02015R0207 — DA — 13.03.2021 — 003.001

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/207 af 20. januar 2015 om nærmere gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår modeller til statusrapporten, indsendelse af oplysninger om et stort projekt, den fælles handlingsplan, gennemførelsesrapporterne vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, forvaltningserklæringen, revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport samt metoden til udførelse af cost-benefit-analysen og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 for så vidt angår modellen til gennemførelsesrapporterne vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 038 af 13.2.2015, s. 1)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/277 af 23. februar 2018	L 54	6	24.2.2018
►M2	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/256 af 13. februar 2019	L 43	20	14.2.2019
►M3	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/436 af 3. marts 2021	L 85	73	12.3.2021

---

▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/207

af 20. januar 2015

om nærmere gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår modeller til statusrapporten, indsendelse af oplysninger om et stort projekt, den fælles handlingsplan, gennemførelsesrapporterne vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, forvaltningserklæringen, revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport samt metoden til udførelse af cost-benefit-analysen og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 for så vidt angår modellen til gennemførelsesrapporterne vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde

Artikel 1

Model til statusrapporten

Statusrapporten om gennemførelsen af partnerskabsaftalen som omhandlet i artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Format for indsendelse af oplysninger om store projekter

De oplysninger, der er nødvendige med henblik på godkendelse af store projekter som omhandlet i artikel 101, stk. 1, litra a)-i), i forordning (EU) nr. 1303/2013, udarbejdes i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Metode til udførelse af cost-benefit-analysen

Cost-benefit-analysen som omhandlet i artikel 101, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013 udarbejdes i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 4

Format for modellen til den fælles handlingsplan

Indholdet af den fælles handlingsplan som omhandlet i artikel 106, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 5

Model til gennemførelsesrapporterne vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

De årlige og endelige gennemførelsesrapporter vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse som omhandlet i artikel 111 i forordning (EU) nr. 1303/2013 udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag V til nærværende forordning.

Artikel 6

Model til forvaltningserklæringen

Forvaltningserklæringen som omhandlet i artikel 125, stk. 4, første afsnit, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013 forelægges for hvert operationelt program i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag VI til nærværende forordning.

Artikel 7

Modeller til revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport

Artikel 8

Model til gennemførelsesrapporterne vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde

De årlige og endelige gennemførelsesrapporter vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde som omhandlet i artikel 14 i forordning (EU) nr. 1299/2013 udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag X til nærværende forordning.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

BILAG I

MODEL TIL STATUSRAPPORTEN

DEL I

Oplysnings- og vurderingskrav for alle de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde)

1.    Ændringer i udviklingsbehovene i medlemsstaterne siden vedtagelsen af partnerskabsaftalen (artikel 52, stk. 2, litra a), I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 ( 1 ))

2.    Fremskridt hen imod virkeliggørelse af eu-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de fondsspecifikke missioner via bidrag fra ESI-fondene til de valgte tematiske mål, og navnlig hvad angår de delmål, der er fastsat i resultatrammen for hvert enkelt program, og den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer (artikel 52, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

▼M1

▼B

3.    Kun for 2017-rapporten — Foranstaltninger truffet for at opfylde forhåndsbetingelserne i partnerskabsaftalen (artikel 52, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

Hvor det er relevant, generelle oplysninger og vurdering af, hvorvidt de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde de relevante forhåndsbetingelser i partnerskabsaftalen, som ikke var opfyldt på datoen for vedtagelsen af partnerskabsaftalen, er blevet gennemført i overensstemmelse med den fastsatte tidsplan.

4.    Gennemførelsen af mekanismer, der skal sikre koordinering mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (artikel 52, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

5.    Gennemførelse af den integrerede tilgang til territorial udvikling eller et sammendrag af gennemførelsen af integrerede tilgange, der er baseret på programmerne, herunder fremskridt hen imod virkeliggørelse af prioriterede områder for samarbejde (artikel 52, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

▼M1

▼B

6.    Hvor det er relevant, de foranstaltninger, der er truffet for at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne til at forvalte og anvende ESI-fondene (artikel 52, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

7.    De trufne foranstaltninger og fremskridtene i forhold til at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne (artikel 52, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

8.    Partnernes rolle, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1303/2013, i gennemførelsen af partnerskabsaftalen (artikel 52, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

9.    Et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med anvendelsen af de horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af ESI-fondene (artikel 52, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

DEL II

Oplysninger om og vurdering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (artikel 19, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 ( 4 ))

10.    Gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1304/2013)

DEL III

Oplysninger om og vurdering af samhørighedspolitikken, hvis der gøres brug af muligheden i artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 for at medtage visse oplysninger i de årlige gennemførelsesrapporter i statusrapporten — forelægges i 2017 og 2019

11.    Angivelse og vurdering af yderligere oplysninger afhængigt af det operationelle programs indhold og mål (artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013, tilføjet for at supplere de andre afsnit i statusrapporten, hvis det er nødvendigt)

11.1.

▼M1 Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den integrerede tilgang til territorial udvikling, herunder udvikling af regioner, der står over for demografiske udfordringer eller permanente og naturbetingede ulemper, integrerede territoriale investeringer, bæredygtig udvikling i byområderne og lokalsamfundsstyret lokaludvikling under det operationelle program. ▼B <type='S' maxlength=3500 input='M'>

11.2.

Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af aktioner med henblik på at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne til at forvalte og anvende fondene. <type='S' maxlength=3500 input='M'>

11.3.

Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af eventuelle interregionale og tværnationale foranstaltninger. <type='S' maxlength=3500 input='M'>

11.4.

Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger for at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper og handicappede personer, langtidsledige og unge, der ikke er i beskæftigelse, herunder, hvis det er relevant, de anvendte finansielle midler. <type='S' maxlength=3500 input='M'>

DEL IV

Oplysninger om og vurdering af gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hvis der gøres brug af muligheden i artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 — forelægges i 2019 ( 5 )

12.    Gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1304/2013)

DEL V

Oplysninger om og vurdering af samhørighedspolitikken, hvis der gøres brug af muligheden i artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 (tilføjet for at supplere de andre afsnit i statusrapporten, hvis det er nødvendigt) — forelægges i 2019

13.    Programmets bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (artikel 50, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013)

Oplysninger om og vurdering af programmets bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

---

BILAG II

Format for indsendelse af oplysninger om store projekter

STORT PROJEKT

DEN EUROPÆISKE FOND FOR REGIONALUDVIKLING/SAMHØRIGHEDSFONDEN

INFRASTRUKTUR/PRODUKTIVE INVESTERINGER

A.   DET ORGAN, DER ER ANSVARLIGT FOR GENNEMFØRELSEN AF DET STORE PROJEKT, OG DETS KAPACITET

A.1.    Den myndighed, der er ansvarlig for projektansøgningen (forvaltningsmyndighed eller bemyndiget organ)

A.2.    Det eller de organer ( 6 ), der er ansvarlige for gennemførelsen af projektet (støttemodtager ( 7 ))

A.3.    Nærmere oplysninger om virksomheden (skal kun udfyldes ved produktive investeringer)

A.3.1.    Virksomhedens navn:

A.3.2.    Er virksomheden en SMV ( 8 )? <type='C' input=M>

A.3.3.    Omsætning (værdi i mio. EUR og pr. år):

A.3.4.    Antal ansatte i alt (antal og år):

A.3.5.    Selskabsstruktur:

Kontrolleres 25 % eller mere af virksomhedens kapital og stemmerettigheder af en virksomhed eller virksomhedsgruppe, som falder uden for definitionen af en SMV? <type='C' input='M'>

Angiv navnet og gør rede for selskabsstrukturen.

A.4.    Kapacitet i det organ, der er ansvarligt for projektgennemførelsen, herunder dets tekniske, retlige, finansielle og administrative kapacitet ( 9 )

A.4.1.

Teknisk kapacitet (giv som minimum et overblik over den ekspertise, der kræves i forbindelse med projektgennemførelsen, og angiv antallet af ansatte med denne ekspertise i organisationen, der er tilknyttet projektet). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

A.4.2.

Rets- og handleevne (anfør som minimum støttemodtagerens retlige status, der giver denne kompetence til at gennemføre projektet, og støttemodtagerens kompetence til at træffe retslige foranstaltninger, om nødvendigt). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

A.4.3.

Finansiel kapacitet (bekræft som minimum den finansielle situation i det organ, der er ansvarligt for projektgennemførelsen, for at påvise, at organet kan garantere, at der er tilstrækkelig likviditet til at finansiere projektet, med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af projektet og dets fremtidige drift ud over organets andre aktiviteter). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

A.4.4.

Administrativ kapacitet (angiv som minimum EU-finansierede og/eller sammenlignelige projekter gennemført i de sidste ti år, og i mangel af sådanne eksempler, angiv, hvorvidt der har været overvejelser om behovene for teknisk bistand, gør rede for institutionelle ordninger såsom oprettelse af en projektgennemførelsesenhed, der kan gennemføre og forvalte projektet, og vedlæg om muligt den foreslåede organisationsplan for gennemførelsen og driften af projektet). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

A.5.    Gør rede for alle relevante institutionelle ordninger med tredjeparter til gennemførelse af projektet og for den vellykkede drift af de hermed forbundne faciliteter, der er blevet planlagt og eventuelt afsluttet

A.5.1

Gør detaljeret rede for, hvordan infrastrukturen vil blive forvaltet, når projektet er fuldt gennemført (operatørens navn, udvælgelsesmetoder — offentlig forvaltning eller koncession, kontrakttype osv.). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

B.   EN BESKRIVELSE AF INVESTERINGEN OG DENS LOKALISERING OG EN FORKLARING PÅ, HVORDAN PROJEKTET ER FORENELIGT MED DE RELEVANTE PRIORITETSAKSER I DET ELLER DE PÅGÆLDENDE OPERATIONELLE PROGRAMMER, OG DET FORVENTEDE BIDRAG TIL AT NÅ DE SPECIFIKKE MÅL FOR PRIORITETSAKSERNE OG DET FORVENTEDE BIDRAG TIL DEN SOCIOØKONOMISKE UDVIKLING

B.1.    Operationelt program eller operationelle programmer og prioritetsakser

B.1.1.

