Referencedokumenter

Aktivitet

Industrielle kølesystemer (Industrial Cooling Systems — ICS)

Industrielle kølesystemer, f.eks. køletårne, pladevarmevekslere

Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (Economics and Cross-Media Effects — ECM)

Økonomiske aspekter og påvirkninger, der går på tværs af miljøelementerne

Emissioner fra oplagring (Emissions from Storage — EFS)

Emissioner fra tanke, rør og oplagrede kemikalier

Energieffektivitet (Energy Efficiency — ENE)

Generel energieffektivitet

Store fyringsanlæg (Large Combustion Plants — LCP)

Produktion af damp og elektricitet i papirmasse- og papirfabrikker ved hjælp af forbrændingsanlæg

Generelle overvågningsprincipper (General Principles of Monitoring — MON)

Emissionsovervågning

Affaldsforbrænding (Waste Incineration — WI)

Forbrænding og medforbrænding af affald på anlægsområdet

Affaldsbehandling (Waste Treatments Industries — WT)

Forarbejdning af affald til brændstof

Dagligt gennemsnit

Gennemsnit i en prøvetagningsperiode på 24 timer i en sammensat prøve, der er repræsentativ i forhold til gennemstrømningen (1), eller, såfremt der påvises tilstrækkelig gennemstrømningsstabilitet, i en tidsproportional prøve (1)

Årsgennemsnit

Gennemsnit af alle daglige gennemsnit udtaget inden for et år, vægtet i forhold til den daglige produktion og udtrykt som masse af stof, der udsendes pr. masseenhed for fremstillede eller forarbejdede produkter/materialer

(1)   I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at anvende en anden prøvetagningsprocedure (f.eks. korttidsprøvetagning)

Dagligt gennemsnit

Gennemsnit i en periode på 24 timer baseret på gyldige timegennemsnit målt kontinuerligt

Gennemsnit i prøvetagningsperioden

Gennemsnitlig værdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver

Årsgennemsnit

Ved kontinuerlig måling: gennemsnit af alle gyldige timegennemsnit. Ved periodiske målinger: gennemsnit af alle »gennemsnit i prøvetagningsperioden« målt over et år.

Udtryk

Definition

Nyt delanlæg

Et delanlæg, der først er givet tilladelse til på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et delanlæg på dets eksisterende fundament på anlægget efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner.

Eksisterende delanlæg

Et delanlæg, som ikke er et nyt delanlæg.

Større modernisering

En større ændring med hensyn til design eller teknologi af et delanlæg/rensningssystem med større justeringer eller udskiftninger af procesenhederne og det tilhørende udstyr.

Nyt støvreduktionssystem

Et støvreduktionssystem, der først er sat i drift på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner.

Eksisterende støvreduktionssystem

Et støvreduktionssystem, der ikke er et nyt støvreduktionssystem.

Ukondenserbare lugtende gasser (NCG)

Ukondenserbare lugtende gasser, dvs. ildelugtende gasser fra fremstillingen af kraftpapirmasse.

Koncentrerede ukondenserbare lugtende gasser (CNCG)

Koncentrerede ukondenserbare lugtende gasser (eller »stærkt lugtende gasser«): TRS-holdige gasser fra kogning, fordampning og fjernelse af kondensater.

Stærkt lugtende gasser

Koncentrerede ukondenserbare lugtende gasser (CNCG).

Svagt lugtende gasser

Fortyndede ukondenserbare lugtende gasser: TRS-holdige gasser, der ikke er stærkt lugtende gasser (f.eks. gasser fra tanke, vaskefiltre, flissiloer, kalkslamfiltre, tørremaskiner).

Svage restgasser

Svage gasser, der udledes på andre måder end gennem en genvindingskeddel, en kalkovn eller en TRS-brænder.

Kontinuerlig måling

Målinger ved hjælp af et automatisk målesystem (AMS), som er permanent monteret på anlægsområdet.

Periodisk måling

Fastsættelse af en målestørrelse (den givne størrelse, som skal måles) med angivne tidsintervaller ved hjælp af manuelle eller automatiske metoder.

Diffuse emissioner

Emissioner fra en direkte (ikke-kanaliseret) kontakt mellem flygtige stoffer eller støv og omgivelserne under normale driftsvilkår.

Integreret produktion

Papirmasse og papir/pap fremstilles samme anlægsområde. Papirmassen tørres normalt ikke før fremstillingen af papir/pap.

Ikke-integreret produktion

Enten a) fremstilling af papirmasse, som sælges på markedet, i fabrikker, der ikke anvender papirmaskiner, eller b) fremstilling af papir/pap udelukkende af papirmasse fremstillet i andre anlæg (papirmasse, som sælges på markedet).

Nettoproduktion

i)  For papirfabrikker: den salgbare produktion uden emballage efter det sidste rulleværk, dvs. inden omdannelse.

ii)  For offlinebelægningsmaskiner: produktion efter belægning.

iii)  For tissuefabrikker: salgbar produktion efter tissuemaskinen inden eventuel omrulning og uden eventuel rulle.

iv)  For papirmassefabrikker: produktion efter emballering (ADt).

v)  For integrerede fabrikker: Ved nettoproduktion af papirmasse forstås produktion efter emballering (ADt) plus den papirmasse, der overføres til papirfabrikken (papirmasse beregnet ved 90 % tørhed, dvs. lufttør). Nettoproduktion af papir: som i).

Specialpapirfabrik

En fabrik, der fremstiller flere papir- og papkvaliteter til særlige formål (industrielle og/eller ikke-industrielle), som har særlige egenskaber, relativt begrænsede endelige anvendelsesformål på markedet eller nicheanvendelsesformål, og som ofte er specifikt designet til en bestemt kundegruppe eller slutbrugergruppe. Eksempler på specialpapir er cigaretpapir, filterpapir, metalpapir, termokopieringspapir, selvkopierende papir, selvklæbende etiketter, castcoated papir og gipspladekarton og specialpapir til voksbehandling, isolering, tagbelægning, asfaltering og andre specifikke anvendelsesformål eller behandlinger. Alle disse typer henhører ikke under standardpapirkategorierne.

Hårdt træ

Gruppe af træsorter, herunder asp, bøg, birk og eukalyptus. Udtrykket hårdt træ bruges som modsætning til blødt træ.

Blødt træ

Træ fra nåletræer, herunder f.eks. fyrretræ og gran. Udtrykket blødt træ bruges som modsætning til hårdt træ.

Kaustificering

Proces i kalkcyklussen, hvor hydroxid (hvidlud) regenereres ved reaktionen Ca(OH)2 + CO3 2– → CaCO3 (s) + 2 OH–.

Udtryk

Definition

ADt

Air Dry ton (papirmasse) udtrykt som 90 % tørhed.

AOX

Adsorberbare organiske halogenforbindelser målt i henhold til EN ISO: 9562-standardmetoden for spildevand.

BOD

Biokemisk iltforbrug. Den mængde opløst ilt, der er nødvendig for, at mikroorganismer kan nedbryde organiske stoffer i spildevand.

CMP

Kemisk mekanisk papirmasse.

CTMP

Kemisk termomekanisk papirmasse.

COD

Kemisk iltforbrug; mængden af kemisk oxiderbare organiske stoffer i spildevand (normalt i henhold til analyse ved oxidering af dichromat).

DS

Tørstoffer, udtrykt som vægtprocent.

DTPA

Diethylentriaminpentaeddikesyre (kompleksdanner/chelatdanner anvendt til peroxidblegning).

ECF

Uden brug af frit chlor.

EDTA

Ethylendiamintetraeddikesyre (kompleksdanner/chelatdanner).

H2S

Hydrogensulfid.

LWC

»Light weight coated paper«-papir.

NOx

Summen af nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2.

NSSC

Neutral halvkemisk sulfitproces.

RCF

Genvundne fibre.

SO2

Svovldioxid.

TCF

Uden brug af chlor.

Totalt kvælstof (Tot-N)

Totalt kvælstof (Tot-N) udtrykt som N omfatter organisk nitrogen, fri ammoniak og ammonium (NH4 +–N), nitritter (NO2 ––N) og nitrater (NO3 ––N).

Totalt fosfor (Tot-P)

Totalt fosfor (Tot-P) udtrykt som P omfatter opløst fosfor plus eventuelt ikke-opløseligt fosfor overført til spildevandet i form af bundfald eller i mikrober.

TMP

Termomekanisk papirmasse.

TOC

Totalt organisk kulstof.

TRS

Totalt reduceret svovl. Summen af følgende reducerede ildelugtende svovlforbindelser, der genereres i forbindelse med fremstillingen af papirmassen: hydrogensulfid, methylmercaptan, dimethylsulfid og dimethyldisulfid, udtrykt som svovl.

TSS

Totalt suspenderet stof (i spildevand). Suspenderet stof består af små fiberfragmenter, fyldstoffer, småpartikler, ikke-bundfældet biomasse (agglomeration af mikroorganismer) og andre små partikler.

VOC

Flygtige organiske forbindelser som defineret i artikel 3, nr. 45), i direktiv 2010/75/EU.

Teknik

a

Nøje udvælgelse og kontrol af kemikalier og tilsætningsstoffer

b

Analyse af input-output ved hjælp af en fortegnelse over kemikalier, herunder mængder og toksikologiske egenskaber

c

Minimering af kemikalieforbruget til det minimumsniveau, der stilles krav om i kvalitetsspecifikationerne for det færdige produkt

d

Undgåelse af anvendelsen af skadelige stoffer (f.eks. nonylphenolethoxylat-holdige dispergeringsmidler, rengøringsmidler eller overfladeaktive midler) og erstatning med mindre skadelige alternativer

e

Minimering af tilførslen af stoffer til jorden ved lækage, aflejring og uhensigtsmæssig oplagring af råmaterialer, produkter eller restprodukter

f

Oprettelse af et program for forvaltning af spild og øget indeslutning af relevante kilder med henblik på forebyggelse af forurening af jord og grundvand

g

Passende udformning af rør- og lagersystemer med henblik på at holde overfladerne rene og mindske behovet for skylning og rengøring

Teknik

Anvendelsesområde

a

Fastsættelse af den mængde chelatdannere, der frigives til omgivelserne, ved hjælp af periodiske målinger

Kan ikke anvendes på fabrikker, der ikke anvender chelatdannere

b

Procesoptimering med henblik på at reducere forbruget og udledningen af chelatdannere, der ikke er let bionedbrydelige

Kan ikke anvendes i delanlæg, der fjerner mindst 70 % af EDTA/DTPA i deres spildevandsrensningsanlæg eller -proces

c

Fortrinsvis brug af bionedbrydelige eller eliminerbare chelatdannere og gradvis udfasning af ikke-nedbrydelige produkter

Anvendelsen afhænger af adgangen til passende erstatninger (bionedbrydelige stoffer, der f.eks. opfylder kravene til papirmassens lyshed)

Teknik

Anvendelsesområde

a

Tør afbarkning (beskrivelse i punkt 1.7.2.1)

Begrænset anvendelse, når der er behov for høj renhed og lyshed i forbindelse med TCF-blegning

b

Håndtering af træstammer på en sådan måde, at det undgås, at bark og træ kontamineres med sand og sten

Kan anvendes generelt

c

Belægning af trælageret og særlig de overflader, der anvendes til opbevaring af flis

Anvendelsen kan være begrænset som følge af størrelsen af trælageret og opbevaringsområdet

d

Kontrol med gennemstrømningen af rindende vand og minimering af overfladeafstrømningsvand fra trælageret

Kan anvendes generelt

e

Indsamling af forurenet afstrømningsvand fra trælageret og udskillelse af spildevand med suspenderet stof inden biologisk behandling

Anvendelsen kan være begrænset som følge af afstrømningsvandets forureningsgrad (lav koncentration) og/eller spildevandsrensningsanlæggets størrelse (store mængder)

Teknik

Anvendelsesområde

a

Overvågning og optimering af vandforbruget

Kan anvendes generelt

b

Vurdering af mulighederne for vandrecirkulation

c

Afvejning af graden af lukning af vandkredsløb og potentielle ulemper; tilføjelse af yderligere udstyr, hvis det er nødvendigt

d

Adskillelse af mindre forurenet pakningsvand fra pumper til dannelse af vakuum og genanvendelse

e

Adskillelse af rent kølevand fra forurenet procesvand og genanvendelse

f

Genanvendelse af procesvand som erstatning for ferskvand (vandrecirkulation og lukning af vandkredsløb)

Kan anvendes i nye delanlæg og ved større moderniseringer.

