EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02014R0223-20200425

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/223/2020-04-25

02014R0223 — DA — 25.04.2020 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 223/2014

af 11. marts 2014

om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

(EUT L 072 af 12.3.2014, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018

  L 193

1

30.7.2018

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/559 af 23. april 2020

  L 130

7

24.4.2020




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 223/2014

af 11. marts 2014

om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede



AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og formål

Denne forordning opretter Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("fonden") for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, og fastlægger fondens mål, anvendelsesområdet for dens støtte, de disponible finansielle midler og fordelingen af disse midler for hver medlemsstat, og fastlægger de regler, som er nødvendige for at sikre fondens effektivitet og virkning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

"elementær materiel bistand" : elementære forbrugsvarer af begrænset værdi og til personlig brug for de socialt dårligst stillede personer, f.eks. tøj, fodtøj, hygiejneartikler, skolematerialer og soveposer

2)

"de socialt dårligst stillede personer" : fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, eller som er fastlagt af partnerorganisationerne, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder

3)

"partnerorganisationer" : offentlige organer og/eller almennyttige organisationer, som direkte eller via partnerorganisationer uddeler fødevarer og/eller elementær materiel bistand, om nødvendigt kombineret med ledsageforanstaltninger, eller som udøver aktiviteter, som sigter direkte mod social inklusion af de socialt dårligst stillede personer, og hvis operationer er blevet udvalgt af forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 32, stk. 3, litra b)

4)

"nationale ordninger" : enhver ordning, som i det mindste delvist har det samme formål som fonden, og som gennemføres på nationalt, regionalt eller lokalt plan enten af offentlige organer eller af almennyttige organisationer

5)

"det operationelle program for fødevarer og/eller elementær materiel bistand" (også benævnt "OP I") : et operationelt program, der støtter uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, om nødvendigt kombineret med ledsageforanstaltninger, med sigte på at afbøde den sociale udstødelse af de socialt dårligst stillede personer

6)

"det operationelle program for social inklusion af de socialt dårligst stillede personer" (også benævnt "OP II") : et operationelt program, der støtter aktiviteter, som ligger uden for aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, i form af ikke-økonomisk, ikke-materiel bistand med sigte på social inklusion af de socialt dårligst stillede personer

7)

"operation" : et projekt, en kontrakt eller en aktion, som er udvalgt af forvaltningsmyndigheden for det pågældende operationelle program eller under dens ansvar, og som bidrager til at opfylde målene for det operationelle program, som operationen vedrører

8)

"fuldført operation" : en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle betalinger er blevet foretaget af støttemodtagerne, og bidraget fra det relevante operationelle program er blevet betalt til støttemodtagerne

9)

"støttemodtager" : et offentligt eller privat organ, der har ansvaret for at iværksætte eller for at iværksætte og gennemføre operationer

10)

"endelig modtager" : den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte som defineret i denne forordnings artikel 4

11)

"ledsageforanstaltninger" : foranstaltninger, der supplerer uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med henblik på at afbøde social udstødelse og/eller håndtere sociale nødsituationer på en mere myndiggørende og holdbar måde, f.eks. vejledning om en afbalanceret kost og rådgivning om budgetstyring

12)

"offentlige udgifter" : et offentligt bidrag til finansieringen af operationer, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, Unionens budget i forbindelse med fonden, budgettet for offentlige myndigheder eller sammenslutninger af offentlige myndigheder eller ethvert offentligretligt organ som omhandlet i artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF ( 1 )

13)

"bemyndiget organ" : ethvert offentligt eller privat organ, der handler under en forvaltnings- eller attesteringsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på dennes vegne i forhold til støttemodtagere, som gennemfører operationer

14)

"regnskabsår" : perioden fra den 1. juli til den 30. juni, undtagen for programmeringsperiodens første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015. Det sidste regnskabsår er perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024

15)

"finansår" : perioden fra den 1. januar til den 31. december

16)

"uregelmæssighed" : enhver overtrædelse af EU-retten eller national lovgivning vedrørende dens anvendelse, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af fonden, der skader eller vil kunne skade Unionens budget ved afholdelse af en uretmæssig udgift over Unionens budget

17)

"økonomisk aktør" : en fysisk eller juridisk person eller anden enhed, der deltager i gennemførelsen af støtte fra fonden, med undtagelse af en medlemsstat, som udøver sine beføjelser som offentlig myndighed

18)

"systembetinget uregelmæssighed" : enhver uregelmæssighed, der kan være af tilbagevendende art, og som med stor sandsynlighed forekommer i tilsvarende operationer som følge af en alvorlig mangel i et forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, herunder manglende fastlæggelse af relevante procedurer i overensstemmelse med denne forordning

19)

"alvorlig mangel i et forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde" : en mangel, som kræver væsentlige forbedringer i systemet, og som udsætter fonden for væsentlig risiko for uregelmæssigheder, og hvis eksistens er uforenelig med en revisionserklæring uden forbehold vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde.

Artikel 3

Mål

1.  Fonden skal fremme social samhørighed, styrke social inklusion og derved i sidste ende bidrage til målet om at udrydde fattigdom i Unionen ved at bidrage til opfyldelsen af målet for bekæmpelse af fattigdom, nemlig at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og samtidig hermed være et supplement til strukturfondene. Fonden skal bidrage til opfyldelsen af det specifikke mål at afhjælpe de værste former for fattigdom ved at yde ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer ved hjælp af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og aktiviteter vedrørende social inklusion med sigte på de socialt dårligst stillede personers sociale integration.

Dette mål og resultaterne af fondens gennemførelse skal vurderes kvalitativt og kvantitativt.

2.  Fonden er et supplement til bæredygtige nationale politikker for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, som forsat henhører under medlemsstaternes ansvarsområde.

Artikel 4

Anvendelsesområde for støtten

1.  Fonden støtter nationale ordninger for uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer via partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne.

Fonden kan med henblik på at forøge og diversificere forsyningen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer og mindske og forhindre fødevarespild støtte aktiviteter i forbindelse med indsamling, transport, lagring og distribution af fødevaredonationer.

Fonden kan ligeledes støtte ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

2.  Fonden støtter aktiviteter, som bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.

3.  Fonden fremmer på EU-plan gensidig læring, netværksarbejde og formidling af god praksis på området ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Artikel 5

Principper

1.  Den del af Unionens budget, der er afsat til fonden, gennemføres ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til artikel 58, stk. 1, litra b), i finansforordningen, dog ikke hvad angår teknisk bistand på Kommissionens initiativ, som gennemføres ved direkte forvaltning i henhold til finansforordningens artikel 58, stk. 1, litra a).

2.  Kommissionen og medlemsstaterne sørger under hensyntagen til den enkelte medlemsstats specifikke situation for sammenhæng mellem på den ene side fondens støtte og på den anden side Unionens relevante politikker og prioriteter og komplementaritet med andre af Unionens instrumenter.

3.  Støtte fra fonden gennemføres i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4.  Medlemsstaterne og de organer, de har udpeget i dette øjemed, er ansvarlige for gennemførelsen af de operationelle programmer og for udførelse af deres opgaver i henhold til denne forordning i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle, retlige og finansielle rammer og under overholdelse af denne forordning.

5.  Ordninger om gennemførelse og anvendelse af fonden, navnlig de økonomiske og administrative ressourcer, som er nødvendige i forbindelse med rapportering, evaluering, forvaltning og kontrol, skal tage højde for proportionalitetsprincippet under hensyntagen til det tildelte støtteniveau og den begrænsede administrative kapacitet i de organisationer, der fungerer hovedsagelig takket være frivillige.

6.  Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar og for at forhindre dobbeltfinansiering for koordination med ESF og med andre relevante EU-politikker, -strategier og -instrumenter, navnlig EU-initiativer inden for folkesundhed og imod fødevarespild.

7.  Kommissionen og medlemsstaterne og støttemodtagerne anvender princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 30.

8.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af fonden, bl.a. gennem overvågning, rapportering og evaluering.

9.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at de operationelle programmer forberedes, programmeres, gennemføres, overvåges og evalueres med respekt for partnerskabsprincippet, når de gennemfører høringer med relevante interessenter som fastsat i denne forordning.

10.  Kommissionen og medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre fondens effektivitet og varetager deres respektive funktioner i forbindelse med fonden med henblik på at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne.

11.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet tages i betragtning og fremmes i de forskellige faser af forberedelsen, programmeringen, forvaltningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af fonden samt i informations- og oplysningskampagner og ved udveksling af bedste praksis. Kommissionen og medlemsstaterne anvender data opdelt efter køn, hvor sådanne forefindes.

Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i forbindelse med adgang til fonden og til programmer og operationer, der støttes af fonden.

12.  Operationer, der støttes af fonden, skal overholde gældende EU-ret og national ret vedrørende anvendelsen heraf ("gældende ret"). Fonden må navnlig kun anvendes til at støtte uddelingen af fødevarer og varer, som er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugersikkerhed.

13.  Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.

14.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at bistand, der leveres inden for rammerne af denne fond, tager hensyn til de socialt dårligst stillede personers værdighed.



AFSNIT II

MIDLER OG PROGRAMMERING

Artikel 6

Samlede midler

1.  De midler, der er til rådighed til fondens budgetmæssige forpligtelser i løbet af perioden 2014-2020, er fastsat til 3 395 684 880  EUR i 2011-priser i overensstemmelse med den årlige fordeling, der er fastlagt i bilag II.

2.  Fondens tildeling til hver medlemsstat i perioden 2014-2020 er anført i bilag III. Mindstebeløbet for hver medlemsstat er 3 500 000  EUR for hele perioden.

3.  Med henblik på programmering og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres beløbet med 2 % årligt.

4.  0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

Artikel 7

Operationelle programmer

1.  Hver medlemsstat forelægger senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen et OP I og/eller et OP II, som skal dække perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2.  Et OP I skal indeholde:

a) 

en udpegning af og en begrundelse for udvælgelsen af, hvilke former for materielle afsavn det operationelle program skal afhjælpe, samt for hver enkelt type behandlet materielt afsavn en beskrivelse af og de vigtigste karakteristika for uddelingen af fødevarer og/eller den elementære materielle bistand og, hvor det er relevant, af de ledsageforanstaltninger, der skal gennemføres, under hensyntagen til resultaterne af den forhåndsevaluering, som gennemføres i henhold til artikel 16

b) 

en beskrivelse af den eller de modsvarende nationale ordninger for hver type behandlet materielt afsavn

c) 

en beskrivelse af, hvilke mekanismer der anvendes til at fastlægge kriterierne for støtteberettigelse for de socialt dårligst stillede personer, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn

d) 

kriterierne for udvælgelse af operationer og en beskrivelse af udvælgelsesmekanismerne, om nødvendigt opdelt efter type af materielt afsavn

e) 

kriterierne for udvælgelse af partnerorganisationerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn

f) 

en beskrivelse af mekanismerne til sikring af komplementaritet med ESF

g) 

en finansieringsplan med en tabel, der for hele programmeringsperioden angiver den samlede støttebevilling fra det operationelle program, vejledende opdelt på behandlet type materielt afsavn samt de tilhørende ledsageforanstaltninger.

3.  Et OP II skal indeholde:

a) 

en strategi for programmets bidrag til at fremme den sociale samhørighed og fattigdomsbekæmpelsen i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, herunder en begrundelse for valget af prioriteringsområderne for støtten

b) 

det operationelle programs specifikke mål baseret på en kortlægning af nationale behov under hensyntagen til resultaterne af den forhåndsevaluering, som gennemføres i henhold til artikel 16. Forhåndsevalueringen forelægges Kommissionen samtidig med det operationelle program

c) 

en finansieringsplan med en tabel, der for hele programmeringsperioden angiver den samlede støttebevilling fra det operationelle program, vejledende opdelt på type af aktion

d) 

identificering af de socialt dårligst stillede personer, som skal støttes

e) 

de finansielle indikatorer for de hertil svarende tildelte udgifter

f) 

de forventede resultater af de specifikke mål og de hertil svarende programspecifikke outputindikatorer og resultatindikatorer samt en basislinjeværdi og en målværdi

g) 

en beskrivelse af typen af og eksempler på aktioner, der kan støttes, og deres forventede bidrag til de specifikke mål, jf. litra b), herunder de vejledende principper for udvælgelsen af operationer og, hvor det er relevant, identificeringen af forskellige typer støttemodtagere

h) 

en beskrivelse af mekanismerne til sikring af komplementaritet med ESF samt forebyggelse af overlapninger og dobbeltfinansiering af operationer.

4.  Derudover skal hvert af de operationelle programmer indeholde:

a) 

en udpegning af forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen, samt en beskrivelse af overvågningsproceduren

b) 

en beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes for at inddrage alle relevante interessenter og, hvor det er relevant, de kompetente regionale, lokale og andre offentlige myndigheder i udarbejdelsen af det operationelle program

c) 

en beskrivelse af den planlagte anvendelse af teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, herunder aktioner til styrkelse af støttemodtagernes administrative kapacitet i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program

d) 

en finansieringsplan med en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 20, af den bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra fonden og fra medfinansiering i overensstemmelse med artikel 20.

De partnerorganisationer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra e), og som direkte uddeler fødevarer og/eller elementær materiel bistand, skal på egen hånd eller i samarbejde med andre organisationer gennemføre aktiviteter, eventuelt i form af en reorientering hen imod kompetente tjenester, som supplerer den materielle bistand, og som tager sigte på social inklusion af de socialt dårligst stillede personer, uanset om disse aktiviteter støttes af fonden eller ej. Sådanne ledsageforanstaltninger er imidlertid ikke obligatoriske i tilfælde, hvor fødevarer og/eller elementær materiel bistand udelukkende uddeles til de socialt dårligst stillede børn i børnepasningsfaciliteter eller lignende.

5.  Medlemsstaterne eller enhver anden myndighed, som er udpeget af dem, udarbejder de operationelle programmer. De samarbejder med alle relevante interessenter samt, hvor det er relevant, kompetente regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder. Medlemsstaterne sikrer, at de operationelle programmer er tæt knyttet til nationale politikker for social inklusion.

6.  Medlemsstaterne udarbejder deres udkast til de operationelle programmer i henhold til de relevante modeller, som er anført i bilag I.

