EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02018R0841-20230511

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/841/2023-05-11

02018R0841 — DA — 11.05.2023 — 002.002


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841

af 30. maj 2018

om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/268 af 28. oktober 2020

  L 60

21

22.2.2021

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/839 af 19. april 2023

  L 107

1

21.4.2023


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L , 14.2.2024, s.  1 ((EU) 2023/839)




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841

af 30. maj 2018

om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU

(EØS-relevant tekst)



▼M2

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler vedrørende:

a) 

medlemsstaternes forpligtelser for sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (»LULUCF«), som bidrager til opnåelse af målsætningerne i Parisaftalen og opfyldelse af Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissionerne for perioden fra 2021 til 2025

b) 

regnskabsføring af drivhusgasemissioner og -optag fra LULUCF-sektoren og kontrol af medlemsstaternes opfyldelse af de i litra a) omhandlede forpligtelser i perioden fra 2021 til 2025

c) 

et Unionsmål for 2030 for nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren

d) 

målene for nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren for medlemsstaterne for perioden fra 2026 til 2030.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  

Denne forordning finder anvendelse på de emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, til denne forordning og rapporteret i henhold til artikel 26, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 ( 1 ), og som forekommer i en af følgende arealopgørelseskategorier på medlemsstaternes områder i perioden fra 2021 til 2025:

a) 

arealanvendelse rapporteret som dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer, der er omlagt til skovarealer (»nyplantede arealer«)

b) 

arealanvendelse rapporteret som skovarealer omlagt til dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer (»ryddede arealer«)

c) 

arealanvendelse rapporteret som et af følgende (»forvaltede dyrkede arealer«):

i) 

dyrkede arealer, der bevares som dyrkede arealer

ii) 

græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer omlagt til dyrkede arealer

iii) 

dyrkede arealer omdannet til vådområder, bebyggelse eller andre arealer

d) 

arealanvendelse rapporteret som et af følgende (»forvaltede græsarealer«):

i) 

græsarealer, der bevares som græsarealer

ii) 

dyrkede arealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer omlagt til græsarealer

iii) 

græsarealer omlagt til vådområder, bebyggelse eller andre arealer

e) 

arealanvendelse rapporteret som skovarealer, der bevares som skovarealer (»forvaltede skovarealer«)

f) 

hvis en medlemsstat har meddelt Kommissionen, at den har til hensigt at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for dens forpligtelser i henhold til nærværende forordnings artikel 4, stk. 1, senest den 31. december 2020, rapporteres arealanvendelsen som et af følgende (»forvaltede vådområder«):

— 
vådområder, der bevares som vådområder
— 
bebyggelse eller andre arealer omlagt til vådområder
— 
vådområder omlagt til bebyggelse eller andre arealer.
2.  

Denne forordning finder også anvendelse på de emissioner og optag af drivhusgasser, der er anført i bilag I, afsnit A, til denne forordning og rapporteret i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999, og som forekommer i en af følgende arealopgørelseskategorier eller sektorer på medlemsstaternes områder i perioden fra 2026 til 2030:

a) 

skovarealer

b) 

dyrkede arealer

c) 

græsarealer

d) 

vådområder

e) 

bebyggelse

f) 

andre arealer

g) 

høstede træprodukter

h) 

andet

i) 

atmosfærisk deposition

j) 

kvælstofudvaskning og afstrømning.

▼B

Artikel 3

Definitioner

1.  

I denne forordning forstås ved:

1)

»dræn« : enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren

2)

»kilde« : enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som frigiver en drivhusgas, en aerosol eller et forstadie til en drivhusgas til atmosfæren

3)

»kulstofpulje« : et helt eller en del af et biogeokemisk element eller system inden for en medlemsstats territorium, og hvori kulstof, ethvert forstadie til en drivhusgas indeholdende kulstof eller enhver drivhusgas indeholdende kulstof er oplagret

4)

»kulstoflager« : den masse af kulstof, som er oplagret i en kulstofpulje

5)

»høstet træprodukt« : ethvert produkt fra træhøstning, som har forladt det område, hvor træet høstes

6)

»skov« : et landareal defineret ved minimumsværdierne for arealstørrelse, trækronedækningsgrad eller tilsvarende vedmasse og potentiel træhøjde, når de er udvokset, på træernes voksested som anført for hver medlemsstat i bilag II. Det omfatter områder med træer, herunder grupper af unge naturlige træer i vækst, eller beplantninger, som endnu ikke har opnået minimumsværdierne for trækronedækningsgrad eller en tilsvarende vedmasse eller minimumstræhøjde som anført i bilag II, herunder ethvert område, som normalt udgør en del af skovområdet, men på hvilket der midlertidigt ikke er træer som følge af menneskets indgriben, såsom høstning, eller som følge af naturlige årsager, men som kan forventes at blive til skov igen

7)

»skovreferenceniveau« : et skøn udtrykt i ton CO2-ækvivalenter pr. år over de gennemsnitlige årlige nettoemissioner eller -optag fra forvaltede skovarealer inden for en medlemsstats område i perioderne fra 2021 til 2025 og fra 2026 til 2030 ud fra kriterierne fastsat i denne forordning

8)

»halveringstid« : det antal år, som det tager, før mængden af kulstofindhold, der er oplagret i en kategori af høstede træprodukter, er faldet til det halve af sin oprindelige værdi

▼M2

9)

»naturlige forstyrrelser« : alle ikke-menneskeskabte begivenheder eller omstændigheder, som forårsager betydelige emissioner i LULUCF-sektoren, og hvis opståen den pågældende medlemsstat ikke har indflydelse på, og hvis virkninger for emissionerne medlemsstaten objektivt set er ude af stand til væsentligt at begrænse, selv efter at de er indtruffet

▼B

10)

»øjeblikkelig oxidation« : en regnskabsmetode, som antager, at frigivelsen til atmosfæren af hele den mængde kulstof, som er oplagret i høstede træprodukter, sker på høsttidspunktet.

▼M2

11)

»klimaændringer« : en ændring af klimaet, der direkte eller indirekte kan tilskrives menneskelige aktiviteter, som ændrer sammensætningen i jordens atmosfære, og som supplerer den naturlige klimavariabilitet, der iagttages gennem sammenlignelige tidsrum.

▼B

2.  
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at ændre eller slette definitionerne i nærværende artikels stk. 1 eller for at tilføje nye definitioner deri med henblik på at tilpasse dette stykke til den videnskabelige udvikling eller de tekniske fremskridt og for at sikre overensstemmelse mellem disse definitioner og eventuelle ændringer af relevante definitioner i IPCC's retningslinjer som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen.

▼M2

Artikel 4

Forpligtelser og mål

1.  
For perioden fra 2021 til 2025 og under hensyntagen til den i artikel 12, 13 og 13a fastsatte fleksibilitet sikrer hver medlemsstat, at drivhusgasemissionerne ikke overstiger drivhusgasoptagene, beregnet som summen af de samlede emissioner og samlede optag på dens område i alle de i artikel 2, stk. 1, omhandlede arealopgørelseskategorier.
2.  
Unionens 2030-mål for nettooptag af drivhusgasser er 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som en sum af værdierne af medlemsstaternes nettoemissioner og -optag af drivhusgasser i 2030 som fastsat i kolonne D i bilag IIa og baseres på gennemsnittet af deres drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018, som blev indberettet i 2020.
3.  
Hver medlemsstat sikrer under hensyntagen til den i artikel 12 og 13b fastsatte fleksibilitet, at den årlige sum af drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), omhandlede arealrapporteringskategorier, der er rapporteret for 2030 i de drivhusgasopgørelsesdata, der er indsendt i 2032, sammenholdt med gennemsnittet af dens drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018, som forelagt i 2032, ikke overstiger det mål, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i kolonne C i bilag IIa.
4.  

Hver medlemsstat sikrer, at summen af forskellene mellem følgende litra for hvert år i perioden fra 2026 til 2029 ikke overstiger budgettet for 2026-2029:

a) 

dens drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), omhandlede arealrapporteringskategorier, og

b) 

den gennemsnitlige værdi af dens drivhusgasopgørelsesdata for årene 2021, 2022 og 2023, som forelagt i 2032.

Budgettet for 2026-2029 defineres som summen af forskellene for hvert år i perioden fra 2026 til 2029 for den pågældende medlemsstat mellem:

a) 

årlige grænseværdier for drivhusgasemissioner og -optag for disse år, der er fastsat på grundlag af et lineært forløb frem mod 2030, og

b) 

den gennemsnitlige værdi for dens drivhusgasopgørelsesdata for årene 2021, 2022 og 2023, som forelagt i 2025.

En medlemsstats lineære forløb begynder i 2022 ved den gennemsnitlige værdi for drivhusgasopgørelsesdata for 2021, 2022 og 2023 og har som sit slutpunkt for 2030 den værdi, der fås ved at lægge den værdi, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i kolonne C i bilag IIa, til den gennemsnitlige værdi for drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018.

