) 2021/1189 of 7 May 2021 supplementing Regulation (EU) 2018/848 of the European Parliament and of the Council as regards the production and marketing of plant reproductive material of organic heterogeneous material of particular genera or species (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1189 af 7. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af bestemte slægter eller arter (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1189 af 7. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af bestemte slægter eller arter (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02021R1189 — DA — 05.07.2022 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1189 af 7. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af bestemte slægter eller arter (EUT L 258 af 20.7.2021, s. 18) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/923 af 11. marts 2022 |
L 160 |
28 |
15.6.2022 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1189
af 7. maj 2021
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af bestemte slægter eller arter
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der regler for produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale, jf. definitionen i forordning (EU) 2018/848, som er frø af landbrugs- og grøntsagsplantearter, andet formeringsmateriale af grøntsagsplanter end frø, prydplanteformeringsmateriale, vinformeringsmateriale og frugtplanteformeringsmateriale, jf. direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EF, 98/56/EF, 2002/53/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF, 2002/54/EF og 2008/90/EF.
Denne forordning finder ikke anvendelse på overførsel af begrænsede mængder planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale bestemt til forskning i og udvikling af økologisk heterogent materiale.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»økologisk heterogent materiale«: en bestand af planter som defineret i artikel 3, nr. 18), i forordning (EU) 2018/848, der produceres i overensstemmelse med kravene i nævnte forordnings artikel 3, nr. 1)
»forældremateriale«: ethvert plantemateriale, hvis krydsning eller formering har resulteret i økologisk heterogent materiale
»små emballager«: emballager med frø op til de maksimumsmængder, der er fastsat i bilag II.
Artikel 3
Produktion og markedsføring i Unionen af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale
Planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale må kun produceres eller markedsføres i Unionen, hvis alle følgende krav er opfyldt:
Det opfylder kravene vedrørende:
identitet, jf. artikel 5
sundhed og analytisk renhed og spireevne, jf. artikel 6
emballering og mærkning, jf. artikel 7.
Beskrivelsen omfatter de elementer, der er omhandlet i artikel 4.
Det er omfattet af offentlig kontrol i henhold til artikel 9.
Det produceres eller markedsføres af erhvervsdrivende, der opfylder oplysningskravene i artikel 8.
Det vedligeholdes i overensstemmelse med artikel 10.
Artikel 4
Beskrivelse af økologisk heterogent materiale
Beskrivelsen af økologisk heterogent materiale skal omfatte alle følgende elementer:
en beskrivelse af dets karakteristika, herunder:
fænotypekarakteriseringen af de vigtigste egenskaber, der er fælles for materialet, sammen med beskrivelsen af materialets heterogenitet ved at karakterisere den fænotypiske diversitet, der kan observeres mellem de enkelte reproduktive enheder
dokumentation for de relevante karakteristika, herunder agronomiske aspekter såsom udbytte, udbyttestabilitet, egnethed til systemer med lavt input, ydeevne, resistens over for abiotisk stress, sygdomsresistens, kvalitetsparametre, smag eller farve
eventuelle foreliggende resultater af test vedrørende de karakteristika, der er omhandlet i nr. ii)
en beskrivelse af den type teknik, der anvendes til avl af eller produktionsmetode for det økologiske heterogene materiale
en beskrivelse af det forældremateriale, der anvendes til at avle eller producere det økologiske heterogene materiale og det egenproduktionskontrolprogram, som den pågældende erhvervsdrivende anvender, med en henvisning til de praksisser, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og, hvis det er relevant, i stk. 2, litra c)
en beskrivelse af drifts- og udvælgelsespraksisserne på bedriften med en henvisning til stk. 2, litra b), og, hvis det er relevant, af forældrematerialet med en henvisning til stk. 2, litra c)
en henvisning til avls- eller produktionslandet med oplysninger om produktionsåret og en beskrivelse af de pedoklimatiske forhold.
Det materiale, der er omhandlet i stk. 1, kan frembringes ved hjælp af en af følgende teknikker:
krydsning af flere forskellige typer forældremateriale ved hjælp af krydsningsprotokoller for at producere forskelligt økologisk heterogent materiale ved at samle afkommet, genså gentagne gange og udsætte bestanden for naturlig og/eller menneskelig udvælgelse, forudsat at dette materiale udviser en høj grad af genetisk diversitet, som er i overensstemmelse med artikel 3, nr. 18), i forordning (EU) 2018/848
driftspraksisserne på bedriften, herunder udvælgelse, etablering eller vedligeholdelse af materiale, der er kendetegnet ved en høj grad af genetisk diversitet i overensstemmelse med artikel 3, nr. 18), i forordning (EU) 2018/848
enhver anden teknik, der anvendes til avl eller produktion af økologisk heterogent materiale, idet der tages hensyn til særlige formeringselementer.
