This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02013R0575-20230101
Regulation (EU) No 575/2013 of the European Parliament and of the Council of 26 June 2013 on prudential requirements for credit institutions and amending Regulation (EU) No 648/2012 (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012EØS-relevant tekst.
02013R0575 — DA — 01.01.2023 — 014.004
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1) |
Ændret ved:
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
FØRSTE DEL
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, afviklingsrisiko og gearing
krav, som begrænser store eksponeringer
likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko
indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c)
offentliggørelseskrav.
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) eller en del af G-SII'er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er skal overholde.
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
Artikel 3
Institutters anvendelse af strengere krav
Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne forordning.
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
"kreditinstitut": en virksomhed, hvis aktivitet består i en eller flere af følgende:
fra offentligheden at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler samt i at yde lån for egen regning
at udføre alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 6 ), hvis et af følgende forhold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en råvare- eller emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning eller et forsikringsselskab:
den samlede værdi af virksomhedens konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 30 mia. EUR
den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle de virksomheder i koncernen, der enkeltvis har samlede aktiver på mindre end 30 mia. EUR, og som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller
den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle virksomhederne i koncernen, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, hvis den konsoliderende myndighed i samråd med tilsynskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle risici for omgåelse og potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen;
for så vidt angår litra b), nr. ii) og iii), medregnes — når virksomheden er en del af en tredjelandskoncern — de samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen, i den samlede værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder
"investeringsselskab": et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU, som er meddelt tilladelse i henhold til nævnte direktiv, dog undtagen et kreditinstitut
"institut": et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 8 i direktiv 2013/36/EU eller en virksomhed som omhandlet i artikel 8a, stk. 3, i nævnte direktiv
▼M9 —————
"forsikringsselskab": et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) ( 7 )
"genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF
"kollektiv investeringsordning" eller "CIU": et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF ( 8 ) eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU ( 9 )
"offentlig enhed": et ikkekommercielt administrativt organ, der er ansvarlig over for centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale og lokale myndigheder, eller en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og støttes af centralregeringer, eller regionale eller lokale myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan omfatte lovregulerede selvstyrende organer under offentligt tilsyn
"ledelsesorgan": et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU
"den daglige ledelse": den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2013/36/EU]
"systemisk risiko": systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU
"modelrisiko": modelrisiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2013/36/EU
"eksponeringsleverende institut": et eksponeringsleverende institut som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2017/2402 ( 10 )
"organiserende institut": et organiserende institut som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2017/2402
"oprindelig långiver": en oprindelig långiver som defineret i artikel 2, nr. 20), i forordning (EU) 2017/2402
"moderselskab":
et moderselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
med henblik på afsnit VII, afdeling II, kapitel 3 og 4, og afsnit VIII i direktiv 2013/36/EU og femte del i denne forordning et moderselskab i overensstemmelse med definitionen i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der faktisk udøver bestemmende indflydelse over en anden virksomhed
"datterselskab":
et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
et datterselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF og enhver virksomhed, over hvilken et moderselskab faktisk udøver bestemmende indflydelse.
Datterselskaber af datterselskaber anses også for at være datterselskaber af den virksomhed, som er det oprindelige moderselskab
"filial": en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut
"accessorisk servicevirksomhed": en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere institutters hovedaktivitet
"porteføljeadministrationsselskab": et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2002/87/EF eller en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv 2011/61/EU, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, og som er underkastet lovgivningen i et tredjeland, ◄ der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen
"finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab; datterselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst ét er et institut, og hvor mere end 50 % af finansieringsinstituttets aktiekapital, konsoliderede aktiver, indtjening, medarbejdere eller en anden indikator, som anses for relevant af den kompetente myndighed, er tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter
"blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
"blandet holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et institut eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst ét institut
"tredjelandsforsikringsselskab": et tredjelandsforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 3), i direktiv 2009/138/EF
"tredjelandsgenforsikringsselskab": et tredjelandsgenforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 6), i direktiv 2009/138/EF
"anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland": et selskab, der opfylder følgende betingelser:
hvis det var etableret i Unionen, ville det være omfattet af definitionen af et investeringsselskab
det er godkendt i et tredjeland
det er underlagt og overholder regler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv 2013/36/EU
"finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne omhandlet i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et investeringsselskab, et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EF ( 11 ) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF
"enhed i den finansielle sektor":
et institut
et finansieringsinstitut
en accessorisk servicevirksomhed, der indgår i et instituts konsoliderede finansielle situation
et forsikringsselskab
et tredjelandsforsikringsselskab
et genforsikringsselskab
et tredjelandsgenforsikringsselskab
et forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF
en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv
en tredjelandsvirksomhed, hvis hovedvirksomhed svarer til virksomheden i en af enhederne i litra a)-k)
"moderinstitut i en medlemsstat": et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller som har kapitalinteresser i et institut eller finansieringsinstitut eller en sådan accessorisk servicevirksomhed, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
"moderinstitut i Unionen": et moderinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
"moderinvesteringsselskab i en medlemsstat": et moderselskab i en medlemsstat, der er et investeringsselskab
"moderinvesteringsselskab i Unionen": et moderselskab i Unionen, der er et investeringsselskab
"moderkreditinstitut i en medlemsstat": et moderinstitut i en medlemsstat, der er et kreditinstitut
"moderkreditinstitut i Unionen": et moderinstitut i Unionen, der er et kreditinstitut
"finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
"finansielt moderholdingselskab i Unionen": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
"blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et blandet finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
"blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
"central modpart" eller "CCP": en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012
"kapitalinteresse": kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer ( 12 ) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed
"kvalificeret andel": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse på driften af den pågældende virksomhed
"kontrol": den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, jf. artikel 1 direktiv 83/349/EØF eller de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed
"snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på en af følgende måder:
kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol
kontrol
begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol
"gruppe af indbyrdes forbundne kunder":
to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - medmindre andet fremgår - udgør en enkelt risiko, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre
to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre en enkelt risiko, fordi der består sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, navnlig finansierings- eller tilbagebetalingsvanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med finansieringen eller tilbagebetalingen
Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver direkte kontrol med eller står i direkte indbyrdes forbindelse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan gruppen bestående af centralregeringen og alle de fysiske eller juridiske personer, som centralregeringen udøver direkte eller indirekte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), betragtes som ikke udgørende en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralregeringen og andre fysiske eller juridiske personer, kan i stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den udøver direkte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), og alle de fysiske og juridiske personer, som den pågældende person udøver kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågældende person i henhold til litra b), herunder centralregeringen; det samme gælder for regionale eller lokale myndigheder, som artikel 115, stk. 2, finder anvendelse på
To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a) eller b) på grund af deres direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en gruppe af indbyrdes forbundne kunder
"kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat
"konsoliderende tilsynsmyndighed": en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU
"tilladelse": en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive virksomhed
"hjemland": den medlemsstat, hvor et institut er blevet meddelt tilladelse
"værtsland": den medlemsstat, hvor et institut har en filial eller leverer tjenesteydelser
"ESCB-centralbanker": de nationale centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB)
"centralbanker": ESCB-centralbanker og centralbanker i tredjelande
"konsolideret situation": den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne forordnings første del, afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere andre enheder udgjorde et enkelt institut
"konsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation
"delkonsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation for moderinstituttet, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, undtagen en undergruppe af enheder, eller på basis af den konsoliderede situation for et moderinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab
"finansielle instrumenter":
en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument hos den anden part
et instrument, som er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF
et afledt finansielt instrument
et primært finansielt instrument
et kontantinstrument.
De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en sats eller et indeks
"startkapital": størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/36/EU
"operationel risiko": risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici
"udvandingsrisiko": risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager
"sandsynlighed for misligholdelse" eller "PD": sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum på et år misligholder sine forpligtelser
"tab givet misligholdelse" eller "LGD": tabet ved en eksponering som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelsen
"konverteringsfaktor": forholdet mellem det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, som der kan blive trukket på, og som derfor ville blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af engagementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere
"kreditrisikoreduktion": en teknik, et institut anvender for at mindske kreditrisikoen ved en eller flere af sine eksponeringer
"finansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til – i tilfælde af modpartens misligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne kredithændelser, der vedrører modparten, indtræffer – at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponeringens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet
"ufinansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser
"kontantlignende instrument": et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut eller et investeringsselskab, og for hvilket instituttet eller investeringsselskabet allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet eller investeringsselskabet til dets nominelle værdi
"securitisering": en securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402
"securitiseringsposition": en securitiseringsposition som defineret i artikel 2, nr. 19), i forordning (EU) 2017/2402
"resecuritisering": en resecuritisering som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) 2017/2402
"resecuritiseringsposition": eksponering mod en resecuritisering
"kreditforbedring": et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning
"securitiseringsenhed med særligt formål" eller "SSPE": en securitiseringsenhed med særligt formål eller SSPE som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2017/2402
"tranche": en tranche som defineret i artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) 2017/2402
"opgørelse til markedsværdi": værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velrenommerede mæglere
"opgørelse til modelværdi": en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput
"uafhængig kurskontrol": en proces, hvorved markedskurser eller modelværdier regelmæssigt kontrolleres for nøjagtighed og uafhængighed
"justeret kapitalgrundlag":
med henblik på anden del, afsnit III, summen af følgende:
kernekapital som omhandlet i artikel 25 uden anvendelse af fradraget i artikel 36, stk. 1, litra k), nr. i)
supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen beregnet i henhold til nærværende litras nr. i)
"anerkendte børser": en børs, der opfylder alle følgende betingelser:
den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU
Den har en clearingordning, hvorved der til de i bilag II nævnte kontrakter stilles daglige margenkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse
"skønsmæssige pensionsydelser": forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af skøn tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter opsparede ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsordning
"belåningsværdi": en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidige salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder
"beboelsesejendom": en ejendom, der er beboet af ejeren eller lejeren af ejendommen. Beboelsesejendomme omfatter retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige
"markedsværdi": for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger efter passende markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag med forsigtighed og uden at være under tvang
"gældende regnskabsregler": de regnskabsstandarder, som instituttet er omfattet af i medfør af forordning (EF) nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF
"etårig misligholdelsesfrekvens": forholdet mellem antallet af misligholdelser i en periode, som begynder et år før en dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne risikogruppe eller pulje et år forud for denne dato
"spekulativ finansiering af fast ejendom": lån til erhvervelse af eller byggemodning af eller opførelse på jord i forbindelse med fast ejendom eller af og i forbindelse med sådan ejendom med henblik på videresalg med fortjeneste
"handelsfinansiering": finansiering, herunder garantier, i tilknytning til udveksling af varer og tjenesteydelser ved hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid, normalt på under et år uden automatisk fornyelse
"offentligt støttet eksportkredit": lån eller kreditter til finansiering af eksport af varer og tjenesteydelser, for hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller yder forsikring eller direkte finansiering
"genkøbsaftale" og "omvendt genkøbsaftale": en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart ad gangen og samtidig forpligter sig til at tilbagekøbe dem, eller andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det institut, der køber dem
"genkøbstransaktion": enhver transaktion, der er omfattet af en genkøbsaftale eller en omvendt genkøbsaftale
"simpel genkøbsaftale": en genkøbstransaktion af et enkelt aktivt eller lignende ikkekomplekst aktiv i modsætning til en kurv af aktiver
"positioner, der besiddes med handelshensigt":
positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og positioner baseret på kundebetjening og opgørelse til markedsværdi
positioner, som indehaves med henblik på videresalg på kort sigt
positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller forventede kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer
"handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække positioner, der besiddes med handelshensigt, jf. artikel 104
"multilateral handelsfacilitet": en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF
"kvalificerende central modpart" eller "QCCP": en central modpart, der ◄ enten er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning
"misligholdelsesfond": en fond oprettet af en central modpart i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning
"indbetalt bidrag til en CCP's misligholdelsesfond": et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, som et institut har indbetalt
"handelseksponering": et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a), b) og c), samt initialmargen
"reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF
"gearing": den relative størrelse af et instituts aktiver, ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et institut, sammenlignet med instituttets kapitalgrundlag
"risiko for overdreven gearing": risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende aktiver
"kreditrisikojustering": størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på udlån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler
"intern afdækning": en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen eller mellem to handelsenheder
"referenceforpligtelse": en forpligtelse, der anvendes til at bestemme et kreditderivats kontante afregningsværdi
"eksternt kreditvurderingsinstitut" eller "ECAI": et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer ( 13 ), eller en centralbank, som udsteder kreditvurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009
"Udpeget ECAI" betyder et ECAI, der er udpeget af et institut
"akkumuleret anden totalindkomst": det samme som i international regnskabsstandard (IAS) 1, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002
"kernekapital": kernekapital som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF
"kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv
"hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er begrænset af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 99
"supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv
"resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 3-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv
"udskudte skatteaktiver": den samme som i de gældende regnskabsregler
"udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet": udskudte skatteaktiver, hvis fremtidige værdi kun kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt overskud i fremtiden
"udskudte skatteforpligtelser": det samme som i de gældende regnskabsregler
"aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse": aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller ordning opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser
"udlodninger": udbetaling af udbytte eller rente under enhver form
"finansiel virksomhed": det samme som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF
"midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici": det samme som i artikel 38 i direktiv 86/635/EØF
"goodwill": det samme som i de gældende regnskabsregler
"indirekte besiddelse": enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor, hvor en eventuel permanent nedskrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, ville påføre instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle sektor
"immaterielle aktiver": det samme som i de gældende regnskabsregler, og de omfatter goodwill
"andre kapitalinstrumenter": kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheder i den finansielle sektor, og som ikke kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber, hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber, supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber
"andre reserver": reserver, jf. de gældende regnskabsregler, som skal oplyses i henhold til den gældende regnskabsstandard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i akkumuleret anden totalindkomst eller overført resultat
"kapitalgrundlag": summen af kernekapital og supplerende kapital
"kapitalgrundlagsinstrumenter": kapitalinstrumenter, som udstedes af instituttet, og som kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter
"minoritetsinteresse": den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet
"overskud": det samme som i de gældende regnskabsregler
"krydsejerskab": et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også besidder kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af instituttet
"overført resultat": fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud eller tab i henhold til de gældende regnskabsregler
"overkurs ved emission": det samme som i de gældende regnskabsregler
"midlertidige forskelle": det samme som i de gældende regnskabsregler
"syntetisk besiddelse": et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af de kapitalinstrumenter, som udstedes af en enhed i den finansielle sektor
"krydsgarantiordning": en ordning, der opfylder samtlige følgende betingelser:
Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller er fast tilknyttet med et net til et centralt organ
Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), eller artikel 1, stk. 2, i direktiv 83/349/EØF og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med det institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2 i denne forordning, og underlagt et kapitalgrundlagskrav.
Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne er etableret i samme medlemsstat og er underlagt samme kompetente myndighed med hensyn til tilladelser og tilsyn.
Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne har indgået en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt.
Der er etableret ordninger, der kan sikre øjeblikkelig tilvejebringelse af finansielle midler i form af kapital og likviditet, hvis det bliver nødvendigt under den kontraktmæssige eller vedtægtsmæssige ansvarsordning, der er omhandlet i litra d).
Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, om de i litra d) og e) omhandlede ordninger er fyldestgørende.
Minimumsopsigelsesfristen for et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen er ti år.
Den kompetente myndighed har beføjelse til at forbyde et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen
"elementer, der kan udloddes": resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til EU-retten eller national ret eller instituttets vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med national lovgivning eller instituttets vedtægter, i hvert tilfælde med hensyn til den specifikke kategori af kapitalgrundlagsinstrumenter, som EU-retten, national ret, institutternes vedtægtsmæssige bestemmelser eller vedtægterne vedrører, idet disse overskud, underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets særskilte regnskab og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab
"administrationsselskab": et administrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EU) 2017/2402.
"afviklingsmyndighed": en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU
"relevant tredjelandsmyndighed": en tredjelandsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 90), i direktiv 2014/59/EU
"afviklingsenhed": en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv 2014/59/EU
"afviklingskoncern": en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv 2014/59/EU
"globalt systemisk vigtigt institut" eller "G-SII": et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU
"globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut" eller "tredjelands-G-SII": en global systemisk vigtig bankkoncern eller bank (G-SIB'er), som ikke er et G-SII, og som er opført på den regelmæssigt ajourførte liste over G-SIB'er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet
"væsentligt datterselskab": et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret niveau opfylder en af følgende betingelser:
datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige moderselskab
datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter
datterselskabets samlede eksponeringsmål, jf. nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, udgør mere end 5 % af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for det oprindelige moderselskab;
med henblik på fastlæggelse af det væsentlige datterselskab, hvor artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse, tæller de to mellemliggende moderselskaber i Unionen som et enkelt datterselskab på grundlag af deres konsoliderede situation
"G-SII-enhed": en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII
"bail-in-værktøj": bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU
"koncern": en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 14 )
"værdipapirfinansieringstransaktion": en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion
"initialmargen" eller "IM": sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transaktion eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner eller igen afdække deres markedsrisiko efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen af transaktioner
"markedsrisiko": risiko for tab på grund af udsving i markedspriser, herunder i valutakurser eller råvarepriser
"valutakursrisiko": risiko for tab på grund af udsving i valutakurser
"råvarerisiko": risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser
"handelsenhed": en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har etableret til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med en veldefineret og konsistent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur
"lille og ikkekomplekst institut": et institut, der opfylder alle følgende betingelser:
det er ikke et stort institut
den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret niveau i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel
det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU
dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. 1
den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af dets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatpositioner overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3
mere end 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde eksklusive koncerninterne eksponeringer, vedrører aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne forordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau
instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som et lille og ikkekomplekst institut
den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed, kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut
"stort institut": et institut, der opfylder en af følgende betingelser:
det er et G-SII
det er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut ("O-SII") i henhold til artikel 131, stk. 1 og 3, i direktiv 2013/36/EU
det er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi af dets aktiver
den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på grundlag af dets konsoliderede situation i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er lig med eller større end 30 mia. EUR
"stort datterselskab": et datterselskab, der klassificeres som et stort institut
"ikkebørsnoteret institut": et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU
"rapport": med henblik på ottende del en rapport som omhandlet i artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF ( 15 ).
"råvare- og emissionskvotehandler": en virksomhed, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til råvarederivater eller råvarederivataftaler som omhandlet i punkt 5), 6), 7), 9) og 10), derivater af emissionskvoter som omhandlet i punkt 4) eller emissionskvoter som omhandlet i punkt 11), i afsnit C, i bilag I til direktiv 2014/65/EU.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 5
Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisci
Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:
|
1) |
"eksponering" : en aktivpost eller en ikkebalanceført post |
|
2) |
"tab" : økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet |
|
3) |
"forventet tab" eller "EL" : det beløb, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge af modpartens potentielle misligholdelse eller udvanding over en etårig periode, i forhold til det misligholdte tilgodehavende |
AFSNIT II
NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE
KAPITEL 1
Anvendelse af kravene på individuelt niveau
Artikel 6
Generelle principper
Væsentlige datterselskaber af et tredjelands-G-SII skal overholde artikel 92b på individuelt niveau, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:
de er ikke afviklingsenheder
de har ikke datterselskaber
de er ikke datterselskaber af et moderinstitut i Unionen.
Uanset dette stykkes første afsnit skal de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1a, overholde artikel 437a og artikel 447, litra h), på individuelt niveau.
Institutter overholder bestemmelserne i denne forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau.
Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings denne forordnings artikel 413, stk. 1, og tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:
institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012
institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 ( 16 ), forudsat at de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer, og
institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014, forudsat at:
deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser som omhandlet i afsnit C i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i nævnte forordning, og
de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer.
Artikel 7
Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau
De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselskabet, og samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskabet:
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moderselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser.
Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydelige.
Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet.
Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan.
De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlemsstat, når instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og det er omfattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til moderinstituttet i en medlemsstat.
De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter moderselskabet i en medlemsstat.
Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle de andre medlemsstater.
Artikel 8
Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau
De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe, hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:
Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kravene i sjette del.
Moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen, kontrollerer til enhver tid finansieringspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, såfremt der undtages fra kravet til net stable funding ratio (NSFR) som fastsat i sjette del, afsnit IV, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet og stabil finansiering, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV
Institutterne har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse af de i litra c) omtalte kontrakter.
Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle juridiske hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte et lovgivningsforslag senest den 31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.
Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun anvendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndigheder kan godkende følgende:
deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder betingelserne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen
fordelingen og placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som den enkelte likviditetsundergruppe skal besidde, såfremt der undtages fra kravet til likviditetsdækningsgrad (LCR) som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fordelingen og placeringen af tilgængelig stabil finansiering i den pågældende likviditetsundergruppe, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV
fastsættelsen af mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra LCR-kravet som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fastsættelsen af mindstebeholdningerne af tilgængelig stabil finansiering, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV
behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del
en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder
en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.
Artikel 9
Individuel konsolideringsmetode
Artikel 10
Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt organ
De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings anden til ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ.
Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.
Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.
Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i stk. 1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning eller direktiv 2013/36/EU.
KAPITEL 2
Konsolideringsregler
Artikel 10a
Anvendelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, hvis investeringsselskaberne er moderselskaber
Med henblik på anvendelsen af dette kapitel betragtes investeringsselskaber som finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat eller finansielle moderholdingselskaber i Unionen, hvis sådanne investeringsselskaber er moderselskab for et institut eller for et investeringsselskab i henhold til nærværende forordning, som der henvises til i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 11
Generelt
For at sikre, at kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene »institut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« alt efter tilfældet også anvendelse på:
et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a i direktiv 2013/36/EU
et udpeget institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab, såfremt et sådant moderselskab ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU
et finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut, der er udpeget i henhold til artikel 21a, stk. 6, litra d), i direktiv 2013/36/EU.
Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), er den konsoliderede situation for det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab, der ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU. Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), er den konsoliderede situation for dets finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab.
▼M8 —————
Kun moderselskaber i Unionen, der er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er og ikke er afviklingsenheder, skal overholde nærværende forordnings artikel 92b på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 18. Finder artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU anvendelse, overholder de to mellemliggende moderselskaber i Unionen, der i fællesskab er udpeget som et væsentligt datterselskab, hver især artikel 92b i nærværende forordning på grundlag af deres konsoliderede situation.
Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på basis af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU.
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter omstændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del af en likviditetsundergruppe, nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
▼M8 —————
Artikel 12a
Konsolideret beregning for G-SII'er med flere afviklingsenheder
Hvis mindst to G-SII-enheder, der er en del af det samme G-SII, er afviklingsenheder eller tredjelandsenheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen, beregner dette G-SII's moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a):
for hver afviklingsenhed eller tredjelandsenhed, der ville være en afviklingsenhed, hvis den var etableret i Unionen
for moderinstituttet i Unionen, som om det var G-SII'ets eneste afviklingsenhed.
Den i første afsnit, litra b), omhandlede beregning foretages på grundlag af den konsoliderede situation for moderinstituttet i Unionen.
Afviklingsmyndighederne handler i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 4, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.
Artikel 13
Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau
Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.
Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.
Artikel 14
Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau
▼M9 —————
Artikel 18
Konsolideringsmetoder
Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber i de relevante afviklingskoncerner.
De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:
når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har anden kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og
når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til de gældende regnskabsregler, forudsat at:
instituttet ikke allerede anvender den indre værdis metode den 28. december 2020
det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at anvende den indre værdis metode, eller den indre værdis metode ikke i tilstrækkelig grad afspejler de risici, som den i første afsnit omhandlede virksomhed udgør for instituttet, og
den anvendte metode ikke fører til fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af denne virksomhed.
De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datterselskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Virksomheden er ikke et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv.
Der er en betydelig risiko for, at instituttet beslutter at yde finansiel støtte til denne virksomhed i stresssituationer, i mangel af eller ud over eventuelle kontraktlige forpligtelser til at yde en sådan støtte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 19
Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde
Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, som er et datterselskab af en virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to beløb:
10 mio. EUR
1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i moderselskabet eller den virksomhed, som besidder kapitalinteressen.
De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU har til opgave at føre det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen:
Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der er juridiske hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger.
Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med institutter.
►C3 Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra formålene med tilsynet med institutter ville være uhensigtsmæssigt ◄ eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.
Artikel 20
Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav
De kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden
i forbindelse med ansøgningerne om de i henholdsvis artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4, og stk. 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2, og artikel 363 omhandlede tilladelser, der indgives af et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørelse om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som tilladelsen skal være underlagt
for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling som omhandlet i artikel 422, stk. 9, og artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i artikel 422, stk. 10, og artikel 425, stk. 6, er opfyldt.
Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Den i artikel 312, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte en beskrivelse af den metode, der anvendes til fordelingen af kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncernens forskellige enheder. I ansøgningen angives det, hvorvidt og hvordan virkningerne af diversificeringen vil blive medregnet i risikomålingssystemet.
De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for seks måneder om:
den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning
den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og afgørelse om specifik behandling.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.
Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:
den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente myndigheder
den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejdet rapport om forpligtelser inden for koncernen.
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de øvrige kompetente myndigheder meddelelse om afgørelsen.
Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.
Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed, som underretter moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen.
Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 21
Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes
Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremsendelse af en rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på grundlag af kriterierne i artikel 8. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende tilsynsmyndighed efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og ejerforholdet til de likvide aktiver og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der er undtaget fra bestemmelserne i sjette del.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likviditetsundergruppen.
En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hensyntagen til forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor moderinstituttet er etableret, og forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes andet afsnit nævnte afgørelser er bindende.
Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
Artikel 23
Virksomheder i tredjelande
Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder betegnelserne investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde været etableret i Unionen.
Artikel 24
Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster
ANDEN DEL
KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER
AFSNIT I
KAPITALGRUNDLAGSPOSTER
KAPITEL 1
Kernekapital
Artikel 25
Kernekapital
Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.
KAPITEL 2
Egentlig kernekapital
Artikel 26
Egentlige kernekapitalposter
Institutternes egentlige kernekapitalposter består af følgende:
kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 er opfyldt
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
overført resultat
akkumuleret anden totalindkomst
andre reserver
midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.
De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som egentlige kernekapitalposter, når de af instituttet kan anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådanne indtræder.
For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med den kompetente myndigheds forudgående tilladelse medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før instituttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente myndighed giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for revisionen af instituttets regnskaber.
Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at de forventede udgifter eller udbytter er blevet fratrukket overskuddet.
En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe passende sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med principperne i de gældende regnskabsregler.
Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
de bestemmelser, der regulerer disse efterfølgende udstedelser, er i det væsentlige de samme som de bestemmelser, der regulerer de udstedelser, for hvilke institutterne allerede har modtaget tilladelse
institutterne har meddelt disse efterfølgende udstedelser til de kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid inden deres klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter.
De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter, der skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til EBA's udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA's udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den relevante udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.
EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myndigheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den anser for nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i nærværende forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede liste er overholdt.
EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 27
Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og lignende institutters kapitalinstrumenter i egentlig kernekapital
Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold til dets vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de kompetente myndigheders vurdering kan klassificeres som et af følgende:
et gensidigt selskab
et andelsselskab
en sparekasse
et lignende institut
et kreditinstitut, som er 100 % ejet af et af de i nr. i)-iv) omhandlede institutter og har de kompetente myndigheders tilladelse til at anvende bestemmelserne i denne artikel, under forudsætning af og så længe 100 % af de udstedte ordinære aktier i kreditinstituttet ejes direkte eller indirekte af et af de i nævnte numre omhandlede institutter.
Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er opfyldt.
Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser, der i henhold til gældende national lovgivning er godkendt som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat som sådanne med henblik på denne del, forudsat at de stadig opfylder kriterierne for denne godkendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 28
Egentlige kernekapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere, eller hvis den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan.
Instrumenterne er fuldt indbetalt, og erhvervelsen af ejendomsretten til disse instrumenter er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:
De kvalificeres som kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF.
De er klassificeret som egenkapital i de gældende regnskabsregler.
De er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der foreligger insolvens i henhold til balancen, når dette er relevant i henhold til national lovgivning om insolvens.
Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskaberne for instituttet.
Instrumenterne er uamortisable.
Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende tilfælde:
instituttets likvidation
diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af kapitalen, hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse i overensstemmelse med artikel 77.
I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit angivet, at instrumenternes hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen ved instituttets likvidation, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udstedelsen af instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i henhold til gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter.
Instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:
Der er ingen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, heller ikke i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke fortrinsret til udlodninger.
Udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun udbetales af de elementer, som kan udloddes.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsætter ikke noget loft eller andre restriktioner for udlodningernes maksimale størrelse, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.
Udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, som instrumenterne blev købt til ved udstedelsen, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, pålægger ikke instituttet en forpligtelse til at foretage udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på anden måde underlagt en sådan forpligtelse.
Manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.
Annulleringen af udlodningerne pålægger ikke instituttet restriktioner.
Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne den første og forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert instrument dækker tab i samme omfang som alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter.
Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver, som i tilfælde af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres i forhold til omfanget af sådanne udstedte instrumenter og ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et loft, undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter.
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:
instituttet eller dets datterselskaber
moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder.
Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på litra b) i første afsnit betragtes som et kernekapitalinstrument.
Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen af kapitalinstrumentets hovedstol i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumentet, eksplicit eller implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive reduceret i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, litra h), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset om et datterselskab er omfattet af en aftale om overførsel af overskud og tab med sit moderselskab, ifølge hvilken datterselskabet er forpligtet til efter udarbejdelsen af sit årsregnskab at overføre sit årsresultat til moderselskabet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
moderselskabet ejer 90 % eller mere af stemmerettighederne og kapitalen i datterselskabet
moderselskabet og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat
aftalen blev indgået med lovlige skattemæssige formål
ved udarbejdelsen af årsregnskabet kan datterselskabet efter eget valg mindske udlodningsbeløbet ved at henlægge en del af eller hele sit overskud til sine egne reserver eller midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici, inden det foretager betalinger til sit moderselskab
moderselskabet er i henhold til aftalen forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle datterselskabets tab
aftalen er omfattet af en opsigelsesfrist, ifølge hvilken aftalen kun kan bringes til ophør ved udgangen af et regnskabsår med virkning tidligst fra begyndelsen af det følgende regnskabsår, idet moderselskabet fortsat er forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle tab, der opstår i løbet af indeværende regnskabsår.
Når et institut har indgået en aftale om overførsel af overskud og tab, underretter den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed herom og giver den kompetente myndighed en kopi af aftalen. Instituttet underretter desuden uden forsinkelse den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af aftalen om overførsel af overskud og tab og om ophør af aftalen. Et institut må ikke indgå mere end én aftale om overførsel af overskud og tab.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter.
hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget
betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 29
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter
Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af kapitalinstrumenter:
Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national lovgivning er forbudt.
Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at begrænse deres indfrielse.
Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af instrumenterne må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side.
Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke muligheden for, at et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige kernekapital anerkender instrumenter, som ikke giver indehaveren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betingelser:
Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden stemmeret har ved instituttets insolvens eller likvidation, er proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapitalinstrumenter, som de pågældende instrumenter uden stemmeret udgør.
Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapitalinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 30
Følgerne af, at betingelserne for egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrørende egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:
Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret som et egentligt kernekapitalinstrument.
Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument ophører omgående med at være klassificeret som egentlige kernekapitalposter.
Artikel 31
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer
I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter i egentlige kernekapitalinstrumenter medtager kapitalinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b)-e), når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014.
Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommissionen.
Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med de daværende statsstøtteregler.
Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten, en relevant offentlig myndighed eller offentligt ejet enhed.
Kapitalinstrumenterne kan dække tab.
Medmindre der er tale om de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter, giver kapitalinstrumenterne i tilfælde af likvidation deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver efter betaling af alle foranstående fordringer.
Der er passende udtrædelsesmekanismer for staten eller i givet fald for den relevante offentlige myndighed eller offentligt ejede enhed.
Den kompetente myndighed har givet sin forudgående tilladelse og har offentliggjort sin afgørelse sammen med en begrundelse for afgørelsen.
Artikel 32
Securitiserede aktiver
Et institut udelukker fra alle kapitalgrundlagsposter enhver stigning i egenkapitalen, jf. de gældende regnskabsregler, som er genereret af securitiserede aktiver, herunder:
en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst, som indbringer instituttet en gevinst ved salg
når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst, der opnås ved kapitalisering af fremtidig indkomst fra securitiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af securitiseringspositionerne.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 33
Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtelser
Institutterne medtager ikke følgende poster i kapitalgrundlaget:
dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af pengestrømme for finansielle instrumenter, som ikke er værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme
gevinster eller tab på instituttets forpligtelser værdiansat til dagsværdi, som skyldes ændringer i instituttets egen kreditsituation
gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko, værdiansat til dagsværdi i forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser.