Er projektet anført på listen over store projekter i det eller de operationelle programmer? ( 10 )<type='C' input='M'> Ja □ Nej □

B.2.    Kategorier af projektaktiviteter ( 11 )

B.3.    Beskrivelse af projekt

B.3.1.

Redegør kort (maks. 2 sider) for projektet (mål, nuværende status, problemer, der vil blive håndteret, faciliteter, der skal bygges osv.), fremlæg et kort over projektområdet ( 12 )og geografiske oplysninger ( 13 )og redegør for projektets hovedbestanddele med et skøn over de enkelte komponenters samlede udgifter (uden opdeling på aktivitet). I tilfælde af produktive investeringer skal der desuden fremlægges en detaljeret teknisk beskrivelse, herunder af det planlagte arbejde med angivelse af de vigtigste karakteristika, virksomhedens etablering og hovedaktiviteter og de vigtigste elementer i virksomhedens finansielle struktur, investeringens hovedaspekter og produktionsteknologi og udstyr og produkter. < type='S' maxlength='7000' input='M'>

B.3.2.

Er dette projekt en fase i et stort projekt ( 14 )? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □

B.3.3.

Hvis projektet er en del af et overordnet projekt, præciseres de planlagte stadier i gennemførelsen, og det anføres, hvordan de teknisk og finansielt udgør selvstændige faser. Redegør for de kriterier, der ligger til grund for opdelingen af projektet i flere faser. Angiv denne fases andel (i %) af det overordnede projekt. I tilfælde af et stort projekt, som medfinansieres af mere end et operationelt program, angives, hvilke dele der henhører under hvert af de operationelle programmer, og proratafordelingen. < type='S' maxlength='3500' input='M'>

B.3.4.

Har Kommissionen tidligere godkendt en del/dele af dette store projekt? <type='C' input=M> Ja □ Nej □ Hvis ja, angives CCI-nr. for det godkendte store projekt. < type='S' input='S'> Hvis dette projekt er en del af det store projekt, der gennemføres i flere faser, hvoraf den første fase blev gennemført i 2007-2013, gives en beskrivelse af de fysiske og finansielle mål for den foregående fase, herunder en beskrivelse af gennemførelsen af den første fase, og det bekræftes, at det kan eller vil kunne anvendes til det tiltænkte formål. < type='S' maxlength='10500' input='M'>

B.3.5.

Er projektet led i et transeuropæisk net, som er vedtaget på EU-plan? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, redegør nærmere herfor med henvisning til den relevante EU-lovgivning ( 15 ). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

B.3.6.

I tilfælde af produktive investeringer, er investeringen da: i)  omfattet af artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 ( 16 )? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, forklar, hvordan investeringen bidrager til at skabe og bevare job (navnlig for unge). < type='S' maxlength='1750' input='M'> ii)  omfattet af artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1301/2013? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, forklar, hvordan investeringen bidrager til de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 5, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 1301/2013, og hvis denne investering omfatter samarbejde mellem store virksomheder og SMV'er, hvordan den bidrager til investeringsprioriteterne i forordningens artikel 5, stk. 2. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

B.4.

Projektets mål og dets overensstemmelse med de relevante prioritetsakser for det eller de pågældende operationelle programmer og dets forventede bidrag til at nå de specifikke mål for og resultater af disse prioritetsakser og det forventede bidrag til den socioøkonomiske udvikling inden for det område, som er omfattet af det operationelle program B.4.1. Hvad er projekters hovedmål? Målene anføres her med en kort forklaring. < type='S' maxlength='1750' input='M'> B.4.2. Redegør nærmere for projektets overensstemmelse med de relevante prioritetsakser for det eller de operationelle programmer og for dets forventede bidrag til at nå resultatindikatorerne under de specifikke mål for den eller de pågældende prioritetsakser. < type='S' maxlength='1750' input='M'> B.4.3. Redegør for, hvordan projektet vil bidrage til den socioøkonomiske udvikling inden for det område, som er omfattet af det operationelle program. < type='S' maxlength='1750' input='M'> B.4.4. Redegør for de foranstaltninger, som støttemodtageren har truffet for at sikre optimal udnyttelse af infrastrukturen i driftsfasen. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

C.   SAMLEDE UDGIFTER OG SAMLEDE STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER

C.1.    Udfyld nedenstående tabel under hensyntagen til følgende:

Angiv eventuel vekselkurs og reference (hvis relevant).

Eventuelle bemærkninger vedrørende ovennævnte elementer (f.eks. antal påtænkte henlæggelser til uforudsete udgifter, støtteberettiget moms) anføres nedenfor.

C.2.    Verificering af overholdelse af statsstøttereglerne

Mener du, at dette projekt involverer tildeling af statsstøtte? <type='C' input='M'>

Hvis ja, udfyldes nedenstående tabel ( 18 ):

Hvis nej, redegøres nærmere for grundlaget for at vurdere, at projektet ikke involverer statsstøtte ( 19 ). Dette bedes oplyst for alle grupper af potentielle modtagere af statsstøtte, f.eks. i tilfælde af infrastrukturer, for ejeren, konstruktørerne, operatøren og brugerne af infrastrukturen. Hvis det er relevant, anføres grunden til, at du ikke mener, at projektet involverer statsstøtte: i) projektet vedrører ikke en økonomisk aktivitet (herunder offentlige aktiviteter), eller ii) støttemodtageren/støttemodtagerne har lovbeskyttet monopol på de pågældende aktiviteter og er ikke aktive inden for andre liberaliserede sektorer (eller fører særskilte konti, hvis modtageren/modtagerne er aktive inden for andre sektorer).

C.3.    Beregning af de samlede støtteberettigede udgifter

De samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013, anvendes til at kontrollere, om projektet har nået tærsklen for et stort projekt i henhold til artikel 100 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Vælg den relevante mulighed, og udfyld tabellen som krævet. I forbindelse med ikke-indtægtsgivende operationer anvendes metoden i artikel 61, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013, og prorataanvendelsen af den diskonterede nettoindtægt fastsættes til 100 %.

Beregning af diskonteret nettoindtægt (artikel 61, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

▼M2

Metode med fast takst eller reduceret medfinansieringssats (artikel 61, stk. 3, litra a), artikel 61, stk. 3, litra aa), og artikel 61, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013)

▼B

D.   GENNEMFØRLIGHEDSUNDERSØGELSER, HERUNDER EN ANALYSE AF ALTERNATIVER, OG RESULTATER

D.1.    Behovsanalyse

Gør kort rede for behovsanalysen, herunder for den forventede stigningstakt i behovet, for at påvise behovet for projektet i overensstemmelse med tilgangen i bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

I tilfælde af produktive investeringer: Beskriv målmarkederne, og gør kort rede for behovsanalysen, herunder stigningstakten i behovet, i givet fald opdelt på medlemsstater og særskilt på tredjelande under ét.

D.2.    Analyse af alternativer

D.2.1.

Skitsér de alternative muligheder, der er overvejet i gennemførlighedsundersøgelserne (maks. 2-3 sider), i overensstemmelse med tilgangen i bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: i)  de samlede investerings- og driftsomkostninger for de overvejede alternative muligheder ii)  muligheder med hensyn til den planlagte infrastrukturs størrelse (baseret på tekniske, operationelle, økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier) og lokalisering iii)  teknologiske muligheder — for hver komponent og hvert system iv)  risici forbundet med de enkelte alternativer, herunder risici forbundet med klimaforandringer og ekstreme vejrforhold v)  økonomiske indikatorer for de overvejede alternative muligheder, hvis det er relevant ( 20 ) vi)  oversigtstabel med alle fordele og ulemper ved alle de overvejede alternative muligheder. I tilfælde af produktive investeringer redegøres derudover nærmere for kapacitetsberegningen (f.eks. virksomhedens kapacitet før investeringen (i enheder pr. år), referencedato, kapacitet efter investeringen (i enheder pr. år), anslået kapacitetsudnyttelsesgrad). < type='S' maxlength='10500' input='M'>

D.2.2.

Gør nærmere rede for de kriterier, der ligger til grund for udvælgelse af den bedste løsning (i rangorden efter betydning og evalueringsmetode, som afspejler resultaterne af vurderingen af sårbarheden over for klimaforandringer og risici og af VVM/SMV-procedurerne, hvis det er relevant (jf. afsnit F nedenfor), og angiv en kort begrundelse for det valgte alternativ i overensstemmelse med tilgangen i bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning. ( 21 ) < type='S' maxlength='7000' input='M'>

D.3.    Gennemførlighed af det valgte alternativ

Redegør kort for gennemførligheden af det valgte alternativ, herunder for følgende aspekter: institutionelle, tekniske og miljømæssige aspekter og drivhusgasemissioner, indvirkningen af klimaforandringer og risiciene for projektet (hvis relevant) og for andre aspekter under hensyntagen til identificerede risici for at påvise projektets gennemførlighed. Udfyld tabellen med henvisning til de relevante dokumenter.

D.3.1.    Institutionelt aspekt

D.3.2.    Tekniske aspekter, herunder lokalisering, hovedinfrastrukturens planlagte kapacitet, begrundelse for projektets omfang og størrelse i forhold til den forventede efterspørgsel, begrundelse for valg i forbindelse med vurderingen af risiciene forbundet med klimaforandringer og naturkatastrofer (hvis relevant) og skøn over investerings- og driftsomkostninger

D.3.3.    Afbødning af miljø- og klimaforandringer (drivhusgasemissioner) og tilpasningsaspekter (hvis relevant)

D.3.4.    Andre aspekter

Udfyld nedenstående referencetabel:

E.   COST-BENEFIT-ANALYSE, HERUNDER FINANSIEL OG ØKONOMISK ANALYSE, OG RISIKOVURDERING

E.1.    Finansiel analyse

E.1.1.

