EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02019R0627-20210101
Commission Implementing Regulation (EU) 2019/627 of 15 March 2019 laying down uniform practical arrangements for the performance of official controls on products of animal origin intended for human consumption in accordance with Regulation (EU) 2017/625 of the European Parliament and of the Council and amending Commission Regulation (EC) No 2074/2005 as regards official controls (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02019R0627 — DA — 01.01.2021 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 51) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2108 af 16. december 2020 |
L 427 |
1 |
17.12.2020 |
|
Berigtiget ved:
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/627
af 15. marts 2019
om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol
(EØS-relevant tekst)
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning fastsættes der ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol og officielle tiltag i relation til fremstilling af animalske produkter til konsum. De kompetente myndigheder gennemfører denne offentlige kontrol og disse tiltag under hensyntagen til kravene i artikel 18, stk. 2, 3 og 5, i forordning (EU) 2017/625 samt delegeret forordning (EU) 2019/624.
Reglerne omfatter specifikt:
særlige krav til og ensartet mindstehyppighed af offentlig kontrol af alle animalske produkter for så vidt angår audit og identifikationsmærkning
særlige krav til og ensartet mindstehyppighed af offentlig kontrol af fersk kød, herunder særlige krav vedrørende audit og særlige opgaver vedrørende kontrol af fersk kød
foranstaltninger, der skal træffes, i tilfælde af at fersk kød ikke overholder gældende EU-krav vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed og dyrs sundhed og velfærd
tekniske krav og praktiske ordninger vedrørende det i artikel 5 i forordning (EF) nr. 853/2004 omhandlede sundhedsmærke
særlige krav til og ensartet mindstehyppighed af offentlig kontrol af mælk, colostrum, mejeriprodukter og colostrumbaserede produkter
betingelser vedrørende klassificering og overvågning af klassificerede produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr, herunder de beslutninger, der skal træffes efter overvågning af klassificerede produktions- og genudlægningsområder
særlige krav til og ensartet mindstehyppighed af offentlig kontrol af fiskevarer.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»fersk kød« : fersk kød som defineret i punkt 1.10 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
2) |
»colostrum« : colostrum som defineret i afsnit IX, nr. 1), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
3) |
»mejeriprodukter« : mejeriprodukter som defineret i punkt 7.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
4) |
»colostrumbaserede produkter« : colostrumbaserede produkter som defineret i afsnit IX, nr. 2), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
5) |
»produktionsområde« : et produktionsområde som defineret i punkt 2.5 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
6) |
»genudlægningsområde« : et genudlægningsområde som defineret i punkt 2.6 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
7) |
»toskallede bløddyr« : toskallede bløddyr som defineret i punkt 2.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
8) |
»fiskevarer« : fiskevarer som defineret i punkt 3.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
9) |
»virksomhed« : en virksomhed som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 852/2004 |
|
10) |
»leder af en fødevarevirksomhed« : en leder af en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 ( 1 ) |
|
11) |
»mikrobiologisk kriterium« : et mikrobiologisk kriterium som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 2073/2005 |
|
12) |
»slagteri« : et slagteri som defineret i punkt 1.16 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
13) |
»sporbarhed« : sporbarhed som defineret i artikel 3, nr. 15), i forordning (EF) nr. 178/2002 |
|
14) |
»specificeret risikomateriale« : specificeret risikomateriale som defineret i artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 999/2001 |
|
15) |
»kontaminering« : kontaminering som defineret i artikel 2, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 852/2004 |
|
16) |
»oprindelsesbedrift« : en oprindelsesbedrift som defineret i artikel 2, nr. 2), i delegeret forordning (EU) 2019/624 |
|
17) |
»primærproduktion« : primærproduktion som defineret i artikel 3, nr. 17), i forordning (EF) nr. 178/2002 |
|
18) |
»tamhovdyr« : tamhovdyr som defineret i punkt 1.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
19) |
»vildthåndteringsvirksomhed« : en vildthåndteringsvirksomhed som defineret i punkt 1.18 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
20) |
»vildtlevende storvildt« : vildtlevende storvildt som defineret i punkt 1.8 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
21) |
»flok« : en flok som defineret i artikel 2, nr. 3), litra b), i forordning (EF) nr. 2160/2003 |
|
22) |
»lagomorfer« : lagomorfer som defineret i punkt 1.4 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
23) |
»slagtekrop« : en slagtekrop som defineret i punkt 1.9 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
24) |
»spiselige slagtebiprodukter« : spiselige slagtebiprodukter som defineret i punkt 1.11 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
25) |
»lavkapacitetsslagteri« : et lavkapacitetsslagteri som defineret i artikel 2, nr. 17), i delegeret forordning (EU) 2019/624 |
|
26) |
»lavkapacitetsvildthåndteringsvirksomhed« : en lavkapacitetsvildthåndteringsvirksomhed som defineret i artikel 2, nr. 18), i delegeret forordning (EU) 2019/624 |
|
27) |
»husdyrenhed« : en husdyrenhed som defineret i artikel 17, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1099/2009 |
|
28) |
»vildtlevende småvildt« : vildtlevende småvildt som defineret i punkt 1.7 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
29) |
»fjerkræ« : fjerkræ som defineret i punkt 1.3 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
30) |
»opskæringsvirksomhed« : en opskæringsvirksomhed som defineret i punkt 1.17 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
31) |
»organer« : organer som defineret i punkt 1.12 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
32) |
»kød« : kød som defineret i punkt 1.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
33) |
»opdrættet vildt« : opdrættet vildt som defineret i punkt 1.6 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
34) |
»vildtlevende vildt« : vildtlevende vildt som defineret i punkt 1.5 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
35) |
»mælkeproducerende bedrift« : en mælkeproducerende bedrift som defineret i punkt 4.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004. |
|
36) |
»rå mælk« : rå mælk som defineret i punkt 4.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
37) |
»renseanlæg« : et renseanlæg som defineret i punkt 2.8 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
38) |
»marine biotoksiner« : marine biotoksiner som defineret i punkt 2.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
39) |
»produktions-, tilvirknings- og distributionsled« : produktions-, tilvirknings- og distributionsled som defineret i artikel 3, nr. 16), i forordning (EF) nr. 178/2002 |
|
40) |
»ekspeditionscenter« : et ekspeditionscenter som defineret i punkt 2.7 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
41) |
»markedsføring« : markedsføring som defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EF) nr. 178/2002 |
|
42) |
»fabriksfartøj« : et fabriksfartøj som defineret i punkt 3.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
43) |
»frysefartøj« : et frysefartøj som defineret i punkt 3.3 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
44) |
»krybdyr« : krybdyr som defineret i artikel 2, nr. 15), i Kommissionens delegerede forordning 2019/625 ( 2 ) |
|
45) |
»krybdyrkød« : krybdyrkød som defineret i artikel 2, nr. 16), i delegeret forordning (EU) 2019/625 |
|
46) |
»ferske fiskevarer« : ferske fiskevarer som defineret i punkt 3.5 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
47) |
»tilberedte fiskevarer« : tilberedte fiskevarer som defineret i punkt 3.6 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 |
|
48) |
»forarbejdede fiskevarer« : forarbejdede fiskevarer som defineret i punkt 7.4 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004. |
AFSNIT II
SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE GENNEMFØRELSE OG ENSARTET MINDSTEHYPPIGHED AF OFFENTLIG KONTROL AF ANIMALSKE PRODUKTER
KAPITEL I
Særlige krav vedrørende de kompetente myndigheders audit på virksomheder, der håndterer animalske produkter
Artikel 3
Krav omfattet af audit
Ved audit af god hygiejnepraksis på virksomheder verificerer de kompetente myndigheder, at ledere af fødevarevirksomheder, der håndterer animalske produkter, kontinuerligt og korrekt anvender procedurer for som minimum følgende:
udformning og vedligeholdelse af lokaliteter og udstyr
hygiejnen før, under og efter produktion
personlig hygiejne
uddannelse i hygiejne og arbejdsprocedurer
skadedyrsbekæmpelse
vandkvalitet
temperaturkontrol
kontrol af dyr eller fødevarer, der kommer ind på og forlader virksomheden, og al ledsagende dokumentation.
De fastslår især, hvorvidt procedurerne i videst muligt omfang garanterer, at de animalske produkter:
er i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 2073/2005 for så vidt angår mikrobiologiske kriterier
overholder EU-lovgivningen om:
ikke indeholder fysiske farer (f.eks. fremmedlegemer).
Ved udførelsen af auditopgaver skal de kompetente myndigheder især:
afgøre, om personalet og dets aktiviteter på virksomheden i alle faser af produktionsprocessen opfylder kravene vedrørende hygiejnepraksis og HACCP i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2073/2005, artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 852/2004 og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004. Som et supplement til auditten kan de kompetente myndigheder gennemføre præstationstest for at afgøre, om personalet er tilstrækkelig kvalificeret
verificere fødevarevirksomhedslederens relevante registre
udtage prøver til laboratorieanalyse som fornødent
dokumentere de elementer, der tages i betragtning, og resultaterne af auditten.
Artikel 4
Audittens art og hyppighed
Arten og hyppigheden af auditopgaverne vedrørende de enkelte virksomheder afhænger af den vurderede risiko. Med henblik herpå vurderer de kompetente myndigheder regelmæssigt:
sundhedsrisici for mennesker og, hvor det er relevant, dyr
for slagteriers vedkommende dyrevelfærdsaspekter
de procestyper, der udføres, og de mængder, der behandles
fødevarevirksomhedslederens hidtidige overholdelse af fødevarelovgivningen.
KAPITEL II
Særlige krav vedrørende identifikationsmærkning
Artikel 5
Der foretages, ud over verifikation af overholdelsen af andre sporbarhedskrav i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002, verifikation af overholdelsen af kravene i forordning (EF) nr. 853/2004 vedrørende anvendelse af identifikationsmærker i alle virksomheder, der er autoriseret i henhold til sidstnævnte forordning.
KAPITEL III
Videnskabelig og teknologisk udvikling
Artikel 6
Medlemsstaterne holder Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettet om den videnskabelige og teknologiske udvikling, jf. artikel 16, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/625, med henblik på overvejelser og eventuelt yderligere tiltag.