Anvendelsen kan være begrænset som følge af krav til vandkvalitet og/eller produktkvalitet eller som følge af tekniske begrænsninger (f.eks. udfældning/aflejring i vandsystemet) eller øgede lugtgener

g

Behandling på produktionslinjen af (en del af) procesvandet med henblik på at forbedre vandkvaliteten for at muliggøre recirkulation eller genanvendelse

Kan anvendes generelt

Sektor

BAT-relateret spildevandsudledning

Bleget kraft

25-50 m3/ADt

Ubleget kraft

15-40 m3/ADt

Bleget sulfitpapirmasse

25-50 m3/ADt

Magnefitmasse

45-70 m3/ADt

Opløselig papirmasse

40-60 m3/ADt

NSSC-masse

11-20 m3/ADt

Mekanisk papirmasse

9-16 m3/t

CTMP og CMP

9-16 m3/ADt

RCF-papirfabrikker uden afsværtning

1,5-10 m3/t (den øverste ende af intervallet anvendes primært ved fremstilling af falseæskekarton)

RCF-papirfabrikker med afsværtning

8-15 m3/t

RCF-baserede tissuepapirfabrikker med afsværtning

10-25 m3/t

Ikke-integrerede papirfabrikker

3,5-20 m3/t

Teknik

Anvendelsesområde

a

Anvendelse af et energiledelsessystem, der omfatter alle nedenstående elementer:

i)  Vurdering af fabrikkens samlede energiforbrug og -produktion

ii)  Lokalisering, måling og optimering af mulighederne for energigenvinding

iii)  Overvågning og sikring af optimalt energiforbrug

Kan anvendes generelt

b

Energigenvinding ved forbrænding af de affalds- og restprodukter fra fremstillingen af papirmasse og papir, der har højt organisk indhold og varmeværdi, idet der tages højde for BAT 12

Kan kun anvendes, hvis der ikke er mulighed for genbrug eller genanvendelse af affalds- og restprodukter fra fremstillingen af papirmasse og papir med højt organisk indhold og høj varmeværdi

c

I videst mulig udstrækning dækning af efterspørgslen efter damp og elektricitet med kombineret kraftvarmeproduktion

Kan anvendes i alle nye delanlæg og ved større moderniseringer af kraftværket. Anvendelsen i eksisterende delanlæg kan være begrænset som følge af fabrikkens indretning og plads

d

Brug af overskydende varme til tørring af biomasse og slam, opvarmning af kedelfødevand og procesvand, opvarmning af bygninger osv.

Anvendelsen af denne teknik kan være begrænset i tilfælde, hvor varmekilderne og lokaliteterne er langt fra hinanden

e

Brug af termokompressorer

Kan anvendes i både nye og eksisterende delanlæg for alle papirkvaliteter og for belægningsmaskiner, hvis der er adgang til mellemtryksdamp

f

Isolation af damp- og kondensatrørfittings

Kan anvendes generelt

g

Brug af energieffektive vakuumsystemer til afvanding

h

Brug af højeffektive elektriske motorer, pumper og røreværk

i

Brug af frekvensinvertere til ventilatorer, kompressorer og pumper

j

Sikring af damptrykniveauers overensstemmelse med de reelle trykbehov

Teknik

I.  Gælder for lugte i forbindelse med lukkede vandkredsløb

a

Design af papirfabriksprocesser og tanke, rør og kar til lagerformål og opbevaring af vand på en sådan måde, at lange retentionstider, døde zoner eller områder med dårlig blanding i vandkredsløb og relaterede enheder forhindres med henblik på at undgå ukontrollerede aflejringer og forrådnelse og nedbrydning af organisk og biologisk materiale.

b

Brug af biocider, dispergeringsmidler eller oxidationsmidler (f.eks. katalytisk desinfektion med hydrogenperoxid) til at kontrollere lugt og bakterievækst i forrådnelse.

c

Installation af interne behandlingsprocesser (»nyrer«) med henblik på at reducere koncentrationerne af organiske materialer og deraf følgende potentielle lugtproblemer i bagvandssystemet.

II.  Gælder for lugte i forbindelse med spildevandsbehandling og behandling af slam med henblik på at undgå forhold, hvor spildevand eller slam bliver anaerobt

a

Implementering af lukkede kloaksystemer med kontrollerede ventilationskanaler, i nogle tilfælde med anvendelse af kemikalier for at reducere dannelse af og oxidere hydrogensulfid i kloaksystemer.

b

Forhindring af overluftning i udligningsbassiner, men opretholdelse af tilstrækkelig blanding.

c

Sikring af luftningskapacitet og blandingsegenskaber i luftningstanke; regelmæssig gennemgang af luftningssystemet.

d

Sikring af, at indsamlingen af slam i det sekundære klaringsbassin og returslampumpen fungerer korrekt.

e

Begrænsning af retentionstiden for slam i slambeholdere ved kontinuerligt at sende slammet til afvandingsenhederne.

f

Forhindring af opbevaring af spildevandet i spildevandsbassinet længere end nødvendigt; spildevandsbassinet holdes tomt.

g

Hvis der anvendes slamtørring, behandling af ventilationsgasser fra varmeslamtørring ved vask og/eller biofiltrering (f.eks. kompostfiltre).

h

Undgåelse af luftkøletårne til ubehandlet spildevand ved at anvende pladevarmevekslere.

I.  Overvågning af de nøgleprocesparametre, der er relevante for emissioner til luft

Parameter

Overvågningsfrekvens

Tryk, temperatur og ilt-, CO- og vanddampindhold i røggas i forbindelse med forbrændingsprocesser

Kontinuerligt

II.  Overvågning af de nøgleprocesparametre, der er relevante for emissioner til vand

Parameter

Overvågningsfrekvens

Vandstrøm, -temperatur og -pH

Kontinuerligt

P- og N-indhold i biomasse, slamvolumenindeks, overskydende ammoniak og orthofosfat i spildevandet og mikroskopikontrol af biomassen

Med mellemrum

Volumenstrøm og CH4-indhold i biogas produceret i forbindelse med anaerob spildevandsbehandling

Kontinuerligt

H2S- og CO2-indhold i biogas produceret i forbindelse med anaerob spildevandsbehandling

Med mellemrum

Parameter

Overvågningsfrekvens

Emissionskilde

Overvågning forbundet med

a

NOx og SO2

Kontinuerligt

Genvindingskedel

BAT 21

BAT 22

BAT 36

BAT 37

Med mellemrum eller kontinuerligt

Kalkovn

BAT 24

BAT 26

Med mellemrum eller kontinuerligt

TRS-brænder

BAT 28

BAT 29

b

Støv

Med mellemrum eller kontinuerligt

Genvindingskedel (kraft) og kalkovn

BAT 23

BAT 27

Med mellemrum

Genvindingskedel (sulfit)

BAT 37

c

TRS (herunder H2S)

Kontinuerligt

Genvindingskedel

BAT 21

Med mellemrum eller kontinuerligt

Kalkovn og TRS-brænder

BAT 24

BAT 25

BAT 28

Med mellemrum

Diffuse emissioner fra forskellige kilder (f.eks. fiberlinje, tanke, flissiloer osv.) og svage restgasser

BAT 11

BAT 20

d

NH3

Med mellemrum

Genvindingskedel udstyret med SNCR

BAT 36

Parameter

Overvågningsfrekvens

Overvågning forbundet med

a

Kemisk iltforbrug (COD) eller

Totalt organisk kulstof (TOC) (1)

Dagligt (2) (3)

BAT 19

BAT 33

BAT 40

BAT 45

BAT 50

b

BOD5 eller BOD7

Ugentligt (én gang om ugen)

c

Totalt suspenderet stof (TSS)

Dagligt (2) (3)

d

Totalt kvælstof

Ugentligt (én gang om ugen) (2)

e

Totalt fosfor

Ugentligt (én gang om ugen) (2)

f

EDTA, DTPA (4)

Månedligt (én gang om måneden)

g

AOX (i overensstemmelse med EN ISO 9562:2004) (5)

Månedligt (én gang om måneden)

BAT 19: bleget kraft

Hver anden måned

BAT 33: bortset fra TCF- og NSSC-fabrikker

BAT 40: bortset fra CTMP- og CMP-fabrikker

BAT 45

BAT 50

h

Relevante metaller (f.eks. Zn, Cu, Cd, Pb, Ni)

Én gang om året

(1)   Der er en tendens til at udskifte COD med TOC af økonomiske og miljømæssige årsager. Hvis TOC allerede er målt som en nøgleprocesparameter, er det ikke nødvendigt at måle COD; der bør dog opstilles en forbindelse mellem de to parametre for den specifikke emissionskilde og spildevandsrensningsfase.

(2)   Der kan også anvendes hurtige testmetoder. Resultaterne af hurtige test bør kontrolleres løbende (f.eks. én gang om måneden) i forhold til EN-standarder eller, hvis EN-standarder ikke foreligger, i forhold til ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, der sikrer tilvejebringelse af data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

(3)   For fabrikker, der er i drift mindre end syv dage om ugen, kan overvågningsfrekvensen for COD og TSS reduceres til kun at omfatte de dage, hvor fabrikken er i drift, eller prøvetagningsperioden kan forlænges til 48 eller 72 timer.

(4)   Gælder, når der anvendes EDTA eller DTPA (chelatdannere) i processen.

(5)   Finder ikke anvendelse på delanlæg, der dokumenterer, at der ikke genereres AOX eller tilføjes AOX via kemiske tilsætningsstoffer og råvarer.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Separat indsamling af forskellige affaldsdele (herunder adskillelse og klassificering af farligt affald)

Se punkt 1.7.3

Kan anvendes generelt

b

Samling af passende dele af restprodukter med henblik på at opnå blandinger, der er mere anvendelige

Kan anvendes generelt

c

Forbehandling af restprodukter fra processen inden genanvendelse eller genbrug

Kan anvendes generelt

d

Genvinding af materialer og genbrug af restprodukter fra processen på anlægsområdet

Kan anvendes generelt

e

Energigenvinding på eller uden for anlægsområdet af affald med højt organisk indhold

For så vidt angår anvendelse uden for anlægsområdet, afhænger anvendelsen af en tredjepart

f

Ekstern anvendelse af materialer

Afhængig af tilstedeværelsen af en tredjepart

g

Forbehandling af affald inden bortskaffelse

Kan anvendes generelt

Teknik

Beskrivelse

a

Primær (fysisk-kemisk) behandling

Se punkt 1.7.2.2

b

Sekundær (biologisk) behandling (1)

(1)   Kan ikke anvendes i delanlæg, hvor spildevandets biologiske indhold efter den primære behandling er meget lavt, f.eks. visse papirfabrikker, der fremstiller specialpapir.