Med forbehold af stk. 1, litra b), kan institutter medtage gevinster og tab på deres forpligtelser i kapitalgrundlaget, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Forpligtelserne er i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF.
Ændringerne i værdien af instituttets aktiver og passiver skyldes de samme ændringer i instituttets egen kreditsituation.
Der er en snæver sammenhæng mellem værdien af de i litra a) nævnte obligationer og værdien af instituttets aktiver.
Det er muligt at indfri realkreditlån ved at tilbagekøbe de obligationer, der finansierer realkreditlånene, til markedsværdi eller nominel værdi.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 34
Yderligere værdijusteringer
Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne bestemmelserne i artikel 105 på alle deres aktiver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer fra den egentlige kernekapital.
Artikel 35
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Institutterne trækker ikke urealiserede gevinster og tab i forbindelse med deres aktiver og passiver opgjort til dagsværdi fra kapitalgrundlaget, undtagen i de tilfælde, som er omtalt i artikel 33.
Artikel 36
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kernekapitalposter:
tab i det løbende regnskabsår
immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation
udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), de negative beløb, som fremkommer ved beregningen af de forventede tab, jf. artikel 158 og 159
instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold til en faktisk forpligtelse eller eventualforpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt
direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder
instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder
de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride kernekapitalposter, og som overstiger instituttets hybride kernekapitalposter
eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risikovægt på 1 250 %, hvis instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af egentlige kernekapitalposter som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250 %:
kvalificerede andele uden for den finansielle sektor
securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 244, stk. 1, litra b), artikel 245, stk. 1, litra b), og artikel 253
leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med artikel 379, stk. 3
positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, i overensstemmelse med artikel 153, stk. 8
aktieeksponeringer efter en metode med interne modeller i overensstemmelse med artikel 155, stk. 4
enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer.
for så vidt angår et minimumsværditilsagn, jf. artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer, hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU'er, der er omfattet af minimumsværditilsagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 ( 17 ), i tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:
egentlige kernekapitalposter
hybride kernekapitalposter
supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 37
Fradrag af immaterielle aktiver
Institutter fastsætter værdien af immaterielle aktiver, som skal fratrækkes, efter følgende principper:
Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis de immaterielle aktiver blev forringet eller ophørte med at blive indregnet i henhold til de gældende regnskabsregler.
Det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets væsentlige investeringer.
Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 38
Fradrag af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, reduceres med værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
Enheden har en juridisk ret til i henhold til gældende national lovgivning at modregne disse aktuelle skatteaktiver i aktuelle skatteforpligtelser.
De udskudte skatteaktiver og de udskudte skatteforpligtelser vedrører skatter, der af den samme skattemyndighed er pålignet den samme skattepligtige enhed.
Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk. 4, fordeles på følgende måde:
udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle, der ikke fratrækkes i henhold til artikel 48, stk. 1
alle øvrige udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet.
Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser efter den andel af de udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.
Artikel 39
For meget betalt skat, tilbageførsel af skattemæssige underskud og udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet
Følgende poster fratrækkes ikke kapitalgrundlaget og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3:
instituttets for meget betalte skat i det løbende år
instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbageført til tidligere år, som udløser et krav mod eller et tilgodehavende hos en centralregering, regional myndighed eller lokal skattemyndighed.
►M8 Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: ◄
De erstattes straks automatisk og obligatorisk af et skattefradrag, hvis instituttet indberetter et tab i forbindelse med den formelle godkendelse af sit årsregnskab, eller i tilfælde af instituttets likvidation eller insolvens.
Et institut skal i henhold til gældende national skattelovgivning kunne modregne det i litra a) omhandlede skattefradrag i de eventuelle skatteforpligtelser i instituttet, i andre virksomheder, som indgår i den samme konsolidering som instituttet af skattemæssige grunde i henhold til den pågældende lovgivning, eller i andre virksomheder, der er omfattet af konsolideret tilsyn i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.
Overstiger størrelsen af de i litra b) omhandlede skattefradrag de skatteforpligtelser, der er omhandlet i det pågældende litra, erstattes et sådant overskydende beløb straks af et direkte krav mod centralregeringen i den medlemsstat, hvor instituttet er oprettet.
Institutter anvender en risikovægt på 100 % på udskudte skatteaktiver, når betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt.
Artikel 40
Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved beregningen af forventede tab
Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), skal fratrækkes, reduceres ikke med en forøgelse af omfanget af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, eller anden yderligere skatteeffekt, som kunne opstå, ►C2 hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 3. ◄
Artikel 41
Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:
værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev forringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anvende med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse.
De aktiver, som skal anvendes til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 42
Fradrag af besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra f), opgør institutterne besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som indgår i disse indeks.
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Artikel 43
Væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor, når en af følgende betingelser er opfyldt:
Instituttet ejer over 10 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.
Instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.
Instituttet ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden, og enheden indgår ikke i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår i samme regnskabskonsolidering som instituttet i overensstemmelse med reglerne for regnskabsaflæggelse i de gældende regnskabsregler.
Artikel 44
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor et institut har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at forøge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra g), h) og i), omhandlede fradrag i overensstemmelse med følgende:
Besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter og andre kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner.
Kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 45
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), omhandlede fradrag efter følgende bestemmelser:
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.
Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 46
Fradrag af besiddelser i egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra h), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke nævnte beregning:
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af det samlede beløb af instituttets egentlige kernekapitalposter opgjort efter anvendelse af følgende egentlige kernekapitalposter:
artikel 32-35
de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra l), nævnte fradrag, undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
artikel 44 og 45
værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, ►C2 divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor. ◄
Det beløb, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes. ►C2 Institutterne beregner den del af hvert egentligt kernekapitalinstrument, som fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel: ◄
værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og som udgøres af de enkelte egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes.
Institutterne beregner den del af hvert egentligt kernekapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke nævnte beløb:
de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).
Artikel 47
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra i), omfatter det relevante beløb, som skal fratrækkes de egentlige kernekapitalposter, ikke emissionspositioner, som besiddes i højst fem arbejdsdage, og beregnes i overensstemmelse med artikel 44 og 45 og underafdeling 2.
Artikel 47a
Misligholdte eksponeringer
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter »eksponering« enhver af følgende poster, forudsat at de ikke er opført i instituttets handelsbeholdning:
gældsinstrumenter, herunder gældsbeviser, lån, forskud og anfordringsindskud
afgivne lånetilsagn, afgivne finansielle garantier eller ethvert andet tilsagn, uanset om disse er afgivet genkaldeligt eller uigenkaldeligt, med undtagelse af uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges uden betingelser når som helst og uden varsel, eller som effektivt indebærer automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagerens kreditværdighed.
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter eksponeringsværdien af et gældsinstrument, der er erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder, forskellen mellem anskaffelsesprisen og det beløb, som debitor skylder.
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), er eksponeringsværdien af et afgivet lånetilsagn, en afgivet finansiel garanti eller ethvert andet tilsagn som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), dens nominelle værdi, som udgør instituttets maksimale eksponering mod kreditrisiko uden hensyntagen til eventuel finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning. Et afgivet lånetilsagns nominelle værdi er det uudnyttede beløb, som instituttet har forpligtet sig til at udlåne, og den nominelle værdi af en afgiven finansiel garanti er det maksimale beløb, som enheden eventuelt vil skulle betale, hvis garantien udnyttes.
Den nominelle værdi, der er omhandlet i tredje afsnit, tager ikke højde for eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen.
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), klassificeres følgende eksponeringer som misligholdte:
eksponeringer, som anses for at være misligholdt i overensstemmelse med artikel 178
eksponeringer, som anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler
eksponeringer, som er omfattet af en prøveperiode i henhold til stk. 7, hvis der bevilges yderligere kreditlempelser, eller hvis eksponeringen kommer i restance med over 30 dage
eksponeringer i form af tilsagn, der, såfremt de udnyttes eller anvendes på anden måde, sandsynligvis ikke vil blive tilbagebetalt fuldt ud uden realisering af sikkerhedsstillelse
eksponeringer i form af finansielle garantier, som sandsynligvis vil blive udnyttet af den part, som er omfattet af garantien, herunder hvis den underliggende garanterede eksponering opfylder kriterierne for at blive betragtet som misligholdt.
Med henblik på litra a) gælder, at hvis instituttet har balanceførte eksponeringer over for en låntager, som har været i restance i over 90 dage, og som udgør mere end 20 % af alle balanceførte eksponeringer over for denne låntager, anses alle balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer over for denne låntager for at være misligholdt.
Eksponeringer, der ikke er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Eksponeringen opfylder de exitkriterier, som instituttet anvender for at bringe klassificeringen som værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler til ophør og for at bringe klassificeringen som misligholdt i overensstemmelse med artikel 178 til ophør.
Låntagers situation er forbedret i et sådant omfang, at instituttet finder det godtgjort, at fuld og rettidig tilbagebetaling sandsynligvis vil finde sted.
Låntager er ikke i restance med noget beløb med over 90 dage.
Misligholdte eksponeringer, der er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Eksponeringerne befinder sig ikke længere i en situation, der medfører, at de klassificeres som misligholdt i henhold til stk. 3.
Der er gået mindst et år siden det tidspunkt, hvor kreditlempelserne blev bevilget, og det tidspunkt, hvor eksponeringerne blev klassificeret som misligholdt, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste.
Der har ikke været nogen beløb i restance efter bevillingen af kreditlempelserne, og instituttet finder det på grundlag af en analyse af låntagers finansielle situation godtgjort, at der er sandsynlighed for fuld og rettidig tilbagebetaling af eksponeringen.
Fuld og rettidig tilbagebetaling kan anses for sandsynlig, hvis låntager har udført regelmæssige og rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:
det beløb, der var i restance, inden kreditlempelsen blev bevilget, hvis der fandtes beløb i restance
det beløb, der er blevet afskrevet som led i de bevilgede kreditlempelser, hvis der ikke fandtes beløb i restance.
Hvis en misligholdt eksponering er ophørt med at være klassificeret som misligholdt i henhold til stk. 6, er en sådan eksponering omfattet af en prøveperiode, indtil samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Mindst to år er forløbet fra den dato, hvor eksponeringen omfattet af kreditlempelser blev omklassificeret som ikke misligholdt.
Regelmæssige og rettidige betalinger har fundet sted i mindst halvdelen af den periode, hvor eksponeringen ville være omfattet af en prøveperiode, hvilket har ført til betaling af et væsentligt samlet beløb af hovedstol eller renter.
Ingen af eksponeringerne over for låntager er i restance med over 30 dage.
Artikel 47b
Kreditlempelser
En kreditlempelse er et instituts indrømmelse over for en låntager, som har eller sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser. En indrømmelse kan medføre et tab for långiver og indebærer et af følgende tiltag:
ændring af vilkår og betingelser for en gældsforpligtelse, hvis en sådan ændring ikke ville være blevet bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser
hel eller delvis refinansiering af en gældsforpligtelse, hvis en sådan refinansiering ikke ville være blevet bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser.