AFSNIT III
SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE GENNEMFØRELSE OG ENSARTET MINDSTEHYPPIGHED AF OFFENTLIG KONTROL AF FERSK KØD
KAPITEL I
Audit
Artikel 7
Supplerende krav vedrørende audit på virksomheder, der håndterer fersk kød
De kompetente myndigheder kontrollerer, når de gennemfører audit af HACCP-baserede procedurer, at der er taget behørigt hensyn til de procedurer, der er fastlagt i afsnit II i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004, og at fødevarevirksomhedsledernes procedurer så vidt muligt garanterer, at fersk kød:
ikke indeholder patologiske abnormiteter eller forandringer
ikke har
fækal kontaminering eller
anden kontaminering, som vurderes at udgøre en uacceptabel sundhedsrisiko for mennesker
opfylder de mikrobiologiske kriterier i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2073/2005
ikke indeholder specificeret risikomateriale, jf. kravene i forordning (EF) nr. 999/2001.
KAPITEL II
Offentlig kontrol af fersk kød
Artikel 8
Auditresultaters betydning
Når embedsdyrlægen foretager offentlig kontrol i henhold til dette kapitel, tager han/hun hensyn til resultaterne af de audit, der er gennemført i henhold til kapitel I. Embedsdyrlægen målretter i påkommende tilfælde den offentlige kontrol mod mangler konstateret i forbindelse med tidligere audit.
Artikel 9
De kompetente myndigheders forpligtelser for så vidt angår dokumentkontrol
De kompetente myndigheder gennemfører den nødvendige dokumentkontrol for at verificere, at:
informationerne om fødevarekæden konsekvent og effektivt udveksles mellem den fødevarevirksomhedsleder, der opdrættede eller holdt dyrene før afsendelsen, og slagteriets leder
informationerne om fødevarekæden er gyldige og pålidelige
relevante oplysninger i påkommende tilfælde meddeles tilbage til oprindelsesbedriften, jf. artikel 39, stk. 5.
Artikel 10
Embedsdyrlægens forpligtelser for så vidt angår dokumentkontrol
Artikel 11
Krav vedrørende inspektion før slagtning på slagteriet
Inspektion før slagtning skal for så vidt angår det dyr, der undersøges, fastslå, om der er tegn på:
at dyrets sundhed og velfærd er bragt i fare
en tilstand, abnormitet eller sygdom, der gør det ferske kød uegnet til konsum, eller som kan have negative virkninger for dyresundheden, med særligt henblik på påvisning af zoonoser og dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser ved forordning (EU) 2016/429
anvendelse af forbudte eller ikke tilladte stoffer, misbrug af veterinærlægemidler eller forekomst af kemiske restkoncentrationer eller forurenende stoffer.
Artikel 12
Krav vedrørende inspektion efter slagtning
Med forbehold af den i afsnit IV, kapitel II, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 omhandlede undtagelse skal slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter underkastes inspektion efter slagtning:
straks efter slagtningen eller
så hurtigt som muligt efter ankomsten til vildthåndteringsvirksomheden.
De kompetente myndigheder skal:
kontrollere alle overflader, herunder i kropshuler på slagtekroppe, og spiselige slagtebiprodukter
især fokusere på at påvise zoonoser og dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser ved forordning (EU) 2016/429.
Artikel 13
Dispensation med hensyn til tidspunktet for inspektion efter slagtning
Uanset artikel 12, stk. 1, kan de kompetente myndigheder, hvis hverken embedsdyrlægen eller den officielle medhjælper er til stede på vildthåndteringsvirksomheden eller slagteriet under slagtning og slagtemæssig behandling, tillade, at inspektionen efter slagtning udsættes med højst 24 timer efter slagtningen eller ankomsten til vildthåndteringsvirksomheden, forudsat at:
de pågældende dyr er slagtet på et lavkapacitetsslagteri eller håndteret på en lavkapacitetsvildthåndteringsvirksomhed, som slagter eller håndterer:
under 1 000 husdyrenheder om året eller
under 150 000 stk. fjerkræ, lagomorfer og vildtlevende småvildt om året
der på virksomheden findes tilstrækkelige faciliteter til at oplagre det ferske kød og de spiselige slagtebiprodukter, så de(t) kan undersøges
inspektionen efter slagtning foretages af embedsdyrlægen.
de kompetente myndigheder kan forhøje de i stk. 1, litra a), nr. i) og ii), fastsatte tærskler, idet de sikrer, at dispensationen anvendes på de mindste slagterier og vildthåndteringsvirksomheder, der er omfattet af definitionen af et lavkapacitetsslagteri eller en lavkapacitetsvildthåndteringsvirksomhed, og forudsat at de pågældende virksomheders samlede årlige produktion ikke overstiger 5 % af den samlede mængde fersk kød, der produceres i en medlemsstat:
for den pågældende art
eller for alle hovdyr tilsammen
fra alt fjerkræ tilsammen eller
fra alle fugle og lagomorfer tilsammen.
I så fald giver de kompetente myndigheder meddelelse om dispensationen og dokumentation til støtte herfor efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 ( 10 )
Artikel 14
Krav vedrørende supplerende undersøgelser i forbindelse med inspektion efter slagtning
Der gennemføres supplerende undersøgelser, såsom palpering af og indsnit i dele af slagtekroppen og spiselige slagtebiprodukter, og laboratorieundersøgelser, hvis sådanne er nødvendige for at:
kunne stille en endelig diagnose for en fare, som der er mistanke om, eller
påvise forekomst af:
en dyresygdom, for hvilken der er fastsat dyresundhedsbestemmelser ved forordning (EU) 2016/429
kemiske restkoncentrationer eller forurenende stoffer som omhandlet i direktiv 96/23/EF og beslutning 97/747/EF, navnlig:
manglende opfyldelse af de i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 2073/2005 omhandlede mikrobiologiske kriterier eller potentiel forekomst af andre mikrobiologiske farer, som ville gøre det ferske kød uegnet til konsum
andre forhold, der kunne gøre det påkrævet at erklære det ferske kød uegnet til konsum eller indføre restriktioner for dets anvendelse.
Artikel 15
Krav vedrørende inspektion efter slagtning af tamdyr af hestefamilien, kvæg over otte måneder, tamsvin over fem uger og vildtlevende storvildt
Artikel 16
Supplerende krav vedrørende inspektion efter slagtning i tilfælde af nødslagtning
I tilfælde af nødslagtning underkastes slagtekroppen hurtigst muligt inspektion efter slagtning i overensstemmelse med artikel 12, 13, 14 og 15, inden den erklæres for egnet til konsum.
Artikel 17
Praktiske ordninger for inspektion efter slagtning af tamkvæg, tamfår og -geder, tamdyr af hestefamilien og tamsvin
Foretages inspektionen efter slagtning af en embedsdyrlæge under embedsdyrlægens tilsyn eller, hvis der foreligger tilstrækkelige garantier, under embedsdyrlægens ansvar, jf. artikel 18, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2017/625 og artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2019/624, sikrer de kompetente myndigheder, at de i artikel 18-24 nedenfor omhandlede praktiske ordninger — i tillæg til kravene i artikel 12, 14 og 15 — er overholdt for tamkvæg, tamfår og -geder, tamdyr af hestefamilien og tamsvin.
Artikel 18
Ungkvæg
Slagtekroppe og spiselige slagtebiprodukter af følgende kvæg underkastes de i stk. 2 fastlagte procedurer for inspektion efter slagtning:
dyr, der er under otte måneder gamle, og
dyr, der er under 20 måneder gamle, hvis de i hele deres liv er opdrættet uden adgang til græsgange i en officielt tuberkulosefri medlemsstat eller region i en medlemsstat, jf. artikel 1 i beslutning 2003/467/EF.
Inspektionen efter slagtning skal som minimum omfatte visuel inspektion af følgende:
hoved og svælg; en medlemsstat kan dog, for at sikre overvågningen af statussen som officielt tuberkulosefri, sammen med palpering og undersøgelse af de retropharyngeale lymfeknuder (Lnn. retropharyngiales), beslutte at foretage yderligere undersøgelser; undersøgelse af munden og mund- og svælgslimhinderne
lungerne, luftrøret og spiserøret; palpering af lungerne; palpering og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales)
hjertesækken og hjertet
mellemgulvet
leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales)
fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales)
milten
nyrerne
brysthinden og bughinden
området omkring navlen og leddene hos unge dyr.
Embedsdyrlægen gennemfører følgende procedurer for inspektion efter slagtning med indsnit i og palpering af slagtekrop og spiselige slagtebiprodukter, hvis der er tegn på en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd, jf. artikel 24:
Indsnit i de retropharyngeale lymfeknuder (Lnn. retropharyngiales). Palpering af tungen.
Indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Luftrøret og hovedbronchierne åbnes på langs. Der lægges et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves ikke, hvis lungerne ikke vil blive anvendt til konsum.
Længdesnit i hjertet, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.
Indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.
Palpering af milten.
Indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales)
Palpering af området omkring navlen og leddene. Der foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Synovialvæsken (liquor synovialis) undersøges.
Artikel 19
Andet kvæg
Slagtekroppe og spiselige slagtebiprodukter af kvæg bortset fra kvæg som nævnt i artikel 18, stk. 1, underkastes følgende procedurer for inspektion efter slagtning:
Visuel inspektion af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de retropharyngeale lymfeknuder (Lnn. retropharyngiales). Undersøgelse af de udvendige tyggemuskler ved to parallelt med underkæben forløbende snit og af de indvendige tyggemuskler (interne pterygoide muskler) ved ét tilsvarende snit. Tungen løsnes, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere.
Inspektion af luftrøret og spiserøret. Visuel inspektion og palpering af lungerne. Indsnit i og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales).
Visuel inspektion af hjertesækken og hjertet; i hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.
Visuel inspektion af mellemgulvet.
Visuel inspektion af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales).
Visuel inspektion af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Palpering af mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.
Visuel inspektion af milten.
Visuel inspektion af nyrerne.
Visuel inspektion af brysthinden og bughinden.
Visuel inspektion af genitalierne (bortset fra penis, hvis den allerede er kasseret).
Visuel inspektion af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii).
Embedsdyrlægen gennemfører følgende procedurer for inspektion efter slagtning med indsnit i og palpering af slagtekrop og spiselige slagtebiprodukter, hvis der er tegn på en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd, jf. artikel 24:
Indsnit i og undersøgelse af de mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn. mandibulares og parotidei). Palpering af tungen og mund- og svælgslimhinderne.
Indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Luftrøret og hovedbronchierne åbnes på langs. Der lægges et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves ikke, hvis lungerne ikke vil blive anvendt til konsum.
Palpering af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Indsnit på leverens bagside og ved basis af den spiegelske lap for undersøgelse af galdegangene.
Indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.
Palpering af milten.
Indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).
Palpering af og indsnit i yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii) hos køer. Hver yverhalvdel åbnes ved et langt og dybt indsnit indtil mælkecisternerne (sinus lactiferes), og der foretages indsnit i yverets lymfeknuder, medmindre yveret ikke vil blive anvendt til konsum.
