Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 02020R0464-20211125

    Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/464 af 26. marts 2020 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår dokumenter, der er nødvendige for anerkendelse med tilbagevirkende kraft af perioder med henblik på omlægning, produktion af økologiske produkter, og oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.

    Access initial legal act
    (

    Legal status of the document In force

    )

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/464/2021-11-25

    02020R0464 — DA — 25.11.2021 — 003.001

    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/464

    af 26. marts 2020

    om visse gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår dokumenter, der er nødvendige for anerkendelse med tilbagevirkende kraft af perioder med henblik på omlægning, produktion af økologiske produkter, og oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne

    (EØS-relevant tekst)

    (EUT L 098 af 31.3.2020, s. 2)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2042 af 11. december 2020

      L 420

    9

    14.12.2020

     M2

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1849 af 21. oktober 2021

      L 374

    10

    22.10.2021

     M3

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1921 af 4. november 2021

      L 391

    41

    5.11.2021



    ▼B

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/464

    af 26. marts 2020

    om visse gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår dokumenter, der er nødvendige for anerkendelse med tilbagevirkende kraft af perioder med henblik på omlægning, produktion af økologiske produkter, og oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne

    (EØS-relevant tekst)



    KAPITEL I

    OVERGANG

    Artikel 1

    Dokumenter, der skal fremlægges med henblik på anerkendelse med tilbagevirkende kraft af en tidligere periode

    1.  
    Med henblik på artikel 10, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2018/848 skal den erhvervsdrivende forelægge de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres, og hvor den pågældende erhvervsdrivendes bedrift er underlagt kontrolordningen, de officielle dokumenter fra de relevante kompetente myndigheder, der dokumenterer, at de parceller, for hvilke der anmodes om anerkendelse med tilbagevirkende kraft for en tidligere periode, var omfattet af foranstaltninger, der var defineret i et program gennemført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 ( 1 ), og at der ikke er blevet anvendt andre produkter eller stoffer end dem, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion på disse parceller.
    2.  

    Med henblik på artikel 10, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2018/848 skal den erhvervsdrivende forelægge de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres, og hvor den pågældende erhvervsdrivende er underlagt kontrolordningen, følgende dokumentation for, at parcellerne var naturområder eller landbrugsområder, som i en periode på mindst tre år ikke er blevet behandlet med produkter eller stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848:

    a) 

    kort, der klart identificerer hver enkelt parcel, der er omfattet af anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft, og oplysninger om disse parcellers samlede areal og, hvis det er relevant, om karakteren og omfanget af den igangværende produktion og deres geolokaliseringskoordinater, hvis sådanne findes

    b) 

    den detaljerede risikoanalyse, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet har foretaget for at vurdere, om en parcel, der er omfattet af anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft, er blevet behandlet med produkter eller stoffer, der ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i en periode på mindst tre år, navnlig under hensyntagen til størrelsen af det samlede areal, som anmodningen vedrører, og den dyrkningspraksis, der i den pågældende periode er anvendt for hver enkelt parcel, der er omfattet af anmodningen

    c) 

    de laboratorieanalyseresultater af jord- og/eller planteprøver fra akkrediterede laboratorier, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet har taget fra hver af de parceller, der er identificeret som indebærende en risiko for at være forurenet som følge af behandling med produkter og stoffer, som det ikke er tilladt at anvende i økologisk produktion, efter den detaljerede risikoanalyse, der er omhandlet i punkt b)

    d) 

    en inspektionsrapport fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet efter en fysisk inspektion af bedriften for at verificere, om de indsamlede oplysninger om de parceller, der er omfattet af anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft, er konsistente

    e) 

    alle andre relevante dokumenter, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet finder nødvendige for at vurdere anmodningen om anerkendelse med tilbagevirkende kraft

    f) 

    en endelig skriftlig erklæring fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet om, hvorvidt en anerkendelse med tilbagevirkende kraft af en tidligere periode som en del af omlægningsperioden er berettiget og med angivelse af den første periode, der betragtes som økologisk for hver berørt parcel, samt det samlede areal af de parceller, der er omfattet af en anerkendelse med tilbagevirkende kraft.



    KAPITEL II

    HUSDYR



    AFDELING 1

    KVÆG, FÅR, GEDER OG DYR AF HESTEFAMILIEN

    Artikel 2

    Minimumsperiode for fodring med modermælk

    Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848, i hvilken dyr, der er i dieperioden, fortrinsvis skal fodres med modermælk, er:

    a) 

    90 dage efter fødslen for kvæg og dyr af hestefamilien

    b) 

    45 dage efter fødslen for får og geder.

    Artikel 3

    Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer

    For kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del I.

    Artikel 4

    Karakteristika for og tekniske krav til mindste indendørs areal

    Mindst halvdelen af det i bilag I, del I, fastsatte mindste indendørs areal for kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien skal bestå af fast gulv, dvs. ikke fuldspaltegulv eller tremmegulv.



    AFDELING 2

    HJORTEDYR

    Artikel 5

    Minimumsperiode for fodring med modermælk

    Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848, i hvilken lam og kalve i dieperioden fortrinsvis skal fodres med modermælk, er 90 dage efter fødslen.

    Artikel 6

    Belægningsgrad og mindste udendørs arealer

    For hjortedyr er belægningsgraden og mindste udendørs arealer som fastsat i bilag I, del II.

    Artikel 7

    Karakteristika for og tekniske krav til udendørs indhegninger og folde

    1.  
    Hjortedyr skal holdes i udendørs indhegninger eller folde, der giver mulighed for græsning, når forholdene tillader det.
    2.  
    Udendørs indhegninger eller folde skal være konstrueret på en sådan måde, at de forskellige arter af hjortedyr kan adskilles efter behov.
    3.  
    Enhver udendørs indhegning eller fold skal enten kunne deles i to områder eller ligge ved siden af en anden udendørs indhegning eller fold, således at der løbende kan gennemføres vedligeholdelsesforanstaltninger på hvert areal eller hver udendørs indhegning eller fold.

