This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02019R1916-20200304
Commission Implementing Regulation (EU) 2019/1916 of 15 November 2019 laying down detailed provisions as regards the use of rear aerodynamic devices pursuant to Council Directive 96/53/EC
Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1916 af 15. november 2019 om fastsættelse af nærmere bestemmelser vedrørende brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger i henhold til Rådets direktiv 96/53/EF
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1916 af 15. november 2019 om fastsættelse af nærmere bestemmelser vedrørende brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger i henhold til Rådets direktiv 96/53/EF
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1916/2020-03-04
02019R1916 — DA — 04.03.2020 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1916 af 15. november 2019 (EUT L 297 af 18.11.2019, s. 3) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/349 af 2. marts 2020 |
L 63 |
1 |
3.3.2020 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1916
af 15. november 2019
om fastsættelse af nærmere bestemmelser vedrørende brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger i henhold til Rådets direktiv 96/53/EF
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes detaljerede bestemmelser for anvendelsen af aerodynamiske anordninger monteret bag på køretøjer og vogntog i overensstemmelse med direktiv 96/53/EF.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»anordninger«: aerodynamiske anordninger monteret bag på køretøjer eller vogntog
»brugsstilling«: en anordnings stilling i en udfoldet aerodynamisk luftmodstandsreducerende stilling
»lukket stilling«: en anordnings stilling i en foldet eller indtrukket, forsvarligt sikret stilling.
Artikel 3
Anvendelsesforhold
1. Medlemsstaterne kan forbyde brug af køretøjer og vogntog udstyret med anordninger i brugsstilling under hensyntagen til de særlige karakteristika i og mellem byer og byområder, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/h eller derunder, og hvor det er sandsynligt at møde bløde trafikanter.
2. Anordningerne skal være i lukket stilling i situationer og områder, hvor der er behov for særlig opmærksomhed eller særlige hensyn. Dette kan forekomme:
under manøvrering, baglæns kørsel eller parkering af køretøjet
i parkeret tilstand
under pålæsning eller aflæsning af varer.
3. Brugen af anordninger i intermodal transport er underlagt følgende krav:
Ved forberedelse af og under intermodal transport skal anordningerne være i lukket stilling.
Anordningerne må ikke rage længere ud end 25 mm på hver side af køretøjet, og køretøjets samlede bredde inklusive anordninger må ikke overstige 2 600 mm.
4. Defekte, usikre eller svigtende anordninger skal holdes i lukket stilling eller om muligt afmonteres straks.
5. Uanset stk. 2 og 3, litra a), skal anordninger ikke være i lukket stilling, hvis det i overensstemmelse med del B, punkt 1.3.1.1.3, del C, punkt 1.3.1.1.3, og del D, punkt 1.4.1.1.3, i bilag I til forordning (EU) nr. 1230/2012 ikke er påkrævet, at de kan trækkes ind eller foldes, hvis de maksimale dimensionskrav opfyldes fuldt ud under alle forhold.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.