Artikel 8

Vedtagelse af operationelle programmer

1.  Kommissionen vurderer sammenhængen mellem hvert operationelt program og denne forordning og dets bidrag til fondens mål under hensyntagen til den forhåndsevaluering, som gennemføres i henhold til artikel 16. Kommissionen sikrer, at der ikke er overlapning med noget operationelt program, der finansieres af ESF i den pågældende medlemsstat.

2.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af det operationelle program. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, ændrer det foreslåede operationelle program.

3.  Forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2 er taget tilstrækkeligt i betragtning, godkender Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, hvert enkelt operationelt program senest seks måneder efter medlemsstatens forelæggelse heraf.

Artikel 9

Ændring af operationelle programmer

1.  En medlemsstat kan forelægge en anmodning om ændring af et operationelt program. Anmodningen ledsages af det ændrede operationelle program og en begrundelse for ændringen.

2.  Kommissionen vurderer oplysningerne i henhold til stk. 1 under hensyntagen til den begrundelse, som medlemsstaten forelægger. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger, og medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger.

3.  Kommissionen godkender ved hjælp af en gennemførelsesretsakt ændringen af et operationelt program senest fire måneder efter medlemsstatens forelæggelse heraf, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er taget tilstrækkeligt i betragtning.

▼M2

4.  Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når der er tale om ændring af elementer i et operationelt program, der falder ind under underafsnit 3.5 henholdsvis 3.6 eller afsnit 4 i modellerne for operationelle programmer i bilag I, eller elementerne i artikel 7, stk. 2, litra a)-e) og g), hvis de ændres som følge af kriseberedskabet i forbindelse med udbruddet af covid-19.

▼M1

En medlemsstat skal underrette Kommissionen om enhver beslutning om at ændre elementerne omhandlet i første afsnit senest en måned efter datoen for denne beslutning. Beslutningen skal indeholde angivelse af datoen for dens ikrafttræden, som ikke må være tidligere end vedtagelsesdatoen.

▼B

Artikel 10

Udveksling af god praksis

Kommissionen fremmer, herunder ved hjælp af et websted, erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og netværksarbejde samt formidling af relevante resultater på området ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.

Relevante organisationer, som ikke anvender fonden, kan også medtages.

Desuden hører Kommissionen mindst en gang om året de organisationer, som repræsenterer partnerorganisationerne på EU-plan, om gennemførelsen af fondens støtte og aflægger efter sådan høring rapport til Europa-Parlamentet og Rådet inden for en rimelig tid.

Kommissionen fremmer endvidere online-formidling af relevante resultater, rapporter og oplysninger i forbindelse med fonden.



AFSNIT III

OVERVÅGNING OG EVALUERING, INFORMATION OG KOMMUNIKATION

Artikel 11

Overvågningsudvalget for et OP II

1.  Senest tre måneder efter den dato, hvor medlemsstaten underrettes om afgørelsen om vedtagelse af et OP II, nedsætter eller udpeger medlemsstaten et udvalg i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats institutionelle, retlige og finansielle rammer, der skal overvåge programmet efter aftale med forvaltningsmyndigheden.

2.  Hvert overvågningsudvalg udarbejder og vedtager selv sin forretningsorden i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats institutionelle, retlige og finansielle rammer.

3.  Overvågningsudvalgets sammensætning afgøres af medlemsstaten, forudsat at det består af repræsentanter for den pågældende medlemsstats myndigheder og bemyndigede organer og alle relevante interessenter samt i givet fald af repræsentanter for de kompetente regionale, lokale og andre offentlige myndigheder. Repræsentanter for de kompetente regionale, lokale og andre offentlige myndigheder og for relevante interessenter skal bemyndiges til at deltage i overvågningsudvalget af den respektive organisation via gennemsigtige processer. Hvert medlem af overvågningsudvalget kan have stemmeret. Listen over medlemmerne af overvågningsudvalget offentliggøres.

4.  Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.

5.  Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden.

Artikel 12

Overvågningsudvalgets funktioner for et OP II

1.  Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og gør status over gennemførelsen af programmet og fremskridt hen imod opfyldelse af dets specifikke mål. I forbindelse hermed tager udvalget hensyn til de finansielle data, de fælles og de programspecifikke indikatorer, herunder ændringer i værdien af resultatindikatorerne og fremskridt hen imod kvantificerede målværdier og, hvor det er relevant, resultaterne af kvalitative analyser.

2.  Overvågningsudvalget undersøger alle faktorer, der påvirker programmets resultater. Det undersøger navnlig:

a) 

fremskridt hen imod opfyldelse af det operationelle programs specifikke mål på grundlag at den dokumentation, der fremsendes af forvaltningsmyndigheden, herunder evalueringsresultater

b) 

gennemførelsen af oplysnings- og kommunikationsaktioner

c) 

aktioner, der tager højde for og fremmer lighed mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikke-forskelsbehandling.

3.  Overvågningsudvalget undersøger og godkender:

a) 

metoden til og kriterierne for udvælgelse af operationer i overensstemmelse med de vejledende principper, jf. artikel 7, stk. 3, litra f)

b) 

de årlige og endelige gennemførelsesrapporter

c) 

forslag fra forvaltningsmyndigheden om eventuelle ændringer af det operationelle program.

4.  Overvågningsudvalget kan fremsætte bemærkninger til forvaltningsmyndigheden vedrørende gennemførelsen af programmet og evalueringen heraf.

Det overvåger aktioner, der er iværksat som resultat af dets bemærkninger.

Artikel 13

Gennemførelsesrapporter og -indikatorer

1.  Inden den 30. juni hvert år fra 2015 til 2023 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport om det operationelle program, der er gennemført i det foregående finansår.

▼M2

Uanset første afsnit fastsættes fristen for forelæggelse af den årlige gennemførelsesrapport for 2019 til den 30. september 2020.

▼B

2.  Medlemsstaterne udarbejder den årlige gennemførelsesrapport i overensstemmelse med den i stk. 6 omhandlede delegerede retsakt, herunder listen over fælles indikatorer, og for så vidt angår de operationelle programmer for social inklusion, de programspecifikke indikatorer.

Medlemsstaterne hører de relevante interessenter om gennemførelsesrapporterne for OP I, idet interessekonflikter undgås. Et sammendrag af de relevante interessenters bemærkninger vedføjes rapporten som bilag.

3.  De årlige gennemførelsesrapporter betragtes som tilfredsstillende, hvis de indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til den i stk. 6 omhandlede delegerede retsakt. Senest 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat, hvis rapporten ikke er tilfredsstillende. Har Kommissionen ikke underrettet medlemsstaten inden for den anførte frist, betragtes rapporten som tilfredsstillende.

4.  Kommissionen behandler den årlige gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger senest to måneder efter modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport.

Har Kommissionen ikke fremsat bemærkninger til medlemsstaten inden for den anførte frist, anses rapporten for at være godkendt.

5.  Medlemsstaterne forelægger en endelig gennemførelsesrapport om det operationelle program senest den 30. september 2024.

Medlemsstaterne udarbejder den endelige gennemførelsesrapport i overensstemmelse med de i stk. 6 omhandlede delegerede retsakter.

Kommissionen behandler den endelige gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger senest fem måneder efter modtagelsen af den endelige gennemførelsesrapport.

Har Kommissionen ikke fremsat bemærkninger til medlemsstaten inden for den anførte frist, anses rapporten for at være blevet godkendt.

6.  Kommissionen tillægges beføjelse til senest den 17. juli 2014 at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 med henblik på fastsættelse af indholdet af de årlige og endelige gennemførelsesrapporter, herunder listen over fælles indikatorer.

7.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til en medlemsstat vedrørende gennemførelsen af det operationelle program. Forvaltningsmyndigheden underretter inden for tre måneder Kommissionen om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

8.  Forvaltningsmyndigheden offentliggør et sammendrag af indholdet af alle årlige og endelige gennemførelsesrapporter.

9.  Kommissionen forelægger et sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter og de endelige gennemførelsesrapporter for Europa-Parlamentet og Rådet i rimelig tid.

10.  Proceduren vedrørende gennemførelsesrapporter må ikke være for omfattende i sammenligning med de tildelte midler og støttens art og må ikke skabe unødvendige administrative byrder.

Artikel 14

Statusmøder

1.  Kommissionen og medlemsstaterne mødes hvert år fra 2014 til 2023, medmindre andet aftales, for at gøre status over fremskridtene i gennemførelsen af det operationelle program under hensyntagen til den årlige gennemførelsesrapport og Kommissionens bemærkninger i henhold til artikel 13, stk. 7, hvor det er relevant.

2.  Statusmødet ledes af Kommissionen. De relevante interessenter indbydes til at deltage i statusmøder for OP I, undtagen i de dele af det pågældende møde, hvor deres deltagelse ville føre til interessekonflikter eller brud på fortroligheden i forbindelse med revisionsspørgsmål.

3.  Medlemsstaterne sikrer en passende opfølgning på eventuelle bemærkninger fra Kommissionen efter statusmødet og henviser til denne opfølgning i gennemførelsesrapporten for det eller eventuelt de efterfølgende finansår.

Artikel 15

Generelle bestemmelser for evaluering

1.  Medlemsstaterne tilvejebringer de midler, der er nødvendige for gennemførelsen af evalueringer, og sikrer, at der er indført procedurer til at fremstille og indsamle de oplysninger, der er nødvendige for evalueringerne, herunder oplysninger vedrørende fælles indikatorer i henhold til artikel 13.

2.  Evalueringer skal foretages af eksperter, der er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af det operationelle program. Alle evalueringer skal offentliggøres i deres helhed, men må under ingen omstændigheder indeholde oplysninger om de endelige modtageres identitet.

3.  Evalueringerne må ikke være for omfattende i sammenligning med de tildelte midler og støttens art og må ikke skabe unødvendige administrative byrder

Artikel 16

Forhåndsevaluering

1.  Medlemsstaten foretager en forhåndsevaluering af hvert operationelt program.

2.  Forhåndsevalueringen foretages under ansvar af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det operationelle program. Den forelægges for Kommissionen samtidig med det operationelle program sammen med et resumé.

3.  Forhåndsevalueringer af OP I skal bedømme følgende elementer:

a) 

bidraget til Unionens mål om inden 2020 at bringe mindst 20 millioner mennesker, der lever i eller i risiko for fattigdom, ud af eller uden for risiko for fattigdom og social udstødelse for så vidt angår det udvalgte materielle afsavn, som skal afhjælpes, og under hensyntagen til de nationale forhold for så vidt angår fattigdom og social udstødelse og materielle afsavn

b) 

det foreslåede operationelle programs indre sammenhæng og tilknytning til andre relevante finansielle instrumenter

c) 

foreneligheden af tildelingen af budgetmidler med målene for det operationelle program

d) 

hvordan de forventede output bidrager til resultaterne og dermed til fondens mål

e) 

inddragelsen af relevante interessenter

f) 

om procedurerne for overvågning af det operationelle program og for indsamling af de oplysninger, der er nødvendige for at foretage evalueringer, er formålstjenlige.

4.  Forhåndsevalueringer af OP II skal bedømme følgende elementer:

a) 

bidraget til at fremme den sociale samhørighed og fattigdomsbekæmpelsen i overensstemmelse med Europa 2020-strategien under hensyntagen til nationale behov

b) 

det foreslåede programs indre sammenhæng og tilknytning til andre relevante instrumenter, navnlig ESF

c) 

foreneligheden af tildelingen af budgetmidler med målene for programmet

d) 

om de foreslåede programspecifikke indikatorer er relevante og klare

e) 

hvordan de forventede output vil bidrage til resultater

f) 

om de kvantificerede målværdier for indikatorer er realistiske for så vidt angår den påtænkte støtte fra fonden

g) 

rationalet bag den foreslåede støtteform

h) 

om programmet råder over tilstrækkelige menneskelige ressourcer og administrativ kapacitet til at forvalte programmet

i) 

om procedurerne for overvågning af programmet og for indsamling af de oplysninger, der er nødvendige for at foretage evalueringer, er velegnede

j) 

om de planlagte foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og forhindre forskelsbehandling er tilstrækkelige.

Artikel 17

Evaluering i programmeringsperioden

1.  Kommissionen forelægger senest den 31. december 2018 Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevaluering af fonden.

2.  Kommissionen kan på eget initiativ evaluere operationelle programmer.

3.  Forvaltningsmyndigheden for et OP I kan i programmeringsperioden evaluere det operationelle programs effektivitet og virkninger.

4.  Forvaltningsmyndigheden for et OP I gennemfører en struktureret undersøgelse af de endelige modtagere i 2017 og i 2022 i henhold til den metodologi, som vedtages af Kommissionen. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende denne metodologi efter høring af de relevante interessenter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.

5.  Forvaltningsmyndigheden for et OP II gennemfører mindst én evaluering inden den 31. december 2022. Evalueringen skal vurdere effektiviteten og virkningen af de støttede operationer. Der sikres passende opfølgning.

Artikel 18

Efterfølgende evaluering

På eget initiativ og i tæt samarbejde med medlemsstaterne gennemfører Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter en efterfølgende evaluering for at vurdere fondens effektivitet og virkning og holdbarheden af de opnåede resultater og for at måle fondens merværdi. Den efterfølgende evaluering skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Artikel 19

Information og kommunikation

1.  Kommissionen og medlemsstaterne informerer om og promoverer de aktioner, som støttes af fonden. Informationen skal især rettes mod de socialt dårligst stillede personer samt mod den brede offentlighed og medierne. Den skal fremhæve Unionens rolle og sikre, at fondens, medlemsstaternes og partnerorganisationernes bidrag til Unionens mål om social samhørighed er synligt uden at stigmatisere de endelige modtagere.

2.  Forvaltningsmyndigheden skal for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fonden føre en liste over operationer, som støttes af fonden, i et regnearks-dataformat, der gør det muligt at sortere, søge, udvælge, sammenligne og nemt offentliggøre dataene på internettet. Listen over operationer skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) 

støttemodtagerens navn og adresse

b) 

den tildelte EU-støtte

c) 

for OP I, hvilken type materielt afsavn der behandles.