Artikel 20
Unge tamfår og -geder samt får uden frembrudt blivende fortand
Slagtekroppe og spiselige slagtebiprodukter af får, der ikke har en frembrudt blivende fortand eller er mindre end 12 måneder gamle, og geder under seks måneder underkastes følgende procedurer for inspektion efter slagtning:
Visuel inspektion af hovedet, svælget, munden, tungen og de retropharyngeale og parotideale lymfeknuder. Disse undersøgelser kræves ikke, hvis de kompetente myndigheder kan garantere, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke vil blive anvendt til konsum.
Visuel inspektion af lungerne, luftrøret, spiserøret og de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales).
Visuel inspektion af hjertesækken og hjertet.
Visuel inspektion af mellemgulvet.
Visuel inspektion af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales).
Visuel inspektion af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales).
Visuel inspektion af milten.
Visuel inspektion af nyrerne.
Visuel inspektion af brysthinden og bughinden.
Visuel inspektion af området omkring navlen og leddene.
Embedsdyrlægen gennemfører følgende procedurer for inspektion efter slagtning med indsnit i og palpering af slagtekrop og spiselige slagtebiprodukter, hvis der er tegn på en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd, jf. artikel 24:
Palpering af svælget, munden, tungen og de parotideale lymfeknuder. Medmindre andet følger af dyresundhedsbestemmelserne, kræves disse undersøgelser ikke, hvis de kompetente myndigheder kan garantere, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke vil blive anvendt til konsum.
Palpering af lungerne. Indsnit i lungerne, luftrøret, spiserøret og de bronchiale og mediastinale lymfeknuder.
Indsnit i hjertet.
Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Indsnit på leverens bagside for undersøgelse af galdegangene.
Palpering af milten.
Indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).
Palpering af området omkring navlen og leddene. Der foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Synovialvæsken (liquor synovialis) undersøges.
Artikel 21
Andre tamfår og -geder
Slagtekroppe og spiselige slagtebiprodukter af får, der har en frembrudt blivende fortand eller er mindst 12 måneder gamle, og geder, der er mindst seks måneder gamle, underkastes følgende procedurer for inspektion efter slagtning:
Visuel inspektion af hovedet, svælget, munden, tungen og de parotideale lymfeknuder og palpering af de retropharyngeale lymfeknuder. Disse undersøgelser kræves ikke, hvis de kompetente myndigheder kan garantere, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke vil blive anvendt til konsum.
Visuel inspektion af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales).
Visuel inspektion af hjertesækken og hjertet.
Visuel inspektion af mellemgulvet.
Visuel inspektion af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Indsnit på leverens bagside for undersøgelse af galdegangene.
Visuel inspektion af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales).
Visuel inspektion af milten.
Visuel inspektion af nyrerne.
Visuel inspektion af brysthinden og bughinden.
Visuel inspektion af genitalierne (bortset fra penis, hvis den allerede er kasseret).
Visuel inspektion af yveret og dets lymfeknuder.
Embedsdyrlægen gennemfører følgende procedurer for inspektion efter slagtning med indsnit i og palpering af slagtekrop og spiselige slagtebiprodukter, hvis der er tegn på en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd, jf. artikel 24:
Palpering af svælget, munden, tungen og de parotideale lymfeknuder. Medmindre andet følger af dyresundhedsbestemmelserne, kræves disse undersøgelser ikke, hvis de kompetente myndigheder kan garantere, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke vil blive anvendt til konsum.
Indsnit i lungerne, luftrøret, spiserøret og de bronchiale og mediastinale lymfeknuder.
Indsnit i hjertet.
Palpering af milten.
Indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).
Artikel 22
Tamdyr af hestefamilien
Slagtekroppe og spiselige slagtebiprodukter af tamdyr af hestefamilien underkastes følgende procedurer for inspektion efter slagtning:
Visuel inspektion af hovedet og, efter at tungen er løsnet, af svælget. Visuel inspektion af tungen, efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere.
Visuel inspektion af lungerne, luftrøret, spiserøret og de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales).
Visuel inspektion af hjertesækken og hjertet.
Visuel inspektion af mellemgulvet.
Visuel inspektion af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales).
Visuel inspektion af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales).
Visuel inspektion af milten.
Visuel inspektion af nyrerne.
Visuel inspektion af brysthinden og bughinden.
Visuel inspektion af genitalierne hos hingste (bortset fra penis, hvis den allerede er kasseret) og hopper.
Visuel inspektion af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii).
Visuel inspektion af området omkring navlen og leddene hos unge dyr.
Undersøgelse for melanosarkomer og melanose ved undersøgelse af skuldrenes muskulatur og lymfeknuder (Lnn. subrhomboidei) under skulderbladsbrusken efter løsning af den ene skulders tilhæftning (grå heste). Nyrerne frilægges.
Embedsdyrlægen gennemfører følgende procedurer for inspektion efter slagtning med indsnit i og palpering af slagtekrop og spiselige slagtebiprodukter, hvis der er tegn på en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd, jf. artikel 24:
Palpering af og indsnit i de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn. retropharyngiales, mandibulares og parotidei). Palpering af tungen.
Palpering af lungerne. Palpering af og indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder. Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke vil blive anvendt til konsum.
Et længdesnit i hjertet, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.
Palpering af og indsnit i leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales).
Indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.
Palpering af milten.
Palpering af nyrerne og indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).
Indsnit i yverets lymfeknuder.
Palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Synovialvæsken (liquor synovialis) undersøges.
Indsnit gennem hele nyren hos grå heste.
Artikel 23
Tamsvin
Slagtekroppe og spiselige slagtebiprodukter af tamsvin underkastes følgende procedurer for inspektion efter slagtning:
Visuel inspektion af hovedet og svælget.
Visuel inspektion af munden, mund- og svælgslimhinderne og tungen.
Visuel inspektion af lungerne, luftrøret og spiserøret.
Visuel inspektion af hjertesækken og hjertet.
Visuel inspektion af mellemgulvet.
Visuel inspektion af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Visuel inspektion af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales).
Visuel inspektion af milten. Visuel inspektion af nyrerne. Visuel inspektion af brysthinden og bughinden.
Visuel inspektion af genitalierne (bortset fra penis, hvis den allerede er kasseret).
Visuel inspektion af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii).
Visuel inspektion af området omkring navlen og leddene hos unge dyr.
Embedsdyrlægen gennemfører følgende procedurer for inspektion efter slagtning med indsnit i og palpering af slagtekrop og spiselige slagtebiprodukter, hvis der er tegn på en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd, jf. artikel 24:
Indsnit i og undersøgelse af de mandibulære lymfeknuder (Lnn. mandibulares).
Palpering af lungerne og de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves ikke, hvis lungerne ikke vil blive anvendt til konsum.
Et længdesnit i hjertet, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.
Palpering af leveren og dens lymfeknuder.
Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.
Palpering af milten.
Indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).
Indsnit i yverets lymfeknuder.
Palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr og om nødvendigt indsnit i området omkring navlen og åbning af leddene.
Artikel 24
Tegn på en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd i tamkvæg, tamfår og -geder, tamdyr af hestefamilien og tamsvin
Embedsdyrlægen gennemfører efterfølgende supplerende procedurer for inspektion efter slagtning som omhandlet i artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 2, artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 2, med indsnit i og palpering af slagtekrop og spiselige slagtebiprodukter, såfremt et af følgende efter hans/hendes mening giver formodning om en potentiel risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller dyrs velfærd:
kontrol og analyse af dokumentkontrollen foretaget i henhold til artikel 9 og 10
resultaterne af inspektionen før slagtning foretaget i henhold til artikel 11
resultaterne af kontrollen til verifikation af, at dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, foretaget i henhold til artikel 38
resultaterne af inspektion efter slagtning foretaget i henhold til artikel 12-24
yderligere epidemiologiske data eller andre oplysninger fra dyrenes oprindelsesbedrift.
Artikel 25
Praktiske ordninger for inspektion efter slagtning af fjerkræ
Alt fjerkræ underkastes inspektion efter slagtning, som kan omfatte bistand fra slagteripersonale, jf. artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) 2017/625. Embedsdyrlægen eller den officielle medhjælper, jf. samme forordnings artikel 18, stk. 2, litra c), skal personligt foretage følgende kontrol:
daglig inspektion af organer og kropshuler i en repræsentativ prøve fra hver flok
grundig inspektion af en stikprøve af dele af fjerkræ eller hele stykker fjerkræ, som ved inspektion efter slagtning er blevet erklæret uegnede til konsum, fra hver flok
yderligere nødvendige undersøgelser, hvis der er grund til mistanke om, at kødet fra det pågældende fjerkræ kan være uegnet til konsum.
Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder beslutte, at kun en repræsentativ prøve af fjerkræ fra hver flok skal underkastes inspektion efter slagtning, hvis:
fødevarevirksomhedslederen opererer med et system, som embedsdyrlægen finder det godtgjort gør det muligt at opdage og udskille fjerkræ med abnormiteter, kontaminering eller defekter
slagteriet i lang tid har overholdt gældende krav for så vidt angår:
almindelige og særlige krav i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004, herunder de i punkt 1.28 og 2.1.5 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 omhandlede mikrobiologiske kriterier
procedurer baseret på HACCP-principperne, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004, og
særlige hygiejnebestemmelser, jf. artikel 5 i og afsnit II i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004
der ikke under inspektion før slagtning eller verifikation af fødevarekædeinformation er konstateret nogen abnormiteter, der kan være indikation på et alvorligt problem for menneskers eller dyrs sundhed, som vil kunne nødvendiggøre foranstaltninger som fastsat i artikel 40-44.
Artikel 26
Praktiske ordninger for inspektion efter slagtning af opdrættede lagomorfer
De praktiske ordninger for inspektion af fjerkræ efter slagtning, jf. artikel 25, anvendes for opdrættede lagomorfer. De bestemmelser, der gælder for en enkelt fjerkræflok i henhold til artikel 25, gælder for opdrættede lagomorfer, der slagtes på én og samme dag, fra én og samme oprindelsesbedrift.
Artikel 27
Praktiske ordninger for inspektion efter slagtning af opdrættet vildt
Opdrættet vildt underkastes følgende procedurer for inspektion efter slagtning:
for så vidt angår småvildt af Cervidae-familien (< 100 kg): inspektion efter slagtning som fastlagt for får i artikel 21; for så vidt angår rensdyr foretages dog inspektion efter slagtning som fastlagt for får i artikel 20, og tungen kan anvendes til konsum uden besigtigelse af hovedet
for så vidt angår vildt af Suidae-familien: inspektion efter slagtning som fastlagt for tamsvin i artikel 23
for så vidt angår storvildt af Cervidae-familien og andet storvildt, der ikke er omfattet af litra a), samt storvildt af Suidae-familien, der ikke er omfattet af litra b): inspektion efter slagtning som fastlagt for kvæg i artikel 19
for så vidt angår strudsefugle: inspektion efter slagtning som fastlagt for fjerkræ i artikel 25, stk. 1.
