Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02013R1308-20230101

    Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/2023-01-01

    02013R1308 — DA — 01.01.2023 — 008.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1308/2013

    af 17. december 2013

    om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007

    (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1310/2013 af 17. december 2013

      L 347

    865

    20.12.2013

    ►M2

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/791 af 11. maj 2016

      L 135

    1

    24.5.2016

    ►M3

    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1166 af 17. maj 2016

      L 193

    17

    19.7.2016

    ►M4

    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1226 af 4. maj 2016

      L 202

    5

    28.7.2016

    ►M5

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2393 af 13. december 2017

      L 350

    15

    29.12.2017

    ►M6

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2220 af 23. december 2020

      L 437

    1

    28.12.2020

    ►M7

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/2117 af 2. december 2021

      L 435

    262

    6.12.2021


    Berigtiget ved:

     C1

    Berigtigelse, EUT L 189, 27.6.2014, s.  261 (1308/2013)

    ►C2

    Berigtigelse, EUT L 130, 19.5.2016, s.  11 (1308/2013)




    ▼B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1308/2013

    af 17. december 2013

    om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007



    DEL I

    INDLEDENDE BESTEMMELSER

    Artikel 1

    Anvendelsesområde

    1.  
    Ved denne forordning fastlægges der en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, hvorved forstås alle de produkter, der er nævnt i bilag I til traktaterne, undtagen de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er defineret i EU-retsakter om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.
    2.  

    Landbrugsprodukter som defineret i stk. 1 inddeles i følgende sektorer, der er anført i de respektive dele af bilag I:

    a) 

    korn, del I

    b) 

    ris, del II

    c) 

    sukker, del III

    d) 

    tørret foder, del IV

    e) 

    frø, del V

    f) 

    humle, del VI

    g) 

    olivenolie og spiseoliven, del VII

    h) 

    hør og hamp, del VIII

    i) 

    frugt og grøntsager, del IX

    j) 

    forarbejdede frugter og grøntsager, del X

    k) 

    bananer, del XI

    l) 

    vin, del XII

    m) 

    levende træer og andre levende planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster og blade, del XIII

    n) 

    tobak, del XIV

    o) 

    oksekød, del XV

    p) 

    mælk og mejeriprodukter, del XVI

    q) 

    svinekød, del XVII

    r) 

    fåre- og gedekød, del XVIII

    s) 

    æg, del XIX

    t) 

    fjerkrækød, del XX

    u) 

    landbrugsethanol (ethylalkohol), del XXI

    v) 

    biavlsprodukter, del XXII

    w) 

    silkeorme, del XXIII

    x) 

    andre produkter, del XXIV.

    ▼M7

    Artikel 2

    Almindelige bestemmelser for den fælles landbrugspolitik

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 ( 1 ) og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil, finder anvendelse på foranstaltningerne i nærværende forordning.

    ▼B

    Artikel 3

    Definitioner

    1.  
    Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat for visse sektorer i bilag II.

    ▼M7 —————

    ▼M7

    3.  
    De definitioner, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2116 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 ( 2 ), finder anvendelse i nærværende forordning, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.
    4.  
    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om ændring af definitionerne vedrørende sektorerne i bilag II i det omfang, det er nødvendigt for at ajourføre definitionerne i lyset af markedsudviklingen, uden at tilføje nye definitioner.

    ▼B

    5.  

    I denne forordning forstås ved:

    a)

    »mindre udviklede regioner« : regioner som defineret i artikel i artikel 90, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 ( 3 )

    b)

    »ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under en naturkatastrofe« : vejrforhold såsom frost, hagl, is, regn eller tørke, der tilintetgør mere end 30 % af en given landbrugers gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

    Artikel 4

    Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter

    Når det er nødvendigt for at tage hensyn til ændringer i den kombinerede nomenklatur, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at tilpasse produktbeskrivelsen og henvisninger i denne forordning til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur.

    ▼M7

    Artikel 5

    Omregningssatser for ris

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 6

    Produktionsår

    Der fastsættes følgende produktionsår:

    a) 

    1. januar til 31. december samme år for frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren

    b) 

    1. april til 31. marts året efter for sektoren for tørret foder og silkeormesektoren

    c) 

    1. juli til 30. juni året efter for:

    i) 

    kornsektoren

    ii) 

    frøsektoren

    iii) 

    hør- og hampesektoren

    iv) 

    sektoren for mælk og mejeriprodukter

    d) 

    1. august til 31. juli året efter for vinsektoren

    e) 

    1. september til 31. august året efter for rissektoren og for så vidt angår spiseoliven

    f) 

    1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren og for så vidt angår olivenolie.

    ▼B

    Artikel 7

    Referencetærskler

    1.  

    Der er fastsat følgende referencetærskler:

    a) 

    for kornsektoren 101,31 EUR/t, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

    b) 

    for uafskallet ris 150 EUR/t for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt A, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

    c) 

    for sukker for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt B, gælder for uemballeret vare, ab fabrik:

    i) 

    for hvidt sukker: 404,4 EUR/t

    ii) 

    for råsukker: 335,2 EUR/t

    d) 

    for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af kropsbygnings-/fedningsklasse R3 i EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder som omhandlet i bilag IV, punkt A

    e) 

    for sektoren for mælk og mejeriprodukter:

    i) 

    246,39 EUR/100 kg for smør

    ii) 

    169,80 EUR/100 kg for skummetmælkspulver

    f) 

    for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe som omhandlet i bilag IV, punkt B:

    i) 

    svinekroppe med en vægt på mindst 60 kg, men under 120 kg: klasse E

    ii) 

    svinekroppe med en vægt på mindst 120 kg, men højst 180 kg: klasse R.

    g) 

    for olivenoliesektoren:

    i) 

    1 779 EUR/t for ekstra jomfruolie

    ii) 

    1 710 EUR/t for jomfruolie

    iii) 

    1 524 EUR/t for bomolie med et syretal på to (beløbet reduceres med 36,70 EUR/t for hver enhed, syretallet er højere).

    2.  
    Kommissionen skal overvåge de i stk. 1 fastsatte referencetærskler under hensyntagen til objektive kriterier, navnlig udviklingen i produktionen, produktionsomkostningerne, navnlig med hensyn til rå- og hjælpestoffer, og markederne. Referencetærsklerne skal, når dette er nødvendigt, opdateres i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure på baggrund af udviklingen i produktion og markedsforhold.

    DEL II

    DET INDRE MARKED

    AFSNIT I

    MARKEDSINTERVENTION

    KAPITEL I

    Offentlig intervention og støtte til privat oplagring

    Afdeling 1

    Almindelige estemmelser om offentlig intervention og støtte til offentlig oplagring

    Artikel 8

    Anvendelsesområde

    I dette kapitel fastsættes reglerne for markedsintervention vedrørende:

    a) 

    offentlig intervention, hvor produkterne opkøbes og oplagres af medlemsstaternes myndigheder, indtil de afsættes, og

    b) 

    støtte til privat oplagring af produkter.

    Artikel 9

    Støtteberettigede produkters oprindelse

    For at produkter kan gøres til genstand for opkøb ved offentlig intervention eller være berettiget til støtte til privat oplagring, skal de have oprindelse i Unionen. Endvidere gælder, at hvis de hidrører fra afgrøder, skal afgrøderne være høstet i Unionen, og hvis de hidrører fra mælk, skal mælken være produceret i Unionen.

    Artikel 10

    EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe

    EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe finder anvendelse i overensstemmelse med henholdsvis bilag IV, punkt A og B, i oksekødssektoren for så vidt angår slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og i svinekødssektoren for så vidt angår svin, bortset fra svin, der har været anvendt til avl.

    I fåre- og gedekødssektoren kan medlemsstaterne anvende EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af får efter reglerne i bilag IV, punkt C.

    Afdeling 2

    Offentlig intervention

    Artikel 11

    Produkter, der er berettiget til offentlig intervention

    Offentlig intervention finder anvendelse for følgende produkter i overensstemmelse med betingelserne i denne afdeling såvel som de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen måtte fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 19 og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 20, er opfyldt:

    a) 

    blød hvede, hård hvede, byg og majs

    b) 

    uafskallet ris

    c) 

    fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50

    d) 

    smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

    e) 

    spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, og som har et proteinindhold på mindst 34,0 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof.

    ▼M7

    Artikel 12

    Tidsrum for offentlig intervention

    Offentlig intervention finder anvendelse for:

    a) 

    blød hvede fra 1. oktober til 31. maj

    b) 

    hård hvede, byg og majs hele året

    c) 

    uafskallet ris hele året

    d) 

    oksekød hele året

    e) 

    smør og skummetmælkspulver fra 1. februar til 30. september.

    ▼B

    Artikel 13

    Indledning og ophør af offentlig intervention

    ▼C2

    1.  

    I de perioder, der er nævnt i artikel 12:

    ▼B

    a) 

    indledes der offentlig intervention for blød hvede, smør og skummetmælkspulver

    b) 

    indledes offentlig intervention af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter for hård hvede, byg, majs og uafskallet ris (herunder visse sorter eller typer af uafskallet ris), hvis markedssituationen kræver det. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    c) 

    indledes offentlig intervention for oksekød af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg som omhandlet i bilag IV, punkt A, falder til under 85 % af referencetærsklen i artikel 7, stk. 1, litra d,) i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en i artikel 20, stk. 1, litra c), fastsat repræsentativ periode.

    2.  
    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der afslutter den offentlige intervention for oksekødssektoren, hvis betingelserne i stk. 1, litra c), ikke længere er opfyldt i den i artikel 20, stk. 1, litra c), fastsatte repræsentative periode. Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden anvendelse af den i artikel 229, stk. 2 eller 3, omhandlede procedure.

    Artikel 14

    Opkøb til en fast pris eller ved licitation

    Når offentlig intervention er åben i henhold til artikel 13, stk. 1, træffes foranstaltninger til fastsættelse af opkøbspriser for de i artikel 11 omhandlede produkter samt, hvis det er relevant, foranstaltninger til kvantitative begrænsninger, hvis opkøb foretages til en fast pris, af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

    Artikel 15

    Prisen ved offentlig intervention

    1.  

    Ved offentlig interventionspris forstås:

    a) 

    den pris, som produkter opkøbes til ved offentlig intervention, når det sker til en fast pris, eller

    b) 

    den maksimumspris, som produkter, der er berettiget til offentlig intervention, kan opkøbes til, når det sker ved licitation.

    2.  
    Foranstaltninger til fastsættelse af den offentlige interventionspris, herunder forhøjelser og nedsættelser, træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

    Artikel 16

    Almindelige principper for afsætning ved offentlig intervention

    1.  

    Produkter opkøbt ved offentlig intervention afsættes på en sådan måde:

    a) 

    at enhver forstyrrelse af markedet undgås

    b) 

    at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, og

    c) 

    at det er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF.

    2.  
    Afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, kan ske ved at gøre dem tilgængelige for ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i Unionen, som fastsat i de relevante EU-retsakter. ►C2  Regnskabsværdien af disse produkter er i sådanne tilfælde lig med niveauet for den relevante faste offentlige interventionspris, som er omhandlet i denne forordnings artikel 15, stk. 2. ◄

    ▼M7

    2a.  
    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at muliggøre overvågning af overholdelsen af principperne i stk. 1.

    ▼M7

    3.  
    Kommissionen offentliggør hvert år oplysninger om de betingelser, hvorunder produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, er blevet købt eller solgt det foregående år. Disse oplysninger skal omfatte de relevante mængder og købs- og salgspriser.

    ▼B

    Afdeling 3

    Støtte til privat oplagring

    Artikel 17

    Støtteberettigede produkter

    Der kan ydes støtte til privat oplagring af følgende produkter i overensstemmelse med betingelserne i denne afdeling og eventuelle yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 18, stk. 1, eller artikel 19 og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 18, stk. 2, eller artikel 20:

    a) 

    hvidt sukker

    ▼M7

    b) 

    olivenolie og spiseoliven

    ▼B

    c) 

    spindhør

    d) 

    fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder

    e) 

    smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk

    f) 

    ost

    g) 

    skummetmælkspulver, der er fremstillet af komælk

    h) 

    svinekød

    i) 

    fåre- og gedekød.

    Litra f) i første afsnit gælder kun for ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som oplagres efter den modningsperiode, der er fastsat i produktspecifikationen for det produkt, der er omhandlet i artikel 7 i nævnte forordning og/eller en modningsperiode, der bidrager til at øge ostens værdi.

    Artikel 18

    Betingelser for ydelse af støtte

    1.  

    For at sikre gennemsigtigheden på markedet, tillægges Kommissionen om nødvendigt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at fastlægge betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for de produkter, der er nævnt i artikel 17, under hensyn til:

    a) 

    de noterede gennemsnitlige markedspriser i Unionen, referencetærskler og produktionsomkostninger for de pågældende produkter og/eller

    b) 

    behovet for at reagere rettidigt på en særlig vanskelig markedssituation eller økonomisk udvikling, der har betydelige negative følger for margener i sektoren.

    2.  

    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der

    a) 

    yder støtte til privat oplagring af de produkter, der er nævnt i artikel 17, under hensyntagen til betingelserne i stk. 1

    b) 

    begrænser støtten til privat oplagring.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    3.  
    Foranstaltninger til fastsættelse af den støtte til privat oplagring, der er fastsat i artikel 17, træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

    Afdeling 4

    Almindelige bestemmelser for offentlig intervention og støtte til privat oplagring

    Artikel 19

    Delegerede beføjelser

    1.  

    For at sikre, at de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, eller som er omfattet af støtte til privat oplagring, er egnet til langtidsoplagring og er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og for at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer med henblik på at sikre, at den offentlige intervention og private oplagring fungerer omkostningseffektivt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at fastsætte de krav og betingelser, som de pågældende produkter skal opfylde ud over kravene i denne forordning. Formålet med sådanne krav og betingelser skal være at sikre, at de produkter, der opkøbes og oplagres:

    a) 

    har den fornødne kvalitet for så vidt angår kvalitetsparametre, kvalitetsgrupper, kvalitetsklasser, kategorier, produktegenskaber og alder

    b) 

    er støtteberettigede for så vidt angår mængder, emballering, herunder mærkning, holdbarhed, tidligere kontrakter om oplagring, virksomhedernes godkendelse og det produktstadium, som den offentlige interventionspris og støtten til privat oplagring gælder for.

    2.  
    For at tage hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om fastsættelse af kvalitetskriterier for så vidt angår både opkøb og salg af blød hvede, hård hvede, byg, majs og uafskallet ris.
    3.  

    For at sikre passende lagerkapacitet og en effektiv offentlig interventionsordning med hensyn til omkostningseffektivitet, distribution og adgang for aktører og for at opretholde kvaliteten af de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention med henblik på afsætning ved oplagringsperiodens udløb, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

    a) 

    de krav, som oplagringssteder skal opfylde for alle de produkter, der opkøbes ved offentlig intervention

    b) 

    regler for oplagringen af produkter i og uden for den medlemsstat, som har ansvar for dem og for behandlingen af sådanne produkter, hvad angår told og andre beløb, der ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

    4.  

    For at sikre, at støtten til privat oplagring har den ønskede virkning på markedet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

    a) 

    regler og betingelser, der finder anvendelse, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde

    b) 

    betingelserne for ydelse af forskud af sådan støtte

    c) 

    betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes.

    5.  

    For at sikre, at ordningerne med offentlig intervention og privat oplagring fungerer efter hensigten, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

    a) 

    bestemmelser for anvendelse af licitationer, der sikrer, at alle aktører har lige adgang til produkterne og behandles ens

    b) 

    de supplerende betingelser, som aktører skal opfylde for at fremme en effektiv forvaltning af og kontrol med ordningen for medlemsstater og aktører

    c) 

    fastsættelse af krav til aktørerne om at stille sikkerhed som garanti for, at de opfylder deres forpligtelser.

    6.  

    For at tage hensyn til sektorernes tekniske udvikling og behov, jf. artikel 10, og til behovet for at standardisere de forskellige produkters præsentation med henblik på forbedring af gennemsigtigheden på markedet, prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

    a) 

    tilpasning og ajourføring af bestemmelserne i bilag IV om EU-handelsklasseskemaerne for klassificering, identificering og præsentation af slagtekroppe

    b) 

    vedrørende fastsættelse af supplerende bestemmelser for klassificering, herunder ved kvalificerede kriterier og ved automatiseret klassificering, vedrørende identificering, vejning og mærkning af slagtekroppe og vedrørende beregning af EU-gennemsnitspriser og vedrørende de vejningskoefficienter, der anvendes til beregning af disse priser

    c) 

    vedrørende fastsættelse i oksekødssektoren af undtagelser fra bestemmelser og særlige undtagelser, som medlemsstaterne kan indrømme slagterier, hvor der kun slagtes lidt kvæg, yderligere bestemmelser for de pågældende produkter, herunder vedrørende kropsbygningsklasser og fedningsgrad, og i fårekødssektoren af yderligere bestemmelser om vægt, kødfarve og fedningsgrad og kriterierne for klassificering af lette lam

    d) 

    vedrørende tilladelse til medlemsstaterne til ikke at anvende handelsklasseskemaet for klassificering af svinekroppe og tilladelse til at anvende vurderingskriterier ud over vægt og skønnet indhold af magert kød eller fastsættelse af undtagelser fra dette skema.

    Artikel 20

    Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastætter de foranstaltninger, der er nødvendige til anvendelse af dette kapitel. Disse foranstaltninger vedrører især:

    a) 

    udgifter afholdt af aktøren, når produkter, som leveres til offentlig intervention, ikke opfylder minimumskvalitetskravene

    b) 

    fastsættelse af minimumslagerkapacitet for interventionsoplagringssteder

    c) 

    repræsentative perioder, markeder og markedspriser, der er nødvendige for anvendelse af dette kapitel

    d) 

    levering af de produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, transportomkostninger, som den bydende skal afholde, betalingsorganernes overtagelse af produkterne og betalingen

    e) 

    diverse processer i forbindelse med udbening for oksekødssektoren

    f) 

    praktiske ordninger for emballeringen, markedsføringen og mærkningen af produkter

    g) 

    procedurer for godkendelse af virksomheder, der fremstiller smør og skummetmælkspulver, med henblik på anvendelse af dette kapitel

    h) 

    tilladelse til oplagring uden for den medlemsstat, hvor produkterne er blevet opkøbt og oplagret

    i) 

    salg eller anden afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, navnlig for så vidt angår salgspriser, udlagringsbetingelser og de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination, herunder procedurer vedrørende produkter, der er gjort tilgængelige for anvendelse under den ordning, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, herunder overførsel mellem medlemsstaterne

    j) 

    med hensyn til produkter opkøbt ved offentlig intervention, bestemmelser vedrørende muligheden for medlemsstaterne for på under deres eget ansvar at afsætte små mængder, der fortsat er oplagret, eller af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet

    k) 

    med hensyn til privat oplagring, indgåelse af kontrakter mellem medlemsstatens kompetente myndighed og ansøgerne samt kontraktens indhold

    l) 

    indlagring, oplagring og udlagring af produkter i forbindelse med privat oplagring

    m) 

    den private oplagrings varighed og bestemmelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne

    n) 

    de procedurer, der skal følges ved opkøb til en fast pris, herunder procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, eller ved ydelse af forud fastsat støtte til privat oplagring

    o) 

    anvendelse af licitation både ved offentlig intervention og privat oplagring, især hvad angår:

    i) 

    afgivelse af tilbud eller bud og minimumsmængden pr. ansøgning eller bud

    ii) 

    procedurerne for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, og

    iii) 

    udvælgelsen af tilbud, der sikrer, at de bud, der er mest favorable for Unionen, foretrækkes, samtidig med at der åbnes mulighed for, at der ikke nødvendigvis vil blive indgået en kontrakt

    p) 

    gennemførelse af EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får

    q) 

    en anden præsentation for hele og halve kroppe end den, der er fastsat i bilag IV, punkt A.IV, med henblik på konstatering af markedspriser

    r) 

    de korrektioner, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med en anden præsentation for slagtekroppe af kvæg og får, hvis referencepræsentationen ikke anvendes

    s) 

    de praktiske ordninger for mærkning af klassificerede slagtekroppe og om Kommissionens beregning af den vejede EU-gennemsnitspris for slagtekroppe af kvæg, svin og får

    t) 

    tilladelse til medlemsstaterne til at fastsætte en anden udskæring af svinekroppe end den, der er fastsat i bilag IV, punkt B.III, for svin slagtet på deres område, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

    i) 

    Den normale handelspraksis på deres område adskiller sig fra den beskrevne udskæring i bilag IV, punkt B.III, første afsnit.

    ii) 

    Tekniske krav berettiger til det.

    iii) 

    Slagtekroppene afhudes ensartet.

    u) 

    bestemmelserne om, at klassificeringen af slagtekroppe i medlemsstaterne gennemgås på stedet af et EU-udvalg, der er sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne, for at sikre, at klassificeringen af slagtekroppe er nøjagtig og pålidelig. Disse bestemmelser skal fastsætte, at Unionen afholder omkostningerne ved gennemgangen.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 21

    Andre gennemførelsesbeføjelser

    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at give medlemsstaterne tilladelse til at anvende følgende klassificeringskriterier, uanset bilag IV, punkt C.III.1, for lam på under 13 kg slagtet vægt:

    a) 

    slagtet vægt

    b) 

    kødfarve

    c) 

    fedningsgrad.

    Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    ▼M7

    KAPITEL II

    Støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner

    ▼M7 —————

    ▼M2

    Artikel 22

    Målgruppe

    Støtteordningen til forbedring af distributionen af landbrugsprodukter og børns kostvaner henvender sig til børn, der er indskrevet i børnehaver, førskoleinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner på primær- eller sekundærtrinnet, som forvaltes eller er godkendt af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

    Artikel 23

    Støtte til uddeling af skolefrugt og -grøntsager og af skolemælk, pædagogiske ledsageforanstaltninger og relaterede omkostninger

    1.  

    EU-støtte ydes for børn i de uddannelsesinstitutioner, der er omhandlet i artikel 22, til:

    a) 

    uddeling af de støtteberettigede produkter, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, 4 og 5

    b) 

    pædagogiske ledsageforanstaltninger, og

    c) 

    dækning af visse dermed forbundne omkostninger til udstyr, oplysning, overvågning og evaluering samt, i det omfang disse omkostninger ikke er omfattet af dette afsnits litra a), logistik og uddeling.

    Rådet sætter i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TFEU grænser for den del af EU-støtten, som dækker de i dette stykkes første afsnit, litra b) og c), omhandlede foranstaltninger og omkostninger.

    2.  

    I denne afdeling forstås ved:

    a)

    »skolefrugt og -grøntsager« : de produkter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), og stk. 4, litra a)

    b)

    »skolemælk« : de produkter, der er omhandlet i stk. 3, litra b), og stk. 4, litra b), samt de produkter, der er omhandlet i bilag V.

    3.  

    Medlemsstater, der ønsker at deltage i den i henhold til stk. 1 fastsatte støtteordning (»skoleordningen«), og som anmoder om den dertil hørende EU-støtte, prioriterer under hensyntagen til nationale forhold uddeling af produkter fra en eller begge af de følgende grupper:

    a) 

    frugt og grøntsager samt friske produkter i banansektoren

    b) 

    konsummælk og laktosefrie udgaver heraf.

    4.  

    Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne for at fremme forbruget af bestemte produkter og/eller for at opfylde særlige ernæringsmæssige behov hos børn på deres område give mulighed for uddeling af produkter fra en eller begge af de følgende grupper:

    a) 

    forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter ud over de produkter, der er omhandlet i stk. 3, litra a)

    b) 

    ost, ostemasse, yoghurt og andre fermenterede eller syrnede mejeriprodukter uden tilsatte smagsstoffer, tilsat frugt, tilsatte nødder eller tilsat kakao ud over de produkter, der er omhandlet i stk. 3, litra b).

    5.  
    I tilfælde, hvor medlemsstater finder det nødvendigt for at opfylde målene med skoleordningen og de mål, der er fastsat i strategierne omhandlet i stk. 8, kan de supplere uddelingen af de produkter, der er omhandlet i stk. 3 og 4, med produkter, der er opført i bilag V.

    I sådanne tilfælde udbetales EU-støtte kun for mælkebestanddelen af det uddelte produkt. Den pågældende mælkebestanddel må ikke være lavere end 90 vægtprocent for produkter i kategori I i bilag V og 75 vægtprocent for produkter i kategori II i bilag V.

    Niveauet for EU-støtte for mælkebestanddelen fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

    6.  

    Produkter, der uddeles i skoleordningen, må ikke indeholde noget af følgende:

    a) 

    tilsat sukker

    b) 

    tilsat salt

    c) 

    tilsat fedt

    d) 

    tilsatte sødemidler

    e) 

    tilsatte kunstige smagsforstærkere E 620-650 som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 ( 4 ).

    Enhver medlemsstat kan uanset dette stykkes første afsnit og efter indhentelse af den relevante godkendelse fra sine nationale myndigheder med ansvar for sundhed og ernæring efter nationale procedurer beslutte, at støtteberettigede produkter, der er omhandlet i stk. 4 og 5, må indeholde begrænsede mængder af tilsat sukker, salt og/eller fedt.

    7.  
    Ud over de produkter, der er omhandlet i stk. 3, 4 og 5 i denne artikel kan medlemsstaterne give mulighed for, at pædagogiske ledsageforanstaltninger omfatter andre landbrugsprodukter, navnlig dem, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra g) og v).
    8.  
    Som betingelse for en medlemsstats deltagelse i skoleordningen fastlægger den, inden den deltager i ordningen, og efterfølgende hvert sjette år på nationalt eller regionalt plan en strategi for gennemførelse af ordningen. Strategien kan ændres af den myndighed, der er ansvarlig for dens fastlæggelse på nationalt eller regionalt plan, navnlig på baggrund af overvågning og evaluering og af de opnåede resultater. Strategien fastlægger som minimum, hvilke behov der skal opfyldes, og opstiller dem efter prioritet, målgruppe, de resultater, der forventes opnået, og i givet fald de kvantificerede mål, der skal nås, i forhold til udgangssituationen, og hvilke instrumenter og foranstaltninger der er bedst egnede til at nå disse mål.

    Strategien kan indeholde specifikke elementer vedrørende gennemførelse af skoleordningen, herunder elementer, der har til formål at forenkle forvaltningen heraf.

    9.  
    Medlemsstaterne opstiller i deres strategier en liste over alle de produkter, der skal uddeles som led i skoleordningen, enten gennem regelmæssig uddeling eller gennem pædagogiske ledsageforanstaltninger. Med forbehold af stk. 6 sikrer medlemsstaterne også passende inddragelse af deres nationale myndigheder med ansvar for sundhed og ernæring i forbindelse med opstillingen af denne liste eller disse myndigheders relevante godkendelse af denne liste efter nationale procedurer.
    10.  
    Desuden træffer medlemsstaterne for at gøre skoleordningen mere effektiv pædagogiske ledsageforanstaltninger, der blandt andet kan omfatte foranstaltninger og aktiviteter, hvis formål er at øge børns kendskab til landbruget gennem aktiviteter, f.eks. besøg på gårde, og uddeling af et større udvalg af landbrugsprodukter, jf. stk. 7. Disse foranstaltninger kan også indrettes med henblik på at oplyse børn om relaterede emner, såsom sunde kostvaner, lokale fødevarekæder, økologisk landbrug, bæredygtig produktion og bekæmpelse af madspild.

    ▼M7

    11.  
    Medlemsstaterne udvælger de produkter, der skal indgå i uddelingen eller i de pædagogiske ledsageforanstaltninger, på grundlag af objektive kriterier, der skal omfatte et eller flere af følgende kriterier: sundheds- og miljøhensyn, årstid, sort og tilgængeligheden af lokale eller regionale produkter, idet de så vidt praktisk muligt prioriterer produkter, der har oprindelse i Unionen. Medlemsstaterne kan tilskynde til navnlig lokale eller regionale indkøb, økologiske produkter, korte forsyningskæder eller miljøfordele, herunder bæredygtig emballage, og, hvis det er relevant, produkter, der er anerkendt i henhold til de ved forordning (EU) nr. 1151/2012 oprettede kvalitetsordninger.

    Medlemsstaterne kan i deres strategi overveje at prioritere bæredygtigheds- og fairtradehensyn.

    ▼M2

    Artikel 23a

    Finansieringsbestemmelser

    ▼M7

    1.  

    Med forbehold af denne artikels stk. 4 må den støtte, der inden for skoleordningen tildeles til uddeling af produkter, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne omkostninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, ikke overstige 220 804 135 EUR pr. skoleår. Inden for denne overordnede grænse må støtten ikke overstige:

    a) 

    til skolefrugt og -grøntsager: 130 608 466 EUR pr. skoleår

    b) 

    til skolemælk: 90 195 669 EUR pr. skoleår.

    ▼M2

    2.  

    Den i stk. 1 omhandlede støtte tildeles den enkelte medlemsstat under hensyntagen til følgende:

    a) 

    antallet af seks- til tiårige børn i den berørte medlemsstat

    b) 

    udviklingsniveauet i regionerne i den berørte medlemsstat, således at det sikres, at højere støtte tildeles mindre udviklede regioner og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013, og

    c) 

    for så vidt angår skolemælk, ud over de i litra a) og b) nævnte kriterier, den hidtidige anvendelse af EU-støtte til uddeling af mælk og mejeriprodukter til børn.

    Tildelingerne til de berørte medlemsstater skal sikre, at højere støtte tildeles regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, for at tage hensyn til disse regioners særlige situation med hensyn til indkøb af produkter og for at fremme indkøb mellem regioner i den yderste periferi, der er i geografisk nærhed af hinanden.

    De tildelinger til skolemælk, der følger af anvendelsen af de i dette stykke fastlagte kriterier, skal sikre, at alle medlemsstater har ret til at modtage mindst et minimumsbeløb EU-støtte pr. barn i den aldersgruppe, der er nævnt i første afsnit, litra a). ►M7  ————— ◄

    Foranstaltninger vedrørende fastsættelse af de vejledende og de endelige tildelinger og vedrørende omfordeling af EU-støtte til skolefrugt og -grøntsager og til skolemælk træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TFEU.

    3.  
    Medlemsstater, der ønsker at deltage i skoleordningen, skal hvert år indgive deres ansøgning om EU-støtte med angivelse af det beløb, der ansøges om til skolefrugt og -grøntsager, og det beløb, der ansøges om til skolemælk, som de ønsker at uddele.

    ▼M7

    4.  
    Uden at overskride den i stk. 1 fastlagte overordnede grænse på 220 804 135 EUR kan en medlemsstat én gang hvert skoleår overføre op til 20 % af en af sine vejledende tildelinger.

    ▼M2

    Denne procentdel kan forhøjes til 25 % for medlemsstater med regioner i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og i andre behørigt begrundede tilfælde, såsom når en medlemsstat er nødt til at tage højde for en bestemt markedssituation i den sektor, der er omfattet af skoleordningen, sine særlige betænkeligheder ved et lavt forbrug af en af grupperne af produkter eller andre samfundsmæssige forandringer.

    Overførsler kan ske enten:

    a) 

    mellem medlemsstatens vejledende tildelinger inden fastsættelsen af de endelige tildelinger for det følgende skoleår, eller

    b) 

    mellem medlemsstatens endelige tildelinger efter begyndelsen af skoleåret, når sådanne tildelinger er fastsat for den pågældende medlemsstat.

    De i tredje afsnit, litra a), omhandlede overførsler kan ikke foretages fra den vejledende tildeling for den gruppe produkter, for hvilken den berørte medlemsstat anmoder om et beløb, der overstiger dens vejledende tildeling. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen beløbet for eventuelle overførsler mellem vejledende tildelinger.

    5.  
    Skoleordningen berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger, der er forenelige med EU-retten. EU-støtten omhandlet i artikel 23 kan anvendes til at udvide anvendelsesområdet for eller effektiviteten af eventuelle eksisterende nationale skoleordninger eller skoleordninger for uddeling af skolefrugt og -grøntsager og skolemælk, men må ikke erstatte finansieringen af disse eksisterende nationale ordninger, undtagen gratis uddeling af måltider til børn i uddannelsesinstitutioner. Hvis en medlemsstat beslutter at udvide anvendelsesområdet for en eksisterende national skoleordning eller gøre den mere effektiv ved at anmode om EU-støtte, anfører den i den strategi, der er omhandlet i artikel 23, stk. 8, hvordan dette skal opnås.
    6.  
    Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtte yde national støtte til finansiering af skoleordningen.

    Medlemsstaterne kan finansiere denne støtte ved en afgift, der opkræves i den pågældende sektor, eller ved hjælp af et andet bidrag fra den private sektor.

    7.  
    Unionen kan i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1306/2013 også finansiere informations-, oplysnings-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skoleordningen, herunder foranstaltninger til at øge offentlighedens kendskab til ordningens mål, og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed med henblik på udveksling af erfaringer og bedste praksis for at lette gennemførelsen og forvaltningen af ordningen.

    Kommissionen kan i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24, stk. 4, udarbejde en fælles identifikator eller grafiske elementer for at øge synligheden af skoleordningen.

    8.  
    De medlemsstater, der deltager i skoleordningen, oplyser på skoler eller andre relevante steder om deres deltagelse i ordningen og det forhold, at den er støttet af Unionen. Medlemsstaterne kan anvende alle egnede oplysningsinstrumenter, som kan omfatte plakater, særlige websteder, grafisk informationsmateriale og oplysnings- og bevidstgørelseskampagner. Medlemsstaterne sikrer merværdi og synlighed af EU-skoleordningen i forhold til servering af andre måltider i uddannelsesinstitutioner.

    Artikel 24

    Delegerede beføjelser

    1.  

    For at give børn sundere kostvaner og for at sikre, at støtten i skoleordningen henvender sig til børn i den målgruppe, der er omhandlet i artikel 22, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 227 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler om:

    a) 

    supplerende kriterier for støtteberettigelse for den målgruppe, der er omhandlet i artikel 22

    b) 

    medlemsstaternes godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere

    c) 

    udarbejdelse af nationale eller regionale strategier og pædagogiske ledsageforanstaltninger.

    2.  

    For at sikre, at EU-midler anvendes effektivt og målrettet, og for at lette gennemførelsen af skoleordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 227 vedrørende:

    a) 

    fastlæggelse af omkostninger og foranstaltninger, der er berettigede til EU-støtte

    b) 

    medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skoleordning.

    3.  
    For at tage hensyn til den videnskabelige udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere den liste over kunstige smagsforstærkere, der er omhandlet i Artikel 23, stk. 6, første afsnit, litra e).

    For at sikre at produkter, der uddeles i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, 4 og 5, opfylder skoleordningens mål, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at definere maksimumniveauerne for tilsat sukker, tilsat salt og tilsat fedt, som kan tillades af medlemsstaterne i henhold til artikel 23, stk. 6, andet afsnit, og som er teknisk nødvendige for at tilberede eller fremstille forarbejdede produkter.

    4.  

    For at øge kendskabet til skoleordningen og synligheden af EU-støtten tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der pålægger de medlemsstater, der deltager i skoleordningen, klart at oplyse om, at de modtager EU-støtte til gennemførelse af ordningen, blandt andet med hensyn til:

    a) 

    fastlæggelse, hvis det er relevant, af specifikke kriterier for fremtrædelsesform, sammensætning, størrelse og formgivning af den fælles identifikator eller grafiske elementer

    b) 

    specifikke kriterier for anvendelse af oplysningsinstrumenter.

    5.  
    For at sikre merværdien og synligheden af skoleordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler for uddeling af produkter i forhold til servering af andre måltider i uddannelsesinstitutioner.
    6.  
    Under hensyntagen til behovet for at sikre, at EU-støtten afspejles i den pris, som produkterne er til rådighed til i skoleordningen, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der pålægger medlemsstaterne i deres strategi at forklare, hvordan dette vil blive opnået.

    Artikel 25

    Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

    Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger til anvendelse af bestemmelserne i denne afdeling, herunder foranstaltninger vedrørende:

    a) 

    oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes strategi

    b) 

    støtteansøgninger og -betalinger, herunder forenkling af procedurer som følge af den fælles ramme for skoleordningen

    c) 

    oplysningsmetoder og netværksforanstaltninger i forbindelse med skoleordningen

    d) 

    indgivelse, form og indhold af årlige støtteansøgninger samt overvågnings- og evalueringsrapporter fra de medlemsstater, der deltager i skoleordningen

    e) 

    anvendelse af artikel 23a, stk. 4, herunder vedrørende overførselsfrister og fremsendelse, format og indhold af overførselsmeddelelser.

    Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼M7 —————

    ▼B

    KAPITEL III

    Tilladelsesordning for plantning af vinstokke

    ▼M7

    Artikel 61

    Varighed

    Den tilladelsesordning for plantning af vinstokke, der er fastsat i dette kapitel, gælder fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2045 med to midtvejsrevisioner, der skal foretages af Kommissionen i 2028 og 2040 med henblik på at evaluere anvendelsen af ordningen og fremsætte passende lovgivningsforslag.

    ▼B

    Afdeling 1

    Forvaltning af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke

    Artikel 62

    Tilladelser

    1.  
    Vinstokke af druesorter, der er klassificeret i henhold til artikel 81, stk. 2, kan kun plantes eller genplantes, hvis der er givet tilladelse hertil i overensstemmelse med artikel 64, 66 og 68 i henhold til de i dette kapitel fastsatte betingelser.
    2.  
    Medlemsstaterne tildeler den i stk. 1 omhandlede tilladelse svarende til et specifikt areal udtrykt i hektar, når producenterne har indgivet en ansøgning, der opfylder objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier. Tilladelsen gives omkostningsfrit til producenterne.
    3.  
    De i stk. 1 nævnte tilladelser er gyldige i tre år fra datoen for deres tildeling. En producent, der ikke har udnyttet den tildelte tilladelse i løbet af gyldighedsperioden, vil blive pålagt administrative sanktioner i henhold til artikel 89, stk. 4, iforordning (EU) nr. 1306/2013

    ▼M7

    Uanset første afsnit kan medlemsstaterne beslutte, at når genplantning finder sted på den eller de parceller, hvor rydningen er udført, er de i artikel 66, stk. 1, omhandlede tilladelser gyldige i seks år fra datoen for deres tildeling. Sådanne tilladelser skal klart angive, på hvilken eller hvilke parceller rydningen og genplantningen vil finde sted.

    ▼M7

    Uanset første afsnit forlænges gyldigheden af de tilladelser, der er givet i henhold til artikel 64 og artikel 66, stk. 1, og som udløber i 2020 og 2021, til den 31. december 2022.

    Producenter, der råder over tilladelser i henhold til nærværende forordnings artikel 64 og artikel 66, stk. 1, som udløber i 2020 og 2021, pålægges uanset nærværende stykkes første afsnit ikke den administrative sanktion, der er omhandlet i artikel 89, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at de senest den 28. februar 2022 underretter de kompetente myndigheder om, at de ikke agter at udnytte deres tilladelse og ikke ønsker at drage fordel af en forlængelse af dens gyldighed som omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit. Hvis producenter, der råder over tilladelser, hvis gyldighed er forlænget indtil den 31. december 2021, senest den 28. februar 2021 har erklæret over for den kompetente myndighed, at de ikke agter at udnytte disse tilladelser, kan de trække deres erklæringer tilbage ved skriftlig meddelelse til den kompetente myndighed senest den 28. februar 2022 og udnytte deres tilladelser inden for den forlængede gyldighedsperiode, der er fastsat i tredje afsnit.

    4.  
    Dette kapitel finder ikke anvendelse på plantning, genplantning af arealer, der er bestemt til forsøg, til oprettelse af samlinger af druesorter med henblik på at bevare genressourcer eller til eller podningsgartneri, på arealer, hvis vin eller vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vinproducentens privatforbrug, eller på arealer, der nybeplantes som følge af obligatoriske indkøb i offentlighedens interesse efter national lovgivning.

    ▼M5

    5.  
    Medlemsstaterne kan anvende dette kapitel på områder, der producerer vin egnet til fremstilling af vinbrændevin med en geografisk betegnelse, der er registreret i overensstemmelse med bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 ( 5 ). Med henblik på dette kapitel kan disse områder behandles som områder, hvor der kan fremstilles vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.

    ▼B

    Artikel 63

    Sikkerhedsmekanisme for nyplantning af vinstokke

    ▼M7

    1.  

    Medlemsstaterne stiller hvert år tilladelser til nyplantning af vinstokke til rådighed svarende til enten:

    a) 

    1 % af det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli det foregående år, eller

    b) 

    1 % af et areal, som udgør det areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli 2015, og det areal, der er omfattet af de plantningsrettigheder, som blev tildelt producenter på deres territorium i henhold til artikel 85h, 85i eller 85k i forordning (EF) nr. 1234/2007, og som kunne konverteres til tilladelser den 1. januar 2016, jf. artikel 68 i nærværende forordning.

    ▼B

    2.  

    Medlemsstaterne kan vælge:

    a) 

    at anvende en lavere procentsats på nationalt plan end den, der er fastsat i stk. 1

    b) 

    at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt niveau for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, for områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller for områder uden en geografisk betegnelse.

    ▼M7

    Medlemsstater, der begrænser udstedelsen af tilladelser på regionalt niveau for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse, eller for områder, der er berettiget til produktion af vine med beskyttet geografisk betegnelse, jf. første afsnit, litra b), kan kræve, at sådanne tilladelser anvendes i disse regioner.

    ▼B

    3.  

    Enhver af de begrænsninger, der henvises til under stk. 2, bidrager til en ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke, fastsættes til over 0 % vækst og begrundes med en eller flere af følgende specifikke grunde:

    a) 

    behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for overforsyning med vinavlsprodukter i forhold til markedsudsigterne for disse produkter og ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at tilgodese dette behov

    ▼M7

    b) 

    behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for værdiforringelse af en særligt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse

    ▼M7

    c) 

    ønsket om at bidrage til udviklingen af de pågældende produkter, samtidig med at disse produkters kvalitet opretholdes.

    3a.  
    Medlemsstaterne kan træffe alle reguleringsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forhindre aktørers omgåelse af de restriktive foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 2 og 3.

    ▼B

    4.  
    Medlemsstaterne offentliggør enhver afgørelse vedtaget i henhold til stk. 2, som skal være behørigt begrundet. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om disse afgørelser og om begrundelserne.

    Artikel 64

    Tildeling af tilladelser til nyplantning

    1.  
    Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i et givet år vedrører, ikke er større end det areal, medlemsstaten stiller til rådighed, godkendes alle disse ansøgninger.

    ▼M7

    Medlemsstaterne kan med henblik på denne artikel anvende et eller flere objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier på nationalt eller regionalt plan:

    ▼B

    a) 

    ansøgerens landbrugsareal er ikke mindre end det areal, han ansøger om tilladelse til

    b) 

    ansøgeren har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og faglig kompetence

    c) 

    ansøgningen udgør ikke en betydelig risiko for uretmæssig brug af den specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelse, hvilket formodes at være tilfældet medmindre en sådan risiko påvises af de offentlige myndigheder

    ▼M5

    ca) 

    ansøgeren har ikke vinstokke, der er plantet uden tilladelse, jf. denne forordnings artikel 71, eller uden en plantningsrettighed, jf. artikel 85a og 85b i forordning (EF) nr. 1234/2007

    ▼B

    d) 

    i behørigt begrundede tilfælde et eller flere af de kriterier, der er nævnt i stk. 2, under forudsætning af at de anvendes på en objektiv og ikkediskriminerende måde.

    ▼M7

    2.  

    Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i stk. 1 i et givet år vedrører, er større end det område, medlemsstaten stiller til rådighed, gives tilladelserne efter en forholdsmæssig fordeling af hektar til alle ansøgere på grundlag af det areal, som de har ansøgt om tilladelse til. I forbindelse med ydelse af sådan støtte kan der fastsættes et minimums- og/eller maksimumsareal pr. ansøger, og ydelsen kan også ske helt eller delvist i henhold til et eller flere af følgende objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier, som kan finde anvendelse på nationalt eller regionalt plan.

    ▼B

    a) 

    producenter, der planter vinstokke for første gang, og som er bedriftens driftsleder (nye markedsaktører)

    ▼M7

    b) 

    arealer, hvor vindyrkningsarealer bidrager til miljøbevarelse eller til bevarelse af vinstokkenes genressourcer

    ▼B

    c) 

    arealer, der nybeplantes som led i jordfordelingsprojekter

    d) 

    arealer med naturlige eller andre specifikke begrænsninger

    e) 

    bæredygtigheden for udviklings- eller genplantningsprojekter på grundlag af en økonomisk evaluering

    ▼M7

    f) 

    arealer, der nybeplantes, og som bidrager til produktionsstigningen hos bedrifter i vindyrkningssektoren, som viser øget omkostningseffektivitet, konkurrenceevne eller tilstedeværelse på markederne

    ▼B

    g) 

    projekter med mulighed for at forbedre kvaliteten af produkter med geografiske betegnelser

    ▼M7

    h) 

    arealer, der nybeplantes i forbindelse med, at størrelsen på små og mellemstore vinbrug øges

    ▼M5

    2a.  
    Såfremt medlemsstaten beslutter at anvende et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, kan medlemsstaten tilføje en yderligere betingelse om, at ansøgeren skal være en fysisk person, som er højst 40 år det år, hvor ansøgningen indgives.

    ▼M7

    2b.  
    Medlemsstaterne kan træffe alle reguleringsmæssige foranstaltninger for at forhindre aktørernes omgåelse af de restriktive kriterier, som de anvender i medfør af stk. 1, 2 og 2a.

    ▼M5

    3.  
    Medlemsstaterne offentliggør de kriterier i stk. 1, 2 og 2a, som de anvender, og underretter straks Kommissionen herom.

    ▼B

    Artikel 65

    De faglige organisationers rolle

    ▼M7

    Ved anvendelsen af artikel 63, stk. 2, tager en medlemsstat hensyn til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver deres virksomhed i vinsektoren, jf. artikel 152, 156 og 157, fra interesserede producentorganisationer, jf. artikel 95, eller fra andre typer af faglige organisationer, som anerkendes i henhold til medlemsstatens lovgivning, under forudsætning af at der forud for henstillingerne er opnået enighed mellem de relevante repræsentative parter i det geografiske referenceområde.

    ▼B

    Henstillingerne fremsættes for en periode på højst tre år.