Forvaltningsmyndigheden ajourfører listen over operationer mindst hver tolvte måned.

3.  Under gennemførelsen af en operation skal støttemodtagerne og partnerorganisationerne informere offentligheden om den støtte, der er opnået fra fonden ved enten at opsætte mindst én plakat med information om operationen (minimumsstørrelse A3) med omtale af den finansielle støtte fra Unionen eller et EU-logo i en rimelig størrelse på et sted, som er umiddelbart synligt for offentligheden. Dette krav skal opfyldes uden stigmatisering af de endelige modtagere på hvert enkelt OP I- og/eller OP II-leveringssted, med mindre dette ikke kan lade sig gøre på grund af særlige forhold ved distributionen.

Støttemodtagere og partnerorganisationer, som har et websted, skal desuden give en kort beskrivelse af operationen på deres websted, herunder dens mål og resultater, og fremhæve den finansielle støtte fra Unionen.

4.  Støttemodtagerne og partnerorganisationerne skal i alle deres informations- og kommunikationsforanstaltninger anerkende fondens støtte til operationen ved at vise EU-logoet og henvise til Unionen og fonden.

5.  Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om offentliggørelsen af listen over operationer i henhold til stk. 2. Forvaltningsmyndigheden sørger for informations- og kommunikationsmateriale, herunder elektroniske skabeloner, for at hjælpe støttemodtagerne og partnerorganisationerne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 3.

6.  For OP II gælder, at:

a) 

medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden er ansvarlige for at organisere:

i) 

en hovedinformationsaktivitet for at offentliggøre lanceringen af det operationelle program, og

ii) 

mindst én hovedinformationsaktivitet årligt for at promovere de finansieringsmuligheder og strategier, der forfølges, og/eller fremlægge det operationelle programs resultater, herunder, når det er relevant, eksempler på operationer

b) 

støttemodtageren under gennemførelsen af en operation skal informere offentligheden om den støtte, der modtages fra fonden, ved at sikre, at deltagerne i operationen er informeret om støtten fra fonden

c) 

alle dokumenter, herunder deltagerbeviser eller andre attester, i forbindelse med en operation skal indeholde en erklæring om, at det operationelle program modtog støtte fra fonden

d) 

forvaltningsmyndigheden skal sikre, at potentielle støttemodtagere har adgang til de relevante oplysninger om finansieringsmuligheder, indkaldelse af forslag og betingelser i denne forbindelse samt kriterierne for udvælgelse af de operationer, der skal støttes.

7.  Forvaltningsmyndigheden, støttemodtagerne og partnerorganisationerne skal overholde direktiv 95/46/EF i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til i artikel 15-19 i denne forordning.



AFSNIT IV

FONDENS FINANSIELLE STØTTE

Artikel 20

Medfinansiering

1.  Medfinansieringssatsen for hvert operationelt program udgør op til 85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter. Den kan forhøjes under de forhold, der er nævnt i artikel 21, stk. 1. Medlemsstaterne kan frit støtte fondens initiativer med supplerende nationale midler.

▼M2

1a.  Uanset stk. 1 kan der på en medlemsstats anmodning anvendes en medfinansieringssats på 100 % for de offentlige udgifter, der angives i betalingsanmodninger i regnskabsåret, der begynder den 1. juli 2020 og slutter den 30. juni 2021.

Anmodninger om ændring af medfinansieringssatsen skal indgives i overensstemmelse med proceduren for ændringen af operationelle programmer, jf. artikel 9, og være ledsaget af et ændret program. Medfinansieringssatsen på 100 % finder kun anvendelse, hvis den relevante ændring af det operationelle program godkendes af Kommissionen inden indgivelsen af den endelige anmodning om mellemliggende betaling i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2.

Inden den første betalingsanmodning indgives for det regnskabsår, der begynder den 1. juli 2021, meddeler medlemsstaterne den tabel, der er omhandlet i afsnit 5.1 i modellerne for operationelle programmer i bilag I, som bekræfter den medfinansieringssats, der var gældende i regnskabsåret, som slutter den 30. juni 2020.

▼B

2.  Kommissionen afgørelse om vedtagelse af et operationelt program fastsætter den medfinansieringssats, som skal gælde for det operationelle program, og den maksimale støtte fra fonden.

3.  Foranstaltninger vedrørende teknisk bistand, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.

Artikel 21

Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer

1.  Efter anmodning fra en medlemsstat kan mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo forhøjes med 10 procentpoint over den medfinansieringssats, der finder anvendelse på det operationelle program. Den forhøjede sats, som højst kan udgøre 100 %, finder anvendelse på betalingsanmodninger, der vedrører det regnskabsår, hvor medlemsstaten har forelagt sin anmodning, og i efterfølgende regnskabsår, hvor medlemsstaten opfylder en af følgende betingelser:

a) 

hvis den pågældende medlemsstat har indført euroen, modtager den makrofinansiel støtte fra Unionen i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 ( 2 )

b) 

hvis den pågældende medlemsstat ikke har indført euroen, modtager den mellemfristet finansiel støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 ( 3 )

c) 

medlemsstaten får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme.

2.  Uanset stk. 1 må EU-støtten i form af mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo ikke være højere end den offentlige støtte og den maksimale støtte fra fonden som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

Artikel 22

Støtteberettigelsesperiode

1.  Denne artikel berører ikke bestemmelserne om støtteberettigelse for teknisk bistand på Kommissionen initiativ, jf. artikel 27.

2.  Udgifter er berettiget til støtte fra det operationelle program, hvis de er afholdt af en støttemodtager og betalt mellem den 1. december 2013 og den 31. december 2023.

3.  Operationer kan ikke udvælges til støtte fra det operationelle program, hvis de fysisk er fuldført eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under det operationelle program har været forelagt af støttemodtageren for forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget af støttemodtageren.

4.  I tilfælde af ændring af et operationelt program, er udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af ændringen af det operationelle program, først støtteberettigede fra datoen for medlemsstatens forelæggelse af anmodningen om ændring for Kommissionen.

▼M2

Uanset første afsnit er udgifter til operationer til fremme af kriseberedskabet til at imødegå udbruddet af covid-19 støtteberettigede fra den 1. februar 2020.

▼B

Artikel 23

Operationers støtteberettigelse

1.  Operationer med støtte fra et operationelt program skal gennemføres i den medlemsstat, som er omfattet af det operationelle program.

2.  Operationer kan modtage støtte fra et operationelt program, hvis de er blevet udvalgt efter en rimelig og gennemsigtig procedure og på grundlag af et hvilket som helst af kriterierne, som er fastlagt i det operationelle program eller er godkendt af overvågningsudvalget, alt efter omstændighederne.

3.  Udvælgelseskriterierne og listerne med operationer, der er udvalgt til støtte fra et OP II, meddeles efter vedtagelsen til overvågningsudvalgene for de operationelle programmer, der medfinansieres af ESF.

4.  Fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer kan indkøbes af partnerorganisationerne selv.

Fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer kan også indkøbes af et offentligt organ og stilles gratis til rådighed for partnerorganisationerne. I dette tilfælde kan fødevarerne tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til partnerorganisationerne. Ethvert beløb fra en sådan transaktion skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer og må ikke svække medlemsstaternes forpligtelse til medfinansiering af programmet i henhold til nærværende forordnings artikel 20.

Kommissionen anvender procedurerne vedtaget i henhold til artikel 20, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, i henhold til hvilke produkter omhandlet deri kan anvendes, forarbejdes eller sælges med henblik på nærværende forordning for at sikre den mest effektive anvendelse heraf.

▼M2

4a.  Fødevarer og/eller elementær materiel bistand kan ydes til de socialt dårligst stillede personer direkte eller indirekte, såsom gennem vouchere eller kort i elektronisk eller anden form, forudsat at sådanne vouchere, kort eller andre instrumenter kun kan udveksles mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand.

▼B

5.  Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand skal uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer.

▼M1

6.  En operation kan modtage støtte fra mere end ét operationelt program, der er medfinansieret af fonden, og fra andre EU-instrumenter, forudsat at de udgifter, der er angivet i en betalingsanmodning vedrørende fonden, ikke er angivet for støtte fra et andet EU-instrument eller støtte fra samme fond under et andet program. Det udgiftsbeløb, der angives i en betalingsanmodning til en fond, kan beregnes pro rata for det eller de berørte programmer i overensstemmelse med det dokument, der fastlægger støttebetingelserne.

▼B

Artikel 24

Støtteformer

1. Fonden anvendes af medlemsstaterne til at yde støtte i form af tilskud, udbud eller en kombination heraf. Denne støtte må dog ikke omfatte den form for støtte, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

Artikel 25

Former for tilskud

1.  Tilskud kan omfatte følgende:

a) 

godtgørelse af faktisk afholdte og betalte støtteberettigede udgifter

b) 

godtgørelse på grundlag af enhedsomkostninger

c) 

faste beløb, der ikke overstiger 100 000  EUR i offentligt bidrag

d) 

finansiering efter en fast takst bestemt ved anvendelse af en procentsats på en eller flere nærmere afgrænsede udgiftskategorier.

2.  De muligheder, der er omhandlet i stk. 1, må kun kombineres i en enkelt operation, hvis hver mulighed dækker forskellige udgiftskategorier, eller hvis de anvendes til flere på hinanden følgende faser af operationen.

3.  De beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på grundlag af:

a) 

en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på et af følgende datasæt:

i) 

statistiske data eller andre objektive oplysninger

ii) 

verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere eller anvendelse af deres sædvanlige driftsbogholderipraksis

b) 

metoder og tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes under tilskudsordninger, som finansieres fuldt ud af den pågældende medlemsstat for en lignende type operation og støttemodtager

c) 

satser, der er fastsat ved denne forordning

d) 

en konkret og individuel vurdering på grundlag af et budgetforslag, som er vedtaget af forvaltningsmyndigheden på forhånd, hvor den offentlige støtte ikke overstiger 100 000  EUR.

▼M1

e) 

de regler for anvendelse af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i forbindelse med EU-politikker for en lignende type operation og støttemodtager.

▼B

4.  Med henblik på anvendelse af afsnit VI betragtes tilskud beregnet i henhold til de i stk. 1, litra b), c) og d), omtalte støtteformer som støtteberettigede udgifter, som er afholdt og betalt af støttemodtageren.

5.  Det dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, skal foreskrive, hvilken metode der anvendes til at bestemme operationens omkostninger og betingelserne for udbetaling af tilskuddet.

Artikel 26

Udgifters støtteberettigelse

1.  Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning.

2.  Uanset stk. 1 er følgende udgifter berettiget til støtte fra et OP I:

▼M2

a) 

udgifter til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og udgifter til indkøb af personlige værnemidler og beskyttelsesudstyr til partnerorganisationer

▼B

b) 

udgifter til transport af fødevarer eller elementær materiel bistand til partnerorganisationernes lagre, hvis det er et offentligt organ, som indkøber fødevarerne eller den elementære bistand og stiller disse til rådighed for partnerorganisationer, samt lagerudgifter som en fast takst på 1 % af udgifterne i litra a) eller i behørigt begrundede tilfælde faktisk afholdte og betalte støtteberettigede udgifter

▼M2

c) 

administrative udgifter, forberedelses-, transport- og lagerudgifter, som bæres af partnerorganisationerne som en fast takst på 5 % af udgifterne i litra a) eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013

▼M1

d) 

partnerorganisationernes udgifter til indsamling, transport, lagring og distribution af fødevaredonationer og direkte relaterede oplysningsaktiviteter

e) 

udgifter til ledsageforanstaltninger, som gennemføres og anmeldes af de partnerorganisationer, der direkte eller inden for rammerne af samarbejdsaftaler yder fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer med en fast takst på 5 % af udgifterne omhandlet i litra a); eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

▼B

3.  Uanset stk. 1 skal de udgifter, som er berettigede til støtte fra et operationelt program, være de udgifter, der er afholdt i medfør af artikel 27, stk. 4, eller for indirekte udgifter, der er afholdt som følge af artikel 27, stk. 4, en fast takst på 15 % af de støtteberettigede direkte personaleudgifter.

▼M1

3a.  Uanset stk. 2 fører en nedsættelse af de støtteberettigede udgifter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og som beror på, at det organ, der har ansvaret for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, har tilsidesat den relevante lovgivning, ikke til en nedsættelse af de støtteberettigede udgifter, der afholdes af andre organisationer, som omhandlet i stk. 2, litra c) og e).

▼B

4.  Følgende udgifter er ikke berettiget til støtte fra det operationelle program:

a) 

renter af gæld

b) 

etablering af infrastruktur

c) 

udgifter til genbrugsvarer

d) 

moms, medmindre den ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning.

▼M2

Artikel 26a

Støtteberettigelse for udgifter til operationer, der modtager støtte inden for rammerne af OP I, under deres suspension som følge af udbruddet af covid-19

Forsinkelser i leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand som følge af udbruddet af covid-19 medfører ikke en reduktion af de støtteberettigede udgifter, der bæres af indkøbsorganet eller partnerorganisationerne i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2. Sådanne udgifter kan anmeldes til Kommissionen i deres helhed i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, inden leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, forudsat at levering genoptages efter afslutningen af krisen forbundet med udbruddet af covid-19.

I tilfælde, hvor fødevarer fordærves på grund af suspenderet levering som følge af udbruddet af covid-19, foretages ingen reduktion af de i artikel 26, stk. 2, litra a), fastsatte omkostninger.

Artikel 26b

Støtteberettigelse for udgifter til operationer, der modtager støtte inden for rammerne af OP II eller teknisk bistand, under deres suspension som følge af udbruddet af covid-19

1.  Hvor gennemførelsen af operationer er suspenderet som følge af udbruddet af covid‐19, kan en medlemsstat betragte udgifterne under suspensionen som støtteberettigede udgifter, selv om der ikke er leveret nogen tjenester, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

a) 

gennemførelsen af operationen blev suspenderet efter den 31. januar 2020

b) 

suspensionen af operationen skyldes covid-19-udbruddet

c) 

udgifterne er afholdt og betalt

d) 

udgifterne udgør en reel omkostning for støttemodtageren og kan ikke inddrives eller godtgøres; med hensyn til inddrivelser og godtgørelser, der ikke ydes af medlemsstaten, kan medlemsstaten betragte denne betingelse som opfyldt på grundlag af en erklæring fra støttemodtageren; inddrivelser og godtgørelser skal fratrækkes udgifterne

e) 

udgifterne er begrænset til suspensionsperioden for operationen.