Mindst følgende situationer anses for at være kreditlempelser:
nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager end tidligere kontraktvilkår, hvis låntager har eller sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser
nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager, end de kontraktvilkår, der tilbydes af samme institut over for låntagere med en på dette tidspunkt tilsvarende risikoprofil, hvis låntager har eller sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser
eksponeringen i henhold til de oprindelige kontraktvilkår var klassificeret som misligholdt før ændringen af kontraktvilkårene eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis kontraktvilkårene ikke var blevet ændret
foranstaltningen medfører en hel eller delvis annullering af gældsforpligtelsen
instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkårene, og eksponeringen blev klassificeret som misligholdt før udnyttelsen af sådanne klausuler, eller ville blive klassificeret som misligholdt, hvis disse klausuler ikke var blevet udnyttet
låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for bevillingen af gælden betalinger på hovedstolen eller af renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, der var klassificeret som en misligholdt eksponering eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis disse betalinger ikke havde fundet sted
ændringen af kontraktvilkårene indebærer tilbagebetalinger gennem overtagelse af sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor en sådan ændring udgør en indrømmelse.
Følgende omstændigheder er indikatorer for, at der kan være blevet vedtaget kreditlempelser:
den oprindelige kontrakt har været i restance i over 30 dage mindst én gang i de tre måneder forud for ændringen eller ville have været i restance i over 30 dage uden ændringen
låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen betalinger på hovedstolen eller af renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, som havde været i restance i 30 dage mindst én gang i de tre måneder forud for bevillingen af ny gæld
instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkårene, og eksponeringen har været i restance i 30 dage eller ville have været i restance i 30 dage, hvis disse klausuler ikke var blevet udnyttet.
Artikel 47c
Fradrag for misligholdte eksponeringer
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), beregner institutterne det relevante beløb for utilstrækkelig dækning særskilt for hver misligholdt eksponering, der skal fradrages i de egentlige kernekapitalposter, ved at fratrække det beløb, der er beregnet i litra b), fra det beløb, der er beregnet i litra a), hvis det beløb, der er omhandlet i litra a), overstiger beløbet omhandlet i litra b):
summen af:
den usikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante faktor som omhandlet i stk. 2
den sikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante faktor som omhandlet i stk. 3
summen af følgende poster, forudsat at de vedrører den samme misligholdte eksponering:
specifikke kreditrisikojusteringer
yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105
andre reduktioner af kapitalgrundlaget
for institutter, der beregner beløbene for risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode, den absolutte værdi af de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), og som vedrører misligholdte eksponeringer, hvor den absolutte værdi, der tilskrives hver misligholdt eksponering, beregnes ved at multiplicere de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), med bidraget fra det forventede tab på den misligholdte eksponering til det samlede forventede tab på misligholdte eller ikkemisligholdte eksponeringer, alt efter hvad der er relevant
hvis en misligholdt eksponering er erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder, forskellen mellem anskaffelsesprisen og det beløb, som debitor skylder
beløb, som instituttet har afskrevet, siden eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.
Den sikrede del af en misligholdt eksponering er den del af eksponeringen, der med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, anses for at være dækket af en finansieret kreditrisikoafdækning eller en ufinansieret kreditrisikoafdækning eller for at være fuldt og helt sikret ved pant i fast ejendom.
Den usikrede del af en misligholdt eksponering svarer til den eventuelle forskel mellem værdien af eksponeringen som omhandlet i artikel 47a, stk. 1, og den eventuelt sikrede del af eksponeringen.
Med henblik på stk. 1, litra a), nr. i), anvendes følgende faktorer:
0,35 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det tredje år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
1 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det fjerde år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.
Med henblik på stk. 1, litra a), nr. ii), anvendes følgende faktorer:
0,25 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det fjerde år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
0,35 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det femte år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
0,55 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det sjette år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
0,70 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
1 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendes fra den første dag i det ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
0,85 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det niende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
1 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes fra den første dag i det tiende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.
Uanset denne artikels stk. 3 gælder følgende faktorer for den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur eller garanteret eller regaranteret af en anerkendt udbyder af dækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-e), hvor disse usikrede eksponeringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2:
0 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes i perioden mellem et og syv år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, og
1 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.
Disse retningslinjer udstedes i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Uanset stk. 3 gælder det, at når der for en eksponering bevilges en kreditlempelse mellem to og seks år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, finder den faktor, der finder anvendelse i overensstemmelse med stk. 3, på det tidspunkt, hvor kreditlempelsen bevilges, anvendelse i en yderligere periode på et år.
Nærværende stykke finder kun anvendelse i forhold til den første kreditlempelse, der er blevet bevilget, siden eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.
Artikel 48
Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige kernekapitalposter
For så vidt angår de krævede fradrag i artikel 36, stk. 1, litra c) og i), er institutterne ikke forpligtet til at fratrække de poster nævnt i litra a) og b) i nærværende stykke, som tilsammen udgør højst det i stk. 2 omtalte tærskelbeløb:
udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
artikel 32-35
artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
hvis et institut har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse enheders egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af følgende:
artikel 32-35
artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er tærskelbeløbet lig med det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb ganget med den i litra b) angivne procentsats:
restbeløbet for egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af justeringerne og fradragene i artikel 32-36 i fuldt omfang og uden anvendelse af de i nærværende artikel fastsatte tærskelundtagelser
17,65 %.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal et institut fastslå de udskudte skatteaktivers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, ved at dividere beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i litra b) i nærværende stykke:
de udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter;
summen af følgende:
beløbet i litra a)
værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet har en væsentlig investering, og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter.
De væsentlige investeringers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, svarer til 1 minus den andel, der er omhandlet i første afsnit.
Artikel 49
Krav i relation til fradrag, når konsolidering, supplerende tilsyn eller institutsikringsordninger finder anvendelse
Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau, når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne ikke at fratrække besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut har en væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-e) i nærværende stykke er opfyldt:
Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab.
Det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab er omfattet af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen.
Instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.
De kompetente myndigheder finder det, før de giver den i litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende grundlag godtgjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol for så vidt angår de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt.
Besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:
moderkreditinstituttet
det finansielle moderselskab
det blandede finansielle moderholdingselskab
instituttet
et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-iv), som er omfattet af konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Den valgte metode anvendes konsistent over tid.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde må ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitalgrundlaget med henblik på kravene fastsat i artikel 92a og 92b, som beregnes i overensstemmelse med den fradragsramme, der er fastsat i artikel 72e, stk. 4.
De kompetente myndigheder kan med henblik på at beregne kapitalgrundlaget på individuelt eller delkonsolideret niveau tillade, at institutter ikke fratrækker besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i følgende tilfælde:
hvis et institut har en besiddelse i et andet institut, og betingelserne i nr. ii)-vi) er opfyldt:
Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7.
De kompetente myndigheder har givet tilladelse som omhandlet i artikel 113, stk. 7.
Betingelserne i artikel 113, stk. 7, er opfyldt.
Institutsikringsordningen udarbejder den konsoliderede balance som omhandlet i artikel 113, stk. 7, litra e), eller, hvis der ikke er krav om at udarbejde konsoliderede regnskaber, en udvidet aggregeret beregning etableret til de kompetente myndigheders tilfredshed, der svarer til bestemmelserne i direktiv 86/635/EØF som inkorporerer visse tilpasninger af bestemmelserne vedrørende kreditinstitutkoncerners konsoliderede regnskaber i direktiv 83/349/EØF eller i forordning (EF) nr. 1606/2002. Ækvivalensen af denne udvidede aggregerede beregning skal verificeres af en ekstern revisor, der navnlig sikrer, at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutforsikringsordningen er udelukket i beregningen. ►M8 Den konsoliderede balance eller den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente myndigheder med den hyppighed, der er fastsat i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 430, stk. 7. ◄
De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller udvidet aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldelsen af disse krav i henhold til artikel 430. ◄ I en institutsikringsordning er fradrag af interesser ejet af medlemmer af andelsselskaber eller juridiske enheder, som ikke indgår i institutsikringsordningen, ikke et krav, forudsat at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutforsikringsordningen og minoritetsaktionæren, når der er tale om et institut, er udelukket
hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale eller et andet regionalt kreditinstitut, og betingelserne i litra a), nr. i)-v), er opfyldt.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50
Egentlig kernekapital
Et instituts egentlige kernekapital består af de egentlige kernekapitalposter efter justeringerne i artikel 32-35, fradragene i artikel 36 og undtagelserne og alternativerne i artikel 48, 49og 79.
KAPITEL 3
Hybrid kernekapital
Artikel 51
Hybride kernekapitalposter
Hybride kernekapitalposter omfatter følgende:
kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 52, stk. 1, er opfyldt
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.
Instrumenter som omhandlet i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter.
Artikel 52
Hybride kernekapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.
Ingen af følgende ejer instrumenterne:
instituttet eller dets datterselskaber
en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
Instrumenterne er efterstillet supplerende kapitalinstrumenter i tilfælde af instituttets insolvens.
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringernes rangorden:
instituttet eller dets datterselskaber
moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v) nævnte enheder.
Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
Instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestemmelser, som regulerer dem, indeholder ikke noget indfrielsesincitament for instituttet.
Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.
Instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne, efter omstændighederne, bliver førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
Instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompetente myndighed vil give sit samtykke til førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne.
Udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingelser:
De udbetales fra poster, der kan udloddes.
Størrelsen af udlodningerne på instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.
I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, kan instituttet til enhver tid frit vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne for en ubegrænset periode og på et ikkekumulativt grundlag, og instituttet kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden begrænsning til at indfri sine forfaldne forpligtelser.
Annullering af udlodninger betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.
Annullering af udlodninger pålægger ikke instituttet restriktioner.
Instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et instituts passiver er større end dets aktiver, hvis en sådan afgørelse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning.
I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse nedskrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder ikke elementer, der er til hinder for en rekapitalisering af instituttet.
Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;
hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.
Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet.
Betingelsen i litra d) anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et hybridt kernekapitalinstrument.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
formen og arten af indfrielsesincitamenterne
arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning
procedurerne og tidspunktet for at:
fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning
egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 53
Begrænsning af annullering af udlodninger på hybride kernekapitalinstrumenter og elementer, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra l), nr. v), og litra o), må de bestemmelser, som regulerer hybride kernekapitalinstrumenter, især ikke omfatte følgende:
et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages, i tilfælde af at en udlodning foretages på et af instituttet udstedt instrument med samme rang som eller med lavere rang end et hybridt kernekapitalinstrument, herunder et egentligt kernekapitalinstrument
et krav om, at udbetaling af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter skal annulleres, i tilfælde af at udlodninger ikke foretages på disse hybride kernekapitalinstrumenter
en forpligtelse til at erstatte udbetaling af renter eller udbytte med en anden form for udbetaling. Instituttet er ikke på anden måde omfattet af en sådan forpligtelse.