    Artikel 66

    Genplantning

    1.  
    Medlemsstaterne giver automatisk tilladelse til producenter, der pr. 1. januar 2016 har ryddet et areal beplantet med vinstokke, og indgivet en ansøgning. En sådan tilladelse tildeles for et areal, der svarer til det pågældende areal i renkultur. Arealer, der er omfattet af sådanne tilladelser, skal ikke tælles med i forbindelse med artikel 63.
    2.  
    Medlemsstaterne kan give den i stk. 1 omhandlede tilladelse til producenter, der påtager sig at rydde et areal, der er beplantet med vinstokke, hvis det pågældende areal ryddes senest ved udgangen af det fjerde år fra datoen for plantningen af de nye vinstokke.
    3.  
    Den i stk. 1 omhandlede tilladelse skal udnyttes på samme bedrift, hvor rydningen blev udført. På arealer, der er berettiget til støtte til produktion af vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, kan medlemsstater på grundlag af en anbefaling fra en faglig organisation i overensstemmelse med artikel 65 begrænse genplantning til vinstokke, der overholder den samme beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, som det ryddede areal.
    4.  
    Denne artikel finder ikke anvendelse i tilfælde af rydning af ikketilladte vinplantningsarealer.

    Artikel 67

    De-minimis-reglen

    1.  
    Tilladelsesordningen for vinplantninger, som fastlægges i dette kapitel, anvendes ikke på medlemsstater, hvor overgangsordningen for plantningsrettigheder oprettet ved del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, i forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke fandt anvendelse den 31. december 2007.
    2.  
    Medlemsstater, hvor ordningen i stk. 1 fandt anvendelse den 31. december 2007, og hvis nuværende vindyrkningsarealer ikke overstiger 10 000 hektar, kan vælge ikke at gennemføre den tilladelsesordning for vinplantninger, som fastlægges i dette kapitel.

    Artikel 68

    Overgangsbestemmelser

    1.  
    Plantningsrettigheder, der blev tildelt producenter i overensstemmelse med artikel 85h, artikel 85i eller artikel 85k i forordning (EF) nr. 1234/2007 inden den 31. december 2015, som ikke er blevet udnyttet af disse producenter og fortsat er gyldige på denne dato, kan konverteres til tilladelser i henhold til dette kapitel fra og med den 1. januar 2016.

    ▼M6

    En sådan konvertering finder sted efter anmodning fra disse producenter inden den 31. december 2015. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade producenter at indgive en sådan anmodning om at konvertere rettigheder til tilladelser indtil den 31. december 2022.

    2.  
    Tilladelser tildelt i medfør af stk. 1 har samme gyldighedsperiode som de i stk. 1 omhandlede plantningsrettigheder. Hvis disse tilladelser ikke udnyttes, udløber de senest den 31. december 2018 eller, hvis en medlemsstat har truffet den beslutning, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit, senest den 31. december 2025.

    ▼M7

    2a.  
    Fra den 1. januar 2023 står et areal svarende til det areal, der er omfattet af plantningsrettigheder, som kunne konverteres til plantningstilladelser den 31. december 2022, men som endnu ikke er blevet konverteret til tilladelser i henhold til stk. 1, fortsat til rådighed for de berørte medlemsstater, som kan give tilladelser i overensstemmelse med artikel 64 senest den 31. december 2025.

    ▼M7

    3.  
    Arealer, der er omfattet af tilladelser tildelt i medfør af denne artikels stk. 1 og 2a, skal ikke tælles med i forbindelse med artikel 63.

    ▼B

    Artikel 69

    Delegerede beføjelser

    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

    a) 

    betingelserne for ansøgning om undtagelsen i artikel 62, stk. 4

    b) 

    reglerne vedrørende kriterierne i artikel 64, stk. 1 og 2

    c) 

    tilføjelsen af kriterier til kriterierne i artikel 64, stk. 1 og 2

    d) 

    sameksistens af vinstokke, som producenten har påtaget sig at rydde, med nyplantede vinstokke i medfør af artikel 66, stk. 2.

    e) 

    grundene til medlemsstaters afgørelser i henhold til artikel 66, stk. 3

    Artikel 70

    Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de fornødne foranstaltninger vedrørende:

    a) 

    proceduren for tildeling af tilladelser

    b) 

    registre, som medlemsstaterne skal føre, og meddelelser til Kommissionen.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Afdeling 2

    Kontrol med tilladelsesordningen for plantning af vinstokke

    Artikel 71

    Ikketilladte plantningsarealer

    1.  
    Producenter skal på egen bekostning rydde arealer, der uden tilladelse er blevet beplantet med vinstokke.
    2.  
    Hvis producenter ikke rydder senest fire måneder efter datoen for underrettelse om uregelmæssigheden, sørger medlemsstaterne for, at sådanne ikketilladte plantningsarealer ryddes senest to år efter udløbet af fristen på fire måneder. De dermed forbundne omkostninger afholdes af de pågældende producenter.
    3.  
    Medlemsstaterne meddeler senest den 1. marts hvert år Kommissionen den samlede størrelse af de arealer, som med sikkerhed er blevet beplantet med vinstokke uden tilladelse efter den 1. januar 2016, og de arealer, som er blevet ryddet i overensstemmelse med stk. 1 og 2.
    4.  
    En producent, der ikke har opfyldt de i nærværende artikels stk. 1 fastlagte forpligtelser, pålægges sanktioner fastlagt i overensstemmelse med artikel 64 i forordning (EU) nr. 1306/2013
    5.  
    Arealer, som uden tilladelse er beplantet med vinstokke, er ikke omfattet af nogen nationale eller EU-støtteforanstaltninger.

    Artikel 72

    Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de fornødne foranstaltninger til fastlæggelse af detaljerne i meddelelseskravene, som medlemsstaterne skal overholde, herunder eventuelle reduktioner af de budgetmæssige grænser fastsat i bilag VI, i tilfælde af manglende overholdelse.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    AFSNIT II

    REGLER FOR AFSÆTNING OG PRODUCENTORGANISATIONER

    KAPITEL I

    Afsætningsregler

    Afdeling 1

    Handelsnormer

    Underafdeling 1

    Indledende bestemmelser

    Artikel 73

    Anvendelsesområde

    I denne afdeling fastsættes der regler for handelsnormer, uden at det indskrænker gyldigheden af andre bestemmelser for landbrugsprodukter eller af bestemmelser, der er vedtaget på veterinær-, plantesundheds- og fødevareområdet for at sikre, at produkterne opfylder hygiejne- og sundhedsnormerne, og for at beskytte dyre-, plante- og folkesundheden. Disse regler opdeles i obligatoriske handelsnormer og fakultative forbeholdte udtryk for landbrugsprodukter.

    Underafdeling 2

    Sektor- eller produktspecifikke handelsnormer

    Artikel 74

    Generelt princip

    De produkter, som der i overensstemmelse med denne afdeling er fastsat sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for, må kun afsættes i Unionen, hvis de overholder disse normer.

    Artikel 75

    Fastsættelse og indhold

    1.  

    Handelsnormer kan finde anvendelse på en eller flere af følgende sektorer og et eller flere af følgende produkter:

    a) 

    olivenolie- og spiseoliven

    b) 

    frugt og grøntsager

    c) 

    produkter af forarbejdede frugter og grøntsager

    d) 

    bananer

    e) 

    levende planter

    f) 

    æg

    g) 

    fjerkrækød

    h) 

    smørbare fedtstoffer til konsum

    i) 

    humle.

    2.  
    For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af samt kvaliteten af de landbrugsprodukter, der er omfattet af denne artikels stk. 1 og 4, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled samt dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer med det formål at foretage tilpasning til stadigt skiftende markedsforhold, til udvikling i forbrugernes efterspørgsel, til udvikling i de relevante internationale standarder og at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.
    3.  

    Med forbehold af artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 ( 6 ) kan handelsnormerne omhandlet i stk. 1 vedrøre et eller flere af følgende krav, som fastsættes på sektor- eller produktspecifikt grundlag og baseres på de enkelte sektorers særlige forhold, nødvendigheden af at regulere afsætningen og de betingelser, der er fastsat i stk. 5 i denne artikel:

    a) 

    tekniske definitioner, betegnelser og varebetegnelser for sektorer, bortset fra dem, der er fastsat i artikel 78

    b) 

    klassifikationskriterier som f.eks. klasseinddeling, vægt, størrelsessortering, alder og kategori

    c) 

    arten, plantesorten eller dyreracen eller handelstypen

    d) 

    præsentationen, mærkningen i tilknytning til obligatoriske handelsnormer, emballeringen, reglerne for pakkerier, mærkningen, høståret og anvendelsen af bestemte udtryk med forbehold af artikel 92-123

    e) 

    kriterier som f.eks. udseende, konsistens, kropsbygning og produktegenskaber og vandindhold i procent

    f) 

    bestemte stoffer eller bestanddele, der anvendes i produktionen, herunder deres mængde, renhed og identifikation

    g) 

    landbrugstypen og produktionsmetoden, herunder ønologiske fremgangsmåder og avancerede bæredygtige produktionssystemer

    h) 

    forskæring af most og vin, inklusive definitioner, sammenstikning og restriktioner for sammenstikning

    i) 

    indsamlingshyppigheden, leveringen, opbevaringen og behandlingen, konserveringsmetoden og -temperaturen, oplagringen og transporten

    j) 

    produktionsstedet og/eller oprindelsen, bortset fra fjerkrækød og smørbare fedtstoffer

    k) 

    restriktioner for brugen af visse stoffer og/eller fremgangsmåder

    l) 

    bestemt anvendelsesformål

    m) 

    betingelserne for bortskaffelse, oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne som omhandlet i stk. 1 eller definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne som omhandlet i artikel 78, samt bortskaffelse af biprodukter.

    4.  
    Udover stk. 1, kan handelsnormer finde anvendelse på vinsektoren. Stk. 3, litra f), g), h), k) og m) finder anvendelse på den pågældende sektor.
    5.  

    De sektor- eller produktspecifikke handelsnormer vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1 fastsættes, uden at dette berører i artikel 84-88 og bilag IX, under hensyn til:

    a) 

    særlige forhold vedrørende de pågældende produkter

    b) 

    nødvendigheden af at skabe betingelser for at lette produkternes afsætning på markedet

    c) 

    producenternes interesse i at oplyse om produkternes karakteristika og produktionsmetoderne, og forbrugernes interesse i at få tilstrækkelige og gennemsigtige produktoplysninger, herunder oplysninger om produktionssted, idet disse fastlægges på et passende geografisk niveau i hvert enkelt tilfælde, efter at der er foretaget en evaluering, navnlig af de udgifter og administrative byrder, der pålægges aktøren, samt de fordele, som producenterne og den endelige forbruger opnår

    d) 

    de metoder, der er til rådighed til at bestemme produkternes fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber

    e) 

    de standarder, der anbefales af internationale organer

    f) 

    nødvendigheden af at bevare produkternes naturlige og væsentlige karakteristika og undgå væsentlige ændringer i det pågældende produkts sammensætning.

    6.  
    For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og behovet for at forbedre kvaliteten og de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 for at ændre listen over sektorer i stk. 1. Sådanne delegerede retsakter gælder udelukkende påviste behov som følge af udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, tekniske fremskridt eller behovet for produktinnovation og skal være genstand for en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a. med en evaluering af forbrugerens behov, omkostningerne og de administrative byrder for aktører, herunder indvirkningen på det indre marked og den internationale handel, samt de fordele, det vil have for producenterne og for den endelige forbruger.

    Artikel 76

    Yderligere afsætningskrav for produkter i frugt- og grøntsagssektoren

    1.  
    Når det er relevant for de gældende handelsnormer i artikel 75, gælder det endvidere, at produkter i frugt-/og grøntsagssektoren, som skal sælges friske til forbrugeren, kun må afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet.
    2.  
    De handelsnormer, der er nævnt i stk. 1, samt enhver handelsnorm for frugt- og grøntsagssektoren, der er fastlagt i henhold til denne underafdeling, finder anvendelse i alle afsætningsled, herunder import og eksport, og kan omfatte kvalitet, kategorisering, vægt, størrelse, indpakning, emballering, opbevaring, transport, præsentation og markedsføring.
    3.  
    Indehaveren af produkter fra frugt- og grøntsagssektoren, som der er fastsat handelsnormer for, må kun frembyde sådanne produkter eller udbyde dem til salg eller levere eller afsætte dem på en hvilken som helst måde inden for Unionen, såfremt de er i overensstemmelse med disse normer, og de er ansvarlige for at sikre en sådan overensstemmelse.
    4.  
    Med henblik på at sikre den korrekt anvendelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede krav og for at tage hensyn til visse særlige situationer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende visse undtagelser fra denne artikel, der er nødvendige for en korrekt anvendelse heraf.

    Artikel 77

    Certificering af humle

    1.  
    Ud over de gældende handelsnormer gælder det, hvor det er relevant, at humleprodukter, der er høstet eller fremstillet i Unionen, skal certificeres i henhold til denne artikel.
    2.  
    Der kan kun udstedes certifikat for produkter med kvalitetskendetegn, som i et bestemt afsætningsled opfylder de gældende minimumskrav for afsætningen. Med hensyn til humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan certifikatet kun udstedes, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.
    3.  

    I certifikatet angives mindst:

    a) 

    humlens produktionssted

    b) 

    høståret/høstårene og

    c) 

    sorten eller sorterne.

    4.  
    Humleprodukter må kun afsættes eller eksporteres, hvis de er omfattet af et certifikat, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikel.

    For importerede humleprodukter anerkendes den attest, der er omhandlet i artikel 190, stk. 2, som ligestillet med certifikatet.

    5.  

    Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 at fastsætte foranstaltninger, der fraviger denne artikels stk. 4:

    a) 

    for at opfylde visse tredjelandes handelsmæssige krav eller

    b) 

    for produkter til særlige anvendelsesformål.

    Foranstaltningerne i første afsnit:

    i) 

    må ikke være til skade for den normale afsætning af de produkter, som der er udstedt certifikat for og

    ii) 

    skal sikre, at der ikke sker forveksling med de nævnte produkter.

    Artikel 78

    Definitioner, betegnelser og varebetegnelser for bestemte sektorer og produkter

    1.  

    Ud over de gældende handelsnormer gælder det, hvor det er relevant, at de definitioner, betegnelser og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VII, finder anvendelse på følgende sektorer og produkter:

    a) 

    oksekød

    b) 

    vin

    c) 

    mælk og mejeriprodukter til konsum

    d) 

    fjerkrækød

    e) 

    æg

    f) 

    smørbare fedtstoffer til konsum, og

    g) 

    olivenolie og spiseoliven.

    2.  
    De definitioner, betegnelser eller varebetegnelser, der er anført i bilag VII, må i Unionen kun bruges til afsætning af et produkt, der opfylder de tilsvarende relevante krav i nævnte bilag.
    3.  
    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende ændringer, dispensationer eller undtagelser fra de definitioner og varebetegnelser, der er anført i bilag VII. Disse delegerede retsakter gælder udelukkende påviste behov som følge af udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, tekniske fremskridt eller behovet for produktinnovation.
    4.  
    For at sikre, at erhvervsdrivende og medlemsstaterne har en klar og korrekt forståelse af de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VII, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler for deres specifikation og anvendelse.
    5.  
    For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og udviklingen på markedet for mejeriprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at angive de mejeriprodukter, i forbindelse med hvilke den dyreart, som mælken stammer fra, anføres, hvis mælken ikke stammer fra køer, og fastlægge de relevante nødvendige regler.

    Artikel 79

    Tolerancer

    1.  
    For at tage hensyn til de enkelte produkters særlige forhold og de særlige forhold i hver sektor, de forskellige afsætningsled, de tekniske forhold, eventuelle betydelige praktiske problemer samt analysemetodernes nøjagtighed og repeterbarhed tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 227 om tolerancer for en eller flere specifikke normer, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at overholde normen.
    2.  
    Ved vedtagelsen af retsakterne i stk. 1 tager Kommissionen hensyn til behovet for ikke at ændre produktets iboende egenskaber og for at undgå at forringe dets kvalitet.

    Artikel 80

    Ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder

    1.  
    Kun de ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til bilag VIII og omhandlet i artikel 75, stk. 3, første afsnit, litra g), og i artikel 83, stk. 2 og 3, må bruges i Unionen ved fremstilling og konservering af de produkter, der er angivet i bilag VII, del II.

    Første afsnit finder ikke anvendelse på:

    a) 

    druesaft og koncentreret druesaft, og

    b) 

    druemost og koncentreret druemost bestemt til fremstilling af druesaft.

    De tilladte ønologiske fremgangsmåder må kun benyttes til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering eller korrekt forarbejdning af produktet.

    Produkter omhandlet i bilag VII, del II, skal i Unionen fremstilles i overensstemmelse med de relevante restriktioner fastsat i bilag VIII.

    2.  

    De produkter, der er opført i bilag VII, del II, må ikke markedsføres i Unionen, hvis:

    a) 

    de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i Unionen

    b) 

    de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt på nationalt plan, eller

    c) 

    de er i strid med reglerne i bilag VIII.

    Vinavlsprodukter, der ikke kan markedsføres i overensstemmelse med første afsnit destrueres. Uanset denne bestemmelse kan medlemsstaterne tillade anvendelse af sådanne produkter, hvis karakteristika de fastsætter, i destillerier eller eddikefabrikker eller til industriel brug, hvis denne tilladelse ikke bliver et incitament til at producere vinavlsprodukter ved hjælp af uautoriserede ønologiske fremgangsmåder.

    3.  

    Kommissionen giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder som omhandlet i artikel 75, stk. 3, første afsnit, litra g), idet den:

    a) 

    tager hensyn til de ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder, der anbefales og er offentliggjort af Det Internationale Vinorganisation (OIV), og resultaterne af anvendelse på forsøgsbasis af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder

    b) 

    tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed

    c) 

    tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af etablerede opfattelser af produktet og de tilhørende forventninger, og i denne forbindelse ser på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå en sådan risiko

    d) 

    giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og ikke medfører en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning

    e) 

    sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse

    f) 

    overholder de generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og reglerne i bilag VIII.

    4.  
    For at sikre en korrekt behandling af usælgelige vinprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 227 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler for de nationale procedurer som omhandlet i denne artikels stk. 2, andet afsnit, og undtagelser herfra vedrørende tilbagetrækning eller destruktion af vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse bestemmelserne.
    5.  
    Kommissionen vedtager, når det er relevant, gennemførelsesretsakter, der fastsætter metoder som omhandlet i artikel 75, stk. 5, litra d), for de produkter, der er anført i bilag VII, del II. Sådanne metoder fastsættes på grundlag af relevante metoder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV, medmindre de er ineffektive eller uhensigtsmæssige til opfyldelsen af de mål, Unionen forfølger. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Indtil sådanne gennemførelsesretsakter er vedtaget, anvendes de metoder og regler, som den pågældende medlemsstat tillader.

    Artikel 81

    Druesorter

    1.  
    De produkter, der er opført i bilag VII, del II, skal i Unionen fremstilles af druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres efter stk. 2.
    2.  
    Medlemsstaterne klassificerer de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin, jf. dog stk. 3.

    Medlemsstaterne må kun klassificere druesorter, der opfylder følgende betingelser:

    a) 

    den pågældende sort skal tilhøre arten Vitis vinifera eller være en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af Vitisslægten

    b) 

    sorten er ikke en af følgende: Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont.

    Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået.

    3.  
    Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen fastsat i stk. 2, første afsnit.

    I disse medlemsstater, er det imidlertid kun druesorter, der opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion.

    4.  

    Uanset stk. 2, første og tredje afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillader medlemsstaterne plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:

    a) 

    druesorter, der ikke er klassificeret, for så vidt angår andre medlemsstater end de i stk. 3 omhandlede

    b) 

    druesorter, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater.

    5.  
    Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2, 3 og 4, skal ryddes.

    Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug.

    ▼M7

    6.  
    Arealer, som er beplantet til andre formål end vinfremstilling med druesorter, der, for så vidt angår andre medlemsstater end de i stk. 3 omhandlede, ikke er klassificeret, eller som, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater, ikke overholder stk. 2, andet afsnit, er ikke omfattet af en rydningsforpligtelse.

    Plantning og genplantning af druesorterne omhandlet i første afsnit til andre formål end vinfremstilling er ikke omfattet af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke i del II, afsnit I, kapitel III.

    ▼B

    Artikel 82

    Specifikt anvendelsesformål for vin, som ikke opfylder betingelserne for kategorierne i bilag VII, del II

    Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i klassificeringer udarbejdet i henhold til artikel 81, stk. 2, første afsnit, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag VII, del II, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation.

    Artikel 83

    Nationale regler for visse produkter og sektorer

    1.  
    Uanset artikel 75, stk. 2, kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale regler om forskellige kvalitetsniveauer for smørbare fedtstoffer. Sådanne forskrifter skal muliggøre en vurdering af de differentierede kvalitetsniveauer ud fra kriterier, der især er baseret på de anvendte råvarer, produkternes organoleptiske egenskaber og deres fysiske og mikrobiologiske stabilitet.

    Medlemsstater, der benytter den i første afsnit anførte mulighed, skal sikre, at der for andre medlemsstaters produkter, der overholder kriterierne i sådanne nationale regler, på en ikkediskriminerende måde kan anvendes angivelser, der viser, at kriterierne er opfyldt.

    2.  
    Medlemsstaterne kan indskrænke eller forbyde anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og indføre strengere regler for vine, som er tilladt i henhold til EU-retten, og som fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine.
    3.  
    Medlemsstaterne kan tillade forsøgsvis anvendelse af ikketilladte ønologiske fremgangsmåder.
    4.  
    For at sikre korrekt og gennemsigtig anvendelse af denne artikel tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om de nærmere betingelser for anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder som omhandlet i stk. 3.
    5.  
    Medlemsstaterne kan kun vedtage eller bibeholde supplerende nationale bestemmelser for produkter, som er omfattet af en EU-handelsnorm, hvis disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, navnlig med princippet om fri bevægelighed for varer, og omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF ( 7 ).

    Underafdeling 3

    Fakultative forbeholdte udtryk

    Artikel 84

    Almindelig bestemmelse

    Der indføres en ordning for fakultative forbeholdte sektor- eller produktspecifikke udtryk for at gøre det lettere for producenter af landbrugsprodukter med værdiforøgende karakteristika og egenskaber at gøre opmærksom på disse karakteristika og egenskaber på det indre marked og ikke mindst at støtte og supplere de specifikke handelsnormer.

    Denne underafdeling finder ikke anvendelse på vinavlsprodukter som omhandlet i artikel 92, stk. 1.

    Artikel 85

    Eksisterende fakultative forbeholdte udtryk

    1.  
    De fakultative forbeholdte udtryk, der er omfattet af denne ordning den 20. december 2013 er opført i bilag IX, og betingelserne for anvendelse af disse udtryk fastsættes i medfør af artikel 65c, litra a).
    2.  
    De i stk. 1 omtalte fakultative forbeholdte udtryk bibeholdes med forbehold for ændringer, medmindre de annulleres i henhold til artikel 86.

    ▼M7

    Artikel 86

    Forbehold, ændring eller annullering af fakultative forbeholdte udtryk

    For at tage hensyn til forbrugernes forventninger, herunder vedrørende produktionsmetoder og bæredygtighed i forsyningskæden, den videnskabelige og tekniske udvikling, markedssituationen og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på:

    a) 

    at fastlægge nye fakultative forbeholdte udtryk, der fastsætter betingelserne for deres anvendelse

    b) 

    at ændre betingelserne for anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk eller

    c) 

    at annullere fakultative forbeholdte udtryk.

    ▼B

    Artikel 87

    Nye fakultative forbeholdte udtryk

    1.  