Artikel 28
Praktiske ordninger for inspektion efter nedlæggelse af vildtlevende vildt
Ved inspektion efter nedlæggelse skal embedsdyrlægen:
foretage visuel inspektion af slagtekroppen, kropshulerne og i påkommende tilfælde organerne med henblik på:
at fastslå eventuelle abnormiteter, der ikke stammer fra jagten. I den forbindelse kan diagnosen stilles på grundlag af oplysninger fra den uddannede person vedrørende dyrets adfærd inden nedlæggelsen
at undersøge, om døden har andre årsager end nedlæggelse
undersøge, om der forekommer organoleptiske abnormiteter
palpere og foretage indsnit i organerne, hvis det er relevant
hvis der er begrundet mistanke om forekomst af restkoncentrationer eller forurenende stoffer, foretage en stikprøveanalyse af restkoncentrationer, der ikke stammer fra jagten, herunder miljøforurenende stoffer. Hvis der foretages en mere omfattende inspektion som følge af en sådan mistanke, udsætter dyrlægen sin vurdering af alt vildtlevende vildt fra samme jagtudbytte eller af de dele deraf, som mistænkes for at ville udvise de samme abnormiteter, indtil nævnte inspektion er afsluttet
undersøge, om der er kendetegn, der tyder på, at kødet udgør en sundhedsrisiko, herunder:
unormal adfærd og forstyrrelser i almentilstanden hos det levende dyr, som jægeren har gjort opmærksom på
generel forekomst af svulster eller abscesser flere forskellige steder i de indre organer eller i muskulaturen
arthritis, orchitis, patologiske forandringer i leveren eller milten, tarm- eller navlebetændelse
fremmedlegemer, der ikke stammer fra jagten, i kropshulerne, maven, tarmene eller urinen, når bryst- eller bughinde er misfarvet (når de relevante organer foreligger)
forekomst af parasitter
betydelig gasdannelse i fordøjelseskanalen med misfarvning af de indre organer (når de relevante organer foreligger)
tydelige abnormiteter i muskulatur eller organer med hensyn til farve, konsistens eller lugt
gamle, åbne knoglebrud
kraftig afmagring og/eller generelle eller lokaliserede ødemer
nyligt stedfunden sammenklæbning eller sammenvoksning af organer med bryst- eller bughinde
andre tydelige og omfattende forandringer, som f.eks. forrådnelse.
Artikel 29
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)
Artikel 30
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende cysticerkose ved inspektion efter slagtning af tamkvæg og dyr af Suidae-familien
De i artikel 18, 19 og 23 beskrevne procedurer for inspektion efter slagtning gennemføres i henhold til minimumskravene til undersøgelse for cysticerkose hos kvæg og dyr af Suidae-familien (tamsvin, opdrættet vildt og vildtlevende vildt). For så vidt angår kvæg som omhandlet i artikel 19 kan de kompetente myndigheder beslutte, at indsnit i tyggemusklerne ikke er obligatorisk ved inspektion efter slagtning, hvis:
der anvendes en specifik serologisk analyse
dyrene er opdrættet på en oprindelsesbedrift, der er officielt certificeret som fri for cysticercose, eller
det med 95 % sikkerhed er påvist, at prævalensen i kildepopulationen eller i en veldefineret delpopulation er på under 1/1 000 000 , eller der ikke er konstateret nogen tilfælde hos slagtede dyr inden for de seneste fem år (eller to år, hvis de kompetente myndigheders risikoanalyse understøtter og berettiger det), baseret på data fra rapportering foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2003/99/EF.
Artikel 31
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende trikiner ved inspektion efter slagtning
Artikel 32
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende snive ved inspektion af dyr af hestefamilien efter slagtning
Artikel 33
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende tuberkulose ved inspektion efter slagtning
Artikel 34
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende brucellose ved inspektion efter slagtning
Artikel 35
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende salmonella
De kompetente myndigheder verificerer korrekt gennemførelse af kapitel 2, punkt 2.1.3, 2.1.4 og 2.1.5, i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 hos lederne af fødevarevirksomheder ved hjælp af en eller flere af følgende foranstaltninger:
Officiel prøveudtagning med den samme metode og det samme prøveudtagningsareal som fødevarevirksomhedsledere. Der udtages mindst 49 stikprøver ( 11 ) i hvert slagteri om året. Antallet af prøver kan reduceres i små slagterier på grundlag af en risikovurdering
Indsamling af alle oplysninger om det samlede antal prøver og antallet af salmonellapositive prøver udtaget af fødevarevirksomhedsledere i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 2073/2005 inden for rammerne af kapitel 2, punkt 2.1.3, 2.1.4 og 2.1.5, i bilag I til samme forordning.
Indsamling af alle oplysninger om det samlede antal prøver og antallet af salmonellapositive prøver, der er udtaget som led i nationale bekæmpelsesprogrammer i medlemsstaterne eller regioner heri, for hvilke der er givet særlige garantier i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår drøvtygger-, dyr af hestefamilien-, svine- og fjerkræproduktion.
Artikel 36
Praktiske ordninger for offentlig kontrol vedrørende campylobacter
De kompetente myndigheder verificerer korrekt gennemførelse af kapitel 2, punkt 2.1.9 (proceshygiejnekriteriet for campylobacter i slagtekroppe af slagtekyllinger), i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 hos lederne af fødevarevirksomheder ved hjælp af følgende foranstaltninger:
Officiel prøveudtagning med den samme metode og det samme prøveudtagningsareal som fødevarevirksomhedsledere. Der udtages mindst 49 stikprøver i hvert slagteri om året. Antallet af prøver kan reduceres i små slagterier på grundlag af en risikovurdering eller
Indsamling af alle oplysninger om det samlede antal prøver og antallet af campylobacterprøver med et indhold på over 1 000 cfu/g udtaget af fødevarevirksomhedsledere i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 2073/2005 inden for rammerne af kapitel 2, punkt 2.1.9, i bilag I til samme forordning.
Artikel 37
Særlige krav vedrørende laboratorieundersøgelser
Ved udførelse af laboratorieundersøgelser i henhold til artikel 18, stk. 2, litra d), nr. ii) og iv), i forordning (EU) 2017/625 sikrer embedsdyrlægen i forbindelse med prøveudtagning, at prøverne på behørig vis identificeres, håndteres og sendes til det relevante laboratorium inden for rammerne af:
overvågning og kontrol med zoonoser og zoonotiske agenser
det årlige overvågningsprogram for TSE, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 999/2001
undersøgelser for farmakologisk virksomme stoffer eller produkter, der er enten forbudt eller ikke er tilladt, og kontrolforanstaltninger vedrørende regulerede farmakologisk virksomme stoffer, pesticider, fodertilsætningsstoffer og forurenende stoffer, der overstiger gældende EU-maksimalgrænseværdier, navnlig inden for rammerne af de nationale planer for undersøgelse for restkoncentrationer eller stoffer som omhandlet i artikel 110, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625 samt artikel 5 i direktiv 96/23/EF
undersøgelser for dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser ved forordning (EU) 2016/429.
Artikel 38
Offentlig kontrol af dyrevelfærd under transport og ved slagtning
Embedsdyrlægen verificerer, at reglerne vedrørende beskyttelse af dyr under transport i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1/2005 og ved slagtning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1099/2009 samt nationale dyrevelfærdsregler er overholdt.
KAPITEL III
Meddelelse af inspektionsresultater og foranstaltninger, som skal træffes af de kompetente myndigheder i tilfælde af manglende overholdelse af kravene vedrørende fersk kød og dyrevelfærd
Artikel 39
Foranstaltninger vedrørende meddelelse af resultaterne af offentlig kontrol
Embedsdyrlægen træffer følgende tiltag, hvis der ved inspektionen konstateres en sygdom eller en tilstand, som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs sundhed eller påvirke dyrs velfærd negativt:
Embedsdyrlægen underretter slagteriets leder.
Hvis det i dette stykke omhandlede problem opstod i primærproduktionsleddet og vedrører menneskers sundhed, dyrs sundhed, dyrs velfærd eller restkoncentrationer af veterinærlægemidler, ikke tilladte eller forbudte stoffer, pesticidrester, fodertilsætningsstoffer eller forurenende stoffer, underretter embedsdyrlægen:
den dyrlæge, der er tilknyttet oprindelsesbedriften
den embedsdyrlæge, der foretog inspektion før slagtning på oprindelsesbedriften, hvis forskellig fra i)
den fødevarevirksomhedsleder, der er ansvarlig for oprindelsesbedriften (under forudsætning af at sådanne oplysninger ikke foregriber efterfølgende retsforfølgning), og
de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med oprindelsesbedriften eller jagtområdet.
Hvis de pågældende dyr er opdrættet i et andet land, sikrer embedsdyrlægen, at det pågældende lands kompetente myndigheder underrettes.
Artikel 40
Foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af krav vedrørende information om fødevarekæden
Artikel 41
Foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af krav registreret i information om fødevarekæden
Embedsdyrlægen verificerer, at lederen af slagteriet ikke godtager dyr til slagtning, hvis det af fødevarekædeinformationen eller andre ledsagende registre, dokumenter eller oplysninger fremgår, at:
dyrene kommer fra en oprindelsesbedrift eller et område, der er omfattet af et forbud mod flytning eller andre restriktioner af hensyn til dyrs eller menneskers sundhed
regler om anvendelse af veterinærlægemidler ikke er blevet overholdt, dyr er blevet behandlet med forbudte eller ikke tilladte stoffer, eller de lovmæssige grænseværdier for kemiske restkoncentrationer eller forurenende stoffer ikke er overholdt, eller
andre forhold gør sig gældende, som kan have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed.
Artikel 42
Foranstaltninger i tilfælde af vildledende information om fødevarekæden
Artikel 43
Foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af krav vedrørende levende dyr
Dyr, der indleveres på et slagteri til slagtning, skal som hovedregel slagtes på samme sted. Under ganske særlige omstændigheder, som f.eks. i tilfælde af et alvorligt sammenbrud i slagtefaciliteterne, kan embedsdyrlægen dog tillade direkte flytning af dyrene til et andet slagteri.