Artikel 54
Nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra n), finder følgende bestemmelser anvendelse på hybride kernekapitalinstrumenter:
En udløsende hændelse indtræffer, når instituttets egentlige kernekapitalprocent som omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), falder ned under en af følgende:
5,125 %
et niveau højere end 5,125 %, når det fastsættes af instituttet og beskrives nærmere i de bestemmelser, som regulerer instrumentet.
Institutterne kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hændelser ud over den, der er omhandlet i litra a).
Hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som regulerer dem, skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal bestemmelserne nærmere angive følgende:
konverteringsraten og grænsen for det beløb, som kan konverteres
et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.
Hvis instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, skal nedskrives ved en udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen reducere samtlige af følgende:
instrumentindehaverens krav ved instituttets insolvens eller likvidation
det beløb, som skal udbetales, i tilfælde af at instrumentet førtidsindfries eller indfries
udlodningerne på instrumentet.
Hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, beregnes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra a) i overensstemmelse med det pågældende tredjelands nationale ret eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til de krav, der er fastsat i denne artikel.
Den samlede værdi af hybride kernekapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres ved en udløsende hændelses indtræden, er ikke mindre end den laveste værdi af følgende:
den værdi, der er kræves for at bringe instituttets egentlige kernekapitalprocent helt op på 5,125 %
hele instrumentets hovedstol.
Når en udløsende hændelse indtræffer, træffer institutterne følgende foranstaltninger:
De underretter omgående de kompetente myndigheder.
De underretter indehaverne af de hybride kernekapitalinstrumenter.
De nedskriver instrumenternes hovedstol eller konverterer omgående og inden for en måned instrumenterne til egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med det krav, der er fastsat i denne artikel.
Artikel 55
Følgerne af, at betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 52, stk. 1, ikke længere er opfyldt:
Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et hybridt kernekapitalinstrument.
Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalificeres som en hybrid kernekapitalpost.
Artikel 56
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Institutterne fradrager følgende i hybride kernekapitalposter:
et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, herunder egne hybride kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser
direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvormed instituttet har kapitalandele i krydsejerskab, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 60 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse enheder
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage
de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de supplerende kapitalposter, der overstiger instituttets supplerende kapitalposter
enhver form for skat vedrørende hybride kernekapitalposter, der kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser værdien af de hybride kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
Artikel 57
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra a), opgør institutterne besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
de lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko
enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne hybride kernekapitalinstrumenter i disse indeks.
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Artikel 58
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor i de tilfælde, hvor instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 56, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
Besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.
Hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 59
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 56, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.
Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 60
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
artikel 32-35
artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
artikel 44 og 45
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.
Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalinstrumenter, der besiddes. Institutterne beregner den del af hvert hybridt kernekapitalinstrument, der fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og som udgøres af de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter, der besiddes.
Institutterne beregner den del af hvert hybridt kernekapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke nævnte beløb:
de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).
Artikel 61
Hybrid kernekapital
Et instituts hybride kernekapital består af hybride kernekapitalposter efter fradrag af de i artikel 56 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 4
Supplerende kapital
Artikel 62
Supplerende kapitalposter
Supplerende kapitalposter omfatter følgende:
kapitalinstrumenter, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er anført i artikel 64
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2, generelle kreditrisikojusteringer, før indregning af skatteeffekten, på op til 1,25 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3, de positive beløb, før indregning af skatteeffekten, der fremkommer ved beregningen i henhold til artikel 158 og 159, på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3.
Kapitalposterne i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter.
Artikel 63
Supplerende kapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.
Ingen af følgende ejer instrumenterne:
instituttet eller dets datterselskaber
en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:
instituttet eller dets datterselskaber
moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v), nævnte enheder.
Instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens rangorden.
Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.
De bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke et incitament til, at instituttet henholdsvis indfrier eller tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.
Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.
Instrumenterne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.
Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;
Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.
Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet.
Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et supplerende kapitalinstrument.
Artikel 64
Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter
I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne på førstedagen af de resterende fem år af deres kontraktlige løbetid divideret med antallet af dage i denne periode
de resterende dage i instrumenternes kontraktlige løbetid.
Artikel 65
Følgerne af, at betingelserne for supplerende kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for et supplerende kapitalinstrument som omhandlet i artikel 63 ikke længere er opfyldt:
Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et supplerende kapitalinstrument.
Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalificeres som supplerende kapitalposter.
Artikel 66
Fradrag i supplerende kapitalposter
Følgende fradrages i supplerende kapitalposter:
et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herunder egne supplerende kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser
direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvormed instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 70 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse enheder
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage.
det beløb af poster, der i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante passivposter, og som overstiger instituttets nedskrivningsrelevante passivposter.
Artikel 67
Fradrag af besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra a), opgør institutterne besiddelser på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne supplerende kapitalinstrumenter i disse indeks.
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder også når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Artikel 68
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor instituttet har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 66, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
Besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.
Besiddelser af supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber og resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 69
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 66, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.
Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
De opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, på grundlag af den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 70
Fradrag af supplerende kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig investering i en relevant enhed
Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
artikel 32-35
artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
artikel 44 og 45
værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.
Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstrument, der besiddes. Institutterne beregner den del af hvert supplerende kapitalinstrument, der fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og som udgøres af de enkelte supplerende kapitalinstrumenter, der besiddes.
Institutterne beregner den del af hvert supplerende kapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke nævnte beløb:
de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).
Artikel 71
Supplerende kapital
Et instituts supplerende kapital består af instituttets supplerende kapitalposter efter fradrag af de i artikel 66 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 5
Kapitalgrundlag
Artikel 72
Kapitalgrundlag
Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets kernekapital og supplerende kapital.
KAPITEL 5a
Nedskrivningsrelevante passiver
Artikel 72a
Nedskrivningsrelevante passivposter
Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de kategorier af udelukkede passiver, der er anført i denne artikels stk. 2, og i det omfang, der er anført i artikel 72c:
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72b er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter
supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64.
Følgende passiver er udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:
dækkede indskud
anfordringsindskud og kortfristede indskud med en oprindelig løbetid på mindre end et år
den del af berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, som overstiger dækningsniveauet som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU ( 19 )
indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, hvis de ikke var blevet foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen af institutter, der er etableret i Unionen
sikrede passiver, herunder dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der anvendes til risikoafdækning, og som udgør en integreret del af dækningspuljen, og som i henhold til national ret er sikret på samme måde som dækkede obligationer, såfremt alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje for dækkede obligationer er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang, og eksklusive en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet sikkerhed, og som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed
ethvert passiv, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der besiddes på vegne af kollektive investeringsordninger, under forudsætning af at disse kunder er beskyttede i henhold til gældende insolvensret
ethvert passiv, der opstår som følge af et forvaltningsforhold mellem afviklingsenheden eller et af dens datterselskaber (som forvalter) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret
passiver i forhold til institutter, undtagen passiver i forhold til enheder, der indgår i samme koncern, med en oprindelig løbetid på mindre end syv dage
passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for:
systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF ( 20 )
deltagere i et system, der er udpeget i overensstemmelse med direktiv 98/26/EF, og som følge af deltagelse i et sådant system eller
tredjelandes CCP'er, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.
et passiv over for følgende:
en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, og undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU
en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til instituttet eller moderselskabet af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af instituttets eller moderselskabets aktiviteter, herunder IT-tjenester, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler
skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gældende ret
indskudsgarantiordninger, hvor passivet følger af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU
passiver hidrørende fra derivater
passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater.
Med henblik på første afsnit, litra l), anses gældsinstrumenter med optioner på førtidig indfrielse, der kan udnyttes efter udstederens eller indehaverens valg, og gældsinstrumenter med variabel rente, der er afledt af en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med indbyggede derivater alene på grund af disse træk.
Artikel 72b
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Passiverne er udstedt eller optaget direkte af et institut og er fuldt indbetalt.
Ingen af følgende ejer passiverne:
instituttet eller en enhed i den samme afviklingskoncern
en virksomhed, hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
Erhvervelsen af ejendomsretten til passiverne er ikke direkte eller indirekte finansieret af afviklingsenheden.
Fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2; dette krav om efterstillelse anses for opfyldt i følgende situationer:
de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2
gældende ret fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2
instrumenterne er udstedt af en afviklingsenhed, der ikke har medtaget udelukkede passiver, jf. denne forordnings artikel 72a, stk. 2, i balancen, som er sidestillet med eller efterstillet nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for passiverne eller underlagt dem en garanti eller nogen anden ordning, som forbedrer fordringens rangorden:
instituttet eller dets datterselskaber
moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) og ii) nævnte enheder.
Passiverne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling.
De bestemmelser, som regulerer passiverne, indeholder ikke et incitament til, at hovedstolen bliver opkrævet, indfriet eller genkøbt før udløb eller førtidsindfriet af instituttet, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 3.
Passiverne kan ikke indfries af indehaverne af instrumenterne før udløb, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 2
Hvis passiverne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 2, jf. dog artikel 72c, stk. 3 og 4.
Passiverne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel 77 og 78a er opfyldt.
De bestemmelser, som regulerer passiverne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at passiverne bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af afviklingsenheden på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
De bestemmelser, som regulerer passiverne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med afviklingsenhedens insolvens eller likvidation.
Størrelsen af de forfaldne renter eller udlodninger på passiverne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for afviklingsenheden eller dens moderselskab.
For instrumenter, der udstedes efter den 28. juni 2021, henviser den relevante kontraktmæssige dokumentation og, hvor det er relevant, prospektet for udstedelsen udtrykkeligt til muligheden for at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 48 direktiv 2014/59/EU.
Kun de dele af passiver, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bl.a. på grund af at de besiddes af en kreditor, der har snævre forbindelser til skyldneren, at kreditor er eller har været aktionær, i et kontrol- eller koncernforhold, medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af disse personer, må efterstillelsen med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra d), ikke vurderes med henvisning til fordringer, der følger af sådanne udelukkede passiver.
Med henblik på artikel 92b skal henvisninger til afviklingsenheden i dette stykkes første afsnit, litra c), k), l) og m), også forstås som henvisninger til et institut, der er et væsentligt datterselskab af et tredjelands-G-SII.
Ud over passiverne, jf. nærværende artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, såfremt:
Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.
Passiverne er sidestillet med de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, og
Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til væsentlig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.
Afviklingsmyndigheden kan tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, såfremt:
Instituttet ikke har tilladelse til at medtage de passiver, der er omhandlet i stk. 3, i de nedskrivningsrelevante passivposter.
Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.
Passiverne er sidestillet med eller foranstillet de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer.
I instituttets balance overstiger beløbet af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som er sidestillet med eller efterstillet disse passiver ved insolvens, ikke 5 % af instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.
Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til en væsentlig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
de relevante former for indirekte finansiering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
formen og arten af indfrielsesincitamenter med henblik på betingelsen i nærværende artikels stk. 2, første afsnit, litra g), og artikel 72c, stk. 3.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være i fuld overensstemmelse med den i artikel 28, stk. 5, og artikel 52, stk. 2, litra a), omhandlede delegerede retsakt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 72c
Amortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som nedskrivningsrelevante passivposter.