    Artikel 8

    Krav til vegetation og karakteristika for overdækkede områder og udearealer

    1.  
    Der skal forefindes områder til visuelle skjulesteder og vejrmæssig beskyttelse af hjortedyr, fortrinsvis ved naturlige læhegn, såsom anvendelse af grupper af træer og buske, dele af skove eller skovkanter i den udendørs indhegning eller fold; hvis dette ikke er muligt i tilstrækkeligt omfang hele året, skal der etableres et læskur med overdækning.
    2.  
    Udendørs indhegninger eller folde til hjortedyr skal være udstyret med faciliteter eller være dækket af vegetation, der gør det muligt for dyrene at gnubbe basten af gevirerne.
    3.  
    Hunhjortedyr skal på det sene stadium i drægtigheden og to uger efter fødslen have adgang til områder, der er dækket af vegetation, der gør det muligt at skjule deres kalve og lam.
    4.  
    Hegn omkring udendørs indhegninger eller folde skal være konstrueret på en sådan måde, at hjortedyr ikke kan slippe ud.



    AFDELING 3

    SVIN

    Artikel 9

    Minimumsperiode for fodring med modermælk

    Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848 i hvilken smågrise fortrinsvis skal fodres med modermælk, er 40 dage efter fødslen.

    Artikel 10

    Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer

    For svin skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del III.

    Artikel 11

    Karakteristika for og tekniske krav til mindste indendørs og udendørs arealer

    Mindst halvdelen af både det mindste indendørs areal og udendørs areal som fastsat i bilag I, del III, skal bestå af fast gulv, dvs. ikke fuldspaltegulv eller tremmegulv.

    Artikel 12

    Krav til vegetation og karakteristika for udearealer

    1.  
    Udearealerne skal være attraktive for svin. Hvor det er muligt, skal der fortrinsvis vælges marker med træer eller skove.
    2.  
    Udearealerne skal have udeklima og give adgang til læskure og mulighed for, at svinene kan regulere deres kropstemperatur.



    AFDELING 4

    FJERKRÆ

    Artikel 13

    Definitioner

    I denne afdeling forstås ved:

    a) 

    »slagtefjerkræ«: fjerkræ bestemt til kødproduktion

    b) 

    »flok«: i afdelinger i fjerkræhuse: en gruppe fugle, der holdes sammen og ikke blandes med andre fjerkræarter, og som har deres egne særskilte indendørs og udendørs arealer

    c) 

    »hanekylling fra æglæggerlinjer«: hanekylling fra æglæggerlinjer, som er bestemt til kødproduktion

    d) 

    »poulard«: Gallus gallus-høne bestemt til kødproduktion og slagtet i en alder af mindst 120 dage.

    Artikel 14

    Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer

    For fjerkræ skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del IV.

    Artikel 15

    Karakteristika for og tekniske krav til fjerkræhuse

    1.  

    Fjerkræhuse skal bygges på en sådan måde, at alle fuglene har let adgang til udendørs arealer. Med henblik herpå finder følgende regler anvendelse:

    a) 

    fjerkræhusets ydre grænse skal have indgangs- og udgangshuller, der giver direkte adgang til udearealer

    b) 

    hvert enkelt udgangs-/indgangshul skal være af en størrelse, som passer til fuglene

    c) 

    fuglene skal kunne få adgang til sådanne huller uden hindringer

    d) 

    huller fra fjerkræhusets ydre grænse skal have en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets mindste indendørs nytteareal

    e) 

    hvis udgangshullerne er hævede, skal der være en rampe.

    2.  

    For fjerkræhuse med verandaer gælder følgende:

    a) 

    den ydre grænse fra både fjerkræhuset til verandaen og fra verandaen til udearealet skal have udgangs- og indgangshuller, der giver let adgang til henholdsvis veranda eller udearealet

    b) 

    Hullerne fra fjerkræhuset til veranda skal have en samlet længde på mindst 2 meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal, og hullerne fra verandaen til udearealet skal have en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets mindste indendørs nytteareal

    c) 

    verandaens nytteareal skal ikke tages i betragtning ved beregning af belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer som fastsat i bilag I, del IV. Dog kan en anden udendørs tagbelagt bygningsdel bestemt til fjerkræ, og som er isoleret på en sådan måde, at den ikke har udeklima, tages i betragtning ved beregning af belægningsgraden, og mindste indendørs arealer som fastsat i bilag I, del IV, hvis følgende betingelser er opfyldt:

    i) 

    den er fuldt tilgængelig 24 timer i døgnet

    ii) 

    den opfylder kravene i bilag II, del II, punkt 1.6.1 og 1.6.3, til forordning (EU) 2018/848

    iii) 

    den opfylder de samme krav for så vidt angår de indgangs- og udgangshuller, der er fastsat for verandaer i litra a) og litra b) i dette stykke:

    d) 

    verandaens nytteareal medtages ikke i det samlede nytteareal for fjerkræhuse med slagtefjerkræ som omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.9.4.4, litra m), til forordning (EU) 2018/848.

    3.  

    For fjerkræhuse, der er underopdelt i separate afdelinger for at rumme flere flokke:

    a) 

    afdelingerne skal sikre, at kontakten med andre flokke er begrænset, og at fugle fra forskellige flokke ikke kan blandes i fjerkræhuset

    b) 

    Der gælder følgende maksimale flokstørrelser i én enkelt afdeling i et fjerkræhus:

    i) 

    3 000 forældredyr af arten Gallus gallus

    ii) 

    10 000 hønniker

    iii) 

    4 800 slagtefjerkræ af arten Gallus gallus:

    iv) 

    2 500 kapuner

    v) 

    4 000 poularder

    vi) 

    2 500 kalkuner

    vii) 

    2 500 gæs

    viii) 

    3 200 pekingandrikker eller 4 000 pekingænder (hundyr)

    ix) 

    3 200 berberiandrikker eller 4 000 berberiænder (hundyr)

    x) 

    3 200 mulardandrikker eller 4 000 mulardænder (hundyr)

    xi) 

    5 200 perlehøns

    c) 

    afdelingerne skal være adskilt af faste skillevægge ved slagtefjerkræ, undtagen af arten Gallus gallus; en sådan fast skillevæg skal sikre en fuldstændig fysisk adskillelse fra gulvet til taget af bygningen for hver afdeling i fjerkræhuset

    d) 

    afdelingerne skal være adskilt med faste skillevægge eller halvlukkede skillevægge eller net eller trådnet med hensyn til forældrefugle af arten Gallus gallus, æglæggende høner, hønniker, hanekyllinger fra æglæggerlinjer og slagtefjerkræ af arten Gallus gallus.

    4.  