Budgettet for 2026-2029 fastlægges på grundlag af de drivhusgasopgørelsesdata, der indberettes i 2025, og overholdelsen af dette budget vurderes på grundlag af de drivhusgasopgørelsesdata, der indberettes i 2032.

5.  
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de årlige grænseværdier baseret på det lineære forløb for nettooptag af drivhusgasser for hver medlemsstat for hvert år i perioden fra 2026 til 2029 udtrykt i ton CO2-ækvivalenter. Disse nationale forløb baseres på de gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2021, 2022 og 2023, som indberettes af hver medlemsstat.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 16a. Med henblik på disse gennemførelsesretsakter foretager Kommissionen en samlet revision af de seneste nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne har indsendt i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999.

6.  
Når medlemsstaterne vedtager politikker til opfyldelse af deres forpligtelser, mål og budgetter som omhandlet i denne artikel, tager de hensyn til behovet for at sikre en rimelig og socialt retfærdig omstilling for alle. Kommissionen kan udstede retningslinjer for at støtte medlemsstaterne i denne henseende.

▼B

Artikel 5

Generelle regnskabsregler

▼M2

1.  
Hver medlemsstat udarbejder og opretholder regnskaber, som nøjagtigt afspejler emissioner og optag i forbindelse med de i artikel 2 omhandlede arealopgørelseskategorier. Medlemsstaterne sikrer, at deres regnskaber og andre data fremsendt i henhold til denne forordning er nøjagtige, fuldstændige, konsistente, offentligt tilgængelige, sammenlignelige og gennemsigtige. Medlemsstaterne betegner emissioner med et plustegn (+) og optag med et minustegn (–).

▼B

2.  
Medlemsstaterne forhindrer enhver dobbelttælling af emissioner eller af optag, navnlig ved at sikre, at emissioner og optag ikke medregnes i mere end én arealopgørelseskategori.
3.  
Når arealanvendelse omlægges, ændrer medlemsstaterne, 20 år efter datoen for den pågældende omlægning, kategoriseringen af skovarealer, dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse og andre arealer fra sådanne arealer, der er omlagt til en anden arealtype, til sådanne arealer, der forbliver samme arealtype.
4.  
Medlemsstaterne medtager enhver ændring i kulstoflageret af kulstofpuljer opført i bilag I, afsnit B, for hver arealopgørelseskategori i deres regnskaber. Medlemsstater kan vælge ikke at medtage ændringer i kulstoflagre af kulstofpuljer i deres regnskaber, forudsat kulstofpuljen ikke er en kilde. Denne mulighed for ikke at medtage ændringer i kulstoflagre i regnskaberne skal dog ikke finde anvendelse for kulstofpuljer fra overjordisk biomasse, dødt ved og høstede træprodukter i arealopgørelseskategorien forvaltede skovarealer.
5.  
Medlemsstaterne opretholder en fuldstændig og nøjagtig registrering af alle data, der anvendes i udarbejdelsen af deres regnskaber.
6.  
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre bilag I for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen.

Artikel 6

Regnskabsføring af nyplantede arealer og ryddede arealer

▼M2

1.  
Medlemsstaterne regnskabsfører emissioner og optag fra nyplantede arealer og ryddede arealer beregnet som de samlede emissioner og samlede optag for hvert af årene i perioden fra 2021 til 2025.
2.  
Uanset artikel 5, stk. 3, og senest i 2025 kan en medlemsstat, når arealanvendelse omlægges fra dyrkede arealer, græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre arealer til skovareal, ændre kategoriseringen af sådant et areal fra areal omlagt til skovareal til skovarealer, der bevares som skovarealer, 30 år efter datoen for den pågældende omlægning, såfremt det er behørigt begrundet på baggrund af IPCC-retningslinjerne.

▼B

3.  
Når emissioner og optag fra nyplantede arealer og ryddede arealer beregnes, fastlægger hver enkelt medlemsstat skovarealet ved hjælp af de parametre, der er angivet i bilag II.

Artikel 7

Regnskabsføring af forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder

▼M2

1.  
Hver medlemsstat regnskabsfører emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede dyrkede arealer i dens basisperiode fra 2005 til 2009 med fem.
2.  
Hver medlemsstat regnskabsfører emissioner og optag fra forvaltede græsarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede græsarealer i dens basisperiode fra 2005 til 2009 med fem.
3.  
I perioden fra 2021 til 2025 skal hver medlemsstat, der medtager forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for dens forpligtelse, regnskabsføre emissioner og optag fra forvaltede vådområder, der beregnes som emissioner og optag i de respektive perioder minus den værdi, der fås ved at gange medlemsstatens gennemsnitlige årlige emissioner og optag fra forvaltede vådområder i dens basisperiode fra 2005 til 2009 med fem.

▼B

4.  

I perioden fra 2021 til 2025 skal medlemsstater, der i henhold til artikel 2, stk. 2, har valgt ikke at medtage forvaltede vådområder i anvendelsesområdet for deres forpligtelser, dog aflægge rapport til Kommissionen om emissioner og optag fra arealanvendelse rapporteret som:

a) 

vådområder, der bevares som vådområder,

b) 

bebyggelse eller andre arealer omlagt til vådområder, eller

c) 

vådområder omlagt til bebyggelse eller andre arealer.

Artikel 8

Regnskabsføring af forvaltede skovarealer

▼M2

1.  
Hver medlemsstat regnskabsfører emissioner og optag fra forvaltede skovarealer, der beregnes som emissioner og optag i perioden fra 2021 til 2025 minus den værdi, der fås ved at gange den pågældende medlemsstats skovreferenceniveau med fem.

▼B

2.  
Hvis resultatet af den beregning, der er omhandlet i stk. 1, er negativt i forhold til en medlemsstats skovreferenceniveau, skal den pågældende medlemsstat medtage et samlet nettooptag, som højst svarer til 3,5 % af denne medlemsstats emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III ganget med fem, i sit regnskab over forvaltede skovarealer. Nettooptag fra kulstofpuljerne af dødt ved og høstede træprodukter, bortset fra kategorien »papir« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), i arealopgørelseskategorien forvaltede skovarealer er ikke omfattet af denne begrænsning.

▼M2

3.  
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres nationale regnskabsplaner for skovbrug, herunder et foreslået skovreferenceniveau, senest den 31. december 2018 for perioden fra 2021 til 2025. Den nationale regnskabsplan for skovbrug skal indeholde alle de elementer, der er anført i bilag IV, afsnit B, og offentliggøres, herunder via internettet.

▼B

4.  
Medlemsstaterne fastlægger deres skovreferenceniveau på grundlag af kriterierne i bilag IV, afsnit A. For Kroatien kan skovreferenceniveauet ud over kriterierne i bilag IV, afsnit A, også tage hensyn til besættelsen af dets territorium, og krigstids- og efterkrigsomstændigheder, der påvirkede skovforvaltningen i referenceperioden.
5.  
Skovreferenceniveauet baseres på en videreførelse af den bæredygtige skovforvaltningspraksis som dokumenteret i perioden fra 2000 til 2009 med hensyn til dynamiske aldersrelaterede skovkarakteristika i nationale skove ved anvendelse af de bedste data, der er til rådighed.

Skovreferenceniveauer, som fastlagt i henhold til første afsnit, skal tage hensyn til de fremtidige konsekvenser af dynamiske aldersrelaterede skovkarakteristika for at undgå at begrænse skovforvaltningsintensiteten unødigt og som et kerneelement i den bæredygtige skovforvaltningspraksis med henblik på at fastholde eller forbedre langsigtede kulstofdræn.

Medlemsstaterne påviser sammenhængen mellem de metoder og data, der anvendes til at fastlægge det foreslåede skovreferenceniveau i den nationale regnskabsplaner for skovbrug og dem, der anvendes i rapporteringen af forvaltede skovarealer.

6.  
Kommissionen foretager i samråd med eksperter, som medlemsstaterne har udpeget, en teknisk vurdering af de nationale regnskabsplaner for skovbrug, som medlemsstaterne har indgivet i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, med henblik på at vurdere, i hvilket omfang de foreslåede skovreferenceniveauer er blevet fastlagt i overensstemmelse med principperne og kravene i denne artikels stk. 4 og 5 og i artikel 5, stk. 1. Kommissionen konsulterer også interessenter og civilsamfundet. Kommissionen offentliggør en sammenfatning af det udførte arbejde, herunder de synspunkter, som eksperterne udpeget af medlemsstaterne har givet udtryk for, og konklusionerne heraf.

Kommissionen udsender om nødvendigt tekniske anbefalinger til medlemsstaterne, som afspejler konklusionerne af den tekniske vurdering, for at lette den tekniske revision af de foreslåede skovreferenceniveauer. Kommissionen offentliggør disse tekniske anbefalinger.