Artikel 5
Krav vedrørende identiteten af frøpartier af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale
Planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale skal kunne identificeres på grundlag af følgende elementer:
det forældremateriale og den produktionsordning, der er anvendt ved krydsning af det økologiske heterogene materiale med henblik på at frembringe det økologiske heterogene materiale, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), eller, hvis det er relevant, artikel 4, stk. 2, litra c), eller historik for materialet og driftspraksisser på bedriften, herunder om udvælgelsen har fundet sted naturligt og/eller ved menneskelig indgriben, i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), og artikel 4, stk. 2, litra c)
avls- eller produktionslandet
karakterisering af de fælles vigtigste egenskaber og af materialets fænotypiske heterogenitet.
Artikel 6
Krav vedrørende sundhedstilstand, specifik renhed og spireevne for planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale
For produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af foderplantearter, der er opført i artikel 2, stk. 1, litra A, i direktiv 66/401/EØF, gælder følgende bestemmelser:
punkt 1 og sidste kolonne i skemaet i punkt 5 i bilag I til direktiv 66/401/EØF og
afsnit I, punkt 2 og 3, og afsnit III i bilag II til direktiv 66/401/EØF.
For produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af kornarter, der er opført i artikel 2, stk. 1, litra A, i direktiv 66/402/EØF, gælder følgende bestemmelser:
punkt 1 og sidste kolonne i skemaet i punkt 6 i bilag I til direktiv 66/402/EØF
tredje, sjette, tiende, trettende, sekstende, tyvende og enogtyvende række i tabellen i punkt 2, litra A, og punkt 2, litra B, i bilag II til nævnte direktiv
sidste kolonne i skemaet i punkt 3 i bilag II til nævnte direktiv
tredje og sjette kolonne i skemaet i punkt 4 i bilag II til nævnte direktiv.
For produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af vin som defineret i direktiv 68/193/EØF gælder følgende bestemmelser:
del 2, 3, 4, 6 og 7 samt del 8, punkt 6, i bilag I til direktiv 68/193/EØF
bilag II til direktiv 68/193/EØF, med undtagelse af afsnit I, punkt 1.
For produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale af olie- og spindplanter, der er opført i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/57/EF, gælder følgende bestemmelser:
punkt 1 og sidste kolonne i skemaet i punkt 4 i bilag I til direktiv 2002/57/EF
Tabellen i bilag II, afsnit I, punkt 4, litra A, bortset fra kravene vedrørende basisfrø af Brassica ssp. og Sinapis alba, og sidste kolonne i skemaet i afsnit I, punkt 5, i bilag II til direktiv 2002/57/EF.
For produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion som defineret i direktiv 2008/90/EF gælder følgende bestemmelser:
artikel 23, undtagen stk. 1, litra b), samt artikel 24, 26, 27 og 27a i Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU ( 4 )
bilag I og II og bilag III samt kravene vedrørende CAC-materiale i bilag IV til gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU.
Artikel 7
Krav vedrørende emballering og mærkning af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale
Den erhvervsdrivende skal på emballager eller beholdere med frø eller planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale anbringe en etiket på mindst et af Unionens officielle sprog.
Etiketten skal:
være læselig, trykt eller skrevet på den ene side, ubrugt og let synlig
indeholde de oplysninger, der er anført i bilag I til denne forordning
være gul med et grønt diagonalt kryds.
Artikel 8
Krav vedrørende oplysninger, som de erhvervsdrivende skal opbevare
Erhvervsdrivende, der producerer eller markedsfører planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale, skal:
opbevare en kopi af den meddelelse, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2018/848, en kopi af den erklæring, der er indgivet i henhold til forordningens artikel 39, stk. 1, litra d), og, i påkommende tilfælde, en kopi af det certifikat, der er modtaget i henhold til samme forordnings artikel 35
sikre sporbarheden af det økologiske heterogene materiale i produktionsordningen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) eller, hvis det er relevant, i artikel 4, stk. 2, litra c), ved at opbevare oplysninger, der gør det muligt at identificere de erhvervsdrivende, der har leveret økologisk heterogent materiales forældremateriale.
Den erhvervsdrivende skal opbevare disse dokumenter i fem år.
Den erhvervsdrivende, der producerer planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale bestemt til markedsføring, skal også registrere og opbevare følgende oplysninger:
artsnavn og betegnelse, der er anvendt for hvert meddelt økologisk heterogent materiale den type teknik, der er anvendt til produktion af økologisk heterogent materiale, jf. artikel 4
karakterisering af det meddelte heterogene organiske materiale, jf. artikel 4
placering af økologisk heterogent materiale og placering af produktionen af økologisk planteformeringsmateriale af det økologiske heterogene materiale, jf. artikel 5
areal til produktion af økologisk heterogent materiale og produceret mængde.