Giv en kort (maks. 2-3 sider) redegørelse for metoden (beskrivelse af overensstemmelsen med bilag III (Metode til udførelse af cost-benefit-analysen) til nærværende forordning og afdeling III (Metode til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer) i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 ( 22 )og for undtagelser fra anvendelsen af metoderne, alle de vigtigste forudsætninger for driftsomkostninger, genanskaffelsesomkostninger, indtægter og restværdi, anvendte makroøkonomiske parametre, trin i beregningerne, anvendte data i analysen) og den finansielle analyses hovedresultater, herunder resultaterne af analysen af den finansielle bæredygtighed, for at påvise, at projektet ikke løber tør for penge på et senere tidspunkt (bekræft støttemodtagerens, ejernes og/eller de offentlige myndigheders tilsagn om at finansiere investerings-, drifts- og genafskaffelsesomkostningerne, og fremlæg om muligt tabeller over den finansielle bæredygtighed med prognoser for likviditetsstrømme i referenceperioden): < type='S' maxlength='10500' input='M'>

E.1.2.

Vigtigste elementer og parametre i cost-benefit-analysen for den finansielle analyse (alle værdier i EUR) ( 23 )   Vigtigste elementer og parametre Værdi   1 Referenceperiode (år) <type='N' input='M'> 2 Finansiel diskonteringssats (%) (1) <type='P' input='M'>   Vigtigste elementer og parametre Ikke-diskonteret værdi Diskonteret værdi (nettonutidsværdi) Henvisning til cost-benefit-analysen (kapitel/afsnit/side) 3 Samlet investeringsudgift uden hensættelser til uforudsete udgifter <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> < type='S' maxlength='500' input='M'> 4 Restværdi <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> < type='S' maxlength='500' input='M'> 5 Indtægter   <type='N' input='M'> < type='S' maxlength='500' input='M'> 6 Drifts- og genafskaffelsesomkostninger (2)   <type='N' input='M'> < type='S' maxlength='500' input='M'> Prorataanvendelse af den diskonterede nettoindtægt (3) 7 Nettoindtægt = indtægter – drifts- og genafskaffelsesomkostninger + restværdi = (5) – (6) + (4)   <type='N' input='G'> < type='S' maxlength='500' input='M'> 8 Samlet investeringsudgift – nettoindtægt = (3) – (7)   <type='N' input='G'> < type='S' maxlength='500' input='M'> 9 Prorataanvendelse af den diskonterede nettoindtægt (%) = (8)/(3) <type='P' input='G'> < type='S' maxlength='500' input='M'> (1)    Helst i faste priser. (2)    I den i artikel 17 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 anførte betydning. ►M2  (3)    Finder ikke anvendelse: 1) for projekter, der er underlagt reglerne om statsstøtte, jf. traktatens artikel 107 (jf. punkt G1), i henhold til artikel 61, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1303/2013, 2) hvis der anvendes en fast takst (artikel 61, stk. 3, litra a), og artikel 61, stk. 3, litra aa), i forordning (EU) nr. 1303/2013) eller en reduceret medfinansieringssats (artikel 61, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1303/2013) og 3) hvis nettonutidsværdien af drifts- og genafskaffelsesomkostningerne er højere end nutidsværdien af projektets indtægter, betragtes projektet ikke som indtægtsgivende, og i så fald ses der bort fra punkt 7 og 8, og prorataanvendelsen af den diskonterede nettoindtægt angives som 100 %.  ◄ *  Hvor momsen kan refunderes, baseres udgifter og indtægter på beløb eksklusive moms.

E.1.3.

De vigtigste indikatorer i den finansielle analyse i overensstemmelse med cost-benefit-analysen   Uden EU-støtte A Med EU-støtte B Henvisning til cost-benefit-analyse (kapitel/afsnit/side) 1.  Intern rente (%) <type='P' input='M'> FRR(C) (1) <type='P' input='M'> FRR(K) (2) < type='S' maxlength='500' input='M'> 2.  Nettonutidsværdi (EUR) <type='N' input='M'> FNPV(C) <type='N' input='M'> FNPV(K) < type='S' maxlength='500' input='M'> (1)    FRR(C) står for investeringens finansielle rentabilitet. (2)    FRR(K) står for den nationale kapitals finansielle rentabilitet. Hvis et stort projekt har en høj finansiel rentabilitet, dvs. hvis FRR(C) er væsentlig højere end den finansielle diskonteringssats, begrundes EU-bidraget i overensstemmelse med bilag III til nærværende forordning. < type='S' maxlength='1750' input='M'> I tilfælde af produktive investeringer anføres resultaterne af FRR(Kp)-beregningen ( 24 ) sammenholdt med nationale benchmark for forventet rentabilitet i den pågældende sektor. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

E.1.4.

Afgiftsstrategi og prisoverkommelighed (hvis relevant) E.1.4.1. Hvis projektet forventes at give indtægter gennem brugerbetaling, oplyses der nærmere om afgiftssystemet (afgifternes form og niveau, hvilke principper eller EU-lovgivning, der er lagt til grund for fastsættelsen). < type='S' maxlength='1750' input='M'> E.1.4.2. Dækker afgifterne projektets driftsomkostninger, herunder omkostninger til vedligeholdelse og genafskaffelse ( 25 )? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Redegør nærmere herfor med henvisning til afgiftsstrategien. Hvis nej, angiv, hvilke omkostninger der vil blive dækket, og kilderne til finansiering af omkostninger, som ikke vil blive dækket. Hvis der ydes driftsstøtte, redegøres nærmere herfor. Hvis der ikke planlægges brugerbetaling, oplyses det, hvordan driftsomkostningerne skal dækkes. < type='S' maxlength='1750' input='M'> E.1.4.3. Hvis afgifterne varierer mellem forskellige brugere, står de da i rimeligt forhold til udnyttelsen af projektet/det faktiske forbrug? (redegør nærmere i tekstboksen) <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ < type='S' maxlength='1750' input='M'> E.1.4.4. Står afgifterne i rimeligt forhold til den forurening, brugerne genererer? (redegør nærmere i tekstboksen) <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ < type='S' maxlength='1750' input='M'> E.1.4.5. Er der blevet taget hensyn til, om afgifterne er prismæssigt overkommelige for brugerne? (redegør nærmere i tekstboksen) <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ < type='S' maxlength='1750' input='M'>

E.2.    Økonomisk analyse

E.2.1.

Giv en kort (maks. 2-3 sider) redegørelse for metoden (beskrivelse af overensstemmelsen med gennemførelsesretsakten om metoden til udførelse af cost-benefit-analysen og undtagelser fra anvendelsen af metoden, vigtigste forudsætninger for værdisætningen af omkostninger (herunder under hensyntagen til relevante omkostningskomponenter — investeringsomkostninger, genanskaffelsesomkostninger, driftsomkostninger), økonomiske fordele og eksterne virkninger, herunder afbødning af miljø- og klimaforandringer (herunder inkrementelle drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter, hvis relevant), og modstandsdygtighed over for klimaforandringer og katastrofer og hovedkonklusionerne af den socioøkonomiske analyse) og redegør for sammenhængen med analysen af miljøvirkningerne (jf. afsnit F nedenfor), hvis relevant: < type='S' maxlength='10500' input='M'>

E.2.2.

Detaljerede oplysninger om de økonomiske fordele og omkostninger, der er fundet ved analysen, tillige med de værdier, de er tillagt: Fordel Eventuel enhedsværdi Samlet værdi (i EUR, diskonteret) (1) % af samlede fordele < type='S' maxlength='200' input='M'> < type='S' maxlength='50' input='M'> <type='N' input='M'> <type='P' input='M'> … … … … I alt   BEREGNET 100 % Omkostninger Eventuel enhedsværdi Samlet værdi (i EUR, diskonteret) % af samlede omkostninger < type='S' maxlength='200' input='M'> < type='S' maxlength='50' input='M'> <type='N' input='M'> <type='P' input='M'> … … … … I alt   BEREGNET 100 % (1)    De samlede diskonterede omkostninger og fordele i tabellen bør svare til ENPV-værdien.

E.2.3.

De vigtigste indikatorer i den økonomiske analyse i overensstemmelse med cost-benefit-analysen Vigtigste parametre og indikatorer Værdier Henvisning til cost-benefit-analyse (kapitel/afsnit/side) 1.  Social diskonteringssats (%) <type='P' input='M'> <type='S' maxlength='500' input='M'> 2.  Økonomisk rentabilitet (ERR) (%) <type='P' input='M'> <type='S' maxlength='500' input='M'> 3.  Økonomisk nettonutidsværdi (ENPV) (i EUR) <type='N' input='G'> < type='S' maxlength='500' input='M'> 4.  Benefit-cost-forhold <type='N' input='G'> <type='S' maxlength='500' input='M'>

E.2.4.

Projektets beskæftigelsesmæssige virkninger Angiv, hvor mange job der forventes skabt (omregnet til fuldtidsækvivalenter). Antal direkte skabte job Antal (fuldtidsækvivalenter) (A) Gennemsnitlig varighed af disse job (måneder) (1) (B) I gennemførelsesfasen <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> I driftsfasen <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> Antal indirekte skabte job (kun produktive investeringer): Antal (fuldtidsækvivalenter) (A) Gennemsnitlig varighed af disse job (måneder) (B) I driftsfasen <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> Antal bevarede job (kun produktive investeringer) <type='N' input='M'> Ikke relevant (1)    Hvis der er tale om faste job, skrives »faste« i stedet for antallet af måneder. I forbindelse med produktive investeringer redegøres ligeledes nærmere for den forventede indvirkning på beskæftigelsen i andre regioner i Unionen, og det anføres, om det finansielle bidrag fra fondene medfører et væsentligt tab af arbejdspladser andre steder i Unionen, under hensyntagen til betragtning 92 i forordningen om fælles bestemmelser samt reglerne for regional statsstøtte. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

E.2.5.

Vigtigste fordele og omkostninger, der ikke kan kvantificeres/værdiansættes: < type='S' maxlength='1750' input='M'>

E.3.    Risiko- og følsomhedsanalyse

E.3.1.

Redegør kort for metode og resultater, herunder for de største identificerede risici. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

E.3.2.

Følsomhedsanalyse Angiv den procentvise variation, der er anvendt på de afprøvede variabler: Angiv de finansielle og økonomiske resultatindeksers anslåede indvirkning på resultaterne (ændring i %). Afprøvet variabel Variation i finansiel nettonutidsværdi (FNPV(K)) (%) Variation i finansiel nettonutidsværdi (FNPV(C)) (%) Variation i økonomisk nettonutidsværdi (ENPV) (%) <type='S' maxlength='500' input='M'> <type='P' input='M'> <type='P' input='M'> <type='P' input='M'>                 Hvilke variabler blev identificeret som kritiske? Oplys, hvilke kriterier der er lagt til grund, og gør rede for de vigtigste variablers indvirkning på de vigtigste indikatorer — FNPV, ENPV. < type='S' maxlength='1750' input='M'> Hvad er de kritiske variablers omlægningsværdi? Angiv den forventede procentvise ændring for at få FNPV eller ENPV i nul for de enkelte identificerede kritiske variabler. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

E.3.3.