▼M2

7.  
Medlemsstaterne meddeler, om nødvendigt på grundlag af de tekniske vurderinger, der er foretaget i henhold til stk. 6, første afsnit, og i givet fald af de tekniske anbefalinger, der er udstedt i henhold til stk. 6, andet afsnit, deres reviderede foreslåede skovreferenceniveauer til Kommissionen senest den 31. december 2019 for perioden fra 2021 til 2025. Kommissionen offentliggør de foreslåede skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne har meddelt den.
8.  
Kommissionen vedtager på grundlag af de foreslåede skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne har indgivet, af den tekniske vurdering, der er foretaget i henhold til denne artikels stk. 6 og, såfremt det er relevant, af det reviderede foreslåede skovreferenceniveau, der er indgivet i henhold til denne artikels stk. 7, delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 om ændring af bilag IV med henblik på fastsættelse af, hvilke skovreferenceniveauer der skal anvendes af medlemsstaterne for perioden fra 2021 til 2025.
9.  
Hvis en medlemsstat ikke indgiver sit skovreferenceniveau til Kommissionen senest på de datoer, der er angivet i denne artikels stk. 3 og i givet fald denne artikels stk. 7, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 om ændring af bilag IV med henblik på fastsættelse af, hvilket skovreferenceniveau der skal anvendes af den pågældende medlemsstat for perioden fra 2021 til 2025, i lyset af en eventuel teknisk vurdering, der er foretaget i henhold til denne artikels stk. 6.
10.  
De i stk. 8 og 9 omhandlede delegerede retsakter vedtages senest den 31. oktober 2020 for perioden fra 2021 til 2025.

▼B

11.  
For at sikre sammenhæng som omhandlet i denne artikels stk. 5, indgiver medlemsstaterne senest på de datoer, der er anført i artikel 14, stk. 1, om nødvendigt tekniske korrektioner, som ikke kræver ændringer af de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 8 eller 9, til Kommissionen.

Artikel 9

Regnskabsføring af høstede træprodukter

1.  

Medlemsstaterne afspejler i deres regnskaber, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, vedrørende høstede træprodukter emissioner og optag fra ændringer i kulstofpuljen af høstede træprodukter, som henhører under følgende kategorier, ved brug af førsteordensnedbrydningsfunktion, metoder og standardhalveringstiderne i bilag V:

a) 

papir

b) 

træplader

c) 

savskåret træ.

2.  
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre nærværende artikels stk. 1 og bilag V ved at tilføje nye kategorier af høstede træprodukter, som har en kulstofbindende effekt, på baggrund af IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, og som sikrer den miljømæssige integritet.
3.  
Medlemsstaterne kan angive de træbaserede materielle produkter, herunder bark, der falder inden for de eksisterende og nye kategorier, der er omhandlet i henholdsvis stk. 1 og 2, på baggrund af IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, forudsat at de tilgængelige data er gennemsigtige og verificerbare.

Artikel 10

Regnskabsføring af naturlige forstyrrelser

▼M2

1.  
I slutningen af perioden fra 2021 til 2025 kan medlemsstaterne udelukke drivhusgasemissioner fra nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som følge af naturlige forstyrrelser, og som overstiger de gennemsnitlige emissioner forårsaget af naturlige forstyrrelser i perioden fra 2001 til 2020, fra deres regnskaber, med undtagelse af statistisk stærkt afvigende værdier, (»baggrundsniveau«). Dette baggrundsniveau beregnes i overensstemmelse med denne artikel og bilag VI.

▼B

2.  

Når en medlemsstat anvender stk. 1, skal den:

a) 

forelægge Kommissionen oplysninger om baggrundsniveauet for de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i stk. 1, og om de data og metoder, der anvendes i henhold til bilag VI til Kommissionen, og

b) 

udelukke alle efterfølgende optag på arealer, der påvirkes af naturlige forstyrrelser fra regnskaberne, indtil ►M2  2025 ◄ .

3.  
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre bilag VI for at revidere kravene til metode og oplysninger i dette bilag for at afspejle ændringer i IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen.

▼M2

Artikel 11

Fleksibilitet og forvaltning

1.  

En medlemsstat kan anvende:

a) 

den generelle fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 12, og

b) 

fleksibiliteten, der er fastsat i artikel 13 og 13b, for at opfylde forpligtelsen, målet og budgettet i overensstemmelse med artikel 4.

Finland kan, ud over den i første afsnit omhandlede fleksibilitet, anvende yderligere kompensation i henhold til artikel 13a.

2.  
Hvis en medlemsstat ikke opfylder overvågningskravene fastlagt i artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999, forbyder den centrale administrator, der er udpeget i henhold til artikel 20 i direktiv 2003/87/EF (»den centrale administrator«), midlertidigt, at medlemsstaten overfører i henhold til nærværende forordnings artikel 12, stk. 2, eller anvender fleksibiliteten for forvaltede skovarealer i henhold til nærværende forordnings artikel 13. Kommissionen kan også yde yderligere teknisk støtte til den pågældende medlemsstat.

Artikel 12

Generel fleksibilitet

1.  
Hvis de samlede emissioner i perioden fra 2021 til 2025 overstiger det samlede optag i en medlemsstat, eller forskellen mellem summen af drivhusgasemissioner og -optag på en medlemsstats område og den forpligtelse, det mål eller det budget, som er fastsat for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, i perioden fra 2026 til 2030 er positiv, og denne medlemsstat har valgt at anvende sin fleksibilitet og har anmodet om at slette årlige emissionstildelinger i henhold til forordning (EU) 2018/842, skal mængden af slettede emissionstildelinger tages i betragtning i forbindelse med medlemsstatens opfyldelse af dens forpligtelse, dens mål eller dens budget, der hver især er fastsat i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4.
2.  
I det omfang de samlede optag i perioden fra 2021 til 2025 overstiger de samlede emissioner i en medlemsstat, eller forskellen mellem summen af drivhusgasemissioner og -optag på en medlemsstats område, og den forpligtelse, det mål eller det budget, som er fastsat for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, i perioden fra 2026 til 2030 er negativ, kan den pågældende medlemsstat efter fratrækning af enhver mængde, der tages i betragtning i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/842, overføre den resterende mængde af optag til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal tages i betragtning ved vurderingen af den modtagende medlemsstats opfyldelse af dens forpligtelse, dens mål eller dens budget, der hver især er fastsat i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4.
3.  
For at undgå dobbelttælling skal mængden af nettooptag, der tages i betragtning i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/842, trækkes fra den mængde, som den pågældende medlemsstat kan overføre til en anden medlemsstat i henhold til nærværende artikels stk. 2.
4.  
Medlemsstaterne bør anvende indtægterne eller den tilsvarende finansielle værdi fra overførsler i henhold til stk. 2 til at håndtere klimaændringer i Unionen eller i tredjelande. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om ethvert tiltag, der træffes i henhold til dette stykke, og offentliggør disse oplysninger i en lettilgængelig form.
5.  
En eventuel overførsel i henhold til stk. 2 kan være resultatet af et projekt eller program til modvirkning af drivhusgasemissioner, der gennemføres i den sælgende medlemsstat og betales af den modtagende medlemsstat, forudsat at dobbelttælling undgås, og at sporbarhed sikres.

Artikel 13

Fleksibilitet for forvaltede skovarealer

1.  
Hvis de samlede emissioner i perioden fra 2021 til 2025 overstiger det samlede optag i en medlemsstat i de i artikel 2, stk. 1, omhandlede arealopgørelseskategorier, som regnskabsført i overensstemmelse med denne forordning, kan den pågældende medlemsstat anvende fleksibiliteten for forvaltede skovarealer som fastsat i nærværende artikel med henblik på at overholde artikel 4, stk. 1.
2.  

Hvis resultatet af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede beregning er et positivt tal i perioden fra 2021 til 2025, er den pågældende medlemsstat berettiget til at kompensere for emissioner svarende til resultatet af denne beregning, forudsat at:

a) 

medlemsstaten i sin strategi, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999, har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af dræn og reservoirer fra skove samt oplysninger om virkningerne af sådanne foranstaltninger på relevante miljømæssige mål, herunder bl.a. beskyttelse af biodiversiteten og tilpasning til naturlige forstyrrelser, og

b) 

de samlede emissioner i Unionen ikke overstiger det samlede optag i de i denne forordnings artikel 2, stk. 1, omhandlede arealopgørelseskategorier i perioden fra 2021 til 2025.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det i dette stykkes første afsnit, litra b), omhandlede samlede optag, sørger den for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og i artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842.