    Etagesystemer kan anvendes i fjerkræhuse. Anvendes etagesystemer, gælder følgende:

    a) 

    etagesystemer må kun anvendes til forældrefugle af arten Gallus gallus, æglæggende høner, hønniker med henblik på fremtidig ægproduktion, hønniker til fremtidige forældredyr samt hanekyllinger fra æglæggerlinjer

    b) 

    etagesystemer må højst have tre etagers nytteareal, inklusive gulvarealet

    c) 

    de forhøjede etager skal være konstrueret således, at ekskrementer ikke falder ned på fugle nedenunder, og de skal være udstyret med et effektivt gødningshåndteringssystem

    d) 

    på hver etage skal der være let adgang til at kunne føre tilsyn med fjerkræene

    e) 

    etagesystemerne skal sikre, at alle fugle kan bevæge sig frit og let på forskellige niveauer eller mellemliggende arealer

    f) 

    etagesystemerne skal være konstrueret således, at der er let adgang til udearealer for alle fugle.

    5.  
    Fjerkræhuse skal være udstyret med siddepinde eller hævede platforme eller begge dele. Fuglene skal fra en ung alder have adgang til siddepinde, hævede platforme eller begge dele i størrelse og forhold, der svarer til størrelsen af gruppen og fuglene som fastsat i bilag I, del IV.
    6.  
    Mobile fjerkræhuse kan anvendes til fjerkræ, forudsat at de regelmæssigt flyttes under produktionsforløbet for at sikre, at fuglene har adgang til vegetation og som minimum mellem hver fjerkræflok. Den belægningsgrad for slagtefjerkræ, der er fastsat i bilag I, del IV, afdeling 4-9, kan forhøjes til højst 30 kg levendevægt pr. m2, forudsat at størrelsen af gulvarealet i det mobile hus ikke overstiger 150 m2.

    Artikel 16

    Krav til vegetation og karakteristika for udearealer

    1.  
    Udearealer til fjerkræ skal være attraktive for fuglene og være fuldt tilgængelige for alle fjerkræ.
    2.  
    For så vidt angår fjerkræhuse, der er opdelt i separate afdelinger for at kunne huse flere flokke, skal de udearealer, der svarer til hver enkelt afdeling, adskilles for at sikre, at kontakt med andre flokke er begrænset, og at fugle fra forskellige flokke ikke kan blandes.
    3.  
    Udearealer til fjerkræ skal overvejende være dækket af vegetation bestående af forskellige planter.
    4.  
    Udearealerne skal give fuglene et tilstrækkeligt antal skjul eller ly, buske eller træer fordelt over hele udearealet for at sikre, at fuglene anvender hele udearealet jævnt fordelt.
    5.  
    Vegetationen på udearealet skal vedligeholdes regelmæssigt for at undgå, at der kommer et overskud af næringsstoffer.
    6.  
    Udearealerne må ikke have en radius på mere end 150 meter fra fjerkræhusets nærmeste udgangs-/indgangshul. Der tillades dog en radius på op til 350 meter fra bygningens nærmeste udgangshul, hvis der findes tilstrækkeligt mange steder, hvor hønsene kan søge ly mod vejr og rovdyr, jævnt fordelt over hele udearealet med mindst fire steder med ly pr. hektar. For gæs skal udearealet give fuglene mulighed for at tilfredsstille deres behov for at spise græs.



    AFDELING 5

    KANINER

    Artikel 17

    Minimumsperiode for fodring med modermælk

    Den minimumsperiode, der er omhandlet i bilag II, del II, punkt 1.4.1, litra g), til forordning (EU) 2018/848, i hvilken kaninunger i dieperioden fortrinsvis skal fodres med modermælk, er 42 dage efter fødslen.

    Artikel 18

    Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer

    For kaniner skal belægningsgraden og mindste indendørs og udendørs arealer være som fastsat i bilag I, del V.

    Artikel 19

    Karakteristika for og tekniske krav til mobile og faste huse

    1.  
    I græsningsperioden skal kaniner holdes i mobile huse på græsarealer eller i faste huse med adgang til græsarealer.
    2.  
    Uden for græsningsperioden kan kaniner holdes i faste huse med adgang til en løbegård med vegetation, fortrinsvis græsarealer.
    3.  
    Mobile huse på græsarealer skal flyttes så ofte som muligt for at sikre den størst mulige anvendelse af græsarealerne og etableres således, at kaninerne kan græsse på græsarealet.

    Artikel 20

    Karakteristika for og tekniske krav til indendørs og udendørs arealer

    1.  

    Indvendigt skal de faste og mobile huse være indrettet således, at:

    a) 

    højden er tilstrækkelig til, at alle kaninerne kan stå oprejst med rejste ører

    b) 

    der er plads til forskellige grupper af kaniner, og det er muligt at holde ungdyr sammen ved overgangen til opfedningsfasen

    c) 

    det er muligt for hankaniner og drægtige og kønsmodne hunkaniner at blive adskilt fra gruppen af konkrete dyrevelfærdsmæssige grunde og i en begrænset periode, forudsat at de kan se andre kaniner

    d) 

    moderdyret kan bevæge sig væk fra reden og tilbage igen til reden for at passe ungerne,

    e) 

    der findes:

    i) 

    overdækket ly, herunder mørke skjulesteder, i et tilstrækkeligt antal til alle kategorier af kaniner

    ii) 

    adgang for alle hunkaniner til rede mindst en uge før terminen og som minimum indtil diegivningsperiodens afslutning

    iii) 

    adgang for ungerne til reder i et tilstrækkeligt antal med mindst en rede pr. moderdyr med unger

    iv) 

    materialer, som kaninerne kan gnave i.

    2.  

    Udearealet i anlæg med faste huse skal være indrettet således, at:

    a) 

    det har et tilstrækkeligt antal hævede platforme, der er jævnt fordelt på dets minimumsareal

    b) 

    det er omgivet af hegn, der er tilstrækkeligt høje og dybe til, at kaninerne ikke kan slippe ud (hverken ved at springe over eller grave sig under)

    c) 

    hvis der er tale om et betonbelagt udeareal, skal det være let at få adgang til den del af løbegården, der har vegetation. Uden en sådan let adgang kan udearealets betonbelægning ikke indgå i beregningen af det mindste udendørs areal

    d) 

    der findes:

    i) 

    overdækket ly, herunder mørke skjulesteder, i et tilstrækkeligt antal til alle kategorier af kaniner

    ii) 

    materialer, som kaninerne kan gnave i.