Risikovurdering Gør kort rede for risikovurderingen, herunder for de risici, der er forbundet med projektet, risikomatricen ( 26 ) og fortolkningen og for den påtænkte risikoreduktionsstrategi, og angiv, hvilket organ der er ansvarligt for at reducere de største risici såsom udgiftsoverskridelser, tidsforsinkelser og manglende efterspørgsel. Der skal være særlig fokus på miljørisici, risici forbundet med klimaforandringer og andre risici forbundet med naturkatastrofer. < type='S' maxlength='3500' input='M'>

E.3.4.

Eventuelle yderligere vurderinger Hvis der er foretaget en sandsynlighedsfordeling, for så vidt angår de kritiske variabler, en kvantitativ risikoanalyse eller en analyse af metoderne til at vurdere klimarisikoen og foranstaltninger, redegøres nærmere herfor nedenfor. < type='S' maxlength='3500' input='M'>

F.   EN ANALYSE AF MILJØVIRKNINGERNE UNDER HENSYNTAGEN TIL BEHOVENE FOR MODVIRKNING AF OG TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER OG MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR KATASTROFER

F.1.    Projektets overensstemmelse med miljøpolitikken

F.1.1.

Beskriv, hvorledes projektet bidrager og tager hensyn til de miljøpolitiske mål, herunder klimaforandringer (ressourceeffektivitet, bevarelse af biodiversiteten og økosystemtjenester, reduktion af drivhusgasemissionerne, modstandsdygtighed over for klimaforandringer osv.). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.1.2.

Beskriv, hvorledes projektet overholder forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om, at indgreb over for miljøskader fortrinsvis skal ske ved kilden, og princippet om, at forureneren betaler. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.2.    Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF ( 27 )(»SMV-direktivet«)

F.2.1.

Er projektet omfattet af en plan eller et program, som ikke er et operationelt program? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □

F.2.2.

Hvis svaret på punkt F.2.1 er ja, angives, om planen eller programmet har været omfattet af en strategisk miljøvurdering i overensstemmelse med SMV-direktivet <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ —  Hvis nej, redegør kort herfor. < type='S' maxlength='1750' input='M'> —  Hvis ja, tilvejebringes det ikke-tekniske resumé ( 28 ) af miljørapporten og de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i det pågældende direktiv (anfør enten en internetadresse eller vedføj en elektronisk kopi). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.    Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU ( 29 )(»VVM-direktivet«)

F.3.1.

I tilfælde af manglende opfyldelse af forhåndsbetingelserne vedrørende miljølovgivningen (direktiv 2011/92/EU og direktiv 2001/42/EF), jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013, skal forbindelsen til den vedtagne handlingsplan påvises. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.2.

Er projektet anført i bilagene til VVM-direktivet ( 30 ): —  Bilag I til VVM-direktivet (gå til punkt F.3.3) —  Bilag II til VVM-direktivet (gå til punkt F.3.4) —  Ingen af de to bilag (gå til punkt F.4) — redegør nedenfor. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.3.

Hvis omfattet af bilag I til VVM-direktivet, vedføj følgende dokumenter (som tillæg 6), og anvend nedenstående tekstboks til yderligere oplysninger og forklaringer ( 31 ): a)  det ikke-tekniske resumé af VVM-rapporten ( 32 ) b)  oplysninger om høringer af miljømyndigheder, offentligheden, og hvis relevant, andre medlemsstater, udført i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 6 og 7 c)  den kompetente myndigheds afgørelse truffet i henhold til VVM-direktivets artikel 8 og 9 ( 33 ), herunder oplysninger om, hvordan den blev gjort tilgængelig for offentligheden. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.4.

Hvis projektet er omfattet af direktivets bilag II, er der da blevet foretaget en miljøkonsekvensvurdering? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ —  Hvis ja, vedlægges det under punkt F.3.3. anførte materiale. —  Hvis nej, oplyses følgende: a)  Afgørelsen i henhold til VVM-direktivets artikel 4, stk. 4 (den såkaldte »screeningsafgørelse«). b)  De tærskelværdier, kriterier eller individuelle sagsvurderinger, der er lagt til grund for den konklusion, at det ikke var nødvendigt at foretage en VVM (disse oplysninger er ikke nødvendige, hvis de allerede er inkluderet i den i punkt a) omhandlede afgørelse). c)  Forklaring på, hvorfor projektet ikke har væsentlige miljøvirkninger, under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III til VVM-direktivet (disse oplysninger er ikke nødvendige, hvis de allerede er inkluderet i den i punkt a) omhandlede afgørelse). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.3.5.

Bygge- og anlægstilladelse (hvis relevant) F.3.5.1. Er projektet allerede i konstruktionsfasen (mindst én bygge- og anlægskontrakt)? <type='C' input='M'> Ja* □ Nej □ F.3.5.2. Er der allerede givet bygge- og anlægstilladelse til det foreliggende projekt (mindst én bygge- og anlægskontrakt)? <type='C' input='M'> Ja □ Nej (*1) □ (*1)    Projekter i konstruktionsfasen (ja til punkt F.3.5.1.) og uden bygge- og anlægstilladelse for mindst én bygge- og anlægskontrakt på tidspunktet for indgivelsen til Europa-Kommissionen — behandles ikke af Kommissionen. F.3.5.3. Hvis ja (til F 3.5.2.), angiv datoen: <type='D' input='M'> F.3.5.4. Hvis nej (til F 3.5.2.), angiv datoen for indsendelse af den formelle ansøgning om bygge- og anlægstilladelse: <type='D' input='M'> F.3.5.5. Hvis nej (til F 3.5.2.), angiv de administrative skridt, der er blevet taget hidtil, og beskriv de resterende: < type='S' maxlength='1750' input='M'> F.3.5.6. Hvornår forventes den eller de endelige afgørelser? <type='D' input='M'> F.3.5.7. Oplys, hvilken eller hvilke kompetente myndigheder der har givet eller vil give bygge- og anlægstilladelsen: < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.4.    Anvendelse af direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ( 34 )(habitatdirektivet) — vurdering af indvirkningen på Natura 2000-lokaliteter

F.4.1.

Kan projektet forventes at få væsentlige negative virkninger — enten i sig selv eller i forbindelse med andre projekter — på lokaliteter, som indgår i eller skal indgå i Natura 2000-nettet? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □

F.4.2.

Hvis svaret på punkt F.4.1 er ja, forelægges: 1)  Den kompetente myndigheds afgørelse og den relevante vurdering, der er foretaget i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. 2)  Hvis den kompetente myndighed mener, at projektet har væsentlige negative virkninger på en eller flere lokaliteter, som indgår i eller skal indgå i Natura 2000-nettet, forelægges: a)  en kopi af til standardskemaet til indsendelse af oplysninger til Europa-Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4 ( 35 ), som meddelt Kommissionen (GD for Miljø), og/eller b)  en udtalelse fra Kommissionen i medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, i forbindelse med projekter, der har væsentlige negative virkninger på prioriterede naturtyper og/eller arter, og som skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til andre væsentlige samfundsinteresser end menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.

F.4.3.

Hvis svaret på punkt F.4.1 er nej, vedlægges en tillæg 1-erklæring udfyldt af den relevante myndighed og kortet med angivelse af projektets placering og Natura 2000-lokaliteter. Hvis det drejer sig om et stort projekt, der ikke er et infrastrukturprojekt (f.eks. indkøb af udstyr), redegøres nærmere herfor, og i så fald er det ikke obligatorisk at vedlægge en sådan erklæring. type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.5.    Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF ( 36 )(»vandrammedirektivet«) — vurdering af indvirkningen på vandområder

F.5.1.

I tilfælde af manglende opfyldelse af de relevante forhåndsbetingelser, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013, skal forbindelsen til den vedtagne handlingsplan påvises. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.5.2.

Medfører projektet nye ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau, der forringer vandområdets tilstand eller indebærer, at der ikke kan opnås en god vandtilstand/et godt potentiale? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ F.5.2.1. Hvis ja, vurderes indvirkningen på vandområdet, og der redegøres nærmere for, hvordan alle betingelserne i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, er blevet opfyldt/skal opfyldes. Angiv ligeledes, om projektet er et led i en national/regional strategi for den pågældende sektor og/eller i en vandområdeplan, hvor der tages højde for alle relevante faktorer (f.eks. en miljømæssigt bedre løsning, kumulative virkninger osv.). Hvis ja, redegøres nærmere herfor. < type='S' maxlength='3500' input='M'> F.5.2.2. Hvis nej, vedlægges en tillæg 2-erklæring udfyldt af den relevante myndighed. Hvis det drejer sig om et stort projekt, der ikke er et infrastrukturprojekt (f.eks. indkøb af udstyr), redegøres nærmere herfor nedenfor, og i så fald er det ikke obligatorisk at vedlægge en sådan erklæring. type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.5.3.

Forklar, hvordan projektet er foreneligt med de mål for de vandområdeplaner, der er blevet fastsat for de pågældende vandområder. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.6.    Oplysninger om overensstemmelse med andre miljødirektiver, hvis relevant

F.6.1.    Anvendelse af Rådets direktiv 91/271/EØF ( 37 )(»direktivet om rensning af byspildevand«) — byspildevandsprojekter

F.6.2.    Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF ( 38 )(»affaldsrammedirektivet«) — affaldshåndteringsprojekter

F.6.2.1.

I tilfælde af manglende opfyldelse af de relevante forhåndsbetingelser, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1303/2013, skal forbindelsen til den vedtagne handlingsplan påvises. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.6.2.2.