2.  For så vidt angår operationer, for hvilke støttemodtageren får godtgjort udgifter på grundlag af mulighederne for forenklede omkostninger, og hvor gennemførelsen af de foranstaltninger, der udgør grundlaget for godtgørelsen, suspenderes som følge af udbruddet af covid-19, kan den pågældende medlemsstat godtgøre støttemodtageren på grundlag af de planlagte output for suspensionsperioden, selv om der ikke træffes nogen foranstaltninger, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

a) 

gennemførelsen af foranstaltningerne suspenderes efter den 31. januar 2020

b) 

suspensionen af foranstaltningerne skyldes udbruddet af covid-19

c) 

mulighederne for forenklede omkostninger svarer til en reel omkostning afholdt af støttemodtageren, som skal dokumenteres af støttemodtageren og ikke kan inddrives eller godtgøres; med hensyn til inddrivelser og godtgørelser, der ikke ydes af medlemsstaten, kan medlemsstaten betragte denne betingelse som opfyldt på grundlag af en erklæring fra støttemodtageren; inddrivelser og godtgørelser skal fratrækkes det beløb, der svarer til muligheden for forenklede omkostninger

d) 

godtgørelsen til støttemodtageren er begrænset til suspensionsperioden for foranstaltningerne.

Med hensyn til de operationer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan medlemsstaten også godtgøre støttemodtageren på grundlag af omkostningerne omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), forudsat at betingelserne fastsat i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt.

Hvis en medlemsstat godtgør støttemodtageren på grundlag af både første og andet afsnit, skal den sikre, at de samme udgifter kun godtgøres én gang.

Artikel 26c

Støtteberettigelse for udgifter til operationer, der modtager støtte inden for rammerne af OP II eller teknisk bistand, som ikke gennemføres fuldt ud som følge af udbruddet af covid19

1.  En medlemsstat kan betragte udgifter til operationer, der ikke er fuldt ud gennemført som følge af udbruddet af covid-19, som støtteberettigede udgifter, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

a) 

gennemførelsen af operationen ophører efter den 31. januar 2020

b) 

ophøret af gennemførelsen af operationen skyldes udbruddet af covid-19

c) 

udgifterne inden gennemførelsen af operationen ophørte er afholdt og betalt af støttemodtageren.

2.  For så vidt angår operationer, hvor støttemodtageren modtager godtgørelse på grundlag af mulighederne for forenklede omkostninger, kan en medlemsstat betragte udgifter til operationer, der ikke er fuldt ud gennemført som følge af udbruddet af covid‐19, som støtteberettigede udgifter, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

a) 

gennemførelsen af operationen ophører efter den 31. januar 2020

b) 

ophøret af gennemførelsen af operationen skyldes udbruddet af covid-19

c) 

de foranstaltninger, der er omfattet af mulighederne for forenklede omkostninger, er i det mindste delvis blevet truffet inden ophøret af gennemførelsen af operationen.

Med hensyn til de operationer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan medlemsstaten også godtgøre støttemodtageren på grundlag af omkostningerne omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra a), forudsat at betingelserne fastsat i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt.

Hvis en medlemsstat godtgør støttemodtageren på grundlag af både første og andet afsnit, skal den sikre, at de samme udgifter kun godtgøres én gang.

▼B

Artikel 27

Teknisk bistand

1.  Fonden kan på Kommissionens initiativ eller på dens vegne og inden for et loft på 0,35 % af sin årlige tildeling anvendes til at finansiere den forberedelse, overvågning, administrative og tekniske bistand, revision, information, kontrol og evaluering, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning, samt aktiviteter i medfør af artikel 10.

2.  Kommissionen hører medlemsstaterne og de organisationer, der repræsenterer partnerorganisationerne på EU-plan, om den planlagte anvendelse af teknisk bistand.

3.  Kommissionen fremlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter hvert år sine planer for den type aktioner, der vedrører foranstaltningerne i stk. 1, når der forventes et bidrag fra fonden.

▼M1

4.  Det operationelle program kan på medlemsstaternes initiativ og inden for et loft på 5 % af tildelingen fra fonden på tidspunktet for vedtagelse af det operationelle program anvendes til at finansiere den forberedelse, forvaltning, overvågning, administrative og tekniske bistand, revision, information, kontrol og evaluering, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning. Det kan også anvendes til at finansiere teknisk bistand til og kapacitetsopbygning i partnerorganisationerne.

▼B



AFSNIT V

FORVALTNING OG KONTROL

Artikel 28

Generelle principper for forvaltnings- og kontrolsystemer

Forvaltnings- og kontrolsystemer skal i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, omfatte:

a) 

en beskrivelse af de funktioner, der udføres af de enkelte organer, som er involveret i forvaltning og kontrol, og fordelingen af funktionerne inden for hvert organ

b) 

overholdelse af princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for sådanne organer

c) 

procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes, er korrekte og formelt rigtige

d) 

it-systemer til regnskabsføring, oplagring og overførsel af finansielle data og data om indikatorer med henblik på overvågning og rapportering

e) 

rapporterings- og overvågningssystemer, når det ansvarlige organ overdrager udførelse af opgaver til et andet organ

f) 

ordninger for revision af forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion

g) 

systemer og procedurer til sikring af et passende revisionsspor

h) 

forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter.

Artikel 29

Ansvar i forbindelse med delt forvaltning

I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning har medlemsstaterne og Kommissionen ansvar for forvaltning og kontrol med programmerne i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder, der er fastlagt i denne forordning.

Artikel 30

Medlemsstaternes ansvarsområder

1.  Medlemsstaterne opfylder deres forvaltnings-, kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar som fastsat i reglerne om delt forvaltning i finansforordningen og nærværende forordning.

▼M2

1a.  Medlemsstaterne kan på grundlag af en analyse af de potentielle risici fastsætte lempeligere krav til kontrol og revisionsspor i forbindelse med uddelingen af fødevarer og/eller materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer under udbruddet af covid-19.

▼B

2.  Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter. De underretter Kommissionen om uregelmæssigheder, der overstiger 10 000  EUR i bidrag fra fonden, og holder den underrettet om en betydelig udvikling med hensyn til administrative og retlige skridt i den forbindelse.

Medlemsstaterne underretter ikke Kommissionen om uregelmæssigheder i følgende tilfælde:

a) 

hvor uregelmæssigheden udelukkende består i hel eller delvis manglende gennemførelse af en operation, som indgår i det medfinansierede operationelle program, på grund af støttemodtagerens konkurs

b) 

de tilfælde, der af modtageren frivilligt bringes til forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens kendskab, før de selv har opdaget den, uanset om det sker før eller efter betaling af det offentlige bidrag

c) 

de tilfælde, der opdages og korrigeres af forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden, før den pågældende udgift er medtaget i den udgiftsoversigt, der forelægges for Kommissionen.

I alle andre tilfælde, navnlig de tilfælde, der går forud for en konkurs, eller i tilfælde af mistanke om svig, skal de konstaterede uregelmæssigheder indberettes til Kommissionen sammen med de dertil knyttede forebyggende og korrigerende foranstaltninger.

▼M1

Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en støttemodtager for en operation, ikke kan inddrives, og dette kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra en medlemsstats side, er medlemsstaten ansvarlig for, at de pågældende beløb tilbagebetales til Unionens budget. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at inddrive et uretmæssigt udbetalt beløb, hvis det beløb, der skal inddrives fra modtageren, uden renter ikke overstiger 250 EUR i bidrag fra fonden til en operation i et regnskabsår.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 om yderligere nærmere bestemmelser om kriterierne for at fastlægge, hvilke sager om uregelmæssighed der skal indberettes, de data, der skal oplyses, og de betingelser og procedurer, som skal anvendes til at bestemme, om uinddrivelige beløb skal godtgøres af medlemsstaterne.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2, hvori hyppigheden af indberetningen samt det anvendte indberetningsformat angives.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at der er indført effektive ordninger for undersøgelse af klager vedrørende fonden. Anvendelsesområdet, reglerne og procedurerne vedrørende sådanne ordninger er medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer. Medlemsstaterne undersøger på Kommissionens anmodning klager indgivet til Kommissionen, som hører under anvendelsesområdet for deres ordninger. Medlemsstaterne underretter efter anmodning Kommissionen om resultaterne af disse undersøgelser.

4.  Al officiel udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen skal foregå ved brug af et elektronisk dataudvekslingssystem. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastlægge de vilkår og betingelser, som det elektroniske dataudvekslingssystem skal overholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 63, stk. 3.

Artikel 31

Udpegelse af myndigheder

1.  For hvert operationelt program udpeger hver medlemsstat en national offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til forvaltningsmyndighed. Samme forvaltningsmyndighed kan udpeges for to operationelle programmer.

2.  For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til attesteringsmyndighed, jf. dog stk. 3. Samme attesteringsmyndighed kan udpeges for to operationelle programmer.

3.  For et operationelt program kan medlemsstaten udpege en forvaltningsmyndighed til også at udføre attesteringsmyndighedens funktioner.

4.  For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national offentlig myndighed eller et tilsvarende organ, der fungerer uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, til revisionsmyndighed. Samme revisionsmyndighed kan udpeges for to operationelle programmer.

5.  Forudsat at princippet om adskillelse af funktionerne er overholdt, kan forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden såfremt der er tale om et OP I, og såfremt der er tale om et OP II, hvor det samlede støttebeløb fra fonden ikke overstiger 250 000 000  EUR, revisionsmyndigheden være en del af samme offentlige myndighed eller organ.

6.  Medlemsstaten kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre nogle af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver under den pågældende myndigheds ansvar. De relevante ordninger mellem forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden og de bemyndigede organer registreres formelt og skriftligt.

7.  Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan overdrage forvaltningen af en del af et operationelt program til et bemyndiget organ ved en skriftlig aftale mellem det bemyndigede organ og medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden. Det bemyndigede organ giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det pågældende område samt for sin administrative og finansielle forvaltningskapacitet.

8.  Medlemsstaten fastsætter skriftligt regler for sine forbindelser med forvaltningsmyndighederne, attesteringsmyndighederne og revisionsmyndighederne, de indbyrdes forbindelser mellem disse myndigheder og disse myndigheders forbindelser med Kommissionen.

Artikel 32

Forvaltningsmyndighedens funktioner

1.  Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af det operationelle program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.  Hvad angår det operationelle programs forvaltning skal forvaltningsmyndigheden:

a) 

i relevant omfang støtte arbejdet i det overvågningsudvalg, der er nævnt i artikel 11, og forsyne det med de oplysninger, det kræver for at udføre sine opgaver, navnlig data om fremskridt med hensyn til at nå målene i det operationelle program, finansielle data og data vedrørende indikatorer

b) 

udarbejde og, efter høring af de relevante interessenter og med undgåelse af interessekonflikter – såfremt der er tale om et OP I eller, efter det i artikel 11 omtalte overvågningsudvalgs godkendelse, et OP II – forelægge Kommissionen årlige og endelige gennemførelsesrapporter som omhandlet i artikel 13

c) 

give de bemyndigede organer og støttemodtagerne adgang til oplysninger, som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres opgaver og gennemførelsen af operationer

d) 

etablere et system til registrering og lagring i elektronisk form af data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder data om individuelle deltagere i operationer, der medfinansieres af et OP II

e) 

sikre, at de data, der er omhandlet i litra d), indsamles, indlæses og lagres i systemet, der er omhandlet i litra d), i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og, hvor dette er muligt, opdeles efter køn.

3.  Hvad angår udvælgelse af operationer skal forvaltningsmyndigheden:

a) 

udarbejde og, hvor dette er relevant, når de er godkendt, anvende relevante udvælgelsesprocedurer og/eller -kriterier, som er ikke-diskriminerende og gennemsigtige

b) 

sikre, at den udvalgte operation:

i) 

falder ind under fondens og det operationelle programs anvendelsesområde

ii) 

opfylder de kriterier, der er fastlagt i det operationelle program og i artikel 22, 23 og 26

iii) 

i relevant omfang tager hensyn til principperne i artikel 5, stk. 11, 12, 13 og 14

c) 

sikre, at støttemodtageren får et dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til operationen, finansieringsplanen og fristen for gennemførelsen

d) 

sikre sig, at støttemodtageren har administrativ, finansiel og operationel kapacitet til at opfylde de betingelser, der er omhandlet i litra c), før operationen godkendes

e) 

sikre sig, at gældende lovgivning med relevans for operationen er blevet overholdt, såfremt operationen er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en støtteanmodning

f) 

bestemme, til hvilken type materiel bistand for et OP I og hvilken type aktion for et OP II udgifterne under en operation skal afsættes til.

4.  Hvad angår den finansielle forvaltning og kontrol af det operationelle program skal forvaltningsmyndigheden:

▼M1

a) 

verificere, at medfinansierede varer og tjenesteydelser er blevet leveret, og at operationen er i overensstemmelse med den relevante lovgivning, det operationelle program og betingelserne for støtte til operationen, og:

i) 

ved refusion af udgifter efter artikel 25, stk. 1, litra a), at det udgiftsbeløb, modtagerne har angivet for disse omkostninger, er blevet betalt

ii) 

ved refusion af udgifter efter artikel 25, stk. 1, litra b), c) og d), at betingelserne for udgiftsrefusion til modtageren er opfyldt

▼B

b) 

sikre, at støttemodtagere, der medvirker ved gennemførelsen af operationer, der refunderes på grundlag af faktisk afholdte støtteberettigede udgifter, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til en operation

c) 

indføre effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de identificerede risici

d) 

etablere procedurer til sikring af, at alle udgifts- og revisionsbilag, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 28, litra g)

e) 

udarbejde forvaltningserklæringen og den årlige oversigt, jf. finansforordningens artikel 59, stk. 5, første afsnit, litra a) og b).

5.  Verificering i henhold til stk. 4, litra a), skal omfatte følgende procedurer:

a) 

administrativ verificering af alle støttemodtageres anmodninger om godtgørelse

b) 

verificering på stedet af operationer.