    Artikel 21

    Krav til vegetation og karakteristika og udearealer

    1.  
    Vegetationen i løbegårde skal vedligeholdes løbende og på en sådan måde, at den er attraktiv for kaniner.
    2.  
    I græsningsperioden skal græsgangene hvile jævnligt og forvaltes således, at kaninernes græsning optimeres.



    KAPITEL III

    AKVAKULTURDYR

    Artikel 22

    Detaljerede regler for akvakulturdyr pr. art eller gruppe af arter

    Erhvervsdrivende, der producerer akvakulturdyr, skal overholde de detaljerede regler pr. art eller gruppe af arter som fastsat i bilag II, for så vidt angår belægningsgraden og de specifikke karakteristika ved produktionssystemer og indeslutningssystemer.



    KAPITEL IV

    FORARBEJDEDE FØDEVARER OG FORARBEJDET FODER

    Artikel 23

    Tilladte teknikker til forarbejdning af fødevarer

    1.  
    Kun teknikker, der overholder principperne i kapitel II i forordning (EU) 2018/848, navnlig de relevante specifikke principper for forarbejdning af økologiske fødevarer som fastsat i artikel 7, de relevante regler i nævnte forordnings kapitel III og de detaljerede produktionsregler som fastsat i bilag II, del IV, til nævnte forordning, er tilladt med hensyn til forarbejdning af fødevarer i økologisk produktion.
    2.  

    Med forbehold af bilag II, del VI, punkt 3, til forordning (EU) 2018/848 tillades ionbytnings- og adsorptionsteknikker med harpiks, når de anvendes til fremstilling af økologiske råvarer:

    a) 

    for produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) og litra b), i forordning (EU) nr. 609/2013, forudsat at anvendelsen af disse teknikker er nødvendig for at opfylde kravene i nævnte forordning og retsakter, der er vedtaget på grundlag af nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, om de pågældende produkter eller

    b) 

    for produkter, der er omfattet af direktiv 2006/125/EF, forudsat at det er nødvendigt at anvende disse teknikker for at opfylde kravene i nævnte direktiv.

    3.  
    Hvis en medlemsstat finder, at en specifik teknik bør vurderes for så vidt angår overholdelsen af de principper og regler, der er omhandlet i stk. 1, eller at visse specifikke betingelser for anvendelsen af nævnte teknik bør medtages i denne forordning, kan den anmode Kommissionen om at foretage en sådan vurdering. Med henblik herpå skal den give Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om et dossier med begrundelse for denne overholdelse eller de specifikke betingelser og sikre, at dossieret gøres offentligt tilgængeligt i henhold til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om databeskyttelse.

    Kommissionen skal jævnligt offentliggøre alle anmodninger, der er omhandlet i første afsnit.

    4.  
    Kommissionen skal analysere det dossier, der er omhandlet i stk. 3. Hvis det i Kommissionens analyse konkluderes, at den teknik, der er beskrevet i dossieret, overholder de principper og regler, der er omhandlet i stk. 1, skal Kommissionen ændre denne forordning med henblik på udtrykkeligt at tillade den teknik, der er omhandlet i dossieret, eller indføre dens specifikke betingelser for anvendelse i denne forordning.
    5.  
    Kommissionen skal gennemgå tilladelsen til teknikkerne til forarbejdning af økologiske fødevarer, herunder deres beskrivelse og betingelser for anvendelse, når ny dokumentation foreligger eller forelægges af en medlemsstat.

    Artikel 24

    Tilladte teknikker til anvendelse ved forarbejdning af foderprodukter

    1.  
    Kun teknikker, der overholder principperne i kapitel II i forordning (EU) 2018/848, navnlig de relevante specifikke principper for forarbejdning af økologisk foder som fastsat i artikel 8, de relevante regler i nævnte forordnings kapitel III og de detaljerede produktionsregler som fastsat i bilag II, del V, til forordningen, og som ikke genskaber de egenskaber, der mistes ved forarbejdning og oplagring af økologisk foder, og som ikke retter resultaterne af forsømmelig behandling, eller som på anden måde kan være vildledende med hensyn til disse produkters sande karakter, er tilladt med hensyn til forarbejdning af foderprodukter i økologisk produktion.
    2.  
    Hvis en medlemsstat finder, at en specifik teknik bør vurderes for så vidt angår overholdelsen af de principper og regler, der er omhandlet i stk. 1, eller at visse specifikke betingelser for anvendelsen af nævnte teknik bør medtages i denne forordning, kan den anmode Kommissionen om at foretage en sådan vurdering. Med henblik herpå skal den give Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om et dossier med begrundelse for denne overholdelse eller de specifikke betingelser og sikre, at dossieret gøres offentligt tilgængeligt i henhold til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om databeskyttelse.

    Kommissionen skal jævnligt offentliggøre alle anmodninger, der er omhandlet i første afsnit.

    3.  
    Kommissionen skal analysere det dossier, der er omhandlet i stk. 2. Hvis det i Kommissionens analyse konkluderes, at den teknik, der er beskrevet i dossieret, overholder de principper og regler, der er omhandlet i stk. 1, skal Kommissionen ændre denne forordning med henblik på udtrykkeligt at tillade den teknik, der er omhandlet i dossieret, eller indføre dens specifikke betingelser for anvendelse i denne forordning.
    4.  
    Kommissionen skal gennemgå tilladelsen til teknikkerne til forarbejdning af økologisk foder, herunder deres beskrivelse og betingelser for anvendelse, når ny dokumentation foreligger eller forelægges af en medlemsstat.