    Et udtryk kan blive forbeholdt som et nyt fakultativt forbeholdt udtryk, hvis det opfylder alle følgende krav:

    a) 

    udtrykket har forbindelse til produktets karakteristika eller til en produktions- eller fremstillingsmetode og til en sektor eller et produkt

    b) 

    anvendelsen af udtrykket muliggør klarere formidling af produktets værdiforøgelse som følge af dets særlige forhold eller produktions- eller fremstillingsmetode

    c) 

    når produktet markedsføres, kan de karakteristika eller egenskaber, der er nævnt i litra a),genkendes af forbrugerne i flere medlemsstater

    d) 

    betingelserne og anvendelsen af udtrykket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF ( 8 ) eller forordning (EU) nr. 1169/2011.

    Ved indførelse af et nyt fakultativt forbeholdt udtryk tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante internationale normer og til de forbeholdte udtryk, der allerede eksisterer for de omhandlede produkter eller sektorer.

    2.  
    For at tage hensyn til de særlige forhold inden for visse sektorer og til forbrugernes forventninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter nærmere regler for kravene til indførelse af et nyt forbeholdt udtryk, jf. stk. 1 i denne artikel.

    Artikel 88

    Restriktioner i forbindelse med anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk

    1.  
    Det er kun tilladt at bruge fakultative forbeholdte udtryk til at beskrive produkter, der opfylder de gældende anvendelsesbetingelser.
    2.  
    Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at produktmærkningen ikke giver anledning til forveksling med fakultative forbeholdte udtryk.
    3.  
    For at sikre, at de produkter, der er beskrevet ved hjælp af fakultative forbeholdte udtryk, opfylder de gældende anvendelsesbetingelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter supplerende regler for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk.

    Underafdeling 4

    Handelsnormer i forbindelse med import og eksport

    Artikel 89

    Almindelige bestemmelser

    For at tage hensyn til de særlige forhold i handelen mellem EU og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om:

    a) 

    betingelserne for, hvornår importerede produkter anses for at have et tilsvarende niveau af overensstemmelse med EU's handelsnormer, og betingelserne for, hvornår der kan gives dispensation fra artikel 74, og

    b) 

    forskrifter om anvendelse af handelsnormer for produkter, der eksporteres fra EU.

    Artikel 90

    Særlige importbestemmelser for vin

    ▼M7

    1.  
    Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF, finder bestemmelserne om oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og mærkning af vin i afdeling 2 og definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne i artikel 78 anvendelse på produkter, der importeres til EU, og som henhører under KN-kode 2009 61 , 2009 69 , 2204 og, hvor det er relevant, ex 2202 99 19 (anden dealkoholiseret vin med et alkoholindhold udtrykt i volumen, som ikke overstiger 0,5 %)

    ▼B

    2.  
    Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF fremstilles de produkter, der er omhandlet i stk. 1, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt af EU i medfør af denne forordning eller, forud for tilladelsen i henhold til artikel 80, stk. 3, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV.

    ▼M7

    3.  

    Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF, skal der ved import af produkterne i stk. 1 fremlægges:

    ▼B

    a) 

    en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som er udstedt af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland

    b) 

    en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis produktet er bestemt til direkte konsum.

    ▼M7

    Underafdeling 4a

    Kontrol og sanktioner

    Artikel 90a

    Kontrol og sanktioner i forbindelse med afsætningsregler

    1.  
    Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 119, stk. 1, omhandlede produkter, som ikke er mærket i overensstemmelse med denne forordning, ikke bringes i omsætning eller, hvis de allerede er bragt i omsætning, trækkes tilbage fra markedet.
    2.  
    Med forbehold af eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan vedtage, skal indførsel i Unionen af de produkter, der er omhandlet i artikel 189, stk. 1, litra a) og b), kontrolleres for at fastslå, om betingelserne i stk. 1 i nævnte artikel er overholdt.
    3.  
    Medlemsstaterne foretager kontrol på grundlag af en risikoanalyse for at verificere, om de i artikel 1, stk. 2, omhandlede produkter opfylder reglerne i denne afdeling, og anvender administrative sanktioner, alt efter hvad der er relevant.
    4.  
    Uden at det berører retsakter vedrørende vinsektoren vedtaget i henhold til artikel 58 i forordning (EU) 2021/2116, anvender medlemsstaterne i tilfælde af en overtrædelse af Unionens regler i vinsektoren administrative sanktioner, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, er effektive og virker afskrækkende, i overensstemmelse med afsnit IV, kapitel I, i nævnte forordning. Medlemsstaterne anvender ikke disse sanktioner, når den manglende opfyldelse er af mindre betydning.
    5.  

    For at beskytte Unionens midler og beskytte Unionens vines identitet, herkomst og kvalitet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende:

    a) 

    oprettelse eller opretholdelse af en analysedatabank for isotopdata, der skal hjælpe med at afsløre svig, og som skal opbygges på basis af prøver, som medlemsstaterne udtager

    b) 

    regler for kontrolinstanser og gensidig bistand mellem dem

    c) 

    regler om fælles brug af medlemsstaternes resultater.

    6.  

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle nødvendige foranstaltninger vedrørende:

    a) 

    procedurerne vedrørende medlemsstaternes respektive databanker og analysedatabanken for isotopdata, jf. stk. 5, litra a)

    b) 

    procedurerne vedrørende samarbejde og bistand mellem kontrolmyndigheder og -organer

    c) 

    regler om udførelse af overensstemmelseskontrollen med handelsnormer, regler for de myndigheder, der har ansvaret for at udføre kontrollerne, samt regler for kontrollernes indhold og hyppighed og i hvilket afsætningsled en sådan kontrol skal foretages, for så vidt angår forpligtelsen i stk. 3.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼B

    Underafdeling 5

    Almindelige bestemmelser

    Artikel 91

    Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter der fastsætter:

    ►C2  a) 

    den liste over mælk og mejeriprodukter, der er omhandlet bilag VII, del III, punkt 5, andet afsnit, og smørbare fedtstoffer omhandlet i bilag VII, del VII, punkt I, sjette afsnit, litra a), ◄ på grundlag af vejledende lister over produkter, som medlemsstaterne anser for på deres område at svare til de produkter, der er omhandlet i disse bestemmelser, og som medlemsstaterne sender til Kommissionen

    b) 

    regler for gennemførelsen af de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer

    c) 

    regler for konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder

    d) 

    regler for analysemetoder til bestemmelse af produktegenskaber

    e) 

    regler for bestemmelse af toleranceniveauet

    f) 

    regler for gennemførelse af foranstaltningerne i artikel 89

    g) 

    regler for identifikation og registrering af producenten og/eller af det industrianlæg, hvor produktet er tilberedt eller forarbejdet, for certificeringsprocedurer samt for handelsdokumenter, ledsagedokumenter og registre, der skal føres.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Afdeling 2

    Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren

    Underafdeling 1

    Indledende bestemmelser

    Artikel 92

    Anvendelsesområde

    1.  
    De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der er fastsat i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag VII, del II, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16.

    ▼M7

    Bestemmelserne i denne afdeling finder dog ikke anvendelse på de produkter, der er omhandlet i bilag VII, del II, punkt 1, 4, 5, 6, 8 og 9, når disse produkter har undergået en behandling til fuldstændig dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E.

    ▼B

    2.  

    Bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal baseres på:

    a) 

    beskyttelse af de legitime interesser hos forbrugerne og producenterne

    b) 

    sikring af ordnede forhold på det indre marked for de pågældende produkter, og

    c) 

    fremme af produktionen af kvalitetsprodukter som omhandlet i denne afdeling, idet der samtidig tillades nationale kvalitetspolitiske foranstaltninger.

    Underafdeling 2

    Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

    Artikel 93

    Definitioner

    1.  

    Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:

    ▼M7

    a) 

    »oprindelsesbetegnelse«: en betegnelse, herunder en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt, jf. artikel 92, stk. 1:

    i) 

    hvis kvalitet eller kendetegn hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

    ii) 

    som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller undtagelsesvis i et bestemt land

    iii) 

    som er fremstillet af druer, der udelukkende hidrører fra dette geografiske område

    iv) 

    som produceres i dette geografiske område, og

    v) 

    som er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

    b) 

    »geografisk betegnelse«: en betegnelse, herunder en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt, jf. artikel 92, stk. 1:

    i) 

    hvis særlige kvalitet, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives dets geografiske oprindelse

    ii) 

    som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller undtagelsesvis i et bestemt land

    iii) 

    hvor mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, udelukkende hidrører fra dette geografiske område

    iv) 

    som produceres i dette geografiske område, og

    v) 

    som er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

    ▼M7 —————

    ▼B

    3.  
    Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne, som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i EU efter reglerne i denne underafdeling.

    ▼M7

    4.  
    Produktion som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iv), og litra b), nr. iv), omfatter alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocesserne undtagen høsten af druer, der ikke hidrører fra det pågældende geografiske område, jf. stk. 1, litra b), nr. iii), og undtagen eventuelle processer efter produktionen.

    ▼B

    5.  
    Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), nr. ii), skal maksimumandelen på 15 % af druerne, der må have deres oprindelse uden for det afgrænsede område, have oprindelse i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor det afgrænsede område ligger.

    Artikel 94

    Ansøgninger om beskyttelse

    1.  

    ►M7  Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde: ◄

    a) 

    den betegnelse, der skal beskyttes

    b) 

    ansøgerens navn og adresse

    c) 

    produktspecifikationen omhandlet i stk. 2, og

    d) 

    et enhedsdokument, der sammenfatter produktspecifikationen omhandlet i stk. 2.

    2.  
    Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår iforbindelse med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

    Produktionsspecifikationen skal mindst bestå af:

    a) 

    den betegnelse, der skal beskyttes

    b) 

    en beskrivelse af vinen eller vinene:

    i) 

    for vine med oprindelsesbetegnelse det vigtigste analytiske og organoleptiske kendetegn

    ii) 

    for vine med geografisk betegnelse det vigtigste analytiske kendetegn samt en vurdering eller angivelse af dens/deres organoleptiske kendetegn

    c) 

    i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen eller vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling heraf

    d) 

    en afgrænsning af det geografiske område

    e) 

    de maksimale udbytter pr. hektar

    f) 

    angivelse af den eller de druesorter, som vinen eller vinene er fremstillet af

    ▼M7

    g) 

    nærmere oplysninger til bekræftelse af sammenhængen som omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), eller, alt efter tilfældet, litra b), nr. i):

    i) 

    hvad angår en beskyttet oprindelsesbetegnelse, sammenhængen mellem produktets kvalitet eller kendetegn og det geografiske miljø, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i); de nærmere oplysninger vedrørende de menneskelige faktorer i det pågældende geografiske miljø kan, hvor det er relevant, være begrænset til en beskrivelse af jord-, plantemateriale- og landskabsforvaltningen, dyrkningsmetoderne eller ethvert andet relevant menneskeligt bidrag til bevarelsen af det geografiske miljøs naturbetingede faktorer, jf. nævnte nummer

    ii) 

    hvad angår en beskyttet geografisk betegnelse, sammenhængen mellem en særlig kvalitet, omdømmet eller andre kendetegn knyttet til produktet og til den geografiske oprindelse, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra b), nr. i)

    ▼B

    h) 

    gældende krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen eller i national lovgivning, eller, når medlemsstaterne har foreskrevet det, af en organisation, der forvalter den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten generelt

    i) 

    navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer, at bestemmelserne i produktspecifikationen er overholdt, og angivelse af deres specifikke opgaver.

    ▼M7

    Produktspecifikationen kan indeholde en beskrivelse af oprindelsesbetegnelsens eller den geografiske betegnelses bidrag til bæredygtig udvikling.

    Hvis vinen eller vinene kan være delvis dealkoholiserede, skal produktspecifikationen også indeholde en beskrivelse af den eller de delvis dealkoholiserede vine i overensstemmelse med andet afsnit, litra b), med de fornødne ændringer, og, hvis det er relevant, de særlige ønologiske fremgangsmåder, der er anvendt til fremstilling af den eller de delvis alkoholfrie vine, samt de relevante restriktioner for deres fremstilling.

    ▼B

    3.  
    Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de elementer, der anført i stk. 1 og 2, også indeholde bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

    Artikel 95

    Ansøgere

    1.  
    Enhver producentorganisation eller undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.
    2.  
    Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller.
    3.  
    Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller hvis en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning.

    Artikel 96

    Forudgående national procedure

    1.  
    Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse for vine med oprindelse i EU underkastes en forudgående national procedure.
    2.  
    Ansøgningen om beskyttelse indgives i den medlemsstat, til hvis område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet.
    3.  
    Den medlemsstat, som ansøgningen om beskyttelse indgives til, undersøger, om den opfylder betingelserne i denne underafdeling.

    Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.

    4.  
    Hvis medlemsstaten, der vurderer ansøgningen finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder de betingelser, der er fastlagt i denne underafdeling, eller er uforenelig med EU-retten, afviser den ansøgningen.

    ▼M7

    5.  
    Hvis medlemsstaten, der vurderer ansøgningen, finder, at kravene er opfyldt, gennemfører den en national procedure, der sikrer passende offentliggørelse af produktspecifikationen, som minimum på internettet, og fremsender ansøgningen til Kommissionen.

    Når medlemsstaten fremsender ansøgningen om beskyttelse til Kommissionen i henhold til første afsnit i dette stykke, skal medlemsstaten vedlægge en erklæring, hvoraf det fremgår, at den finder, at den af ansøgeren indgivne ansøgning opfylder betingelserne for beskyttelse i denne afdeling og de i henhold hertil vedtagne bestemmelser, og som godtgør, at det i artikel 94, stk. 1, litra d), omhandlede enhedsdokument udgør en korrekt sammenfatning af produktspecifikationen.

    Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle indsigelser, der kan antages, og som er indgivet i forbindelse med den nationale procedure.

    ▼M7

    6.  
    Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om enhver procedure, der indledes ved en national domstol eller et andet nationalt organ, vedrørende en ansøgning om beskyttelse, som medlemsstaten har fremsendt til Kommissionen i henhold til stk. 5, og hvis ansøgningen er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig retsafgørelse.

    ▼B

    Artikel 97

    Kommissionens gennemgang

    1.  
    Kommissionen offentliggør datoen for indgivelse af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

    ▼M7

    2.  
    Kommissionen undersøger de ansøgninger om beskyttelse, som den har modtaget i henhold til artikel 96, stk. 5. Kommissionen kontrollerer, at ansøgningerne indeholder de oplysninger, der kræves, og at de ikke indeholder åbenlyse fejl under hensyntagen til resultaterne af den forudgående nationale procedure, som den pågældende medlemsstat har gennemført. Denne gennemgang fokuserer navnlig på det i artikel 94, stk. 1, litra d), omhandlede enhedsdokument.

    Kommissionens gennemgang bør ikke tage mere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen fra medlemsstaten. Hvis denne tidsfrist overskrides, underretter Kommissionen skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen.

    3.  

    Kommissionen fritages for forpligtelsen til at overholde den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede frist for at foretage gennemgangen og til at underrette ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen, hvis den modtager en meddelelse fra en medlemsstat vedrørende en ansøgning om registrering, der er indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 96, stk. 5, og som enten:

    a) 

    underretter Kommissionen om, at ansøgningen er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig retsafgørelse, eller

    b) 

    anmoder Kommissionen om at suspendere den gennemgang, der er omhandlet i stk. 2, fordi der er indledt en national retslig procedure, der anfægter gyldigheden af ansøgningen, og medlemsstaten anser denne procedure for at være baseret på gyldige grunde.

    Fritagelsen har virkning, indtil Kommissionen af medlemsstaten underrettes om, at den oprindelige ansøgning er blevet retableret, eller at medlemsstaten trækker sin anmodning om suspension tilbage.

    4.  
    Finder Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til denne artikels stk. 2, at betingelserne i artikel 93, 100 og 101 er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter vedrørende offentliggørelsen af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), samt af henvisningen til den offentliggørelse af produktspecifikationen, der fandt sted under den indledende nationale procedure, i Den Europæiske Unions Tidende. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    Finder Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til denne artikels stk. 2, at betingelserne i artikel 93, 100 og 101 ikke er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter, der afviser ansøgningen.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 98

    Indsigelsesprocedure

    1.  
    Inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelse af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Den Europæiske Unions Tidende kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person, som er bosiddende eller etableret i et tredjeland, og som har en legitim interesse, indgive en begrundet indsigelse mod den foreslåede beskyttelse til Kommissionen.

    Enhver fysisk eller juridisk person, som er bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der fremsendte ansøgningen om beskyttelse, og som har en legitim interesse, kan indgive indsigelsen via myndighederne i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl eller er etableret, inden for en frist, der gør det muligt at indgive en indsigelse i henhold til første afsnit.

    2.  
    Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen kan antages, opfordrer Kommissionen den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller den fysiske eller juridiske person, der har indgivet ansøgningen om beskyttelse, til at indlede passende konsultationer i rimeligt et tidsrum på højst tre måneder. Opfordringen skal fremsættes inden for en frist på fem måneder fra den dato, hvor ansøgningen om beskyttelse, som den begrundede indsigelse vedrører, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Opfordringen ledsages af en kopi af den begrundede indsigelse. På et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de tre måneder kan Kommissionen, efter anmodning fra myndigheden eller den fysiske eller juridiske person, som har indgivet ansøgningen, forlænge fristen for konsultationerne med op til tre måneder.
    3.  
    Den myndighed eller person, som har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller person, som har indgivet ansøgningen om beskyttelse, indleder de i stk. 2 omhandlede konsultationer uden unødige forsinkelser. De stiller de oplysninger til rådighed for hinanden, der er nødvendige for at vurdere, om ansøgningen om beskyttelse opfylder denne forordning og de i henhold hertil vedtagne bestemmelser.
    4.  
    Hvis den myndighed eller person, som har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller person, som har indgivet ansøgningen om beskyttelse, når til enighed, underretter enten den i tredjelandet etablerede ansøger eller myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra ansøgningen om beskyttelse blev indgivet, Kommissionen om resultatet af konsultationerne og om samtlige faktorer, der har gjort det muligt at nå til enighed, herunder parternes synspunkter. Hvis de i henhold til artikel 97, stk. 4, offentliggjorte oplysninger er blevet væsentligt ændret, gentager Kommissionen den gennemgang, der er omhandlet i artikel 97, stk. 2, efter at der er gennemført en national procedure, der sikrer passende offentliggørelse af de pågældende ændrede oplysninger. Hvis der efter enigheden ikke er foretaget ændringer af produktspecifikationen, eller hvis ændringerne af produktspecifikationen ikke er væsentlige, vedtager Kommissionen en afgørelse i henhold til artikel 99, stk. 1, om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, uanset om der er modtaget en indsigelse, der kan antages.
    5.  
    Hvis parterne ikke når til enighed, underretter enten den i tredjelandet etablerede ansøger eller myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra ansøgningen om beskyttelse blev indgivet, Kommissionen om resultatet af de gennemførte konsultationer og om samtlige de til sagen knyttede oplysninger og dokumenter. Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 99, stk. 2, der enten tildeler beskyttelse eller afviser ansøgningen.

    Artikel 99

    Afgørelse om beskyttelse

    1.  
    Hvis Kommissionen ikke har modtaget en indsigelse, der kan antages i henhold til artikel 98, vedtager den gennemførelsesretsakter, der tildeler beskyttelse. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.
    2.  
    Hvis Kommissionen har modtaget en indsigelse, der kan antages, vedtager den gennemførelsesretsakter, der enten tildeler beskyttelse eller afviser ansøgningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.
    3.  
    Beskyttelse i henhold til denne artikel berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-regler, navnlig regler vedrørende omsætning af produkter og mærkning af fødevarer.

    ▼B

    Artikel 100

    Enslydende betegnelser

    1.  
    En betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

    En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor disse produkter har oprindelse.

    En registreret enslydende betegnelse må kun anvendes, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og behovet for at undgå, at forbrugerne vildledes.

    2.  
    Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes nationale ret.
    3.  
    Hvis navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, må et sådant navn ikke anvendes til mærkning af landbrugsprodukter.

    For at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om fastsættelse af undtagelser fra denne regel.

    4.  
    Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 93 af denne forordning, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser for spiritus som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 ( 9 ).

    Artikel 101

    Yderligere grunde til afslag på beskyttelse

    1.  
    Et navn, der er blevet en artsbetegnelse, beskyttes ikke som en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

    I denne afdeling forstås ved et »navn, der er blevet en artsbetegnelse«: navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i EU.

    For at fastslå om et navn er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, herunder navnlig:

    a) 

    de faktiske forhold i EU, især i forbrugsområderne

    b) 

    den relevante EU-ret eller nationale ret.

    2.  
    Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme kan vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet.

    ▼M7

    Artikel 102

    Forhold til varemærker

    1.  
    Når en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse er registreret i henhold til denne forordning, afvises registrering af et varemærke, hvis anvendelse er i strid med artikel 103, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag VII, del II, hvis ansøgningen om registrering af varemærket blev indsendt efter datoen for indsendelse til Kommissionen af registreringsansøgningen for så vidt angår oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

    Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige.

    2.  
    Et varemærke, hvis anvendelse er i strid med denne forordnings artikel 103, stk. 2, og som der i god tro er indgivet ansøgning om, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Unionens område før den dato, hvor ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse blev indgivet til Kommissionen, kan fortsat anvendes og fornyes uanset registreringen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller at rettighederne dertil ikke er fortabt af grunde, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 ( 10 ) eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 ( 11 ), jf. dog nærværende forordnings artikel 101, stk. 2.

    I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.

    ▼B

    Artikel 103

    Beskyttelse

    1.  
    En beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse kan anvendes af enhver aktør, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.
    2.  

    En beskyttet oprindelsesbetegnelse og en beskyttet geografisk betegnelse og den vin, der anvender det pågældende navn i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:

    ▼M7

    a) 

    enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af den beskyttede betegnelse, herunder anvendelse til produkter, der anvendes som ingrediens

    i) 

    for lignende produkter, som ikke er i overensstemmelse med den beskyttede betegnelses produktspecifikation, eller

    ii) 

    for så vidt en sådan anvendelse udnytter, svækker eller udvander en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme

    b) 

    enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat, transskriberet eller translittereret eller ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »som« eller tilsvarende, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens

    ▼B

    c) 

    enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber på den indre eller ydre emballage og i reklamer for eller dokumenter vedrørende det pågældende vinavlsprodukt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

    d) 

    enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

    3.  
    Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan ikke blive artsbetegnelser i EU som defineret i artikel 101, stk. 1.

    ▼M7

    4.  

    Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse finder også anvendelse på:

    a) 

    varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for Unionens toldområde, og

    b) 

    varer, der sælges ved hjælp af fjernsalg som f.eks. elektronisk handel.

    For varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for dette område, har producentsammenslutninger eller enhver aktør, der har ret til at bruge den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, ret til at forhindre enhver tredjemand i som led i handel at bringe varer ind i Unionen, uden at disse overgår til fri omsætning dér, når sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse.

    ▼B

    Artikel 104

    Register

    Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for tredjelandsprodukter, som er beskyttet i EU i henhold til en international aftale, hvor EU er kontraherende part, kan opføres i registret. Disse betegnelser opføres i registret som beskyttede oprindelsesbetegnelser, medmindre det udtrykkeligt er angivet i aftalen, at der er tale om beskyttede oprindelsesbetegnelser i henhold til denne forordning.

    ▼M7

    Artikel 105

    Ændringer af produktspecifikationer

    1.  
    En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 95, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller af en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at ændre afgrænsningen af det geografiske område, der er omhandlet i artikel 94, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og angives begrundelserne for de ønskede ændringer.
    2.  
    Ændringer af en produktspecifikation inddeles i to kategorier af vigtighed: EU-ændringer, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan, og standardændringer, der behandles i medlemsstaten eller tredjelandet.