Hyppigheden og dækningen af verificeringen på stedet skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen af den offentlige støtte til en operation og det risikoniveau, der efter denne verificering og revisionsmyndighedens revisioner er konstateret for forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed.

6.  Verificering på stedet af individuelle operationer i henhold til stk. 5, første afsnit, litra b), kan udføres på grundlag af stikprøver.

7.  Er forvaltningsmyndigheden også støttemodtager under det operationelle program, skal særlige ordninger for den i stk. 4, litra a), omhandlede verificering sikre den fornødne adskillelse af funktioner.

8.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 vedrørende nærmere bestemmelser om oplysninger i relation til de data, som skal registreres og lagres i elektronisk form i det overvågningssystem, som er etableret i henhold til nærværende artikels stk. 2, litra d).

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de tekniske specifikationer for det system, som etableres i henhold til nærværende artikels stk. 2, litra d). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 63, stk. 3.

9.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 vedrørende de detaljerede minimumskrav for revisionssporet, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra d), med hensyn til de posteringer, der skal føres, og den dokumentation, som attesteringsmyndigheden, forvaltningsmyndigheden, de bemyndigede organer og støttemodtagerne skal opbevare.

10.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende modellen for den forvaltningserklæring, der er omhandlet i stk. 4, litra e). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.

Artikel 33

Attesteringsmyndighedens funktioner

Attesteringsmyndigheden for et operationelt program har navnlig ansvaret for at:

a) 

udarbejde og indgive betalingsanmodninger til Kommissionen og attestere, at disse følger af pålidelige regnskabssystemer, er baseret på kontrollerbar dokumentation og er verificeret af forvaltningsmyndigheden

b) 

udarbejde regnskaberne, jf. finansforordningens artikel 59, stk. 5, første afsnit, litra a)

c) 

attestere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i dem overholder gældende ret og er afholdt i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for det operationelle program og under overholdelse af gældende ret

d) 

sikre, at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hver operation, og som understøtter alle data, som kræves til udarbejdelse af betalingsanmodninger og regnskaber, herunder registreringer af beløb, som skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation eller et operationelt program

e) 

sikre, at den med henblik på udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger har modtaget relevante oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om procedurer og verificeringer, der er gennemført i forbindelse med udgifterne

f) 

med henblik på udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

g) 

opbevare regnskabsregistreringer i elektronisk form for så vidt angår de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og den modsvarende offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtagere

h) 

føre regnskab over beløb, som skønnes at kunne inddrives, og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation. Inddrevne beløb betales tilbage til Unionens budget, inden det operationelle program afsluttes, ved at trække dem fra i den efterfølgende udgiftsoversigt.

Artikel 34

Revisionsmyndighedens funktioner

1.  Revisionsmyndigheden sikrer, at der foretages revision af, at forvaltnings- og kontrolsystemet for de operationelle programmer fungerer hensigtsmæssigt, og af et passende udsnit af operationer på grundlag af de anmeldte udgifter.

De anmeldte udgifter revideres på grundlag af et repræsentativt udsnit og som hovedregel baseret på statistiske metoder til udvælgelse af stikprøver.

Der kan anvendes en ikke-statistisk metode til udvælgelse af stikprøver efter revisionsmyndighedens professionelle skøn i behørigt begrundede tilfælde, i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder og under alle omstændigheder, når antallet af operationer for et regnskabsår er utilstrækkeligt til, at der kan gøres brug af en statistisk metode.

I sådanne tilfælde skal stikprøvens størrelse være tilstrækkelig til at give revisionsmyndigheden mulighed for at udarbejde en gyldig revisionserklæring i overensstemmelse med finansforordningens artikel 59, stk. 5, første afsnit, litra b).

Den ikke-statistiske metode til udvælgelse af stikprøver skal dække mindst 5 % af de operationer, for hvilke udgifter er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår, og 10 % af de udgifter, som er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår.

Såfremt den samlede støtte fra fonden til et OP I ikke overstiger 35 000 000  EUR, kan revisionsmyndigheden begrænse revisionsaktiviteterne til en årlig systemrevision, som omfatter transaktionsrevision af en kombination af stikprøver og risikobaseret testning af operationer. Revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder og årligt kvantitativt opgøre fejlfrekvensen i de udgiftsanmeldelser, der er attesteret over for Kommissionen.

2.  Foretages revisionerne af et andet organ end revisionsmyndigheden, sikrer revisionsmyndigheden, at det pågældende organ besidder den nødvendige funktionelle uafhængighed.

3.  Revisionsmyndigheden sikrer, at der i revisionsarbejdet tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder.

4.  Revisionsmyndigheden skal senest otte måneder efter vedtagelsen af et operationelt program udarbejde en revisionsstrategi for udførelsen af revisioner. I revisionsstrategien fastlægges revisionsmetodologien, stikprøvemetoden, og hvor dette er hensigtsmæssigt, transaktionsrevisionsmetoden vedrørende revisioner af operationer og planlægning af revisioner i forbindelse med det aktuelle regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår. Revisionsstrategien ajourføres årligt fra 2016 til og med 2024. I de tilfælde, hvor der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for to operationelle programmer, kan der udarbejdes én revisionsstrategi for de pågældende operationelle programmer. Revisionsmyndigheden forelægger revisionsstrategien for Kommissionen efter anmodning.

5.  Revisionsmyndigheden udarbejder:

a) 

en revisionsudtalelse, jf. finansforordningens artikel 59, stk. 5, første afsnit, litra b)

b) 

en kontrolrapport med angivelse af de vigtigste resultater af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1, herunder resultater vedrørende mangler, der er konstateret ved forvaltnings- og kontrolsystemerne, samt de foreslåede og gennemførte korrigerende foranstaltninger.

I de tilfælde, hvor der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for to operationelle programmer, kan de oplysninger, der kræves i første afsnit, litra b), samles i en enkelt rapport.

6.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter som fastlægger modellerne til revisionsstrategien, revisionserklæringen og kontrolrapporten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 63, stk. 2.

7.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 for at fastsætte anvendelsesområdet for og indholdet af revisioner af operationer og regnskaber samt metodologien for udvælgelse af det udsnit af operationer, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

8.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62 vedrørende detaljerede regler for anvendelsen af data indsamlet under revisioner foretaget af tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter.

Artikel 35

Procedure for udpegelse af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden

1.  Medlemsstaten underretter Kommissionen om datoen og formen for udpegelserne af forvaltningsmyndigheden, som skal være på et passende niveau, og i givet fald af attesteringsmyndigheden inden indgivelsen af den første mellemliggende betalingsanmodning til Kommissionen.

2.  De i stk. 1 omhandlede udpegelser skal være baseret på en rapport og en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der vurderer myndighedernes opfyldelse af kriterierne for det interne kontrolmiljø, risikostyring, forvaltnings- og kontrolaktiviteter og overvågning, jf. bilag IV.

Det uafhængige revisionsorgan skal være revisionsmyndigheden eller et andet offentligretligt eller privatretligt organ, som har den nødvendige revisionskapacitet, som er uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og i givet fald af attesteringsmyndigheden, og som udfører sit arbejde under hensyntagen til internationalt anerkendte revisionsstandarder.

3.  Medlemsstater kan beslutte, at en forvaltningsmyndighed eller en attesteringsmyndighed, som er blevet udpeget i forbindelse med et operationelt program, som medfinansieres af ESF, jf. forordning (EU) nr. 1303/2013, anses som værende udpeget med henblik på nærværende forordning.

4.  Kommissionen kan inden en måned efter underretningen om de udpegelser, der omhandles i stk. 1, anmode om rapporten og udtalelsen fra det i stk. 2 omhandlede uafhængige revisionsorgan og beskrivelsen af forvaltningsmyndighedens og i givet fald attesteringsmyndighedens funktioner og fastlagte procedurer. Kommissionen beslutter, om den skal anmode om disse dokumenter, på baggrund af sin risikovurdering.

Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden to måneder efter modtagelsen af de i første afsnit omhandlede dokumenter.

Med forbehold af artikel 46 afbryder undersøgelsen af disse dokumenter ikke behandlingen af anmodninger om mellemliggende betalinger.

5.  Viser eksisterende revisions- og kontrolresultater viser, at den udpegede myndighed ikke længere opfylder de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, fastsætter medlemsstaten på et passende niveau og under hensyntagen til problemets alvor en undersøgelsesperiode, i hvilken der træffes de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

Gennemfører den udpegede myndighed ikke den krævede korrigerende foranstaltning inden for den undersøgelsesperiode, der fastsættes af medlemsstaten, kan medlemsstaten på et passende niveau trække udpegelsen tilbage.

Medlemsstaten underretter straks Kommissionen, når en udpeget myndighed undersøges og giver i den forbindelse oplysninger om den respektive undersøgelsesperiode, når undersøgelsen afsluttes efter gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, samt når udpegelsen af en myndighed trækkes tilbage. Underretningen om, at en udpeget myndighed undersøges af medlemsstaten, afbryder med forbehold for anvendelse af artikel 46 ikke behandlingen af anmodninger om mellemliggende betalinger.

6.  Trækkes udpegelsen af en forvaltningsmyndighed eller en attesteringsmyndighed tilbage, udpeger medlemsstaterne efter proceduren i stk. 2 et nyt organ, som efter udpegelsen overtager forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens funktioner, og underretter Kommissionen herom.

7.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende modellen for det uafhængige revisionsorgans beretning og erklæring og for beskrivelsen af forvaltningsmyndighedens og i givet fald attesteringsmyndighedens funktioner og indførte procedurer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 63, stk. 3.

Artikel 36

Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

1.  Kommissionen sikrer sig på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger om udpegelse af organer, som er ansvarlige for forvaltning og kontrol, dokumenter, som hvert år fremlægges af disse udpegede organer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 59, stk. 5, kontrolrapporter, årlige gennemførelsesrapporter og revisioner foretaget af nationale organer og EU-organer, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der overholder nærværende forordning og de fondsspecifikke regler, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af operationelle programmer.

2.  Tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter kan på betingelse af, at den kompetente nationale myndighed gives mindst 12 arbejdsdages varsel herom, bortset fra i hastesager, foretage revisioner eller kontrol på stedet. Kommissionen overholder proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til behovet for at undgå uberettiget overlapning af revisioner eller kontroller foretaget af medlemsstaterne, risikoniveauet for Unionens budget og behovet for at minimere de administrative byrder for støttemodtageren i overensstemmelse med denne forordning. Sådanne revisioner eller kontroller kan bl.a. omfatte verificering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i et program eller en del heraf eller i operationer fungerer effektivt, og vurdering af den forsvarlige økonomiske forvaltning af operationer eller programmer. Medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner eller kontroller.

Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter, der har behørig beføjelse til at foretage revision eller kontrol på stedet, skal have adgang til alle nødvendige fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende operationer støttet af fonden eller forvaltnings- og kontrolsystemerne. Medlemsstaterne udleverer genparter af disse fortegnelser, dokumenter og metadata til Kommissionen efter anmodning.

Beføjelserne fastsat i dette stykke berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, ifølge hvilke visse handlinger er forbeholdt myndighedspersoner, der er specifikt udpeget efter national lov. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter deltager bl.a. ikke i besøg på privat bopæl eller formel udspørgning af personer inden for rammerne af national lovgivning. Disse tjenestemænd eller repræsentanter skal dog have adgang til de oplysninger, der således tilvejebringes, uden at tilsidesætte nationale domstoles kompetencer og under fuld overholdelse af de berørte retssubjekters grundlæggende rettigheder.

3.  Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat iværksætter de fornødne aktioner for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, eller verificere, at udgifterne er korrekte, i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 37

Samarbejde med revisionsmyndighederne

1.  Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler omgående resultaterne af de revisioner, der er foretaget af forvaltnings- og kontrolsystemerne, med disse myndigheder.

2.  For at lette dette samarbejde i tilfælde af, at en medlemsstat udpeger flere revisionsmyndigheder, kan medlemsstaten udpege et koordinerende organ.

3.  Kommissionen og revisionsmyndighederne samt eventuelle koordinerende organer mødes regelmæssigt, og som hovedregel mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt, for at gennemgå den årlige kontrolrapport, revisionsudtalelsen og revisionsstrategien og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.



AFSNIT VI

FINANSIEL FORVALTNING, GENNEMGANG OG GODKENDELSE AF REGNSKABER, FINANSIELLE KORREKTIONER OG FRIGØRELSE



KAPITEL 1

Finansiel forvaltning

Artikel 38

Budgetforpligtelser

Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med hvert operationelt program indgås i årlige rater i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 84, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

For hvert operationelt program følger budgetforpligtelsen vedrørende første rate efter Kommissionens vedtagelse af det operationelle program.

Budgetforpligtelserne vedrørende de efterfølgende rater indgås af Kommissionen inden den 1. maj hvert år på grundlag af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2 i nærværende artikel, undtagen hvor finansforordningens artikel 16 finder anvendelse.

Artikel 39

Kommissionens betalinger

1.  Kommissionens betalinger af fondsbidraget til hvert enkelt operationelt program foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne og forudsat, at der er disponible midler. Hver betaling opføres under den tidligst indgåede budgetforpligtelse for fonden.

2.  Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo.

Artikel 40

Kommissionens mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo

1.  Kommissionen refunderer som mellemliggende betalinger 90 % af det beløb, der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen, der er fastsat i afgørelsen om vedtagelse af det operationelle program, på de støtteberettigede offentlige udgifter inkluderet i betalingsanmodningen. Kommissionen fastsætter de resterende beløb, der skal refunderes som mellemliggende betalinger eller inddrives i overensstemmelse med artikel 50.

2.  Uanset artikel 21 må fondens bidrag via mellemliggende betalinger og betalingen af den endelige saldo ikke være større end det maksimale bidrag fra fonden som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

Artikel 41

Betalingsanmodninger

1.  Betalingsanmodningen, der skal indgives til Kommissionen, skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opstille et regnskab, jf. artikel 68, stk. 3, i finansforordningen.