    KAPITEL V

    OPLYSNINGER OM MARKEDSTILGÆNGELIGHED FOR ØKOLOGISK PLANTEFORMERINGSMATERIALE, OMLÆGNINGSPLANTEFORMERINGSMATERIALE, ØKOLOGISKE DYR OG ØKOLOGISK AKVAKULTURYNGEL

    Artikel 25

    Oplysninger fra medlemsstaterne

    1.  
    Medlemsstaterne skal forelægge de oplysninger, der skal gøres tilgængelige i henhold til artikel 53, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2018/848, fra den database, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og fra de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, og, hvis det er relevant, i artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning, i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilag III, del I, til denne forordning.
    2.  
    Medlemsstaterne skal forelægge de oplysninger, der skal gøres tilgængelige i henhold til artikel 53, stk. 6, litra b), i forordning (EU) 2018/848 om undtagelser bevilget i overensstemmelse med bilag II, del I, punkt 1.8.5, til nævnte forordning og del II, punkt 1.3.4.3 og 1.3.4.4, i nævnte bilag i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilag III, del II, til denne forordning.
    3.  
    Medlemsstaterne skal forelægge de oplysninger, der skal gøres tilgængelige i henhold til artikel 53, stk. 6, litra c), i forordning (EU) 2018/848 vedrørende tilgængeligheden af økologisk proteinfoder til fjerkræ og svin på EU-markedet og om de tilladelser, der er givet i overensstemmelse med bilag II, del II, punkt 1.9.3.1, litra c), og punkt 1.9.4.2, litra c), til nævnte forordning som svar på et spørgeskema, som Kommissionen hvert år forelægger medlemsstaterne.
    4.  
    De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal gives i det format og via det system, som Kommissionen stiller til rådighed. ►M1  Disse oplysninger skal meddeles hvert år senest den 30. juni og første gang senest den 30. juni 2023 for år 2022. ◄
    5.  
    De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og som modtages fra medlemsstaterne i henhold til artikel 53, stk. 6, i forordning (EU) 2018/848, skal indlæses i den database, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, og, hvis det er relevant, i artikel 26, stk. 3, i nævnte forordning.



    KAPITEL VI

    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG OVERGANGSBESTEMMELSER

    Artikel 26

    Overgangsbestemmelser

    1.  
    Uanset kapitel II, afdeling 3, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med svinelænger, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en større ombygning af udendørs anlæg er nødvendig for at opfylde kravet om, at mindst halvdelen af udearealet skal bestå af en fast gulv som fastsat i artikel 11 i denne forordning, opfylde bestemmelserne i nævnte artikel ►M1  senest fra den 1. januar 2030. ◄
    2.  
    Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en ombygning af dyrenes staldanlæg er nødvendig for at opfylde kravet om, at den samlede længde af udgangshullerne fra husets indeareal til verandaen som fastsat i artikel 15, stk. 2, litra b), i denne forordning, opfylde bestemmelserne i nævnte litra ►M1  senest fra den 1. januar 2025 ◄ .
    3.  
    Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse med en udendørs bygningsdel, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en større nedsættelse af belægningsgraden eller en bygningsrenovering er nødvendig for at opfylde kravene om beregning af belægningsgraden og de mindste indendørs arealer som fastsat i bilag I, del IV, til i denne forordning og under overholdelse af artikel 15, stk. 2, litra c), opfylde disse bestemmelser ►M1  senest fra den 1. januar 2025 ◄ .
    4.  
    Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en ombygning af dyrenes staldanlæg eller en udskiftning af udstyr er nødvendig for at opfylde kravet om en fast skillevæg som fastlagt i artikel 15, stk. 3, litra c), eller med kravene om siddepinde eller hævede platforme som fastsat i artikel 15, stk. 5, i denne forordning, opfylde disse bestemmelser ►M1  senest fra den 1. januar 2025 ◄ .
    5.  
    Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse med etagesystemer, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke en større renovering af dyrenes staldanlæg eller en udskiftning af udstyr er nødvendig for at opfylde kravene om det maksimale antal etager og et gødningshåndteringssystem som fastsat i artikel 15, stk. 4, litra b) og litra c), i denne forordning, opfylde bestemmelserne i de nævnte litraer ►M1  senest fra den 1. januar 2030. ◄
    6.  
    Uanset kapitel II, afdeling 4, i denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder med fjerkræhuse, der har udearealer med en radius på mere end 150 meter fra det nærmeste indgangs-/udgangshul i fjerkræhuset, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke større tilpasninger af anlæggets struktur eller yderligere jorderhvervelser er nødvendige for at opfylde kravet om den maksimale radius som fastsat i artikel 16, stk. 6, i denne forordning, opfylde nævnte bestemmelse ►M1  senest fra den 1. januar 2030. ◄
    7.  
    Uanset bilag I, del IV, afdeling 2, til denne forordning skal bedrifter eller produktionsenheder, der producerer hønniker i fjerkræanlæg, der er bygget, renoveret eller taget i brug før datoen for anvendelse af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, og for hvilke større tilpasninger af fjerkræhusenes struktur eller yderligere jorderhvervelse er nødvendige for at overholde reglerne i bilag I, del IV, afdeling 2, til denne forordning, overholde bestemmelserne om belægningsgrad og de mindste indendørs og udendørs arealer for hønniker og hanekyllinger fra æglæggerlinjer som fastsat i bilag I, del IV, afdeling 2, i denne forordning ►M1  senest fra den 1. januar 2030. ◄

    Artikel 27

    Ikrafttræden og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    ▼M1

    Den anvendes fra den 1. januar 2022.

    ▼B

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



    BILAG I

    REGLER FOR BELÆGNINGSGRAD OG MINDSTE INDENDØRS OG UDENDØRS AREALER FOR HUSDYR SOM OMHANDLET I KAPITEL II

    Del I: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer for kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien som omhandlet i artikel 3

    1.   Kvæg



     

    Indendørs areal

    (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed)

    Udendørs areal

    (løbegårde, ikke græsarealer)

     

    Mindste levendevægt (kg)

    m2/dyr

    m2/dyr

     

    indtil 100

    1,5

    1,1

    indtil 200

    2,5

    1,9

    indtil 350

    4,0

    3

    Over 350

    5 med et minimum på 1 m2/100 kg

    3,7 med et minimum på 0,75 m2/100 kg

    Malkekøer

     

    6

    4,5

    Avlstyre

     

    10

    30

    2.   Får og geder



     

    Indendørs areal

    (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed)

    Udendørs areal

    (løbegårde, ikke græsarealer)

     

    m2/dyr

    m2/dyr

    Får

    1,5

    2,5

    Lam

    0,35

    0,5

    Geder

    1,5

    2,5

    Gedekid

    0,35

    0,5

    3.   Heste



     

    Indendørs areal

    (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed)

    Udendørs areal

    (løbegårde, ikke græsarealer)

     

    Mindste levendevægt (kg)

    m2/dyr [størrelsen af boksene i forhold til hestenes højde]

    m2/dyr

    Avls- og fededyr af hestefamilien

    indtil 100

    1,5

    1,1

    indtil 200

    2,5

    1,9

    indtil 350

    4,0

    3

    Over 350

    5 med et minimum på 1 m2/100 kg

    3,7 med et minimum på 0,75 m2/100 kg

    Del II: Belægningsgrad og mindste udendørs arealer for hjortedyr som omhandlet i artikel 6



    Hjortedyr

    art

    Mindste udendørs areal pr. indelukke eller pr. fold

    Belægningsgrad, maksimalt antal voksne dyr (*1) pr. ha

    Sikahjorte

    Cervus nippon

    1 ha

    15

    Dådyr

    Dama

    1 ha

    15

    Kronhjorte

    Cervus elaphus

    2 ha

    7

    Père Davids hjorte

    Elaphhurus davianus

    2 ha

    7

    Flere hjortearter

    3 ha

    7, hvis kronhjorte eller Père Davids hjorte er en del af besætningen

    15, hvis hverken kronhjorte eller Père Davids hjorte er en del af besætningen
    (*1)   

    To hjortedyr op til 18 måneder tæller for ét hjortedyr.