3.  
Den i stk. 2 omhandlede kompensation må kun omfatte dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til den pågældende medlemsstats skovreferenceniveau, og må for perioden fra 2021 til 2025 ikke overstige 50 % af den maksimale kompensationsmængde for denne medlemsstat som fastsat i bilag VII.
4.  
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI samt de foranstaltninger, de agter at vedtage til forebyggelse eller modvirkning af lignende virkninger i fremtiden med henblik på kompensation for bevarede dræn, der er regnskabsført som emissioner i forhold til dens skovreferenceniveau, op til den fulde kompensationsmængde for perioden fra 2021 til 2030, som er uudnyttet af andre medlemsstater, og som er fastsat i bilag VII. Hvis kravet om kompensation overstiger den tilgængelige mængde af uudnyttet kompensation, fordeles denne uudnyttede kompensation på pro rata-basis mellem de pågældende medlemsstater. Kommissionen offentliggør de beviser, som medlemsstaterne indsender.

▼M2

Artikel 13a

Yderligere kompensation

1.  

Finland kan kompensere for op til yderligere 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, der er regnskabsført som emissioner i arealopgørelseskategorierne forvaltede skovarealer, ryddede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, i perioden fra 2021 til 2025, forudsat at:

a) 

Finland i sin strategi, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999, har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af dræn og reservoirer fra skove

b) 

de samlede emissioner i Unionen ikke overstiger det samlede optag i de i denne forordnings artikel 2, stk. 1, omhandlede arealopgørelseskategorier i perioden fra 2021 til 2025.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag omhandlet i første afsnit, litra b), sørger den for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og 13 og i artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842.

2.  

Den yderligere kompensation er begrænset til:

a) 

den mængde, der overstiger den fleksibilitet for forvaltede skovarealer, der er tilgængelig for Finland i perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 13

b) 

de emissioner, der er opstået som følge af tidligere ændringer fra skovarealer til andre arealanvendelseskategorier, som fandt sted senest den 31. december 2017

c) 

det beløb, der er nødvendigt for at overholde artikel 4.

3.  
Den yderligere kompensation må ikke overføres i henhold til denne forordnings artikel 12 eller artikel 7 i forordning (EU) 2018/842.
4.  
Eventuel uudnyttet yderligere kompensation af den mængde på 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, der er omhandlet i stk. 1, annulleres.
5.  
Den centrale administrator gennemfører de operationer, der er nødvendige med henblik på denne artikels stk. 2, litra a), og stk. 3 og 4, i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1999 (»EU-registret«).

Artikel 13b

Arealanvendelsesmekanismen for perioden 2026 til 2030

1.  
Der oprettes en arealanvendelsesmekanisme svarende til en mængde på op til 178 mio. ton CO2-ækvivalenter i EU-registret med forbehold af opfyldelsen af Unionens mål omhandlet i artikel 4, stk. 2. Arealanvendelsesmekanismen skal være tilgængelig ud over den i artikel 12 fastsatte fleksibilitet.
2.  
Hvis forskellen mellem summen af drivhusgasemissioner og -optag på en medlemsstats område og i alle de i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), omhandlede arealrapporteringskategorier i perioden fra 2026 til 2030, efter at en medlemsstat har gjort sit yderste for at tage hensyn til eventuelle udtalelser, som Kommissionen har rettet til den i henhold til artikel 13d, og det tilsvarende mål, som er fastsat for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, eller det budget, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, er positiv, regnskabsført og rapporteret i overensstemmelse med denne forordning, kan den pågældende medlemsstat anvende den i denne artikel fastsatte mekanisme til at opfylde dens mål som fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, eller dens budget, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4.
3.  

Hvis resultatet af én eller begge beregninger, der er omhandlet i stk. 2, er et positivt tal i perioden fra 2026 til 2030, er medlemsstaten berettiget til at anvende den i denne artikel fastsatte mekanisme til at kompensere for nettoemissioner eller nettooptag eller begge, der er regnskabsført som emissioner i forhold til det mål, som er fastsat for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, eller i forhold til det budget, der er fastsat for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, eller begge, forudsat at:

a) 

medlemsstaten i sin ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan indgivet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af alle dræn og reservoirer og til at reducere arealernes sårbarhed over for naturlige forstyrrelser

b) 

medlemsstaten har udtømt enhver form for fleksibilitet i henhold til denne forordnings artikel 12, stk. 1

c) 

forskellen i Unionen mellem den årlige sum af alle drivhusgasemissioner og -optag på dens område og i alle de i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), omhandlede arealrapporteringskategorier, og EU-målet om et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter er negativ i 2030.

Når Kommissionen vurderer, om den i dette afsnits litra c) omhandlede betingelse er opfyldt i Unionen, medregner den op til 30 %, men ikke over 20 mio. ton CO2-ækvivalenter, af det uudnyttede overskud til medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, fra perioden fra 2021 til 2025, forudsat at en eller flere medlemsstater forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5. Kommissionen sørger for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842.

4.  
Den i denne artikels stk. 3 omhandlede kompensationsmængde må for perioden fra 2026 til 2030 ikke overstige 50 % af den maksimale kompensationsmængde for denne medlemsstat som fastsat i bilag VII.
5.  
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen dokumentation for virkningerne af naturlige forstyrrelser beregnet i henhold til bilag VI med henblik på kompensation for nettoemissioner eller nettooptag, eller begge, der er regnskabsført som emissioner i forhold til de mål, som er fastsat for de pågældende medlemsstater i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, eller i forhold til det budget, der er fastsat for de pågældende medlemsstater i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, op til den fulde kompensationsmængde for perioden fra 2026 til 2030, som er uudnyttet af andre medlemsstater, og som er fastsat i bilag VII. Hvis kravet om kompensation overstiger den tilgængelige mængde af uudnyttet kompensation, fordeles denne uudnyttede kompensation på pro rata-basis mellem de pågældende medlemsstater.
6.  

Medlemsstaterne er berettigede til at kompensere for de nettoemissioner eller nettooptag, eller begge, der er regnskabsført som emissioner i forhold til de mål, som er fastlagt for de pågældende medlemsstater i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, eller i forhold til det budget, der er fastsat for de pågældende medlemsstater i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, op til den fulde kompensationsmængde for perioden fra 2021 til 2030, som er uudnyttet af andre medlemsstater, og som er fastsat i bilag VII, efter hensyntagen til artikel 13, stk. 4, og nærværende artikels stk. 5, forudsat at disse medlemsstater:

a) 

har udtømt fleksibiliteten i henhold til artikel 12, stk. 1, og nærværende artikels stk. 3 og 5, og

b) 

har forelagt Kommissionen dokumentation for enten:

i) 

den langsigtede virkning af klimaændringer, der medfører overskydende emissioner eller mindre dræn, som er uden for deres kontrol, eller

ii) 

virkningerne af en usædvanlig høj andel af organisk jord i deres forvaltede areal i forhold til EU-gennemsnittet, der medfører overskydende emissioner, forudsat at disse virkninger skyldes arealforvaltningsmetoder, der har fundet sted før ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 529/2013/EU

c) 

i deres seneste integrerede nationale energi- og klimaplan indgivet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 har medtaget konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af alle dræn og reservoirer og til at reducere arealernes sårbarhed over for økosystemforstyrrelser, der forårsages af klimaændringer.

7.  
Den i stk. 6 omhandlede kompensationsmængde må ikke overstige 50 mio. ton CO2-ækvivalenter for Unionen som helhed. Hvis kravet om kompensation overstiger den maksimale tilgængelige kompensationsmængde, fordeles denne kompensation på pro rata-basis mellem de pågældende medlemsstater.
8.  
►C1  Den i stk. 6, litra b), nr. i), omhandlede dokumentation skal omfatte en kvantitativ vurdering af virkningerne på nettoemissioner eller nettooptag med hensyn til mio. ton CO2-ækvivalenter for det berørte område og skal være baseret på sammenlignelige og pålidelige kvantitative indikatorer, geografiske eksplicitte data og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation. ◄ Disse indekser og data og denne dokumentation skal været baseret på observerede ændringer, der som minimum dækker perioden 2001 til 2025, og på videnskabeligt gennemgåede fremskrivninger og observationer for perioden 2026 til 2030. Disse indekser og data og denne dokumentation skal afspejle baggrundsændringer på mellemlang eller lang sigt af de klimatiske forhold, der er relevante for LULUCF-sektoren, såsom tørke, middeltemperaturer, middelnedbør, dage med frost og varigheden af meteorologisk tørke eller tørke i jordbunden.
9.  
Den i stk. 6, litra b), nr. ii), omhandlede dokumentation skal omfatte en begrundelse for, at andelen af organisk jord på forvaltede arealer for den pågældende medlemsstat overstiger EU-gennemsnittet for året 2030. ►C1  Dokumentationen skal omfatte en kvantitativ analyse i mio. ton CO2-ækvivalenter af de rapporterede emissioner, som skyldes følgevirkningerne for forvaltet organisk jord, baseret på reviderede observationer for perioden 2026-2030, sammenlignelige og pålidelige geografiske eksplicitte data og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig om lignende lokaliteter i den pågældende medlemsstat. ◄ Dokumentationen skal også ledsages af en beskrivelse af de gældende gennemførte politiske foranstaltninger, som minimerer de negative virkninger af følgevirkninger for forvaltet organisk jord.
10.  
Senest den 12. maj 2024 fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter strukturen, formatet, tekniske enkeltheder og processer for forelæggelse af den i denne artikels stk. 6, litra b), omhandlede dokumentation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16a.
11.  
Kommissionen offentliggør den dokumentation, som medlemsstaterne indsender, og som er omhandlet i stk. 6, litra b), og kan anmode en medlemsstat om at fremlægge yderligere dokumentation, hvis den efter at have kontrolleret oplysningerne fra medlemsstaten mener, at oplysningerne er utilstrækkeligt begrundet eller uforholdsmæssige.