2.  Betalingsanmodninger skal for det operationelle program generelt og for teknisk bistand i henhold til artikel 27, stk. 4, indeholde:

a) 

de samlede støtteberettigede offentlige udgifter, som modtagerne har afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskabssystem

b) 

de samlede offentlige udgifter anvendt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskabssystem.

3.  Støtteberettigede udgifter medtaget i en betalingsanmodning skal dokumenteres ved hjælp af kvitterede fakturaer eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for støtteformer i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b) og c) og d). Når det drejer sig om disse støtteformer, skal beløbene i betalingsanmodningen være de udgifter, der er beregnet på det relevante grundlag.

4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger modellen for betalingsanmodninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 63, stk. 3.

Artikel 42

Betalinger til støttemodtagere

1.  Forvaltningsmyndigheden sikrer, at støttemodtagerne i forbindelse med tilskud til partnerorganisationer modtager et beløb, der er tilstrækkeligt til at sikre en korrekt gennemførelse af operationerne.

2.  Med forbehold af, at der er disponible midler fra forfinansieringen og de mellemliggende betalinger, sikrer forvaltningsmyndigheden, at en støttemodtager modtager det samlede beløb for de støtteberettigede offentlige udgifter fuldt ud og senest 90 dage fra datoen for modtagerens indgivelse af betalingsanmodningen. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til støttemodtagerne.

▼M1

3.  Betalingsfristen i stk. 2 kan suspenderes af forvaltningsmyndigheden i hvert af følgende behørigt begrundede tilfælde:

a) 

betalingsanmodningen er ikke forfalden til betaling, eller den relevante dokumentation, herunder de dokumenter, der er nødvendige for forvaltningsverificering efter artikel 32, stk. 4, litra a), er ikke blevet fremsendt

b) 

en undersøgelse er blevet iværksat i forbindelse med en eventuel uregelmæssighed, der berører de pågældende udgifter.

Den pågældende støttemodtager underrettes skriftligt om suspensionen og årsagerne hertil. Den resterende betalingsfrist begynder at løbe igen fra den dato, hvor de oplysninger eller dokumenter, der er anmodet om, modtages, eller hvor undersøgelsen afsluttes.

▼B

Artikel 43

Anvendelse af euroen

1.  Beløbene i medlemsstaternes fremlagte operationelle programmer, udgiftsoversigter, betalingsanmodninger, regnskaber og udgifter angivet i de årlige og endelige gennemførelsesrapporter udtrykkes i euro.

2.  De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for en betalingsanmodning, omregner de udgiftsbeløb, der afholdt i national valuta, til euro. Disse beløb omregnes til euro til ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne blev registreret i det regnskab, som attesteringsmyndigheden for det operationelle program fører. Kommissionen offentliggør hver måned vekselkursen elektronisk.

3.  Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 2 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i attesteringsmyndighedens regnskab inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.

Artikel 44

Betaling og udligning af forfinansiering

1.  Efter Kommissionens afgørelse om vedtagelse af det operationelle program, betaler Kommissionen et forfinansieringsbeløb på 11 % af fondens samlede bidrag til det pågældende operationelle program.

2.  Forfinansieringen må kun anvendes til betalinger til støttemodtagerne som led i gennemførelsen af det operationelle program. Den stilles straks til rådighed for det ansvarlige organ til dette formål.

3.  Det samlede beløb, der betales som forfinansiering, tilbagebetales til Kommissionen, hvis der ikke indsendes en betalingsanmodning for det pågældende operationelle program senest 24 måneder efter den dato, hvor Kommissionen udbetaler det første forfinansieringsbeløb. Unionens bidrag til det pågældende operationelle program påvirkes ikke af en sådan tilbagebetaling.

4.  Det beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab, senest når det operationelle program afsluttes.

Artikel 45

Frister for indgivelse af anmodninger om mellemliggende betaling og for betaling heraf

1.  Attesteringsmyndigheden sender regelmæssigt en anmodning om mellemliggende betaling i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, som dækker beløb bogført i dens regnskabssystem i regnskabsåret. Attesteringsmyndigheden kan imidlertid, hvis den finder det nødvendigt, lade sådanne beløb indgå i betalingsanmodninger, der forelægges i efterfølgende regnskabsår.

2.  Attesteringsmyndigheden fremlægger den endelige anmodning om mellemliggende betaling senest den 31. juli efter afslutningen af det foregående regnskabsår og under alle omstændigheder inden den første mellemliggende betalingsanmodning for det næste regnskabsår.

3.  Den første anmodning om mellemliggende betaling må ikke fremlægges, før Kommissionen er underrettet om udpegelsen af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 35.

4.  Der må ikke foretages mellemliggende betalinger til et operationelt program, medmindre den årlige gennemførelsesrapport er blevet tilsendt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13.

5.  Forudsat at der er disponible midler, foretager Kommissionen de mellemliggende betalinger senest 60 dage efter, at betalingsanmodningen er registreret hos Kommissionen.

Artikel 46

Afbrydelse af betalingsfristen

1.  Betalingsfristen for en mellemliggende betalingsanmodning kan afbrydes af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen i en periode på højst seks måneder, hvis:

a) 

der efter oplysninger fra et nationalt revisionsorgan eller EU-revisionsorgan er en klar begrundet mistanke om, at der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet

b) 

den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skal foretage supplerende verificering som følge af oplysninger, som den anvisningsberettigede har modtaget, og hvorved denne bliver opmærksom på, at der til udgifterne i en betalingsanmodning knytter sig en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser

c) 

et af de dokumenter, der kræves i henhold til finansforordningens artikel 59, stk. 5, ikke er forelagt.

Medlemsstaten kan aftale en forlængelse af afbrydelsesperioden på yderligere tre måneder.

2.  Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skal begrænse afbrydelsen til den del af udgifterne, som er omfattet af den betalingsanmodning, der er berørt af de i stk. 1, første afsnit, omhandlede elementer, medmindre det er umuligt at identificere den berørte del af udgifterne. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede underretter straks skriftligt medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om årsagen til afbrydelsen og anmoder dem at afhjælpe situationen. Afbrydelsen bringes til ophør af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, så snart de fornødne foranstaltninger er truffet.

Artikel 47

Suspension af betalinger

1.  Alle eller en del af de mellemliggende betalinger kan suspenderes af Kommissionen, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der er en alvorlig mangel ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, som har bragt EU-bidraget til det operationelle program i fare, og der er ikke truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt

b) 

udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret

c) 

medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 46

d) 

der er en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet eller i dataene om indikatorer.

2.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.  Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af de mellemliggende betalinger til ophør, når medlemsstaten har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne ophæve suspensionen.



KAPITEL 2

Udarbejdelse, gennemgang og godkendelse af regnskaber og afslutning af operationelle programmer

Artikel 48

Forelæggelse af oplysninger

For hvert år fra 2016 til og med 2025 forelægger medlemsstaterne inden for den frist, der er fastsat i finansforordningens artikel 59, stk. 5, Kommissionen følgende dokumenter, som er anført i nævnte artikel, nemlig:

a) 

de regnskaber, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, i nærværende forordning for det foregående regnskabsår

b) 

den forvaltningserklæring og den årlige sammenfatning, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra e), i nærværende forordning for det foregående regnskabsår

c) 

den revisionserklæring og kontrolrapport, som er omhandlet i artikel 34, stk. 5, litra a) og b), i nærværende forordning for det foregående regnskabsår.

Artikel 49

Udarbejdelse af regnskaber

1.  Det i finansforordningens artikel 59, stk. 5, første afsnit, litra a), omhandlede regnskab forelægges Kommissionen for hvert operationelt program. Regnskaberne skal dække regnskabsåret og omfatte følgende:

a) 

de samlede støtteberettigede offentlige udgifter bogført i attesteringsmyndighedens regnskabssystemer, som indgår i betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 41 og artikel 45, stk. 2, senest den 31. juli efter afslutningen af regnskabsåret, de samlede modsvarende støtteberettigede offentlige udgifter, der er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, og det samlede beløb af hertil svarende betalinger til støttemodtagere under artikel 42, stk. 2

b) 

de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i løbet af regnskabsåret, de beløb, der skal inddrives ved udgangen af regnskabsåret, og de uinddrivelige beløb

c) 

en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i henhold til litra a) i nærværende stykke, og de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle afvigelser.

2.  Udelader en medlemsstat udgifter, der tidligere indgik i en anmodning om mellemliggende betaling for regnskabsåret, fra sine regnskaber på grund af en igangværende vurdering af disse udgifters lovlighed og formelle rigtighed, kan en del af eller alle disse udgifter, som efterfølgende findes lovlige og formelt rigtige, medtages i en anmodning om mellemliggende betaling, der vedrører et efterfølgende regnskabsår.

3.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger modellen for de i denne artikel omhandlede regnskaber. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 63, stk. 3.

Artikel 50

Gennemgang og godkendelse af regnskaber

1.  Senest den 31. maj i året efter afslutningen af et regnskabsår foretager Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningens artikel 59, stk. 6, en gennemgang af de dokumenter, som er forelagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 48 i nærværende forordning.

Medlemsstaterne leverer på Kommissionens anmodning alle de supplerende oplysninger, som er nødvendige for at Kommissionen kan fastslå, om regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende inden for fristen i nærværende stykkes første afsnit.

2.  Kommissionen godkender regnskaberne, hvis den kan konkludere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende. Kommissionen når frem til en sådan konklusion, når revisionsmyndigheden har fremsat en revisionserklæring uden forbehold vedrørende regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, medmindre Kommissionen specifikt kan dokumentere, at revisionserklæringen vedrørende regnskaberne er upålidelig.

3.  Kommissionen underretter inden for fristen i stk. 1 medlemsstaterne om, hvorvidt den kan godkende regnskaberne.

4.  Er Kommissionen af årsager, der kan tilskrives en medlemsstat, ikke i stand til at godkende regnskaberne inden udløbet af fristen i stk. 1, underretter Kommissionen medlemsstaten herom med angivelse af årsagen i overensstemmelse med stk. 2 samt de foranstaltninger, der skal træffes, og fristen for deres gennemførelse. Ved udløbet af denne frist, underretter Kommissionen medlemsstaten om, hvorvidt den kan godkende regnskaberne.

5.  Kommissionen tager i forbindelse med sin godkendelse af regnskaberne ikke stilling til spørgsmål forbindelse med lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner for udgifter, der er opført i regnskaberne. Proceduren for gennemgang og godkendelse af regnskaber må ikke afbryde behandlingen af anmodninger om mellemliggende betalinger og må ikke føre til suspension af betalinger, jf. dog artikel 46 og 47.

6.  Kommissionen beregner på grundlag af de godkendte regnskaber beløbet med udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret og de deraf følgende tilpasninger i forhold til betalinger til medlemsstaten. Kommissionen tager følgende i betragtning:

i) 

de beløb i regnskabet omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen, som er defineret i artikel 20, skal anvendes

ii) 

de samlede betalinger foretaget af Kommissionen i løbet af det pågældende regnskabsår bestående af de mellemliggende betalinger foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 21 og artikel 40, stk. 1.

7.  Efter den i denne artikels stk. 6 omhandlede beregning betaler Kommissionen eventuelle yderligere skyldige beløb inden for 30 dage efter godkendelsen af regnskabet. Er der tale om et beløb, der skal inddrives fra medlemsstaten, gøres det til genstand for en indtægtsordre udstedt af Kommissionen, som så vidt muligt skal udføres ved modregning af beløb, medlemsstaten har til gode i forbindelse med efterfølgende betalinger til samme operationelle program. En sådan indtægtsordre udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra fonden til det operationelle program. Det inddrevne beløb udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 177, stk. 3.

8.  Såfremt Kommissionen efter at have anvendt proceduren i stk. 4 ikke kan godkende regnskabet, fastsætter den på grundlag af de foreliggende oplysninger og i overensstemmelse med stk. 6 det beløb, der får udgiftsvirkning for fonden for regnskabsåret, og underretter medlemsstaten herom. Hvis medlemsstaten inden to måneder efter Kommissionens fremsendelse af oplysninger meddeler Kommissionen sit samtykke, finder stk. 7 anvendelse. Foreligger der ikke sådant samtykke, vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, som fastsætter det beløb, der får udgiftsvirkning for fonden for det pågældende regnskabsår. En sådan afgørelse udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra fonden til det operationelle program. Kommissionen anvender på grundlag af afgørelsen tilpasningerne af betalingerne til medlemsstaten i overensstemmelse med stk. 7.

9.  Kommissionens godkendelse af regnskabet eller Kommissionens afgørelse i henhold til stk. 8 berører ikke anvendelsen af korrektioner i henhold til artikel 55 og 56.

10.  Medlemsstaterne kan med forbehold af artikel 55 og 56 erstatte uregelmæssige beløb, som konstateres efter fremlæggelsen af regnskabet, ved at foretage de tilsvarende tilpasninger i regnskaberne for det regnskabsår, hvor uregelmæssigheden blev konstateret.

Artikel 51

Adgang til dokumenter

1.  Forvaltningsmyndigheden sikrer, at al dokumentation vedrørende udgifter støttet af fonden til operationer, hvor de samlede støtteberettigede udgifter er på mindre end 1 000 000  EUR, efter anmodning stilles til rådighed for Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i en periode på tre år fra den 31. december efter fremlæggelsen af de regnskaber, som indeholder udgifterne til operationen.

I forbindelse med andre operationer end dem, der er omhandlet i første afsnit, skal al dokumentation stilles til rådighed i en periode på to år fra den 31. december efter fremlæggelsen af de regnskaber, som indeholder de samlede udgifter til den fuldførte operation.

En forvaltningsmyndighed kan beslutte at anvende reglen i andet afsnit på operationer, hvor de samlede støtteberettigede udgifter er på mindre end 1 000 000  EUR.

Den i første afsnit nævnte tidsperiode afbrydes, hvis der anlægges sag, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.

2.  Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om startdatoen for den periode, der er omhandlet i stk. 1.

▼M1

3.  Dokumenterne opbevares enten i de originale udgaver eller som bekræftede genparter af de originale udgaver, eller på almindeligt anerkendte datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter eller dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave. For dokumenter opbevaret på almindeligt anerkendte datamedier efter proceduren i stk. 5 kræves der ingen originaler.