Gør rede for, hvordan projektet opfylder målene i affaldsrammedirektivets artikel 1. Anfør navnlig, hvordan projektet er foreneligt med den relevante affaldshåndteringsplan (artikel 28) og affaldshierarkiet (artikel 4), og hvordan projektet bidrager til opfyldelsen af genanvendelsesmålsætningerne for 2020 (artikel 11, stk. 2). < type='S' maxlength='3500' input='M'>

F.6.3.    Anvendelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU ( 39 )(»industriemissionsdirektivet«) — projekter, der kræver udstedelse af en tilladelse i henhold til dette direktiv

Gør rede for, hvordan projektet opfylder kravene i direktiv 2010/75/EU, navnlig forpligtelsen til at operere i overensstemmelse med en integreret godkendelse baseret på bedste tilgængelige teknik (BAT), og hvis relevant, de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i det pågældende direktiv.

F.6.4.    Eventuelle andre relevante miljødirektiver (redegør nærmere nedenfor)

F.7.    Udgifter til foranstaltninger med henblik på at afbøde og/eller kompensere for negative miljøvirkninger, navnlig inden for rammerne af VVM-proceduren eller andre vurderingsprocedurer (f.eks. habitatdirektivet, vandrammedirektivet, industriemissionsdirektivet) eller nationale/regionale krav

F.7.1.

I tilfælde af sådanne omkostninger, indgik de da i cost-benefit-analysen? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □

F.7.2.

Hvis sådanne omkostninger er medregnet i de samlede omkostninger, gives der et overslag over den procentvise andel af de samlede omkostninger, der vedrører foranstaltninger med henblik på at mindske og/eller kompensere for negative miljøvirkninger. % <type='P' input='M'> Redegør kort for foranstaltningerne. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.8.    Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer

F.8.1.

Gør rede for, hvordan projektet bidrager til klimamålene i EU 2020-strategien, angiv herunder oplysninger om klimaændringsrelaterede udgifter i overensstemmelse med bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2014. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

F.8.2.

Gør rede for, hvordan der er taget højde for klimaforbundne risici, tilpasning og modvirkning af klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer. (Overvej f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan blev mængden af drivhusgasemissioner og de eksterne omkostninger ved CO2 beregnet? Hvad er de skjulte omkostninger ved drivhusgasser, og hvordan er de blevet integreret i den økonomiske analyse? Er det blevet overvejet at anvende et mindre CO2-intensivt alternativ eller et alternativ baseret på vedvarende energikilder? Er der blevet foretaget en vurdering af klimarisikoen eller en sårbarhedsscreening under udarbejdelsen af projektet? Er der blevet taget hensyn til klimaforandringer i SMV- og VVM-procedurerne, og har de relevante nationale myndigheder ført kontrol på dette område? Hvordan blev der taget hensyn til klimaspørgsmål i analysen og rangordningen af de relevante alternativer? Hvordan hænger projektet sammen med den nationale og/eller regionale strategi for tilpasning til klimaforandringer? Vil projektet, for så vidt angår klimaforandringer, få positive og/eller negative miljøvirkninger? Havde klimaforandringer nogen indflydelse på lokaliseringen af projektet?) ( 40 ) < type='S' maxlength='3500' input='M'>

F.8.3.

Gør rede for de foranstaltninger, der er blevet indført for at sikre modstandsdygtighed over for de nuværende klimaudsving og fremtidige klimaforandringer inden for rammerne af projektet. (Overvej f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan blev der taget hensyn til klimaforandringer ved udformningen af projektet og dets komponenter, f.eks. til eksterne kræfter (vindtryk, sne, temperaturudsving) og virkninger (hedebølger, tørke, risiko for oversvømmelser samt lange tørre perioder, der berører jordbundsforholdene?) < type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.   FINANSIERINGSPLANEN, SOM SKAL VISE DE SAMLEDE PLANLAGTE FINANSIELLE MIDLER OG DEN PLANLAGTE STØTTE FRA FONDENE, EIB OG ALLE ANDRE FINANSIERINGSKILDER SAMMEN MED FYSISKE OG FINANSIELLE INDIKATORER FOR OVERVÅGNING AF FREMSKRIDT UNDER HENSYNTAGEN TIL DE IDENTIFICEREDE RISICI

G.1.    Samlede planlagte finansielle midler og planlagt støtte fra fondene, EIB og alle andre finansieringskilder

G.1.1.    Medfinansieringskilder

De samlede investeringsomkostninger ved projektet vil blive finansieret fra følgende kilder:

G.1.2.    Årsplan for de samlede støtteberettigede udgifter, der skal anmeldes til Kommissionen (finansiel indikator for overvågning af fremskridt)

De samlede støtteberettigede udgifter, der skal anmeldes til Kommissionen, skal angives nedenfor som årlig andel i EUR (vejledende). I tilfælde af et stort projekt, som medfinansieres af mere end et operationelt program, anføres den årlige plan særskilt for hvert af de operationelle programmer. I tilfælde af et stort projekt, som medfinansieres af mere end én prioritetsakse, anføres den årlige plan særskilt for hver prioritetsakse.

G.1.3.    Andre EU-finansieringskilder

G.1.3.1.

Er der søgt om støtte fra andre EU-kilder (herunder TEN-T-budgettet, CEF, Life+, Horisont 2020) til det foreliggende projekt? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, oplys nærmere (det pågældende EU-program, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.): < type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.1.3.2.

Supplerer det foreliggende projekt et andet projekt, som er blevet eller vil blive finansieret af EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, CEF eller anden EU-finansieringskilde? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, oplys nærmere (EU-finansieringskilde, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.): < type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.1.3.3.

Er der indgivet ansøgning om lån eller kapitaltilførsel fra EIB eller EIF til det foreliggende projekt? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, oplys nærmere (det pågældende EU-instrument, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.): < type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.1.3.4.

Er der indgivet ansøgning om støtte fra andre EU-kilder (herunder EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, EIB, EIF m.fl.) til en tidligere fase af det foreliggende projekt (inklusive gennemførlighedsundersøgelses- og forberedelsesfaser)? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, oplys nærmere (EU-finansieringskilde, referencenummer, dato, søgt beløb, bevilget beløb osv.): < type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.1.4.

Vil opbygningen af infrastrukturen blive varetaget af et offentlig-privat partnerskab (OPP) ( 41 )? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, beskriv partnerskabets form (udvælgelsen af private partnere, partnerskabets struktur, ejerskabet til infrastrukturen, herunder ved ophør af OPP-ordningerne ved udløb eller på anden vis, risikodeling m.m.). Derudover anføres resultaterne af FRR(Kp)-beregningen sammenholdt med nationale benchmark for forventet rentabilitet i den pågældende sektor. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.1.5.

Hvis der skal anvendes finansielle instrumenter ( 42 )til finansiering af projektet, beskrives typen af finansielle instrumenter (aktier eller gældsinstrumenter): < type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.1.6.

EU-støttens betydning for projektets gennemførelse Vil EU-støtten: a)  fremskynde projektets gennemførelse? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, angiv, hvordan og i hvilket omfang støtten vil fremskynde gennemførelsen. I benægtende fald forklares hvorfor. < type='S' maxlength='1750' input='M'> b)  være afgørende for projektets gennemførelse? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, angiv hvor meget den vil bidrage til projektet? Hvis nej, begrund behovet for EU-støtte. <type='S' maxlength='1750' input='M'>

G.2.    Outputindikatorer ( 43 )og andre fysiske indikatorer for overvågning af fremskridt

Angiv outputindikatorer i tabellen, herunder fælles indikatorer, jf. det eller de operationelle programmer, og andre fysiske indikatorer for overvågning af fremskridt. Mængden af oplysninger afhænger af projekternes kompleksitet, men angiv kun de vigtigste indikatorer.

G.3.    Risikovurdering

Fremlæg en kort oversigt over de største risici til hinder for en vellykket fysisk og finansiel gennemførelse af projektet og de foreslåede risikoreducerende foranstaltninger.

H.   TIDSPLANEN FOR GENNEMFØRELSE AF DET STORE PROJEKT

Hvis gennemførelsesperioden forventes at overskride programmeringsperioden, skal tidsplanen for de faser, som der anmodes om støtte fra fondene til i programmeringsperioden 2014-2020, forelægges.

H.1.    Tidsplan for projektet

Angiv nedenfor tidsplanen for udviklingen og gennemførelsen af projektet og vedlæg en oversigtsplan for de vigtigste kategorier af arbejder (et Gantt-diagram, hvis et sådant foreligger). Hvis ansøgningen vedrører en projektfase, angives det tydeligt i tabellen, til hvilke elementer i det overordnede projekt der søges om støtte i forbindelse med den foreliggende ansøgning:

H.2.    Projektets udvikling

Gør rede for tidsplanen for projektet (J.1) med hensyn til tekniske og finansielle resultater og projektets nuværende status i relation til følgende aspekter:

H.2.1.    Teknisk (gennemførlighedsundersøgelser, projektering og design m.m.):

H.2.2.    Administrativt (som minimum med henvisning til nødvendige tilladelser såsom VVM, bygge- og anlægstilladelse, afgørelser om territorial planlægning, køb af jord (hvis relevant), offentlige udbud m.m.):

H.2.3.    Offentlige udbud:

Udfyld nedenstående tabel.

H.2.4.    Finansielt (forpligtelsesbeslutninger vedrørende nationale offentlige midler, låneansøgninger og bevilgede lån m.m. — angiv referencer):

H.2.5.    Hvis projektet allerede er påbegyndt, oplyses der om det aktuelle stadium i gennemførelsen:

I.   VERSERER DER EN RETSSAG OM UOVERENSSTEMMELSE MED EU-LOVGIVNINGEN? <type='C' input='M'>

Hvis ja, angiv nærmere detaljer og en begrundelse for det foreslåede bidrag fra EU's budget:

J.   HAR VIRKSOMHEDEN TIDLIGERE VÆRET, ELLER ER DEN FOR INDEVÆRENDE GENSTAND FOR EN PROCEDURE ( 44 ) FOR TILBAGESØGNING AF EU-STØTTE EFTER FLYTNING AF EN PRODUKTIV AKTIVITET UDEN FOR PROGRAMOMRÅDET ELLER UDEN FOR UNIONEN? <type='C' input='M'>

Hvis ja, angiv nærmere detaljer og en begrundelse for det foreslåede bidrag fra EU's budget til projektet:

K.   INDDRAGELSE AF JASPERS I FORBEREDELSEN AF PROJEKTET

K.1.	Har Jaspers bidraget til forberedelsen af det foreliggende projekt? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □

K.2.	Gør rede for de elementer i projektet, hvortil Jaspers har bidraget (f.eks. overholdelse af miljøbestemmelser, offentlige udbud, gennemgang af den tekniske beskrivelse og cost-benefit-analyse). < type='S' maxlength='1750' input='M'>

L.   PROJEKTETS STATUS I HENHOLD TIL ARTIKEL 102 I FORORDNING (EU) Nr. 1303/2013

L.1.