    Med henblik på denne forordning forstås ved »EU-ændring« en ændring af en produktspecifikation, der:

    a) 

    omfatter en ændring af navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

    b) 

    består i en ændring, en sletning eller en tilføjelse af en kategori af vinavlsprodukter som omhandlet i del II i bilag VII

    c) 

    er risiko for, at den tilknytning, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), for beskyttede oprindelsesbetegnelser, eller den tilknytning, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra b), nr. i), for beskyttede geografiske betegnelser, ugyldiggøres, eller

    d) 

    medfører yderligere restriktioner for markedsføringen af produktet.

    Ved »standardændring« forstås enhver ændring af en produktspecifikation, der ikke er en EU-ændring.

    Ved »midlertidig ændring« forstås en standardændring, der vedrører en midlertidig ændring i produktspecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, eller i forbindelse med naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder.

    3.  
    EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Proceduren for godkendelse følger, med de fornødne ændringer, proceduren i artikel 94 og 96-99.

    Ansøgninger om godkendelse af EU-ændringer, der indgives af tredjelande eller af producenter i tredjelande, skal indeholde dokumentation for, at den ændring, der anmodes om, er i overensstemmelse med den lovgivning om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, der er gældende i det pågældende tredjeland.

    Ansøgninger om godkendelse af EU-ændringer må udelukkende vedrøre EU-ændringer. Hvis en ansøgning om en EU-ændring også vedrører standardændringer, anses de dele, der vedrører standardændringer, for ikke at være indgivet, og proceduren for EU-ændringer finder kun anvendelse på de dele, der vedrører den pågældende EU-ændring.

    Gennemgangen af sådanne ansøgninger fokuserer på de foreslåede EU-ændringer.

    4.  
    Standardændringer godkendes og offentliggøres af de medlemsstater, på hvis område det geografiske område for det pågældende produkt er beliggende, og meddeles til Kommissionen.

    For så vidt angår tredjelande godkendes ændringer i overensstemmelse med tredjelandets gældende ret.

    Artikel 106

    Annullering

    Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse under en eller flere af følgende omstændigheder:

    a) 

    hvor det ikke længere er garanteret, at den tilsvarende produktspecifikation er overholdt

    b) 

    hvor der ikke er bragt noget produkt i omsætning med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse i mindst syv på hinanden følgende år

    c) 

    hvor en ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 95, erklærer, at vedkommende ikke længere ønsker at opretholde beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼M7

    Artikel 106a

    Midlertidig mærkning og præsentation

    Efter at en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse er fremsendt til Kommissionen, kan producenter angive ved produktets mærkning og præsentation, at der er indgivet en ansøgning, og anvende nationale logoer og angivelser i overensstemmelse med EU-retten, navnlig forordning (EU) nr. 1169/2011.

    EU-symboler med angivelse af beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og EU-angivelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« må først anføres på mærkningen efter offentliggørelse af afgørelsen om beskyttelse af den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse.

    Hvis en ansøgning afvises, kan eventuelle vinavlsprodukter, der er mærket i henhold til stk. 1, fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

    ▼B

    Artikel 107

    Eksisterende beskyttede vinbetegnelser

    1.  
    Vinbetegnelser, der er nævnt i artikel 51 og 54 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 ( 12 ) og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 ( 13 ), beskyttes automatisk i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i denne forordnings artikel 104.
    2.  
    Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, i denne forordning, den relevante formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne vinbetegnelser, som er omfattet af artikel 118s, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fra registret omhandlet i artikel 104 i denne forordning.
    3.  
    Artikel 106 finder ikke anvendelse på de eksisterende beskyttede vinbetegnelser, der er nævnt i stk. 1.

    Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer beskyttelsen af eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 93.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    4.  
    For så vidt angår Kroatien beskyttes de vinbetegnelser, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ( 14 ), i henhold til denne forordning med forbehold af et positivt resultat af indsigelsesproceduren. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i artikel 104.

    Artikel 108

    Gebyrer

    Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling.

    Artikel 109

    Delegerede beføjelser

    1.  

    For at tage hensyn til særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter:

    a) 

    yderligere kriterier for afgrænsning af det geografiske område, og

    b) 

    restriktioner og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område.

    2.  
    For at sikre produkternes kvalitet, og at de kan spores, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav.
    3.  

    For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

    a) 

    hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse

    b) 

    de betingelser, der skal opfyldes vedrørende en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for ændring, annullering og omdannelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser

    c) 

    betingelserne for grænseoverskridende ansøgninger

    d) 

    betingelserne for ansøgninger vedrørende geografiske områder i et tredjeland

    e) 

    den dato, fra hvilken en beskyttelse eller en ændring af en beskyttelse gælder

    f) 

    betingelserne for ændring af produktspecifikationer.

    4.  
    For at sikre et passende beskyttelsesniveau tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende restriktioner for den beskyttede betegnelse.
    5.  

    For at de økonomiske aktører og myndighederne ikke berøres i urimelig grad, på grund af at denne underafdeling anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning før denne dato, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter overgangsbestemmelser for:

    a) 

    vinbetegnelser, som af medlemsstaterne blev anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser før den 1. august 2009, og vinbetegnelser, der er indgivet ansøgning om beskyttelse for før denne dato

    b) 

    vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og

    c) 

    ændringer af produktspecifikationerne.

    Artikel 110

    Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

    1.  

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende:

    a) 

    de oplysninger, som produktspecifikationen skal indeholde med hensyn til sammenhængen mellem det geografiske område og færdigvaren

    b) 

    bekendtgørelse af afgørelser om beskyttelse eller afvisning

    c) 

    oprettelse og ajourføring af det register, der er nævnt i artikel 104

    d) 

    omdannelse af "beskyttet oprindelsesbetegnelse" til "beskyttet geografisk betegnelse"

    e) 

    indgivelse af grænseoverskridende ansøgninger.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    2.  

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse og vedrørende proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger, annulleringsanmodninger eller omdannelsesanmodninger og proceduren for fremsendelse af oplysninger om eksisterende beskyttede vinbetegnelser, navnlig vedrørende:

    a) 

    forlæg til dokumenter og indberetningsformat

    b) 

    frister

    c) 

    nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til støtte for en ansøgning eller anmodning.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼M7 —————

    ▼B

    Underafdeling 3

    Traditionelle benævnelser

    Artikel 112

    Definition

    »Traditionel benævnelse« :

    en benævnelse, der traditionelt anvendes i medlemsstaterne for de produkter, der er nævnt i artikel 92, stk. 1, for at angive:

    a) 

    at produktet har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til EU-retten eller national ret, eller

    b) 

    produktions- eller lagringsmetode, kvalitet, farve, stedtype eller en bestemt begivenhed knyttet til historien, der karakteriserer det produkt, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

    Artikel 113

    Beskyttelse

    1.  
    En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse med definitionen i artikel 112.

    Traditionelle benævnelser beskyttes mod ulovlig anvendelse.

    2.  

    Traditionelle benævnelser beskyttes kun på det sprog og for de kategorier af vinavlsprodukter, der er anført i ansøgningen, mod:

    a) 

    enhver uretmæssig anvendelse af den beskyttede benævnelse, herunder når den ledsages af udtryk som »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »som« eller lignende

    b) 

    enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets art, karakteristika eller væsentlige egenskaber placeret på den indre eller ydre emballage og i reklamer eller dokumenter vedrørende produktet

    c) 

    enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne, navnlig ved at give indtryk af, at vinen er berettiget til den beskyttede traditionelle benævnelse.

    3.  
    Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i EU.

    Artikel 114

    Delegerede beføjelser

    1.  
    For at sikre et passende beskyttelsesniveau tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om, hvilke sprog den traditionelle benævnelse, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves.
    2.  

    For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

    a) 

    hvilken type ansøgere der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse

    b) 

    betingelserne for, at en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse er gyldig

    c) 

    grundene til, at der kan gøres indsigelse mod en foreslået anerkendelse af en traditionel benævnelse

    d) 

    beskyttelsens omfang, forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter

    e) 

    grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres

    f) 

    datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning om afvisning eller slettelse heraf skal indgives

    g) 

    hvilke procedurer, der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for annullering og ændring.

    3.  
    For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og om undtagelser fra artikel 112 og artikel113, stk. 2.

    Artikel 115

    Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

    1.  

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en traditionel benævnelse såvel som i forbindelse med proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger eller annulleringsanmodninger, navnlig vedrørende:

    a) 

    forlæg til dokumenter og indberetningsformat

    b) 

    frister

    c) 

    nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til støtte for ansøgningen eller anmodningen

    d) 

    nærmere bestemmelser for offentliggørelse af beskyttede traditionelle benævnelser.

    2.  
    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der godkender eller afviser en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse eller en anmodning om ændring af en beskyttet traditionel benævnelse eller annullering af beskyttelsen af en traditionel benævnelse.
    3.  
    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om beskyttelse af traditionelle benævnelser, for hvilke en beskyttelsesansøgning er godkendt, navnlig ved at de inddeles i overensstemmelse med artikel 112 og ved, at der offentliggøres en definition og/eller anvendelsesbetingelser.
    4.  
    Gennemførelsesretsakterne i stk. 1, 2 og 3 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 116

    Andre gennemførelsesbeføjelser

    Kan en indsigelse ikke antages, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der afviser den. Gennemførelsesretsakten vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    ▼M7

    Underafdeling 4

    Kontrol vedrørende oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser

    Artikel 116a

    Kontrol

    1.  
    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser som omhandlet i denne forordning til ophør.
    2.  
    Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at udføre kontrol af de forpligtelser, der er fastsat i denne afdeling. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 1, 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 ( 15 ) anvendelse.
    3.  
    Inden for Unionen kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationerne årligt både under vinfremstillingen og under og efter aftapningen af den i denne artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndighed eller af et eller flere organer med delegerede opgaver som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EU) 2017/625, der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i afsnit II, kapitel III, i nævnte forordning.
    4.  

    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:

    a) 

    den meddelelse, som medlemsstaterne skal give Kommissionen

    b) 

    regler for den myndighed, der er ansvarlig for kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationer, herunder hvis det geografiske område er i et tredjeland

    c) 

    tiltag, som skal gennemføres af medlemsstaterne for at forhindre ulovlig brug af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser

    d) 

    den kontrol, som medlemsstaterne skal udføre, herunder undersøgelser.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼B

    Afdeling 3

    Mærkning og præsentation i vinsektoren

    Artikel 117

    Definition

    I denne afdeling forstås ved:

    a)

    »mærkning« : angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt

    b)

    »præsentation« : enhver form for oplysninger, der meddeles forbrugerne ved hjælp af det pågældende produkts emballage, herunder flaskers form og type.

    Artikel 118

    Horisontale bestemmelsers anvendelse

    Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder Rådets direktiv 89/396/EØF ( 16 ), direktiv 2000/13/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF ( 17 ) direktiv 2008/95/EF og Forordning (EU) nr. 1169/2011 anvendelse på mærkningen og præsentationen.

    Mærkningen af de produkter, der er nævnt i bilag VII, del II, punkt 1-11, 13, 15 og 16, må ikke suppleres med andre angivelser end dem, der er fastsat i denne forordning, medmindre de opfylder kravene i direktiv 2000/13/EF eller forordning (EU) nr. 1169/2011.

    Artikel 119

    Obligatoriske angivelser

    1.  

    Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VII, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:

    ▼M7

    a) 

    kategorien af vinavlsprodukter i henhold til del II i bilag VII. For kategorier af vinavlsprodukter som defineret i bilag VII, del II, punkt 1 og 4-9, hvor disse produkter har undergået en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, ledsages kategoriangivelsen af:

    i) 

    udtrykket »dealkoholiseret«, hvis produktet har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på højst 0,5 % vol., eller

    ii) 

    udtrykket »delvis dealkoholiseret«, hvis produktet har et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 0,5 % vol. og under det minimale virkelige alkoholindhold for kategorien før dealkoholisering

    ▼B

    b) 

    for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:

    i) 

    udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse«, og

    ii) 

    navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

    c) 

    virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

    d) 

    herkomst

    e) 

    aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren

    f) 

    importøren, når det drejer sig om importerede vine, og

    g) 

    for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin angivelse af sukkerindholdet.

    ▼M7

    2.  
    Uanset stk. 1, litra a), kan henvisningen til kategorien af vinavlsprodukter udelades for andre vinavlsprodukter end sådanne, som har undergået en behandling til dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E, for vine, hvis etiket indeholder navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.

    ▼B

    3.  

    Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« udelades i følgende tilfælde:

    a) 

    hvis en traditionel benævnelse i overensstemmelse med artikel 112, litra a), er anført på etiketten i overensstemmelse med produktspecifikationen som omhandlet i artikel 94, stk. 2

    b) 

    under særlige og behørigt begrundede omstændigheder, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 227 for at sikre, at gældende mærkningspraksis overholdes.

    Artikel 120

    Fakultative angivelser

    1.  

    Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VII, kan navnlig omfatte følgende fakultative angivelser:

    a) 

    årgang

    b) 

    navnet på en eller flere druesorter

    c) 

    for andre vine end dem, der er nævnt i artikel 119, stk. 1, litra g), sukkerindholdet

    d) 

    for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, traditionelle benævnelser i overensstemmelse med artikel 112, litra b)

    e) 

    EU-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

    f) 

    visse produktionsmetoder

    g) 

    for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, navnet på en anden geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

    2.  

    I forbindelse med brugen af de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), for vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse gælder følgende, jf. dog artikel 100, stk. 3:

    a) 

    medlemsstaterne skal indføre love eller administrative bestemmelser, der sikrer procedurer for certificering, godkendelse og kontrol, så der er garanti for, at de pågældende oplysninger er korrekte

    b) 

    medlemsstaterne kan ud fra ikkediskriminerende og objektive kriterier og under behørig hensyntagen til loyal konkurrence for vine, der fremstilles af druesorter på deres område, udarbejde lister over udelukkede druesorter, navnlig hvis:

    i) 

    der er risiko for, at forbrugerne vildledes om vinens reelle oprindelse, fordi druesorten udgør en integrerende del af en eksisterende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse

    ii) 

    kontrolforanstaltningerne ikke ville være omkostningseffektive, fordi den givne druesort udgør en meget lille del af medlemsstatens vindyrkningsareal

    c) 

    blandinger af vin til vinfremstilling fra forskellige medlemsstater må ikke medføre mærkning af druesorten til vinfremstilling, medmindre de pågældende medlemsstater beslutter noget andet og sikrer, at de relevante certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer kan gennemføres.

    Artikel 121

    Sprog

    1.  
    De obligatoriske og fakultative angivelser, som er nævnt i artikel 119 og 120, anføres på et eller flere af EU's officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk.
    2.  
    Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse, jf. artikel 112, litra b), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen gælder for. I tilfælde af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en særlig national betegnelse, der bruger et ikkelatinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af EU's officielle sprog.

    Artikel 122

    Delegerede beføjelser

    1.  

    For at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler og restriktioner for:

    a) 

    anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne afdeling, og deres præsentation

    b) 

    obligatoriske angivelser vedrørende følgende:

    i) 

    udtryk, der skal anvendes i forbindelse med obligatoriske angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

    ▼M7 —————

    ▼B

    iii) 

    bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for obligatoriske angivelser

    iv) 

    bestemmelser om, at der kan fastsættes yderligere undtagelser ud over dem, der er nævnt i artikel 119, stk. 2, og som går ud på, at det kan undlades at nævne vinavlsproduktets kategori, og

    v) 

    bestemmelser om anvendelse af sprog

    ▼M7

    vi) 

    bestemmelser om angivelse af og betegnelse for ingredienser med henblik på anvendelsen af artikel 119, stk. 1, litra i)

    ▼B

    c) 

    fakultative angivelser vedrørende følgende:

    i) 

    udtryk, der skal anvendes i forbindelse med fakultative angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

    ii) 

    bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for fakultative angivelser

    ▼M7

    iii) 

    udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse

    ▼B

    d) 

    angivelser vedrørende præsentationen:

    ▼M7

    i) 

    betingelserne for at anvende bestemte flaskeformer og lukkeanordninger og en liste over særlige flaskeformer

    ▼B

    ii) 

    betingelserne for at anvende flasker og lukkeanordninger af den type, der anvendes til "mousserende vin"

    iii) 

    bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for præsentation

    iv) 

    bestemmelser om anvendelse af sprog.

    2.  
    For at sikre beskyttelsen af aktørernes legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler for midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse opfylder kravene.
    3.  
    For at de økonomiske aktører ikke skal lide skade, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket i overensstemmelse med de relevante regler, som var gældende før den 1. august 2009.
    4.  
    For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende undtagelser fra denne afdeling med hensyn til produkter, der skal eksporteres, når dette er krævet i henhold til det pågældende tredjelands ret.

    Artikel 123

    Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende de procedurer og tekniske kriterier, der finder anvendelse på denne afdeling, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for de certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer, som finder anvendelse på vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    KAPITEL II

    Særlige bestemmelser for individuelle sektorer

    Afdeling I

    Sukker

    ▼M7 —————

    ▼B

    Artikel 125

    Aftaler i sukkersektoren

    1.  
    Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør, herunder leveringskontrakter før såningen, fastlægges ved skriftlige brancheaftaler mellem på den ene side EU-avlere af sukkerroer og sukkerrør eller, på deres vegne, organisationer, de er medlemmer af, og på den anden side EU-sukkervirksomheder eller, på deres vegne, organisationer, de er medlemmer af.
    2.  
    Brancheaftaler som omhandlet i bilag II, del II, afdeling A, punkt 6, skal meddeles af sukkervirksomhederne til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som de producerer sukker i.

    ▼M7

    3.  
    Brancheaftaler skal være i overensstemmelse med købsbetingelserne i bilag X.

    ▼B

    4.  

    For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og udviklingen i sektoren i perioden efter produktionskvoternes udløb tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at:

    a) 

    ajourføre begreberne omhandlet i bilag II, del II, afsnit A

    b) 

    ajourføre de i bilag X omhandlede købsbetingelser for sukkerroer

    c) 

    fastsætte yderligere regler om bestemmelse af bruttovægt af samt tara og sukkerindhold i sukkerroer, der leveres til en virksomhed, og om roeaffald.

    5.  
    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af denne artikel, herunder med hensyn til procedurer, meddelelser og administrativ bistand i tilfælde af brancheaftaler, der omfatter mere end én medlemsstat. Gennemførelsesretsakterne vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 126

    Prisindberetning på sukkermarkedet

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at oprette et indberetningssystem for priser på sukkermarkedet, herunder et system for offentliggørelse af priser på dette marked. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Systemet i første afsnit baseres på oplysninger fra virksomheder, der fremstiller hvidt sukker, eller andre aktører, der er involveret i sukkerhandlen. Sådanne oplysninger behandles fortroligt.

    Kommissionen sikrer, at specifikke priser og navnene på individuelle økonomiske aktører ikke offentliggøres.

    Underafdeling 2

    Krav til sukkersektoren i den i artikel 124 omhandlede periode

    ▼M7 —————

    ▼B

    Afdeling 2

    Vin

    Artikel 145

    Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse af produktionskapaciteten

    1.  
    Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten. Fra og med den 1. januar 2016 gælder denne forpligtelse kun, hvis medlemsstaterne gennemfører tilladelsesordningen for plantning af vinstokke som omhandlet i kapitel III i afsnit I eller et nationalt støtteprogram.
    2.  
    Indtil den 31. december 2015 er medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der er klassificeret i overensstemmelse med artikel 81, stk. 2, er mindre end 500 ha, ikke underlagt forpligtelsen i denne artikels stk. 1.
    3.  
    ►M7  Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer indgår i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i henhold til artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer. ◄ Fra og med den 1. januar 2016 fastsætter Kommissionen de nærmere regler for meddelelser til Kommissionen om vindyrkningsområder ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.
    4.  
    For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at vedtage regler for vindyrkningsarealfortegnelsens indhold samt undtagelser herfor.

    Artikel 146

    Kompetente nationale myndigheder i vinsektoren

    1.  
    Medmindre andet fremgår af denne forordnings øvrige bestemmelser for udpegning af kompetente nationale myndigheder, udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder, som de pålægger at føre kontrol med, at EU-bestemmelserne i vinsektoren overholdes. Medlemsstaterne udpeger de laboratorier, der bemyndiges til at foretage officielle analyser i vinsektoren. De udpegede laboratorier skal opfylde de generelle kriterier for prøvningslaboratoriers virksomhed som fastlagt i ISO/IEC 17025.
    2.  
    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på de myndigheder og laboratorier, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen offentliggør disse oplysninger og ajourfører dem regelmæssigt.

    Artikel 147

    Ledsagedokumenter og registre i vinsektoren

    1.  
    Vinavlsprodukter bringes i omsætning i Unionen ledsaget af et dokument, der er godkendt af myndighederne.
    2.  
    Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere, forarbejdningsvirksomheder og vinhandlere, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter.
    3.  

    For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol deraf tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om:

    a) 

    regler for ledsagedokumenter og deres anvendelse

    b) 

    betingelser for, hvornår et ledsagedokument skal betragtes som bevis for beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser

    c) 

    en forpligtelse til at føre register og brugen af dette register

    d) 

    hvem, der er forpligtet til at føre register, og fritagelser for denne forpligtelse

    e) 

    hvilke operationer registret skal indeholde.

    4.  

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

    a) 

    regler for, hvilken struktur registrene skal have, hvilke produkter de skal indeholde, og hvornår registre skal føres, samt regler for lukning af registre

    b) 

    foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne pålægges at fastsætte maksimale procentsatser for tilladt svind

    c) 

    generelle bestemmelser og overgangsbestemmelser for føring af registre

    d) 

    regler for, hvor længe ledsagedokumenter og registre skal opbevares.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼M7

    Artikel 147a

    Betalingsudsættelser ved salg af bulkvin

    Uanset artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/633 kan medlemsstaterne på anmodning af en i henhold til denne forordnings artikel 157 anerkendt brancheorganisation inden for vinsektoren fastsætte, at forbuddet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), i direktiv (EU) 2019/633 ikke finder anvendelse på betalinger, der foretages som led i leveringsaftaler mellem producenter eller videreforhandlere af vin og deres direkte købere med henblik på salgstransaktioner vedrørende bulkvin, forudsat at:

    a) 

    de standardkontrakter om salgstransaktioner vedrørende bulkvin, som er gjort bindende af medlemsstaten i medfør af denne forordnings artikel 164 inden den 30. oktober 2021, indeholder særlige vilkår, der giver mulighed for betaling efter 60 dage, og denne udvidelse af standardkontrakten videreføres af medlemsstaten fra nævnte dato uden væsentlige ændringer af betalingsvilkårene, der ville være til ulempe for leverandører af bulkvin, og

    b) 

    leveringsaftalerne mellem leverandører af bulkvin og deres direkte købere er flerårige eller bliver flerårige.

    ▼B

    Afdeling 3

    Mælk og mejeriprodukter

    Artikel 148

    Kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren

    1.  
    Hvis en medlemsstat beslutter, at hver leverance af råmælk på dens område fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, og/eller beslutter, at de første opkøbere skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt om landbrugeres levering af råmælk, skal en sådan kontrakt og/eller et sådant tilbud om en kontrakt opfylde betingelserne i stk. 2.