Teknik

a

Passende udformning og drift af det biologiske rensningsanlæg

b

Løbende kontrol af den aktive biomasse

c

Justering af forsyningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til den aktive biomasses reelle behov

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Støjreduktionsprogram

Et støjreduktionsprogram omfatter identifikation af kilder og berørte områder, beregninger og målinger af støjniveauer med henblik på at rangordne kilderne i henhold til støjniveau og identifikation af den mest omkostningseffektive kombination af teknikker samt gennemførelse og overvågning heraf.

Kan anvendes generelt.

b

Strategisk planlægning af placering af udstyr, anlæg og bygninger

Støjniveauet kan reduceres ved at øge afstanden mellem kilden og modtageren og ved at bruge bygninger som støjskærme.

Kan generelt anvendes i nye delanlæg. Ved eksisterende delanlæg kan der være begrænset mulighed for at flytte udstyr og produktionsanlæg, fordi der mangler plads, eller fordi det ville være forbundet med for store omkostninger.

c

Drifts- og forvaltningsteknikker i bygninger, der indeholder støjende udstyr

Der kan være tale om:

— bedre inspektion og vedligeholdelse af udstyr med henblik på at forhindre sammenbrud

— lukning af døre og vinduer i overdækkede arealer

— betjening af udstyret foretaget af erfarent personale

— undgåelse af støjende aktiviteter om natten

— regler for støjkontrol i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde

Kan anvendes generelt.

d

Afskærmning af støjende udstyr og anlæg

Afskærmning af støjende udstyr, herunder håndtering af træ, hydrauliske enheder og kompressorer i separate strukturer, f.eks. bygninger eller lydisolerede kabinetter, hvor beklædningen mellem inder- og yderside består af stødabsorberende materiale.

e

Brug af støjsvagt udstyr og støjdæmpere på udstyr og kanaler

f

Vibrationsisolering

Vibrationsisolering af maskiner og afkoblet anbringelse af støjkilderne og potentielt resonante komponenter.

g

Lydisolering af bygninger

Det omfatter potentielt brug af:

— lydabsorberende materialer i vægge og lofter

— lydisolerende døre

— termoruder

h

Støjbegrænsning

Støjspredning kan reduceres ved at indsætte barrierer mellem støjkilder og modtagere. Passende barrierer omfatter beskyttelsesmure, volde og bygninger. Passende teknikker til støjbegrænsning omfatter montering af lyddæmpere og dæmpningsled på støjende udstyr, f.eks. dampspjæld og ventilationskanaler på tørremaskiner.

Kan generelt anvendes i nye delanlæg. Ved eksisterende delanlæg kan der være begrænset mulighed for at indsætte barrierer, fordi der mangler plads.

i

Brug af større træhåndteringsmaskiner for at reducere løfte- og transporttider og støj fra træstammer, der falder ned på træstammestabler eller fødebordet.

Kan anvendes generelt.

j

Bedre arbejdsmetoder, f.eks. frigivelse af stammerne fra en lavere højde til stabler eller fødebordet; omgående feedback på støjniveauet for de ansatte.

Teknik

a

Sikring af, at underjordiske tanke og rørsystemer undgås i udformningsfasen, eller at deres placering er velkendt og dokumenteret.

b

Udarbejdelse af anvisninger for tømning af procesudstyr, beholdere og rørsystemer.

c

Sikring af en ren lukning, når anlægget lukkes ned, f.eks. rengøring og sanering af anlægsområdet. Den naturlige jordfunktion bør om muligt opretholdes.

d

Brug af et overvågningsprogram, særlig for grundvand, for at opdage potentielle fremtidige virkninger på anlægsområdet eller i de omkringliggende områder.

e

Udvikling og vedligeholdelse af en ordning for nedlukning af anlægsområdet, som er baseret på risikoanalyser, og som omfatter en gennemsigtig tilrettelæggelse af nedlukningsarbejdet, idet der tages højde for relevante lokale specifikke forhold.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Modificeret kogning inden blegning

Se punkt 1.7.2.1

Kan anvendes generelt

b

Iltdelignificering inden blegning

c

Lukket filtrering og effektiv skylning af brunmasse

d

Delvist genbrug af procesvand i blegningsanlægget

Der kan være begrænset mulighed for genbrug af vand som følge af aflejring i forbindelse med blegning

e

Effektiv spildovervågning og -opbevaring med et passende genvindingssystem

Kan anvendes generelt

f

Opretholdelse af tilstrækkelig fordampning af sortlud og genvindingskedelkapacitet til at håndtere spidsbelastninger

Kan anvendes generelt

g

Fjernelse af de forurenede kondensater og genanvendelse af kondensaterne i processen

Parameter

Årsgennemsnit

kg/ADt (1)

Kemisk iltforbrug (COD)

7-20

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,3-1,5

Totalt kvælstof

0,05-0,25 (2)

Totalt fosfor

0,01-0,03 (2)

Eukalyptus: 0,02-0,11 kg/ADt (3)

Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX) (4) (5)

0-0,2

(1)   BAT-AEL-værdierne henviser til produktion af papirmasse til markedet og papirmasseproduktionsdelen af integrerede fabrikker (emissioner fra fremstilling af papir er ikke omfattet).

(2)   Et kompakt biologisk spildevandsrensningsanlæg kan føre til lidt højere emissionsniveauer.

(3)   Den øverste ende af intervallet henviser til fabrikker, der bruger eukalyptus fra regioner med højere fosforværdier (f.eks. eukalyptus fra Den Iberiske Halvø).

(4)   Kan anvendes i fabrikker, der bruger chlorholdige blegningskemikalier.

(5)   For fabrikker, der fremstiller papirmasse med høj styrke, stivhed og renhed (f.eks. til pap til emballering af væske og LWC), kan der forekomme AOX-emissionsniveauer på op til 0,25 kg/ADt.

Parameter

Årsgennemsnit

kg/ADt (1)

Kemisk iltforbrug (COD)

2,5-8

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,3-1,0

Totalt kvælstof

0,1-0,2 (2)

Totalt fosfor

0,01-0,02 (2)

(1)   BAT-AEL-værdierne henviser til produktion af papirmasse til markedet og papirmasseproduktionsdelen af integrerede fabrikker (emissioner fra fremstilling af papir er ikke omfattet).

(2)   Et kompakt biologisk spildevandsrensningsanlæg kan føre til lidt højere emissionsniveauer.

Teknik

Beskrivelse

a

Indsamlingssystemer til stærkt og svagt lugtende gasser, som omfatter følgende elementer:

— låg, udsugningshætter, kanaler og udsugningsanlæg med tilstrækkelig kapacitet

— system til kontinuerlig sporing af lækager

— sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning

b

Forbrænding af stærke og svage ukondenserbare gasser

Forbrænding kan foregå med:

— genvindingskedel

— kalkovn (1)

— TRS-brænder forsynet med vådskrubbere til fjernelse af SOx eller

— højtrykskedler (2)

Der installeres backupsystemer for at sikre konstant adgang til forbrænding af stærkt lugtende gasser. Kalkovne kan fungere som backup for genvindingskedler; yderligere backupudstyr er brændere og kedler

c

Registrering af manglende adgang til forbrændingssystemet og eventuelle deraf følgende emissioner (3)

(1)   SOx-emissionsniveauerne fra kalkovnen stiger betydeligt, når stærke ukondenserbare gasser tilføres til ovnen, og der ikke anvendes alkaliske skrubbere.

(2)   Kan anvendes til behandling af svagt lugtende gasser.

(3)   Kan anvendes til behandling af stærkt lugtende gasser.

Teknik

Beskrivelse

a

Øget tørstofindhold i sortlud

Sortluden kan koncentreres ved en fordampningsproces inden afbrænding

b

Optimeret fyring

Fyringsforholdene kan forbedres, f.eks. ved en god blanding af luft og brændstof, kontrol med ovnens belastning osv.

c

Vådskrubber

Se punkt 1.7.1.3

Parameter

Dagligt gennemsnit (1) (2)

mg/Nm3 ved 6 % O2

Årsgennemsnit (1)

mg/Nm3 ved 6 % O2

Årsgennemsnit (1)

kg S/ADt

SO2

DS < 75 %

10-70

5-50

—

DS 75-83 % (3)

10-50

5-25

—

Totalt reduceret svovl (TRS)

1-10 (4)

1-5

—

Gasholdigt S (TRS-S + SO2-S)

DS < 75 %

—

—

0,03-0,17

DS 75-83 % (3)

0,03-0,13

(1)   Øget tørstofindhold i sortluden fører til lavere SO2-emissioner og højere NOx-emissioner. Derfor kan en genvindingskedel med lave SO2-emissionsniveauer ligge i den øverste ende af intervallet for NOx og omvendt.

(2)   BAT-AEL-værdier dækker ikke perioder, hvor genvindingskedlen kører med et tørstofindhold, der er langt lavere end det normale tørstofindhold som følge af nedlukning eller vedligeholdelse af sortludkoncentrationsanlægget.

(3)   Hvis en genvindingskedel afbrænder sortlud med et tørstofindhold på over 83 %, bør emissionsniveauerne for SO2 og gasholdigt S vurderes fra gang til gang.

(4)   Intervallet gælder uden forbrænding af stærkt lugtende gasser.

DS = tørstofindhold i sortluden.

Teknik

a

Computerstyret forbrændingskontrol

b

God blanding af brændstof og luft

c

Trindelte lufttilførselssystemer, f.eks. ved anvendelse af forskellige luftudsugninger og luftindsugningsporte

Parameter

Årsgennemsnit (1)

mg/Nm3 ved 6 % O2

Årsgennemsnit (1)

kg NOx/ADt

NOx

Blødt træ

120-200 (2)

DS < 75 %: 0,8-1,4

DS 75-83 % (3): 1,0-1,6

Hårdt træ

120-200 (2)

DS < 75 %: 0,8-1,4

DS 75-83 % (3): 1,0-1,7

(1)   Øget tørstofindhold i sortluden fører til lavere SO2-emissioner og højere NOx-emissioner. Derfor kan en genvindingskedel med lave SO2-emissionsniveauer ligge i den øverste ende af intervallet for NOx og omvendt.

(2)   Det reelle NOx-emissionsniveau for en genvindingskedel afhænger af tørstofindholdet og kvælstofindholdet i sortluden og mængden og kombinationen af forbrændte stærke ukondenserbare gasser og andre kvælstofholdige strømme (f.eks. ventilationsgasser fra opløsningsbeholderen, metanol adskilt fra kondensatet, bioslam). Jo højere tørstofindhold, kvælstofindhold i sortluden og mængde forbrændte stærke ukondenserbare gasser og andre kvælstofholdige strømme, jo tættere vil emissionerne ligge på den øverste ende af intervallet af BAT-AEL-værdier.

(3)   Hvis en genvindingskedel afbrænder sortlud med et tørstofindhold på over 83 %, bør NOx-emissionsniveauerne vurderes fra gang til gang.

DS = tørstofindhold i sortluden.

Parameter

Støvreduktionssystem

Årsgennemsnit

mg/Nm3 ved 6 % O2

Årsgennemsnit

kg støv/ADt

Støv

Nyt anlæg eller større modernisering

10-25

0,02-0,20

Eksisterende anlæg

10-40 (1)

0,02-0,3 (1)

(1)   For en eksisterende genvindingskedel forsynet med et elektrostatisk filter, der nærmer sig udløbet af sin driftstid, kan emissionsniveauerne stige op til 50 mg/Nm3 med tiden (hvilket svarer til 0,4 kg/ADt).

