This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02021R0695-20240301
Regulation (EU) 2021/695 of the European Parliament and of the Council of 28 April 2021 establishing Horizon Europe – the Framework Programme for Research and Innovation, laying down its rules for participation and dissemination, and repealing Regulations (EU) No 1290/2013 and (EU) No 1291/2013 (Text with EEA relevance)
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EØS-relevant tekst)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EØS-relevant tekst)
02021R0695 — DA — 01.03.2024 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/795 af 29. februar 2024 |
L 795 |
1 |
29.2.2024 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/695
af 28. april 2021
om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013
(EØS-relevant tekst)
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter målsætningerne for programmet, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelsen af sådan finansiering.
Programmet gennemføres via:
det særprogram, som er oprettet ved afgørelse (EU) 2021/764
et finansielt bidrag til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, der er oprettet ved EIT-forordningen
det særprogram om forsvarsforskning, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/697.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»forskningsinfrastrukturer«: faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester til forskersamfundene til at udføre forskning og fremme innovation inden for deres områder, herunder dertil hørende menneskelige ressourcer, vigtigt udstyr og instrumenter, videnrelaterede faciliteter såsom samlinger, arkiver eller videnskabelige datainfrastrukturer, IT-systemer samt kommunikationsnetværk og eventuel anden infrastruktur af unik art, der er tilgængelig for eksterne brugere, og som er væsentlig for at opnå høj kvalitet i FoI; disse kan, hvor det er relevant, anvendes i en ikkeforskningsmæssig sammenhæng, f.eks. inden for uddannelse eller offentlige tjenesteydelser, og de kan være »samlet på ét sted«, »virtuelle« eller »distribuerede«
»strategi for intelligent specialisering«: de nationale eller regionale innovationsstrategier, der opstiller prioriteter for at opbygge en konkurrencemæssig fordel ved at udvikle og matche egne styrker inden for FoI med erhvervslivets behov for at udnytte nye muligheder og markedsudviklinger på en sammenhængende måde og samtidig undgå overlapning og opsplitning af indsatsen, herunder dem der tager form af eller er inkluderet i de nationale eller regionale strategiske politikrammer for FoI, og som opfylder grundforudsætningen i den relevante bestemmelse i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027
»europæisk partnerskab«: et initiativ med tidlig inddragelse af medlemsstaterne og associerede lande, hvor Unionen sammen med private eller offentlige partnere (såsom industrien, universiteter, forskningsorganisationer, organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, eller civilsamfundsorganisationer, herunder fonde og NGO'er), forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et program for FoI-aktiviteter, herunder relateret til udbredelse på markedet eller indarbejdelse i lovgivning eller politikker
»åben adgang«: onlineadgang, der stilles vederlagsfrit til rådighed for slutbrugeren, til forskningsoutput fra aktioner under programmet, i overensstemmelse med artikel 14 og artikel 39, stk. 3
»åben videnskab«: en tilgang til den videnskabelige proces, der er baseret på åbent samarbejde, værktøjer og formidling af viden, og omfatter de elementer, der er opført på listen i artikel 14
»mission«: en portefølje af tværfaglige og tværsektorielle FoI-aktiviteter, der er baseret på topkvalitet og er effektorienterede, og som har til formål: i) inden for en fastsat frist at opnå et målbart mål, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner, ii) at have en effekt på samfundet og den politiske beslutningstagning gennem videnskab og teknologi, og iii) at være relevant for en betydelig del af den europæiske befolkning og et bredt udsnit af de europæiske borgere
»prækommercielt udbud«: udbud af forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor de indkøbte forsknings- og udviklingstjenester er klart adskilt fra udrulning af slutprodukter i kommerciel målestok
»offentligt udbud af innovationsløsninger«: udbud, hvor den ordregivende myndighed fungerer som første kunde for innovative varer eller tjenester, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, og som kan omfatte overensstemmelsesprøvning
»adgangsret«: ret til at anvende resultater eller baggrundsviden i henhold til vilkårene og betingelserne i denne forordning
»baggrundsviden«: alle data, al knowhow eller alle oplysninger, uanset form eller art, både materielle og immaterielle, herunder rettigheder såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, som: i) støttemodtagerne besidder, før de tiltræder en given aktion, og ii) som støttemodtagerne i en skriftlig aftale har udpeget som nødvendige for gennemførelse af aktionen eller udnyttelse af dens resultater
»formidling«: offentliggørelse af resultater på en hensigtsmæssig måde, undtagen som følge af beskyttelse eller udnyttelse af resultaterne, herunder i videnskabelige publikationer uanset medie
»udnyttelse«: anvendelse af resultaterne i videre FoI-aktiviteter ud over dem, der er omfattet af den pågældende aktion, herunder blandt andet kommerciel udnyttelse såsom udvikling, skabelse, fremstilling og markedsføring af et produkt eller en proces, skabelse og levering af en tjeneste eller i standardiseringsaktiviteter
»rimelige vilkår«: passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser eller royaltyfrie betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med anmodningen om adgangsret, såsom den faktiske eller potentielle værdi af de resultater eller den baggrundsviden, der anmodes om adgang til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte udnyttelse
»finansieringsorgan«: et organ eller en organisation, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), som Kommissionen har overdraget opgaver vedrørende budgetgennemførelsen i henhold til programmet
»international europæisk forskningsorganisation«: en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa
»juridisk enhed«: en fysisk person eller en efter EU-retten, national ret eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og handleevne i eget navn, kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke har status som juridisk person, som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
»lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen« eller »lande med lav FoI-performance«: lande, i hvilke juridiske enheder skal være etableret for at være kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med komponenten »Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i den del af programmet, der vedrører »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR«; blandt medlemsstaterne udgøres disse lande af Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien i hele programmets levetid; for associerede lande betyder dette listen over kvalificerede lande som fastlagt på grundlag af en indikator og offentliggøres i arbejdsprogrammet. Juridiske enheder fra regioner i den yderste periferi som defineret i artikel 349 i TEUF er ligeledes fuldt ud kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med denne komponent
»juridisk enhed, der drives på nonprofitbasis«: en juridisk enhed, der i kraft af sin retlige form drives på nonprofitbasis, eller som er retligt eller lovmæssigt forpligtet til ikke at udlodde overskud til aktionærer eller enkelte medlemmer
»små eller mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: mikrovirksomheder eller små eller mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF ( 1 )
»lille midcapselskab«: en enhed, som ikke er en SMV, og som har op til 499 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i overensstemmelse med artikel 3-6 i bilaget til henstilling 2003/361/EF
»resultater«: enhver materiel eller immateriel virkning af en given aktion såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller art, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder
»forskningsoutput«: resultater, som er frembragt ved hjælp af en given aktion, og som der kan gives adgang til i form af videnskabelige publikationer, data eller andre færdigudviklede resultater og processer såsom software, algoritmer, protokoller og elektroniske notesbøger
»Seal of Excellence«: et kvalitetsmærke, som viser, at et forslag, der er indgivet efter en indkaldelse af forslag, ligger over alle de evalueringstærskler, der er fastsat i arbejdsprogrammet, men som ikke har kunnet finansieres på grund af et utilstrækkeligt budget til den pågældende indkaldelse af forslag under arbejdsprogrammet, og som eventuelt kan modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder
»strategisk FoI-plan«: en gennemførelsesretsakt, der fastlægger en strategi for gennemførelse af indholdet i arbejdsprogrammet for en periode på højst fire år, efter en bred obligatorisk høringsproces med flere interessenter, og som fastlægger de prioriteter og passende aktionstyper og gennemførelsesformer, der skal anvendes
»arbejdsprogram«: et dokument, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af særprogrammet, jf. artikel 14 i afgørelse (EU) 2021/764, eller et dokument med tilsvarende indhold og struktur vedtaget af et finansieringsorgan
»kontrakt«: en aftale indgået mellem Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan med en juridisk enhed, der gennemfører en innovations- og markedsudrulningsaktion, og som støttes af blandet finansiering under Horisont Europa eller blandet finansiering under EIC
»tilbagebetalingspligtigt forskud«: den del af den blandede finansiering under Horisont Europa eller den blandede finansiering under EIC, der svarer til et lån. jf. finansforordningens afsnit X, men som tildeles direkte af Unionen på nonprofitbasis for at dække de omkostninger til aktiviteter, der svarer til en innovationsaktion, og som støttemodtageren skal betale tilbage til Unionen på de i kontrakten fastsatte betingelser
»klassificerede informationer«: EU-klassificerede informationer som defineret i artikel 3 i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 såvel som klassificerede informationer fra medlemsstater, klassificerede informationer fra tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale, og klassificerede informationer fra internationale organisationer, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale
»blandingsoperation«: en aktion, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for en blandingsfacilitet eller platform som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
»blandet finansiering under Horisont Europa«: finansiel støtte til et program til gennemførelse af innovations- og markedsudrulningsaktioner, der består af en særlig kombination af et tilskud eller tilbagebetalingspligtigt forskud og en egenkapitalinvestering eller enhver anden form for tilbagebetalingspligtig støtte
»blandet finansiering under EIC«: direkte finansiel støtte, der ydes under EIC til en innovations- og markedsudrulningsaktion, der består af en særlig kombination af et tilskud eller tilbagebetalingspligtigt forskud og en egenkapitalinvestering eller enhver anden form for tilbagebetalingspligtig støtte
»forsknings- og innovationsaktion«: en aktion, der primært består af aktiviteter med sigte på at skabe ny viden eller undersøge gennemførligheden af nye eller forbedrede teknologier, produkter, processer, tjenester eller løsninger. Dette kan omfatte grundforskning og anvendt forskning, teknologiudvikling og -integration, afprøvning, demonstration og validering af prototyper i lille målestok i et laboratorium eller et simuleret miljø
»innovationsaktion«: en aktion, der primært består af aktiviteter, som direkte tilsigter at udarbejde planer, projekter eller design for nye, ændrede eller forbedrede produkter, processer eller tjenester, herunder eventuelt udformning af prototyper, afprøvning, demonstration, pilotprojekter, produktvalidering i stor målestok og markedsintroduktion
»ERC-aktion vedrørende banebrydende forskning«: en hovedforskerledet forskningsaktion, herunder ERC Proof of Concept, der afholdes af en eller flere støttemodtagere, der modtager støtte fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC)
»uddannelses- og mobilitetsaktion«: en aktion rettet mod forbedring af forskeres færdigheder, viden og karrieremuligheder på grundlag af mobilitet mellem lande og, hvis relevant, mellem sektorer eller fagområder
»programsamfinansieringsaktion«: en aktion, hvis formål er at tilvejebringe flerårig samfinansiering til et aktivitetsprogram oprettet eller gennemført af juridiske enheder, der forvalter eller finansierer FoI-programmer, og som ikke er EU-finansieringsorganer; et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværkssamarbejde og -koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsudrulningsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse, og yde eventuel relevant finansiel støtte, f.eks. tilskud, priser og udbud samt blandet finansiering under Horisont Europa eller en kombination heraf. Programsamfinansieringsaktionen kan gennemføres direkte af disse juridiske enheder eller af tredjeparter på deres vegne
»aktion vedrørende prækommercielt udbud«: en aktion med det primære sigte at foretage prækommercielle udbud gennemført af støttemodtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder
»aktion vedrørende offentligt udbud af innovative løsninger«: en aktion med det primære sigte at foretage fælles eller koordinerede offentlige udbud af innovative løsninger gennemført af støttemodtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder
»samordnings- og støtteaktion«: en aktion, der bidrager til programmets målsætninger, bortset fra FoI-aktiviteter, undtagen når de gennemføres under komponenten »Udvidelse af deltagerkredsen og deling af topkvalitet« i delen »Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af EFR«, og bottom-up-samordning uden samfinansiering af forskningsaktiviteter fra Unionens side, som giver mulighed for samarbejde mellem juridiske enheder fra medlemsstaterne og associerede lande med henblik på at styrke EFR
»motivationspris«: en pris, hvis formål er at anspore til investeringer i en bestemt retning, ved at et mål specificeres, inden arbejdet påbegyndes
»anerkendelsespris«: en pris, hvis formål er at belønne opnåede resultater og fremragende arbejde efter gennemførelsen
»innovations- og markedsudrulningsaktion«: en aktion, der omfatter en innovationsaktion, og andre aktiviteter, som er nødvendige for at udrulle en innovation på markedet, herunder opskalering af virksomheder, med blandet finansiering under Horisont Europa eller blandet finansiering under EIC
»indirekte aktioner«: FoI-aktiviteter, som Unionen yder finansiel støtte til, og som iværksættes af deltagerne
»direkte aktioner«: FoI-aktiviteter, der gennemføres af Kommissionen gennem JRC
»udbud«: udbud som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 49)
»tilknyttet enhed«: en enhed som defineret i finansforordningens artikel 187, stk. 1
»innovationsøkosystem«: et økosystem, der på EU-plan samler aktører eller enheder, hvis funktionelle mål er at muliggøre teknologisk udvikling og innovation; innovationsøkosystem omfatter forbindelser mellem materielle ressourcer (såsom midler, udstyr og faciliteter), institutionelle enheder (såsom videregående uddannelsesinstitutioner og støttetjenester, forsknings- og teknologiorganisationer, virksomheder, venturekapitaludbydere og finansielle formidlere) samt nationale, regionale og lokale politikudformnings- og finansieringsenheder
»projektbaseret aflønning«: aflønning, som er knyttet til en persons deltagelse i projekter, er del af støttemodtagerens sædvanlige aflønningspraksis og udbetales på en ensartet måde.