Artikel 9
Offentlig kontrol
Medlemsstaternes kompetente myndigheder eller organer med delegerede opgaver, hvis de kompetente myndigheder har delegeret kontrolopgaver i overensstemmelse med afsnit II, kapitel III, i forordning (EU) 2017/625, gennemfører risikobaseret offentlig kontrol i forbindelse med produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale for at kontrollere overholdelsen af kravene i nærværende forordnings artikel 4, 5, 6, 7, 8 og 10.
Undersøgelsen af spireevne og specifik renhed skal udføres i overensstemmelse med de relevante metoder fra Det Internationale Frøkontrolforbund.
Artikel 10
Vedligeholdelse af økologisk heterogent materiale
Hvis vedligeholdelse er mulig, bevarer den erhvervsdrivende, der har meddelt det økologiske heterogene materiale til de kompetente myndigheder i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2018/848, materialets vigtigste karakteristika på tidspunktet for dets meddelelse ved at vedligeholde det, så længe det forbliver på markedet. Vedligeholdelsen skal udføres i overensstemmelse med accepteret praksis, der er tilpasset vedligeholdelse af sådant heterogent materiale. Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for vedligeholdelsen, skal føre fortegnelser over vedligeholdelsens varighed og indhold.
De kompetente myndigheder skal til enhver tid have adgang til alle fortegnelser, der opbevares af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for materialet, med henblik på at kontrollere dets vedligeholdelse. Den erhvervsdrivende opbevarer disse fortegnelser i fem år efter det tidspunkt, hvor planteformeringsmaterialet af økologisk heterogent materiale ikke længere markedsføres.
Artikel 11
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
OPLYSNINGER, DER SKAL FREMGÅ AF EMBALLAGEETIKETTEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA B)
A. Følgende oplysninger skal fremgå af etiketten:
det heterogene materiales betegnelse sammen med udtrykket »økologisk heterogent materiale«
»EU-regler og -normer«
navn og adresse på den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for at anbringe etiketten eller dens registreringskode
produktionsland
referencenummer tildelt af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for at anbringe etiketter
måned og år for lukning efterfulgt af ordet: »lukket«
art med latinske bogstaver og i det mindste anført under den botaniske betegnelse, som kan angives i forkortet form og uden autornavn
angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal for frø, undtagen for små pakninger
i tilfælde af vægtangivelse og pelleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer angivelse af arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af rene frø og den samlede vægt
oplysninger om de plantebeskyttelsesmidler, der er blevet anvendt på planteformeringsmaterialet, jf. artikel 49, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 ( 5 )
spireevnen, hvis økologisk heterogent materiale i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 13, ikke opfylder betingelserne med hensyn til spireevne.
B. Den betegnelse, der er omhandlet i punkt A.1, må ikke forårsage vanskeligheder for brugerne med hensyn til genkendelse eller gengivelse og må ikke:
være identisk med eller kunne forveksles med en betegnelse, hvorunder en anden sort eller økologisk heterogent materiale af samme art eller af en nært beslægtet art optages i et officielt register over plantesorter eller en liste over økologisk heterogent materiale
være identisk med eller kunne forveksles med andre betegnelser, som i almindelighed anvendes ved markedsføring af varer, eller som ifølge andre retsforskrifter ikke må benyttes som betegnelse
vildlede eller skabe forvirring med hensyn til det økologiske heterogene materiales karakteristika, værdi eller identitet eller planteavlerens identitet.
BILAG II
MAKSIMUMSMÆNGDER FRØ I SMÅ PAKNINGER, JF. ARTIKEL 7, STK. 5
Art |
Frøs maksimale nettovægt (kg) |
Foderplanter |
10 |
Bederoer |
10 |
Korn |
30 |
Olie- og spindplanter |
10 |
Læggekartofler |
30 |
Grøntsagsfrø |
|
Bælgplanter |
5 |
Løg, kørvel, asparges, bladbede, rødbeder, bederoer, majroer, vandmelon, centnergræskar, mandelgræskar, gulerødder, radiser, ræddiker, skorzonerrødder, spinat, vårsalat |
0,5 |
Alle andre grøntsagsplantearter |
0,1 |
( 1 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).
( 2 ) Kommissionens direktiv 93/49/EØF af 23. juni 1993 om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af prydplanteformeringsmateriale og prydplanter i henhold til Rådets direktiv 91/682/EØF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale og prydplanter (EFT L 250 af 7.10.1993, s. 9).
( 3 ) Kommissionens direktiv 93/61/EØF af 2. juli 1993 om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af plantemateriale og formeringsmateriale af grønsagsplanter bortset fra frø, i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/33/EØF (EFT L 250 af 7.10.1993, s. 19).
( 4 ) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår specifikke krav til de i bilag I til samme direktiv nævnte slægter og arter af frugtplanter, specifikke krav til leverandører og nærmere regler vedrørende officielle inspektioner (EUT L 298 af 16.10.2014, s. 22).
( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).