▼B

4.  Dokumenterne skal opbevares på en måde, der kun muliggør identifikation af de registrerede så længe det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne indsamles, eller de formål, hvortil de senere behandles.

5.  Proceduren til attestering af, at dokumenter på almindeligt anerkendte datamedier stemmer overens med de originale udgaver, fastlægges af de nationale myndigheder og skal sikre, at de udgaver, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

6.  Hvis dokumenter kun foreligger i elektronisk form, skal de anvendte edb-systemer opfylde anerkendte sikkerhedsstandarder, som sikrer, at de dokumenter, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

Artikel 52

Fremlæggelse af afslutningsdokumenterne og betaling af den endelige saldo

1.  Ud over de dokumenter, der er omhandlet i artikel 48, for det sidste regnskabsår fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 fremlægger medlemsstaterne en endelig rapport om gennemførelsen af det operationelle program.

2.  Den endelige saldo udbetales senest tre måneder efter datoen for godkendelse af regnskaberne for det sidste regnskabsår eller senest en måned efter datoen for godkendelsen af den endelige gennemførelsesrapport.



KAPITEL 3

Finansielle korrektioner og inddrivelser

Artikel 53

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

1.  Medlemsstaterne har i første række ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder, for at foretage de nødvendige finansielle korrektioner og for at søge inddrivelse. Hvis der er tale om systembetingede uregelmæssigheder, udvider medlemsstaten sine undersøgelser til at omfatte alle operationer, som kan tænkes at være berørt.

2.  Medlemsstaterne foretager de finansielle korrektioner i forbindelse med enkeltstående eller systembetingede uregelmæssigheder, som konstateres i forbindelse med operationer eller operationelle programmer. Finansielle korrektioner består i helt eller delvis at annullere det offentlige bidrag til en operation eller et operationelt program. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og alvor og det økonomiske tab for fonden og foretager en forholdsmæssig korrektion. De finansielle korrektioner registreres i regnskabet af forvaltningsmyndigheden for det regnskabsår, i hvilket annulleringen besluttes.

3.  De bidrag fra fonden, der annulleres i henhold til stk. 2, kan genanvendes af medlemsstaten inden for det pågældende operationelle program, jf. dog stk. 4.

4.  Et bidrag, som er annulleret i henhold til stk. 2, kan ikke genanvendes til nogen af de operationer, som var genstand for korrektionen, eller, hvis der foretages en finansiel korrektion i forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til nogen af de operationer, der er berørt af den systembetingede uregelmæssighed.

5.  En finansiel korrektion berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til at sikre tilbagebetalinger i henhold til denne artikel.

Artikel 54

Kommissionens finansielle korrektioner

1.  Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved hjælp af gennemførelsesretsakter ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et operationelt program og foretage inddrivelse fra medlemsstaten for at udelukke udgifter, som overtræder gældende ret, fra EU-støtte.

2.  En overtrædelse af gældende ret medfører kun en finansiel korrektion i forbindelse med udgifter, som er blevet anmeldt til Kommissionen, og hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

overtrædelsen har påvirket det ansvarlige organs valg af en operation til at modtage støtte fra fonden, eller der er, i tilfælde, hvor det på grund af overtrædelsens art ikke er muligt at påvise denne virkning, begrundet risiko for, at overtrædelsen har haft en sådan virkning

b) 

overtrædelsen har påvirket størrelsen af de udgifter, som er anmeldt med henblik på godtgørelse fra Unionens budget, eller der er, i tilfælde, hvor det på grund af overtrædelsens art ikke er muligt at sætte tal på dens finansielle virkning, begrundet risiko for, at overtrædelsen har haft en sådan virkning.

3.  Når Kommissionen fastsætter en finansiel korrektion, jf. stk. 1, overholder den proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til arten og grovheden af overtrædelsen af gældende ret og de finansielle virkninger for Unionens budget. Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om afgørelser vedrørende anvendelse af finansielle korrektioner.

Artikel 55

Kriterier for Kommissionens finansielle korrektioner

1.  Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved hjælp af gennemførelsesretsakter ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et operationelt program, jf. artikel 54, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:

a) 

der er alvorlige mangler ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, som har bragt det EU-bidrag, der allerede er betalt til programmet, i fare

b) 

en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 53 før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

c) 

udgifterne i en betalingsanmodning er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke.

Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede individuelle uregelmæssigheder og tager hensyn til, om en uregelmæssighed er systembetinget. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af uregelmæssighederne med udgiftsvirkning for fonden, anvender Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion.

2.  Når Kommissionen træffer afgørelse om en korrektion, jf. stk. 1, overholder den proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til uregelmæssighedens art og alvor og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, der er konstateret ved det operationelle program.

3.  Baserer Kommissionen sin holdning på rapporter fra andre revisorer end revisorerne i dens egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner om de finansielle følger efter at have undersøgt de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 53, stk. 2, de underretninger, der er sendt i henhold til artikel 30, stk. 2, og medlemsstatens eventuelle svar.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 62, som fastlægger de nærmere bestemmelser om kriterierne for at fastlægge alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde, herunder de vigtigste typer af sådanne alvorlige mangler, kriterierne for at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes, og kriterierne for anvendelse af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner.

Artikel 56

Procedure for Kommissionens finansielle korrektioner

1.  Før Kommissionen træffer afgørelse om finansiel korrektion, indleder den proceduren ved at meddele medlemsstaten de foreløbige konklusioner af sin undersøgelse og anmode den om at fremsætte sine bemærkninger inden to måneder.

2.  Hvis Kommissionen foreslår en finansiel korrektion på grundlag af en ekstrapolation eller til en fast takst, skal medlemsstaten have mulighed for via en gennemgang af de pågældende dokumenter at påvise, at uregelmæssighedens faktiske omfang er mindre end det, der fremgår af Kommissionens vurdering. Medlemsstaten kan efter aftale med Kommissionen begrænse denne gennemgang til kun at omfatte en passende andel eller stikprøver af de pågældende dokumenter. Medmindre det drejer sig om behørigt begrundede tilfælde, må den tid, der anvendes til denne gennemgang, ikke overstige en yderligere periode på to måneder efter tomånedersperioden i stk. 1.

3.  Kommissionen tager hensyn til alle beviser, som medlemsstaten forelægger inden for fristerne i stk. 1 og 2.

4.  Hvis medlemsstaten ikke godtager Kommissionens foreløbige konklusioner, indbyder Kommissionen medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle relevante oplysninger og bemærkninger foreligger som grundlag for Kommissionens konklusioner om anvendelsen af den finansielle korrektion.

5.  I tilfælde af enighed, og med forbehold af stk. 7 i nærværende artikel, kan medlemsstaten genanvende fonden i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3.

6.  For at anvende finansielle korrektioner træffer Kommissionen en afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter senest seks måneder efter høringsdatoen eller efter datoen for modtagelse af supplerende oplysninger, når medlemsstaten indvilliger i at fremlægge sådanne yderligere oplysninger efter høringen. Kommissionen tager hensyn til alle de oplysninger og bemærkninger, der er fremkommet under proceduren. Hvis der ikke finder nogen høring sted, begynder fristen på seks måneder to måneder efter modtagelsen af Kommissionens indbydelse til høringen.

7.  Hvis Kommissionen, under udførelse af sine opgaver i henhold til artikel 36, eller Den Europæiske Revisionsret konstaterer uregelmæssigheder, der viser en alvorlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde, skal den deraf følgende finansielle korrektion reducere støtten fra fondene til det operationelle program.

Første afsnit finder ikke anvendelse i tilfælde af en alvorlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemets effektive funktionsmåde, som inden den dato, hvor den blev opdaget af Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret:

a) 

var blevet identificeret i forvaltningserklæringen, den årlige kontrolrapport eller revisionserklæringen forelagt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, i finansforordningen, eller i andre revisionsberetninger fra revisionsmyndigheden, der er forelagt Kommissionen, og de relevante foranstaltninger er truffet, eller

b) 

havde været genstand for passende afhjælpende foranstaltninger truffet af medlemsstaten.

Vurderingen af alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde baseres på gældende lovgivning på tidspunktet for forelæggelsen af de relevante forvaltningserklæringer, årlige kontrolrapporter og revisionserklæringer.

Når der træffes afgørelse om en finansiel korrektion, skal Kommissionen:

a) 

respektere proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til arten og alvoren af den alvorlige mangel i et forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde samt dens finansielle virkninger for Unionens budget

b) 

med henblik på anvendelse af en fast takst eller ekstrapoleret finansiel korrektion udelukke uregelmæssige udgifter, der tidligere er konstateret af den medlemsstat, hvis regnskaber er blevet tilpasset i overensstemmelse med artikel 50, stk. 10, samt udgifter, der er underlagt en igangværende vurdering med hensyn til deres lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 49, stk. 2

c) 

i forbindelse med vurderingen af den resterende risiko for Unionens budget tage hensyn til en fast takst eller ekstrapolerede korrektioner, der anvendes på medlemsstatens udgifter, for andre alvorlige mangler, som medlemsstaten har konstateret.

Artikel 57

Tilbagebetaling

1.  Enhver skyldig tilbagebetaling til Unionens budget foretages før den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til finansforordningens artikel 73. Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.

2.  Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra forfaldsdatoen indtil datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender i sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 1 ½procentpoint.

Artikel 58

Forholdsmæssig kontrol af operationelle programmer

1.  Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 150 000  EUR, må ikke underkastes mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller Kommissionen forud for indgivelsen af regnskaberne for det regnskabsår, hvor operationerne er fuldført. Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden eller Kommissionen forud for fremlæggelsen af regnskaberne for det år i hvilket operationen fuldføres. Operationer må ikke underkastes en revision af Kommissionen eller revisionsmyndigheden i et givent år, hvis Den Europæiske Revisionsret allerede har foretaget en revision i det pågældende år, forudsat at resultaterne af det revisionsarbejde, der er udført af Den Europæiske Revisionsret for sådanne operationer, kan anvendes af revisionsmyndigheden eller Kommissionen til opfyldelse af deres respektive opgaver.

2.  Revisionen af en OP I-støttet operation kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden med kontrol af de endelige modtagere som eneste undtagelse, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.

3.  For operationelle programmer, for hvilke den seneste revisionsudtalelse viser, at der ikke er nogen væsentlige mangler, kan Kommissionen på det efterfølgende møde, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2, aftale med revisionsmyndigheden, at niveauet for det krævede revisionsarbejde kan nedsættes, således at det står i forhold til den konstaterede risiko. I sådanne tilfælde skal Kommissionen ikke foretage egne revisioner på stedet, medmindre der er tegn på mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet, som påvirker udgifter, der er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår, for hvilket regnskaberne er blevet godkendt af Kommissionen.

4.  For operationelle programmer, hvorom Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens erklæring er pålidelig, kan Kommissionen aftale med revisionsmyndigheden at begrænse Kommissionens egne revisioner på stedet til en revision af revisionsmyndighedens arbejde, medmindre der er beviser på mangler i revisionsmyndighedens arbejde vedrørende et regnskabsår, for hvilket regnskaberne allerede er godkendt af Kommissionen.

5.  Uanset stk. 1 kan revisionsmyndigheden og Kommissionen foretage revisioner af operationer, hvis en risikovurdering eller en revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret viser, at der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig, i tilfælde af dokumentation for alvorlige mangler i det pågældende operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde og i den periode, der omhandles i artikel 51, stk. 1. Kommissionen kan for at vurdere det arbejde, der er foretaget af en revisionsmyndighed, gennemgå revisionsmyndighedens revisionsspor eller deltage i revisionsmyndighedens revisioner på stedet eller, såfremt det i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder er nødvendigt, kan Kommissionen foretage revisioner af operationer for at opnå sikkerhed for, at revisionsmyndigheden fungerer effektivt.



KAPITEL 4

Frigørelse

Artikel 59

Frigørelse

1.  Kommissionen frigør enhver del af beløbet i et operationelt program, som ikke er blevet anvendt til betaling af forfinansiering og mellemliggende betalinger senest den 31. december i det tredje finansår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelsen under det operationelle program, eller for hvilken der ikke i overensstemmelse med artikel 45 er indgivet en betalingsanmodning udfærdiget i overensstemmelse med artikel 41, herunder eventuelle betalingsanmodninger, som helt eller delvist er omfattet af en afbrydelse af betalingsfristen eller en suspension af betalinger.

2.  Den del af forpligtelserne, som stadig er åben den 31. december 2023, frigøres, hvis nogle af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 52, stk. 1, ikke er forelagt for Kommissionen inden for tidsfristen i artikel 52, stk. 1.

Artikel 60

Undtagelse fra frigørelsen

1.  Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med beløb svarende til den del af budgetforpligtelsen, for hvilken:

a) 

operationerne er suspenderet af en retssag eller en administrativ klage med opsættende virkning, eller

b) 

det ikke har været muligt at forelægge en betalingsanmodning som følge af force majeure, der i væsentlig grad berører gennemførelsen af hele eller en del af det operationelle program.

De nationale myndigheder, som påberåber sig force majeure i henhold til første afsnit, litra b), skal påvise dens direkte konsekvenser for gennemførelsen af hele eller en del af det operationelle program.

Med henblik på første afsnit, litra a) og b), kan der anmodes om nedsættelse én gang, hvis suspensionen eller force majeure-forholdet har varet højst et år, eller et antal gange svarende til varigheden af force majeure-forholdet eller antallet af år mellem datoen for den retlige eller administrative beslutning om at suspendere gennemførelsen af operationen og datoen for den endelige retlige eller administrative beslutning.

2.  Senest den 31. januar sender medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), for det beløb, der anmeldes ved udgangen af foregående år.

Artikel 61

Procedure

1.  Kommissionen underretter medlemsstaten og forvaltningsyndigheden i god tid, når der er risiko for anvendelse af frigørelsesreglen i artikel 59.

2.  På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har modtaget pr. 31. januar, underretter den medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om frigørelsesbeløbet på grundlag af disse oplysninger.

3.  Medlemsstaten har to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte sine bemærkninger.

4.  Senest den 30. juni forelægger medlemsstaten Kommissionen en revideret finansieringsplan, der afspejler det nedsatte støttebeløb til det operationelle program for det pågældende finansår. Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted, reviderer Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere bidraget fra fonden for det pågældende finansår.