Artikel 3
Programmets målsætninger
Programmet har følgende specifikke målsætninger:
at udvikle, fremme og begunstige videnskabelig topkvalitet, at støtte skabelse og udbredelse af ny grundlæggende og anvendt højkvalitetsviden, af færdigheder, teknologier og løsninger, at støtte uddannelse og mobilitet for forskere, at tiltrække talent på alle niveauer og bidrage til den fulde udnyttelse af Unionens talentmasse i forbindelse med aktioner, der støttes i medfør af programmet
at generere viden, styrke effekten af FoI hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker og støtte adgang til og indførelse af innovative løsninger i europæisk industri, navnlig SMV'er, og i samfundet med henblik på at tage fat på de globale udfordringer, herunder klimændringerne og SDG'erne
at fremme alle former for innovation, facilitere teknologisk udvikling, demonstration og viden- og teknologioverførsel og styrke udrulningen og udnyttelsen af innovative løsninger
at optimere programmets bidrag med henblik på styrkelse og forøgelse af EFR's effekt og tiltrækningskraft, fremme ekspertisebaseret deltagelse fra alle medlemsstater, herunder lande med lav FoI-performance, i programmet samt facilitere samarbejdsforbindelser inden for europæisk FoI.
Artikel 4
Programstruktur
For særprogrammet omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og EIT består programmet af følgende dele, som bidrager til de generelle og specifikke målsætninger fastsat i artikel 3:
søjle I »Videnskabelig topkvalitet« med følgende komponenter:
ERC
Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)
forskningsinfrastrukturer
søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« med følgende komponenter under hensyntagen til, at samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en vigtig rolle i alle klynger:
klyngen »Sundhed«
klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund«
klyngen »Civil sikkerhed for samfundet«
klyngen »Det digitale område, industri og rummet«
klyngen »Klima, energi og mobilitet«
klyngen »Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø«
JRC's ikkenukleare direkte aktioner
søjle III »Et innovativt Europa« med følgende komponenter:
EIC
Europæiske innovationsøkosystemer
EIT
delen »Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af EFR« med følgende komponenter:
udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet
reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.
Artikel 5
Forsvarsforskning og -udvikling
Aktiviteter, som udføres under særprogrammet som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), og som er fastsat i forordning (EU) 2021/697, skal udelukkende fokusere på forsvarsforskning og -udvikling med målsætninger og hovedlinjer i aktiviteter, der tager sigte på at fremme den europæiske forsvarsteknologiske og forsvarsindustrielle bases konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet.
Artikel 6
Strategisk planlægning samt gennemførelse og former for EU-finansiering
Kommissionen sikrer tidlig inddragelse af medlemsstaterne og omfattende udveksling med Europa-Parlamentet, der skal suppleres med høringer af interessenter og den brede offentlighed.
Den strategiske planlægning skal sikre overensstemmelse med andre relevante EU-programmer og sammenhæng med Unionens prioriteter og forpligtelser og skal øge komplementariteten og synergierne med nationale og regionale finansieringsprogrammer og -prioriteter, hvorved EFR styrkes. Områder for mulige missioner og områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber fastsættes i bilag VI.
En indkaldelse af forslag i forbindelse med FTFI-proceduren skal have følgende kumulative karakteristika:
bottom-up-indkaldelser af forslag
en kortere sagsbehandlingstid frem til bevilling af støtten, som ikke overstiger seks måneder
en støtte, der kun ydes til små samarbejdende konsortier, der består af højst seks forskellige og uafhængige støtteberettigede juridiske enheder
en maksimal finansiel støtte pr. konsortium, der ikke overstiger 2,5 mio. EUR.
Arbejdsprogrammet skal angive de indkaldelser af forslag, der anvender FTFI-proceduren.
Artikel 7
Programmets principper
Artikel 8
Missioner
Missioner skal:
anvende SDG'erne som kilder til missionernes tilrettelæggelse og gennemførelse, have et klart FoI-indhold og EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter og forpligtelser samt programmets målsætninger som omhandlet i artikel 3
dække områder af fælles europæisk relevans, være inkluderende, tilskynde til bred inddragelse og aktiv deltagelse af forskellige typer af interessenter fra den offentlige og private sektor, herunder borgere og slutbrugere, og levere FoI-resultater, der kan være til gavn for alle medlemsstater
være dristige og inspirerende og derfor have bred videnskabelig, teknologisk, samfundsmæssig, økonomisk, miljømæssig eller politisk relevans og effekt
angive en klar retning og klare målsætninger, være målrettede, målbare og tidsafgrænsede og have en klar budgetramme
være udvalgt på en gennemsigtig måde og være centreret om ambitiøse, topkvalitetsbaserede og effektorienterede, men realistiske mål og om forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter
have det nødvendige anvendelsesområde og omfang, mobilisere de nødvendige ressourcer og skabe den nødvendige løftestangseffekt af supplerende offentlige og private midler for at indfri deres resultater
stimulere aktiviteter på tværs af fagområder (herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber) og omfatte aktiviteter fra en bred vifte af TRL'er, herunder lavere TRL'er
være åbne over for flere forskellige bottom-up-tilgange og -løsninger, der tager hensyn til menneskelige og samfundsmæssige behov og fordele og anerkender betydningen af forskelligartede bidrag for at gennemføre dem
drage fordel af synergier med andre EU-programmer på en gennemsigtig måde samt med nationale og, hvor det er relevant, regionale innovationsøkosystemer.
Artikel 9
Det Europæiske Innovationsråd
EIC fungerer på grundlag af følgende principper:
klar EU-merværdi
autonomi
evne til at løbe en risiko
effektivitet
gennemslagskraft
gennemsigtighed
ansvarlighed.
Artikel 10
Europæiske partnerskaber
Dele af programmet kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber antager enhver af følgende former:
deltagelse i europæiske partnerskaber, der oprettes på grundlag af aftalememoranda eller kontrakter mellem Kommissionen og de partnere, der er omhandlet i artikel 2, nr. 3), med angivelse af det europæiske partnerskabs målsætninger og de tilknyttede tilsagn fra Unionen og fra de andre partnere angående deres finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier, de centrale indikatorer for præstationer og effekt, de resultater, der skal opnås, og rapporteringsordninger. De omfatter udpegning af komplementære FoI-aktiviteter, der gennemføres af partnerne og programmet (europæiske partnerskaber med fælles programlægning)
deltagelse i og finansielle bidrag til et program for FoI-aktiviteter, der beskriver målsætningerne, de centrale indikatorer for præstationer og effekt samt de resultater, der skal opnås, på grundlag af partnernes tilsagn angående deres finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og integration af deres relevante aktiviteter ved hjælp af en programsamfinansieringsaktion (samfinansierede europæiske partnerskaber)
deltagelse i og finansielt bidrag til FoI-programmer, som iværksættes af adskillige medlemsstater, jf. artikel 185 i TEUF, eller af organer, der er oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF såsom fællesforetagender eller EIT's VIF'er i overensstemmelse med EIT-forordningen (institutionaliserede europæiske partnerskaber).
Institutionaliserede europæiske partnerskaber gennemføres udelukkende, hvis andre dele af programmet, herunder andre former for europæiske partnerskaber, ikke ville kunne nå målsætningerne eller afføde de nødvendige og forventede effekter, og hvor det er begrundet i et langsigtet perspektiv og en høj grad af integrering. Europæiske partnerskaber i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF gennemfører central forvaltning af alle finansielle bidrag, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. I tilfælde af central forvaltning af alle finansielle bidrag ydes bidrag på projektniveau fra en deltagende stat på grundlag af den finansiering, der anmodes om i forslagene fra de juridiske enheder, der er etableret i den pågældende deltagende stat, medmindre andet er aftalt mellem alle deltagende stater.
Reglerne for institutionaliserede europæiske partnerskaber fastsætter bl.a. målsætningerne, de centrale indikatorer for præstationer og effekt samt de resultater, der skal opnås, samt partnernes dertil knyttede tilsagn om finansielle bidrag og/eller bidrag i form af naturalier.
Europæiske partnerskaber skal:
oprettes med henblik på at løfte europæiske og globale udfordringer alene i de tilfælde, hvor programmets målsætninger mere effektivt ville blive opfyldt gennem et europæisk partnerskab end af Unionen alene og sammenlignet med andre former for støtte under programmet; en passende andel af budgettet for programmet skal tildeles de af programmets aktioner, der gennemføres gennem europæiske partnerskaber; størstedelen af budgettet i søjle II skal tildeles aktioner uden for europæiske partnerskaber
efterleve principperne om EU-merværdi, gennemsigtighed og åbenhed samt effekt i og for Europa, kraftig løftestangsvirkning i passende omfang, langsigtede tilsagn fra alle involverede parter, fleksibilitet i gennemførelsen, kohærens, samordning og komplementaritet med Unionens, lokale, regionale, nationale og, hvis dette er relevant, internationale initiativer eller andre europæiske partnerskaber og missioner
have en klar livscyklustilgang, være tidsbegrænsede og omfatte betingelser for udfasning af programmets finansiering.
Artikel 11
Gennemgang af missioner og partnerskabsområder
Senest den 31. december 2023 foretager Kommissionen en gennemgang af denne forordnings bilag VI som led i den overordnede overvågning af programmet, herunder missioner og institutionaliserede europæiske partnerskaber etableret i medfør af artikel 185 eller 187 i TEUF, og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet og for Rådet.
Artikel 12
Budget
Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, til det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og til EIT er:
23 546 000 000 EUR til søjle I »Videnskabelig topkvalitet« for perioden 2021-2027, heraf:
15 027 000 000 EUR til ERC
6 333 000 000 EUR til MSCA
2 186 000 000 EUR til forskningsinfrastrukturer
47 428 000 000 EUR til søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« for perioden 2021-2027, heraf:
6 893 000 000 EUR til klyngen »Sundhed«
1 386 000 000 EUR til klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund«
1 303 000 000 EUR til klyngen »Civil sikkerhed for samfundet«
13 462 000 000 EUR til klyngen »Det digitale område, industri og rummet«
13 462 000 000 EUR til klyngen »Klima, energi og mobilitet«
8 952 000 000 EUR til klyngen »Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø«
1 970 000 000 EUR til JRC's ikkenukleare direkte aktioner
11 937 000 000 EUR til søjle III »Et innovativt Europa« for perioden 2021-2027, heraf:
8 752 000 000 EUR til EIC
459 000 000 EUR til europæiske innovationsøkosystemer
2 726 000 000 EUR til EIT
3 212 000 000 EUR til delen »Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af EFR« for perioden 2021-2027, heraf:
2 842 000 000 EUR til »udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet«
370 000 000 EUR til »reform og forbedring af det europæiske FoI-system«.
Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:
1 286 000 000 EUR i faste 2018-priser til søjle I »Videnskabelig topkvalitet«, heraf
857 000 000 EUR i faste 2018-priser til ERC
236 000 000 EUR i faste 2018-priser til MSCA
193 000 000 EUR i faste 2018-priser til forskningsinfrastrukturer
1 286 000 000 EUR i faste 2018-priser til søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«, heraf:
686 000 000 EUR i faste 2018-priser til klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund«
257 000 000 EUR i faste 2018-priser til klyngen »Civil sikkerhed for samfundet«
171 000 000 EUR i faste 2018-priser til klyngen »Det digitale område, industri og rummet«
171 000 000 EUR i faste 2018-priser il klyngen »Klima, energi og mobilitet«
270 000 000 EUR i faste 2018-priser til søjle III »Et innovativt Europa«, heraf:
60 000 000 EUR i faste 2018-priser til europæiske innovationsøkosystemer
210 000 000 EUR i faste 2018-priser til EIT
159 000 000 EUR i faste 2018-priser til delen »Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af EFR«, heraf:
99 000 000 EUR i faste 2018-priser til »udvidelse af deltagelse og udbredelse deling af topkvalitet«
60 000 000 EUR i faste 2018-priser til »reform og forbedring af det europæiske FoI-system«.
Beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 3 til det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og til EIT kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre programmet, herunder alle administrationsudgifter, og evaluere opfyldelsen af dets målsætninger. Administrationsudgifter i forbindelse med indirekte aktioner må ikke overstige 5 % af det samlede beløb til indirekte aktioner under det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og under EIT. Desuden kan beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 3 til det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og til EIT også dække:
for så vidt som de vedrører programmets målsætninger: udgifter til undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktioner
udgifter i forbindelse med informationsteknologinetværk med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, herunder institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.
Artikel 13
Midler fra EU-genopretningsinstrumentet
Den vejledende fordeling af de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. iv), i forordning (EU) 2020/2094, er:
25 % til klyngen »Sundhed«
25 % til klyngen »Det digitale område, industri og rummet«
25 % til klyngen »Klima, energi og mobilitet«
25 % til EIC.
Artikel 14
Åben videnskab
Programmet tilskynder til åben videnskab som en tilgang til den videnskabelige proces, der baserer sig på samarbejde og formidling af viden, navnlig i overensstemmelse med følgende elementer, der skal sikres i overensstemmelse med denne forordnings artikel 39, stk. 3:
åben adgang til videnskabelige publikationer, der udspringer af forskning finansieret under programmet
åben adgang til forskningsdata, herunder de data, som videnskabelige publikationer bygger på, i overensstemmelse med princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«.