Artikel 13c

Forvaltning

Hvis Kommissionen som følge af den samlede revision, der skal foretages i 2032, finder, at budgettet for 2026-2029, jf. artikel 4, stk. 4, under hensyntagen til den fleksibilitet, der er anvendt i henhold til artikel 12 og 13b, ikke er opfyldt, lægges en mængde svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasemissioner ganget med en faktor på 1,08 til det tal for nettodrivhusgasemissioner, som den pågældende medlemsstat har indberettet i 2030, i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 15.

Artikel 13d

Korrigerende foranstaltninger

1.  

Hvis Kommissionen i sin årlige vurdering i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018/1999 finder, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at nå sit mål, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4, stk. 3, under hensyntagen til det forløb og det budget, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4, stk. 4, samt fleksibiliteten i henhold til nærværende forordning, skal den pågældende medlemsstat inden for tre måneder forelægge Kommissionen en korrigerende handlingsplan, der omfatter:

a) 

en detaljeret redegørelse for, hvorfor den ikke gør tilstrækkelige fremskridt

b) 

en vurdering af, hvordan EU-finansieringen har støttet dens bestræbelser på at opfylde dens mål og overholde dens budget, og hvordan den agter at anvende en sådan finansiering til at gøre fremskridt med at opfylde dens mål og overholde dens budget

c) 

yderligere foranstaltninger, der supplerer den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til forordning (EU) 2018/1999 eller styrker dens gennemførelse, og som den vil gennemføre for at opfylde det mål, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, eller overholde det budget, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, ved hjælp af nationale politikker og foranstaltninger og gennemførelsen af EU-tiltag, ledsaget af en udførlig vurdering, der underbygges af kvantitative data, hvis sådanne foreligger, af det planlagte nettooptag af drivhusgasser som følge af disse foranstaltninger

d) 

en stram tidsplan for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, som gør det muligt at foretage en vurdering af de årlige fremskridt med gennemførelsen.

Hvis en medlemsstat har oprettet et nationalt klimarådgivningsorgan, kan den søge rådgivning hos dette organ for at identificere de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i litra c).

2.  
I overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram bistår Det Europæiske Miljøagentur Kommissionen i arbejdet med at vurdere alle sådanne korrigerende handlingsplaner.
3.  
Kommissionen kan afgive en udtalelse om holdbarheden af de korrigerende handlingsplaner, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 1, og skal i så fald gøre det senest fire måneder efter modtagelsen af disse planer. Den berørte medlemsstat skal tage nøje hensyn til Kommissionens udtalelse og kan revidere sin korrigerende handlingsplan i overensstemmelse hermed. Hvis den berørte medlemsstat ikke følger en udtalelse eller en væsentlig del deraf, skal denne medlemsstat give Kommissionen en begrundelse.
4.  
Hver medlemsstat offentliggør sin korrigerende handlingsplan, jf. stk. 1, og enhver begrundelse, jf. stk. 3. Kommissionen offentliggør sin udtalelse, jf. stk. 3.

▼B

Artikel 14

Kontrol af overholdelsen

▼M2

1.  
Senest den 15. marts 2027 for perioden fra 2021 til 2025 og senest den 15. marts 2032 for perioden fra 2026 til 2030 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om overholdelsen, der er baseret på årlige datasæt, og som indeholder balancen for de samlede emissioner og det samlede optag for den relevante periode for hver arealopgørelseskategori, der er angivet i artikel 2, stk. 1, litra a)-f), for perioden fra 2021 til 2025 og i artikel 2, stk. 2, litra a)-j), for perioden fra 2026 til 2030, under anvendelse af regnskabsreglerne i denne forordning.

Rapporten om overholdelse skal indeholde en vurdering af:

a) 

politikker og foranstaltninger vedrørende mulige trade-offs, herunder som minimum med andre EU-miljømål og -strategier, såsom dem, der er fastlagt i det 8. miljøhandlingsprogram i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 ( 2 ), i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og i Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2018 om en bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

b) 

hvordan medlemsstaterne har taget hensyn til princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«, når de vedtager deres politikker og foranstaltninger med henblik på at opfylde deres mål fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, eller overholde deres budget fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i det omfang, det er relevant

c) 

synergierne mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, herunder politikker og foranstaltninger til at reducere arealernes sårbarhed over for naturlige forstyrrelser og klimaet

d) 

synergier mellem modvirkning af klimaændringer og biodiversitet.

Rapporten om overholdelsen skal også indeholde, såfremt det er relevant, detaljerede oplysninger vedrørende hensigten om at anvende den i artikel 11 omhandlede fleksibilitet og de tilknyttede mængder eller om anvendelsen af en sådan fleksibilitet og de tilknyttede mængder. Medlemsstaterne offentliggør rapporterne om overholdelse i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999.

▼M2

1a.  
De drivhusgasopgørelsesdata, som hver medlemsstat indsender, og som er valideret i henhold til artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999, kan underlægges en metodologisk justering fra Kommissionens side, hvis der er sket en ændring af den metode, som medlemsstaterne har anvendt. Disse metodologiske justeringer, som gennemføres med henblik på vurderingen af overholdelsen af Unionens 2030-mål, påvirker imidlertid ikke værdien af nettooptagene på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter som en sum af værdierne af nettooptag af drivhusgasser, i kiloton CO2-ækvivalenter, i 2030 for medlemsstaterne i kolonne D i bilag IIa eller målene i kolonne C i nævnte bilag.
1b.  
De medlemsstater, der tilkendegiver, at de agter at anvende den i artikel 13b, stk. 6, omhandlede fleksibilitet skal i særlige afsnit i rapporten beskrive de foranstaltninger, de har truffet for at modvirke eller bremse de virkninger, der er nævnt i artikel 13b, stk. 6, litra b), samt de observerede og forventede virkninger af disse foranstaltninger.
1c.  
Kommissionen foretager en omfattende gennemgang af rapporterne om overholdelse, fremlagt i medfør af denne artikels stk. 1, med henblik på at vurdere overholdelsen af artikel 4.

Sideløbende med denne omfattende gennemgang vurderer Kommissionen, hvordan princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« er blevet taget i betragtning i henhold til stk. 1, litra b). I den forbindelse udsteder Kommissionen forud for sin første vurdering retningslinjer for anvendelsen af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« med henblik på denne forordning.

▼B

2.  
Kommissionen foretager en omfattende gennemgang af rapporterne om overholdelse, fremlagt i medfør af denne artikels stk. 1, med henblik på at vurdere overholdelsen af artikel 4.
3.  
Kommissionen aflægger i 2027 en rapport for perioden fra 2021 til 2025 og i 2032 for perioden fra 2026 til 2030 om Unionens samlede emissioner og samlede optag af drivhusgasser for hver af de arealopgørelseskategorier, der er omhandlet i artikel 2, beregnet som de samlede emissioner og det samlede rapporterede optag for den periode minus den værdi, der fås ved at gange Unionens gennemsnitlige rapporterede årlige emissioner og optag i perioden fra 2000 til 2009 med fem.
4.  
Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen i gennemførelsen af overvågnings- og overholdelsesreglerne i henhold til denne artikel og i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram.

Artikel 15

Register

▼M2

1.  

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning for at fastsætte regler for registrering og korrekt udførelse af følgende handlinger i EU-registret:

a) 

registrering af mængden af emissioner og optag for hver arealopgørelses- og rapporteringskategori i hver medlemsstat

b) 

gennemførelse af eventuelle metodologiske justeringer, der gennemføres i henhold til artikel 14, stk. 1a

c) 

udøvelse af den i artikel 12, 13, 13a og 13b omhandlede fleksibilitet, og

d) 

vurdering af overensstemmelseskontrol i henhold til artikel 13c.

▼B

2.  
Den centrale administrator fører en automatiseret kontrol med hver transaktion i henhold til denne forordning og blokerer om nødvendigt transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder.
3.  
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, gøres tilgængelige for offentligheden.

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 8 og 9, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, og artikel 15, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 9. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 8 og 9, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, og artikel 15, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 8 og 9, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 3, og artikel 15, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen om den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼M2

Artikel 16a

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 3 ).
2.  