    Del III: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer for svin som omhandlet i artikel 10



     

     

    Indendørs areal (det nettoareal, der skal være til rådighed for svin, dvs. de indvendige dimensioner, herunder trug, dog uden foderautomater, som svin ikke kan ligge i)

    Udendørs areal

     

    Mindste levendevægt (kg)

    m2/dyr

    m2/dyr

    Diegivende søer med smågrise indtil fravænning

     

    7,5 pr. so

    2,5

    Fedesvin

    Smågrise, avls- og slagtesvin, gylte

    indtil 35 kg

    0,6

    0,4

    over 35 kg og indtil 50 kg

    0,8

    0,6

    over 50 kg og indtil 85 kg

    1,1

    0,8

    over 85 kg og indtil 110 kg

    1,3

    1,0

    over 110 kg

    1,5

    1,2

    Avlssøer,

    Goldsøer og drægtige søer

     

    2,5

    1,9

    Avlsorner,

    Orner

     

    6,0

    10, hvis stier anvendes til naturlig bedækning

    8,0

    Del IV: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer til fjerkræ som omhandlet i artikel 14 og artikel 15, stk. 2, litra c), og artikel 15, stk. 6, og siddepinde eller hævede platforme som omhandlet i artikel 15, stk. 5

    1.   Forældredyr af arten Gallus gallus, der er bestemt til produktion af rugeæg til fremtidige æglæggende høner og forældredyr af arten Gallus gallus, der er bestemt til produktion af rugeæg til fremtidig opfedning af arten Gallus gallus:



    Alder

    ≥ 18 uger

    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Det maksimale antal avlsfugle pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    6

    Siddepinde til avlsfugle til fremtidige æglæggende høner

    cm siddepind/fugl

    18

    Reder

    7 høns pr. rede eller i tilfælde af fælles rede 120 cm2/høne

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    4

    2.   Hønniker og hanekyllinger fra æglæggerlinjer



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    21 kg levendevægt/m2

    Siddepinde eller hævede platforme eller begge

    Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver

    mindst 10 cm siddepind/fugl

    eller

    mindst 100 cm2 hævede platforme/fugl

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    1

    3.   Æglæggende høner, herunder kombinationslinjer, som opdrættes med henblik på produktion af kød og æg:



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Det maksimale antal fugle pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    6

    Siddepinde

    cm siddepind/fugl

    18

    Reder

    7 æglæggende høner pr. rede eller i tilfælde af fælles rede 120 cm2/æglæggende høne

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    4

    4.   Slagtefjerkræ af arten Gallus gallus:



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    21 kg levendevægt/m2

    Siddepinde eller hævede platforme eller begge

    Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver

    mindst 5 cm siddepind/fugl eller

    mindst 25 cm2 hævede platforme/fugl

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal for faste huse

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    4

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal for mobile huse

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    2,5

    5.   Slagtefjerkræ af arten Gallus gallus: kapuner og poularder:



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    21 kg levendevægt/m2

    Siddepinde eller hævede platforme eller begge

    Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver

    mindst 5 cm siddepind/fugl eller

    mindst 25 cm2 hævede platforme/fugl

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    4

    6.   Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Kalkuner Meleagris gallopavo, der markedsføres hele til stegning eller til opskæring:



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    21 kg levendevægt/m2

    Siddepinde eller hævede platforme eller begge

    Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver mindst 10 cm siddepind/fugl

    Eller

    mindst 100 cm2 hævede platforme/fugl

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    10

    7.   Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Gæs Anser anser domesticus:



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    21 kg levendevægt/m2

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    15

    8.   Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Pekingænder Anas platyrhynchos domesticus, berberiænder Cairina moschata og hybrider og mulardænder Cairina moschata × Anas platyrhynchos:



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal

    21 kg levendevægt/m2

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    4,5

    9.   Andet slagtefjerkræ end af arten Gallus gallus: Perlehøns Numida meleagris f. domestica:



    Belægningsgrad og mindste indendørs areal

    Belægningsgrad pr. m2 af fjerkræhusets indendørs areals nytteareal

    21 kg levendevægt/m2

    Siddepinde eller hævede platforme eller begge

    Alle kombinationer af siddepinde eller hævede platforme eller begge, der giver

    mindst 5 cm siddepind/fugl Eller

    mindst 25 cm2 hævede platforme/fugl

    Belægningsgrad og mindste udendørs areal

    Mindste antal m2 pr. fugl på udearealet

    4

    Del V: Belægningsgrad og mindste indendørs og udendørs arealer til kaniner som omhandlet i artikel 18

    1.   Indendørs areal



     

    Indendørs areal

    (nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr) i hvileområdet

    Faste huse

    Indendørs areal

    (nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr) i hvileområdet

    Mobile huse

    Diegivende hunkaniner med unger indtil fravænning

    0,6 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt er under 6 kg

    0,72 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

    0,6 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt er under 6 kg

    0,72 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

    Drægtige og kønsmodne hunkaniner

    0,5 m2/drægtig eller kønsmoden hunkanin, hvis levendevægt er under 6 kg

    0,62 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

    0,5 m2/drægtig eller kønsmoden hunkanin, hvis levendevægt er under 6 kg

    0,62 m2/hunkanin med unger, hvis levendevægt overstiger 6 kg

    Slagtekaniner fra fravænning til slagtning

    Erstatningskaniner (fra ophør af opfedning til 6 måneder)