Artikel 15
Alternativ, kombineret og kumulativ finansiering og overførsel af midler
»Seal of Excellence« tildeles til indkaldelser af forslag, der er anført i arbejdsprogrammet. I henhold til den relevante bestemmelse i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 og den relevante bestemmelse i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik kan EFRU, ESF+ eller ELFUL støtte:
medfinansierede aktioner, der udvælges under programmet, og
aktioner, der blev tildelt et »Seal of Excellence«, forudsat at de opfylder alle følgende betingelser:
de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, og
de blev ikke finansieret inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag udelukkende på grund af budgetmæssige begrænsninger.
Artikel 16
Tredjelande, der er associeret med programmet
Programmet er åbent for associering af følgende tredjelande (associerede lande):
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af EØS, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande
lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande
tredjelande og områder, der opfylder alle følgende kriterier:
de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation
de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi, herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder, overholder menneskerettighederne og understøttes af demokratiske institutioner
de fremmer aktivt politikker til forbedring af borgernes økonomiske og sociale velfærd.
Associeringen med programmet for hvert af disse tredjelande, jf. stk. 1, litra d), skal være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:
sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne
fastsætter betingelserne for deltagelse i EU-programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer, og deres administrationsomkostninger
ikke tildeler tredjelandet nogen beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet
garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.
De bidrag, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.
AFSNIT II
REGLER FOR DELTAGELSE OG FORMIDLING
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 17
Finansieringsorganer og JRC's direkte aktioner
I behørigt begrundede tilfælde kan finansieringsorganer afvige fra de regler, som er fastsat i dette afsnit, bortset fra artikel 18, 19 og 20, hvis:
der gives mulighed for en sådan afvigelse i den basisretsakt, hvorved finansieringsorganet oprettes, eller hvorved det overlades budgetgennemførelsesopgaver, eller
for fínansieringsorganer, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii), iii) eller v), hvis muligheden fremgår af bidragsaftalen, og hvis finansieringsorganernes særlige driftsmæssige behov eller aktionernes særlige karakter nødvendiggør dette.
Artikel 18
Støtteberettigede aktioner og etiske principper
Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte:
aktiviteter, der har reproduktiv kloning af mennesker som formål
aktiviteter, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør sådanne ændringer arvelige ( 2 )
aktiviteter, der sigter mod at udvikle menneskelige embryoner udelukkende med henblik på forskning eller stamcelleproduktion, f.eks. ved hjælp af somatisk cellekerneoverførsel.
Artikel 19
Etik
Der lægges særlig vægt på proportionalitetsprincippet, på retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til personlig fysisk og psykisk integritet, retten til ikkediskrimination og på behovet for at sikre miljøbeskyttelse og et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed.
Juridiske enheder, der deltager i en aktion, skal fremlægge:
en selvevaluering vedrørende etik, der indkredser og præciserer alle forventelige etiske spørgsmål vedrørende målsætningen, gennemførelsen og den sandsynlige effekt af de aktiviteter, der skal finansieres, herunder en bekræftelse af overholdelsen af stk. 1, og en beskrivelse af, hvordan denne vil blive sikret
en bekræftelse af, at alle aktiviteter overholder den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet offentliggjort af All European Academies, og at der ikke vil blive udført aktiviteter, som er udelukket fra finansieringen
for så vidt angår aktiviteter uden for Unionen en bekræftelse af, at de samme aktiviteter ville være tilladt i en medlemsstat, og
for så vidt angår aktiviteter, hvor der anvendes menneskelige embryonale stamceller, om nødvendigt nærmere oplysninger om, hvilke tilladelses- og kontrolforanstaltninger de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal træffe, og om, hvilke etiske godkendelser, der skal gives, før de pågældende aktiviteter påbegyndes.
Den etiske kontrol foretages med bistand fra eksperter inden for etik.
Artikel 20
Sikkerhed
KAPITEL II
Tilskud
Artikel 21
Tilskud
Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII, medmindre andet er fastsat i dette kapitel.
Artikel 22
Juridiske enheder, som er berettigede til at deltage
Undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor andet er fastsat i arbejdsprogrammet, skal enheder, der er en del af et konsortium, være berettigede til at deltage i aktioner gennemført i forbindelse med programmet, såfremt konsortiet omfatter:
mindst én uafhængig juridisk enhed, der er etableret i en medlemsstat, og
mindst to andre uafhængige juridiske enheder, som hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede lande.
Artikel 23
Juridiske enheder, som er berettigede til at modtage finansiering
Juridiske enheder, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, afholder omkostningerne ved deres deltagelse. En juridisk enhed, der er etableret i ikkeassocierede lav- og mellemindkomsttredjelande og undtagelsesvist andre ikkeassocierede tredjelande, er dog berettigede til at modtage finansiering i forbindelse med en aktion, hvis:
tredjelandet er identificeret i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, eller
Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan er af den opfattelse, at deltagelse af den pågældende juridiske enhed er afgørende for gennemførelsen af aktionen.
Artikel 24
Indkaldelser af forslag
En indkaldelse af forslag er ikke påkrævet for samordnings- og støtteaktioner og programsamfinansieringsaktioner, som:
skal udføres af JRC eller juridiske enheder, som er identificeret i arbejdsprogrammet,
ikke er omfattet af anvendelsesområdet for indkaldelsen af forslag, jf. finansforordningens artikel 195, litra e).
Artikel 25
Fælles indkaldelser af forslag
Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kan fremsætte fælles indkaldelser af forslag sammen med:
tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer
internationale organisationer
juridiske enheder, der drives på nonprofitbasis.
I tilfælde af en fælles indkaldelse af forslag skal ansøgerne opfylde kravene i artikel 22, og der fastsættes fælles procedurer for udvælgelsen og evalueringen af forslagene. Sådanne procedurer skal involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter.
Artikel 26
Prækommercielle udbud og offentlige udbud af innovative løsninger
Procedurerne for udbud:
overholder konkurrenceregler og principperne om åbenhed, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitet
kan tillade tildeling af flere kontrakter inden for samme procedure (valg af flere leverandører)
fastsætter, at ordren tildeles de tilbudsgivere, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.
For så vidt angår prækommercielle udbud kan proceduren for udbud, hvis det er relevant og med forbehold af de principper, der er angivet i litra a), forenkles eller fremskyndes, og der kan fastsættes særlige betingelser deri, f.eks. at stedet for udførelsen af de udbudte aktiviteter begrænses til medlemsstaternes og de associerede landes territorium.
Artikel 27
Ansøgernes finansielle kapacitet
Artikel 28
Tildelingskriterier og udvælgelse
Et forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:
topkvalitet
effekt
gennemførelsens kvalitet og effektivitet.
Artikel 29
Evaluering
For EIC-aktiviteter, missioner og i behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, kan evalueringsudvalget delvis eller, i forbindelse med samordnings- og støtteaktioner, helt eller delvis sammensættes af repræsentanter for Unionens institutioner eller organer som omhandlet i finansforordningens artikel 150.
Evalueringsprocessen kan følges af uafhængige observatører.
Hvis det er relevant, rangordner evalueringsudvalget de forslag, som ligger over de gældende tærskler, efter:
evalueringsresultater
deres bidrag til at nå specifikke politiske målsætninger, herunder etableringen af en sammenhængende projektportefølje, det vil sige for aktiviteter under Pathfinder, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som nærmere omhandlet i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget.
For EIC-aktiviteter, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som nærmere omhandlet i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, kan evalueringsudvalget ligeledes foreslå tilpasninger af forslagene, i det omfang disse tilpasninger er nødvendige for at sikre porteføljetilgangens sammenhæng. Disse tilpasninger skal være i overensstemmelse med betingelserne for deltagelse og overholde princippet om ligebehandling. Programkomitéen underrettes om sådanne tilfælde.
Artikel 30
Procedure for fornyet gennemgang af evalueringen, forespørgsler og klager
Et udvalg for fornyet gennemgang af evalueringen, hvis formand og medlemmer udgøres af ansatte fra Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, og som ikke har været involveret i evalueringen af forslagene, forelægger en udtalelse om de processuelle aspekter af evalueringen. Udvalget for fornyet gennemgang af evalueringen kan anbefale et af følgende:
at der foretages en fornyet evaluering af forslaget, hovedsagelig af evaluatorer, der ikke har deltaget i den foregående evaluering, eller
den oprindelige evaluering opretholdes.
Artikel 31
Frister for underretning om og indgåelse af tilskudsaftaler
Uanset finansforordningens artikel 194, stk. 2, første afsnit, finder følgende frister anvendelse:
for underrettelse af alle ansøgerne om resultatet af evalueringen af deres ansøgning en frist på maksimalt fem måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag
for indgåelse af tilskudsaftaler med ansøgerne en frist på maksimalt otte måneder fra den sidste dato for indgivelse af fuldstændige forslag.
Artikel 32
Gennemførelse af tilskudsaftalen
Artikel 33
Tilskudsaftaler
Artikel 34
Finansieringssatser
Op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion inden for rammerne af programmet kan finansieres, med undtagelse af
innovationsaktioner, hvor op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger kan finansieres, undtagen for juridiske enheder, der drives på nonprofitbasis, hvor op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger kan finansieres
programsamfinansieringsaktioner, hvor mindst 30 % og, i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde, op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, kan finansieres.
Artikel 35
Indirekte omkostninger
Indirekte omkostninger, som er omfattet af enhedsomkostninger eller faste beløb, beregnes om nødvendigt ved at anvende den faste takst, der er omhandlet i første afsnit, undtagen enhedsomkostninger vedrørende internt fakturerede varer og tjenester, som beregnes på grundlag af de faktiske omkostninger i overensstemmelse med støttemodtagernes sædvanlige regnskabspraksis.
Artikel 36
Støtteberettigede omkostninger
Attester for regnskaber kan udarbejdes af en autoriseret ekstern revisor eller, når der er tale om offentlige organer, af en kompetent og uafhængig offentligt ansat i overensstemmelse med finansforordningens artikel 203, stk. 4.
Artikel 37
Den gensidige forsikringsmekanisme
Der oprettes hermed en gensidig forsikringsmekanisme (»mekanismen«), som skal erstatte og efterfølge den fond, som blev oprettet ved artikel 38 i forordning (EU) nr. 1290/2013. Mekanismen dækker den risiko, der er forbundet med manglende inddrivelse af beløb, som støttemodtagerne skylder:
Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF ( 6 )
Kommissionen og EU-organer i henhold til »Horisont 2020«
Kommissionen og finansieringsorganer i henhold til programmet.
Dækningen af risici vedrørende finansieringsorganerne som omhandlet i første afsnit, litra c), kan foretages ved hjælp af et indirekte dækningssystem, der er fastsat i den gældende aftale, og som tager højde for finansieringsorganets beskaffenhed.
Artikel 38
Ejerskab og beskyttelse
To eller flere støttemodtagere har fælles ejendomsret til resultater, hvor:
de har skabt dem i fællesskab, og
det ikke er muligt
at fastslå, hvad den enkelte støttemodtager har bidraget med, eller
adskille dem med henblik på at søge om, erhverve eller opretholde beskyttelsen af dem.
Medejerne indgår en skriftlig aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes. Medmindre andet er aftalt i konsortieaftalen eller i aftalen om fælles ejendomsret kan hver medejer udstede ikkeeksklusive licenser til tredjeparter til at udnytte de fællesejede resultater (uden ret til at give underlicenser), hvis medejerne på forhånd bliver underrettet herom og får en rimelig kompensation. Medejerne kan indgå en skriftlig aftale om at anvende en anden ordning end fælles ejendomsret.
Artikel 39
Udnyttelse og formidling
Der kan fastsættes yderligere udnyttelsesforpligtelser i arbejdsprogrammet.
Hvis resultaterne, til trods for at støttemodtageren gør sit bedste for at udnytte resultaterne direkte eller indirekte, ikke udnyttes inden for en given periode som fastsat i tilskudsaftalen, anvender støttemodtageren en passende onlineplatform som fastsat i tilskudsaftalen til at finde interesserede parter, der kan udnytte resultaterne. Der kan efter anmodning fra støttemodtageren dispenseres fra denne forpligtelse, hvis det er begrundet.
Der kan fastsættes yderligere formidlingsforpligtelser i arbejdsprogrammet, idet dog Unionens økonomiske og videnskabelige interesser skal tilgodeses.
Åben adgang til forskningsdata skal være hovedreglen på de vilkår og betingelser, som er fastsat i tilskudsaftalen, og sikre mulighed for undtagelser ifølge princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«, under hensyntagen til støttemodtagernes berettigede interesser, herunder kommerciel udnyttelse, og andre begrænsninger såsom databeskyttelsesregler, privatlivets fred, fortrolighed, forretningshemmeligheder, Unionens konkurrenceinteresser, sikkerhedsregler eller regler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.
Arbejdsprogrammet kan indeholde yderligere incitamenter eller forpligtelser med henblik på overholdelse af regler for åben videnskabspraksis.
Arbejdsprogrammet kan, hvis det er begrundet, indeholde yderligere forpligtelser om anvendelse af EOSC til lagring af og adgang til forskningsdata.
Støttemodtagerne ajourfører planen for udnyttelse og formidling af resultaterne under og efter aktionens afslutning i overensstemmelse med tilskudsaftalen.
Artikel 40
Overdragelse og licensudstedelse
Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter, herunder tilknyttede enheder, kan en støttemodtager gøre indsigelse mod en anden støttemodtagers overdragelse af ejerskabet til resultater, hvis støttemodtageren kan påvise, at overdragelsen ville være til skade for vedkommendes adgangsret. I så fald må den påtænkte overdragelse ikke finde sted, før der er opnået enighed mellem de berørte støttemodtagere. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.