    Såfremt en medlemsstat beslutter, at leverancer af de af denne artikel omfattede produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal medlemsstaten samtidig beslutte, hvilke trin i leveringen der skal være omfattet af en sådan kontrakt, i tilfælde af at de pågældende produkter leveres gennem et eller flere mellemled.

    I denne artikel og artikel 105 forstås ved en "virksomhed, der indsamler mælk": en virksomhed, der transporterer råmælk fra en landbruger eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, hvor ejendomsretten til råmælken i hvert tilfælde overdrages.

    ▼M5

    1a.  
    Hvis medlemsstaterne ikke gør brug af de muligheder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, kan en producent, en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer kræve, at enhver leverance af råmælk til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne og/eller være genstand for et skriftligt tilbud om en kontrakt fra de første opkøbere, på betingelserne i denne artikels stk. 4, første afsnit.

    Hvis den første opkøber er en mikrovirksomhed, en lille eller en mellemstor virksomhed som defineret i henstilling 2003/361/EF, er kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt ikke obligatorisk, uden at dette berører parternes mulighed for at gøre brug af en standardkontrakt udarbejdet af en brancheorganisation.

    ▼M5

    2.  

    Kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt som omhandlet i stk. 1 og 1a skal:

    ▼B

    a) 

    indgås før leveringen

    b) 

    foreligge skriftligt og

    c) 

    bl.a. indeholde følgende oplysninger:

    ▼M7

    i) 

    den pris, der skal betales for leveringen, og som:

    — 
    er fast og fastsat i kontrakten eller
    — 
    beregnes ved at kombinere forskellige faktorer i kontrakten, som kan omfatte objektive indikatorer, indekser og metoder til beregning af den endelige pris, som er let tilgængelige og letforståelige, og som afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede rå mælk; disse indikatorer kan være baseret på relevante priser og produktions- og markedsomkostninger; med henblik herpå kan medlemsstaterne fastsætte indikatorer i overensstemmelse med objektive kriterier baseret på undersøgelser af produktion og fødevareforsyningskæden; kontraktparterne kan frit henvise til disse indikatorer eller eventuelle andre indikatorer, som de anser for relevante

    ▼B

    ii) 

    den mængde råmælk, der kan og/eller skal leveres, og tidspunktet for sådanne leverancer

    iii) 

    kontraktens varighed, som kan være enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset med opsigelsesbestemmelser

    iv) 

    oplysninger om betalingsperioder og -procedurer

    v) 

    aftaler om indsamling eller levering af råmælken og

    vi) 

    bestemmelser, der finder anvendelse i tilfælde af force majeure.

    ▼M5

    3.  
    Uanset stk. 1 og 1a er det ikke nødvendigt med en kontrakt og/eller et tilbud om en kontrakt, hvis råmælken leveres af et medlem af et kooperativ til det kooperativ, vedkommende er medlem af, hvis kooperativets vedtægter eller de regler og afgørelser, der er fastsat i eller truffet i henhold til vedtægterne, indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).

    ▼B

    4.  
    Alle elementerne i de kontrakter om levering af råmælk, som landbrugere, virksomheder, der indsamler råmælk, eller virksomheder, der forarbejder råmælk, har indgået, herunder de elementer, der er omhandlet i stk. 2, litra c), forhandles frit mellem parterne.

    ▼M5

    Uanset første afsnit gælder ét eller flere af følgende:

    a) 

    Schreibt ein Mitgliedstaat den Abschluss eines schriftlichen Vertrags für die Lieferung von Rohmilch gemäß Absatz 1 verbindlich vor, so kann er Folgendes festlegen:

    i) 

    eine Verpflichtung der Vertragsparteien, eine Beziehung zwischen einer bestimmten Liefermenge und dem Preis für diese Lieferung zu vereinbaren

    ii) 

    eine Mindestlaufzeit, die lediglich für schriftliche Verträge zwischen einem Landwirt und dem Erstankäufer von Rohmilch gilt; diese Mindestlaufzeit beträgt mindestens sechs Monate und darf das ordnungsgemäße Funktionieren des Binnenmarktes nicht beeinträchtigen

    ▼B

    b) 

    Hvis en medlemsstat beslutter, at den første opkøber af råmælk skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt med landbrugeren i henhold til stk. 1, kan den bestemme, at tilbuddet skal omfatte en minimumsvarighed for kontrakten som fastsat i national ret med henblik herpå. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

    Andet afsnit berører ikke landbrugerens ret til at afvise en sådan minimumsvarighed, forudsat at det sker skriftligt. I så fald kan parterne frit forhandle alle elementerne i kontrakten, herunder de elementer, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

    5.  
    De medlemsstater, der gør brug af mulighederne i denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om, hvordan de anvendes.
    6.  
    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om foranstaltninger, der er nødvendige for en ensartet anvendelse af stk. 2, litra a) og b), og stk. 3, og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 149

    Kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren

    ▼M5

    1.  
    En producentorganisation i mælke- og mejerisektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 161, stk. 1, kan på vegne af sine tilsluttede landbrugere for så vidt angår en del af eller hele deres fælles produktion føre forhandlinger om kontrakter om levering af råmælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller til en virksomhed, der indsamler råmælk, i den i artikel 148, stk. 1, tredje afsnit, anvendte betydning.

    ▼B

    2.  

    Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

    a) 

    uanset om ejerskabet til råmælken overgår fra landbrugerne til producentorganisationen

    b) 

    uanset om den forhandlede pris er den samme for alle de tilsluttede landbrugeres eller kun nogle af de tilsluttede landbrugeres fælles produktion

    c) 

    såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for en bestemt producentorganisation:

    ▼M7

    i) 

    at den mængde rå mælk, der er omfattet af forhandlingerne, ikke overstiger 4 % af den samlede EU-produktion

    ▼B

    ii) 

    at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som produceres i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 33 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat, og

    iii) 

    at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som leveres i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 33 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat

    d) 

    såfremt de pågældende landbrugere ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne; medlemsstaterne kan dog fravige denne betingelse i behørigt begrundede tilfælde, hvor landbrugere har to forskellige produktionsenheder beliggende i forskellige geografiske områder

    e) 

    såfremt råmælken ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der skyldes landbrugerens medlemskab af et kooperativ, i overensstemmelse med betingelserne i kooperativets vedtægter eller de regler og afgørelser, der er fastsat i eller truffet i henhold til vedtægterne, og

    f) 

    såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor den har sit virke, om den mængde råmælk, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

    3.  
    Uanset betingelserne i stk. 2, litra c), nr. ii) og iii), kan en producentorganisation føre forhandlinger i henhold til stk. 1, forudsat at denne producentorganisations mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som produceres eller leveres i en medlemsstat med en samlet årlig råmælksproduktion på under 500 000 t, ikke overstiger 45 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat.
    4.  
    I denne artikel omfatter producentorganisationer sammenslutninger af producentorganisationer.
    5.  
    Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), og stk. 3 offentliggør Kommissionen på en måde, som den finder hensigtsmæssig, produktionsmængderne af råmælk i Unionen og medlemsstaterne ved anvendelse af de mest aktuelle tilgængelige oplysninger.
    6.  
    Uanset stk. 2, litra c), og stk. 3 kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2, litra c), og stk. 3 ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller for at undgå alvorligt at skade SMV'er, der forarbejder råmælk på dens område.

    For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

    De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

    7.  

    I denne artikel forstås ved:

    a)

    "national konkurrencemyndighed" : den myndighed, der er nævnt i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 ( 18 )

    b)

    "SMV" : mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.

    8.  
    De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra f), og af stk. 6.

    ▼M7 —————

    ▼B

    Artikel 151

    Obligatoriske erklæringer i mælke- og mejerisektoren

    ▼M7

    De første opkøbere af rå mælk meddeler til den kompetente nationale myndighed, hvor meget rå mælk de har fået leveret hver måned, og den betalte gennemsnitspris. Der skal skelnes mellem økologisk og ikkeøkologisk mælk.

    ▼B

    I denne artikel og i artikel 148 forstås ved "første opkøber": en virksomhed eller en sammenslutning, der køber mælk af producenter med henblik på:

    a) 

    indsamling, emballering, oplagring, afkøling eller forarbejdning, herunder på kontrakt

    b) 

    salg til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder mælk eller andre mejeriprodukter.

    ▼M7

    Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de mængder rå mælk og de gennemsnitspriser, der er omhandlet i stk. 1.

    ▼B

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om regler for indholdet og formatet af og tidspunktet for sådanne erklæringer og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    KAPITEL III

    Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer

    Afdeling 1

    Definition og anerkendelse

    Artikel 152

    Producentorganisationer

    1.  

    Medlemsstaterne kan efter anmodning anerkende producentorganisationer,

    a) 

    der består af og i henhold til artikel 153, stk. 2, litra c), kontrolleres af producenter fra en specifik sektor, der er nævnt i artikel 1, stk. 2

    ▼M5

    b) 

    der er oprettet på initiativ af producenterne, og som udfører mindst en af følgende aktiviteter:

    i) 

    fælles forarbejdning

    ii) 

    fælles distribution, herunder i form af fælles salgsplatform eller fælles transport

    iii) 

    fælles emballering, mærkning eller salgsfremstød

    iv) 

    fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol

    v) 

    fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter

    vi) 

    fælles forvaltning af affald direkte forbundet med produktionen

    vii) 

    fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer

    viii) 

    andre fælles aktiviteter i form af tjenesteydelser, der forfølger et af de mål, der er anført i dette stykkes litra c)

    ▼B

    c) 

    der forfølger et bestemt mål, der har mindst ét af følgende formål:

    i) 

    at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

    ii) 

    at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion, navnlig gennem direkte salg

    iii) 

    at optimere produktionsomkostningerne og afkast på investeringer som svar på miljø- og dyrevelfærdskrav og stabilisere producentpriserne

    iv) 

    at forske i og udvikle initiativer inden for bæredygtige produktionsmetoder, innovativ praksis, økonomisk konkurrenceevne og markedsudvikling

    v) 

    at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrknings- og produktionsmetoder og forsvarlig dyrevelfærdspraksis og -teknikker

    vi) 

    at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af produktionsnormer, forbedring af produktkvalitet og udvikling af produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse eller med et nationalt kvalitetsmærke

    ▼M7

    vii) 

    at forvalte og udnytte biprodukter, reststrømme og affald, især med henblik på beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskaber, bevare eller fremme den biologiske mangfoldighed og fremme cirkularitet

    ▼B

    viii) 

    at bidrage til bæredygtig anvendelse af naturressourcer og afbødning af klimaændringer

    ix) 

    at udvikle initiativer inden for salgsfremstød og markedsføring

    ▼M7

    x) 

    at forvalte de gensidige fonde

    ▼B

    xi) 

    at yde nødvendig teknisk bistand til anvendelse af terminsmarkeder og sikringsordninger

    ▼M5

    1a.  
    Uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF kan en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til nærværende artikels stk. 1, planlægge produktionen, optimere produktionsomkostningerne, markedsføre og forhandle kontrakter om levering af landbrugsprodukter på vegne af sine medlemmer for hele eller en del af deres samlede produktion.

    De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan finde sted:

    a) 

    såfremt en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-vii), udøves reelt og således bidrager til opfyldelse af målene i artikel 39 i TEUF

    b) 

    såfremt producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkter til markedet, uanset om ejerskabet til landbrugsprodukter overgår fra producenterne til producentorganisationen eller ej

    c) 

    uanset om den forhandlede pris er den samme for den samlede produktion fra nogle af eller alle medlemmerne eller ej

    d) 

    såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation for så vidt angår de produkter, der er omfattet af aktiviteterne i første afsnit

    e) 

    såfremt landbrugsproduktet ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af landbrugerens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation, i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler og afgørelser, der er fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter.

    Medlemsstaterne kan dog i behørigt begrundede tilfælde fravige betingelsen i andet afsnit, litra d), hvor tilsluttede medlemmer har to særskilte produktionsenheder beliggende i forskellige geografiske områder.

    1b.  
    I denne artikel omfatter henvisninger til producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 156, stk. 1, hvis sådanne sammenslutninger opfylder de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1.
    1c.  
    Den nationale konkurrencemyndighed, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1/2003, kan i konkrete tilfælde beslutte, at en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1a, første afsnit, fremover skal ændres, ophøre eller slet ikke finde sted, hvis den finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller hvis den finder, at formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.

    For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    Når den nationale konkurrencemyndighed handler i henhold til nærværende stykkes første afsnit, giver den Kommissionen skriftlig meddelelse, inden eller straks efter at den har iværksat den første formelle foranstaltning som led i undersøgelsen, og den giver Kommissionen meddelelse om de beslutninger, der er truffet, straks efter at de er vedtaget.

    De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, finder tidligst anvendelse fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

    ▼B

    2.  
    Producentorganisationer anerkendt i henhold til stk. 1 kan fortsat opnå anerkendelse, hvis de deltager i afsætningen af produkter, der henhører under KN-kode ex  22 08 undtagen produkter i bilag I til traktaterne, hvis andelen af sådanne produkter ikke overstiger 49 % af den samlede værdi af producentorganisationers afsatte produktion og sådanne produkter ikke modtager EU-støtte. Disse produkter tæller for producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren ikke med i beregningen af den afsatte produktion med henblik på artikel 34, stk. 2.

    ▼M5 —————

    ▼B

    Artikel 153

    Vedtægt for producentorganisationer

    1.  

    Producentorganisationens vedtægter forpligter bl.a. de tilsluttede producenter til:

    a) 

    at følge de regler, producentorganisationen har vedtaget for indberetning af produktionsdata og for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse

    b) 

    kun at være medlem af én producentorganisation for en given bedrift, medlemsstaterne kan dog fravige denne betingelse i behørigt begrundede tilfælde, hvor de tilsluttede producenter ejer to forskellige produktionsenheder i forskellige geografiske områder

    c) 

    at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål,

    2.  

    Producentorganisationens vedtægter indeholder bestemmelser om:

    a) 

    procedurer for fastlæggelse, vedtagelse og ændringsforslag af reglerne i stk. 1, litra a)

    b) 

    at medlemmerne skal erlægge de finansielle bidrag, der er nødvendige til at finansiere producentorganisationen

    ▼M7

    c) 

    regler, der sikrer, at de tilsluttede producenter kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger samt dens regnskaber og budgetter

    ▼B

    d) 

    sanktioner såvel for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser, bl.a. manglende betaling af finansielle bidrag, som for overtrædelse af producentorganisationens regler

    e) 

    regler for optagelse af nye medlemmer og navnlig minimumsperioden for medlemskab, som ikke må være på under et år

    f) 

    de regnskabsmæssige og budgetmæssige regler, der kræves, for at organisationen kan fungere.

    ▼M7

    2a.  
    En producentorganisations vedtægter kan give tilsluttede producenter mulighed for at være i direkte kontakt med opkøbere, forudsat at denne direkte kontakt ikke bringer producentorganisationens koncentration af udbud og afsætning af produkter på markedet i fare. Koncentrationen af udbud anses for at være sikret, hvis de væsentlige salgselementer, såsom pris, kvalitet og mængde, forhandles og fastsættes af producentorganisationen.

    ▼M7

    3.  
    Stk. 1, 2 og 2a finder ikke anvendelse på producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren.

    ▼B

    Artikel 154

    Anerkendelse af producentorganisationer

    1.  

    For at blive anerkendt af en medlemsstat skal producentorganisationen, som ansøger om en sådan anerkendelse, være en juridisk enhed eller klart defineret del af en juridisk enhed, som

    a) 

    opfylder kravene i artikel 152, stk. 1, litra a), b) og c)

    ▼M7

    b) 

    har et mindsteantal medlemmer og/eller dækker en mindstemængde eller -værdi af salgbar produktion, som fastlægges af den berørte medlemsstat, i det område, hvor den udøver sin virksomhed; sådanne bestemmelser er ikke til hinder for anerkendelse af producentorganisationer, der beskæftiger sig med produktion i lille målestok

    ▼B

    c) 

    forelægger tilstrækkelig garanti for, at den kan udføre sine aktiviteter behørigt, både i henseende til varighed og effektivitet, tilrådighedsstillelse af menneskelig, materiel og faglig støtte til dets medlemmer samt til koncentration af udbuddet

    d) 

    har vedtægter, der er i overensstemmelse med litra a), b) og c).

    ▼M5

    1a.  
    Medlemsstaterne kan efter anmodning beslutte at udstede mere end en anerkendelse til en producentorganisation, der opererer i flere af de sektorer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, forudsat at producentorganisationen opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 1 for hver sektor, for hvilken den søger om anerkendelse.

    ▼M5

    2.  
    Medlemsstaterne kan bestemme, at producentorganisationer, der har opnået anerkendelse inden den 1. januar 2018, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 152.
    3.  
    For så vidt angår producentorganisationer, som er anerkendt inden den 1. januar 2018, men som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 1, tilbagekalder medlemsstaterne deres anerkendelse senest den 31. december 2020.

    ▼B

    4.  

    Medlemsstaterne:

    a) 

    træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter, at der er indgivet ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedkvarter

    b) 

    fører med jævne mellemrum, som de selv fastsætter, tilsyn med, om anerkendte producentorganisationer overholder nærværende kapitel

    c) 

    pålægger i tilfælde af manglende overholdelse eller uregelmæssigheder i anvendelsen af foranstaltningerne i dette kapitel de pågældende organisationer og sammenslutninger de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

    d) 

    underretter Kommissionen senest den 31. marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

    Artikel 155

    Udlicitering

    Medlemsstaterne kan tillade en anerkendt producentorganisation eller en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer i de af Kommissionen angivne sektorer i henhold til artikel 173, stk. 1, litra f) at udlicitere alle sine aktiviteter, undtagen produktion, herunder til datterselskaber, forudsat at producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer forbliver ansvarlig for at sikre udførelsen af de udliciterede aktiviteter og for den overordnede kontrol med forvaltningen og for tilsyn med kontrakten vedrørende udførelsen af aktiviteterne.

    Artikel 156

    Sammenslutninger af producentorganisationer

    1.  
    Medlemsstaterne kan på anmodning anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i en specifik sektor, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, som er oprettet på initiativ af anerkendte producentorganisationer.

    Med forbehold af bestemmelserne i artikel 173 må sammenslutninger af producentorganisationer udøve samme aktiviteter eller funktioner som producentorganisationer.

    2.  
    Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne på anmodning anerkende en sammenslutning af anerkendte producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, hvis den pågældende medlemsstat mener, at denne sammenslutning er i stand til effektivt at udøve en anerkendt producentorganisations aktiviteter, og at den opfylder betingelserne i artikel 161, stk. 1.

    Artikel 157

    Brancheorganisationer

    ▼M7

    1.  

    Medlemsstaterne kan på anmodning anerkende brancheorganisationer på nationalt og regionalt niveau og på niveauet for de økonomiske områder, der er omhandlet i artikel 164, stk. 2, i en bestemt sektor, jf. artikel 1, stk. 2,

    ▼B

    a) 

    der består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion og til mindst ét af følgende led i forsyningskæden: forarbejdning af eller handel med, herunder distribution af, produkter inden for en eller flere sektorer

    b) 

    der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af

    c) 

    der forfølger et bestemt mål under hensyntagen til medlemmernes og forbrugernes interesser, og som især har ét af følgende formål:

    i) 

    forbedring af kendskabet til produktionen og markedet og gennemsigtigheden i produktionen og på markedet, f.eks. ved at offentliggøre aggregerede statistiske data om produktionsomkostninger, priser, herunder om relevant ledsaget af prisindikatorer, mængder og varigheden af tidligere indgåede kontrakter og ved at fremskaffe analyser af den mulige fremtidige markedsudvikling på regionalt, nationalt eller internationalt plan

    ii) 

    prognoser for produktionspotentialet og fastlæggelsen af markedspriser

    iii) 

    medvirken til bedre koordinering af den måde, som produkter bringes i omsætning på, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser

    iv) 

    undersøgelse af mulige eksportmarkeder

    v) 

    uden at det berører artikel 148 og 168, udarbejdelse af standardkontrakter, der er forenelige med EU-reglerne, vedrørende salg af landbrugsprodukter til købere eller levering af forarbejdede produkter til distributører og/eller detailhandlere under hensyntagen til behovet for at opnå fair konkurrenceforhold og undgå markedsforvridning

    vi) 

    bedre udnyttelse af produkternes potentiale, herunder omfanget af afsætningsmuligheder, og udvikling af initiativer til at styrke den økonomiske konkurrenceevne og innovation

    ▼M7

    vii) 

    tilvejebringelse af informationer og gennemførelse af forskning for at nyskabe, rationalisere, forbedre og omlægge produktion og i påkommende tilfælde forarbejdning og afsætning til produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet, herunder de særlige karakteristika ved produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, og miljøbeskyttelse, klimaindsats, dyresundhed og dyrevelfærd

    ▼B

    viii) 

    forskning i metoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler og plantebeskyttelsesmidler, bedre at forvalte andre rå- og hjælpestoffer, sikre produktkvaliteten og beskyttelse af jorden og vandet, fremme fødevaresikkerhed, navnlig gennem produkternes sporbarhed, og forbedre dyresundhed og -velfærd

    ix) 

    udvikling af metoder og instrumenter til forbedring af produktkvaliteten i alle produktions- og i påkommende tilfælde forarbejdnings- og afsætningsled

    x) 

    træffe enhver foranstaltning for at fastholde, beskytte og fremme økologisk landbrug og oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

    xi) 

    fremme og gennemførelse af forskning i integreret, bæredygtig produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder

    xii) 

    tilskyndelse til sundt og ansvarligt forbrug af produkter på det indre marked og/eller oplysning om de skadelige virkninger af farlige forbrugsmønstre

    xiii) 

    fremme af forbruget og/eller formidling af oplysninger om produkter på det indre og ydre marked

    ▼M7

    xiv) 

    bidrage til forvaltningen og udviklingen af initiativer til udnyttelse af biprodukter og mindskelse og forvaltning af affald

    ▼M5

    xv) 

    fastsættelse af standardklausuler om værdideling som omhandlet i artikel 172a, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan en eventuel udvikling af relevante markedspriser på de pågældende produkter eller andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem

    ▼M7

    xvi) 

    fremme og gennemførelse af foranstaltninger til at forebygge, kontrollere og styre risici vedrørende dyresundhed og plantebeskyttelse samt miljømæssige risici, herunder gennem oprettelse og forvaltning af gensidige fonde eller ved at bidrage til sådanne fonde med henblik på at betale økonomisk godtgørelse til landbrugere for omkostninger og økonomiske tab som følge af fremme og gennemførelse af sådanne foranstaltninger.

    1a.  
    Medlemsstaterne kan efter anmodning beslutte at udstede mere end én anerkendelse til en brancheorganisation, der opererer i flere af de sektorer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, forudsat at brancheorganisationen opfylder betingelserne i stk. 1 for hver sektor, for hvilken den søger om anerkendelse.

    ▼B

    2.  
    I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne ud fra objektive og ikkediskriminerende kriterier træffe afgørelse om, at betingelsen i artikel 158, stk. 1, litra c), er opfyldt ved at begrænse antallet af brancheorganisationer på regionalt eller nationalt niveau, hvis der inden den 1. januar 2014 er fastsat bestemmelse herom i de nationale regler, og såfremt dette ikke skader det indre markeds funktion.

    ▼M7 —————

    ▼B

    Artikel 158

    Anerkendelse af brancheorganisationer

    1.  