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

▼M2

Artikel 17

Revision

1.  

Denne forordning tages op til revision under hensyntagen til bl.a.:

a) 

den internationale udvikling

b) 

bestræbelserne på at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og

c) 

EU-retten, herunder om naturgenopretning.

På grundlag af konklusionerne i den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 14, stk. 3, og resultaterne af den vurdering, der foretages i henhold til artikel 13, stk. 2, litra b), eller på grundlag af den verifikation, der foretages i henhold til artikel 37, stk. 4a, i forordning (EU) 2018/1999, fremsætter Kommissionen, når det er relevant, forslag for at sikre, at integriteten af Unionens overordnede mål for nettooptaget af drivhusgasser i 2030, der er fastlagt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4, stk. 2, og målets bidrag til målene i Parisaftalen respekteres.

2.  

Kommissionen forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning senest seks måneder efter den første globale statusopgørelse som aftalt i henhold til artikel 14 i Parisaftalen. Rapporten baseres på de seneste tilgængelige data, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 ( 4 ). I lyset af den nødvendige forøgelse af drivhusgasemissionsreduktioner og -optag i Unionen og forfølgelsen af en socialt retfærdig omstilling og med hensyn til behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger skal rapporten, hvor det er relevant, indeholde følgende:

a) 

en vurdering af indvirkningen af den i artikel 11 omhandlede fleksibilitet

b) 

en vurdering af nærværende forordnings bidrag til det klimaneutralitetsmål og de mellemliggende klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119

c) 

en vurdering af nærværende forordnings bidrag til målene i Parisaftalen

d) 

en vurdering af de sociale og arbejdsmarkedsrelaterede virkninger, herunder på ligestilling og arbejdsvilkår, i medlemsstaterne på både nationalt og regionalt plan, som forpligtelserne i henhold til nærværende forordning har inden for de enkelte arealkategorier og -sektorer, der er omhandlet i artikel 2

e) 

en vurdering af de fremskridt, der er gjort på internationalt plan med hensyn til reglerne i Parisaftalens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 4, og, hvor det er relevant, forslag til ændring af nærværende forordning, navnlig for at undgå dobbelttælling og anvende tilsvarende justeringer

f) 

en vurdering af de nuværende tendenser og fremtidige fremskrivninger vedrørende emissioner og optag af drivhusgasser fra dyrkede arealer, græsarealer og vådområder og reguleringsmæssige valgmuligheder for at sikre, at disse tendenser og fremskrivninger er forenelige med målet om at opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne i alle økonomiens sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet og Unionens mellemliggende klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119

g) 

de nuværende tendenser og fremtidige fremskrivninger vedrørende drivhusgasemissioner fra følgende rapporteringskategorier og reguleringsmæssige valgmuligheder for at sikre, at disse tendenser og fremskrivninger er forenelige med målet om at opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne i alle økonomiens sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet og Unionens mellemliggende klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119:

i) 

tarmgæring

ii) 

håndtering af husdyrgødning

iii) 

risdyrkning

iv) 

landbrugsjord

v) 

foreskreven afbrænding af savanner

vi) 

markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

vii) 

kalktilførsel

viii) 

udbringning af urin

ix) 

anden kulstofholdig gødning

x) 

andet.

Rapporten skal, hvor det er relevant, tage hensyn til virkningerne af skovenes aldersstruktur, herunder når disse virkninger er forbundet med specifikke krigstids- eller efterkrigsomstændigheder, på en videnskabeligt robust, pålidelig og gennemsigtig måde og med henblik på at sikre skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne på lang sigt.

Rapporten kan også efter vedtagelsen af en hensigtsmæssig videnskabeligt baseret rapporteringsmetode og på grundlag af fremskridt i rapporteringen og de seneste tilgængelige videnskabelige oplysninger vurdere gennemførligheden af analyser og virkningen af rapportering af drivhusgasemissioner og -optag fra yderligere sektorer såsom hav- og ferskvandsmiljøer samt relevante reguleringsmæssige valgmuligheder.

Efter rapporten og under hensyntagen til vigtigheden af, at hver sektor yder et rimeligt bidrag til Unionens mål om klimaneutralitet og Unionens mellemliggende klimamål i henhold til forordning (EU) 2021/1119, forelægger Kommissionen lovgivningsmæssige forslag, når det er relevant. I disse forslag kan navnlig fastsættes Unionens og medlemsstaternes mål for drivhusgasemissioner og -optag under behørig hensyntagen til eventuelle underskud, som de enkelte medlemsstater kan have akkumuleret inden 2030.

Det Europæiske Videnskabelige Rådgivende Organ om Klimaændringer, der er oprettet i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 ( 5 ) (»det rådgivende organ«), kan på eget initiativ yde videnskabelig rådgivning eller udsende rapporter om Unionens foranstaltninger, klimamål, årlige niveauer for emissioner og optag og fleksibilitet i henhold til nærværende forordning. Kommissionen tager hensyn til det rådgivende organs relevant rådgivning og relevante rapporter, navnlig for så vidt angår fremtidige foranstaltninger, som tager sigte på yderligere emissionsreduktioner og forøgelse af optag i de delsektorer, der er omfattet af nærværende forordning.

3.  
Senest 12 måneder efter ikrafttrædelsen af en lovgivningsmæssig retsakt om en EU-lovramme for certificering af kulstofoptag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de mulige fordele og trade-offs ved at medtage kulstoflagringsprodukter med lang levetid, der kommer fra bæredygtige kilder, og som har en positiv kulstofbindende nettoeffekt, i denne forordnings anvendelsesområde. Rapporten skal indeholde en vurdering af, hvordan der kan tages hensyn til direkte og indirekte emissioner og optag af drivhusgasser i forbindelse med disse produkter, såsom dem, som hidrører fra ændringer i arealanvendelsen og deraf følgende risiko for lækage af relaterede emissioner, samt mulige fordele og trade-offs med andre EU-miljømål, navnlig biodiversitetsmål. Hvis det er relevant, kan rapporten indeholde overvejelser om en proces for medtagelse af bæredygtige kulstoflagringsprodukter i denne forordnings anvendelsesområde på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens andre miljømål samt IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen. Kommissionens rapport kan, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning i overensstemmelse hermed.

▼B

Artikel 18

Ændringer af forordning (EU) nr. 525/2013

I forordning (EU) nr. 525/2013 foretages følgende ændringer:

1) 

I artikel 7, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) 

Følgende litra indsættes:

»da) 

fra 2023 deres emissioner og optag, der er omfattet af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 ( 6 ) i overensstemmelse med metoderne angivet i bilag IIIa til denne forordning

b) 

Følgende afsnit tilføjes:

»En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at blive undtaget fra litra da) i første afsnit for at anvende en anden metode end den, der er angivet i bilag IIIa, hvis den påkrævede metodeforbedring ikke kan opnås i tide til, at forbedringen kan tages i betragtning i drivhusgasopgørelserne for perioden fra 2021 til 2030, eller hvis omkostningerne ved metodeforbedringen ville være uforholdsmæssigt høje i forhold til fordelene ved at anvende en sådan metode for at forbedre bogføringen af emissioner og af optag som følge af den ringe betydning af emissioner og af optag fra de pågældende kulstofpuljer. Medlemsstater, der ønsker at drage fordel af denne undtagelse, skal indgive en begrundet anmodning til Kommissionen senest den 31. december 2020 med angivelse af, hvornår metodeforbedringen kan gennemføres, den alternative metode, der foreslås, eller begge samt en vurdering af de potentielle konsekvenser for nøjagtigheden af bogføringen. Kommissionen kan anmode om, at der fremsendes yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig frist. Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er berettiget, skal der gives dispensation. Hvis Kommissionen afviser anmodningen, skal den begrunde sin afgørelse.«

2) 

I artikel 13, stk. 1, litra c), tilføjes følgende nummer:

»viii) 

fra 2023 oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger, der er gennemført for at opfylde deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/841 og oplysninger om supplerende nationale politikker og foranstaltninger, der er planlagt med henblik på at begrænse drivhusgasemissioner eller forøgede dræn ud over deres forpligtelser i henhold til nævnte forordning«.

3) 

I artikel 14, stk. 1, indsættes følgende litra:

»ba) 

fra 2023 fremskrivninger over samlede drivhusgasemissioner og separate estimater for de formodede drivhusgasemissioner og optag, der er omfattet af forordning (EU) 2018/841«.

4) 

Følgende bilag indsættes:






»BILAG IIIA
Metoder til overvågning og rapportering omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra da)
Tilgang 3: Geografiske data over omlægning af arealanvendelse efter IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.
Niveau 1-metoden efter IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.
Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, benyttes som minimum niveau 2-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Medlemsstaterne tilskyndes til at bruge Niveau 3-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.«

Artikel 19

Ændring af afgørelse nr. 529/2013/EU

I afgørelse nr. 529/2013/EU foretages følgende ændringer:

1) 

I artikel 3, stk. 2, udgår første afsnit.