Når det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans ret til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet til resultaterne eller udstedelse af en eksklusivlicens fastsættes i tilskudsaftalen, hvis:
de støttemodtagere, som skabte resultaterne, har modtaget EU-finansiering
overdragelsen eller licensudstedelsen sker til en juridisk enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, og
overdragelsen eller licensudstedelsen ikke er forenelig med Unionens interesser.
Hvis en ret til at gøre indsigelse er fastsat, giver støttemodtageren på forhånd meddelelse, hvis vedkommende har til hensigt at overdrage ejerskabet til resultaterne eller at udstede en eksklusivlicens vedrørende resultaterne. Retten til at gøre indsigelse kan frafaldes skriftligt for så vidt angår overdragelser eller tilskud til specifikt udpegede juridiske enheder, hvis der er truffet foranstaltninger til at beskytte Unionens interesser.
Artikel 41
Adgangsret
Støttemodtagere giver adgang til:
deres resultater på royaltyfri basis til andre støttemodtagere i aktionen, som har brug for resultaterne i forbindelse med deres egne opgaver
deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug for den for at kunne gennemføre sine opgaver, med forbehold af begrænsningerne i stk. 3. Denne adgangsret gives på royaltyfrit grundlag, medmindre støttemodtagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen
deres resultater og, med forbehold af begrænsningerne i stk. 3, deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug for resultaterne for at kunne udnytte egne resultater. Denne adgangsret gives på rimelige vilkår, som skal aftales.
Medmindre støttemodtagerne aftaler andet, giver de ligeledes adgangsret til deres resultater og, med forbehold af begrænsningerne i stk. 3, deres baggrundsviden til en juridisk enhed, som:
er etableret i en medlemsstat eller et associeret land
er underlagt en anden støttemodtagers direkte eller indirekte kontrol, eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som den pågældende støttemodtager, eller som udøver direkte eller indirekte kontrol over den pågældende støttemodtager, og
har brug for adgang til at udnytte denne støttemodtagers resultater i overensstemmelse med støttemodtagerens udnyttelsesforpligtelser.
Adgangsretten gives på rimelige vilkår, som skal aftales.
Denne adgangsret omfatter ikke støttemodtagernes baggrundsviden.
Med hensyn til aktioner under klyngen »Civil sikkerhed for samfundet« giver støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, ligeledes adgangsret til deres resultater på royaltyfrit grundlag til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af deres politikker eller programmer på dette område. Adgangsretten begrænses til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig brug og sker på grundlag af en bilateral aftale, der fastsætter særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne adgangsret kun bruges til det tilsigtede formål, og at der fastsættes relevante fortrolighedsbestemmelser. Den medlemsstat, den EU-institution eller det EU-organ, -kontor eller -agentur, der anmoder herom, underretter alle medlemsstaterne om sådanne anmodninger.
Artikel 42
Særlige bestemmelser
Artikel 43
Priser
Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kan, når det er hensigtsmæssigt, organisere tildeling af priser i samarbejde med:
andre EU-organer
tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer
internationale organisationer, eller
juridiske enheder, der drives på nonprofitbasis.
KAPITEL III
Udbud
Artikel 44
Udbud
KAPITEL IV
Blandingsoperationer og blandet finansiering
Artikel 45
Blandingsoperationer
Blandingsoperationer under programmet gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-programmet og finansforordningens afsnit X.
Artikel 46
Blandet finansiering under Horisont Europa og blandet finansiering under EIC
Artikel 47
Pathfinder
Pathfinder gennemføres primært gennem en åben indkaldelse af bottom-up-forslag med regelmæssige tidsfrister hvert år og skal også tilvejebringe konkurrencemæssige udfordringer med henblik på udvikling af centrale strategiske målsætninger, der kræver højteknologisk og radikal tankegang.
Iværksættelsen og indholdet af indkaldelserne af forslag for Pathfinders overgangsaktiviteter skal fastsættes under hensyntagen til de målsætninger og det budget, der er fastsat i arbejdsprogrammet i forbindelse med den pågældende portefølje af aktioner.
Der kan ydes yderligere tilskud i form af et fast beløb, som ikke overstiger 50 000 EUR, til alle forslag, der på forhånd er udvalgt under Pathfinder og, hvor det er relevant, Pathfinders overgangsaktiviteter, via en indkaldelse af forslag, med henblik på at udføre supplerende aktiviteter, herunder presserende samordnings- og støtteaktioner, der har til formål at styrke porteføljens gruppe af støttemodtagere, såsom vurdering af mulige spinoffvirksomheder, potentielle markedsskabende innovationer eller udarbejdelse af en forretningsplan. Programkomitéen, der er nedsat i henhold til særprogrammet, underrettes om sådanne tilfælde.
Artikel 48
Accelerator
Accelerator tilbyder følgende typer støtte:
blandet finansieringsstøtte til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, og i undtagelsestilfælde små midcapselskaber, der skaber banebrydende og disruptiv innovation, og som ikke er egnede til bankfinansiering
støtte udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der udfører enhver form for innovation lige fra inkrementel til banebrydende og disruptiv innovation, og som sigter mod efterfølgende opskalering
der kan endvidere ydes støtte udelukkende i form af egenkapitalfinansiering til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der ikke er egnede til bankfinansiering og som skaber banebrydende og disruptiv innovation.
støtte udelukkende i form af egenkapitalfinansiering, der er nødvendig for opskalering af SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der ikke er egnede til bankfinansiering, og små midcapselskaber, der ikke er egnede til bankfinansiering, herunder enheder, der allerede har modtaget støtte i overensstemmelse med litra a)-c), og som skaber banebrydende og disruptiv innovation inden for de kritiske teknologier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2024/795 ( 7 ).
Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud ydes kun på følgende kumulative betingelser:
projektet indeholder oplysninger om ansøgerens kapacitet og vilje til at opskalere
støttemodtageren er en opstartsvirksomhed eller en SMV
Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud ydes kun én gang til en støttemodtager under gennemførelsesperioden for programmet og udgør højst 2,5 mio. EUR.
Når EIC yder egenkapitalstøtte, bestræber det sig på at tiltrække andre investorer. For effektivt at støtte innovation, der ikke er egnet til bankfinansiering, kan der dog ydes egenkapitalstøtte uden at tiltrække andre investorer, navnlig til, men ikke begrænset til, banebrydende og disruptiv innovation, der ikke er egnet til bankfinansiering, inden for de teknologier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning 2024/795.
De indgivne forslag evalueres efter følgende tildelingskriterier:
topkvalitet
effekt
aktionens risikoniveau, der vil kunne hindre investeringer, gennemførelsens kvalitet og effektivitet og behovet for EU-støtte.
Kommissionen eller de finansieringsorganer, der gennemfører programmet (herunder EIT's VIF'er), kan med de berørte ansøgeres samtykke indgive et forslag om en innovations- og markedsudrulningsaktion, som allerede opfylder de i stk. 5, litra a) og b), omhandlede tildelingskriterier, direkte til evaluering under det i stk. 5, litra c), omhandlede tildelingskriterium, forudsat at følgende kumulative betingelser er opfyldt:
Forslaget stammer fra en anden aktion finansieret under Horisont 2020, fra programmet eller, med forbehold af en sonderende pilotfase, der iværksættes i henhold til det første arbejdsprogram, fra nationale og/eller regionale programmer, begyndende med kortlægning af efterspørgslen efter en sådan ordning; nærmere bestemmelser fastsættes i særprogrammet, jf. artikel 1, stk. 2, litra a).
Forslaget er baseret på en projektgennemgang, der er gennemført inden for de forudgående to år, hvor topkvaliteten og effekten af forslaget er blevet vurderet, og det er underlagt betingelser og processer, der er nærmere præciseret i arbejdsprogrammet.
Et »Seal of Excellence« kan tildeles på følgende betingelser:
Støttemodtageren er en opstartsvirksomhed, en SMV eller et lille midcapselskab.
Forslaget er støtteberettiget og ligger over de gældende tærskler for tildelingskriterierne som omhandlet i stk. 5, litra a) og b).
Aktiviteten ville være støtteberettiget under en innovationsaktion.
Kommissionen kan af berettigede årsager afvise et forslag, som de uafhængige eksterne eksperter har udvalgt, herunder på grund af manglende overensstemmelse med målsætningerne for Unionens politikker. Programkomitéen underrettes om årsagerne til en sådan afvisning.
I forbindelse med blandet finansiering under EIC kan der iværksættes aktiviteter i tilknytning til en innovationsaktion, og den første forfinansieringsbetaling af tilskuddet eller det tilbagebetalingspligtige forskud kan udbetales før gennemførelsen af andre dele af den tildelte blandede finansiering under EIC. Gennemførelsen af disse dele sker med forbehold af, at de særlige milepæle, der er fastsat i kontrakten, nås.
I undtagelsestilfælde og efter rådgivning fra EIC's bestyrelse kan Kommissionen beslutte at øge støtten fra Accelerator på grundlag af en projektgennemgang foretaget af uafhængige eksterne eksperter. Programkomitéen underrettes om sådanne tilfælde.
KAPITEL V
Eksperter
Artikel 49
Udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter
Uanset finansforordningens artikel 237, stk. 3, kan Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde på en gennemsigtig måde udvælge enhver ekspert med de fornødne færdigheder, som ikke er registreret i databasen, forudsat at der i forbindelse med en indkaldelse af interessetilkendegivelser ikke er fundet passende uafhængige eksterne eksperter.
Sådanne eksperter afgiver erklæring om deres uafhængighed og kapacitet til at støtte programmets målsætninger.
Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at en ekspert, der står i en interessekonflikt i forbindelse med en sag, som vedkommende skal udtale sig om, ikke bedømmer, rådgiver eller bistår i den pågældende sag.
AFSNIT III
PROGRAMOVERVÅGNING, KOMMUNIKATION, EVALUERING OG KONTROL
Artikel 50
Overvågning og rapportering
Denne database omfatter:
tidsbestemte indikatorer, som skal benyttes i en årlig rapport om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne omhandlet i artikel 3 og fastsat i bilag V sammen med effektveje
oplysninger om graden af mainstreaming af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, forholdet mellem lavere og højere teknologisk modenhedsniveau i forskningssamarbejdet, fremskridtene med hensyn til deltagelse af lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, den geografiske sammensætning af konsortier i samarbejdsprojekter, udviklingen i forskeres lønninger, anvendelsen af en indgivelses- og evalueringsprocedure i to trin, foranstaltningerne til fremme af samarbejdsforbindelser inden for europæisk FoI, anvendelsen af muligheden for en gennemgang af evalueringen og antallet og typen af klager, graden af klimamainstreaming og dertil knyttede udgifter, SMV'ers deltagelse, den private sektors deltagelse, deltagelse af de forskellige køn i finansierede aktioner, evalueringspaneler, bestyrelser og rådgivende grupper, »Seals of Excellence«, de europæiske partnerskaber samt medfinansieringssatsen, den supplerende og kumulative finansiering fra andre EU-programmer, forskningsinfrastrukturer, frister for underretning om og indgåelse af tilskudsaftaler, graden af internationalt samarbejde, inddragelse af borgernes og civilsamfundets deltagelse
udgiftsniveauerne opdelt på projektniveau, så der kan foretages specifikke analyser, herunder pr. interventionsområde
graden af overtegning, navnlig antallet af forslag, og pr. indkaldelse af forslag, deres gennemsnitlige evalueringsresultat og andelen af forslag over og under kvalitetstærsklerne.
Artikel 51
Oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse
Artikel 52
Evaluering af programmet
Artikel 53
Revision
Artikel 54
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
Artikel 55
Udøvelse af de delegerede beføjelser
AFSNIT IV
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 56
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
Artikel 57
Overgangsbestemmelser
Artikel 58
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
HOVEDLINJERNE I AKTIVITETERNE
De generelle og specifikke målsætninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, tilstræbes opfyldt i hele programmet med de interventionsområder og de hovedlinjer i aktiviteterne, der beskrives i dette bilag og i bilag II til denne forordning samt i bilag I til afgørelse (EU) 2021/764.
1) Søjle I — »Videnskabelig topkvalitet«
Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 fremme videnskabelig topkvalitet, tiltrække de bedste talenter til Europa, yde passende støtte til nyuddannede forskere og støtte skabelsen og udbredelsen af videnskabelig topkvalitet, viden, metoder og færdigheder af høj kvalitet samt teknologier og løsninger i relation til globale sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 3.
ERC: tilbyder attraktive og fleksible finansieringsmuligheder for at sætte talentfulde og kreative individuelle forskere, navnlig forskere, der befinder sig i starten af deres karriere, og deres forskerhold i stand til at udforske de mest lovende områder i forskningens grænseland, uanset deres nationalitet og oprindelsesland og på grundlag af EU-dækkende konkurrence, der udelukkende er baseret på kriteriet topkvalitet.
Interventionsområde: banebrydende forskning.
MSCA: giver forskere ny viden og nye færdigheder gennem mobilitet og engagement på tværs af grænser, sektorer og fagområder, styrker uddannelses- og karriereudviklingssystemer og strukturerer og forbedrer institutionel og national ansættelse, idet der tages hensyn til det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere; MSCA bidrager i den forbindelse til at bane vejen for Europas fremragende forskningslandskab i hele Europa og medvirker til at fremme beskæftigelse, vækst og investeringer, og finde løsninger på de aktuelle og fremtidige samfundsrelaterede udfordringer.