Teknik

Beskrivelse

a

Valg af brændstof/brændstof med lavt svovlindhold

Se punkt 1.7.1.3

b

Begrænsning af forbrændingen af svovlholdige stærkt lugtende gasser i kalkovnen

c

Kontrol af Na2S-indholdet i kalkslamtilførslen

d

Alkalisk skrubber

Parameter (1)

Årsgennemsnit

mg SO2/Nm3 ved 6 % O2

Årsgennemsnit

kg S/ADt

SO2, når der ikke forbrændes stærke gasser i kalkovnen

5-70

—

SO2, når der forbrændes stærke gasser i kalkovnen

55-120

—

Gasholdigt S (TRS-S + SO2-S), når der ikke forbrændes stærke gasser i kalkovnen

—

0,005-0,07

Gasholdigt S (TRS-S + SO2-S), når der forbrændes stærke gasser i kalkovnen

—

0,055-0,12

(1)   »Stærke gasser« omfatter methanol og terpentin.

Teknik

Beskrivelse

a

Kontrol af iltoverskud

Se punkt 1.7.1.3

b

Kontrol af Na2S-indholdet i kalkslamtilførslen

c

Kombination af elektrostatisk filter og alkalisk skrubber

Se punkt 1.7.1.1

Parameter

Årsgennemsnit

mg S/Nm3 ved 6 % O2

Totalt reduceret svovl (TRS)

< 1-10 (1)

(1)   For kalkovne, der forbrænder stærke gasser (herunder methanol og terpentin), kan den øverste ende af AEL-intervallet være på op til 40 mg/Nm3.

Teknik

Beskrivelse

a

Optimeret forbrænding og forbrændingskontrol

Se punkt 1.7.1.2

b

God blanding af brændstof og luft

c

Lav-NOx-brænder

d

Valg af brændstof/brændstof med lavt N-indhold

Parameter

Årsgennemsnit

mg/Nm3 ved 6 % O2

Årsgennemsnit

kg NOx/ADt

NOx

Flydende brændstof

100-200 (1)

0,1-0,2 (1)

Gasformige brændstoffer

100-350 (2)

0,1-0,3 (2)

(1)   Når der anvendes flydende brændstoffer af vegetabilsk oprindelse (f.eks. terpentin, methanol, tallolie), herunder opnået som biprodukter ved fremstillingen af papirmasse, kan der forekomme emissionsniveauer på op til 350 mg/Nm3 (hvilket svarer til 0,35 kg NOx/ADt).

(2)   Når der anvendes gasformige brændstoffer af vegetabilsk oprindelse (f.eks. ukondenserbare gasser), herunder opnået som biprodukter ved fremstillingen af papirmasse, kan der forekomme emissionsniveauer på op til 450 mg/Nm3 (hvilket svarer til 0,45 kg NOx/ADt).

Parameter

Støvreduktionssystem

Årsgennemsnit

mg/Nm3 ved 6 % O2

Årsgennemsnit

kg støv/ADt

Støv

Nye anlæg eller større moderniseringer

10-25

0,005-0,02

Eksisterende anlæg

10-30 (1)

0,005-0,03 (1)

(1)   For en eksisterende kalkovn forsynet med et elektrostatisk filter, der nærmer sig udløbet af sin driftstid, kan emissionsniveauerne stige op til 50 mg/Nm3 med tiden (hvilket svarer til 0,05 kg/ADt).

Parameter

Årsgennemsnit

mg/Nm3 ved 9 % O2

Årsgennemsnit

kg S/ADt

SO2

20-120

—

TRS

1-5

Gasformigt S (TRS-S + SO2-S)

—

0,002-0,05 (1)

(1)   Denne BAT-AEL-værdi er baseret på en gasstrøm i intervallet 100-200 Nm3/ADt.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Brænder-/fyringsoptimering

Se punkt 1.7.1.2

Kan anvendes generelt

b

Trindelt forbrænding

Se punkt 1.7.1.2

Kan generelt anvendes i nye anlæg og ved større moderniseringer. Kan kun anvendes i eksisterende fabrikker, hvis der er plads til udstyret

Parameter

Årsgennemsnit

mg/Nm3 ved 9 % O2

Årsgennemsnit

kg NOx/ADt

NOx

50-400 (1)

0,01-0,1 (1)

(1)   Når det i forbindelse med et eksisterende delanlæg ikke kan lade sig gøre at skifte til trindelt forbrænding, kan der forekomme emissionsniveauer på op til 1 000 mg/Nm3 (hvilket svarer til 0,2 kg/ADt).

Teknik

a

Højt tørstofindhold i bark ved anvendelse af effektive pressere eller tørring

b

Højeffektive dampkedler, f.eks. lave røggastemperaturer

c

Effektive sekundære opvarmningssystemer

d

Lukning af vandkredsløb, herunder blegningsanlæg

e

Høje papirmassekoncentrationer (mellem- eller højkonsistensteknik)

f

Højeffektivt fordampningsanlæg

g

Genvinding af varme fra opløsningsbeholdere, f.eks. til ventilationskanalskrubbere

h

Genvinding og anvendelse af lavtemperaturstrømme fra spildevand og andre affaldsvarmekilder til at opvarme bygninger, kedelfødevand og procesvand

i

Passende anvendelse af sekundær varme og sekundært kondensat

j

Overvågning og kontrol af processer ved anvendelse af avancerede kontrolsystemer

k

Optimering af det integrerede varmevekslingsnetværk

l

Genvinding af varme fra røggas fra genvindingskedlen mellem det elektrostatiske filter og ventilatoren

m

Sikring af så høj papirmassekonsistens som muligt i forbindelse med filtrering og rengøring

n

Anvendelse af hastighedskontrol af forskellige store motorer

o

Anvendelse af effektive vakuumpumper

p

Sikring af passende størrelser på rør, pumper og ventilatorer

q

Optimering af beholderniveauer

Teknik

a

Højt tørstofindhold i sortluden (øger kedeleffektiviteten, dampproduktionen og dermed elproduktionen)

b

Højt tryk og høj temperatur i genvindingskedlen; i nye genvindingskedler kan trykket være mindst 100 bar og temperaturen 510 °C

c

Så lavt udtagsdamptryk i modtryksturbinen som teknisk muligt

d

Kondensationsturbine til elproduktion fra overskydende damp

e

Høj turbineeffektivitet

f

Forvarmning af fødevandet til en temperatur tæt på kogepunktet

g

Forvarmning af forbrændingsluften og det brændstof, der tilføres til kedlerne

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Forlænget modificeret kogning inden blegning.

Se punkt 1.7.2.1

Anvendelsen kan være begrænset som følge af krav til papirmassens kvalitet (når der stilles krav om høj styrke).

b

Iltdelignificering inden blegning.

c

Lukket filtrering og effektiv skylning af brunmasse.

Kan anvendes generelt.

d

Fordampning af spildevand fra den alkaliske varmeekstraktion og forbrænding af koncentrater i en sodakedel.

Begrænset anvendelse i fabrikker, der fremstiller opløselig papirmasse, når biologisk spildevandsrensning i flere trin skaber en mere gunstig overordnet miljøsituation.

e

TCF-blegning.

Begrænset anvendelse i papirmassefabrikker, der fremstiller papirmasse med høj lyshed til markedet, og i fabrikker, der fremstiller specialpapirmasse til kemiske anvendelsesformål.

f

Blegning med lukket kredsløb.

Kan kun anvendes i anlæg, der anvender samme base til kogning og pH-justering i forbindelse med blegning.

g

MgO-baseret forblegning og recirkulation af vaskevæsker fra forblegning til skylning af brunmasse.

Anvendelsen kan være begrænset af faktorer som produktkvalitet (f.eks. renhed og lyshed), kappatal efter kogning, anlæggets hydrauliske kapacitet og kapaciteten for tanke, fordampere og genvindingskedler og muligheden for at rengøre vaskeudstyret.

h

pH-justering af tyndlud inden/i fordampningsanlægget.

Kan generelt anvendes i magnesiumbaserede anlæg. Det er nødvendigt med uudnyttet kapacitet i genvindingskedlen og askekredsløbet.

i

Anaerob behandling af kondensaterne fra fordamperne.

Kan anvendes generelt.

j

Fjernelse og genvinding af SO2 fra kondensaterne fra fordamperne.

Kan anvendes, hvis det er nødvendigt at beskytte den anaerobe spildevandsbehandling.

k

Effektiv spildovervågning og -opbevaring, herunder kemisk energigenvindingssystem

Kan anvendes generelt.

Parameter

Bleget sulfitpapirmasse (1)

Magnefitpapirmasse (1)

Årsgennemsnit

kg/ADt (2)

Årsgennemsnit

kg/ADt

Kemisk iltforbrug (COD)

10-30 (3)

20-35

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,4-1,5

0,5-2,0

Totalt kvælstof

0,15-0,3

0,1-0,25

Totalt fosfor

0,01-0,05 (3)

0,01-0,07

Årsgennemsnit

mg/l

Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX)

0,5-1,5 (4) (5)

(1)   BAT-AEL-værdierne henviser til produktion af papirmasse til markedet og papirmasseproduktionsdelen af integrerede fabrikker (emissioner fra fremstilling af papir er ikke omfattet).

(2)   BAT-AEL-værdierne finder ikke anvendelse på fabrikker, der fremstiller naturlig fedttæt papirmasse.

(3)   BAT-AEL-værdierne for COD og totalt fosfor finder ikke anvendelse på eukalyptusbaseret papirmasse til markedet.

(4)   Fabrikker, der fremstiller sulfitpapirmasse til markedet, kan anvende en blid ClO2-blegningsfase for at opfylde produktkrav, hvilket medfører AOX-emissioner.

(5)   Finder ikke anvendelse på TCF-fabrikker

Parameter

Årsgennemsnit

kg/ADt (1)

Kemisk iltforbrug (COD)

3,2-11

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,5-1,3

Totalt kvælstof

0,1-0,2 (2)

Totalt fosfor

0,01-0,02

(1)   BAT-AEL-værdierne henviser til produktion af papirmasse til markedet og papirmasseproduktionsdelen af integrerede fabrikker (emissioner fra fremstilling af papir er ikke omfattet).

(2)   På grund af de processpecifikke højere emissionsniveauer finder BAT-AEL-værdierne for totalt kvælstof ikke anvendelse på ammoniumbaseret fremstilling af NSSC-papirmasse.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Forbrænding i en genvindingskedel

Se punkt 1.7.1.3

Kan ikke anvendes i sulfitpapirmassefabrikker, der anvender calciumbaseret kogning. Disse fabrikker anvender ikke en genvindingskedel

b

Vådskrubber

Se punkt 1.7.1.3

Kan anvendes generelt

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Optimering af genvindingskedlen ved at kontrollere fyringsforholdene

Se punkt 1.7.1.2

Kan anvendes generelt

b

Trindelt indsprøjtning af brugt lud

Kan anvendes i nye store genvindingskedler og i forbindelse med større moderniseringer af genvindingskedler

c

Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR)

Muligheden for eftermontering af eksisterende genvindingskedler kan være begrænset som følge af problemer med kedelstensdannelse og dermed forbundne øgede krav til rengøring og vedligeholdelse. For så vidt angår ammoniumbaserede fabrikker blev der ikke indberettet nogen anvendelse; men på grund af specifikke forhold i spildgassen forventes SNCR at være uden virkning. Kan ikke anvendes i natriumbaserede fabrikker på grund af eksplosionsrisikoen

Parameter

Dagligt gennemsnit

mg/Nm3 ved 5 % O2

Årsgennemsnit

mg/Nm3 ved 5 % O2

NOx

100-350 (1)

100-270 (1)

NH3 (ammoniakslip for SNCR)

< 5

(1)   For så vidt angår ammoniumbaserede fabrikker kan der forekomme højere NOx-emissionsniveauer: op til 580 mg/Nm3 som dagligt gennemsnit og op til 450 mg/Nm3 som årsgennemsnit.