2) 

I artikel 6 udgår stk. 4.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

DRIVHUSGASSER OG KULSTOFPULJER

A. 

Drivhusgasser omhandlet i artikel 2:

a) 

kuldioxid (CO2)

b) 

metan (CH4)

c) 

dinitrogenoxid (N2O)

Sådanne drivhusgasser, udtrykkes i ton CO2-ækvivalenter og fastsættes i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

▼M2

B. 

Kulstofpuljer omhandlet i artikel 5, stk. 4:

a) 

levende biomasse

b) 

førne ( 7 )

c) 

dødt ved (1)

d) 

dødt organisk materiale ( 8 )

e) 

mineraljord

f) 

organisk jord

g) 

høstede træprodukter i arealopgørelseskategorierne for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer.

▼B




BILAG II



MINIMUMSVÆRDIER FOR AREALSTØRRELSE, TRÆKRONEDÆKNINGSGRAD OG TRÆHØJDE PARAMETRE

Medlemsstat

Areal (ha)

Trækronedækningsgrad (%)

Træhøjde (m)

Belgien

0,5

20

5

Bulgarien

0,1

10

5

Tjekkeit

0,05

30

2

Danmark

0,5

10

5

Tyskland

0,1

10

5

Estland

0,5

30

2

Irland

0,1

20

5

Grækenland

0,3

25

2

▼M2

Spanien

1,0

20

Fra indberetningen af drivhusgasopgørelsen i 2028 og fremefter: 10

3

▼B

Frankrig

0,5

10

5

Kroatien

0,1

10

2

Italien

0,5

10

5

Cypern

0,3

10

5

Letland

0,1

20

5

Litauen

0,1

30

5

Luxembourg

0,5

10

5

Ungarn

0,5

30

5

Μalta

1,0

30

5

Nederlandene

0,5

20

5

Østrig

0,05

30

2

Polen

0,1

10

2

Portugal

1,0

10

5

Rumænien

0,25

10

5

▼M2

Slovenien

0,25

10

5

▼B

Slovakiet

0,3

20

5

▼M2

Finland

0,25

10

5

▼B

Sverige

0,5

10

5

▼M2 —————

▼M2




BILAG IIa

EU-målet (kolonne D), de gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018 (kolonne B) og medlemsstaternes nationale mål (kolonne C), jf. artikel 4, stk. 3, som skal nås senest i 2030



A

B

C

D

Medlemsstat

De gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018 (kiloton CO2-ækvivalenter), 2020-indberetning

Medlemsstaternes mål, 2030 (kiloton CO2-ækvivalenter)

Værdi af nettooptag af drivhusgasser (kiloton CO2-ækvivalenter) i 2030, 2020-indberetning (kolonne B+C)

Belgien

–1 032

–320

–1 352

Bulgarien

–8 554

–1 163

–9 718

Tjekkiet

–401

–827

–1 228

Danmark

5 779

–441

5 338

Tyskland

–27 089

–3 751

–30 840

Estland

–2 112

–434

–2 545

Irland

4 354

–626

3 728

Grækenland

–3 219

–1 154

–4 373

Spanien

–38 326

–5 309

–43 635

Frankrig

–27 353

–6 693

–34 046

Kroatien

–4 933

–593

–5 527

Italien

–32 599

–3 158

–35 758

Cypern

–289

–63

–352

Letland

–6

–639

–644

Litauen

–3 972

–661

–4 633

Luxembourg

–376

–27

–403

Ungarn

–4 791

–934

–5 724

Malta

4

–2

2

Nederlandene

4 958

–435

4 523

Østrig

–4 771

–879

–5 650

Polen

–34 820

–3 278

–38 098

Portugal

–390

–968

–1 358

Rumænien

–23 285

–2 380

–25 665

Slovenien

67

–212

–146

Slovakiet

–6 317

–504

–6 821

Finland

–14 865

–2 889

–17 754

Sverige

–43 366

–3 955

–47 321

EU-27/Unionen

–267 704

–42 296

–310 000

▼B




BILAG III



BASISÅR ELLER -PERIODE MED HENBLIK PÅ BEREGNING AF LOFTET I HENHOLD TIL ARTIKEL 8, STK. 2

Medlemsstat

Basisår/-periode

Belgien

1990

Bulgarien

1988

Tjekkeit

1990

Danmark

1990

Tyskland

1990

Estland

1990

Irland

1990

Grækenland

1990

Spanien

1990

Frankrig

1990

Kroatien

1990

Italien

1990

Cypern

1990

Letland

1990

Litauen

1990

Luxembourg

1990

Ungarn

1985-1987

Μalta

1990

Nederlandene

1990

Østrig

1990

Polen

1988

Portugal

1990

Rumænien

1989

Slovenien

1986

Slovakiet

1990

Finland

1990

Sverige

1990

▼M2 —————

▼B




BILAG IV

NATIONAL REGNSKABSPLAN FOR SKOVBRUG, DER INDEHOLDER EN MEDLEMSSTATS SKOVREFERENCENIVEAU

A.   Kriterier og vejledning for fastlæggelse af skovreferenceniveau

En medlemsstats skovreferenceniveau fastsættes efter følgende kriterier:

a) 

referenceniveauet skal være i overensstemmelse med målet om, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optag gennem dræn, herunder ved at øge det potentielle optag gennem aldrende skovlagre, der ellers kan vise gradvist faldende dræn

b) 

referenceniveauet skal sikre, at den blotte tilstedeværelse af kulstoflagre ikke medtages i regnskabet

c) 

referenceniveauet bør sikre robust og troværdig regnskabsføringssystem, der sikrer, at emissioner og optag fra biomasse regnskabsføres behørigt

d) 

referenceniveauet skal omfatte kulstofpuljen fra høstede træprodukter, idet det hermed gøres muligt at foretage en sammenligning mellem antagelsen om øjeblikkelig oxidation og anvendelsen af førsteordensnedbrydningsfunktionen og halveringstider

e) 

et konstant forhold mellem fast udnyttelse og energiudnyttelse af skovbiomasse som dokumenteret i perioden 2000-2009 lægges til grund

f) 

referenceniveauet bør være i overensstemmelse med målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som anført i EU-skovbrugsstrategien, medlemsstatens nationale skovpolitikker og EU-biodiversitetsstrategien

g) 

referenceniveauet skal stemme overens med de nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn rapporteret i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

h) 

referenceniveauet skal være i overensstemmelse med drivhusgasopgørelser og relevante historiske data og skal baseres på gennemsigtige, komplette, konsistente, sammenlignelige og nøjagtige oplysninger. Navnlig skal den model, der anvendes til at konstruere referenceniveauet, kunne reproducere historiske data fra den nationale drivhusgasopgørelse.

B.   Elementer af de nationale regnskabsplaner for skovbrug

Den nationale regnskabsplan for skovbrug, der forelægges i henhold til artikel 8, skal indeholde følgende elementer:

a) 

en generel beskrivelse af, hvordan skovreferenceniveauet er fastlagt, og en beskrivelse af, hvordan kriterierne i denne forordning blev taget i betragtning

b) 

identifikation af de kulstofpuljer og drivhusgasser, som er inkluderet i skovreferenceniveauet, årsagerne til at udelukke en kulstofpulje fra skovreferenceniveaufastlæggelsen samt påvisning af sammenhængen mellem de kulstofpuljer, der er inkluderet i skovreferenceniveauet

c) 

en beskrivelse af tilgange, metoder og modeller, herunder kvantitative oplysninger, som er anvendt i fastlæggelsen af skovreferenceniveauet, og som stemmer overens med den seneste indgivne nationale opgørelsesrapport og en beskrivelse af dokumenterede oplysninger om bæredygtige skovforvaltningspraksisser og intensitet såvel som vedtagne nationale politikker

d) 

oplysninger om, hvordan høstrater forventes at udvikle sig under forskellige politikscenarier

e) 

en beskrivelse af, hvordan hvert af følgende elementer blev undersøgt, da fastlæggelsen af skovreferenceniveauet:

i) 

område under skovforvaltning

ii) 

emissioner og optag fra skove og høstede træprodukter som vist i drivhusgasopgørelser samt relevante historiske data

iii) 

skovkarakteristika, herunder dynamiske aldersrelaterede skovkarakteristika, tilvækst, rotationslængde og anden information om skovforvaltningsaktiviteter under »normale tilstande«

iv) 

historiske og fremtidige høstrater opdelt efter energirelaterede og ikkeenergirelaterede anvendelser.