Interventionsområder: fremme af topkvalitet via forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer; fremme af nye færdigheder gennem fremragende uddannelse af forskere; styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder i EFR; forbedring og fremme af synergier; øget oplysning af offentligheden.
Forskningsinfrastruktur: udruster Europa med bæredygtige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er åbne og tilgængelige for de bedste forskere fra Europa og tredjelande; tilskynder til anvendelse af eksisterende forskningsinfrastrukturer, herunder dem der finansieres af fonde under Unionens samhørighedspolitik. I den forbindelse fremmes forskningsinfrastrukturens potentiale til at støtte videnskabelige fremskridt og innovation samt skabe grundlaget for åben videnskab og videnskabelig topkvalitet i overensstemmelse med FAIR-principperne sideløbende med aktiviteter relateret til EU-politikker og internationalt samarbejde.
Interventionsområder: konsolidering og udvikling af det europæiske forskningsinfrastrukturlandskab; åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer; europæiske forskningsinfrastrukturers innovationspotentiale og aktiviteter med henblik på innovation og uddannelse; styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde.
2) Søjle II — »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«
Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 støtte skabelse og bedre formidling af ny viden og nye teknologier og bæredygtige løsninger af høj kvalitet, forbedre den europæiske industris konkurrenceevne, styrke effekten af FoI, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker, og støtte indførelsen af innovative løsninger i industrien, navnlig i SMV'er og opstartsvirksomheder, og samfundet med henblik på at løfte globale udfordringer. Den skal også bidrage til programmets øvrige specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 3.
Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber integreres fuldt ud i alle klynger, herunder specifikke og særskilte aktiviteter.
For at maksimere effekten, fleksibiliteten og synergierne opdeles FoI-aktiviteterne i seks klynger, som er forbundet gennem tværeuropæiske forskningsinfrastrukturer, og som hver for sig og sammen fremmer tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk, grænseoverskridende og internationalt samarbejde. Søjle II i programmet omfatter aktiviteter fra en bred vifte af TRL, herunder lavere TRL.
Hver klynge bidrager til flere SDG'er, og mange SDG'er støttes af mere end én klynge.
FoI-aktiviteter gennemføres i og på tværs af følgende klynger:
klyngen »Sundhed«: forbedring og beskyttelse af sundheden og trivslen for borgere i alle aldre ved at generere ny viden, udvikle innovative løsninger og sørge for, at der, hvor det er relevant, integreres et kønsperspektiv for at forebygge, diagnosticere, overvåge, behandle og helbrede sygdomme og ved at udvikle medicinske teknologier; mindskelse af sundhedsrisici; beskyttelse af befolkningen og fremme af sundhed og trivsel, også på arbejdspladsen; de offentlige sundhedssystemer gøres mere omkostningseffektive, retfærdige og bæredygtige; forebyggelse og bekæmpelse af fattigdomsrelaterede sygdomme; samt støtte til og muliggørelse af patienters deltagelse og selvforvaltning.
Interventionsområder: sundhed gennem hele livet; miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter; ikkeoverførbare og sjældne sygdomme; smitsomme sygdomme, herunder fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme; værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje, herunder personaliseret medicin; sundhedssystemer
klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund«: styrkelse af de demokratiske værdier, herunder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; beskyttelse af vores kulturarv; udforskning af potentialet i kulturelle og kreative sektorer og fremme af socioøkonomiske forandringer, som bidrager til inklusion og vækst, herunder migrationsforvaltning og integration af migranter.
Interventionsområder: demokrati og regeringsførelse; kultur, kulturarv og kreativitet; sociale og økonomiske forandringer
klyngen »Civil sikkerhed for samfundet«: reaktion på udfordringerne som følge af de vedvarende trusler mod sikkerheden, herunder cyberkriminalitet, samt naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
Interventionsområder: samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer; beskyttelse og sikkerhed samt cybersikkerhed
klyngen »Det digitale område, industri og rummet«: styrkelse af kapaciteter og sikring af Europas suverænitet inden for centrale støtteteknologier for digitalisering og produktion samt rumteknologi i hele værdikæden for at opbygge en konkurrencedygtig, digital og cirkulær lavemissionsindustri; sikring af en bæredygtig råstofforsyning; udvikling af avancerede materialer samt tilvejebringelse af grundlaget for fremskridt og innovation med hensyn til globale samfundsrelaterede udfordringer.
Interventionsområder: produktionsteknologier; centrale digitale teknologier, herunder kvanteteknologier; fremspirende støtteteknologier; avancerede materialer; kunstig intelligens og robotteknologi; næste generation af internettet; avanceret databehandling og big data; cirkulære industrier; kulstoffattige og rene industrier; rummet, herunder jordobservation
klyngen »Klima, energi og mobilitet« bekæmpelse af klimaændringerne gennem bedre forståelse af deres årsager, udvikling, risici, effekter og muligheder, ved at gøre energi- og transportsektorerne mere klima- og miljøvenlige, mere effektive og konkurrencedygtige samt mere intelligente, sikrere og mere modstandsdygtige, fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet, forbedre Unionens modstandsdygtighed over for eksterne chok og tilpasse den sociale adfærd til SDG'erne.
Interventionsområder: klimaforskning og -løsninger; energiforsyning; energisystemer og -net; bygninger og industrielle faciliteter i energiomstillingen; lokalsamfund og byer; industriel konkurrenceevne inden for transport; ren, sikker og tilgængelig transport og mobilitet; intelligent mobilitet; energilagring
klyngen »Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø« beskyttelse af miljøet, genoprettelse og bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer og biologiske ressourcer fra landområder, indvande og have for at standse nedbrydningen af biodiversiteten, tilgodese fødevare- og ernæringssikkerhed for alle samt omstillingen til en ressourceeffektiv og cirkulær lavemissionsøkonomi og bæredygtig bioøkonomi.
Interventionsområder: miljøobservation; biodiversitet og naturressourcer; landbrug, skovbrug og landdistrikter; have, oceaner og indvande; fødevaresystemer; biobaserede innovationssystemer i Unionens bioøkonomi; cirkulære systemer
»JRC's ikkenukleare direkte aktioner«: generering af videnskabelig dokumentation af høj kvalitet med henblik på effektive og økonomisk overkommelige gode offentlige politikker. Nye initiativer og forslag til EU-retsakter kræver gennemsigtig, omfattende og afbalanceret dokumentation med henblik på en hensigtsmæssig udformning, mens gennemførelse af politikkerne kræver dokumentation, der kan måles og overvåges. Det Fælles Forskningscenter leverer uafhængig, videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele den politiske cyklus. Det Fælles Forskningscenter målretter sin forskning mod Unionens politiske prioriteter.
Interventionsområder: en styrket videnbase for politikudformning; globale udfordringer (sundhed; kultur, kreativitet og inkluderende samfund; civil sikkerhed for samfundet; det digitale område, industri og rummet; klima, energi og mobilitet; fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø); innovation, økonomisk udvikling og konkurrenceevne; videnskabelig topkvalitet; territorial udvikling og støtte til medlemsstater og regioner
3) Søjle III — »Et innovativt Europa«
Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 fremme alle former for innovation, herunder ikketeknologisk innovation, primært i SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, ved at lette teknologisk udvikling, demonstration og videnoverførsel og styrke udrulningen af innovative løsninger. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 3. EIC anvender primært to instrumenter: Pathfinder, der primært gennemføres ved hjælp af forskningssamarbejde, og Accelerator.
EIC fokuserer hovedsageligt på banebrydende og disruptiv innovation, som især er rettet mod markedsskabende innovation, samtidig med at det støtter alle former for innovation, herunder inkrementel innovation.
Interventionsområder: Pathfinder til avanceret forskning, støtte til fremtidige og nye banebrydende, markedsskabende og/eller avancerede teknologier; Accelerator, brobygning over finansieringskløften mellem de sene faser af FoI-aktiviteter og markedsføringsfasen for effektivt at udrulle banebrydende, markedsskabende innovation og opskalere virksomheder i tilfælde, hvor markedet ikke tilvejebringer en levedygtig finansiering; yderligere EIC-aktiviteter som f.eks. priser og stipendier samt erhvervstjenester med merværdi.
De europæiske innovationsøkosystemer
Interventionsområder: aktiviteter, herunder navnlig etablering, hvor det er relevant i samarbejde med EIT, af forbindelser med nationale og regionale aktører og støtte til medlemsstaternes, regionernes og associerede landes gennemførelse af fælles, tværnationale innovationsprogrammer, fra udveksling af praksis og viden om innovationsregulering til fremme af bløde færdigheder med henblik på innovation og til forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder åben eller brugerstyret innovation, med henblik på at effektivisere det europæiske innovationssystem. Dette bør ske i synergi med bl.a. støtten fra EFRU til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering.
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
Interventionsområder (defineret i bilag II): bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa; innovations- og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, herunder forøgelse af videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet i hele Europa; nye markedsløsninger for at imødegå globale udfordringer; synergier og merværdi inden for rammerne af programmet
4) delen »Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af EFR«
Gennem følgende aktiviteter skal denne del forfølge de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2), litra d). Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er omhandlet i artikel 3. Samtidig med at understøtte hele programmet skal denne del støtte aktiviteter, der bidrager til at tiltrække talenter, fremme hjernemobiliteten og forebygge hjerneflugt, et mere videnbaseret og innovativt Europa med ligestilling mellem kønnene på forkant med den globale konkurrence, fremme tværnationalt samarbejde og derved optimere nationale styrker og potentialet i hele Europa i et velfungerende EFR, hvor viden og en højt kvalificeret arbejdsstyrke har fri bevægelighed på en afbalanceret måde, hvor FoI-resultaterne formidles bredt til velinformerede borgere, der forstår og har tillid til dem, til gavn for samfundet som helhed, og hvor EU-politikken, navnlig FoI-politikken, bygger på videnskabelig dokumentation af høj kvalitet.
Denne del skal også støtte aktiviteter, der sigter mod at forbedre kvaliteten af forslag fra juridiske enheder fra lande med lav FoI-performance, såsom forudgående faglig gennemgang af og rådgivning om forslag, og fremme de nationale kontaktpunkters aktiviteter for at støtte internationalt netværkssamarbejde samt aktiviteter, der sigter mod at støtte juridiske enheder fra lande med lav FoI-performance, der tilslutter sig allerede udvalgte samarbejdsprojekter, som ikke har deltagelse af juridiske enheder fra sådanne lande.
Interventionsområder: udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet, herunder gennem samarbejdsprojekter, parvist samarbejde, EFR-professorater, Europæisk Samarbejde om Videnskab og Teknologi (COST), topkvalitetsinitiativer og aktiviteter til fremme af hjernemobilitet; reform og styrkelse af det europæiske FoI-system, f.eks. ved at støtte reformer af nationale FoI-politikker, tilbyde attraktive karrieremiljøer og støtte køns- og borgervidenskab.
BILAG II
DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR INNOVATION OG TEKNOLOGI (EIT)
Følgende gælder i forbindelse med gennemførelsen af EIT's programaktiviteter:
Baggrund
Som det tydeligt fremgår af rapporten fra Gruppen på Højt Niveau om maksimering af effekten af Unionens FoI (Lamy-Gruppen på Højt Niveau), er vejen frem »at uddanne for fremtiden og investere i mennesker, der vil skabe forandring«. Især de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner opfordres til at fremme iværksætteri, fjerne faggrænser og institutionalisere et stærkt tværfagligt samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Ifølge de seneste undersøgelser er adgangen til talentfulde personer den faktor, som har den største betydning for, hvor de europæiske opstartsvirksomheder etableres. Iværksætteruddannelse, uddannelsesmuligheder og udvikling af kreative færdigheder spiller en afgørende rolle for at skabe fremtidige innovatorer og udvikle de eksisterende innovatorers evne til at udvide deres virksomheder og opnå større succes. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler om at pleje et innovationsøkosystem. Der er brug for at koordinere indsatsen i Unionen for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbundne EU-dækkende iværksætterklynger og -økosystemer.
I dagens Europa er EIT det største integrerede innovationsøkosystem, der bringer partnere fra erhvervslivet, forskning, uddannelse osv. sammen. EIT støtter fortsat sine VIF'er, som er omfattende europæiske partnerskaber, der beskæftiger sig med specifikke globale udfordringer, og styrke innovationsøkosystemerne omkring dem. Det gør det ved at fremme integrationen af uddannelse, FoI af højeste standard, således at der skabes nye miljøer, som bidrager til innovation, og ved at fremme og støtte en ny generation af iværksættere og stimulere etableringen af innovative virksomheder i tæt synergi og komplementaritet med EIC.
Der er i hele Europa fortsat behov for en indsats for at udvikle økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og regeringer nemt kan interagere med hinanden. Innovationsøkosystemer virker faktisk stadig ikke optimalt grundet en række forhold, bl.a. at:
interaktion mellem innovationsaktører stadig hæmmes af organisatoriske, lovgivningsmæssige og kulturelle barrierer.
Bestræbelserne på at styrke innovationsøkosystemerne skal drage fordel af koordinering og et klart fokus på specifikke målsætninger og effekt.
For at håndtere fremtidige samfundsmæssige udfordringer, udnytte mulighederne ved nye teknologier og bidrage til miljøvenlig og bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og europæernes velfærd er der brug for yderligere at styrke Europas evne til at innovere ved at styrke eksisterende og fremme skabelsen af nye miljøer, der er fremmende for samarbejde og innovation; styrke den akademiske verdens og forskningssektorens innovationskapaciteter; støtte en ny generation af mennesker med iværksætterånd; stimulere skabelse og udvikling af innovative projekter og styrke synligheden og anerkendelsen i den brede offentlighed af EU-finansierede FoI-aktiviteter, navnlig EIT's finansiering.