Teknik

Beskrivelse

a

Elektrostatisk filter eller multicykloner med flertrinsventuriskrubbere

Se punkt 1.7.1.3

b

Elektrostatisk filter eller multicykloner med flertrinsnedstrømsskrubbere med dobbelt indsugning

Parameter

Gennemsnit i prøvetagningsperioden

mg/Nm3 ved 5 % O2

Støv

5-20 (1) (2)

Dagligt gennemsnit

mg/Nm3 ved 5 % O2

Årsgennemsnit

mg/Nm3 ved 5 % O2

SO2

100-300 (3) (4) (5)

50-250 (3) (4)

(1)   For så vidt angår genvindingskedler i fabrikker, der anvender over 25 % hårdt træ (rigt på kalium) som råmateriale, kan der forekomme højere støvemissionsniveauer på op til 30 mg/Nm3.

(2)   BAT-AEL-værdien for støv finder ikke anvendelse på ammoniumbaserede fabrikker.

(3)   Som følge af processpecifikke højere emissionsniveauer finder BAT-AEL-værdien for SO2 ikke anvendelse på genvindingskedler med permanent »sure« forhold, dvs. hvor der anvendes sulfitlud som vaskemedium i vådskrubberen som led i genvindingen af sulfit.

(4)   For så vidt angår eksisterende flertrinsventuriskrubbere, kan der forekomme højere SO2-emissionsniveauer på op til 400 mg/Nm3 som dagligt gennemsnit og op til 350 mg/Nm3 som årsgennemsnit.

(5)   Gælder ikke i forbindelse med »sur drift«, dvs. perioder, hvor forebyggende skylning og fjernelse af aflejringer i skrubberne finder sted. I disse perioder kan emissionsniveauerne være på op til 300-500 mg SO2/Nm3 (ved 5 % O2) ved rengøring af én af skrubberne og op til 1 200 mg SO2/Nm3 (middelværdier pr. halve time, ved 5 % O2), når den sidste vasker rengøres.

Teknik

a

Højt tørstofindhold i bark ved anvendelse af effektive pressere eller tørring

b

Højeffektive dampkedler, f.eks. lave afgangsgastemperaturer

c

Effektivt sekundært opvarmningssystem

d

Lukning af vandkredsløb, herunder blegningsanlæg

e

Høje papirmassekoncentrationer (mellem- eller højkonsistensteknikker)

f

Genvinding og anvendelse af lavtemperaturstrømme fra spildevand og andre affaldsvarmekilder til at opvarme bygninger, kedelfødevand og procesvand

g

Passende anvendelse af sekundær varme og sekundært kondensat

h

Overvågning og kontrol af processer ved anvendelse af avancerede kontrolsystemer

i

Optimering af det integrerede varmevekslingsnetværk

j

Sikring af så høj papirmassekonsistens som muligt i forbindelse med filtrering og rengøring

k

Optimering af beholderniveauer

Teknik

a

Højt tryk og høj temperatur i genvindingskedlen

b

Så lavt udtagsdamptryk i modtryksturbinen som teknisk muligt

c

Kondensationsturbine til elproduktion fra overskydende damp

d

Høj turbineeffektivitet

e

Forvarmning af fødevandet til en temperatur tæt på kogepunktet

f

Forvarmning af forbrændingsluften og det brændstof, der tilføres til kedlerne

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Modstrøms-strømning for procesvand og adskillelse af vandsystemer.

Se punkt 1.7.2.1

Kan anvendes generelt

b

Højkonsistensblegning.

c

Skyllefase inden raffinering af mekanisk papirmasse af blødt træ ved hjælp af forbehandling af flis.

d

Erstatning af NaOH med Ca(OH)2 eller Mg(OH)2 som alkali i forbindelse med peroxidblegning.

Der kan være begrænset mulighed for anvendelse i forbindelse med de højeste lysklarhedsniveauer

e

Genvinding af fibre og fyldstoffer og behandling af bagvand (papirfremstilling).

Kan anvendes generelt

f

Optimal udformning og konstruktion af tanke og kar (fremstilling).

Parameter

Årsgennemsnit

kg/t

Kemisk iltforbrug (COD)

0,9-4,5 (1)

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,06-0,45

Totalt kvælstof

0,03-0,1 (2)

Totalt fosfor

0,001-0,01

(1)   I tilfælde af stærkt bleget mekanisk papirmasse (70-100 % fibre i det færdige papir) kan der forekomme emissionsniveauer på op til 8 kg/t.

(2)   Når der ikke kan anvendes bionedbrydelige eller eliminerbare chelatdannere som følge af krav til papirmassens kvalitet (f.eks. høj lyshed), kan emissionen af totalt kvælstof være højere end denne BAT-AEL-værdi og bør vurderes fra gang til gang.

Parameter

Årsgennemsnit

kg/ADt

Kemisk iltforbrug (COD)

12-20

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,5-0,9

Totalt kvælstof

0,15-0,18 (1)

Totalt fosfor

0,001-0,01

(1)   Når der ikke kan anvendes bionedbrydelige eller eliminerbare chelatdannere som følge af krav til papirmassens kvalitet (f.eks. høj lyshed), kan emissionen af totalt kvælstof være højere end denne BAT-AEL-værdi og bør vurderes fra gang til gang.

Teknik

Anvendelsesområde

a

Brug af energieffektive raffinører

Gælder i forbindelse med udskiftning, genopbygning eller opgradering af procesudstyr

b

Omfattende genvinding af sekundær varme fra TMP- og CTMP-raffinører og genanvendelse af genvundet damp fra tørring af papir eller papirmasse

Kan anvendes generelt

c

Minimering af fibertab ved anvendelse af effektive affaldsraffineringssystemer (sekundære raffinører)

d

Montering af energibesparende udstyr, herunder automatisk proceskontrol i stedet for manuelle systemer

e

Reduktion af brug af ferskvand ved intern behandling af procesvand og recirkulationssystemer

f

Reduktion af direkte brug af damp ved omhyggelig procesintegration ved brug af f.eks. pinchanalyse

Teknik

Anvendelsesområde

a

Hård overfladebelægning af opbevaringsområdet for papir til genbrug

Kan anvendes generelt

b

Indsamling af forurenet afstrømningsvand fra opbevaringsområdet for papir til genbrug og behandling i et spildevandsrensningsanlæg (uforurenet regnvand fra f.eks. tage kan bortledes særskilt)

Anvendelsen kan være begrænset som følge af afstrømningsvandets forureningsgrad (lav koncentration) og/eller spildevandsrensningsanlæggenes størrelse (store mængder)

c

Indhegning af opbevaringsområdet for papir til genbrug imod vindflugt

Kan anvendes generelt

d

Regelmæssig rengøring af opbevaringsområdet og fejning af dertil knyttede veje og tømning af nedløbsbrønde med henblik på at reducere diffuse støvemissioner. Dette mindsker mængden af flyvende papiraffald og fibre og forekomsten af knusning af papir med køretøjer på anlægsområdet, som kan forårsage yderligere støvemissioner, navnlig i den tørre sæson

Kan anvendes generelt

e

Opbevaring af baller eller løst papir under tag med henblik på at beskytte materialet mod vejrets påvirkning (fugt, mikrobiologiske nedbrydningsprocesser osv.)

Anvendelsen kan være begrænset som følge af områdets størrelse

Teknik

Beskrivelse

a

Adskillelse af vandsystemer

Se punkt 1.7.2.1

b

Modstrøms-strømning for procesvand og vandrecirkulation

c

Delvis genanvendelse af behandlet spildevand efter biologisk behandling

Mange RCF-papirfabrikker genbruger en del af det biologisk behandlede spildevand i vandkredsløbet, navnlig fabrikker, der fremstiller bølgepapir eller testliner

d

Rensning af bagvand

Se punkt 1.7.2.1

Teknik

Beskrivelse

a

Overvågning og kontinuerlig kontrol af procesvandets kvalitet

Se punkt 1.7.2.1

b

Forebyggelse og eliminering af biofilm ved at bruge metoder, der minimerer emissionen af biocider

c

Fjernelse af calcium fra procesvand ved kontrolleret udfældning af calciumcarbonat

Parameter

Årsgennemsnit

kg/t

Kemisk iltforbrug (COD)

0,4 (1)-1,4

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,02-0,2 (2)

Totalt kvælstof

0,008-0,09

Totalt fosfor

0,001-0,005 (3)

Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX)

0,05 for vådstærkt papir

(1)   I fabrikker med helt lukkede vandkredsløb er der ingen emission af COD.

(2)   Når der er tale om eksisterende delanlæg, kan der forekomme niveauer på op til 0,45 kg/t som følge af den faldende kvalitet af papir til genbrug og de vanskeligheder, der er forbundet med kontinuerlig opgradering af spildevandsrensningsanlægget.

(3)   Når der er tale om fabrikker med en spildevandsudledning på 5-10 m3/t, ligger den øverste ende af intervallet på 0,008 kg/t

Parameter

Årsgennemsnit

kg/t

Kemisk iltforbrug (COD)

0,9-3,0

0,9-4,0 for tissuepapir

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,08-0,3

0,1-0,4 for tissuepapir

Totalt kvælstof

0,01-0,1

0,01-0,15 for tissuepapir

Totalt fosfor

0,002-0,01

0,002-0,015 for tissuepapir

Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX)

0,05 for vådstærkt papir

Teknik

Anvendelsesområde

a

Fremstilling af papirmasse med høj konsistens med henblik på sønderdeling af papir til genbrug i særskilte fibre

Kan generelt anvendes i nye delanlæg og ved større moderniseringer af eksisterende delanlæg

b

Effektiv grov- og finfiltrering ved optimering af rotordesign, skærme og betjening af skærme, hvilket gør det muligt at anvende mindre udstyr med lavere specifikt energiforbrug

c

Energibesparende forarbejdning af materiale, hvor urenheder ekstraheres så tidligt som muligt i processen for fornyet fremstilling af papirmasse, og hvor der anvendes færre og optimerede maskindele, hvorved energiintensiv forarbejdning af fibrene begrænses

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Optimal udformning og konstruktion af tanke og kar

Se punkt 1.7.2.1

Kan anvendes i nye delanlæg og ved større moderniseringer af eksisterende delanlæg

b

Genvinding af fibre og fyldstoffer og behandling af bagvand

Kan anvendes generelt

c

Vandrecirkulation

Kan anvendes generelt. Opløste organiske, uorganiske og kolloide materialer kan begrænse genanvendelse af vand i virepartiet

d

Optimering af brusere i papirmaskinen

Kan anvendes generelt

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Bedre planlægning af papirfremstillingen

Bedre planlægning med henblik på at optimere produktionspartikombinationer og -varighed

Kan anvendes generelt

b

Forvaltning af vandkredsløb med henblik på at tilpasse sig til forandringer

Tilpasning af vandkredsløb, således at de bliver i stand til at håndtere ændringer i papirkvalitet, farver og kemiske tilsætningsstoffer

c

Spildevandsrensningsanlæg, som er i stand til at håndtere ændringer

Tilpasning af spildevandsbehandlingen, således at variationer med hensyn til strømme, lave koncentrationer og forskellige typer og mængder kemiske tilsætningsstoffer kan håndteres

d

Tilpasning af udskudspapirsystemet og karrenes kapacitet

e

Minimering af frigivelsen af kemiske tilsætningsstoffer (f.eks. stoffer, der gør papiret fedt-/vandtæt), der indeholder per- eller polyflourforbindelser eller bidrager til dannelse heraf