Hvis projektet indgives i overensstemmelse med proceduren i artikel 102, stk. 2, er der da blevet udført en kvalitetskontrol af uafhængige eksperter? <type='C' input='M'> Ja □ Nej □ Hvis ja, redegør nærmere herfor, og begrund ændringen af proceduren for indgivelse af projekter til Kommissionen. < type='S' maxlength='1750' input='M'>

M.   SAMMENDRAG AF REVISIONER AF ANSØGNINGSSKEMAET, HVIS ET STORT PROJEKT ÆNDRES

N.   DEN KOMPETENTE NATIONALE MYNDIGHEDS GODKENDELSE

Jeg bekræfter herved, at oplysningerne i denne formular er nøjagtige og korrekte.

---

Tillæg 1 ( 45 )

ERKLÆRING FRA DEN FOR TILSYNET MED NATURA 2000-LOKALITETERNE ANSVARLIGE MYNDIGHED

Ansvarlig myndighed

som har gennemgået ansøgningen for projektet

lokaliseret

erklærer, at projektet ikke forventes at få væsentlige virkninger på en Natura 2000-lokalitet af følgende grunde:

Det er derfor ikke fundet påkrævet at foretage en vurdering som omhandlet i artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF ( 46 ).

Et kort i målestoksforholdet 1:100 000 (eller nærmeste mulige målestoksforhold) er vedlagt med angivelse af projektets placering og eventuelle berørte Natura 2000-lokaliteter.

Dato (dd/mm/åååå):

Underskrift:

Navn:

Stilling:

Organisation:

(Den for tilsynet med Natura 2000-lokaliteterne ansvarlige myndighed)

Officielt stempel:

---

Tillæg 2

ERKLÆRING FRA DEN ANSVARLIGE VANDFORVALTNINGSMYNDIGHED ( 47 )

Ansvarlig myndighed

som har gennemgået ansøgningen for projektet

lokaliseret

erklærer, at projektet ikke forringer vandområdets tilstand eller indebærer, at der ikke kan opnås en god vandtilstand/et godt potentiale, af følgende grunde:

Dato (dd/mm/åååå):

Underskrift:

Navn:

Stilling:

Organisation:

(Kompetent myndighed i henhold til artikel 3, stk. 2, i vandrammedirektivet)

Officielt stempel:

---

Tillæg 3

TABEL VEDRØRENDE OVERHOLDELSE AF DIREKTIVET OM RENSNING AF BYSPILDEVAND — BYOMRÅDER ( 48 )

Forklarende bemærkninger (nr. = kolonne-nr.):

I kolonne 5-11 beskrives byområdet på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om EU-medfinansiering.

I kolonne 12-18 beskrives byområdet som planlagt efter gennemførelsen af projektet omfattet af ansøgningen om medfinansiering. I kolonne 13 og 14 anføres ud over de samlede procentsatser satserne for rehabilitering af eksisterende kloaknet og satsen for nyligt etablerede kloaknet. Hvis tilslutningsprocenten er lavere end opsamlingsprocenten efter gennemførelsen af projektet, gøres rede for årsagerne til denne forskel og for fremtidige investeringsplaner med hensyn til at reducere forskellen (herunder for de tilfælde, hvor brugerne ikke ønsker at blive tilsluttet opsamleren).

---

Tillæg 4

GENNEMFØRLIGHEDSUNDERSØGELSER (ELLER FORRETNINGSPLAN, HVIS DER ER TALE OM EN PRODUKTIV INVESTERING) OG COST-BENEFIT-ANALYSE (JF. D OG E)

---

Tillæg 5

KORT OVER PROJEKTOMRÅDET MED ANGIVELSE AF GEOGRAFISKE OPLYSNINGER (JF. B.3.1)

---

Tillæg 6

DOKUMENTATION (JF. F.3.3)

---

BILAG III

Metode til udførelse af cost-benefit-analysen

1.   ALMINDELIGE PRINCIPPER

1.1.

Formålet med en cost-benefit-analyse (i det følgende benævnt »CBA«) i forbindelse med samhørighedspolitikken er at støtte vurderingen af store projekter for at: —  vurdere, om det store projekt er værd at samfinansiere (ud fra et økonomisk synspunkt) —  vurdere, om det store projekt har behov for at blive samfinansieret (ud fra et økonomisk synspunkt).

1.2.

En CBA skal: —  gennemføres hurtigst muligt i projektets forberedelsesfase, normalt efter afslutningen af den indledende projekteringsfase —  betragtes som et element i en ansøgning vedrørende et stort projekt, der skal tages højde for sammen med andre dokumenter udarbejdet for store projekter, herunder dokumenterne med andre oplysninger omhandlet i artikel 101, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

1.3.

En CBA skal være i overensstemmelse med følgende principper: —  En CBA skal foretages på grundlag af fastsatte politiske mål —  I en CBA skal den relevante sociale kontekst (lokale, regionale, nationale, grænseoverskridende, globale) defineres —  I en CBA skal der fastsættes en fælles måleenhed (normalt monetær) —  I en CBA skal der foretages en sammenligning af en situation med den nye investering med en situation uden den nye investering (inkrementel analyse ( 49 )) —  I en CBA skal der angives en referenceperiode for projektet —  I en CBA skal investeringens restværdier tages i betragtning —  I en CBA skal der foretages en risikovurdering for at tage højde for usikkerhed.

1.4.	En CBA for et stort projekt skal omfatte følgende elementer: 1)  redegørelse for konteksten 2)  definition af mål 3)  identifikation af projektet 4)  resultater af gennemførlighedsundersøgelser med analyse af behov og alternativer 5)  finansiel analyse 6)  økonomisk analyse 7)  risikovurdering.

2.   ELEMENTER I COST-BENEFIT-ANALYSEN

2.1.    Redegørelse for konteksten og definition af mål, identifikation af projektet, projektets gennemførlighed og analyse af behov og alternativer

2.1.1.    Redegørelse for konteksten

Med henblik på denne vurdering kræves der en definition af den sociale, økonomiske, politiske og institutionelle kontekst. Følgende centrale aspekter beskrives:

2.1.2.    Definition af projektets mål

Der skal defineres klare mål for projektet for at sikre, at investeringen opfylder et eksisterende behov, og for at vurdere projektets resultater og virkninger. Målene skal så vidt muligt kvantificeres ved hjælp af indikatorer med referenceværdier og målværdier.

Definitionen af målene anvendes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, til at identificere projektets fordele for at vurdere projektets bidrag til velfærd og opnåelse af de specifikke mål for prioritetsakserne for det eller de operationelle programmer.

2.1.3.    Identifikation af projektet

Det store projekt skal identificeres under hensyntagen til definitionen af et stort projekt i artikel 100 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i overensstemmelse med følgende principper:

2.1.4.    Projektets gennemførlighed med analyse af behov og alternativer

Cost-benefit-analysen er baseret på gennemførlighedsundersøgelser, der normalt omfatter følgende aspekter: behovsanalyse, analyse af alternativer, eksisterende teknologi, produktionsplanen (herunder infrastrukturens udnyttelsesgrad), personalebehov, projektets omfang, lokalisering, fysiske input, tidsplan og gennemførelse, faser i udviklingen og den finansielle planlægning, miljøaspekter, modvirkning af klimaforandringer (drivhusgasemissioner), ressourceeffektivitet og modstandsdygtighed over for naturkatastrofer (hvis relevant).

Følgende tages i betragtning:

2.2.    Finansiel analyse

Som fastsat i artikel 101, stk. 1, litra e), i forordning 1303/2013 skal CBA'en omfatte en finansiel analyse.

Den finansielle analyse omfatter:

Den finansielle analyse bør, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, foretages ud fra projektejerens og/eller operatørens synspunkt for at kontrollere pengestrømme og sikre en positiv kassebeholdning, kontrollere den finansielle bæredygtighed og beregne investeringsprojektets og kapitalens finansielle rentabilitet på grundlag af de diskonterede pengestrømme.

Når ejeren og operatøren ikke er den samme enhed, bør der foretages en konsolideret finansiel analyse, der ikke omfatter pengestrømme mellem ejeren og operatøren.

Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt bør den finansielle analyse foretages i faste priser (priser i et givet år), men der bør tages hensyn til forventede ændringer i relative priser i risikovurderingen.

2.2.1.    Discounted cash flow-metoden, den inkrementelle metode og andre principper for finansiel analyse

Den finansielle analyse af store projekter foretages på grundlag af reglerne i afdeling III (Metode til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer) i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014, der omfatter metoden til beregning af diskonteret nettoindtægt (herunder referenceperioden og den inkrementelle metode) og diskontering af pengestrømme (herunder den finansielle diskonteringssats i faste priser).

Følgende data skal anvendes i en finansiel analyse:

I sektorer, hvor det er relevant, herunder i miljøsektoren, fastsættes afgifterne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet, og der tages i givet fald hensyn til prisoverkommelighed, jf. afdeling III (Metode til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer) i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014, og fuld omkostningsdækning ( 51 ).

Overholdelse af princippet om fuld omkostningsdækning forudsætter følgende:

Begrænsninger af forureneren betaler-princippet og princippet om fuld omkostningsdækning i forbindelse med brugerafgifter bør:

2.2.2.    Resultater af den finansielle analyse

a)    Vurdering af investeringens og den nationale kapitals finansielle rentabilitet

Den finansielle nettonutidsværdi (FNPV — Financial Net Present Value) er den sum, man når frem til, når projektets forventede (diskonterede) investerings-, drifts- og genafskaffelsesomkostninger trækkes fra den diskonterede værdi af de forventede indtægter.

Den finansielle interne rente (FRR — financial rate of return) er en diskonteringssats, der resulterer i en FNPV på nul.