    Medlemsstaterne anerkender de brancheorganisationer, som ansøger herom, såfremt de:

    a) 

    opfylder kravene i artikel 157

    b) 

    udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner på det pågældende område

    c) 

    tegner sig for en betydelig andel af de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 157, stk. 1, litra a)

    ▼M7

    ca) 

    tilstræber en afbalanceret repræsentation af organisationerne i de led i forsyningskæden, jf. artikel 157, stk. 1, litra a), som udgør brancheorganisationen

    ▼B

    d) 

    ikke selv udfører produktions-, forarbejdnings- eller afsætningsaktiviteterne, dog med forbehold af tilfældene i artikel 162.

    2.  
    Medlemsstaterne kan bestemme, at brancheorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som opfylder betingelserne i stk. 1 i denne artikel, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 157.
    3.  
    Brancheorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 1 i denne artikel, kan fortsætte deres virksomhed i overensstemmelse med national ret frem til 1. januar 2015.

    ▼M7

    4.  
    Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i alle sektorer, som er oprettet inden den 1. januar 2014, uanset om de blev anerkendt efter anmodning eller oprettet ved lov, også selv om de ikke opfylder betingelsen i artikel 157, stk. 1, litra b).

    ▼B

    5.  

    Når medlemsstaterne anerkender en brancheorganisation i medfør af stk. 1 eller stk. 2:

    a) 

    træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter, at der er indgivet ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedkvarter

    b) 

    foretager de med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte brancheorganisationer opfylder betingelserne for anerkendelse

    c) 

    pålægger de i tilfælde af manglende opfyldelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning de pågældende organisationer de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

    d) 

    tilbagekalder de anerkendelsen, hvis kravene og betingelserne i denne artikel vedrørende anerkendelse ikke længere er opfyldt

    e) 

    underretter de Kommissionen senest den 31. Marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

    Afdeling 2

    Supplerende regler for specifikke sektorer

    Artikel 159

    Obligatorisk anerkendelse

    Uanset artikel 152-158 anerkender medlemsstaterne efter anmodning

    a) 

    producentorganisationer inden for

    i) 

    frugt- og grøntsagssektoren for et eller flere af sektorens produkter og/eller produkter, som udelukkende er bestemt til forarbejdning

    ii) 

    olivenolie- og spiseolivensektoren

    iii) 

    silkeormesektoren

    iv) 

    humlesektoren

    b) 

    brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren.

    Artikel 160

    Producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren

    Producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren skal have mindst et af de mål, der er nævnt i artikel 152, stk. 1, litra c), nr. i), ii) og iii).

    Vedtægterne fra en producentorganisation i frugt- og grøntsagssektoren skal kræve, at dens tilsluttede producenter afsætter hele deres produktion af det pågældende produkt gennem producentorganisationen

    Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren anses for at handle i deres medlemmers navn og på deres vegne i økonomiske anliggender inden for deres kompetenceområde.

    Artikel 161

    Anerkendelse af producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren

    ▼M5

    1.  

    Medlemsstaterne anerkender efter anmodning alle juridiske personer eller klart definerede dele af sådanne enheder som producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, forudsat at:

    a) 

    de er oprettet af producenter i mælke- og mejerisektoren og på deres initiativ og forfølger et bestemt formål, der kan omfatte ét eller flere af følgende mål:

    i) 

    at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

    ii) 

    at koncentrere udbud og afsætning af medlemmernes produktion

    iii) 

    at optimere produktionsomkostninger og stabilisere producentpriser

    ▼B

    b) 

    de har et mindsteantal medlemmer og/eller dækker en mindstemængde af salgbar produktion, der skal fastlægges af den pågældende medlemsstat, i det område, hvor de udøver deres virksomhed

    c) 

    der er tilstrækkeligt belæg for, at de udøver deres virksomhed korrekt, både over tid og med hensyn til effektivitet og koncentration af udbuddet

    d) 

    de har vedtægter, der er i overensstemmelse med litra a), b) og c).

    ▼M5

    2.  
    Medlemsstaterne kan beslutte, at producentorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer.

    ▼B

    3.  

    Medlemsstaterne:

    a) 

    træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter indgivelsen af en ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgninge indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har hovedkontor

    b) 

    foretager med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer overholder bestemmelserne i dette kapitel

    c) 

    pålægger i tilfælde af manglende overholdelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i dette kapitel de pågældende organisationer og sammenslutninger de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

    d) 

    underretter Kommissionen senest den 31. marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, som de har truffet i løbet af det foregående kalenderår.

    Artikel 162

    Brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren

    For så vidt angår brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren kan det bestemte mål omhandlet i artikel 157, stk. 1, litra c), også omfatte mindst et af følgende formål:

    a) 

    koncentration og koordinering af udbuddet og afsætningen af medlemmernes produkter

    b) 

    tilpasning i fællesskab af produktionen og forarbejdningen til markedets behov og produktforbedring

    c) 

    fremme af rationalisering og forbedring af produktionen og forarbejdningen.

    Artikel 163

    Anerkendelse af brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren

    ▼M7

    1.  

    Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren, såfremt de:

    a) 

    opfylder kravene i artikel 157

    b) 

    udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner på det pågældende område

    c) 

    tegner sig for en betydelig andel af de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 157, stk. 1, litra a)

    d) 

    ikke selv producerer, forarbejder eller handler med produkter i mælke- og mejerisektoren.

    2.  
    Medlemsstaterne kan beslutte, at brancheorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i denne artikels stk. 1, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 157, stk. 1.

    ▼B

    3.  

    Når medlemsstaterne gør brug af muligheden for at anerkende en brancheorganisation i medfør af stk. 1 eller stk. 2,

    a) 

    træffer de beslutning om, hvorvidt brancheorganisationen skal anerkendes, senest fire måneder efter indgivelsen af en ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har hovedkontor

    b) 

    foretager de med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte brancheorganisationer opfylder betingelserne for anerkendelse

    c) 

    pålægger de i tilfælde af manglende opfyldelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning de pågældende organisationer de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

    ▼M7

    d) 

    tilbagekalder de anerkendelsen, hvis kravene til og betingelserne for anerkendelse i denne artikel ikke længere er opfyldt

    ▼B

    e) 

    underretter de Kommissionen senest den 31. marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

    Afdeling 3

    Udvidelse af regler og obligatoriske bidrag

    Artikel 164

    Udvidelse af regler

    1.  
    Hvis en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i et eller flere bestemte områder i en medlemsstat, anses for at være repræsentativ for produktionen af, forarbejdningen af eller handelen med et givet produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra den pågældende organisation i en begrænset periode gøre nogle af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om i organisationen, bindende for andre aktører, der udøver virksomhed i det eller de pågældende økonomiske områder, uanset om de er selvstændige eller sammenslutninger, og som ikke er medlem af organisationen eller sammenslutningen.

    ▼M7

    2.  
    Ved »økonomisk område« forstås i denne afdeling et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår, eller for så vidt angår produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er anerkendt i henhold til EU-retten, det geografiske område, der er angivet i produktspecifikationen.

    ▼B

    3.  

    En organisation eller sammenslutning anses for at være repræsentativ, hvis den i det eller de pågældende økonomiske områder i en medlemsstat:

    a) 

    tegner sig for følgende andel af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med det eller de pågældende produkter:

    i) 

    for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren mindst 60 % eller

    ii) 

    i andre tilfælde mindst to tredjedele og

    b) 

    tegner sig for, når der er tale om producentorganisationer, mere end 50 % af de pågældende producenter.

    Med hensyn til brancheorganisationer, hvor fastsættelse af produktionsmængdens andel eller handel med eller forarbejdelse af det eller de pågældende produkter forvolder praktiske vanskeligheder, kan en medlemsstat imidlertid fastlægge nationale regler for fastsættelse af den specificerede repræsentativitet, jf. første afsnit, litra a), nr. ii.

    Hvis ansøgningen om en udvidelse af reglerne til flere aktører vedrører flere økonomiske områder, skal organisationen eller sammenslutningen fremlægge bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de i første afsnit nævnte erhvervsgrene, som den repræsenterer, i hvert af de pågældende økonomiske områder.

    4.  

    De regler, for hvilke der kan ansøges om udvidelse af reglernes anvendelsesområde til at omfatte andre aktører, jf. stk. 1, skal have et af følgende mål:

    a) 

    indberetning af produktionsdata og markedsforhold

    b) 

    strengere produktionsregler end dem, der er fastsat i EU-reglerne og de nationale regler

    c) 

    udarbejdelse af standardkontrakter, som er i overensstemmelse med EU-reglerne

    d) 

    afsætning

    e) 

    miljøbeskyttelse

    f) 

    foranstaltninger til salgsfremme og bedre udnyttelse af produktionen

    g) 

    foranstaltninger til beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

    h) 

    forskning med henblik på at øge produkternes værdi, bl.a. gennem nye anvendelsesformål, som ikke indebærer en risiko for folkesundheden

    i) 

    undersøgelser til forbedring af produktkvaliteten

    j) 

    forskning, navnlig i dyrkningsmetoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og veterinærlægemidler og sikrer, at jorden beskyttes og miljøet beskyttes eller forbedres

    k) 

    fastlæggelse af minimumskvaliteter og -standarder for emballering og præsentation

    ▼M7

    l) 

    brug af certificerede frø, undtagen hvis de bruges til økologisk produktion, jf. forordning (EU) 2018/848, og kontrol af produktkvaliteten

    m) 

    forebyggelse og styring af plantesundheds-, dyresundheds- eller fødevaresikkerhedsrisici eller miljømæssige risici

    n) 

    forvaltning og udnyttelse af biprodukter.

    Disse regler må ikke skade andre aktører eller hindre, at nye aktører får adgang i den pågældende medlemsstat eller i Unionen, og må ikke have nogen af de virkninger, der er omhandlet i artikel 210, stk. 4, eller på anden måde være uforenelige med gældende EU-lovgivning eller nationale regler.

    ▼B

    5.  
    Udvidelsen af bestemmelserne som omtalt i stk. 1 skal som helhed videreformidles til aktørerne gennem offentliggørelse i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.
    6.  
    Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.

    ▼M7

    Artikel 165

    Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer

    Udvides reglerne for en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation i henhold til artikel 164, og er aktiviteterne, der er omfattet af disse regler, af generel økonomisk interesse for økonomiske aktører, hvis aktiviteter har forbindelse med de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har givet anerkendelsen, efter høring af de relevante parter beslutte, at selvstændige økonomiske aktører eller sammenslutninger, som ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal yde de finansielle bidrag, som medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af en eller flere af de pågældende aktiviteter. Enhver organisation, der modtager bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer, i henhold til denne artikel, skal efter anmodning fra et medlem eller et ikkemedlem, som bidrager finansielt til organisationens aktiviteter, stille de dele af sit årlige budget til rådighed, der vedrører varetagelsen af aktiviteter anført i artikel 164, stk. 4.

    ▼B

    Afdeling 4

    Tilpasning af udbuddet

    Artikel 166

    Foranstaltninger til fremme af tilpasning af udbuddet til markedsbehovet

    For at fremme initiativer i de organisationer, der er nævnt i artikel 152-163, som kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om foranstaltninger vedrørende de i artikel 1, stk. 2, omhandlede sektorer:

    a) 

    til forbedring af kvaliteten

    b) 

    til fremme af bedre organisering af produktionen, forarbejdningen og afsætningen

    c) 

    til at gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen

    d) 

    og muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

    ▼M7

    Artikel 166a

    Regulering af udbuddet af landbrugsprodukter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

    1.  
    Med forbehold af denne forordnings artikel 167 og 167a kan medlemsstaterne på anmodning af en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152, stk. 1, eller artikel 161, stk. 1, en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157, stk. 1, en sammenslutning af erhvervsdrivende, jf. artikel 3, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1151/2012, eller en producentorganisation, jf. nærværende forordnings artikel 95, stk. 1, for en begrænset periode fastsætte bindende regler for regulering af udbuddet af landbrugsprodukter anført i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 eller i henhold til nærværende forordnings artikel 93, stk. 1, litra a) og b).
    2.  

    De regler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er betinget af, at der foreligger en forudgående aftale, som skal indgås mellem mindst to tredjedele af producenterne af produktet som omhandlet i denne artikels stk. 1 eller deres repræsentanter, og som tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen af dette produkt i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012 eller i nærværende forordnings artikel 93, stk. 1, litra a), nr. iii), og litra b), nr. iv), for vin. Hvis fremstillingen af et produkt som omhandlet i denne artikels stk. 1 omfatter forarbejdning, og varespecifikationen, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 eller produktspecifikationen i nærværende forordnings artikel 94, stk. 2, begrænser råvarens oprindelse til et bestemt geografisk område, kræver medlemsstaterne med henblik på de regler, der skal fastsættes i henhold til nærværende artikels stk. 1:

    a) 

    at producenterne af denne råvare i det bestemte geografiske område, høres forud for indgåelsen af den aftale, som er omhandlet i dette stykke, eller

    b) 

    at mindst to tredjedele af producenterne af råvaren eller deres repræsentanter, som tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen af den råvare, der anvendes i forarbejdningen i det bestemte geografiske område, også er parter i den aftale, som er omhandlet i dette stykke.

    3.  
    Uanset stk. 2 er reglerne i stk. 1 for så vidt angår fremstilling af ost, der er omfattet af beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, betinget af, at der foreligger en forudgående aftale mellem mindst to tredjedele af mælkeproducenterne eller deres repræsentanter, som tegner sig for mindst to tredjedele af den rå mælk, der anvendes til fremstillingen af den pågældende ost, og, hvis det er relevant, mindst to tredjedele af producenterne af den pågældende ost eller deres repræsentanter, som tegner sig for mindst to tredjedele af fremstillingen af den pågældende ost i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

    Med henblik på nærværende stykkes første afsnit skal det geografiske område, som den rå mælk stammer fra i henhold til ostens varespecifikation, for så vidt angår ost med beskyttet geografisk betegnelse være det samme som det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, og som vedrører denne ost.

    4.  

    De regler, der er omhandlet i stk. 1,

    a) 

    må kun omfatte regulering af udbuddet af det pågældende produkt og, hvis det er relevant, råvarerne og skal have til formål at tilpasse udbuddet af dette produkt til efterspørgslen

    b) 

    må kun have indvirkning på det pågældende produkt og, hvis det er relevant, på de pågældende råvarer

    c) 

    må højst være bindende i tre år, men kan efter denne periode forlænges efter en ny anmodning som omhandlet i stk. 1

    d) 

    må ikke være til skade for handelen med andre produkter end dem, der er omfattet af disse regler

    e) 

    må ikke vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

    f) 

    må ikke tillade prisfastsættelse, herunder vejledende eller anbefalede priser

    g) 

    må ikke medføre, at en alt for stor del af det pågældende produkt, der ellers ville være tilgængeligt, bliver utilgængeligt

    h) 

    må ikke medføre forskelsbehandling, udgøre en hindring for nye markedsaktører eller føre til skadelige virkninger for små producenter

    i) 

    skal bidrage til at bevare kvaliteten af det pågældende produkt eller til udviklingen af det pågældende produkt

    j) 

    må ikke berøre artikel 149 eller artikel 152, stk. 1a.

    5.  
    De regler, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.
    6.  
    Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at betingelserne i stk. 4 er opfyldt. Medlemsstaterne ophæver reglerne i stk. 1, hvis de kompetente nationale myndigheder konstaterer, at betingelserne ikke er opfyldt.
    7.  
    Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, som de har vedtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om enhver meddelelse om sådanne regler.
    8.  
    Kommissionen kan til enhver tid vedtage gennemførelsesretsakter, der kræver, at en medlemsstat ophæver de regler, som den har fastsat i henhold til stk. 1, hvis Kommissionen finder, at reglerne ikke opfylder betingelserne i stk. 4, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked eller bringer den frie samhandel eller opfyldelsen af formålet i artikel 39 i TEUF i fare. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i denne forordnings artikel 229, stk. 2 og 3.

    ▼B

    Artikel 167

    Afsætningsregler til at forbedre og stabilisere det fælles marked for vin

    1.  
    For at det fælles marked for vin, herunder de druer, den most og den vin, som vinen hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, især ved beslutninger truffet af brancheorganisationer, som er anerkendt i henhold til artikel 157 og 158.

    De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:

    a) 

    vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

    b) 

    tillade fastsættelse af priser, end ikke vejledende eller anbefalede priser

    c) 

    fastfryse for stor en del af den årlige høst, der ellers er til rådighed

    d) 

    give mulighed for at nægte udstedelse af de nationale attester og EU-attester, der er nødvendige for omsætning og markedsføring af vin, når den pågældende markedsføring er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

    2.  
    De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne ved, at de offentliggøres i deres helhed i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.
    3.  
    Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.

    ▼M6

    Artikel 167a

    Afsætningsregler for at forbedre og stabilisere det fælles marked for olivenolie

    1.  

    For at det fælles marked for olivenolie, herunder de oliven, som olien hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet.

    De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:

    a) 

    vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

    b) 

    tillade fastsættelse af priser, heller ikke vejledende eller anbefalede priser

    c) 

    gøre en for stor del af den produktion i produktionsåret, der ellers vil være til rådighed, utilgængelig.

    2.  
    De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne ved, at de offentliggøres i deres helhed i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.
    3.  
    Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.

    ▼B

    Afdeling 5

    Kontraktsystemer

    Artikel 168

    Aftalemæssige forhold

    1.  

    Uanset artikel 148 om sektoren for mælk og mejeriprodukter og artikel 125 om sukkersektoren, hvis en medlemsstat for så vidt angår landbrugsprodukter fra en sektor, bortset fra mælk og mejeriprodukter og sukker som opført på listen i artikel 1, stk. 2, beslutter følgende:

    a) 

    at alle leveringer i dens område af disse produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed eller en distributør skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne

    b) 

    at de første købere skal fremsætte et skriftligt kontrakttilbud om levering i dens område af disse landbrugsprodukter fra producenten,

    skal en sådan kontrakt eller et sådant kontrakttilbud opfylde kravene i denne artikels stk. 4 og 6.

    ▼M5

    1a.  
    Hvis medlemsstaterne ikke gør brug af de muligheder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, kan en producent, en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer for så vidt angår landbrugsprodukter fra en sektor omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra sektorerne for mælk, mejeriprodukter og sukker, kræve, at enhver leverance af dens produkter til en forarbejdningsvirksomhed eller en distributør skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne og/eller være genstand for et skriftligt tilbud om en kontrakt fra de første købere på de betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 4 og stk. 6, første afsnit.

    Hvis den første køber er en mikrovirksomhed, en lille eller en mellemstor virksomhed som defineret i henstilling 2003/361/EF, er kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt ikke obligatorisk, uden at dette berører parternes mulighed for at gøre brug af en standardkontrakt udarbejdet af en brancheorganisation.

    ▼B

    2.  
    Såfremt medlemsstaten beslutter, at leverancer af de af denne artikel omfattede produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal medlemsstaten samtidig beslutte, hvilke trin i leveringen der skal være omfattet af en sådan kontrakt, i tilfælde af at de pågældende produkter leveres gennem et eller flere mellemled.

    Medlemsstaterne sikrer, at de bestemmelser, som de vedtager i henhold til denne artikel, ikke hæmmer det indre markeds funktion.

    3.  
    I det tilfælde, der er beskrevet i stk. 2, kan medlemsstaten indføre en mæglingsordning med henblik på de tilfælde, hvor der ikke er nogen fælles forståelse om, at indgå en sådan kontrakt, for at sikre rimelige aftaleforhold.

    ▼M5

    4.  

    Enhver kontrakt eller ethvert kontrakttilbud, jf. stk. 1 og 1a, skal:

    ▼B

    a) 

    indgås før leveringen

    b) 

    foreligge skriftligt, og

    c) 

    bl.a. indeholde følgende oplysninger:

    ▼M7

    i) 

    den pris, der skal betales for leveringen, og som:

    — 
    er fast og fastsat i kontrakten og/eller
    — 
    beregnes ved at kombinere forskellige faktorer i kontrakten, som kan omfatte objektive indikatorer, indekser og metoder til beregning af den endelige pris, der er let tilgængelige og forståelige, og som afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af de leverede landbrugsprodukter; disse indikatorer kan være baseret på relevante priser og produktions- og markedsomkostninger; med henblik herpå kan medlemsstaterne fastsætte indikatorer i overensstemmelse med objektive kriterier baseret på undersøgelser af produktion og fødevareforsyningskæden; kontraktparterne kan frit henvise til disse indikatorer eller eventuelle andre indikatorer, som de anser for relevante.

    ▼B

    ii) 

    mængden og kvaliteten af de pågældende produkter, der kan eller skal leveres, og tidspunktet for sådanne leverancer,

    iii) 

    kontraktens varighed, som kan være enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset eller tidsubegrænset med opsigelsesbestemmelser

    iv) 

    oplysninger om betalingsperioder og -procedurer

    v) 

    ordninger for indsamling eller levering af landbrugsprodukter, og

    vi) 

    bestemmelser, der finder anvendelse i tilfælde af force majeure.

    ▼M5

    5.  
    Uanset stk. 1 og 1a er en kontrakt eller et tilbud om en kontrakt ikke nødvendig, hvis de pågældende produkter leveres af et medlem af et kooperativ til det kooperativ, vedkommende er medlem af, hvis kooperativets vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse vedtægter indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som dem, der er fastsat i stk. 4, litra a), b) og c).

    ▼B

    6.  
    Alle elementer i de kontrakter om levering af landbrugsprodukter, som producenter, virksomheder, der indsamler produkterne, virksomheder, der forarbejder produkterne, eller distributører, herunder de elementer, der henvises til i stk. 4, litra c), forhandles frit mellem parterne.

    Uanset første afsnit gælder ét eller begge af følgende:

    a) 

    såfremt en medlemsstat beslutter at gøre skriftlige kontrakter om levering af landbrugsprodukter obligatoriske i henhold til stk. 1, kan den fastsætte en mindste gyldighedsperiode, der kun gælder for skriftlige kontrakter mellem en producent og den første køber af landbrugsprodukterne. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

    b) 

    hvis en medlemsstat beslutter, at den første køber af landbrugsprodukter skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt med producenten i henhold til stk. 1, kan den bestemme, at tilbuddet skal omfatte en minimumsvarighed for kontrakten som fastsat i national ret med henblik herpå. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

    Andet afsnit berører ikke producentens ret til at afvise en sådan minimumsvarighed, forudsat at det sker skriftligt. I så fald kan parterne frit forhandle alle elementerne i kontrakten, herunder dem, der er omhandlet i stk. 4, litra c).

    7.  
    De medlemsstater, der gør brug af mulighederne i denne artikel, sikrer, at de bestemmelser, som de indfører, ikke hæmmer det indre markeds funktion.

    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvordan de anvender alle foranstaltninger indført i henhold til denne artikel.

    8.  
    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter foranstaltninger, der er nødvendige for en ensartet anvendelse af stk. 4, litra a) og b), og stk. 5, og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼M5 —————

    ▼M7 —————

    ▼M5

    Afdeling 5a

    Klausuler om værdideling

    ▼M7

    Artikel 172a

    Værdideling

    Uden at dette berører eventuelle særlige klausuler om værdideling inden for sukkersektoren, kan landbrugere, herunder sammenslutninger af landbrugere, sammen med aktører i efterfølgende led aftale klausuler om værdideling, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan en eventuel udvikling af relevante markedspriser på de pågældende produkter eller andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem.