Kan kun anvendes i delanlæg, der fremstiller papir med fedt- eller vandskyende egenskaber

f

Skift til kemikalier med lavt AOX-indhold (f.eks. erstatning af anvendelsen af vådstærke stoffer baseret på epichlorohydrinharpiks)

Kan kun anvendes i delanlæg, der fremstiller papirkvaliteter med høj vådstyrke

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Genvinding af belægningsfarvestoffer/genbrug af pigmenter

Spildevand, der indeholder belægningsfarvestoffer, indsamles separat. Belægningskemikalierne genvindes bl.a. ved:

i)  ultrafiltrering

ii)  filtrering-flokkulering-afvanding med returnering af pigmenterne til belægningsprocessen. Det rensede vand kan genanvendes i processen

For så vidt angår ultrafiltrering, kan anvendelsen være begrænset, når:

— spildevandsmængderne er meget begrænsede

— spildevandet fra belægningsprocessen genereres flere steder i fabrikken

— der forekommer mange forskellige belægninger, eller

— forskellige opskrifter på belægningsfarvestoffer er uforenelige

b

Forbehandling af spildevand, der indeholder belægningsfarvestoffer

Spildevand, der indeholder belægningsfarvestoffer, behandles f.eks. ved flokkulering for at beskytte den efterfølgende biologiske spildevandsrensning

Kan anvendes generelt

Parameter

Årsgennemsnit

kg/t

Kemisk iltforbrug (COD)

0,15-1,5 (1)

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,02-0,35

Totalt kvælstof

0,01-0,1

0,01-0,15 for tissuepapir

Totalt fosfor

0,003-0,012

Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX)

0,05 for décor-papir og vådstærkt papir

(1)   For så vidt angår papirfabrikker, henviser den øverste ende af intervallet til papirfabrikker, der anvender stivelse i belægningsprocessen.

Parameter

Årsgennemsnit

kg/t (1)

Kemisk iltforbrug (COD)

0,3-5 (2)

Totalt suspenderet stof (TSS)

0,10-1

Totalt kvælstof

0,015-0,4

Totalt fosfor

0,002-0,04

Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX)

0,05 for décor-papir og vådstærkt papir

(1)   Fabrikker med særlige karakteristika, såsom et stort antal skift mellem papirkvaliteter (f.eks. ≥ 5 pr. dag som årsgennemsnit), eller som fremstiller meget let specialpapir (≤ 30 g/m2 som årsgennemsnit), kan have højere emissioner end den øverste ende af intervallet.

(2)   Den øverste ende af BAT-AEL-intervallet henviser til fabrikker, der fremstiller meget findelt papir, som kræver intensiv raffinering, og til fabrikker med hyppige skift mellem papirkvaliteter (f.eks. ≥ 1-2 skift pr. dag som årsgennemsnit).

Teknik

Beskrivelse

Anvendelsesområde

a

Genvinding af fibre og fyldstoffer og behandling af bagvand

Se punkt 1.7.2.1

Kan anvendes generelt

b

Udskudspapirrecirkulationssystem

Udskudspapir fra forskellige steder/faser i papirfremstillingsprocessen indsamles, omdannes på ny til papirmasse og returneres til fiberråmaterialet

Kan anvendes generelt

c

Genvinding af belægningsfarvestoffer/genbrug af pigmenter

Se punkt 1.7.2.1

d

Genanvendelse af fiberslam fra den primære spildevandsrensning

Slam med et højt fiberindhold fra den primære spildevandsrensning kan genanvendes i en produktionsproces

Anvendelsen kan være begrænset som følge af krav til produktkvaliteten

Teknik

Anvendelsesområde

a

Energibesparende filtreringsteknikker (optimeret rotordesign, skærme og betjening af skærme)

Kan anvendes i nye fabrikker og ved større moderniseringer

b

Varmegenvinding fra raffinørerne i henhold til bedste praksis

c

Optimeret afvanding i pressedelen af papirmaskinen/den brede stokpresse

Kan ikke anvendes ved tissuepapir og mange specialpapirkvaliteter

d

Genvinding af dampkondensat og anvendelse af effektive systemer for genvinding af varme fra afgangsluft

Kan anvendes generelt

e

Reduktion af direkte brug af damp ved omhyggelig procesintegration ved brug af f.eks. pinchanalyse

f

Højeffektive raffinører

Kan anvendes i nye delanlæg

g

Optimering af funktionsmåden i eksisterende raffinører (f.eks. reduktion af krav om tomgangseffekt)

Kan anvendes generelt

h

Optimeret pumpedesign, transmissionskontrol med variabel hastighed for pumper, gearløse transmissioner

i

Avancerede raffineringsteknologier

j

Opvarmning af papirvæv i dampkasse med henblik på at forbedre drænings-/afvandingsegenskaberne

Kan ikke anvendes ved tissuepapir og mange specialpapirkvaliteter

k

Optimeret vakuumsystem (f.eks. turboventilatorer i stedet for vandringpumper)

Kan anvendes generelt

l

Optimering af produktionen og vedligeholdelse af distributionsnet

m

Optimering af varmegenvinding, luftsystem, isolering

n

Anvendelse af højeffektive motorer (EFF1)

o

Forvarmning af brusevand med varmeveksler

p

Anvendelse af affaldsvarme til tørring af slam eller opgradering af afvandet biomasse

q

Varmegenvinding fra aksiale kompressorer (hvis anvendt) til forsyning af luft til tørrehætten

r

Varmegenvinding af afgangsluft fra Yankee-hætten med overrislingstårn

s

Varmegenvinding fra afgangsluft med infrarød varme

Teknik

Beskrivelse

Elektrostatiske filtre

Elektrostatiske filtre fungerer således, at partikler lades og adskilles under indflydelse af et elektrisk felt. De kan fungere under meget forskellige forhold.

Alkalisk skrubber

Se punkt 1.7.1.3 (vådskrubber).

Teknik

Beskrivelse

Reduktion af luft/brændstof-forhold

Teknikken er hovedsagelig baseret på følgende elementer:

— nøje kontrol af den luft, der anvendes ved forbrænding (lavt iltoverskud)

— minimering af luftlækager ind til ovnen

— ændret konstruktion af ovnens forbrændingskammer.

Optimeret forbrænding og forbrændingskontrol

Denne teknik, som er baseret på permanent overvågning af passende forbrændingsparametre (f.eks. O2-, CO-indhold, brændstof/luftforhold, uforbrændte komponenter), bruger kontrolteknologi til at opnå de bedst mulige forbrændingsvilkår.

NOx-dannelse og -emissioner kan reduceres ved at tilpasse driftsparametre, luftfordeling, iltoverskud, flammeform og temperaturprofil.

Trindelt forbrænding

Trindelt forbrænding er baseret på anvendelse af to forbrændingszoner med kontrollerede luftforhold og temperaturer i et første kammer. Den første forbrændingszone fungerer ved substøkiometriske forhold og omdanner ammoniakforbindelser til frit kvælstof ved høj temperatur. I den anden zone afslutter yderligere lufttilførsel forbrændingen ved en lavere temperatur. Efter forbrændingen i to trin flyder røggassen til et andet kammer, varmen fra gasserne genvindes, og der produceres damp til processen.

Valg af brændstof/brændstof med lavt N-indhold

Anvendelse af brændstoffer med lavt kvælstofindhold reducerer NOx-emissionsniveauerne fra oxideringen af kvælstof i brændstoffet under forbrændingen.

Forbrændingen af CNCG eller biomassebaserede brændstoffer giver et højere NOx-emissionsniveau end ved olie og naturgas, fordi CNCG og alle træbaserede brændstoffer indeholder mere kvælstof end olie og naturgas.

På grund af de højere forbrændingstemperaturer giver gasfyring højere NOx-niveauer end oliefyring.

Lav-NOx-brænder

Lav-NOx-brændere er baseret på principperne om at reducere flammetemperaturudsving, forsinke, men fuldføre forbrændingen og øge varmeoverførslen (øget flammeemissivitet). Dette kan være forbundet med en konstruktionsændring af ovnens forbrændingskammer.

Trindelt indsprøjtning af brugt lud

Indsprøjtningen af brugt sulfitlud i kedlen på forskellige lodrette niveauer forhindrer dannelsen af NOx og sikrer fuldstændig forbrænding.

Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR)

Teknikken er baseret på reduktion af NOx til nitrogen ved reaktion med ammoniak eller urea ved en høj temperatur. Ammoniakvand (op til 25 % NH3), ammoniakprækursorforbindelser eller ureaopløsninger indsprøjtes i forbrændingsgassen for at reducere NO til N2. Reaktionen har optimal effekt inden for et temperaturinterval på omkring 830-1 050  °C, og der skal være tilstrækkelig retentionstid til, at de indsprøjtede stoffer kan reagere med NO. Dosishastigheden for ammoniak eller urea skal kontrolleres for at holde NH3-slip på et lavt niveau.

Teknik

Beskrivelse

Sortlud med højt tørstofindhold

Når sortluden har et højere tørstofindhold, stiger forbrændingstemperaturen. Dermed fordamper mere natrium (Na), som kan binde SO2 og danne Na2SO4, hvorved SO2-emissionerne fra genvindingskedlen reduceres. En ulempe ved den højere temperatur er, at NOx-emissionsniveauet kan stige

Valg af brændstof/brændstof med lavt S-indhold

Brug af brændstoffer med lavt svovlindhold med et svovlindhold på omkring 0,02-0,05 vægtprocent (f.eks. skovbiomasse, bark, olie med lavt svovlindhold, gas) reducerer de SO2-emissioner, der produceres ved oxideringen af svovl i brændstoffet under forbrænding

Optimeret fyring

Teknikker som effektiv kontrol med fyringshastighed (luft-brændstof, temperatur, retentionstid), kontrol af iltoverskud eller god blanding af luft og brændstof

Kontrol af Na2S-indholdet i kalkslamtilførslen

Effektiv skylning og filtrering af kalkslammet reducerer koncentrationen af Na2S og reducerer dermed dannelsen af hydrogensulfid i ovnen under fornyet forbrænding

Indsamling og genvinding af SO2-emissioner

Meget koncentrerede SO2-gasstrømme fra fremstilling af sur lud, rådnekamre, fordelingsenheder eller afluftningsbeholdere indsamles. SO2 genvindes i absorptionstanke med forskellige trykniveauer, både af økonomiske og miljømæssige årsager

Forbrænding af lugtende gasser og TRS

Indsamlede stærke gasser kan tilintetgøres ved at afbrænde dem i genvindingskedlen, i TRS-brændere eller i kalkovnen. Indsamlede svage gasser kan afbrændes i genvindingskedlen, kalkovnen, højtrykskedlen eller i TRS-brænderen. Ventilationsgasser fra opløsningsbeholderen kan afbrændes i moderne genvindingskedler

Indsamling og forbrænding af svage gasser i en genvindingskedel

Forbrænding af svage gasser (store mængder, lave SO2-koncentrationer) kombineret med et backupsystem.

Svage gasser og andre lugtende forbindelser indsamles samtidig og forbrændes i genvindingskedlen. Svovldioxiden fra genvindingskedlens afgangsgas genvindes derefter af modstrømsvaskere med flere trin og genanvendes som kemisk produkt i forbindelse med kogningen. Der anvendes vaskere som backupsystem.