Hvis der konstateres manglende overholdelse af krav, som medfører en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller dyrs velfærd, under inspektion før slagtning på oprindelsesbedriften, tillader embedsdyrlægen ikke, at dyrene transporteres til slagteriet, og de relevante foranstaltninger vedrørende meddelelse af inspektionsresultaterne, jf. artikel 39, stk. 2, litra b), nr. i) og iii), finder anvendelse.
Artikel 44
Foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af krav vedrørende dyrevelfærd
Artikel 45
Foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af krav vedrørende fersk kød
Embedsdyrlægen erklærer fersk kød uegnet til konsum, hvis det:
stammer fra dyr, der ikke er blevet underkastet inspektion før slagtning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, litra a) eller b), i forordning (EU) 2017/625, undtagen vildtlevende vildt og omstrejfende rensdyr, jf. artikel 12, stk. 1, litra b), i delegeret forordning (EU) 2019/624
stammer fra dyr, hvorfra spiselige slagtebiprodukter ikke er blevet underkastet inspektion efter slagtning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2017/625, med undtagelse af organer fra vildtlevende storvildt, som i henhold til afsnit IV, kapitel II, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 ikke behøver at ledsage kroppen til en vildthåndteringsvirksomhed
stammer fra dyr, der er døde før slagtning, dødfødte, døde in utero eller slagtet inden syv dage efter fødslen
stammer fra renskæring af stikkesår
stammer fra dyr med dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen, jf. bilag I til direktiv 2002/99/EF, undtagen hvis det er tilvejebragt i overensstemmelse med kravene i nævnte direktiv; denne undtagelse finder ikke anvendelse, hvis andet er fastsat i kravene vedrørende offentlig kontrol vedrørende tuberkulose og brucellose i denne forordnings artikel 33 og 34
stammer fra dyr med en generaliseret sygdom, såsom generaliseret septikæmi, pyæmi, toxæmi eller viræmi
ikke er i overensstemmelse med fødevaresikkerhedskriterierne i kapitel I i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 for, hvornår en fødevare må markedsføres
udviser tegn på forekomst af parasitter, medmindre andet er fastsat i kravene vedrørende offentlig kontrol vedrørende cysticercose i artikel 30
indeholder kemiske restkoncentrationer eller forurenende stoffer, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 37/2010, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1881/2006 og (EF) nr. 124/2009, eller restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt eller ikke er tilladt i henhold til forordning (EU) nr. 37/2010 eller direktiv 96/22/EF
består af lever og nyrer fra dyr på mere end to år, der kommer fra regioner, hvor gennemførelsen af planer i henhold til artikel 5 i direktiv 96/23/EF har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet
ulovligt er blevet behandlet med dekontaminerende stoffer
ulovligt er blevet behandlet med ioniserende stråling, herunder ultraviolet stråling
indeholder fremmedlegemer, undtagen — hvis der er tale om kød af nedlagt vildtlevende vildt — materiale, der har været anvendt til at nedlægge dyret
er radioaktivt i en grad, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen eller, i fravær af EU-lovgivning, i henhold til nationale regler
har patologiske eller organoleptiske forandringer, navnlig en udtalt kønslugt eller utilstrækkelig afblødning (undtagen vildtlevende vildt)
stammer fra afmagrede dyr
indeholder specificeret risikomateriale, medmindre det er tilladt at udtage materialet i en anden virksomhed i henhold til punkt 4.3 i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 og det ferske kød forbliver under de kompetente myndigheders kontrol
udviser urenheder, fækal kontaminering eller anden kontaminering
indeholder blod, som kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed på grund af sundhedsstatussen for ethvert dyr, som det kommer fra, eller kontaminering under slagtningen
ifølge embedsdyrlægens vurdering foretaget på grundlag af undersøgelse af alle relevante oplysninger kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller af andre årsager ikke er egnet til konsum
giver anledning til særlige farer, jf. artikel 29-36.
Artikel 46
Foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af krav vedrørende god hygiejnepraksis
De kompetente myndigheder kan pålægge fødevarevirksomhedslederen at træffe øjeblikkelige korrigerende foranstaltninger, herunder nedsættelse af slagtehastigheden, hvis det af den tilstedeværende embedsdyrlæge eller officielle medhjælper vurderes at være nødvendigt, i følgende tilfælde:
Hvis der er konstateret kontaminering på en slagtekrops overflader eller i dens kropshuler, og fødevarevirksomhedslederen ikke træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af situationen, eller
hvis de kompetente myndigheder mener, at god hygiejnepraksis er i fare.
KAPITEL IV
Restriktioner
Artikel 47
Restriktioner for visse typer fersk kød
Embedsdyrlægen kan stille krav med hensyn til anvendelsen af fersk kød fra dyr:
der er nødslagtet uden for slagteriet, eller
fra flokke, hvor kødet inden markedsføringen er underkastet en behandling i overensstemmelse med del E i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003.
KAPITEL V
Sundhedsmærkning af kød, der er egnet til konsum, efter inspektion før og efter slagtning
Artikel 48
Tekniske krav vedrørende sundhedsmærket og praktiske ordninger for anvendelse af det
Embedsdyrlægen sikrer navnlig, at:
sundhedsmærket kun anbringes på tamhovdyr og opdrættet hårvildt, bortset fra lagomorfer, som er underkastet inspektion før og efter slagtning, og vildtlevende storvildt, der er underkastet inspektion efter slagtning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2017/625, hvis der ikke er grund til at erklære kødet uegnet til konsum. Mærket kan dog anbringes, inden resultaterne af en eventuel undersøgelse for trikiner og/eller TSE-test foreligger, hvis de kompetente myndigheder har indført en ordning på slagteriet eller i vildthåndteringsvirksomheden, som sikrer, at alle dele af dyret kan spores, og at ingen dele af de undersøgte dyr, der er forsynet med mærket, forlader slagteriet eller vildthåndteringsvirksomheden, før der foreligger et negativt resultat, medmindre andet er fastsat i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) 2015/1375
sundhedsmærket anbringes på den udvendige side af kroppen i form af et farvestempel eller et brændemærke, således at sundhedsmærket, hvis slagtekroppene på slagteriet opskæres i halve slagtekroppe eller fjerdinger, eller hvis halve slagtekroppe opskæres i tre stykker, findes på hvert enkelt stykke.
AFSNIT IV
SÆRLIGE KRAV TIL OG ENSARTET MINDSTEHYPPIGHED AF OFFENTLIG KONTROL FOR SÅ VIDT ANGÅR RÅ MÆLK, COLOSTRUM, MEJERIPRODUKTER OG COLOSTRUMBASEREDE PRODUKTER SOM PÅKRÆVET FOR AT IMØDEGÅ ANERKENDTE ENSARTEDE FARER OG RISICI
Artikel 49
Kontrol af mælke- og colostrumproducerende bedrifter
Embedsdyrlægen verificerer, at sundhedskravene vedrørende produktion af rå mælk og colostrum som fastsat i afsnit IX, kapitel I, del I, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er opfyldt. Embedsdyrlægen verificerer navnlig:
dyrenes sundhedsstatus
at der ikke er brugt forbudte eller ikke tilladte farmakologisk virksomme stoffer, og
at eventuel forekomst af restkoncentrationer af tilladte farmakologisk virksomme stoffer eller af pesticider eller forurenende stoffer ikke overstiger de grænseværdier, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 37/2010, (EF) nr. 396/2005 eller (EF) nr. 1881/2006.
Artikel 50
Kontrol af mælk og colostrum
Hvis fødevarevirksomhedslederen på produktionsbedriften ikke har bragt forholdene i orden senest tre måneder efter den første indberetning til de kompetente myndigheder af manglende overholdelse af reglerne vedrørende kimtal og/eller somatisk celletal for rå mælk og colostrum, verificerer de kompetente myndigheder, at:
leveringen af rå mælk og colostrum fra produktionsbedriften suspenderes, eller at
den rå mælk og colostrummet underkastes de krav til behandling og anvendelse, der er nødvendige for at beskytte menneskers sundhed, i overensstemmelse med en særlig tilladelse eller generelle instrukser fra de kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder skal opretholde denne suspension eller disse krav, indtil lederen af fødevarevirksomheden har godtgjort, at den rå mælk og colostrummet atter overholder kriterierne.
AFSNIT V
SÆRLIGE KRAV TIL OFFENTLIG KONTROL FOR SÅ VIDT ANGÅR LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR FRA KLASSIFICEREDE PRODUKTIONS- OG GENUDLÆGNINGSOMRÅDER
Artikel 51
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Dette afsnit finder anvendelse på levende toskallede bløddyr. Det finder desuden anvendelse på levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle. Dette afsnit finder ikke anvendelse på levende ikke-filtrerende havsnegle eller levende ikke-filtrerende søpølser.
Artikel 52
Klassificering af produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr
KAPITEL I
Særlige krav til klassificering af produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr
Artikel 53
Krav til klasse A-områder
Artikel 54
Krav til klasse B-områder
Artikel 55
Krav til klasse C-områder
Artikel 56
Krav vedrørende sundhedsmæssige undersøgelser
De kompetente myndigheder gennemfører, inden de klassificerer et produktions- eller genudlægningsområde, en sundhedsmæssig undersøgelse, der omfatter:
en oversigt over sandsynlige kilder til kontaminering af produktionsområdet forårsaget af mennesker eller dyr
en undersøgelse af de mængder af organiske forurenende stoffer, der udledes på de forskellige årstider afhængigt af de sæsonmæssige udsving i befolkningstætheden og belægningsgraden i afvandingsområdet, nedbørsmængder, spildevandsrensning mv.
bestemmelse af de karakteristiske træk ved de forurenende stoffers kredsløb på grundlag af strømmønstre, dybdeforhold og tidevandscyklus i produktionsområdet.
Artikel 57
Overvågningsprogram
De kompetente myndigheder udarbejder et overvågningsprogram for levende toskallede bløddyr i produktionsområder baseret på en gennemgang af den i artikel 56 omhandlede sundhedsmæssige undersøgelse. Antallet af prøver, den geografiske fordeling af prøveudtagningsstederne og prøveudtagningsfrekvensen for programmet skal sikre, at analyseresultaterne er repræsentative for det pågældende område.
Artikel 58
De kompetente myndigheder indfører en procedure, der sikrer, at den i artikel 56 omhandlede sundhedsmæssige undersøgelse og det i artikel 57 omhandlede overvågningsprogram er repræsentative for det pågældende område.