Innovationsudfordringernes karakter og omfang kræver, at aktører og ressourcer på europæisk plan kontaktes og mobiliseres gennem grænseoverskridende samarbejde. Der er brug for at nedbryde siloerne mellem fagområder og langs værdikæder og fremme etableringen af et gunstigt miljø, hvor der kan foretages en effektiv udveksling af viden og ekspertise, og hvor iværksættertalenter kan udvikles og tiltrækkes. Den strategiske innovationsdagsorden for EIT skal sikre sammenhæng med de udfordringer, som programmet står over for, og komplementaritet med EIC.
Interventionsområder
Bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa
I overensstemmelse med EIT-forordningen og den strategiske innovationsdagsorden for EIT spiller EIT en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige udfordringsbaserede innovationsøkosystemer i hele Europa. EIT fungerer stadig primært gennem sine VIF'er, som er europæiske partnerskaber i stor skala, der fokuserer på specifikke samfundsudfordringer. Det styrker fortsat de omkringliggende innovationsøkosystemer ved at åbne dem og fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. EIT styrker desuden innovationsøkosystemerne i hele Europa ved at udvide sin regionale innovationsordning (RIS). EIT arbejder med innovationsøkosystemer, som udviser et stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og forventet effekt, i tæt synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.
Hovedlinjer
Styrkelse af de eksisterende VIF'ers effektivitet og åbenhed over for nye partnere, hvilket vil lette deres omstilling til at blive selvbærende på lang sigt, og analyse af behovet for at oprette nye VIF'er, der kan imødegå globale udfordringer. De specifikke tematiske områder er defineret inden for rammerne af den strategiske innovationsdagsorden for EIT under hensyntagen til den strategiske planlægning
Fremskyndelse af regioners stræben efter topkvalitet i lande, der er omhandlet i den strategiske innovationsdagsorden for EIT, i tæt samarbejde med strukturfondene og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre relevante EU-programmer.
Innovations- og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, herunder forøgelse af videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet i hele Europa
EIT's uddannelsesaktiviteter styrkes med henblik på at fremme innovation og iværksætteri gennem målrettet uddannelse. Et stærkere fokus på udvikling af menneskelig kapital baseres på udvidelsen af EIT's VIF'ers eksisterende uddannelsesprogrammer med henblik på fortsat at tilbyde studerende og professionelle studieplaner af høj kvalitet, der er baseret på innovation, kreativitet og iværksætteri i overensstemmelse med især Unionens strategier for industri og færdigheder. Dette kan omfatte forskere og innovatorer, der støttes under andre dele af programmet, især MSCA. EIT støtter ligeledes moderniseringen af videregående uddannelsesinstitutioner i hele Europa og deres integrering i innovationsøkosystemerne ved at stimulere og øge deres iværksætterpotentiale og -evner og tilskynde dem til bedre at foregribe efterspørgslen efter nye færdigheder.
Hovedlinjer
Udvikling af innovative studieplaner under hensyntagen til samfundets og industriens fremtidige behov og tværgående programmer til studerende, iværksættere og professionelle i og uden for Europa, hvor specialviden og sektorspecifik viden kombineres med innovationsorienterede færdigheder og iværksætterfærdigheder såsom højteknologiske færdigheder inden for digitale og bæredygtige, centrale støtteteknologier
Styrkelse og udvidelse af EIT-mærket med henblik på at forbedre synligheden og anerkendelsen af EIT's uddannelsesprogrammer baseret på partnerskaber mellem forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, forskningscentre og virksomheder, samtidig med at dets overordnede kvalitet forbedres ved at tilbyde et learning by doing-studieplaner og målrettet uddannelse inden for iværksætteri såvel som international, interorganisatorisk og tværfaglig mobilitet
Udvikling af innovation og iværksætterkapacitet i de videregående uddannelsesinstitutioner ved anvendelse og fremme af EIT-samfundets ekspertise med hensyn til at forbinde uddannelse, forskning og erhvervsliv
Styrkelse af den rolle, som EIT's alumnefællesskab spiller som rollemodel for nye studerende og som stærkt instrument til formidling af EIT's effekt.
Nye markedsløsninger for at imødegå globale udfordringer
EIT faciliterer, støtter og styrker iværksættere, innovatorer, forskere, undervisere, studerende og andre innovationsaktører, samtidig med, at kønsmainstreaming sikres, så de arbejder sammen i tværfaglige teams om at udvikle idéer og omsætte dem til både trinvise og disruptive innovationer. Aktiviteterne er karakteriseret ved en tilgang med åben innovation og af grænseoverskridende karakter med fokus på at inddrage de relevante videntrekantaktiviteter, der er vigtige for at gøre dem til en succes (f.eks. kan projektledere forbedre deres adgang til særligt kvalificerede kandidater, førende brugere, opstartsvirksomheder med innovative idéer, firmaer uden for Unionen med relevante komplementære aktiver etc.).
Hovedlinjer
Støtte til udvikling af nye produkter, tjenester og markedsmuligheder, hvor videntrekantens aktører samarbejder om at finde løsninger på globale udfordringer.
Fuld integration af hele innovationsværdikæden: fra studerende til iværksætter, fra idé til produkt, fra laboratorium til kunde. Dette omfatter støtte til opstartsvirksomheder og opskaleringsvirksomheder.
Levering af tjenester og støtte på højt niveau til innovative virksomheder, herunder teknisk bistand til finjustering af produkter og tjenester, omfattende mentorordninger, støtte til at sikre målkunder og rejse kapital for hurtigt at kunne nå markedet og sætte skub i deres vækst.
Synergier og merværdi inden for rammerne af programmet
EIT øger sine bestræbelser på at udnytte synergier og komplementariteter mellem eksisterende VIF'er og med forskellige aktører og initiativer på både EU-niveau og globalt niveau og udvider sit netværk af organisationer, som det samarbejder med på både strategisk og operationelt plan og undgår samtidig overlapninger.
Hovedlinjer
Tæt samarbejde med EIC og InvestEU-programmet om at ensrette den støtte (dvs. finansiering og tjenester), der tilbydes innovative foretagender i både opstarts- og opskaleringsfasen, navnlig via VIF'er.
Planlægning og gennemførelse af EIT-aktiviteter med henblik på at maksimere synergier og komplementariteter med andre dele af programmet.
Samarbejde med medlemsstater på både nationalt og regionalt niveau, indlede en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier med nationale og regionale initiativer, herunder strategier for intelligent specialisering, med det formål at indkredse, dele og formidle god praksis og erfaring, evt. gennem gennemførelsen af »de europæiske innovationsøkosystemer«, med det formål at indkredse, dele og formidle bedste praksis og erfaringer.
Deling og formidling af innovative praksisser og erfaringer i hele Europa og andre steder i verden for derved at bidrage til innovationspolitikken i Europa i koordinering med andre dele af programmet.
Tilvejebringelse af input til innovationspolitiske drøftelser og bidrag til udformningen og gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter ved fortsat at arbejde sammen med alle relevante tjenestegrene inden for Kommissionen, andre EU-programmer og deres interessenter og yderligere udforske mulighederne inden for initiativer til gennemførelse af politikker.
Udnyttelse af synergier med andre EU-programmer, herunder dem, der støtter udviklingen af menneskelig kapital og innovation (f.eks. COST, ESF+, EFRU, Erasmus+, Et Kreativt Europa, COSME Plus/det indre marked, InvestEU-programmet).
Bygge strategiske alliancer med centrale innovationsaktører både i og uden for Unionen og støtte VIF'erne i at udvikle samarbejde og forbindelser med vigtige videntrekantpartnere fra tredjelande med det mål at åbne nye markeder for VIF-støttede løsninger og tiltrække finansiering og talenter fra udlandet. Tredjelandes deltagelse skal fremmes med hensyn til principperne om gensidighed og gensidige fordele.
BILAG III
EUROPÆISKE PARTNERSKABER
Europæiske partnerskaber udvælges og gennemføres, overvåges, evalueres, udfases eller fornyes efter følgende kriterier:
Udvælgelse
Dokumentation for, at det europæiske partnerskab mere effektivt vil opfylde programmets tilknyttede målsætninger gennem inddragelse af og engagement fra partnere, navnlig med hensyn til at skabe tydelige effekter for Unionen og dets borgere, navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og FoI-målsætningerne, sikre Unionens konkurrenceevne og bæredygtighed og bidrage til at styrke EFR og, hvor det er relevant, internationale forpligtelser.
Deltagelse af mindst 40 % af medlemsstaterne er obligatorisk, hvor der er tale om institutionaliserede europæiske partnerskaber i henhold til artikel 185 i TEUF.
Det europæiske partnerskabs kohærens og synergier inden for Unionens FoI-landskab, i videst muligt omfang i henhold til reglerne i programmet.
Det europæiske partnerskabs gennemsigtighed og åbenhed angående fastsættelse af prioriteter og målsætninger med hensyn til forventede resultater og effekter og angående inddragelse af partnere og interessenter fra hele værdikæden, fra forskellige sektorer, baggrunde og fagområder, også på internationalt plan, hvor dette er relevant, og uden at forstyrre den europæiske konkurrenceevne; klare ordninger om fremme af SMV'ers deltagelse og om formidling og udnyttelse af resultater, navnlig fra SMV'ernes side, herunder gennem formidlingsorganisationer.
Forudgående påvisning af det europæiske partnerskabs additionalitet og retningsvirkning, herunder en fælles strategisk vision for formålet med det europæiske partnerskab. Denne vision omfatter navnlig:
fastsættelse af målbare forventede udfald, resultater og effekter inden for bestemte tidsrammer, herunder den væsentlige økonomiske og/eller samfundsmæssige værdi for Unionen
påvisning af forventede kvalitative og betydelige kvantitative løftestangsvirkninger, herunder en metode til måling af centrale indikatorer for præstationer
tilgange, der sikrer fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen og tilpasning til skiftende politiske, samfundsmæssige eller markedsmæssige behov eller videnskabelige fremskridt for at øge politikkohærensen mellem det regionale og det nationale plan og EU-planet
exitstrategier og foranstaltninger til udfasning fra programmet.
Forudgående påvisning af partnernes langsigtede engagement, herunder en minimumsandel af offentlige og/eller private investeringer.
For institutionaliserede europæiske partnerskaber, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 185 eller 187 i TEUF, udgør de finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra andre partnere end Unionen mindst 50 % og kan udgøre op til 75 % af det europæiske partnerskabs aggregerede budgetforpligtelser. For sådanne institutionaliserede europæiske partnerskaber har en andel af bidraget fra andre partnere end Unionen form af finansielle bidrag. For andre partnere end Unionen og deltagende stater bør finansielle bidrag primært sigte mod at dække administrative omkostninger samt samordning, støtte og andre ikkekonkurrencemæssige aktiviteter.
Gennemførelse:
Systemisk tilgang sikrer medlemsstaternes aktive og tidlige inddragelse og opfyldelsen af det europæiske partnerskabs forventede effekter via en fleksibel gennemførelse af fælles aktioner med en høj EU-merværdi, der også rækker videre end fælles indkaldelser af forslag angående FoI-aktiviteter, blandt andet i relation til markedet, lovgivning eller indarbejdelse i politikker.
Passende foranstaltninger, der sikrer åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af initiativet, navnlig hvad angår fastsættelse af prioriteter og deltagelse i indkaldelser af forslag, oplysninger om, hvordan forvaltningen fungerer, Unionens synlighed, kommunikation og opsøgende foranstaltninger, formidling og udnyttelse af resultater, herunder en tydelig åben adgang/brugerorienteret strategi i værdikæden; passende foranstaltninger til oplysning af SMV'er og fremme af deres deltagelse.
Samordning eller fælles aktiviteter med andre relevante FoI-initiativer for at sikre det bedst mulige niveau af sammenkoblinger og sikre effektive synergier, bl.a. for at overvinde potentielle hindringer for gennemførelse på nationalt plan og øge omkostningseffektiviteten.
Forpligtelser med hensyn til finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra hver enkelt partner i overensstemmelse med nationale bestemmelser i hele initiativets varighed.
For institutionaliserede europæiske partnerskabers vedkommende adgang for Kommissionen til resultaterne og andre oplysninger vedrørende aktionen med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge EU-politikker eller -programmer.
Overvågning:
Et overvågningssystem i overensstemmelse med artikel 50 til at spore fremskridt hen imod opfyldelsen af specifikke politiske målsætninger, resultater og centrale indikatorer for præstationer, der muliggør en vurdering af resultater og effekt over tid samt potentielle behov for korrigerende foranstaltninger.
Periodisk særskilt rapportering om kvantitative og kvalitative løftestangsvirkninger, herunder om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag og bidrag i naturalier, synlighed og positionering i den internationale kontekst samt privatsektorinvesteringers effekt med hensyn til FoI-relaterede risici.
Nærmere oplysninger om evalueringsprocessen og resultaterne fra alle indkaldelser af forslag inden for europæiske partnerskaber, der skal stilles rettidigt til rådighed og gøres tilgængelige i en fælles e-database.