Vådvasker

Gasholdige forbindelser opløses i en egnet væske (vand eller alkalisk opløsning). Samtidig fjernelse af faste og gasholdige forbindelser kan opnås. Nedstrøms for vådskrubberen mættes røggasserne med vand, hvorefter dråberne skal separeres, før røggasserne udledes. Den resulterende væske skal behandles i en spildevandsproces, og det uopløselige stof opsamles ved bundfældning eller filtrering.

Elektrostatiske filtre eller multicykloner med flertrinsventuriskrubbere eller flertrinsnedstrømsskrubbere med dobbelt indsugning

Adskillelse af støv foregår i et elektrostatisk filter eller en flertrinsmulticyklon. For så vidt angår magnesiumsulfitprocessen består det støv, der tilbageholdes i det elektrostatistiske filter, primært af MgO, men også i mindre grad K-, Na- eller Ca-forbindelser. Den genvundne MgO-aske opslæmmes med vand og renses ved skylning og læskning, således at der dannes Mg(OH)2, som så bruges som alkalisk skrubningsopløsning i flertrinsskrubbere med henblik på genvinding af svovlkomponenten i de kemiske produkter i forbindelse med kogningen. For så vidt angår ammoniumsulfitprocessen genvindes ammoniakbasen (NH3) ikke, fordi den nedbrydes i forbrændingsprocessen i kvælstof. Efter fjernelse af støv afkøles røggassen ved passage gennem en køleskrubber, der anvender vand, og derefter gennem tre eller flere trindelte skrubbere for røggassen, hvor SO2-emissionerne skrubbes med den alkaliske Mg(OH)2-opløsning, når der er tale om magnesiumsulfitprocessen, og med en 100 % fersk NH3-opløsning, når der er tale om ammoniumsulfitprocessen.

Teknik

Beskrivelse

Tør afbarkning

Tør afbarkning af træstammer i tromletørremaskiner (vand bruges kun til skylning af stammerne og sendes derefter med kun minimal rensning til spildevandsrensningsanlægget med henblik på genbrug)

Blegning uden brug af chlor (TCF)

I forbindelse med TCF-blegning undgås brug af chlorholdige blegningskemikalier fuldstændigt, og det samme gælder dermed emissioner af organiske og chlorerede organiske stoffer fra blegningen

Moderne blegning uden brug af frit chlor

Moderne blegning uden brug af frit chlor minimerer forbruget af chlordioxid ved anvendelse af en af følgende blegningsfaser eller en kombination af disse: ilt, hydrolysefase med varm syre, ozonfase ved mellemhøj og høj konsistens, faser med atmosfærisk hydrogenperoxid og hydrogenperoxid under tryk eller brug af en fase med varm chlordioxid

Forlænget delignificering

Forlænget delignificering ved a) modificeret kogning eller b) iltdelignificering øger graden af delignificering af papirmassen (hvilket sænker kappatallet) inden blegning og reducerer dermed anvendelsen af blegningskemikalier og spildevandets COD-belastning. Sænkning af kappatallet med én enhed inden blegning kan reducere frigivelsen af COD fra blegningsanlægget med omkring 2 kg COD/ADt. Det fjernede lignin kan genvindes og sendes til kemikalie- og energigenvindingssystemet

a)  Forlænget modificeret kogning

Forlænget kogning (parti eller kontinuerlige systemer) omfatter længere kogningsperioder under optimerede forhold (for eksempel tilpasses alkalikoncentrationen i kogeluden, således at den er lavere i begyndelsen og højere mod slutningen af kogningsprocessen), med henblik på ekstraktion af en maksimal mængde lignin inden blegning uden unødvendig nedbrydning af kulhydrater eller omfattende tab af papirmassestyrke. Anvendelsen af kemikalier i den efterfølgende blegningsfase og indholdet af organisk stof i spildevandet fra blegningsanlægget kan dermed reduceres

b)  Iltdelignificering

Iltdelignificering er en mulighed for at fjerne en betydelig del af det lignin, der resterer efter kogning, såfremt kogningsanlægget skal køre med højere kappatal. Under alkaliske forhold reagerer papirmassen med ilt og fjerner en del af det resterende lignin

Lukket og effektiv filtrering og skylning af brunmasse

Filtrering af brunmasse foregår med tryksigter i et lukket flertrinskredsløb. Urenheder og planterester fjernes således på et tidligt tidspunkt i processen.

Ved skylning af brunmasse adskilles opløste organiske og uorganiske kemikalier fra papirmassefibrene. Brunmassen kan skylles i rådnekammeret først og efterfølgende i højeffektive vaskere før og efter iltdelignificeringen, dvs. før blegning. Overførslen, forbruget af kemikalier i blegningen og udledningen af spildevand reduceres. Derudover bliver det muligt at genvinde de kemiske produkter i forbindelse med kogningen fra skyllevandet. Effektiv skylning sker ved modstrømsskylning i flere trin med anvendelse af filtre og presser. Vandsystemet i anlægget til filtrering af brunmasse er fuldstændigt lukket

Delvist genbrug af procesvand i blegningsanlægget

Sure og basiske filtrater genbruges i blegningsanlægget modstrøms i forhold til papirmassestrømmen. Vandet føres til spildevandsrensningsanlægget eller, i nogle få tilfælde, til efterfølgende luftskylning.

Effektive vaskere i de mellemliggende skyllefaser er en forudsætning for lave emissioner. Der opnås en spildevandsudledning fra blegningsanlægget på 12-25 m3/ADt i effektive fabrikker (Kraft)

Effektiv spildovervågning og -opbevaring, herunder genvinding af kemikalier og energi

Et effektivt spildkontrol-, opbevarings- og genvindingssystem, der forebygger utilsigtede frigivelser af emissioner med højt organisk og undertiden giftigt indhold eller høje pH-værdier (til det sekundære spildevandsrensningsanlæg), omfatter:

— overvågning af ledningsevne eller pH-niveau strategiske steder med henblik på at spore tab og spild

— indsamling af omledt eller spildt lud med den højest mulige koncentration af faste stoffer

— returnering af indsamlet lud og indsamlede fibre til processen på passende steder

— forhindring af, at spild af koncentrerede eller skadelige strømme fra kritiske procesområder (herunder tallolie og terpentin) når den biologiske spildevandsbehandling

— fornuftigt dimensionerede buffertanke til indsamling af giftigt eller varmt koncentreret lud

Opretholdelse af tilstrækkelig fordampning af sortlud og genvindingskedelkapacitet til at håndtere spidsbelastninger

Tilstrækkelig kapacitet i anlægget til fordampning af sortlud og i genvindingskedlen sikrer, at yderligere lud- og tørstofindhold som følge af indsamlingen af spild eller udledninger fra blegningsanlægget kan håndteres. Det reducerer tab af tynd sortlud, andet koncentreret processpildevand og potentielt filtrater fra blegningsanlægget.

Flertrinsfordamperen opkoncentrerer tynd sortlud fra skylningen af brunmasse og, i visse tilfælde, også bioslam fra spildevandsrensningsanlægget og/eller ophobet salt fra ClO2-anlægget. Yderligere fordampningskapacitet ud over normal drift giver tilstrækkelig mulighed for at genvinde spild og behandle potentielle blegningsfiltratstrømme til genbrug

Fjernelse af de forurenede kondensater og genanvendelse af kondensaterne i processen

Fjernelse af de forurenede kondensater og genanvendelse af kondensater i processen reducerer fabrikkens indtag af ferskvand og den organiske belastning for spildevandsrensningsanlægget.

I en afdriver føres damp modstrøms gennem de filtrerede proceskondensater, som indeholder reducerede svovlforbindelser, terpener, methanol og andre organiske forbindelser. De flygtige stoffer i kondensatet akkumuleres i topdampen som ukondenserbare gasser og methanol og trækkes ud af systemet. Det rensede kondensat kan genanvendes i processen, f.eks. til skylning i blegningsanlægget, til skylning af brunmasse, i kaustificeringsområdet (skylning og fortynding af slam, brusere til fortynding af slam), som TRS-vaskevæske til kalkovne eller som spædevand til hvidlud.

De fjernede ukondenserbare gasser fra de mest koncentrerede kondensater tilføres til indsamlingssystemet for stærke ildelugtende gasser og forbrændes. Fjernede gasser fra moderat forurenede kondensater indsamles i LVHC-systemet (Low Volume High Concentration) og forbrændes

Fordampning og forbrænding af spildevand fra den alkaliske varmeekstraktion

Spildevandet koncentreres først ved fordampning og forbrændes derefter som biobrændstof i en genvindingskedel. Natriumcarbonatholdigt støv og smeltet materiale fra ovnens bund opløses med henblik på genvinding af sodaopløsning

Recirkulation af vaskevæske fra forblegning til skylning af brunmasse og fordampning med henblik på at reducere emissioner fra MgO-baseret forblegning

Forudsætningerne for anvendelsen af denne teknik er et relativt lavt kappatal efter kogning (f.eks. 14-16), tilstrækkelig tank-, fordamper- og genvindingskedelkapacitet til at håndtere yderligere strømme, mulighed for at rense vaskeudstyret for aflejringer og et moderat lysklarhedsniveau for papirmassen (≤ 87 % ISO), eftersom denne teknik i visse tilfælde kan medføre mindre tab af lysklarhed.

For producenter af papirmasse til markedet eller andre producenter, der skal opnå meget høje lysklarhedsniveauer (> 87 % ISO), kan det være vanskeligt at anvende MgO-forblegning

Modstrømsstrømning for procesvand

I integrerede fabrikker tilføres procesvandet primært via papirmaskinens brusere, hvorfra det føres opstrøms mod papirmassefremstillingsdelen

Adskillelse af vandsystemer

De forskellige procesenheders (f.eks. papirmassefremstillingsenhed, blegnings- og papirmaskine) vandsystemer adskilles ved at skylle og afvande papirmassen (f.eks. ved hjælp af vaskepresser). Denne adskillelse forhindrer overførsel af forurenende stoffer til de efterfølgende procestrin og gør det muligt at fjerne forstyrrende stoffer fra mindre mængder

Højkonsistens(peroxid)blegning

Ved højkonsistensblegning afvandes papirmassen f.eks. med en dobbeltviremaskine eller en anden presse, inden blegningskemikalierne tilsættes. Det sikrer mere effektiv brug af blegningskemikalierne og giver renere papirmasse og mindre overførsel af skadelige stoffer til papirmaskinen og genererer mindre COD. Restperoxid kan recirkuleres og genanvendes

Genvinding af fibre og fyldstoffer og behandling af bagvand

Bagvand fra papirmaskinen kan behandles ved hjælp af følgende teknikker:

a)  Anordninger (typisk tromle- eller skivefiltre eller enheder med flotation under tryk osv.), der adskiller faste stoffer (fibre og fyldstoffer) fra procesvandet. Flotation under tryk i bagvandskredsløb omdanner suspenderede stoffer, småpartikler, små kolloide materialer og anioniske stoffer til flokkulerende bundfald, der derefter fjernes. De genvundne fibre og fyldstoffer recirkuleres til processen. Klart bagvand kan genanvendes i brusere med mindre strenge krav til vandkvalitet.

b)  Yderligere ultrafiltrering af det forfiltrerede bagvand fører til helt klart filtrat af tilstrækkelig høj kvalitet til at kunne bruges som højtryksbrusevand, pakningsvand og til fortynding af kemiske tilsætningsstoffer