▼M1

C.    De skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne skal anvende i perioden 2021-2025



Medlemsstat

Skovreferenceniveauet i perioden 2021-2025 i ton CO2-ækvivalenter pr. år

Belgien

– 1 369 009

Bulgarien

– 5 105 986

Tjekkiet

– 6 137 189

Danmark

+354 000

Tyskland

– 34 366 906

Estland

– 1 750 000

Irland

+112 670

Grækenland

– 2 337 640

Spanien

– 32 833 000

Frankrig

– 55 399 290

Kroatien

– 4 368 000

Italien

– 19 656 100

Cypern

– 155 779

Letland

– 1 709 000

Litauen

– 5 164 640

Luxembourg

– 426 000

Ungarn

– 48 000

Malta

– 38

Nederlandene

– 1 531 397

Østrig

– 4 533 000

Polen

– 28 400 000

Portugal

– 11 165 000

Rumænien

– 24 068 200

Slovenien

– 3 270 200

Slovakiet

– 4 827 630

Finland

– 29 386 695

Sverige

– 38 721 000

▼M2 —————

▼B




BILAG V

FØRSTEORDENSNEDBRYDNINGSFUNKTION, METODER OG STANDARDHALVERINGSTIDER FOR HØSTEDE TRÆPRODUKTER

Metodologiske spørgsmål

— 
Hvis det ikke er muligt at skelne mellem høstede træprodukter i arealopgørelseskategorier for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer, kan en medlemsstat vælge at gøre rede for høstede træprodukter ved at antage, at alle emissioner og optag har fundet sted på forvaltede skovarealer.
— 
Høstede træprodukter i deponeringsanlæg for fast affald samt høstede træprodukter, der blev høstet til energiformål, regnskabsføres på grundlag af den øjeblikkelige oxidation.
— 
Importerede høstede træprodukter medtages uanset deres oprindelse ikke af den importerende medlemsstat (»produktionsmetoden«).
— 
Ved eksporterede høstede træprodukter refererer landespecifikke data til landespecifikke halveringstider og brug af høstede træprodukter i importlandet.
— 
Landespecifikke halveringstider for høstede træprodukter, der markedsføres i Unionen, bør ikke afvige fra de halveringstider, der anvendes af den importerende medlemsstat.
— 
Medlemsstaterne kan, alene til orientering, i deres indsendte regnskaber give oplysninger om andelen af træ anvendt til energiproduktion, der er importeret fra et land uden for Unionen, samt oprindelseslandet for sådant træ.

Medlemsstaterne kan bruge landespecifikke metoder og halveringstider i stedet for de metoder og standardhalveringstider, der er fastsat i dette bilag, under forudsætning af, at sådanne metoder og værdier er bestemt på grundlag af gennemskuelige og verificerbare data, og at de anvendte metoder er mindst lige så detaljerede og nøjagtige som de, der er angivet i dette bilag.

Standardhalveringstider:

»Halveringstid« er det antal år, det tager, før mængden af kulstofindhold, der er oplagret i en kategori af høstede træprodukter, er faldet til det halve af sin oprindelige værdi.

Standardhalveringstider er som følger:

a) 

2 år for papir

b) 

25 år for træplader

c) 

35 år for savskåret træ.

Medlemsstaterne kan angive de træbaserede materielle produkter, herunder bark, der falder ind under de i litra a), b) og c) omhandlede kategorier, på baggrund af IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, forudsat at de tilgængelige data er gennemskuelige og verificerbare. Medlemsstaterne kan også anvende landespecifikke underkategorier af enhver af disse kategorier.




BILAG VI

BEREGNING AF BAGGRUNDSNIVEAUER FOR NATURLIGE FORSTYRRELSER

1. 

Ved beregningen af baggrundsniveauet skal følgende oplysninger angives:

a) 

historiske emissionsniveauer som følge af naturlige forstyrrelser

b) 

type(r) af naturlige forstyrrelser, der er medtaget i vurderingen

▼M2

c) 

vurderingerne af de samlede årlige emissioner for typer af naturlige forstyrrelser for perioden fra 2001 til 2020, opført efter arealopgørelseskategori i perioden fra 2021 til 2025 og arealopgørelseskategori i perioden fra 2026 til 2030

▼B

d) 

en påvisning af overensstemmelse i tidsserien for alle relevante parametre, herunder minimumsområde, emissionsvurderingsmetoder og dækning af kulstofpuljer og gasser.

2. 

Baggrundsniveauet er beregnet som gennemsnittet af årrækken 2001-2020 undtagen alle år, for hvilke der er registreret abnorme emissionsniveauer, dvs. at der ses bort fra alle statistisk stærkt afvigende værdier. Identifikationen af statistisk stærkt afvigende værdier skal ske som følger:

a) 

beregning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen fra den fuldstændige tidsserie for perioden 2001-2020

b) 

udeladelse fra tidsserien af alle de år, for hvilke de årlige emissioner ikke svarer til to gange standardafvigelsen i forhold til gennemsnittet

c) 

genberegning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen for tidsserien for perioden 2001-2020 minus de i litra b) udeladte år

d) 

gentagelse af litra b) og c), indtil der ikke kan identificeres statistisk stærkt afvigende værdier.

▼M2

3. 

Efter beregning af baggrundsniveauet i henhold til punkt 2 i dette bilag kan den mængde emissioner, som overstiger baggrundsniveauet, blive undtaget i overensstemmelse med artikel 10, hvis emissionerne i et særligt år i perioderne fra 2021 til 2025 for arealopgørelseskategorier for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som fastlagt i artikel 2, stk. 1, overstiger baggrundsniveauet plus en margen. Margenen skal være lig med et sandsynlighedsniveau på 95 %.

4. 

Følgende emissioner udelukkes ikke i forbindelse med anvendelsen af artikel 10:

a) 

emissioner, der skyldes høst og efterskovningsaktiviteter, der fandt sted på arealer, og som fandt sted efter, at der var forekommet naturlige forstyrrelser

b) 

emissioner, der stammer fra kontrolleret afbrænding, der fandt sted på landarealer i et hvilket som helst år i perioden fra 2021 til 2025

c) 

emissioner på arealer, hvor rydning er foretaget, efter at der forekom naturlige forstyrrelser.

▼B

5. 

Oplysningskravene i henhold til artikel 10, stk. 2, omfatter følgende:

▼M2 —————

▼M2

b) 

bevis for, at ingen rydning har fundet sted i den resterende del af perioden fra 2021 til 2025 på arealer, der var påvirket af naturlige forstyrrelser, og for hvilke emissioner ikke er medtaget i regnskabet

c) 

en beskrivelse af verificerbare metoder og kriterier, der anvendes til at identificere rydning på disse arealer i de efterfølgende år af perioden fra 2021 til 2025.

▼M2 —————

▼M2

6. 

Oplysningskravene i henhold til artikel 10, stk. 2, og artikel 13 og 13b omfatter følgende:

a) 

identifikation af alle arealer, der var påvirket af naturlige forstyrrelser i det bestemte år, inklusive deres geografiske beliggenhed, perioden og type af naturlige forstyrrelser

b) 

hvor det er muligt, en beskrivelse af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på at forebygge eller begrænse virkningerne af disse naturlige forstyrrelser

c) 

hvor det er muligt, en beskrivelse af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på at genoprette de landarealer, der blev berørt af de naturlige forstyrrelser.

▼B




BILAG VII



MAKSIMAL KOMPENSATIONSMÆNGDE, DER STÅR TIL RÅDIGHED I HENHOLD TIL FLEKSIBILITET FOR FORVALTEDE SKOVAREALER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 13, STK. 3, LITRA B)

Medlemsstat

Det rapporterede gennemsnitlige optag fra dræn fra skov arealer for perioden fra 2000 til 2009 i mio. ton CO2-ækvivalenter pr. år

Kompensationsgrænse udtrykt i mio. tons CO2-ækvivalent i perioden 2021-2030

Belgien

–3,61

–2,2

Bulgarien

–9,31

–5,6

Tjekkeit

–5,14

–3,1

Danmark

–0,56

–0,1

Tyskland

–45,94

–27,6

Estland

–3,07

–9,8

Irland

–0,85

–0,2

Grækenland

–1,75

–1,0

Spanien

–26,51

–15,9

Frankrig

–51,23

–61,5

Kroatien

–8,04

–9,6

Italien

–24,17

–14,5

Cypern

–0,15

–0,03

Letland

–8,01

–25,6

Litauen

–5,71

–3,4

Luxembourg

–0,49

–0,3

Ungarn

–1,58

–0,9

Μalta

0,00

0,0

Nederlandene

–1,72

–0,3

Østrig

–5,34

–17,1

Polen

–37,50

–22,5

Portugal

–5,13

–6,2

Rumænien

–22,34

–13,4

Slovenien

–5,38

–17,2

Slovakiet

–5,42

–6,5

Finland

–36,79

–44,1

Sverige

–39,55

–47,5

▼M2 —————



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).«

( 7 ) Gælder kun for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer.

( 8 ) Gælder kun for ryddede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder.

Top