5.  Kommissionen ændrer ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelsen om vedtagelse af det operationelle program senest den 30. september.



AFSNIT VII

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 62

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 6, artikel 30, stk. 2, femte afsnit, artikel 32, stk. 8, første afsnit, artikel 32, stk. 9, artikel 34, stk. 7, artikel 34, stk. 8, og artikel 55, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

4.  En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat deri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, angiver begrundelsen for sin indsigelse.

Artikel 63

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der er nævnt i artikel 32, stk. 8, andet afsnit, i nærværende forordning, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 64

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

MODELLER FOR OPERATIONELLE PROGRAMMER

1.    Model for OP I



Kapitel

Afsnit

Underafsnit

Beskrivelse/Bemærkninger

Størrelse

(anslag)

1.

IDENTIFIKATION

Formålet med dette afsnit er udelukkende at identificere det pågældende program. Af afsnittet skal følgende tydeligt fremgå:

Medlemsstat

Titlen på det operationelle program

CCI

200

2.

PROGRAMFORMULERING

 

 

2.1

Situationen

Udpegning af og begrundelse for, hvilke former for materielle afsavn der skal afhjælpes.

4 000

Angivelse af type materielt afsavn, der skal afhjælpes af det operationelle program.

200

2.2.

Behandlet materielt afsavn

Ét afsnit (og tilhørende underafsnit) for hver type materielt afsavn, der skal afhjælpes.

 

2.2.1

Beskrivelse

Beskrivelse af de vigtigste karakteristika for den ydede fordeling af fødevarer eller den elementære materielle bistand og de tilhørende ledsageforanstaltninger.

4 000

2.2.2.

Nationale ordninger

Beskrivelse af de nationale ordninger, som skal støttes.

2 000

2.3.

Andet

Øvrige oplysninger, som anses for nødvendige.

4 000

3.

GENNEMFØRELSE

 

 

3.1.

Udpegning af de socialt dårligst stillede personer

Beskrivelse af, hvilke mekanismer der anvendes til at fastlægge kriterierne for udpegning af de socialt dårligst stillede personer, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn.

2 000

3.2.

Udvælgelse af operationer

Kriterier for udvælgelsen af operationer og en beskrivelse af udvælgelsesmekanismerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn.

2 000

3.3.

Udvælgelse af partnerorganisation er

Kriterier for udvælgelse af partnerorganisationerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn.

2 000

3.4.

Komplementaritet med ESF

Beskrivelse af mekanismerne til sikring af komplementaritet med Den Europæiske Socialfond.

4 000

3.5.

Institutionel opbygning

Udpegning af forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis det er relevant, revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen.

2 000

3.6.

Overvågning og evaluering

Beskrivelse af hvordan programgennemførelsen overvåges.

4 000

3.7

Teknisk bistand

Beskrivelse af den planlagte anvendelse af teknisk bistand i medfør af artikel 27, stk. 4, herunder aktioner til styrkelse af støttemodtagernes administrative kapacitet i forbindelse med en forsvarlig økonomisk forvaltning af operationerne.

4 000

4.

INDDRAGELSE AF INTERESSENTER

En beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes for at inddrage alle relevante interessenter og, hvor det er relevant, de kompetente regionale, lokale og andre offentlige myndigheder i udarbejdelsen af det operationelle program.

2 000

5.

FINANSIERINGSPLAN

Dette afsnit skal indeholde:

5.1.  en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 20, af den bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra fonden og fra medfinansiering

5.2.  en tabel med angivelse for hele programmeringsperioden af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver type behandlet materielt afsavn og hver type tilhørende ledsageforanstaltning.

Tekst: 1 000

Data i csv- eller xls-format

Format af finansielle data (afsnit 5):

5.1. 

Finansieringsplan for det operationelle program med angivelse af fondens årlige forpligtelsesbevillinger og den modsvarende nationale medfinansiering af det operationelle program (i EUR)



 

I alt

2014

2015

….

2020

Fond (a)

 

 

 

 

 

National medfinansiering (b)

 

 

 

 

 

Offentlige udgifter

(c) = (a) + (b)

 

 

 

 

 

Medfinansieringsrate

(d) = (a) / (c)

 

 

5.2. 

Finansieringsplan med angivelse af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver type behandlet materielt afsavn og hver type tilhørende ledsageforanstaltning (i EUR)



Type af materiel bistand

Offentlige udgifter

I alt

 

Teknisk bistand

 

Type af materiel bistand 1

 

heraf ledsageforanstaltninger

 

Type af materiel bistand 2

 

heraf ledsageforanstaltninger

 

(…)

 

Type af materiel bistand n

 

heraf ledsageforanstaltninger

 

2.    Model for OP II



Kapitel

Afsnit

Underafsnit

Beskrivelse/Bemærkninger

Størrelse

(anslag)

1.

IDENTIFIKATION

Formålet med dette afsnit er udelukkende at identificere det pågældende program. Af afsnittet skal følgende tydeligt fremgå:

Medlemsstat

Titlen på det operationelle program

CCI

200

2.

PROGRAM- FORMULERING

 

 

2.1.

Strategi

Beskrivelse af strategien for programmets bidrag til fremme af den sociale samhørighed og fattigdomsbekæmpelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, herunder en begrundelse for valget af prioriteringsområderne for støtten.

20 000

2.2.

Sammenhæng mellem tiltag

Identifikation af de nationale behov

3 500

Specifikke mål i det operationelle program

7 000

Forventede resultater og de hertil svarende resultater og resultatindikatorer med en basislinjeværdi og en målværdi (for hvert specifikt mål)

3 500

Identifikation af de socialt dårligst stillede personer, som skal støttes

3 500

Finansielle indikatorer.

2 000

2.3.

Andet

Øvrige oplysninger, som anses for nødvendige.

3 500

3

GENNEMFØRELSE

 

 

3.1.

Aktioner

Beskrivelse af de forskellige aktionstyper og eksempler på aktioner, som skal støttes, samt disses bidrag til at nå de specifikke mål.

7 000

3.2.

Udvælgelse af operationer

Vejledende principper for udvælgelsen af operationer, om nødvendigt opdelt efter aktionstype.

3 500

3.3.

Støttemod- tagere

Identificering af forskellige typer støttemodtagere (hvor det er relevant), om nødvendigt opdelt efter aktionstype.

3 500

3.4.

Komplemen-taritet med ESF

Beskrivelse af mekanismerne til sikring af komplementaritet med Den Europæiske Socialfond samt forebyggelse af overlapninger og dobbeltfinansiering.

4 000

3.5.

Institutionel opbygning

Udpegning af forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis det er relevant, revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen.

2 000

3.6.

Overvågning og evaluering

Beskrivelse af hvordan programgennemførelsen overvåges. Det er bl.a. nødvendigt at forklare, hvordan indikatorer vil blive anvendt til at følge programgennemførelsen. Indikatorerne skal omfatte finansielle indikatorer vedrørende udgifterne og programspecifikke indikatorer for output vedrørende de operationer, der støttes, og programspecifikke indikatorer vedrørende hvert specifikt mål.

4 000

3.7.

Teknisk bistand

Beskrivelse af den planlagte anvendelse af teknisk bistand i medfør af artikel 27, stk. 4, herunder aktioner til styrkelse af støttemodtagernes administrative kapacitet i forbindelse med en forsvarlig økonomisk forvaltning af operationerne.

4 000

4.

INDDRAGELSE AF INTERES-SENTER

En beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes for at inddrage alle relevante interessenter og, hvor det er relevant, de kompetente regionale, lokale og andre offentlige myndigheder i udarbejdelsen af det operationelle program.

2 000

5.

FINANSIERINGSPLAN

Dette afsnit skal indeholde:

5.1.  en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 20, af den bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra fonden og fra medfinansiering

5.2.  en tabel med angivelse for hele programmeringsperioden af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver støttet aktionstype.

Tekst: 1 000

Data i csv- eller xls-format

FORMAT AF FINANSIELLE DATA (AFSNIT 5):

5.1. 

Finansieringsplan for det operationelle program med angivelse af fondens årlige forpligtelsesbevillinger og den modsvarende nationale medfinansiering af det operationelle program (i EUR)



 

I alt

2014

2015

….

2020

Fond (a)

 

 

 

 

 

National medfinansiering (b)

 

 

 

 

 

Støtteberettigede offentlige udgifter

(c) = (a) + (b)

 

 

 

 

 

Medfinansieringsrate (*1)

(d) = (a) / (c)

 

 

(*1)   Denne rate kan i tabellen afrundes til det nærmeste hele tal. Den præcise rate for godtgørelse af udgifter er værdien (d).

5.2. 

Finansieringsplan med angivelse af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver aktionstype (i EUR)



Indsatsområde

Offentlige udgifter

I alt

 

Teknisk bistand

 

Aktionstype 1

 

Aktionstype 2

 

 

Aktionstype n

 




BILAG II



Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2014-2020 (i 2011-priser)

2014

EUR

485 097 840

2015

EUR

485 097 840

2016

EUR

485 097 840

2017

EUR

485 097 840

2018

EUR

485 097 840

2019

EUR

485 097 840

2020

EUR

485 097 840

Total

EUR

3 395 684 880




BILAG III



Tildeling af fondens midler i perioden 2014-2020 efter medlemsstat (i 2011-priser)

Medlemsstater

EUR

Belgien

65 500 000

Bulgarien

93 000 000

Tjekkiet

20 700 000

Danmark

3 500 000

Tyskland

70 000 000

Estland

7 100 000

Irland

20 200 000

Grækenland

249 300 000

Spanien

499 900 000

Frankrig

443 000 000

Kroatien

32 500 000

Italien

595 000 000

Cypern

3 500 000

Letland

36 400 000

Litauen

68 500 000

Luxembourg

3 500 000

Ungarn

83 300 000

Μalta

3 500 000

Nederlandene

3 500 000

Østrig

16 000 000

Polen

420 000 000

Portugal

157 000 000

Rumænien

391 300 000

Slovenien

18 200 000

Slovakiet

48 900 000

Finland

20 000 000

Sverige

7 000 000

Det Forenede Kongerige

3 500 000

I alt

3 383 800 000




BILAG IV

Udpegelseskriterier for forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden

1.   Interne kontrolforhold

i) forefindelse af en organisatorisk struktur, som omfatter forvaltnings- og attesteringsmyndighedernes funktioner, og fordelingen af funktioner inden for hver af disse, som sikrer overholdelse af princippet om adskillelse af funktioner, hvor dette er hensigtsmæssigt

ii) ramme for i tilfælde af uddelegering af opgaver til bemyndigede organer at sikre fastlæggelse af deres respektive ansvarsområder og forpligtelser, kontrol af deres kapacitet til at udføre de uddelegerede opgaver, samt at der forefindes rapporteringsprocedurer

iii) rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

iv) plan for fordeling af de fornødne menneskelige ressourcer med de rette tekniske færdigheder på forskellige niveauer og til forskellige funktioner i organisationen.

2.   Risikostyring

Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet udstikkes en ramme med henblik på at sikre, at der om nødvendigt kan gennemføres en passende risikostyring, navnlig i tilfælde af større ændringer i aktiviteterne.

3.   Styrings- og kontrolaktiviteter

A.   Forvaltningsmyndigheden

i) procedurer vedrørende anmodninger om tilskud, bedømmelse af anmodninger, udvælgelse med henblik på finansiering, herunder instrukser og vejledning, som sikrer operationernes bidrag til at nå de specifikke mål for og resultater af de operative programmer i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 32, stk. 3, litra b)

ii) procedurer til forvaltningskontrol, herunder administrativ verificering af alle støttemodtageres anmodninger om godtgørelse og verificering på stedet af operationer

iii) procedurer til behandling af støttemodtageres anmodninger om godtgørelse og godkendelse af betalinger

iv) procedurer med henblik på et systems indsamling, registrering og lagring i elektronisk form af data om hver enkelt operation, herunder eventuelt data om individuelle deltagere og opdeling af data vedrørende indikatorer efter køn som krævet og sikring af, at systemernes sikkerhed er i overensstemmelse med internationalt accepterede standarder

v) procedurer indført af forvaltningsmyndigheden til sikring af, at støttemodtagere enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til en operation

vi) procedurer til indførelse af effektive og passende forholdsregler mod svig

vii) procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor og arkiveringssystem

viii) procedurer til udarbejdelse af forvaltningserklæringen, rapportering om udførte kontroller og identificerede svagheder samt den årlige sammenfatning af de endelige revisioner og kontroller

ix) procedurer til sikring af, at støttemodtageren forelægges et dokument med angivelse af betingelserne for støtte til hver operation.

B.   Attesteringsmyndigheden

i) procedurer til attestering af mellemliggende betalingsanmodninger til Kommissionen

ii) procedurer til udarbejdelse af regnskaber og attestering af, at de er korrekte, fuldstændige og nøjagtige, og at udgifterne opfylder gældende ret under hensyntagen til resultaterne fra alle revisioner

iii) procedurer til sikring af et passende revisionsspor ved at opbevare regnskabsregistreringer, herunder registrering i elektronisk form af beløb, som skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb og beløb, der trækkes tilbage, for hver operation

iv) hvis det er relevant, procedurer til sikring af, at attesteringsmyndigheden modtager de fornødne oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om de udførte kontroller og resultaterne af de revisioner, der er blevet udført af eller under revisionsmyndighedens ansvar.

4.   Overvågning

A.   Forvaltningsmyndigheden

i) i relevant omfang procedurer til støtte for arbejdet i overvågningsudvalget

ii) procedurer til udarbejdelse og forelæggelse af årlige og endelige gennemførelsesrapporter for Kommissionen.

B.   Attesteringsmyndigheden

procedurer vedrørende opfyldelse af dens ansvar for overvågningen af resultaterne af forvaltningskontrollen og resultaterne af de revisioner, som er blevet udført af eller under revisionsmyndighedens ansvar, inden indgivelsen af betalingsanmodningerne til Kommissionen.



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).

( 2 ) Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1).

( 3 ) Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT C 53 af 23.2.2002, s. 1).

Top