Investeringens finansielle rentabilitet vurderes ved at beregne investeringens finansielle nettonutidsværdi og interne rente (FNPV(C) og FRR(C)). Disse indikatorer sammenholder investeringsomkostningerne og nettoindtægter, og det måles, i hvilket omfang projektets nettoindtægter kan betale investeringen, uanset finansieringskilderne. I nogle tilfælde (i forbindelse med statsstøtte og private operatører) skal der foretages en FRR(Kp)-beregning. Rentebetalinger indgår ikke i FNPV(C)-beregningen.

Hvis et projekt skal kunne modtage støtte fra fondene:

FNPV(C) før EU-bidraget bør være negativ, og FRR(C) bør være lavere end den diskonteringssats, der anvendes i analysen (dette gælder ikke altid for projekter, der er omfattet af statsstøttereglerne).

Hvis et stort projekt har en høj finansiel rentabilitet (hvis FRR(C) er væsentlig højere end den finansielle diskonteringssats), vurderes det generelt, at investoren kan gennemføre projektet uden EU-bidrag. Et EU-bidrag er kun berettiget, hvis det påvises, at investeringen ikke er solid i sig selv, da investorens risici ved at gennemføre projektet, f.eks. et meget innovativt projekt, kan være for store til at foretage investeringen uden et offentligt tilskud.

Den nationale kapitals finansielle rentabilitet vurderes ved at beregne kapitalens finansielle nettonutidsværdi og interne rente (FNPV(K) og FRR(K)). Disse indikatorer måler, i hvilket omfang projektets nettoindtægter kan betale de finansielle ressourcer tildelt af nationale fonde (både private og offentlige kilder).

Ved beregning af FNPV(K) og FRR(K) skal:

Hvis et projekt skal kunne modtage støtte fra fondene:

FNPV(K) efter EU-bidrag skal være negativ eller nul, og FRR(K) skal være lavere eller lig med diskonteringssatsen. I modsat fald skal det begrundes behørigt.

Hvis det er relevant, bør projektlederens kapitalafkast (FRR(Kp)) ligeledes beregnes. Her sammenholdes investeringens nettoindtægter med de midler, som projektlederen har indskudt, dvs. investeringsomkostningerne minus de ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud fra EU og/eller de nationale/regionale myndigheder. Denne beregning kan navnlig være nyttig i forbindelse med statsstøtte for at sikre, at støtteintensiteten (EU-støtte og nationale støtte) giver størst udbytte for pengene, og således begrænse offentlig finansiel støtte til den støtte, der er påkrævet for at sikre, at projektet er økonomisk og finansielt bæredygtigt. Hvis der forventes et meget højt afkast (et afkast, der er betydeligt højere end de nationale benchmark for forventet rentabilitet i den pågældende sektor), ville det modtagne tilskud give støttemodtageren en langt større fortjeneste en normalt, og et EU-bidrag er i så fald muligvis ikke berettiget.

b)    Fastlæggelse af det passende (maksimums)bidrag fra fondene

Det passende (maksimums)bidrag fra fondene til indtægtsskabende projekter fastlægges på grundlag af en af metoderne til fastsættelse af de potentielle nettoindtægter i henhold til artikel 61 (Operationer, der genererer nettoindtægter efter afslutningen) i forordning (EU) nr. 1303/2013 og bilag V til forordning (EU) nr. 1303/2013 og afdeling III i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 om regler for beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende operationer.

c)    Sikring af finansiel levedygtighed (bæredygtighed)

Analysen af den finansielle bæredygtighed er baseret på prognoser for ikke-diskonterede pengestrømme. Analysen anvendes primært til at vise, at projektet har tilstrækkelige likvide midler til rådighed hvert år, således at investerings- og driftsomkostningerne vil blive dækket i hele referenceperioden.

De centrale aspekter i analysen af den finansielle bæredygtighed:

2.2.3.    Finansiel analyse i forbindelse med offentlig-private partnerskaber (OPP)

Følgende aspekter tages i betragtning ved den finansielle analyse af store projekter gennemført som OPP'er:

2.3.    Økonomisk analyse

Som fastsat i artikel 101, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal CBA'en omfatte en økonomisk analyse.

Den økonomiske analyse foretages på grundlag af økonomiske værdier, der afspejler de sociale alternative omkostninger for varer og tjenesteydelser.

2.3.1.    De vigtigste trin i den økonomiske analyse

Den økonomiske analyse baseres på faste bogførte priser (skyggepriser) og med udgangspunkt i den finansielle analyses pengestrømme.

Følgende trin indgår i den økonomiske analyse:

2.3.2.    Beregning af de økonomiske præstationsindikatorer

Følgende økonomiske præstationsindikatorer (som defineret nedenfor) er de vigtigste indikatorer i den økonomiske analyse:

De vigtigste økonomiske fordele pr. sektor, der skal tages i betragtning i den økonomisk analyse, er anført i tabel 1. Der kan tilføjes yderligere økonomiske fordele, hvis det er nødvendigt og begrundet. I visse særlige tilfælde kan disse fordele blive økonomiske omkostninger, f.eks. højere driftsomkostninger til motorkøretøjer i visse vejprojekter.

2.3.3.    Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer i den økonomiske analyse

I CBA'en skal der tages hensyn til projektets omkostninger og fordele med hensyn til drivhusgasemissioner og klimaforandringer. Kvantificeringen af projektets drivhusgasemissioner og skønnet over de økonomiske omkostninger ved kulstofemissioner (eller CO2-emissioner), der anvendes til at sætte en pengeværdi på de eksterne virkninger af disse emissioner, skal baseres på en gennemsigtig metode, der er i overensstemmelse med EU's dekarboniseringsmål for 2050. Med hensyn til klimatilpasning skal omkostninger til foranstaltninger, der øger projektets modstandsdygtighed over for klimaforandringer og er behørigt begrundet i gennemførlighedsundersøgelser, medtages i den økonomiske analyse. Fordelene ved disse foranstaltninger, f.eks. foranstaltninger, der er truffet for at reducere drivhusgasemissionerne eller øge modstandsdygtigheden over for ekstreme vejrforhold og andre naturkatastrofer, skal ligeledes vurderes og indgå i den økonomiske analyse, om muligt kvantificeret eller i modsat fald behørigt beskrevet.

2.3.4.    Forenklet økonomisk analyse i særlige tilfælde

I visse begrænsede tilfælde, hvor det er meget vanskeligt eller umuligt at kvantificere og værdiansætte fordelene ved et stort projekt, men hvor omkostningerne kan anslås med rimelig sikkerhed, navnlig i forbindelse med store projekter, der skal gennemføres for at sikre overholdelsen af EU-lovgivning, kan der foretages en omkostningseffektivitetsanalyse (CEA). I disse tilfælde skal der i vurderingen være fokus på at kontrollere, at projektet er den mest effektive løsning for samfundet til at levere en bestemt og nødvendig tjeneste på de forud fastsatte betingelser. Der skal desuden gives en kvalitativ beskrivelse af de vigtigste økonomiske fordele.

CEA'en foretages ved at beregne enhedsomkostningen for fordele, der ikke kan værdiansættes. Fordelene skal kvantificeres, men de skal ikke tillægges en pengeværdi eller en økonomisk værdi.

Betingelserne for anvendelse af CEA:

2.4.    Risikovurdering

Som fastsat i artikel 101, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal CBA'en omfatte en risikovurdering. Det er påkrævet for at tage højde for den usikkerhed, der altid er til stede i investeringsprojekter. En risikovurdering sætter projektlederen i stand til bedre at forstå, hvordan de beregnede virkninger kan ændre sig, hvis visse nøglevariabler for projektet viser sig at være anderledes end forventet. En grundig risikoanalyse udgør grundlaget for en sund risikostyringsstrategi, der igen har indvirkning på projektudformningen. Der skal være særlig fokus på klimaforandringer og miljøaspekter.

Risikovurderingen omfatter to trin:

Formler

Formler til finansiel analyse:

—    finansiel nettonutidsværdi (FNPV — financial net present value)

—    finansiel intern rente (FRR — financial internal rate of return)

Hvor S t er summen af pengestrømme på tidspunkt t og a t er den finansielle diskontoringsfaktor valgt til diskontering på tidspunkt t, er i den finansielle diskonteringssats.

Formler til økonomisk analyse

—    økonomisk nettonutidsværdi (ENPV — economic Net Present Value)

—    økonomisk rentabilitet (ERR — economic rate of return)

—    benefit-cost-forhold (B/C)

Hvor V t er summen af nettofordele (B-C) på tidspunkt t, B er den samlede strøm af fordele på tidspunkt t, C er den samlede strøm af sociale omkostninger på tidspunkt t og ρt er den sociale diskonteringsfaktor valgt til diskontering på tidspunkt t, er r den sociale diskonteringssats.

---

BILAG IV

Format for modellen til den fælles handlingsplan (JAP)

Forslag til en JAP i henhold til artikel 104-109 i forordning (EU) nr. 1303/2013

A.   GENERELLE KARAKTERISTIKA

A.9.    Kategorier af operationer

B.   KONTAKTOPLYSNINGER: Den for JAP-ansøgningen ansvarlige myndighed [udfyldes af den myndighed, der indgiver ansøgningen]

Hvis det er hensigten, at der skal ydes støtte til en JAP under flere programmer, eller hvis JAP-forslaget ikke indgives af en forvaltningsmyndighed, vedføjes den eller de relevante forvaltningsmyndigheders godkendelse.

▼M2

C.   MÅLENE MED JAP

C.1.

Beskriv den fælles handlingsplans mål og redegør for dens bidrag til programmålene eller til de relevante landespecifikke henstillinger og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF og de relevante rådshenstillinger, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker, jf. artikel 148, stk. 4, i TEUF <type=&#x2019;S&#x2019; maxlength=&#x2019;17500&#x2019; input=&#x2019;M&#x2019;>

C.2.	Beskriv de generelle mål i JAP'en på grundlag af de oplysninger, der er angivet i C.1 Nummer Kode Mål Mål 1 i JAP<type=’S’ input=’S’> <type=’N’ input=’M’> <type=’S’ maxlength=’500’ input=’M’> Mål 2 i JAP     …

▼M2 —————

▼B

C.4.