KAPITEL II
Betingelser vedrørende overvågning af klassificerede produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr
Artikel 59
Overvågning af klassificerede produktions- og genudlægningsområder
De kompetente myndigheder overvåger regelmæssigt produktions- og genudlægningsområder klassificeret i henhold til artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) 2017/625 for at kontrollere:
at der ikke forekommer uredelighed for så vidt angår om de levende toskallede bløddyrs oprindelse, det sted, de stammer fra, eller anvendelsesformålet
den mikrobiologiske kvalitet af de levende toskallede bløddyr i relation til de klassificerede produktions- og genudlægningsområder
om der forekommer toksisk plankton i vandet i produktions- og genudlægningsområderne eller marine biotoksiner i de levende toskallede bløddyr
om der forekommer forurenende kemiske stoffer i de levende toskallede bløddyr.
Artikel 60
Anerkendte metoder til påvisning af marine biotoksiner i levende toskallede bløddyr
Artikel 61
Prøveudtagningsplaner
I prøveudtagningsplaner for kontrol af levende toskallede bløddyrs mikrobiologiske kvalitet skal der især tages hensyn til:
de sandsynlige udsving i fækal kontaminering
de i artikel 56, stk. 1, omhandlede parametre.
I prøveudtagningsplanen for kontrol af, om der forekommer toksisk plankton i vandet i klassificerede produktions- og genudlægningsområder eller marine biotoksiner i levende toskallede bløddyr, skal der især tages hensyn til mulige udsving i forekomsten af plankton indeholdende marine biotoksiner. Prøveudtagningen skal omfatte:
periodisk prøveudtagning for at konstatere ændringer i sammensætningen af plankton indeholdende toksiner og deres geografiske fordeling. Resultater, der giver anledning til mistanke om, at der sker ophobning af toksiner i kødet hos levende toskallede blød, skal opfølges af intensiv prøveudtagning
periodiske toksicitetsprøver på levende toskallede bløddyr fra det berørte område, som er mest modtageligt for kontaminering.
Prøveudtagningsfrekvensen for toksinanalyser af levende toskallede bløddyr skal være ugentlig prøveudtagning i høstperioder, med følgende undtagelser:
Prøveudtagningsfrekvensen kan reduceres i særlige klassificerede genudlægnings- eller produktionsområder, eller for specifikke typer levende toskallede bløddyr, hvis en risikovurdering af forekomst af toksiner eller planteplankton tyder på en meget lav risiko for toksiske hændelser.
Prøveudtagningsfrekvensen øges, hvis en sådan risikovurdering tyder på, at en ugentlig prøveudtagning ikke er tilstrækkelig.
KAPITEL III
Forvaltning af klassificerede produktions- og genudlægningsområder efter overvågning
Artikel 62
Beslutninger efter overvågning
Hvis resultatet af mikrobiologisk overvågning viser, at sundhedsnormerne for levende toskallede bløddyr, jf. artikel 53, ikke er opfyldt, kan de kompetente myndigheder, på grundlag af en risikovurdering og kun for en midlertidig, ikke tilbagevendende situation, tillade fortsat høst uden lukning eller omklassificering, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Det pågældende klassificerede produktionsområde og alle autoriserede virksomheder, der modtager levende toskallede bløddyr fra det, er under de samme kompetente myndigheders offentlige kontrol.
De pågældende levende toskallede bløddyr underkastes passende restriktive foranstaltninger såsom rensning, genudlægning eller forarbejdning.
Artikel 63
Genåbning af produktionsområder
Artikel 64
Kontrolsystem
Artikel 65
De kompetente myndigheders beslutninger
KAPITEL IV
Andre krav
Artikel 66
Dokumentation og udveksling af oplysninger
De kompetente myndigheder skal:
opstille og ajourføre en liste over klassificerede produktions- og genudlægningsområder, med nærmere oplysninger om deres beliggenhed og grænser samt den klasse, de er klassificeret i, hvor det er tilladt at høste levende toskallede bløddyr i overensstemmelse med artikel 52. Denne liste meddeles til de parter, der berøres af denne forordning, herunder producenter, bløddyrshøstere og de ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre
►C1 straks underrette de berørte parter, herunder producenter, bløddyrshøstere og de ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre, om enhver ændring med hensyn til et produktionsområdes beliggenhed, grænser eller klasse, om midlertidig eller endegyldig lukning af det eller om anvendelse af foranstaltningerne i artikel 60, stk. 2. ◄
AFSNIT VI
SÆRLIGE KRAV TIL OG ENSARTET MINDSTEHYPPIGHED AF OFFENTLIG KONTROL FOR SÅ VIDT ANGÅR FISKEVARER
Artikel 67
Offentlig kontrol af produktion og markedsføring
Offentlig kontrol af produktion og markedsføring af fiskevarer skal omfatte verifikation af, at kravene i afsnit VIII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er overholdt, navnlig:
regelmæssig kontrol af hygiejneforholdene ved landing og ved første auktion
regelmæssig inspektion af fartøjer og virksomheder på land, herunder af fiskeauktioner og engrosmarkeder, navnlig for at kontrollere:
om godkendelsesbetingelserne stadig er opfyldt
om fiskevarerne håndteres korrekt
om hygiejne- og temperaturkravene er overholdt
renheden på virksomheden, herunder fartøjer og deres faciliteter og udstyr, samt personalehygiejnen
kontrol af oplagrings- og transportvilkår.
Artikel 68
Sted for den offentlige kontrol
Artikel 69
Autorisation af fabriksfartøjer, frysefartøjer eller køle-/frysetransportskibe
Artikel 70
Offentlig kontrol af fiskevarer
Offentlig kontrol af fiskevarer skal som minimum omfatte de i bilag VI fastlagte praktiske ordninger vedrørende:
organoleptiske undersøgelser
friskhedsindikatorer
histamin
restkoncentrationer og forurenende stoffer
mikrobiologisk kontrol
parasitter
giftige fiskevarer.
Artikel 71
Beslutninger efter kontrol
De kompetente myndigheder erklærer fiskevarer uegnet til konsum, hvis:
offentlig kontrol foretaget i overensstemmelse med artikel 70 viser, at de ikke overholder organoleptiske, kemiske, fysiske eller mikrobiologiske krav eller krav vedrørende parasitter fastsat i afsnit VII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 og/eller forordning (EF) nr. 2073/2005
de i de spiselige dele indeholder kemiske restkoncentrationer eller forurenende stoffer, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 37/2010, (EF) nr. 396/2005 og (EF) nr. 1881/2006, eller restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt eller ikke er tilladt i henhold til forordning (EU) nr. 37/2010 eller direktiv 96/22/EF eller ikke er i overensstemmelse med anden relevant EU-lovgivning om farmakologisk virksomme stoffer
de stammer fra:
giftige fisk
fiskevarer, der ikke opfylder kravene vedrørende marine biotoksiner
levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, der indeholder marine biotoksiner, hvis samlede mængde overskrider de grænseværdier, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 853/2004, eller
de kompetente myndigheder finder, at de kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller af andre grunde er uegnet til konsum.
Artikel 72
Krav til offentlig kontrol af fiskevarer, der fanges af fartøjer under en medlemsstatsflag og indføres til Unionen efter overførsel i tredjelande med eller uden oplagring
AFSNIT VII
SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE GENNEMFØRELSE OG ENSARTET MINDSTEHYPPIGHED AF OFFENTLIG KONTROL AF KRYBDYRKØD
Artikel 73
Inspektion af krybdyr før og efter slagtning
Artikel 11 gælder for inspektion af krybdyr før slagtning.
Artikel 12, 13 og 14 gælder for inspektion af krybdyr efter slagtning. For så vidt angår artikel 13, litra a), nr. i), sættes et krybdyr til 0,5 husdyrenhed.
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 74
Ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005
I forordning (EF) nr. 2074/2005 foretages følgende ændringer:
Artikel 5, 6b og 6c udgår.
I bilag I udgår afsnit II og tillægget.
I bilag II udgår afsnit II.
Bilag III og V udgår.
Bilag VIa udgår.
Bilag VIb og tillægget hertil udgår.
Artikel 75
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 14. december 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
STANDARDDOKUMENT TIL KOMMUNIKATION MED OPRINDELSESBEDRIFTEN, JF. ARTIKEL 39, STK. 5
1. Identifikationsoplysninger
1.1. Oprindelsesbedrift (ejer eller bestyrer)
Navn/nummer
Fulde adresse
Telefonnummer
Evt. elektronisk adresse
1.2. Identifikationsnumre for … [angiv nærmere]; alternativt vedlægges en liste
Antal dyr i alt (pr. art)
Eventuelle identifikationsproblemer
|
1.3. |
Besætningens/flokkens/burets identifikationsnummer (hvis relevant) |
|
1.4. |
Dyreart |
|
1.5. |
Sundhedscertifikatets referencenummer (hvis relevant) |
2. Resultater af inspektion før slagtning
2.1. Velfærd
Antal problematiske dyr
Type/klasse/alder
Observationer
|
2.2. |
Dyr blev leveret snavsede |
|
2.3. |
Kliniske sygdomsfund Antal problematiske dyr Type/klasse/alder Observationer Inspektionsdato |
|
2.4. |
Laboratorieresultater ( 13 ) |
3. Resultater af inspektion efter slagtning
3.1. Makroskopiske fund
Antal problematiske dyr
Type/klasse/alder
Organ eller sted på dyret/dyrene
Slagtedato
3.2. Sygdom (der kan anvendes koder ( 14 ))
Antal problematiske dyr
Type/klasse/alder
Organ eller sted på dyret/dyrene
Slagtekrop helt eller delvis kasseret (oplys årsag)
Slagtedato
|
3.3. |
Laboratorieresultater ( 15 ) |
|
3.4. |
Andre resultater |
|
3.5. |
Velfærdsrelaterede fund |
|
4. |
Supplerende oplysninger |
|
5. |
Slagteriets kontaktoplysninger (autorisationsnummer)
Navn Fulde adresse Telefonnummer Evt. elektronisk adresse |
|
6. |
Embedsdyrlæge (blokbogstaver)
Underskrift og stempel |
|
7. |
Dato |
|
8. |
Antal sider, der er vedlagt dette skema: |
BILAG II
PRAKTISKE ORDNINGER FOR SUNDHEDSMÆRKET, JF. ARTIKEL 48
1. Sundhedsmærket skal være et ovalt mærke på mindst 6,5 cm i bredden og 4,5 cm i højden med følgende letlæselige oplysninger:
navnet på det land, hvor virksomheden er beliggende, og som kan skrives helt ud eller angives med en 2-bogstavers kode i overensstemmelse med den pågældende ISO-kode. Koderne for medlemsstaterne ( 16 ) er imidlertid BE, BG, CZ, DK, DE, EE, IE, GR, ES, FR, HR, IT, CY, LV, LT, LU, HU, MT, NL, AT, PL, PT, RO, SI, SK, FI, SE og UK(NI)
slagteriets autorisationsnummer og
(når mærket anbringes på en virksomhed beliggende i Unionen) en af forkortelserne CE, EC, EF, EG, EK, EO, EY, ES, EÜ, EB, KE, EZ eller WE. Forkortelserne må ikke indgå i mærker, der anbringes på kød, som importeres til Unionen fra slagterier uden for Unionen.