    Artikel 172b

    Vejledning fra brancheorganisationer om salg af druer til vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

    Uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF kan brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157, og som er aktive i vinsektoren, opstille ikkeobligatoriske prisvejledningsindikatorer for salg af druer til fremstilling af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, forudsat at en sådan vejledning ikke udelukker konkurrence for en væsentlig del af de pågældende produkter.

    ▼B

    Afdeling 6

    Procedurebestemmelser

    Artikel 173

    Delegerede beføjelser

    1.  

    For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer har, med henblik på at bidrage til, at disse organisationer og sammenslutninger fungerer så effektivt som muligt uden at medføre unødige administrative byrder og uden at underminere princippet om foreningsfrihed navnlig over for ikkemedlemmer af sådanne organisationer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om følgende spørgsmål vedrørende producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer for en eller flere af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede sektorer, eller specifikke produkter fra disse sektorer.

    a) 

    særlige mål, som organisationerne og sammenslutningerne kan, skal eller ikke må søge at nå og om relevant tilføje disse til bestemmelserne omhandlet i artikel 152 til 163

    b) 

    reglerne for sådanne organisationer og sammenslutninger, vedtægter fra organisationerne, dog ikke producentorganisationerne, de specifikke betingelser gældende for vedtægterne fra producentorganisationer inden for visse sektorer, herunder undtagelserne fra forpligtelsen fra at markedsføre den samlede produktion gennem producentorganisationen omhandlet i artikel 160, stk. 2, sådanne organisationers og sammenslutningers struktur, medlemsperiode, ansvarsforhold og aktiviteter, konsekvenserne af, at de anerkendes, eller at anerkendelsen trækkes tilbage og sammenlægninger

    c) 

    betingelser for anerkendelse, tilbagetrækning og suspension af anerkendelse, konsekvenserne af anerkendelse, tilbagetrækning og suspension af anerkendelse samt krav til sådanne organisationer og sammenslutninger om at gennemføre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne

    d) 

    tværnationale organisationer og sammenslutninger, herunder de regler, der er omhandlet i litra a), b) og c), i dette stykke

    e) 

    reglerne om fastlæggelse af og betingelser for den administrative bistand, som de relevante kompetente myndigheder skal yde i tilfælde af tværnationalt samarbejde

    ►C2  f) 

    de sektorer, som artikel 155 finder anvendelse på, ◄ betingelserne for udlicitering af aktiviteter, arten af de aktiviteter, der kan udliciteres samt organisationers eller sammenslutningers tilvejebringelse af tekniske faciliteter

    g) 

    grundlaget for beregning af mindstemængden eller -værdien af en organisations eller sammenslutnings salgbare produktion

    h) 

    accept af medlemmer, der ikke er producenter, for så vidt angår producentorganisationer, og der ikke er producentorganisationer, for så vidt angår sammenslutninger af producentorganisationer

    i) 

    udvidelse af visse af organisationens regler, jf. artikel 164, til at omfatte andre end medlemmer og ikkemedlemmers obligatoriske betaling af bidrag, jf. artikel 165, herunder disse organisationers anvendelse og tildeling af dette bidrag, og en liste over strengere produktionsregler, der kan udvides i henhold til artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra b), samtidig med at det sikres, at sådanne organisationer er åbne og ansvarlige over for ikkemedlemmer, og at medlemmer af sådanne organisationer ikke får gunstigere behandling end ikkemedlemmer, navnlig for så vidt angår anvendelsen af den obligatoriske betaling af bidrag

    j) 

    yderligere krav til de i artikel 164 nævnte organisationers repræsentativitet, de pågældende økonomiske områder, herunder Kommissionens gennemgang af definitionerne af dem, den minimumsperiode, som reglerne skal gælde i, før de udvides, de personer eller organisationer, som reglerne eller bidragene gælder for, og under hvilke omstændigheder Kommissionen kan kræve, at udvidelsen af reglerne og de obligatoriske bidrag afvises eller trækkes tilbage.

    2.  

    For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren har, med henblik på at bidrage til, at disse organisationer fungerer effektivt uden at pålægge dem en unødige byrde, tillægges Kommissionen uanset stk. 1 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om:

    a) 

    betingelserne for anerkendelse af tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer

    b) 

    reglerne om fastlæggelse af og betingelser for den administrative bistand, som de relevante kompetente myndigheder skal yde til producentorganisationer, herunder sammenslutninger af producentorganisationer, i tilfælde af tværnationalt samarbejde

    c) 

    de supplerende regler for beregning af den mængde råmælk, der er omfattet af de forhandlinger, som er omhandlet i artikel 149, stk. 2, litra c), og stk. 3.

    d) 

    reglerne om udvidelse af visse af organisationens regler, jf. artikel 164, til at omfatte andre end medlemmer og ikkemedlemmers obligatoriske betaling af bidrag, jf. artikel 165.

    Artikel 174

    Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

    1.  

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette kapitel, især om:

    a) 

    foranstaltninger til gennemførelsen af betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer, jf. artikel 154 og 158

    b) 

    procedurer i tilfælde af en sammenlægning af producentorganisationer

    c) 

    procedurer, som medlemsstaterne fastlægger i forbindelse med minimumsstørrelse og minimumsperiode for medlemskab

    d) 

    procedurer for udvidelse af reglerne og finansielle bidrag som omhandlet i artikel 164 og 165, navnlig gennemførelse af begrebet "økonomisk område" som omhandlet i artikel 164, stk. 2

    e) 

    procedurer for administrativ bistand

    f) 

    procedurer for udlicitering af aktiviteter

    g) 

    procedurer og tekniske betingelser med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne i artikel 166.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    2.  

    For så vidt angår mælke- og mejerisektoren kan Kommissionen uanset stk. 1 vedtage gennemførelsesretsakter om de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for:

    a) 

    gennemførelsen af betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger samt brancheorganisationer, jf. artikel 161 og 163

    b) 

    den meddelelse, der er omhandlet i artikel 149, stk. 2, litra f)

    c) 

    de meddelelser, som medlemsstaterne skal give Kommissionen i henhold til artikel 161, stk. 3, litra d), artikel 163, stk. 3, litra e), artikel 149, stk. 8, og artikel 150, stk. 7

    d) 

    procedurerne for administrativ bistand i tilfælde af tværnationalt samarbejde.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 175

    Andre gennemførelsesbeføjelser

    Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage individuelle afgørelser vedrørende:

    ▼C2

    a) 

    anerkendelse af organisationer, der udøver virksomhed i flere medlemsstater, jf. de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 173, stk. 1, litra d)

    ▼B

    b) 

    en medlemsstats indsigelse mod eller tilbagetrækning af en anerkendelse af en brancheorganisation

    ▼C2

    c) 

    en liste over de økonomiske områder, som medlemsstaterne har givet meddelelse om, jf. de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 173, stk. 1, litra i), og artikel 173, stk. 2, litra d)

    ▼B

    d) 

    kravet om, at en medlemsstat afslår eller ophæver en udvidelse af de regler eller finansielle bidrag fra ikkemedlemmer, som den pågældende medlemsstat har besluttet.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    DEL III

    SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

    KAPITEL I

    Import- og eksportlicenser

    Artikel 176

    Generelle regler

    1.  

    Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves import- eller eksportlicens, kan der ved import, der overgår til fri omsætning i, eller eksport til eller fra Unionen af et eller flere produkter i følgende sektorer kræves fremlagt licens:

    a) 

    korn

    b) 

    ris

    c) 

    sukker

    d) 

    frø

    e) 

    olivenolie og spiseoliven for så vidt angår produkter henhørende under KN-kode 1509 , 1510 00 , 0709 92 90 , 0711 20 90 , 2306 90 19 , 1522 00 31 og 1522 00 39

    f) 

    hør og hamp for så vidt angår hamp

    g) 

    frugt og grøntsager

    h) 

    forarbejdede frugter og grøntsager

    i) 

    bananer

    j) 

    vin

    k) 

    levende planter

    l) 

    oksekød

    m) 

    mælk og mejeriprodukter

    n) 

    svinekød

    o) 

    fåre- og gedekød

    p) 

    æg

    q) 

    fjerkrækød

    r) 

    ethanol af landbrugsmæssig oprindelse.

    2.  
    Medlemsstaterne udsteder licens til enhver ansøger, uanset hvor i Unionen denne er etableret, medmindre andet er fastsat i en retsakt, der er vedtaget i medfør af artikel 43, stk. 2, i TEUF, og uden at dette berører anvendelsen af artikel 177, 178 og 179 i denne forordning.
    3.  
    Licenser er gyldige i hele Unionen.

    Artikel 177

    Delegerede beføjelser

    1.  

    For at tage hensyn til Unionens internationale forpligtelser og Unionens gældende normer på social-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, behovet for at overvåge udviklingen i handelen, på markederne, af importen og eksporten af produkter, behovet for forsvarlig markedsforvaltning og behovet for at reducere den administrative byrde tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende fastsættelse af:

    a) 

    en liste over produkterne i de sektorer, der er nævnt i artikel 176, stk. 1, som der skal fremlægges import- eller eksportlicens for

    b) 

    de tilfælde og situationer, hvor der ikke kræves fremlagt import- eller eksportlicens, under hensyn til de pågældende produkters toldstatus, de handelsordninger, der skal overholdes, formålet med forretningerne, ansøgerens retlige status og de involverede mængder.

    2.  

    For at tilvejebringe yderligere elementer i licensordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende fastsættelse af regler om:

    a) 

    de rettigheder og forpligtelser, som licensen medfører, dens retlige virkninger og de tilfælde, hvor en tolerance gælder med hensyn til at overholde forpligtelsen til at importere eller eksportere den angivne mængde i licensen, eller hvor oprindelsen skal angives i licensen

    b) 

    at udstedelsen af importlicens eller overgangen til fri omsætning er betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber

    c) 

    overdragelse af licensen eller restriktioner herfor

    d) 

    supplerende betingelser for importlicenser for hamp i overensstemmelse med artikel 189 og princippet om administrativ bistand mellem medlemsstaterne for at forhindre eller behandle tilfælde af svig og uregelmæssigheder

    e) 

    de tilfælde og situationer, hvor det er eller ikke er påkrævet at stille sikkerhed der garanterer for, at produkterne importeres eller eksporteres inden for licensens gyldighedsperiode.

    Artikel 178

    Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af dette kapitel, herunder regler om:

    a) 

    hvilken form og hvilket indhold licensen skal have

    b) 

    indgivelsen af ansøgninger og udstedelsen af licenser og deres anvendelse

    c) 

    licensens gyldighedsperiode

    d) 

    procedurerne for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles

    e) 

    hvilke beviser der skal fremlægges, for at kravene til anvendelsen af licenserne er opfyldt

    f) 

    tolerancens omfang med hensyn til at overholde forpligtelsen til at importere eller eksportere den angivne mængde i licensen

    g) 

    udstedelsen af erstatningslicenser og duplikatlicenser

    h) 

    medlemsstaternes licensbehandling og den informationsudveksling, der er nødvendig for at forvalte ordningen, herunder procedurerne for den specifikke administrative bistand mellem medlemsstaterne.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 179

    Andre gennemførelsesbeføjelser

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter:

    a) 

    der begrænser de mængder, som der kan udstedes licenser for

    b) 

    der afviser mængder, som der ansøges om

    c) 

    der suspenderer muligheden for at indgive ansøgninger for at regulere markedet, hvis der ansøges om store mængder.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    KAPITEL II

    Importtold

    Artikel 180

    Gennemførelse af internationale aftaler og visse andre retsakter

    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter foranstaltninger til at opfylde kravene i internationale aftaler, der er indgået i henhold til TEUF, eller i enhver anden relevant retsakt vedtaget i henhold til artikel 43, stk. 2, eller artikel 207 i TEUF eller den fælles toldtarif om beregning af importtolden for landbrugsprodukter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 181

    Indgangsprisordning for visse produkter i sektorerne for frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og vin

    1.  
    Ved anvendelsen af toldsatsen i den fælles toldtarif for produkter i sektorerne for frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og druesaft og -most skal indgangsprisen for et parti stemme overens med toldværdien beregnet i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 ( 19 ) (toldkodeksen) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 ( 20 ).
    2.  
    For at sikre at ordningen bliver effektiv, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 til fastsættelse af, at rigtigheden af den opgivne indgangspris for et parti skal kontrolleres ved hjælp af en fast importværdi, og fastsættelse af betingelserne for, om der skal stilles sikkerhed.
    3.  
    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om beregning af den faste importværdi i stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 182

    Tillægsimporttold

    1.  

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger, hvilke produkter i sektorerne for korn, ris, sukker, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og bananer samt druesaft og druemost der skal pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i den fælles toldtarif for at forebygge eller modvirke skadelige virkninger på EU-markedet, som importen af disse produkter kan forårsage, hvis:

    a) 

    importen sker til priser, der ligger under det niveau, som Unionen har meddelt Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen"), eller

    b) 

    importmængden i et år overstiger et bestemt niveau ("udløsningsmængden").

    ▼M7

    Udløsningsmængden er enten 125 %, 110 % eller 105 %, afhængigt af om afsætningsmulighederne, der defineres som importen udtrykt som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre foregående år, er henholdsvis mindre end eller lig med 10 %, større end 10 % men mindre end eller lig med 30 % eller større end 30 %.

    Hvis det indenlandske forbrug ikke tages i betragtning, er udløsningsmængden 125 %.

    ▼B

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    2.  
    Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.
    3.  
    Ved anvendelsen af stk. 1, første afsnit, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending. Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EU-importmarkedet.
    4.  
    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastætter de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 183

    Andre gennemførelsesbeføjelser

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

    a) 

    niveauet for den anvendte importtold i overensstemmelse med reglerne i en international aftale indgået i overensstemmelse med TEUF, den fælles toldtarif og de gennemførelsesretsakter, der er nævnt i artikel 180

    b) 

    de repræsentative priser og udløsningsmængderne med henblik på at anvende tillægsimporttold inden for rammerne af de regler, som vedtages i henhold til artikel 182, stk. 1.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    KAPITEL III

    Forvaltning af toldkontingenter og særlig behandling ved import til tredjelande

    Artikel 184

    Toldkontingenter

    ▼M5

    1.  
    De toldkontingenter for import af landbrugsprodukter, der overgår til fri omsætning i Unionen eller dele deraf, eller de toldkontingenter for import af landbrugsprodukter fra Unionen til tredjelande, der helt eller delvist forvaltes af Unionen, og som følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF eller af andre retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 43, stk. 2, eller artikel 207 i TEUF, åbnes og/eller forvaltes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af denne forordnings artikel 186 og gennemførelsesretsakter i medfør af denne forordnings artikel 187.

    ▼B

    2.  

    Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at aktørerne ikke forskelsbehandles, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination heraf eller en anden passende metode:

    a) 

    en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i ("først til mølle"-princippet)

    b) 

    en metode, hvor der fordeles i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden "samtidig behandling")

    c) 

    en metode, der tager hensyn til de traditionelle handelsmønstre (metoden "traditionelle/nye mønstre").

    3.  

    Forvaltningsmetoden bør:

    a) 

    ved importkontingenter tage behørigt hensyn til forsyningsbehovene på det nuværende og nye EU-marked for fremstilling, forarbejdning og forbrug med hensyn til konkurrenceevne, vished og kontinuitet i udbuddet og behovet for at sikre ligevægten på det marked og

    b) 

    ved eksportkontingenter sikre den fulde udnyttelse af de muligheder, som det pågældende kontingent åbner.

    Artikel 185

    Specifikke kontingenter

    Med henblik på gennemførelse af Spaniens importkontingent på 2 000 000 tons majs og 300 000 tons sorghum og Portugals importkontingent på 500 000 tons maj tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelse af importkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters interventionsorganer, og for disse mængders afsætning på disse medlemsstaters markeder.

    Artikel 186

    Delegerede beføjelser

    1.  

    For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ligebehandling af aktørerne inden for rammerne af kontingentet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227:

    a) 

    for at fastsætte, hvilke betingelser og krav en aktør skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af kontingentet; der kan kræves et minimum af erfaring inden for handel med tredjelande og ligestillede områder eller med forarbejdningsvirksomhed udtrykt som en minimumsmængde og minimumsperiode i en given markedssektor; betingelserne kan omfatte særlige regler for at tage hensyn til behov og praksis inden for en bestemt sektor samt forarbejdningsindustriens sædvaner og behov

    b) 

    for at fastlægge regler om overdragelse af rettigheder mellem aktører og, hvis det er nødvendigt, restriktioner for overdragelse i forbindelse med forvaltningen af kontingentet

    c) 

    for at gøre adgangen til kontingentet betinget af, at der stilles sikkerhed

    d) 

    for, hvis det er nødvendigt, at tage hensyn til alle særlige forhold, krav eller restriktioner i forbindelse med toldkontingentet som fastsat i den internationale aftale eller en anden retsakt omhandlet i artikel 184, stk. 1.

    2.  
    For at sikre, at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande på visse betingelser i medfør af internationale aftaler, som Unionen har indgået i henhold til TEUF, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 i denne forordning vedrørende regler, der kræver, at medlemsstaternes kompetente myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol udsteder et dokument, der bekræfter, at betingelserne for produkter, der, hvis de eksporteres, på visse betingelser kan komme ind under en særlig ordning ved import til et tredjeland, er opfyldt.

    Artikel 187

    Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

    a) 

    de årlige toldkontingenter, om nødvendigt tidsmæssigt fordelt over hele året, og hvilken forvaltningsmetode der skal anvendes

    b) 

    procedurer for anvendelse af de særlige bestemmelser, der er fastsat i aftalen eller retsakten om vedtagelse af import- eller eksportordningen, især for:

    i) 

    garantier for produktets art, herkomst og oprindelse

    ii) 

    anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af de garantier, som er nævnt i nr. i)

    iii) 

    fremlæggelse af et dokument udstedt af eksportlandet

    iv) 

    produkternes bestemmelsessted og anvendelse

    c) 

    licensernes eller tilladelsernes gyldighedsperiode

    d) 

    procedurerne for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles

    e) 

    anvendelsen af licenser og om nødvendigt særlige foranstaltninger vedrørende, hvilke betingelser der navnlig gælder for indgivelse af ansøgninger om importlicens og tildeling af tilladelser inden for rammerne af toldkontingentet

    f) 

    procedurer og tekniske kriterier for anvendelsen af artikel 185.

    g) 

    nødvendige foranstaltninger vedrørende indhold, form, udstedelse og anvendelse af dokumentet i artikel 186, stk. 2.

    Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼M5

    Artikel 188

    Tildeling af toldkontingenter

    1.  
    Kommissionen offentliggør via en passende webpublikation resultaterne af tildelingen af toldkontingenter på grundlag af de anmeldte ansøgninger og under hensyntagen til de til rådighed værende kontingenter og de anmeldte ansøgninger.
    2.  
    Ved den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse henvises der, hvor det er relevant, tillige til nødvendigheden af at afvise ansøgninger, der er under behandling, suspendere indgivelsen af ansøgninger eller tildele uudnyttede mængder.
    3.  
    Medlemsstaterne udsteder import- og eksportlicenser til de mængder, der er ansøgt om inden for import- og eksportkontingenterne, inden for rammerne af de respektive tildelingskoefficienter, og efter at koefficienterne er offentliggjort af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1.

    ▼B

    KAPITEL IV

    Særlige importbestemmelser for visse produkter

    Artikel 189

    Import af hamp

    1.  

    Følgende produkter må kun importeres til Unionen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

    a) 

    rå hamp henhørende under KN-kode 5302 10 00 , som opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 6, og artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013

    b) 

    frø til udsæd af hampesorter henhørende under KN-kode ex 1207 99 20 , som er ledsaget af et bevis for, at indholdet af tetrahydrocannabinol ikke overstiger det indhold, der er fastsat for den pågældende sort i artikel 32, stk. 6, og artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013

    c) 

    hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91 , og som kun må importeres af importører, der er godkendt af medlemsstaten, for at sikre, at frøene ikke anvendes til udsæd.

    2.  
    Denne artikel finder anvendelse, medmindre medlemsstaterne har fastsat mere restriktive bestemmelser i overensstemmelse med TEUF og de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug.

    Artikel 190

    Import af humle

    1.  
    Humleprodukter må kun importeres fra tredjelande, hvis deres kvalitetskendetegn mindst svarer til dem, som er fastsat for de samme produkter, der er høstet i Unionen eller fremstillet af sådanne produkter.
    2.  
    Produkter, der ledsages af en attest udstedt af oprindelseslandets myndigheder og anerkendt som ligestillet med det certifikat, der er nævnt i artikel 77, anses for at udvise de kendetegn, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel.

    For humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan attesten kun anerkendes som ligestillet med certifikatet, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.

    3.  
    For at mindske den administrative byrde tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at fastsætte betingelserne for, hvornår forpligtelserne vedrørende en ligestillingsattest og mærkning af emballage ikke finder anvendelse.
    4.  
    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de fornødne foranstaltninger for anvendelse af denne artikel, herunder regler om anerkendelse af ligestillingsattester og om kontrol med humleimporten. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Artikel 191

    Undtagelser for importprodukter og særlig sikkerhedsstillelse i vinsektoren

    Undtagelser fra bilag VIII, del II, afdeling B eller C, nr. 5, om importerede produkter kan vedtages i henhold til artikel 43, stk. 2, i TEUF i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

    I tilfælde af undtagelser fra bilag VIII, del II, afdeling B, nr. 5, stiller importørerne sikkerhed for produkterne hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning. Sikkerhedsstillelsen frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor produkterne er overgået til fri omsætning, behørigt bevis for,

    a) 

    at produkterne ikke har været omfattet af undtagelserne, eller

    b) 

    hvis de har været omfattet af undtagelserne, at de ikke er anvendt til vinfremstilling, eller, hvis de er blevet anvendt til vinfremstilling, at de fremstillede produkter er behørigt mærket.

    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, herunder om sikkerhedsstillelsens størrelse og passende mærkning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    ▼M7 —————

    ▼M7

    Artikel 193a

    Suspension af importtolden for melasse

    1.  
    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at supplere denne forordning ved fastsættelse af regler, der suspenderer anvendelsen af importtold helt eller delvist for melasse henhørende under KN-kode 1703 .
    2.  
    Under anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter for helt eller delvist at suspendere anvendelsen af importtold for melasse henhørende under KN-kode 1703 uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

    ▼B

    KAPITEL V

    Beskyttelse og aktiv forædling

    Artikel 194

    Beskyttelsesforanstaltninger

    1.  
    Kommissionen træffer beskyttelsesforanstaltninger over for import til Unionen, jf. stk. 3, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 ( 21 ) og (EF) nr. 625/2009 ( 22 ).
    2.  
    Medmindre andet er fastsat i andre af Europa-Parlamentets og Rådets retsakter eller andre af Rådets retsakter, træffer Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 beskyttelsesforanstaltninger over for import til Unionen, der sker i henhold til internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF.
    3.  
    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ, der fastsætter de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 229, stk. 3.

    De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

    4.  
    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der ophæver eller ændrer Unionens beskyttelsesforanstaltninger, jf. denne artikels stk. 3. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 229, stk. 3.

    Artikel 195

    Suspension af proceduren for forarbejdning og aktiv forædling

    Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for forarbejdning eller aktiv forædling, kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ vedtage gennemførelsesretsakter, der helt eller delvis suspenderer anvendelsen af proceduren for forarbejdning eller aktiv forædling for produkter fra sektorerne for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og landbrugsethanol. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

    I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 229, stk. 3.

    De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

    KAPITEL VI

    Eksportrestitutioner

    ▼M7 —————

    ▼B

    KAPITEL VII

    Passiv forædling

    Artikel 205