    0,2

    0,15

    Kønsmodne hankaniner

    0,6

    1, hvis hankaninen modtager hunner til bedækning

    0,6

    1, hvis hankaninen modtager hunner til bedækning

    2.   Udendørs arealer



     

    Udendørs areal (løbegård med vegetation, fortrinsvis græsarealer)

    (nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr)

    Faste huse

    Udendørs areal

    (nettoareal, der kan anvendes pr. dyr, undtagen platforme m2/dyr)

    Mobile huse

    Diegivende hunkaniner med unger indtil fravænning

    2,5 m2/hunkanin med unger

    2,5 m2/hunkanin med unger

    Drægtige/kønsmodne hunner

    2,5

    2,5

    Slagtekaniner fra fravænning til slagtning

    Erstatningskaniner (fra ophør af opfedning til 6 måneder)

    0,5

    0,4

    Kønsmodne hankaniner

    2,5

    2,5



    BILAG II

    DETALJEREDE REGLER FOR OPDRÆTSTÆTHED OG SÆRLIGE KARAKTERISTIKA FOR PRODUKTIONSSYSTEMER OG INDESLUTNINGSSYSTEMER TIL AKVAKULTURDYR SOM OMHANDLET I ARTIKEL 22

    Del I: Laksefisk i ferskvand

    Havørred (Salmo trutta) — regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) — kildeørred (Salvelinus fontinalis) — laks (Salmo salar) — fjeldørred (eller rødding) (Salvelinus alpinus) — stalling (Thymallus thymallus) — amerikansk søørred (eller canadarødding) (Salvelinus namaycush) — donaulaks (Hucho hucho)



    Produktionssystemer

    Opvækstanlæg skal have vandtilførsel fra åbne systemer. Vandskiftet skal være tilstrækkeligt til, at der er et iltindhold på mindst 60 % af mætning til rådighed for bestanden, at fiskenes trivsel sikres, og at afløbsvand føres bort.

    Maksimal opdrætstæthed

    Laksefisk, der ikke er nævnt nedenfor: 15 kg/m3

    Laks 20 kg/m3

    Havørred og regnbueørred 25 kg/m3

    Fjeldørred (eller rødding) 25 kg/m3

    Del II: Laksefisk i havvand

    Laks (Salmo salar), havørred (Salmo trutta) — regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)



    Maksimal opdrætstæthed

    10 kg/m3 netbure

    Del III: Torsk (Gadus morhua) og andre torskefisk, almindelig bars (eller havbars) (Dicentrarchus labrax), guldbrasen (Sparus aurata), ørnefisk (Argyrosomus regius), pighvar (Psetta maxima [= Scopthalmus maximux]), blankesten (Pagrus pagrus [= Sparus pagrus]), rød trommefisk (Sciaenops ocellatus) og andre havrudearter samt kaninfisk (Siganus-arter)



    Produktionssystemer

    I produktionsenheder til havs med åben vandgennemstrømning (netbure/bure) med i hvert fald tilstrækkelig strøm til, at fiskenes velfærd bliver størst mulig, eller i åbne systemer på land.

    Maksimal opdrætstæthed

    For andre fisk end pighvar: 15 kg/m3

    For pighvar: 25 kg/m2

    Del IV: Almindelig bars, havruder, ørnefisk, multe (Liza, Mugil) og ål (Anguilla-arter) i jordbassiner i tidevandsområder og kystlaguner



    Indeslutningssystem

    Traditionelle saltindvindingsbassiner, der omlægges til akvakulturproduktion, og lignende jordbassiner i tidevandsområder

    Produktionssystemer

    Vandudskiftningen skal være tilstrækkelig til at sikre fiskenes trivsel. Mindst 50 % af jordvoldene skal have plantedække. Der kræves rensedamme med rodzoneanlæg.

    Maksimal opdrætstæthed

    4 kg/m3

    Del V: Stør i ferskvand

    Berørte arter: Acipenser-arter



    Produktionssystemer

    Vandgennemstrømningen i den enkelte opdrætsenhed skal være tilstrækkelig til at sikre dyrenes velfærd.

    Afløbsvandet skal have samme kvalitet som tilløbsvandet.

    Maksimal opdrætstæthed

    30 kg/m3

    Del VI: Fisk i indre farvande

    Berørte arter: Karpefamilien (Cyprinidae) og andre hermed beslægtede arter i polykultur, herunder, aborre, gedde, malle, heltarter og stør.

    Aborre (Perca fluviatilis) i monokultur



    Produktionssystemer

    I fiskedamme, som regelmæssigt skal tømmes fuldstændigt, og i søer. Søer skal helt forbeholdes økologisk produktion; det gælder også dyrkning af afgrøder på tilstødende arealer.

    Det område, fiskene holdes i, skal have tilførsel af rent vand og være af en størrelse, der giver fiskene optimal trivsel. Fiskene skal oplagres i rent vand efter høst.

    Der skal omkring indvandsenhederne opretholdes områder med naturlig vegetation, som fungerer som bufferzone til de omgivende arealer, der ikke indgår i opdrætsvirksomheden, i overensstemmelse med reglerne for økologisk akvakultur.

    Videreopdræt i »polykultur« må kun ske, hvis nærværende specifikationers kriterier for de øvrige fisk i søen også er opfyldt.

    Maksimal opdrætstæthed

    Arternes samlede produktion er begrænset til 1 500 kg fisk pr. hektar pr. år (angivet som udbytte på grund af produktionssystemets særlige karakteristika).

    Maksimal opdrætstæthed kun for aborre i monokultur

    20 kg/m3

    Del VII: Rejer af Penaeidae-familien og ferskvandrejer (Macrobrachium-arter)



    Produktionssystemer

    Placering skal ske i sterilt ler, så anlæggelsen af damme påvirker miljøet mindst muligt. Damme skal anlægges med ler, der forekommer naturligt på stedet.

    Maksimal opdrætstæthed

    Udsætning: højst 22 larver/m2

    Maksimal øjeblikkelig biomasse: 240 g/m2

    Del VIII: Krebs

    Berørte arter: Astacus astacus.



    Maksimal opdrætstæthed

    For små krebs (< 20 mm): 100 individer pr. m2.

    For mellemstore krebs (20-50 mm): 30 individer pr. m2.

    For voksne krebs (> 50 mm): 5 individer pr. m2, forudsat at der er passende skjulesteder til rådighed.