2. Bogstaverne skal være mindst 0,8 cm høje, og tallene mindst 1 cm høje. Mærkets og tallenes/bogstavernes størrelse kan reduceres ved sundhedsmærkning af lam, gedekid og smågrise.
3. Farver, der anvendes til sundhedsmærkning, skal være godkendt i henhold til EU-bestemmelserne om anvendelse af farvestoffer i fødevarer.
4. Sundhedsmærket kan desuden indeholde navnet på den embedsdyrlæge, der har foretaget inspektionen af kødet.
BILAG III
ANALYSEMETODER FOR RÅ MÆLK OG VARMEBEHANDLET KOMÆLK, JF. ARTIKEL 50
KAPITEL I
BESTEMMELSE AF KIMTAL OG SOMATISK CELLETAL
A. I forbindelse med verifikation af overholdelse af kriterierne i afsnit IX, kapitel I, del III, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 anvendes følgende standarder som referencemetoder:
EN/ISO 4833 til kimtal ved 30 °C
ISO 13366-1 til somatisk celletal.
B. Anvendelse af alternative analysemetoder kan accepteres:
for kimtal ved 30 °C, hvis metoderne er valideret på grundlag af den i del A, punkt 1, nævnte referencemetode i overensstemmelse med protokollen i standard EN ISO 16140-2, suppleret med standard EN ISO 16297 med hensyn til kimtal i rå mælk.
Omregningsforholdet mellem en alternativ metode og den i del A, punkt 1, nævnte referencemetode fastlægges i henhold til standard EN ISO 21187
for somatisk celletal ved 30 °C, hvis metoderne er valideret på grundlag af den i del A, punkt 2, nævnte referencemetode i overensstemmelse med protokollen i standard ISO 8196-3 og gennemføres i overensstemmelse med standard EN ISO 13366-2 eller andre lignende internationalt anerkendte protokoller.
KAPITEL II
BESTEMMELSE AF ALKALISK FOSFATASEAKTIVITET I KOMÆLK
A. Til bestemmelse af den alkaliske fosfataseaktivitet i pasteuriseret komælk anvendes standard EN ISO 11816-1 som referencemetode.
B. Alkalisk fosfataseaktivitet i komælk udtrykkes som millienheder enzymaktivitet pr. liter (mU/l). En enhed alkalisk fosfataseaktivitet er den mængde alkalisk fosfataseenzym, der katalyserer omdannelse af 1 mikromol substrat pr. minut.
C. En alkalisk fosfatasetest anses for at give et negativt resultat, hvis den målte aktivitet i komælk udgør højst 350 mU/l.
D. Alternative analysemetoder kan accepteres anvendt, hvis de er valideret på grundlag af den i del A nævnte referencemetode i overensstemmelse med internationalt anerkendte protokoller og regler for god laboratoriepraksis.
BILAG IV
REFERENCETESTMETODE TIL ANALYSE AF E. COLI I LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR MED HENBLIK PÅ KLASSIFICERING AF PRODUKTIONS- OG GENUDLÆGNINGSOMRÅDER I HENHOLD TIL ARTIKEL 52, STK. 2
Referencemetoden til analyse af E. coli i levende toskallede bløddyr er teknikken med konstatering og MPN (Most Probable Number) som er beskrevet i ISO 16649-3. Der kan anvendes alternative metoder, hvis de er valideret på grundlag af referencemetoden i overensstemmelse med kriterierne i ISO 16140.
BILAG V
ANERKENDTE METODER TIL PÅVISNING AF MARINE BIOTOKSINER, JF. ARTIKEL 60
KAPITEL I
METODE TIL PÅVISNING AF PARALYTISK SKALDYRSGIFT
A. Indholdet af paralytisk skaldyrsgift (PSP)-toksiner i toskallede bløddyr (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) bestemmes efter den officielle AOAC-metode OMA 2005.06, som offentliggjort i AOAC International Journal 88(6), s. 1714-1732 (Lawrence-metoden), bioassay med mus eller en anden internationalt anerkendt valideret metode.
B. Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden den officielle AOAC-metode OMA 2005.06, jf. del A.
KAPITEL II
METODE TIL PÅVISNING AF AMNESIFREMKALDENDE SKALDYRSGIFT
A. Indholdet af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP)-toksiner i toskallede bløddyr (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) bestemmes ved hjælp af højtryksvæskekromatografi med ultraviolet detektion (HPLC/UV) eller en anden internationalt anerkendt valideret metode.
B. Til screeningsformål kan den officielle AOAC-metode 2006.02, som offentliggjort i AOAC International Journal 90, s. 1011-1027 (ASP-enzymkoblet immunadsorptionsteknik (ELISA)-metoden), eller en anden internationalt anerkendt valideret metode dog også anvendes.
C. Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden HPLC/UV-metoden.
KAPITEL III
METODER TIL PÅVISNING AF LIPOFILE TOKSINER
A. Referencemetoden til påvisning af marine toksiner som omhandlet i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c), d) og e), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er EU-referencelaboratoriets væskekromatografi-massespektometri/massespektrometri-metode (EURL LC-MS/MS-metoden). Ved denne metode bestemmes som minimum følgende forbindelser:
toksiner tilhørende okadainsyregruppen: OA, DTX1 og DTX2, inklusive deres estere (DTX3)
toksiner tilhørende pectenotoksingruppen: PTX1 og PTX2
toksiner tilhørende yessotoksingruppen: YTX, 45 OH YTX, Homo YTX og 45 OH Homo YTX
toksiner tilhørende azaspiracidgruppen: AZA 1, AZA 2 og AZA 3.
Hvis der opdages nye analoger af ovennævnte toksiner, for hvilke der er fastlagt en toksicitetsækvivalensfaktor (TEF), skal de medtages i analysen.
Den samlede toksicitetsækvivalens beregnes ved hjælp af TEF'er som anbefalet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i EFSA Journal (2008) 589, s. 1-62, eller eventuelle ajourførte EFSA-retningslinjer.
B. Andre metoder end de i del A nævnte, såsom LC-MS, HPLC med passende detektion, immunassays og funktionelle assays, f.eks. fosfatase-inhiberingsassay, kan anvendes som alternativer til, eller som supplement til, EURL LC-MS/MS-metoden, forudsat at:
de enten alene eller kombineret gør det muligt at påvise som minimum de i del A nævnte analoge stoffer; mere passende kriterier fastlægges, hvis det er nødvendigt
de opfylder de relevante kriterier for metodens ydeevne i henhold til EURL LC-MS/MS-metoden. Sådanne metoder skal være valideret i samme laboratorium og være testet med succes i henhold til et anerkendt program for præstationsprøvning. EU-referencelaboratoriet til kontrol med marine biotoksiner støtter aktiviteter i forbindelse med sammenlignende validering af teknikken med deltagelse af flere laboratorier for at muliggøre en formel standardisering
anvendelsen af disse metoder giver et tilsvarende folkesundhedsbeskyttelsesniveau.
KAPITEL IV
PÅVISNING AF NYE ELLER FREMKOMMENDE MARINE TOKSINER
Der kan anvendes kemiske metoder, alternative metoder med passende detektion eller bioassay med mus ved den løbende overvågning af produktions- og genudlægningsområder med henblik på påvisning af nye eller fremkommende marine toksiner på grundlag af de nationale kontrolprogrammer, der udarbejdes af medlemsstaterne.
BILAG VI
PRAKTISKE ORDNINGER FOR OFFENTLIG KONTROL AF FISKEVARER, JF. ARTIKEL 70
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
A. Organoleptiske undersøgelser
Der skal i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled foretages organoleptisk stikprøvekontrol. Et af formålene med denne kontrol er at verificere, at de ved denne forordning fastsatte friskhedskriterier er opfyldt. Dette omfatter navnlig i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled at verificere, at fiskevarer som minimum opfylder de grundlæggende friskhedskriterier, der er fastsat i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 ( 17 ).
B. Friskhedsindikatorer
Hvis den organoleptiske undersøgelse giver anledning til tvivl om fiskevarernes friskhed, kan der udtages prøver til laboratorieundersøgelser med henblik på at bestemme mængden af total flygtig nitrogen (TVB-N) og trimethylamin (TMA-N) i overensstemmelse med de tekniske ordninger i kapitel II.
De kompetente myndigheder skal anvende de ved denne forordning fastsatte kriterier.
Når den organoleptiske undersøgelse giver anledning til mistanke om andre forhold, som kan have uheldige følger for menneskers sundhed, udtages der relevante prøver med henblik på at fastslå årsagerne.
C. Histamin
Der skal gennemføres stikprøvekontrol af histaminindholdet for at verificere, at de tilladte niveauer, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 2073/2005, er overholdt.
D. Restkoncentrationer og forurenende stoffer
Der skal etableres en overvågningsordning, jf. direktiv 96/23/EF og beslutning 97/747/EF, med henblik på at kontrollere overholdelsen af EU-lovgivningen om:
E. Mikrobiologisk kontrol
Om fornødent gennemføres mikrobiologisk kontrol i overensstemmelse med de relevante regler og kriterier i forordning (EF) nr. 2073/2005.
F. Parasitter
Der foretages risikobaseret prøveudtagning til verifikation af, at afsnit VIII, kapitel III, del D, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 og afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 2074/2005 er overholdt.
G. Giftige fiskevarer
Der foretages kontrol for at sikre, at:
fiskevarer fra giftige fisk af følgende familier ikke markedsføres: Tetraodontidae, Molidae, Diodontidae og Canthigasteridae
ferske, tilberedte, frosne og forarbejdede fiskevarer af Gempylidae-familien, navnlig Ruvettus pretiosus og Lepidocybium flavobrunneum, kun markedsføres indpakket/emballeret, og at de er mærket med de relevante forbrugeroplysninger om tilberedningen og risikoen ved forekomst af stoffer med negative virkninger for mave-tarm-kanalen. Fiskevarens videnskabelige navn og trivialnavn anføres på mærkningen
fiskevarer, der indeholder biotoksiner såsom ciguatera eller andre toksiner, der er sundhedsfarlige for mennesker, ikke markedsføres. Fiskevarer fremstillet af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle kan dog markedsføres, hvis de er fremstillet i overensstemmelse med afsnit VII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 og opfylder normerne i kapitel V, punkt 2, i samme afsnit.