Identificér de relevante investeringsprioriteter og specifikke mål for de operationelle programmer, som JAP'en vil bidrage til, og beskriv, hvordan JAP'en vil bidrage til opfyldelsen heraf. OP Prioritetsakse Fond Investeringsprioritet Specifikt OP-mål <type='S' input='S'> <type='S' input='S'> <type='S' input='S'> <type='S' input='S'> <type='S' input='S'>                               JAP'ens bidrag til det eller de identificerede mål: <type='S' maxlength='7000' input='M'>

▼M2

D.   BESKRIVELSE AF JAP'EN

▼B

D.1.

Beskriv JAP'ens interventionslogik ved at besvare nedenstående spørgsmål. D.1.1. Hvilke projekter planlægges gennemført? Beskriv de planlagte projekter eller projekttyper (lignende aktiviteter med de samme indikatorer), og angiv den vejledende tidsplan i nedenstående tabel. Et projekt kan støttes af mere end ét operationelt program, én prioritetsakse og/eller fond og kan dække mere end én regionskategori. Angiv, hvor det er relevant, om et projekt eller en projekttype skal afsluttes inden iværksættelsen af et andet projekt eller en anden projekttype i JAP, og angiv projektet eller projekttypen. Projekt(type) Kort beskrivelse ►M2  Det eller de mål i JAP'en, som den bidrager til ◄ Planlagt startdato Planlagt slutdato Oplys (ja eller nej), om et projekt eller en projekttype skal afsluttes inden iværksættelsen af et andet projekt eller en anden projekttype i JAP, og hvis ja, angiv projektet eller projekttypen. (Projekt(type) 1 <type=N' input='M'> <type='S' maxlength='255' input='M'> <type='N' input='S'> <type='D' input='M'> <type='D' input='M'> <type='S' maxlength='255' input='M'> Projekt(type) 2           Projekt(type) 3           Oplysninger om de planlagte projekter eller projekttyper: <type='S' maxlength='7000' input='M'> D.1.2. ▼M2 Hvordan vil projekterne bidrage til at opfylde målene i JAP'en? Begrundes nærmere. ▼B <type='S' maxlength='10500' input='M'> D.1.3. ▼M2 Hvad er de eventuelle delmål og mål for output og resultater for disse projekter? ▼B Der kan angives flere indikatorer for et projekt eller en projekttype (en linje for hver indikator). Angiv alle indikatorer, herunder indikatorer, der ikke anvendes i den finansielle forvaltning af JAP'en. Opdel indikatorerne efter prioritetsakse, fond eller regionskategori, hvis det er relevant. Hvis der er blevet fastsat et delmål for en output- eller resultatindikator, angives det i tabellen. Projekt(type) Indikator OP Prioritetsakse Fond Regionskategori Type Anvendt til finansiel forvaltning af JAP'en Referenceværdi (Eventuelt) delmål År for delmål Mål Målår Måleenhed Datakilde Projekt(type) 1 <type='N' input='S'> ►M2  JAP indikator ◄ <type='S' input='S'> <type='S' input='S'> <type='S' input='S'> <type='S' input='S'> Output eller resultat J eller N <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> <type='N' input='M'> type='S' input='M'> <type='S' maxlength='200' input='M'> Projekt(type) 2                             Projekt(type) 3

D.2.

Beskriv de eksterne faktorer, der kan have en negativ indvirkning på gennemførelsen af JAP'en. Hvis det er relevant, beskriv de påtænkte afhjælpende foranstaltninger. Ekstern faktor Mulig indvirkning på JAP Påtænkte afhjælpende foranstaltninger <type='S' maxlength='255' input='M'> <type='S' maxlength='500' input='M'> <type='S' maxlength='500' input='M'> Yderligere oplysninger, om nødvendigt: <type='S' maxlength='7000' input='M'>

▼M2 —————

▼B

E.   GEOGRAFISK DÆKNING OG MÅLGRUPPE/MÅLGRUPPER

E.1.    JAP'ens geografiske dækning. Hvis det er relevant, begrundes det, hvorfor der i JAP'en er fokus på et bestemt område.

E.2.    JAP'ens målgruppe/målgrupper

E.2.3.

Bemærkninger vedrørende målgruppen/målgrupperne, herunder problemer, som denne JAP skal løse, hvis ikke angivet i C.1. <type='S' maxlength='3500' input='M'>

F.   JAP'ens FORVENTEDE GENNEMFØRELSESPERIODE

▼M2 —————

▼B

▼M2

G.   JAP'ENS BIDRAG TIL HORISONTALE PRINCIPPER

▼M2

Bekræft, at JAP'en bidrager til horisontale principper som fastsat i det relevante program eller partnerskabsaftalen, og redegør for hvordan.

▼M2

G.1.    For fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder

▼B

G.2.    For forebyggelse af forskelsbehandling

▼M2

G.3.    For fremme af bæredygtig udvikling

▼B

H.   GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER FOR JAP'en

H.1.    JAP-støttemodtagere.

H.1.1   Kontaktoplysninger

H.1.2.

▼M2 Angiv oplysninger om udvælgelsen af den fælles handlingsplan i overensstemmelse med artikel 125, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013. ▼M2 ————— ▼B

H.2.    Ordninger for styring af JAP'en

H.2.1.

Styringsudvalg: Gør rede for den planlagte sammensætning af styringsudvalget, herunder ved at give et overblik over udvalgets regler og procedurer, og over, hvordan udvalget vil udføre sine opgaver, og for de deltagende partneres rolle i udvalget. Angiv ligeledes, om styringsudvalget eller de påtænkte medlemmer, spillede en rolle i udarbejdelsen af JAP'en. <type='S' maxlength='7000' input='M'>

H.3.    Ordninger for overvågning og evaluering af JAP'en

H.3.1.

Ordninger, der sikrer kvalitet, indsamling og opbevaring af data om realisering af delmål, output og resultater. Angiv, hvilket eller hvilke organer der er ansvarlige for disse tre ordninger, hvordan de vil sikre kvaliteten af indsamlede data (vejledning, uddannelse osv.), hvor hyppigt data indsamles, hvordan dataene vil blive kontrolleret, hvor de vil blive opbevaret osv. Angiv endvidere, hvordan det sikres, at der rapporteres om de fælles indikatorer fastsat i de fondsspecifikke forordninger for de enkelte investeringsprioriteter eller eventuelle specifikke mål. <type='S' maxlength='7000' input='M'>

H.3.2.

Planlagte evalueringsaktiviteter og begrundelse. Angiv kun JAP-specifikke aktiviteter. Hvis er ikke er nogen planlagte aktiviteter, begrundes dette. <type='S' maxlength='3500' input='M'>

▼M2 —————

▼B

I.   FINANSIELLE ORDNINGER FOR JAP'en

▼M2

I.1.    Udgifter til at virkeliggøre delmål og mål for output og resultater (udfyld ligeledes tillægget om indikatorer)

Angiv i nedenstående tabeller de indikatorer, der anvendes i den finansielle forvaltning af JAP'en, opdelt efter prioritetsakse, fond og regionskategori, hvis relevant.

▼B

I.1.1.   Outputindikatorer

I.1.2   Resultatindikatorer

I.1.3.   Finansiel fleksibilitet ( 54 ): Angiv, om der skal være finansiel fleksibilitet, og hvordan den vil blive anvendt.

▼M2 —————

▼B

I.3.    Finansieringsplan opdelt pr. operationelt program og prioritetsakse (og fond eller regionskategori, hvis det er relevant)

De »samlede støtteberettigede udgifter« er lig med de »samlede støtteberettigede udgifter« i tabel I.1.1 og I.1.2.

En eventuel forskel mellem samlede støtteberettigede udgifter og offentlige udgifter er lig med det private bidrag til JAP.

---

Tillæg

Angivelse af og begrundelse for de standardsatser for enhedsomkostninger og faste beløb, der anvendes ved refusion i forbindelse med JAP'en

Formålet med dette tillæg er at gøre det lettere for Kommissionen at vurdere de standardsatser for enhedsomkostninger (enhedsomkostninger) og faste beløb, der anvendes til at refundere output og resultater af JAP'en. Det bør derfor kun omfatte indikatorerne fra tabel I.1.1 og I.1.2. Udfyldes særskilt for hver indikator. ( 55 )

A.1.    Indikator (jf. I.1.1 og I.1.2)

A.2.    Beregning af standardsatser for enhedsomkostninger og faste beløb

A.2.1.

Redegør nærmere for, hvorfor den foreslåede metode og beregning er relevant for den type projekter, som vil blive støttet i JAP'en.

A.2.2.

Redegør nærmere for, hvordan beregningen af beløbene i A.1.9 og A.1.10 er foretaget, navnlig for de kvalitative og kvantitative forudsætninger. Hvis det er relevant, anvendes statistisk materiale og benchmark, der vedlægges dette tillæg i et format, som Kommissionen uden videre kan genanvende.

A.2.3.

I relevant omgang redegøres ligeledes for: —  hvordan der er blevet/vil blive taget højde for indtægter —  hvordan der kun er blevet taget højde for støtteberettigede udgifter i beregningen —  graden af krydsfinansiering (under henvisning til artikel 98, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013).

▼M3

---

BILAG V

Model til de årlige og endelige gennemførelsesrapporter vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

DEL A

OPLYSNINGER, DER SKAL TILVEJEBRINGES HVERT ÅR (»LETTE RAPPORTER«)

(artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013)

1.   IDENTIFIKATION AF DEN ÅRLIGE/ENDELIGE GENNEMFØRELSESRAPPORT

2.   OVERBLIK AF GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM (artikel 50, stk. 2, og artikel 111, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013)

Vigtige oplysninger om gennemførelsen af det operationelle program for det pågældende år, herunder om finansielle instrumenter, vedrørende de finansielle data og indikatordata.

<type=»S« maxlength = 7000 input=»M«>

3.   GENNEMFØRELSE AF PRIORITETSAKSEN (artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013)

3.1.    Overblik over gennemførelsen ( 56 ) ( 57 )

3.2.    Fælles og programspecifikke indikatorer (artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013) ( 58 )

Data om fælles og programspecifikke indikatorer opdelt efter investeringsprioritet forelagt ved hjælp af nedenstående tabel 1 og 4.