Evaluering, udfasning og fornyelse:
Evaluering af opnået effekt på EU-plan og nationalt plan i forhold til fastsatte mål og centrale indikatorer for præstationer, som indgår i den programevaluering, der er fastsat i artikel 52, herunder en vurdering af de mest effektive politiske interventionsmåder for eventuelle fremtidige aktioner; og positioneringen af en eventuel fornyelse af et europæisk partnerskab i det samlede europæiske partnerskabslandskab og dets politiske prioriteter
I mangel af fornyelse passende foranstaltninger, der sikrer udfasning af programmets finansiering ifølge de betingelser og den frist, der på forhånd er aftalt med de retligt forpligtede partnere, uden at dette berører en eventuel fortsat tværnational finansiering fra nationale programmer eller andre EU-programmer, og uden at det berører private investeringer og igangværende projekter.
BILAG IV
SYNERGIER MED ANDRE EU-PROGRAMMER
Synergier med andre EU-programmer er baseret på komplementaritet mellem programmernes udformning og målsætninger og på, at finansieringsreglerne og -processerne er forenelige på gennemførelsesniveau.
Finansiering fra programmet må kun anvendes til at finansiere FoI-aktiviteter. Den strategiske planlægning skal sikre overensstemmelse mellem prioriteterne for de forskellige EU-programmer og sammenhængende finansieringsmuligheder i de forskellige faser af FoI-cyklussen. Missioner og europæiske partnerskaber skal bl.a. drage fordel af synergier med andre EU-programmer og -politikker.
Udrulning af forskningsresultater og innovative løsninger, der er udviklet som led i programmet, skal faciliteres med støtte fra andre EU-programmer, navnlig gennem strategier for formidling og udnyttelse, overførsel af viden, supplerende og kumulative finansieringskilder samt ledsagende politikforanstaltninger. Finansiering af FoI-aktiviteter skal nyde godt af harmoniserede regler, der er udformet med henblik på at sikre EU-merværdi, undgå overlapninger med forskellige EU-programmer og opnå maksimal effektivitet og administrativ forenkling.
Følgende punkter indeholder nærmere oplysninger om, hvordan disse synergier mellem programmet og de forskellige EU-programmer skal finde anvendelse:
Synergier med Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) under den fælles landbrugspolitik skal sikre, at:
FoI-behovene i Unionens landbrugssektor og landdistrikter identificeres, f.eks. inden for rammerne af det europæiske innovationspartnerskab om »landbrugets produktivitet og bæredygtighed«, og tages i betragtning i både programmets strategiske planlægning og arbejdsprogrammerne
den fælles landbrugspolitik udnytter FoI-resultater bedst muligt og fremmer anvendelse, gennemførelse og udrulning af innovative løsninger, herunder løsninger fra projekter, der finansieres af rammeprogrammerne for FoI, fra det europæiske innovationspartnerskab om »landbrugets produktivitet og bæredygtighed« og relevante VIF'er under EIT
ELFUL støtter indførelse og formidling af viden og løsninger hidrørende fra programmets resultater med henblik på en mere dynamisk landbrugssektor og nye muligheder for udvikling af landdistrikterne.
Synergier med Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) skal sikre, at:
programmet og EHFAF er tæt indbyrdes forbundne, da Unionens FoI-behov inden for marin politik og integreret havpolitik udmøntes gennem programmets strategiske planlægning
EHFAF støtter indførelse af nye teknologier og innovative produkter, processer og tjenester, navnlig dem, der er et resultat af programmet på områderne marin og integreret havpolitik, EHFAF også fremmer dataindsamling, -behandling og -overvågning og formidler relevante aktioner, der støttes inden for rammerne af programmet, hvilket på sin side bidrager til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, EU's integrerede havpolitik, international havforvaltning og internationale forpligtelser.
Synergier med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) skal sikre, at:
ordninger for alternativ og kumulativ finansiering fra EFRU og programmet støtter aktiviteter, der slår bro mellem navnlig strategier for intelligent specialisering og topkvalitet inden for FoI, herunder fælles tværregionale/tværnationale programmer og paneuropæiske forskningsinfrastrukturer, med henblik på at styrke EFR og bidrage til at nå SDG'erne
EFRU bl.a. fokuserer på at udvikle og styrke regionale og lokale FoI-økosystemer, netværk og industriel omstilling, herunder støtte til opbygning af FoI-kapaciteter, til udbredelse af resultater og til indførelse af nye teknologier og innovative og klimavenlige løsninger fra rammeprogrammerne for FoI via EFRU.
Synergier med Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) skal sikre, at:
ESF+ gennem nationale eller regionale programmer kan integrere og opskalere innovative studieplaner med støtte fra programmet med henblik på at udstyre borgerne med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at leve op til nye krav på arbejdsmarkedet
ordninger for alternativ og kombineret finansiering fra ESF+ kan anvendes til at støtte programmets aktiviteter, der fremmer udvikling af den menneskelige kapital inden for FoI, med henblik på at styrke EFR
ESF+ integrerer innovative teknologier og nye forretningsmodeller og løsninger, navnlig dem, der er et resultat af programmet, for således at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer og facilitere europæiske borgeres adgang til bedre og sikrere sundhedspleje.
Synergier med EU4Health-programmet skal sikre, at:
Unionens FoI-behov inden for sundhed identificeres og fastlægges gennem programmets strategiske planlægning
EU4Health-programmet bidrager til at sikre den bedst mulige anvendelse af forskningsresultater, navnlig dem, der er et resultat af programmet.
Synergier med Connecting Europe-faciliteten (CEF) skal sikre, at:
FoI-behovene inden for transport, energi og den digitale sektor i Unionen identificeres og fastlægges gennem programmets strategiske planlægning
CEF støtter en storstilet indførelse og udrulning af innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og digitale fysiske infrastrukturer, navnlig dem, der er et resultat af rammeprogrammerne for FoI
udveksling af oplysninger og data mellem programmet og CEF-projekter faciliteres, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra programmet med en betydelig markedsmodenhed, som kan udrulles yderligere via CEF.
Synergier med programmet for et digitalt Europa (DEP) skal sikre, at:
hvor flere tematiske områder, der indgår i programmet og DEP, konvergerer, er den type af aktioner, der skal støttes, og deres forventede resultater og interventionslogik forskellige og komplementære
FoI-behovene i relation til programmets digitale aspekter identificeres og fastlægges gennem dets strategiske planlægning; dette omfatter f.eks. FoI med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier, kvanteteknologier, hvor digitale teknologier kombineres med andre støtteteknologier og ikketeknologiske innovationer, støtte til opskalering af virksomheder, som indfører banebrydende innovationer (hvoraf mange kombinerer digitale og fysiske teknologier) samt støtte til digitale forskningsinfrastrukturer
DEP fokuserer på storstilet digital kapacitets- og infrastrukturopbygning inden for f.eks. højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier, kvanteteknologier og højtudviklede digitale færdigheder med henblik på bred indførelse og udrulning i hele Unionen af kritiske eksisterende eller afprøvede innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på områder af almen interesse (såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller markedssvigt (såsom digitalisering af virksomheder, navnlig SMV'er), og at DEP først og fremmest gennemføres gennem koordinerede og strategiske investeringer med medlemsstaterne, navnlig gennem fælles offentlige udbud, ved digital kapacitet, der skal deles i hele Unionen, og ved EU-dækkende aktioner, der støtter interoperabilitet og standardisering som led i udviklingen af det digitale indre marked
DEP-kapacitet og -infrastruktur stilles til rådighed for FoI-samfundet, herunder aktiviteter, som støttes under programmet, også afprøvning, forsøg og demonstration på tværs af alle sektorer og fagområder
nye digitale teknologier, der udvikles gennem programmet, gradvist indføres og udrulles af DEP
programmets initiativer til udvikling af færdigheds- og kompetenceplaner, herunder dem, der udvikles i EIT's relevante VIF'er, suppleres af støtte fra DEP til kapacitetsopbygning inden for højtudviklede digitale færdigheder
der findes solide koordineringsmekanismer for strategisk programmering, operationelle procedurer og forvaltningsstrukturer for begge programmer.
Synergier med programmet for det indre marked skal sikre, at:
programmet for det indre marked afhjælper de markedssvigt, der påvirker SMV'er, og fremmer iværksætteri samt virksomhedsetablering og -vækst og, at der er komplementaritet mellem programmet for det indre marked og aktionerne inden for rammerne af både EIT og EIC for innovative virksomheder samt inden for støttetjenester til SMV'er, navnlig når markedet ikke tilvejebringer en levedygtig finansiering
Enterprise Europe-netværket ud over andre eksisterende SMV-støttestrukturer (f.eks. nationale kontaktpunkter, innovationsagenturer, digitale innovationsknudepunkter, kompetencecentre og væksthuse) kan tjene til at levere støttetjenester under programmet, herunder EIC.
Synergier med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) skal sikre, at:
FoI-behovene med henblik på at håndtere miljø-, klima- og energiudfordringer i Unionen identificeres og fastlægges gennem programmets strategiske planlægning.
LIFE fortsat fungerer som en katalysator for gennemførelsen af Unionens miljø-, klima- og, på relevante områder, energipolitik og -lovgivning, bl.a. ved at indføre og anvende FoI-resultater fra programmet og bidrage til, at de udrulles i national, interregional og regional skala, hvor dette kan medvirke til at tackle spørgsmål vedrørende miljø, klima eller omstilling til ren energi. LIFE tilskynder navnlig fortsat til synergier med programmet gennem tildeling af en bonus i forbindelse med evalueringen af forslag, som omhandler anvendelse af resultater fra programmet.
LIFE-standardindsatsprojekter støtter udvikling, afprøvning eller demonstration af egnede teknologier eller metoder til gennemførelse af Unionens miljø- og klimapolitik, som efterfølgende kan udrulles i stor skala, finansieret af andre kilder, herunder af programmet. EIT samt EIC kan yde støtte til opskalering og kommercialisering af nye banebrydende idéer, der kan være et resultat af gennemførelsen af LIFE-projekter.
Synergier med Erasmus+ skal sikre, at:
kombinerede ressourcer fra programmet, herunder fra EIT, og Erasmus+ anvendes til at støtte aktiviteter, der har til formål at styrke, modernisere og forandre europæiske videregående uddannelsesinstitutioner. Programmet supplerer, hvor det er relevant, Erasmus+ støtte til initiativet Europauniversiteter i dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, FoI, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videntrekanten; EIT's aktiviteter kan supplere de strategier, der skal gennemføres af initiativet Europauniversiteter
programmet og Erasmus+ fremmer integration af uddannelse og forskning ved at bistå videregående uddannelsesinstitutioner med at formulere og etablere fælles uddannelses-, FoI-strategier og -netværk, ved at informere uddannelsessystemer, lærere og undervisere om de seneste forskningsresultater og -praksisser og ved at tilbyde alle studerende og ansatte inden for videregående uddannelse, navnlig forskere, aktiv forskningserfaring og støtte andre aktiviteter, som integrerer videregående uddannelse og FoI.
Synergier med Unionens rumprogram skal sikre, at:
FoI-behovene i Unionens rumprogram og i leverandør- og aftagerleddet af rumsektoren i Unionen identificeres og fastlægges i forbindelse med programmets strategiske planlægning; rumforskningsaktioner, der gennemføres via programmet, gennemføres med hensyn til udbud og juridiske enheders støtteberettigelse i overensstemmelse med Unionens rumprogram, hvor det er relevant
rumdata og -tjenester, som Unionens rumprogram stiller til rådighed som et offentligt gode, anvendes til at udvikle banebrydende løsninger gennem FoI, herunder i programmet, navnlig for så vidt angår bæredygtige fødevarer og naturressourcer, klimaovervågning, atmosfære, jord-, kyst- og havmiljø, intelligente byer, opkoblet og automatiseret mobilitet, sikkerhed og katastrofehåndtering
data- og informationsadgangstjenester inden for rammerne af Copernicus bidrager til EOSC og dermed faciliterer forskeres, videnskabsfolks og innovatorers adgang til Copernicusdata; forskningsinfrastrukturer, navnlig netværk for in situ-observation, udgør væsentlige elementer i den in situ-observationsinfrastruktur, som danner grundlag for Copernicustjenester, og drager på deres side nytte af oplysninger, som produceres af Copernicustjenester.
Synergier med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) skal sikre, at:
FoI-behovene på områderne NDICI og IPA III identificeres gennem programmets strategiske planlægning i overensstemmelse med SDG'erne
programmets FoI-aktiviteter, med deltagelse af tredjelande og målrettede internationale samarbejdsaktioner, tilstræber tilpasning til og sammenhæng med sideløbende markedsindførelses- og kapacitetsopbygningsaktioner inden for rammerne af NDICI og IPA III baseret på en fælles fastlæggelse af behov og af interventionsområder.
Synergier med Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning skal som led i Fonden for Integreret Grænseforvaltning sikre, at:
FoI-behovene inden for sikkerhed og integreret grænseforvaltning identificeres og fastlægges gennem programmets strategiske planlægning
Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning støtter udrulning af innovative nye teknologier og løsninger, navnlig dem, der er et resultat af rammeprogrammerne for FoI på området sikkerhedsforskning.
Synergier med InvestEU-programmet skal sikre, at:
programmet via blandet finansiering under Horisont Europa og blandet finansiering under EIC yder blandet finansiering til innovatorer karakteriseret ved et højt risikoniveau, og hvortil markedet ikke tilvejebringer en tilstrækkelig og levedygtig finansiering; programmet støtter samtidig en effektiv gennemførelse og forvaltning af den private del af blandet finansiering gennem fonde og formidlere, der støttes af InvestEU-programmet og andre
finansielle instrumenter til FoI samt SMV'er grupperes sammen inden for rammerne af InvestEU-programmet, navnlig gennem en særlig FoI-tematisk del og gennem produkter, som udrulles inden for rammerne af SMV-delen, for derved at bidrage til at opfylde begge programmers målsætninger og etablere stærke komplementære forbindelser mellem begge programmer
programmet yder passende støtte for at bidrage til omlægning af projekter, der er egnede til bankfinansiering, som ikke er egnede til EIC-finansiering, hen imod InvestEU-programmet, hvor det er relevant.