    Del IX: Bløddyr og pighuder



    Produktionssystemer

    Langliner, flåder, bundkultur, net, bure, bakker, strømper, bouchot-pæle og andre indeslutningssystemer. Ved opdræt af muslinger på flåder må der højst være ét nedhængende reb pr. kvadratmeter overfladeareal. Rebenes længde må ikke overstige 20 meter. Rebene må ikke udtyndes under produktionscyklussen, dog er det tilladt at dele rebene, uden at belægningsgraden øges.

    Del X: Tropiske ferskvandsfisk: mælkefisk (Chanos chanos), tilapia (Oreochromis sp.), gulhalet hajmalle (Pangasius sp.)



    Produktionssystemer

    Damme og netbure

    Maksimal opdrætstæthed

    Pangasius: 10 kg/m3

    Oreochromis: 20 kg/m3



    BILAG III

    OPLYSNINGER, DER SKAL FREMLÆGGES AF MEDLEMSSTATERNE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 25

    Del I: Oplysninger fra den database, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, og, hvis det er relevant, artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848

    1. 

    Oplysningerne om tilgængeligheden af økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale, undtagen småplanter, men inklusive læggekartofler, for hver specifik kategori gemt i den database, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, eller i de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2018/848, skal omfatte følgende:

    — 
    videnskabeligt navn og almindeligt navn (almindeligt og latinsk navn)
    — 
    sort eller betegnelse for det heterogene materiale
    — 
    den tilgængelige mængde planteomlægningsmateriale som anslået af erhvervsdrivende (samlet antal enheder eller frøvægt)
    — 
    den tilgængelige mængde økologisk plantemateriale som anslået af erhvervsdrivende (samlet antal enheder eller frøvægt)
    — 
    antal erhvervsdrivende, der frivilligt har uploadet oplysninger i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/848.

    I dette punkt forstås ved »småplanter« små planter, der stammer fra frø og ikke fra stiklinger.

    2. 

    Oplysningerne om tilgængeligheden af økologisk akvakulturyngel for hver art, der gemmes i de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2018/848, skal omfatte følgende:

    — 
    art og slægt (almindeligt og latinsk navn)
    — 
    racer og stammer, hvor det er relevant
    — 
    livsfase for produktet (f.eks. æg, yngel, ungfisk), der kan sælges som økologisk
    — 
    Den tilgængelige mængde som anslået af erhvervsdrivende
    — 
    sundhedsstatus i overensstemmelse med Rådets direktiv 2006/88/EF ( 2 )
    — 
    antal erhvervsdrivende, der frivilligt har uploadet oplysninger i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/848.
    3. 

    Oplysningerne om tilgængeligheden af økologiske dyr for hver art, der gemmes i de systemer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2018/848, skal omfatte følgende:

    — 
    art og slægt (almindeligt og latinsk navn)
    — 
    racer og linjer
    — 
    produktionsformål: kød, mælk, kombinationsformål eller avl
    — 
    Aldersgruppe: voksne dyr eller unge dyr (dvs. for kvæg < 6 måneder, voksent kvæg)
    — 
    tilgængelig mængde (antal dyr i alt) som anslået af de erhvervsdrivende
    — 
    sundhedsstatus i overensstemmelse med de horisontale regler om dyresundhed
    — 
    antal erhvervsdrivende, der frivilligt har uploadet oplysninger i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/848.
    4. 

    Hvis det er relevant, skal oplysninger om tilgængeligheden af økologiske racer og linjer, der er tilpasset økologisk produktion af arter som omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848, omfatte følgende:

    — 
    art og slægt (almindeligt og latinsk navn)
    — 
    racer og linjer
    — 
    produktionsformål: kød, mælk, kombinationsformål eller avl
    — 
    tilgængelig mængde (antal dyr i alt) som anslået af de erhvervsdrivende
    — 
    sundhedsstatus i overensstemmelse med de horisontale regler om dyresundhed
    — 
    antal erhvervsdrivende, der frivilligt har uploadet oplysninger i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848.
    5. 

    Hvis det er relevant, skal oplysninger om tilgængeligheden af økologiske hønniker som omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848, omfatte følgende:

    — 
    art og slægt (almindeligt og latinsk navn)
    — 
    racer og linjer
    — 
    produktionsformål: kød, æg, kombinationsformål eller avl
    — 
    den tilgængelige mængde (antal dyr i alt) som anslået af de erhvervsdrivende
    — 
    opdrætssystem (angiv, om det drejer sig om etagesystemer)
    — 
    sundhedsstatus i overensstemmelse med de horisontale regler om dyresundhed
    — 
    antal erhvervsdrivende, der frivilligt har uploadet oplysninger i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848.

    Del II: Oplysninger om de undtagelser, der er bevilget i overensstemmelse med bilag II, del I, punkt 1.8.5, til forordning (EU) 2018/848 og del II, punkt 1.3.4.3 og 1.3.4.4, i samme bilag

    1. 

    Oplysningerne om de undtagelser, der er bevilget i overensstemmelse med bilag II, del I, punkt 1.8.5 til forordning (EU) 2018/848, skal omfatte:

    — 
    videnskabeligt navn og almindeligt navn (almindeligt og latinsk navn)
    — 
    sort
    — 
    antal undtagelser og den samlede frøvægt eller antallet af undtagne planter
    — 
    begrundelser for undtagelsen: om der er tale om forskning, mangel på egnet sort, bevaringsformål eller andre grunde
    — 
    hvis det er relevant, for så vidt angår undtagelser af andre årsager end forskningsformål, listen over arter, for hvilke der ikke bevilges undtagelser, da de er tilstrækkeligt tilgængelige i økologisk form.
    2. 

    For hver konventionel husdyrart (kvæg, heste, får, geder, svin og hjortedyr, kaniner, fjerkræ) skal oplysningerne om undtagelser, der er bevilget i overensstemmelse med bilag II, del II, punkt 1.3.4.3 og 1.3.4.4, til forordning (EU) 2018/848, omfatte:

    — 
    videnskabeligt navn og almindeligt navn (almindeligt og latinsk navn, dvs. art og slægt)
    — 
    racer og linjer
    — 
    produktionsformål: kød, mælk, æg, kombinationsformål eller avl
    — 
    antal undtagelser og samlet antal af undtagne dyr
    — 
    begrundelser for undtagelsen: om der er tale om mangel på egnede dyr eller andre grunde.


    ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

    ( 2 ) Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af24.11.2006, s. 14).

    Top