KAPITEL II
KONTROL AF TOTAL VOLATILE BASIC NITROGEN (TVB-N)
A. Grænseværdier for TVB-N for visse kategorier af fiskevarer og analysemetoder, der skal anvendes
1. Uforarbejdede fiskevarer anses for uegnede til konsum, når en kemisk kontrol — efter at der ved den organoleptiske bedømmelse er rejst tvivl om deres friskhed — viser, at følgende grænseværdier for TVB-N er overskredet:
25 mg nitrogen pr. 100 g fiskekød for de i dette kapitel, del B, punkt 1, anførte arter
30 mg nitrogen pr. 100 g fiskekød for de i dette kapitel, del B, punkt 2, anførte arter
35 mg nitrogen pr. 100 g fiskekød for de i dette kapitel, del B, punkt 3, anførte arter
60 mg nitrogen pr. 100 g hel fiskevare, som anvendes direkte til fremstilling af fiskeolie til konsum, jf. afsnit VIII, kapitel IV, del B, punkt 1, andet afsnit, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004; hvis råvarerne er i overensstemmelse med første afsnit, litra a), b) og c), i nævnte punkt, kan medlemsstaterne dog fastsætte højere grænseværdier for visse arter, indtil der er fastsat særlige EU-bestemmelser.
Referencemetoden ved kontrol af grænseværdien for TVB-N omfatter destillation af et proteinfrit perchlorsyreekstrakt som beskrevet i del C nedenfor.
2. Destillation, jf. punkt 1, foretages ved hjælp af et apparat, der fungerer som vist på figuren i del D nedenfor.
3. Følgende rutinemetoder kan anvendes til at kontrollere grænseværdien for TVB-N:
den af Conway og Byrne (1933) beskrevne mikrodiffusionsmetode
den af Antonacopoulos (1968) beskrevne metode til direkte destillation
metode til destillation af et proteinfrit trichloreddikesyreekstrakt (Codex Alimentarius-Komitéen for Fisk og Fiskevarer (1968)).
4. Prøven skal bestå af ca. 100 gram fiskekød, der er udtaget mindst tre forskellige steder og blandet i en kødhakkemaskine.
Medlemsstaterne skal anbefale, at de officielle laboratorier rutinemæssigt anvender ovennævnte metoder. Hvis resultaterne af en analyse udført efter en af rutinemetoderne er usikre eller bestrides, må kun referencemetoden anvendes til verifikation af resultaterne.
B. Artskategorier, for hvilke der er fastsat grænseværdier for TVB-N
Der er fastsat grænseværdier for TVB-N for følgende artskategorier:
Sebastes spp., Helicolenus dactylopterus, Sebastichthys capensis
arter tilhørende Pleuronectidae-familien (med undtagelse af helleflynder: Hippoglossus spp.)
Salmo salar, arter tilhørende Merlucciidae-familien, arter tilhørende Gadidae-familien.
C. Referencemetode til bestemmelse af koncentrationen af TVB-N i fisk og fiskevarer
1. Formål og anvendelsesområde
Der beskrives en referencemetode til at identificere nitrogenkoncentrationen af TVB-N i fisk og fiskevarer. Metoden kan anvendes for TVB-N-koncentrationer fra 5 mg pr. 100 g til i hvert fald 100 mg pr. 100 g.
2. Definitioner
Ved »TVB-N-koncentration« forstås nitrogenindholdet af flygtige nitrogenbaser bestemt ved den beskrevne referencemetode.
Ved »opløsning« forstås en vandig opløsning som følger:
perchlorsyreopløsning = 6 g pr. 100 ml
natriumhydroxidopløsning = 20 g pr. 100 ml
standardsaltsyreopløsning 0,05 mol/l (0,05 N). Når der anvendes et automatisk destillationsapparatur, skal titreringen foretages med en standardsaltsyreopløsning på 0,01 mol/l (0,01 N)
borsyreopløsning = 3 g pr. 100 ml
silikonebaseret skumdæmpningsmiddel
phenolphtaleinopløsning = 1 g pr. 100 ml 95 % ethanol
indikatoropløsning (Tashiro blandet indikator) = 2 g methylrødt og 1 g methylenblåt opløses i 1 000 ml 95 % ethanol.
3. Kort beskrivelse
De flygtige nitrogenbaser ekstraheres af en prøve ved hjælp af 0,6 mol/l perchlorsyreopløsning. Ekstraktet gøres basisk og underkastes dampdestillation, idet de flygtige basebestanddele absorberes i en syreopløsning. TVB-N-koncentrationen bestemmes ved titrering af de absorberede baser. Koncentrationen udtrykkes i mg pr. 100 g.
4. Kemikalier
Medmindre andet er angivet, skal der anvendes analyserene kemikalier. Vandet skal være enten destilleret eller demineraliseret og have mindst tilsvarende renhed.
|
5. |
Der anvendes følgende udstyr:
a)
en kødhakkemaskine, hvormed der kan fremstilles tilstrækkeligt homogent finthakket fiskekød
b)
en højhastighedsblender med et omdrejningstal på 8 000 -45 000 omdrejninger pr. minut
c)
foldefilter, diameter 150 mm, til hurtigfiltrering
d)
5 ml burette med 0,01 ml-inddeling
e)
apparatur til dampdestillation. Apparaturet skal kunne indstilles til forskellige dampmængder og producere en konstant mængde damp i et vist tidsrum. Det skal være sådan indrettet, at de frie baser, der dannes, når analysen gøres basisk, ikke kan slippe bort. |
|
6. |
Udførelse af referencemetoden Når der arbejdes med perchlorsyre, som er stærkt ætsende, skal der udvises den nødvendige forsigtighed og træffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Prøverne forberedes som beskrevet nedenfor snarest muligt efter ankomsten til laboratoriet.
a)
Prøveforberedelse Analyseprøven hakkes omhyggeligt i en kødhakkemaskine som beskrevet i punkt 5, litra a). 10 g ± 0,1 g af den hakkede prøve afvejes i en egnet beholder. Dette blandes med 90,0 ml perchlorsyreopløsning; der homogeniseres i to minutter i en blender som beskrevet i punkt 5, litra b), og filtreres. Det herved fremkomme ekstrakt kan opbevares i mindst syv dage ved en temperatur på ca. 2-6 °C.
b)
Dampdestillation 50,0 ml af ekstraktet, jf. litra a), anbringes i et dampdestillationsapparatur som beskrevet i punkt 5, litra e). Med henblik på en senere kontrol af, at ekstraktet er blevet alkalisk, tilsættes nogle dråber phenolphtaleinopløsning. Efter tilsætning af nogle få dråber silikonebaseret skumdæmpningsmiddel tilsættes der 6,5 ml natriumhydroxidopløsning til ekstraktet, og dampdestillationen påbegyndes straks. Dampdestillationen reguleres således, at der produceres ca. 100 ml destillat inden for ti minutter. Destillationsafgangsrøret udmunder under væskeoverfladen i et forlag med 100 ml borsyreopløsning, hvortil der er tilsat 3-5 dråber indikatoropløsning. Efter nøjagtigt 10 minutter afsluttes destillationen. Destillationsafgangsrøret tages op af forlaget og skylles med vand. Indholdet af flygtige baser i forlagsopløsningen bestemmes ved titrering med standardsaltsyreopløsning. Endepunktet skal ligge ved et pH på 5,0 ± 0,1.
c)
Titrering Der skal foretages dobbeltbestemmelse. Metoden er korrekt udført, hvis forskellen mellem de to bestemmelser ikke er større end 2 mg pr. 100 g.
d)
Blindprøve Der udføres en blindprøve efter samme fremgangsmåde som i litra b). I stedet for ekstraktet anvendes en 50,0 ml perchlorsyreopløsning. |
|
7. |
Beregning af TVB-N-koncentrationen Efter titrering af forlagsopløsningen med standardsaltsyreopløsning beregnes TVB-N-koncentrationen således:
hvor:
Derudover kræves følgende:
a)
dobbeltanalyser. Metoden er korrekt udført, hvis forskellen mellem de to bestemmelser ikke er større end 2 mg pr. 100 g
b)
kontrol af udstyr. Udstyret kontrolleres ved at destillere en NH4Cl-opløsning svarende til 50 mg TVB-N pr. 100 g
c)
standardafvigelser. Standardafvigelsen for repeterbarhed Sr = 1,20 mg pr. 100 g og standardafvigelsen for reproducerbarhed SR = 2,50 mg pr. 100 g beregnes. |
D. TVB-N-apparatur til dampdestillation
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
( 2 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 af 4. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse dyr og varer til konsum (se side 18 i denne EUT).
( 3 ) Kommissionens beslutning 97/747/EF af 27. oktober 1997 om omfang og hyppighed af den i Rådets direktiv 96/23/EF omhandlede prøveudtagning med henblik på overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i visse animalske produkter (EFT L 303 af 6.11.1997, s. 12).
( 4 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1).
( 5 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/470 af 21. marts 2018 om detaljerede regler for den maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer, der skal tages i betragtning i forbindelse med kontrollen af animalske fødevarer af dyr, som er blevet behandlet i EU efter artikel 11 i direktiv 2001/82/EF (EUT L 79 af 22.3.2018, s. 16).
( 6 ) Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af β-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3).
( 7 ) Kommissionens beslutning 2005/34/EF af 11. januar 2005 om harmoniserede standarder for analyse af animalske produkter, som indføres fra tredjelande, for visse restkoncentrationer (EUT L 16 af 20.1.2005, s. 61).
( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
( 9 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/628 af 8. april 2019 om officielle standardcertifikater for visse dyr og varer og om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 for så vidt angår disse standardcertifikater (se side 101 i denne EUT).
( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
( 11 ) Hvis de alle er negative, er der 95 % statistisk sikkerhed for, at prævalensen er under 6 %.
( 12 ) Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977).
( 13 ) Mikrobiologiske, kemiske, serologiske osv. (vedlæg resultaterne)
( 14 ) De kompetente myndigheder kan anføre følgende koder: A for sygdomme på OIE's liste, B100 og B200 for velfærdsproblemer og C100 til C290 for beslutninger vedrørende kød. Kodesystemet kan om nødvendigt omfatte yderligere underinddelinger (f.eks. C141 for en mild generaliseret sygdom og C142 for en mere alvorlig sygdom). Hvis der anvendes koder, skal de være umiddelbart tilgængelige for fødevarevirksomhedslederen sammen med en passende betydningsforklaring.
( 15 ) Mikrobiologiske, kemiske, serologiske osv. (vedlæg resultaterne)
( 16 ) I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til medlemsstater i dette bilag Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.
( 17 ) Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (EFT L 334 af 23.12.1996, s. 1).