Synergier med Innovationsfonden i emissionshandelssystemet (»Innovationsfonden«) skal sikre, at:
Innovationsfonden specifikt er målrettet innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer, herunder miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -anvendelse, som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, og som bidrager til at stimulere udformning og drift af projekter, der sigter mod en miljømæssigt sikker opsamling og geologisk lagring af CO2, samt innovative vedvarende energi- og energioplagringsteknologier og til at skabe mulighed for og tilskynde til »grønnere« produkter
programmet finansierer udvikling og demonstration af teknologier, herunder banebrydende løsninger, der kan skabe resultater inden for Unionens målsætninger vedrørende klimaneutralitet, energi og industriel omstilling, navnlig gennem programmets søjle II- og søjle III-aktiviteter
Innovationsfonden, forudsat at dens udvælgelses- og tildelingskriterier opfyldes, kan støtte demonstrationsfasen af støtteberettigede projekter, der eventuelt har modtaget støtte fra programmet, og der skal etableres stærke komplementære forbindelser mellem begge programmer.
Synergier med mekanismen for en retfærdig omstilling skal sikre, at:
FoI-behov identificeres gennem programmets strategiske planlægning for at støtte en retfærdig og rimelig omstilling til klimaneutralitet
udbredelse og udrulning af innovative og klimavenlige løsninger fremmes, navnlig dem, der er et resultat af programmet.
Synergier med Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram skal sikre, at:
programmet og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram udvikler omfattende aktioner til støtte for uddannelse (herunder MSCA) med henblik på at opretholde og udvikle relevante færdigheder i Europa
programmet og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram udvikler fælles forskningsaktioner, der fokuserer på tværgående aspekter af sikker og tryg anvendelse af ioniserende stråling til andre formål end elproduktion i sektorer såsom medicin, industri, landbrug, rumfart, klimaændringer, sikkerhed og nødberedskab samt bidrag fra nuklear videnskab
Potentielle synergier med Den Europæiske Forsvarsfond skal gavne civil forskning og forsvarsforskning med henblik på at undgå unødvendig overlapning og i overensstemmelse med artikel 5 og artikel 7, stk. 1.
Synergier med programmet Et Kreativt Europa skal fremmes ved at identificere FoI-behov inden for kulturelle og kreative politikker i programmets strategiske planlægning.
Synergier med genopretnings- og resiliensfaciliteten skal sikre, at:
FoI-behov til støtte for at gøre medlemsstaternes økonomier og samfund mere resiliente og bedre rustet til fremtiden identificeres gennem programmets strategiske planlægning
der ydes støtte til udbredelse og udrulning af innovative løsninger, navnlig dem, der er et resultat af programmet.
BILAG V
CENTRALE INDIKATORER FOR EFFEKTVEJE
Overvågningen af programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af dets målsætninger, som omhandlet i artikel 3, struktureres med effektveje og tilknyttede centrale indikatorer for effektveje. Indvirkningsvejene skal være tidsfølsomme og afspejle tre supplerende kategorier af effekt, der reflekterer den ikkelineære karakter af FoI-investeringer: den videnskabsrelaterede, den samfundsrelaterede og den teknologiske eller økonomiske effekt. For hver af disse kategorier af virkninger anvendes referenceindikatorer til at spore fremskridt, idet der skelnes mellem kort, mellemlang og lang sigt, herunder efter udløbet af programmets varighed, med mulighed for opdeling, herunder opdeling efter medlemsstater og associerede lande. Disse indikatorer udarbejdes ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. Programmets enkelte dele bidrager til disse indikatorer i forskelligt omfang og via forskellige mekanismer. Yderligere indikatorer kan anvendes til at overvåge de enkelte dele af programmet, hvor det er relevant.
Mikrodataene bag de centrale indikatorer for effektveje indsamles for alle dele af programmet og for alle gennemførelsesmekanismer på en centralt styret og ensartet måde og med en tilstrækkelig detaljeringsgrad, idet rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres.
I tillæg til og ud over de centrale indikatorer for effektveje — næsten i realtid og som en del af de gennemførelses- og forvaltningsdata, der er omhandlet i artikel 50 — indsamles og indberettes data om den optimerede gennemførelse af programmet for styrkelse af EFR, hvilket vil fremme ekspertisebaseret deltagelse fra alle medlemsstater i programmet og fremme samarbejdsforbindelser i europæisk FoI. Dette omfatter overvågning af samarbejdsforbindelser, af netværksanalyse, af data om forslag, ansøgninger, deltagelse, projekter, ansøgere og deltagere (herunder data om typen af organisation såsom civilsamfundsorganisationer, SMV'er og den private sektor), land (såsom en specifik klassifikation for landegrupper som f.eks. medlemsstater, associerede lande og tredjelande), køn, rolle i projektet, videnskabeligt fagområde eller videnskabelig sektor, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber) og overvågning af graden af klimamainstreaming og dertil knyttede udgifter.
Indikatorer for videnskabsrelaterede effektveje
Programmet forventes at få en videnskabsrelateret effekt, idet der skabes ny viden af høj kvalitet, menneskelige kapital inden for FoI styrkes, og udbredelse af viden og åben videnskab fremmes. Fremskridt på dette område overvåges via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale effektveje.
Tabel 1
|
Effekt for videnskaben |
Kortfristet |
Mellemfristet |
Længerefristet |
|
Ny viden af høj kvalitet skabes |
Publikationer — antal fagfællebedømte videnskabelige publikationer, der er et resultat af programmet |
Citationer — fagområdeopdelt citationsdatabase over program-relaterede fagfællebedømte videnskabelige publikationer, der er et resultat af programmet |
Forskning i verdensklasse — antal og andel af fagfællebedømte publikationer, der er et resultat af projekterne finansieret under programmet, og som udgør centrale bidrag til videnskabelige områder |
|
Styrkelse af menneskelig kapital inden for FoI |
Færdigheder — antal forskere, der er involveret i opkvalificeringsaktiviteter i projekter finansieret under programmet (uddannelse, mentorordninger, coaching, mobilitet og adgang til FoI-infrastrukturer) |
Karriere — antal og andel af opkvalificerede forskere, der deltager i programmet, med øget individuel effekt inden for deres FoI-felt |
Arbejdsvilkår — antal og andel af opkvalificerede forskere, der deltager i programmet, med forbedrede arbejdsvilkår, herunder forskeres lønninger |
|
Udbredelse af viden og åben videnskab fremmes |
Delt viden — andel af forskningsoutput (åbne data/åben publikation/software osv.), der er et resultat af programmet, og som deles via åben videninfrastruktur |
Videnformidling — andel af forskningsoutput, der er et resultat af programmet, hvortil der gives åben adgang, og som aktivt anvendes/citeres |
Nye samarbejdsforbindelser — andel af programstøttemodtagere, som har udviklet nye tværfaglige/tværsektorielle samarbejdsforbindelser med brugere af deres FoI-output, der er et resultat af programmet, hvortil der gives åben adgang |
Indikatorer for samfundsrelaterede effektveje
Programmet forventes at få en samfundsmæssig effekt, idet Unionens politiske prioriteter og globale udfordringer, herunder SDG'er, tackles efter principperne i 2030-dagsordenen og målene for Parisaftalen og gennem FoI, der skaber fordele og effekt gennem FoI-missioner, og ved at indførelsen af innovation i samfundet styrkes, hvilket i sidste ende vil bidrage til borgernes trivsel. Fremskridt på dette område overvåges via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale effektveje.
Tabel 2
|
Effekt for samfundet |
Kortfristet |
Mellemfristet |
Længerefristet |
|
Håndtering af Unionens politiske prioriteter og globale udfordringer gennem FoI |
Resultater — antal og andel af resultater med sigte på at tackle fastsatte Unionens politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder SDG'er) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet) Blandt andre: antal og andel af klimarelevante resultater med sigte på at opfylde Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen |
Løsninger — antal og andel af innovationer og forskningsresultater vedrørende fastsatte Unionens politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder SDG'er) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet) Blandt andre: antal og andel af klimarelevante innovationer og forskningsresultater, der opfylder Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen |
Fordele — aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen/udnyttelsen af programfinansierede resultater med hensyn til at tackle fastsatte Unionens politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder SDG'er), bl.a. bidrag til den politiske og lovgivningsmæssige cyklus (f.eks. normer og standarder) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet) Blandt andre: aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen/udnyttelsen af klimarelevante resultater, der er finansieret via programmet, med hensyn til at opfylde Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, herunder bidrag til den politiske og lovgivningsmæssige cyklus (f.eks. normer og standarder) |
|
Der skabes fordele og effekt gennem FoI-missioner |
FoI-missioners resultater — Resultater i specifikke FoI-missioner (flerdimensionelle: for hver fastsat mission) |
FoI-missioners resultater — Resultater af specifikke FoI-missioner (flerdimensionelle: for hver fastsat mission) |
FoI-missioners målopfyldelse — Opfyldte mål i specifikke FoI-missioner (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet) |
|
Styrket indførelse af FoI i samfundet |
Medskabelse — antal og andel af projekter finansieret under programmet, hvor EU-borgere og slutbrugere bidrager til medskabelse af FoI-indhold |
Inddragelse — antal og andel af deltagende juridiske enheder, der har indført mekanismer til inddragelse af borgerne og slutbrugerne efter afslutningen af projekter finansieret under programmet |
Indførelse af samfundsrelateret R&I — indførelse af og opsøgende aktiviteter med hensyn til medskabte videnskabelige resultater og innovative løsninger, der er frembragt under programmet |
Indikatorer for teknologiske og økonomiske effektveje
Programmet forventes at få en teknologisk og økonomisk effekt, navnlig i Unionen, idet virksomhedsetablering og -vækst påvirkes, især hvad angår SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, hvilket skaber direkte og indirekte beskæftigelse, navnlig i Unionen, og ved at mobilisere investeringer inden for FoI. Fremskridt på dette område overvåges via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale effektveje.
Tabel 3
|
Teknologisk/økonomisk effekt |
Kortfristet |
Mellemfristet |
Længerefristet |
|
Innovationsbaseret vækst genereres |
Innovative resultater — antal innovative produkter, processer eller metoder, der er et resultat af programmet (opdelt på type af innovation), og IPR-anvendelser |
Innovationer — antal innovationer, der er et resultat af projekter finansieret under programmet (opdelt på type af innovation), herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder |
Økonomisk vækst — etablering, vækst og markedsandele for virksomheder, som har udviklet innovationer under programmet |
|
Skabelse af flere og bedre job |
Beskæftigelsesstøtte — antal skabte job og bevarede job (fuldtidsækvivalenter) i deltagende juridiske enheder for det projektet, der finansieres under programmet (opdelt på type af job) |
Varig beskæftigelse — tilvækst i antallet af job (fuldtidsækvivalenter) i deltagende retlige enheder efter det projekt, der finansieres under programmet (opdelt på type af job) |
Samlet beskæftigelse — antal skabte eller bevarede direkte og indirekte job som følge af formidlingen af programmets resultater (opdelt på type job) |
|
Mobilisering af investeringer i FoI |
Saminvestering — omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret via programmets oprindelige investering |
Opskalering — omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret med henblik på at udnytte eller opskalere programmets resultater |
Bidrag til »3 %-målet« — programmets bidrag til Unionens fremskridt hen imod målet om 3 % af BNP |
BILAG VI
OMRÅDER FOR MULIGE MISSIONER OG OMRÅDER FOR MULIGE INSTITUTIONALISEREDE EUROPÆISKE PARTNERSKABER, DER ETABLERES I HENHOLD TIL ARTIKEL 185 ELLER 187 I TEUF
I overensstemmelse med artikel 8 og 12 i denne forordning er områderne for mulige missioner og mulige europæiske partnerskaber, der skal etableres i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF, fastsat i dette bilag.
Områder for mulige missioner:
Hver mission følger de principper, der er fastsat i artikel 8, stk. 4, i denne forordning.
Områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber på grundlag af artikel 185 eller 187 i TEUF:
Processen med at vurdere behovet for et institutionaliseret europæisk partnerskab inden for et af de ovennævnte partnerskabsområder kan resultere i et lovgivningsforslag i overensstemmelse med Kommissionens initiativret. Derudover kan det pågældende partnerskabsområde også være underlagt et europæisk partnerskab i henhold til denne forordnings artikel 10, stk. 1, litra a) eller b), eller blive gennemført ved andre indkaldelser til forslag inden for rammerne af dette program.
Da de mulige områder for institutionaliserede europæiske partnerskaber dækker brede tematiske områder, kan de på grundlag af de anslåede behov gennemføres ved hjælp af mere end et europæisk partnerskab.
( 1 ) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
( 2 ) Der kan ydes støtte til forskning vedrørende behandling af kønskirtelkræft.
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
( 5 ) Der vil blive redegjort for proceduren i et dokument, der offentliggøres inden indledningen af evalueringsprocessen.
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 af 29. februar 2024 om oprettelse af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) og ændring af direktiv 2003/87/EF samt forordning (EU) 2021/1058, (EU) 2021/1056, (EU) 2021/1057, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) 2021/1060, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697 og (EU) 2021/241 (EUT L, 2024/795, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/795/oj).
( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).