Rensning af bagvand

Systemer til rensning af bagvand, der næsten udelukkende anvendes i papirindustrien, er baseret på bundfældning, filtrering (skivefilter) og flotation. Den mest anvendte teknik er flotation under tryk. Anionisk affald og anioniske småpartikler samles til flokkulerende bundfald, der kan behandles fysisk ved hjælp af tilsætningsstoffer. Højmolekylære, vandopløselige polymerer eller uorganiske elektrolytter anvendes som flokkuleringsmidler. Det genererede flokkulerende bundfald flyder derefter til rensningsbassinet. Ved flotation under tryk hænger de suspenderede stoffer sammen med luftbobler

Vandrecirkulation

Renset vand recirkuleres som procesvand inden for en enhed eller i integrerede fabrikker fra papirmaskinen til papirmassefabrikken og fra papirmasseanlægget til afbarkningsanlægget. Spildevand udledes primært fra de punkter, hvor der er den største forureningsbelastning (f.eks. klart filtrat fra skivefilteret ved fremstilling af papirmasse, afbarkning)

Optimal udformning og konstruktion af tanke og kar (papirfremstilling)

Opsamlingstanke til opbevaring af materiale og bagvand er udformet, således at de kan håndtere procesudsving og varierende strømme også i forbindelse med opstart og nedlukning

Skyllefase inden raffinering af mekanisk papirmasse af blødt træ

Visse fabrikker forbehandler flis af blødt træ ved en kombination af forvarmning under tryk, kompression og imprægnering for at forbedre papirmassens egenskaber. En skyllefase inden raffinering og blegning reducerer COD-niveauet betydeligt ved at fjerne en lille, men meget koncentreret spildevandsstrøm, der kan behandles særskilt

Erstatning af NaOH med Ca(OH)2 eller Mg(OH)2 som alkali i forbindelse med peroxidblegning

Brug af Ca(OH)2 som alkali fører til ca. 30 % lavere COD-emissionsniveauer og bevarer samtidig et højt lyshedsniveau. Der anvendes også Mg(OH)2 som erstatning for NaOH

Blegning med lukket kredsløb

I sulfitpapirmassefabrikker, hvor der anvendes natrium som base til kogning, kan spildevand fra blegningsanlægget f.eks. behandles ved hjælp af ultrafiltrering, flotation og adskillelse af harpiks og fedtsyrer, hvilket muliggør blegning med lukket kredsløb. Filtraterne fra blegningen og skylningen genanvendes i den første skyllefase efter kogning og genbruges endelig i enhederne til genvinding af kemikalier

pH-justering af tyndlud inden/i fordampningsanlægget

Neutralisering sker inden fordampning eller efter den første fordampningsfase med henblik på at holde de organiske syrer opløste i koncentratet, således at de kan sendes med den brugte lud til genvindingskedlen

Anaerob behandling af kondensaterne fra fordamperne

Se punkt 1.7.2.2 (kombineret anaerob/aerob behandling)

Fjernelse og genvinding af SO2 fra kondensaterne fra fordamperne

SO2 fjernes fra kondensaterne; koncentraterne behandles biologisk, mens den fjernede SO2 sendes til genvinding som kemisk produkt i forbindelse med kogningen.

Overvågning og kontinuerlig kontrol af procesvandets kvalitet

Optimering af hele »systemet for fiber/vand/kemikalietilsætning/energi« er nødvendig i forbindelse med avancerede lukkede vandkredsløb. Det kræver kontinuerlig overvågning af vandkvaliteten og personalets motivation, viden og arbejde i forbindelse med de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre den nødvendige vandkvalitet

Forebyggelse og eliminering af biofilm ved at bruge metoder, der minimerer emissionen af biocider

Kontinuerlig tilførsel af mikroorganismer med vand og fibre giver en mikrobiologisk balance, der er specifik for det enkelte anlæg. Med henblik på at forhindre omfattende vækst af mikroorganismer, aflejringer af agglomereret biomasse eller biofilm i vandkredsløb og udstyr anvendes der ofte biodispergeringsmidler eller biocider. Når der anvendes katalytisk desinfektion med hydrogenperoxid, elimineres biofilm og frie mikrober i procesvand og papirslam ►C1  ved at bruge metoder, der minimerer emissionen af biocider ◄

Fjernelse af calcium fra procesvand ved kontrolleret udfældning af calciumcarbonat

Sænkelse af calciumkoncentrationen ved kontrolleret fjernelse af calciumcarbonat (f.eks. i en celle med flotation under tryk) mindsker risikoen for uønsket udfældning af calciumcarbonat eller kedelstensdannelse i vandsystemer og udstyr, f.eks. i profilvalseværk, virer, filt og brusedyser, rør eller biologiske spildevandsrensningsanlæg

Optimering af brusere i papirmaskinen

Optimering af brusere omfatter: a) genanvendelse af procesvand (f.eks. renset bagvand) til at reducere forbruget af ferskvand og b) anvendelse af specialdesignede dyser til bruserne

Teknik

Beskrivelse

Primær behandling

Fysisk-kemisk behandling, f.eks. udligning, neutralisering eller bundfældning.

Udligning (f.eks. i udligningsbassiner) anvendes til at forhindre betydelige variationer i strømningshastighed, temperatur og koncentrationer af forurenende stoffer og dermed overbelastning af spildevandsrensningssystemet

Sekundær (biologisk) behandling

De processer, der kan anvendes til behandling af spildevand med mikroorganismer, er aerob og anaerob behandling. I en sekundær rensningsfase adskilles faste stoffer og biomasse fra spildevandet ved bundfældning, eventuelt kombineret med flokkulering

a)  Aerob behandling

Ved aerob biologisk spildevandsbehandling omdannes bionedbrydelige opløste og kolloide materialer i vandet med tilstedeværelse af luft af mikroorganismer dels til en fast cellesubstans (biomasse) og dels til kuldioxid og vand. De anvendte processer er:

— et- eller totrinsaktiveret slam

— biofilmreaktorprocesser

— biofilm/aktivt slam (kompakt biologisk rensningsanlæg). Denne teknik består i en kombination af moving bed-bærematerialer og aktivt slam.

Den genererede biomasse (overskydende slam) adskilles fra spildevandet, inden vandet udledes

b)  Kombineret anaerob/aerob behandling

Ved anaerob spildevandsrensning omdannes det organiske indhold i spildevandet ved hjælp af mikroorganismer uden tilstedeværelse af luft til methan, kuldioxid, sulfid osv. Processen foregår i en lufttæt tankreaktor. Mikroorganismerne opbevares i tanken som biomasse (slam). Den biogas, der dannes ved denne biologiske proces, består af methan, kuldioxid og andre gasser som f.eks. hydrogen og hydrogensulfid og er egnet til energiproduktion.

Anaerob behandling skal betragtes som forbehandling inden aerob behandling på grund af det resterende COD-indhold. Anaerob forbehandling reducerer mængden af slam, der genereres ved biologisk behandling

Tertiær behandling

Avanceret behandling omfatter teknikker som filtrering med henblik på yderligere fjernelse af faste stoffer, nitrificering og denitrificering med henblik på fjernelse af kvælstof eller flokkulering/udfældning fulgt af filtrering med henblik på fjernelse af fosfor. Tertiær behandling anvendes normalt i tilfælde, hvor primær og biologisk behandling ikke er tilstrækkelig til at opnå de lave TSS-, kvælstof- eller fosforniveauer, der måske stilles krav om på grund af lokale forhold

Korrekt udformet og drevet biologisk rensningsanlæg

Et korrekt udformet og drevet biologisk rensningsanlæg indebærer passende udformning og dimensionering af behandlingstanke/-bassiner (f.eks. bundfældningstanke) i forhold til den hydrauliske belastning og forureningsbelastningen. Lave TSS-emissionsniveauer opnås ved at sikre korrekt bundfældning af den aktive biomasse. Periodisk gennemgang af udformningen, dimensioneringen og driften af spildevandsrensningsanlægget fremmer opfyldelsen af disse målsætninger

Teknik

Beskrivelse

Affaldsvurderings- og affaldshåndteringssystem

Affaldsvurderings- og affaldshåndteringssystemer bruges til at identificere muligheder for optimering af forebyggelse, genanvendelse, genvinding, genbrug og endelig bortskaffelse af affald. Affaldskortlægning gør det muligt at identificere og klassificere de enkelte affaldsfraktioners type, karakteristika, mængde og oprindelse

Særskilt indsamling af forskellige affaldsfraktioner

Særskilt indsamling af forskellige affaldsfraktioner på oprindelsesstedet og, hvis det er relevant, mellemliggende oplagring kan øge mulighederne for genanvendelse eller recirkulation. Særskilt indsamling indebærer også sortering og klassificering af farlige affaldsfraktioner (f.eks. olie- og fedtrester, hydraulik- og transformerolie, brugte batterier, elektrisk udstyr til skrot, opløsningsmidler, maling, biocider eller kemikalierester)

Samling af hensigtsmæssige affaldsfraktioner

Samling af hensigtsmæssige affaldsfraktioner afhænger af den foretrukne løsning for genanvendelse/genbrug, yderligere behandling og bortskaffelse

Forbehandling af restprodukter fra processen inden genanvendelse eller genbrug

Forbehandling omfatter teknikker som:

— afvanding, f.eks. af slam, bark eller rejekt og i visse tilfælde tørring med henblik på at øge genanvendeligheden inden brug (f.eks. øge varmeværdien inden forbrænding) eller

— afvanding med henblik på at sikre lavere vægt og mængde ved transport. Ved afvanding anvendes der båndpresser, skruepresser, dekanteringscentrifuger eller kammerfilterpresser

— knusning/sønderdeling af rejekt fra f.eks. RCF-processer og fjernelse af metaldele med henblik på at forbedre forbrændingsegenskaberne inden forbrænding

— biologisk stabilisering inden afvanding, hvis der er tale om anvendelse i landbruget

Genvinding af materialer og genbrug af restprodukter fra processen på anlægsområdet

Processer for materialegenvinding omfatter teknikker som:

— adskillelse af fibre fra vandstrømme og recirkulation til råmaterialet

— genvinding af kemiske tilsætningsstoffer, belægningspigmenter osv.

— genvinding af kemiske produkter i forbindelse med kogningen ved hjælp af genvindingskedler, kaustificering osv.

Energigenvinding på eller uden for anlægsområdet af affald med højt organisk indhold

Restprodukter fra afbarkning, flishugning, filtrering osv., såsom bark, fiberslam eller andre primært organiske restprodukter brændes som følge af deres varmeværdi i forbrændingsanlæg eller biomasseanlæg med henblik på energigenvinding

Ekstern anvendelse af materialer

Materialegenvinding af passende affald fra papir- og papirmassefremstillingen kan foregå i andre industrielle sektorer, f.eks. ved:

— fyring i ovne eller blanding med råmateriale i cement-, keramik- eller murstensproduktion (herunder også energigenvinding)

— kompostering af papirslam eller jordspredning af egnede affaldsdele inden for landbruget

— anvendelse af uorganiske affaldsfraktioner (sand, sten, slibestenssand, aske, kalk) til bygge- og anlægsarbejder, f.eks. fortove, veje, belægningslag osv.

Affaldsfraktioners egnethed til anvendelse uden for anlægsområdet bestemmes ud fra affaldets sammensætning (f.eks. uorganisk/mineralsk indhold) og dokumentation for, at planlagt genbrug ikke er miljø- eller sundhedsskadeligt

Forbehandling af affaldsfraktioner inden bortskaffelse

Forbehandling af affald inden bortskaffelse omfatter foranstaltninger (afvanding, tørring osv.), der reducerer vægten og mængden ved transport eller bortskaffelse