Artikel 72d
Følger af manglende opfyldelse af anerkendelsesbetingelserne
Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument ikke længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, så længe de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til artikel 72b, stk. 3 eller 4.
Artikel 72e
Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter
Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager i de nedskrivningsrelevante passivposter følgende:
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder egne passiver, som instituttet kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, med hvilke instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse har til formål kunstigt at øge afviklingsenhedens tabsabsorberingskapacitet og rekapitaliseringsevne
den relevante værdi opgjort i henhold til artikel 72i af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder.
Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:
hvor:
|
h |
= |
værdien af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3 |
|
i |
= |
indekset for det udstedende institut |
|
Hi |
= |
den samlede værdi af det udstedende instituts i besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 3 |
|
li |
= |
værdien af passiver medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter af det udstedende institut i inden for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger, og |
|
Li |
= |
den samlede værdi af de udestående passiver for det udstedende institut i omhandlet i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger. |
Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme afviklingskoncern som det pågældende moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed under passende hensyn til udtalelsen fra eventuelt berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder eller relevante tredjelandsmyndigheder tillade, at moderinstituttet fradrager sådanne besiddelser ved at fratrække en lavere værdi fastsat af moderinstituttets afviklingsmyndighed. Den tilpassede værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende måde:
hvor:
|
i |
= |
indekset for datterselskabet |
|
OPi |
= |
værdien af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets besiddelse |
|
LPi |
= |
værdien af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets besiddelse |
|
β |
= |
procentdel af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i moderselskabets besiddelse, beregnet som følger:
|
|
Oi |
= |
værdien af kapitalgrundlaget i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til dette stykke |
|
Li |
= |
værdien af nedskrivningsrelevante passiver i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til dette stykke |
|
ri |
= |
den sats, der gælder for datterselskabet i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1, litra a), i denne forordning og artikel 45c, stk. 3, første afsnit, litra a), i direktiv 2014/59/EU, eller, for tredjelandsdatterselskaber, et tilsvarende afviklingskrav, der finder anvendelse på datterselskabet i det tredjeland, hvor det har sit hovedkontor, for så vidt dette krav opfyldes med instrumenter, der ville blive betragtet som kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne forordning |
|
aRWAi |
= |
det samlede risikoeksponeringsbeløb for G-SII-enheden i beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, under hensyntagen til justeringerne i artikel 12a eller, for tredjelandsdatterselskaber, beregnet i henhold til gældende lokale bestemmelser |
|
wi |
= |
den sats, der gælder for datterselskabet i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1, litra b), i denne forordning og artikel 45c, stk. 3, første afsnit, litra b), i direktiv 2014/59/EU, eller, for tredjelandsdatterselskaber, et tilsvarende afviklingskrav, der finder anvendelse på datterselskabet i det tredjeland, hvor det har sit hovedkontor, for så vidt dette krav opfyldes med instrumenter, der ville blive betragtet som kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne forordning |
|
aLREi |
= |
det samlede eksponeringsmål for G-SII-enheden i beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4, eller, for tredjelandsdatterselskaber, beregnet i henhold til gældende lokale bestemmelser. |
Hvis moderinstituttet har tilladelse til at fradrage det justerede beløb i overensstemmelse med første afsnit, fradrager datterselskabet forskellen mellem besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter som omhandlet i første afsnit og det justerede beløb.
Artikel 72f
Fradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:
De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
Enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, mod korte positioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:
De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks
Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
Artikel 72g
Fradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fradrager institutter lange bruttopositioner med de undtagelser, der er fastsat i artikel 72h og 72i.
Artikel 72h
Fradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder
Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk. 1, litra c) og d), i overensstemmelse med følgende:
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:
Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.
Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
De opgør den værdi, der skal fradrages for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.
Artikel 72i
Fradrag af nedskrivningsrelevante passiver i de tilfælde, hvor instituttet ikke har væsentlige investeringer i G-SII-enheder
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages, ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
artikel 32-35
artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fradrages for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
artikel 44 og 45
værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori afviklingsenheden ikke har væsentlige investeringer.
Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede beløb med den i litra b) omhandlede andel:
værdien af de besiddelser, som skal fradrages i henhold til stk. 1
den andel af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, der udgøres af de enkelte nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som instituttet besidder.
Artikel 72j
Handelsbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter
Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig med eller mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i artikel 32-36, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
besiddelserne er i handelsbeholdningen
de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter besiddes i højst 30 arbejdsdage.
Artikel 72k
Nedskrivningsrelevante passiver
Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene omhandlet i artikel 72e.
Artikel 72l
Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Et instituts kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets kapitalgrundlag og dets nedskrivningsrelevante passiver.
KAPITEL 6
Generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Artikel 73
Udlodninger på instrumenter
De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede forudgående tilladelse, hvis de anser alle følgende betingelser for at være opfyldt:
Instituttets mulighed for at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
Kapitalinstrumentets eller passivets evne til at absorbere tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
Kvaliteten af kapitalinstrumentet eller passivet vil ikke i øvrigt blive forringet af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden med hensyn til et instituts opfyldelse af disse betingelser, inden den forudgående tilladelse, jf. stk. 1, indrømmes.
Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis instituttet er en referenceenhed i dette brede markedsindeks, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:
Instituttet anser bevægelserne i dette brede markedsindeks for ikke at være væsentligt forbundet med instituttets, moderinstituttets, det finansielle moderholdingselskabs, det blandede finansielle moderholdingselskabs eller det blandede moderselskabs kreditværdighed.
Den kompetente myndighed har ikke truffet en anden afgørelse end den, der er omhandlet i litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 74
Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede enheder i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som lovpligtig kapital
Institutterne fratrækker ikke i kapitalgrundlaget direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af en reguleret enhed i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som denne enheds lovpligtige kapital. Institutterne risikovægter sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
Artikel 75
Fradrag og krav om løbetid for korte positioner
Løbetidskravene for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til de positioner, der besiddes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Instituttet har kontraktmæssigt ret til på en bestemt fremtidig dato at sælge den afdækkede lange position til den modpart, der foretager afdækningen.
Modparten, der foretager afdækningen af instituttet, er kontraktmæssigt forpligtet til på en bestemt fremtidig dato at købe den i litra a) omhandlede lange position af instituttet.
Artikel 76
Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter og af passiver
Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra a), artikel 69, litra a), artikel 72f, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstrument eller i et passiv med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.
De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.
Den i litra a) omhandlede korte position betragtes som en effektiv afdækning i henhold til instituttets interne kontrolprocesser.
De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede interne kontrolprocesser er tilstrækkelige og finder det godtgjort, at de fortsat er hensigtsmæssige.
Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konservativt skøn over sin underliggende eksponering mod de kapitalinstrumenter eller passiver, der indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:
egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som indgår i indeksene
egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i institutter, som indgår i indeksene.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eksponering, er tilstrækkeligt konservativt
betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 77
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre følgende:
reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som er tilladt i henhold til gældende national ret
reducere, distribuere eller omklassificere overkurs ved emission i tilknytning til kapitalgrundlagsinstrumenter til en anden kapitalgrundlagspost
opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige udløbstidspunkt.
Artikel 78
Tilsynsmyndighedens tilladelse til at reducere kapitalgrundlaget
Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, eller til, at det reducerer, distribuerer eller omklassificerer overkurs ved emission i tilknytning hertil, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.
Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning vil overstige de krav, der er fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.
Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger de beløb, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, kan den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77, stk. 1, med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. ►C7 For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU og en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig. ◄ For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant.
De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.
De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet, og begge følgende betingelser er opfyldt:
Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.
Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at den forskriftsmæssige omklassificering af disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for den kompetente myndighed godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil er omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 494b.
Før eller samtidig med den i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning erstatter instituttet de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne, og den kompetente myndighed har tilladt denne foranstaltning med den begrundelse, at den vil være gavnlig ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv og begrundet i særlige omstændigheder.
De hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter genkøbes med henblik på market making.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
betydningen af »forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne«
det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen omhandlet i stk. 3
proceduren, herunder grænserne og procedurerne for de kompetente myndigheders forhåndsgodkendelse af en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, og datakravene i forbindelse med et instituts ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at træffe en foranstaltning som omhandlet deri, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af andele udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 78a
Tilladelse til reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Afviklingsmyndigheden giver tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.
Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltning vil overstige de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som afviklingsmyndigheden i enighed med den kompetente myndighed anser for nødvendig.
Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at den delvise eller fuldstændige erstatning af nedskrivningsrelevante passiver med kapitalgrundlagsinstrumenter er nødvendig for at sikre overholdelse af de kapitalgrundlagskrav, der er fastlagt i denne forordning og direktiv 2013/36/EU for fortsat tilladelse.
Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der overstiger værdien af de krav, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndighederne underretter de kompetente myndigheder om generelle forhåndstilladelser, som de giver.
Afviklingsmyndigheden trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
proceduren for samarbejde mellem den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden
proceduren, herunder frister og informationskrav, for tilladelse i henhold til stk. 1, første afsnit
proceduren, herunder frister og informationskrav, for den generelle forhåndstilladelse i henhold til stk. 1, andet afsnit
betydningen af »forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne«.
Med hensyn til nærværende stykkes første afsnit, litra d), skal udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard være i fuld overensstemmelse med den i artikel 78 omhandlede delegerede retsakt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 79
Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 79a
Vurdering af overholdelse af betingelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Ved vurderingen af overholdelsen af kravene i del II tager institutterne højde for instrumenternes væsentlige egenskaber og ikke alene deres retlige form. Ved vurderingen af et instruments væsentlige egenskaber tages der højde for alle ordninger vedrørende instrumenterne, selv hvis disse ikke er udtrykkeligt fastsat i selve instrumenternes vilkår og betingelser, med henblik på at fastslå, at de kombinerede økonomiske virkninger af sådanne ordninger er i overensstemmelse med de relevante bestemmelsers mål.
Artikel 80
Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger, som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter eller nye typer passiver, der udstedes, for at EBA kan overvåge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen.
En underretning indeholder følgende:
en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konstaterede mangel
teknisk rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder det nødvendigt, at Kommissionen træffer.
væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.
EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nødvendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som følge af:
relevante ændringer af markedsstandarder eller markedspraksis
ændringer af de relevante retsforskrifter eller regnskabsstandarder
væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.
AFSNIT II
MINORITETSINTERESSER OG HYBRIDE KERNEKAPITALINSTRUMENTER OG SUPPLERENDE KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER
Artikel 81
Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital
Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalposter, når følgende betingelser er opfyldt:
Datterselskabet antager en af følgende former:
et institut
en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
et mellemliggende finansielt holdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, der er omfattet af denne forordnings krav på delkonsolideret niveau, eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, der er omfattet af kravene i forordning (EU) 2019/2033 på konsolideret niveau
et investeringsselskab
et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, forudsat at dette mellemliggende finansielle holdingselskab er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og forudsat at Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har vedtaget en afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.
Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 82
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant, plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
Datterselskabet antager en af følgende former:
et institut
en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
et mellemliggende finansielt holdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, der er omfattet af denne forordnings krav på delkonsolideret niveau, eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, der er omfattet af kravene i forordning (EU) 2019/2033 på konsolideret niveau
et investeringsselskab
et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, forudsat at dette mellemliggende finansielle holdingselskab er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og forudsat at Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har vedtaget en afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.
Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
de i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 83
Kvalificerende hybrid kernekapital og supplerende kapital udstedt af en enhed med særligt formål (SPE)
Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende kapital eller, efter omstændighederne, kvalificerende kapitalgrundlag indtil den 31. december 2021, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende hybride kernekapital, hvis de i artikel 52, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt.
Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende supplerende kapital, hvis de i artikel 63 fastsatte betingelser er opfyldt.
SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, og hvis form opfylder de i artikel 52, stk. 1, eller artikel 63 fastsatte relevante betingelser.
Hvis den kompetente myndighed mener, at en SPE's aktiver, bortset fra dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, er minimale og ubetydelige for den pågældende enhed, kan den kompetente myndighed undlade at anvende den i litra d) i første afsnit, fastsatte betingelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 84
Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:
datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at opfylde følgende:
værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser ikke indgå i den konsoliderede egentlige kernekapital.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt moderholdingselskab fra at anvende denne artikel, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser
det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau
det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har minoritetsinteresser gennem kontrol som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital, der kræves, kommer fra det i litra c) omhandlede datterinstitut beregnet på delkonsolideret niveau.
►C1 Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 28. juni 2013 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, ◄ kan de kompetente myndigheder give dette blandede finansielle moderholdingselskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det opfylder betingelserne i første afsnit.
Artikel 85
Kvalificerende kernekapitalinstrumenter, som indgår i den konsoliderede kernekapital
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:
datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:
værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for at opfylde følgende:
værdien af den konsoliderede kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter og hybride kernekapitalposter.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kernekapital ikke indgå i den konsoliderede kernekapital.
Artikel 86
Kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital, at fratrække dette selskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital.
Artikel 87
Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:
datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af følgende værdier:
værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som kræves for at opfylde følgende:
værdien af det kapitalgrundlag, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i nævnte direktiv, samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, men undtagen de beløb, der er omhandlet i artikel 62, litra c) og d).
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag ikke indgå i det konsoliderede kapitalgrundlag.
Artikel 88
Kvalificerende kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital.
Artikel 88a
Kvalificerende nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Passiver udstedt af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som tilhører samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, opfylder betingelserne for indregning i de konsoliderede nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et institut, der er underlagt artikel 92a, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
De er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/59/EU.
De er købt af en eksisterende aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 59-62 i direktiv 2014/59/EU ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.
De overstiger ikke det beløb, der beregnes ved at trække beløbet i nr. i) fra beløbet i nr. ii):
summen af de passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, og størrelsen af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/59/EU
det krævede beløb i henhold til artikel 45f, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KAPITALANDELE UDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR
Artikel 89
Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren
En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, i en virksomhed, som ikke er en af følgende, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3:
en enhed i den finansielle sektor
en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor, og som udøver aktiviteter, som den kompetente myndighed anser for at være en af følgende:
en direkte forlængelse af bankvirksomhed
accessorisk bankvirksomhed
leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af databehandlingsydelser eller anden lignende virksomhed.
De kompetente myndigheder anvender kravene i litra a) eller b) på institutters kvalificerende kapitalandele som omhandlet i stk. 1 og 2:
Med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse med tredje del skal institutterne risikovægte den højeste værdi af følgende med 1 250 %:
den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 15 % af det justerede kapitalgrundlag
den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 60 % af instituttets justerede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det justerede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder offentliggør deres valg af litra a) eller b).
Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), udsteder EBA retningslinjer med henblik på at præcisere følgende begreber:
virksomhed, der er en direkte forlængelse af bankvirksomhed
virksomhed, der er accessorisk til bankvirksomhed
lignende virksomhed.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 90
Alternativer til risikovægten på 1 250 %
Som alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i artikel 89, stk. 1 og 2, fastsatte grænser, med 1 250 %, kan institutterne fratrække disse beløb i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra k).
Artikel 91
Undtagelser
Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i artikel 89 stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved beregningen af de i nævnte artikel fastsatte grænser for det justerede kapitalgrundlag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Aktierne besiddes midlertidig som led i en finansiel bistandsoperation som omhandlet i artikel 79.
Besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes i højst fem arbejdsdage.
Aktierne besiddes i instituttets eget navn og for andres regning.
TREDJE DEL
KAPITALKRAV
AFSNIT I
GENERELLE KRAV, VÆRDIANSÆTTELSE OG INDBERETNING
KAPITEL 1
Krav til kapitalgrundlags størrelse
Artikel 92
Kapitalgrundlagskrav
Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlagskrav:
en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %
en kernekapitalprocent på 6 %
en samlet kapitalprocent på 8 %.
en gearingsgrad på 3 %.
Et G-SII må kun opfylde gearingsgradbufferkravet med kernekapital. Kernekapital, som anvendes til at opfylde gearingsgradbufferkravet, må ikke anvendes til at opfylde de gearingsbaserede krav i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, medmindre det udtrykkelig er fastsat deri.
Hvis et G-SII ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, er det omfattet af kapitalbevaringskravet i overensstemmelse med artikel 141b i direktiv 2013/36/EU.
Hvis et G-SII ikke samtidig opfylder gearingsgradbufferkravet og det kombinerede bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, er det omfattet af det højeste af kapitalbevaringskravene i overensstemmelse med artikel 141 og 141b i nævnte direktiv.
Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:
Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
Den samlede risikoeksponering beregnes som summen af litra a)-f) i nærværende stykke efter hensyntagen til de i stk. 4 omhandlede bestemmelser:
de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko og udvandingsrisiko beregnet efter bestemmelserne i afsnit II og artikel 379 for så vidt angår samtlige instituttets forretningsaktiviteter, undtagen risikovægtede eksponeringer i instituttets handelsbeholdningsaktiviteter
kapitalgrundlagskravene vedrørende et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:
markedsrisiko opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del, bortset fra de i nævnte afsnits kapitel 1a og 1b fastsatte metoder
store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, i det omfang et institut har fået tilladelse til at overskride disse grænser, som fastsat i henhold til fjerde del
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko som fastsat i afsnit IV i nærværende del, bortset fra de i nævnte afsnits kapitel 1a og 1b fastsatte metoder, for alle forretningsaktiviteter, der er genstand for valutakursrisici eller råvarerisici
kapitalgrundlagskravene beregnet i henhold til afsnit V i nærværende del med undtagelse af artikel 379 for så vidt angår afviklingsrisiko
kapitalgrundlagskravene beregnet efter bestemmelserne i afsnit VI for så vidt angår kreditværdijusteringsrisikoen for OTC-derivater, undtagen kreditderivater, der anses for at begrænse risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko
kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit III for så vidt angår den operationelle risiko
de risikovægtede eksponeringer opgjort efter bestemmelserne i afsnit II for den modpartsrisiko, der opstår i forbindelse med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter vedrørende følgende typer transaktioner og aftaler:
de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater
genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
margenudlånstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
terminsforretninger.
Følgende bestemmelser finder anvendelse på opgørelsen af den samlede risikoeksponering som omhandlet i stk. 3:
De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e), omfatter de krav, der opstår i forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter.
Institutterne skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 3, litra b)-e), med 12,5.
Artikel 92a
Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for G-SII'er
Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII-enheder, til enhver tid overholde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4
en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.
Kravene, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
inden for tre år efter den dato, hvor instituttet eller den koncern, som instituttet tilhører, er blevet udpeget som et G-SII
inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har anvendt bail-in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU
inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har indført en anden foranstaltning iværksat af den private sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU, hvorved kapitalinstrumenter og andre passiver er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalposter med henblik på at rekapitalisere afviklingsenheden uden anvendelse af afviklingsværktøjer.
▼M15 —————
Artikel 92b
Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for tredjelands-G-SII'er
Et nedskrivningsrelevant passivinstrument tages kun i betragtning med henblik på overholdelse af stk. 1, hvis det opfylder alle følgende supplerende betingelser:
i tilfælde af almindelig insolvensbehandling som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er krav som følge af passivet efterstillet fordringer hidrørende fra passiver, der ikke opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, og som ikke betragtes som kapitalgrundlag
det er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 59-62 i direktiv 2014/59/EU.
Artikel 93
Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going concern)
▼M9 —————
Artikel 94
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
Uanset artikel 92, stk. 3, litra b), kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til nærværende artikels stk. 2, såfremt omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
5 % af instituttets samlede aktiver
50 mio. EUR.
Når begge betingelser i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:
for kontrakter nævnt i bilag II, punkt 1, kontrakter vedrørende aktier omhandlet i nævnte bilag, punkt 3, og kreditderivater kan institutterne fritage disse positioner for kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b)
for positioner i handelsbeholdningen, som ikke er omhandlet i litra a) i nærværende stykke, kan institutterne erstatte kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b), med det krav, der beregnes i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a).
Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned med henblik på stk. 1 i overensstemmelse med følgende krav:
alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen i henhold til artikel 104, medtages i beregningen med undtagelse af:
positioner vedrørende valuta og råvarer
positioner i kreditderivater, der anses for interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen eller eksponeringer mod modpartsrisici, og de kreditderivattransaktioner, der dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse interne afdækninger som omhandlet i artikel 106, stk. 3
alle positioner, der medtages i beregningen i henhold til litra a), ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato; hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.
Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder fra, at et af følgende indtræffer:
Instituttet opfylder ikke betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder.
Instituttet opfylder ikke betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.
Artikel 95
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringsservices
De i nærværende artikels stk. 1 nævnte investeringsselskaber og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, opgør deres samlede risikoeksponering som den største værdi af følgende:
summen af posterne i artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4
12,5 multipliceret med den i artikel 97 angivne værdi.
De i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal opfylde kravene i artikel 92, stk. 1 og 2, på grundlag af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i første afsnit.
De kompetente myndigheder kan for de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, fastsætte kapitalgrundlagskrav, som er bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den 31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF.
Artikel 96
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber, der har en startkapital som fastsat i artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU
Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender følgende kategorier af investeringsselskaber, som opretholder en startkapital i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, den beregning af den samlede risikoeksponering, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel:
investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre kundeordrer eller for at få adgang til et clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, når de fungerer som formidlere eller udfører kundeordrer
investeringsselskaber, der opfylder samtlige følgende betingelser:
der ikke opbevarer kunders penge eller værdipapirer
der kun handler for egen regning
der ikke har eksterne kunder
som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og afregningen af deres transaktioner til en clearinginstitution, der garanterer dem.
For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den samlede risikoeksponering som summen af følgende:
artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4
den i artikel 97 nævnte værdi multipliceret med 12,5.
Artikel 97
Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere følgende:
beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at et investeringsselskab ikke har drevet virksomhed i et år.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 98
Kapitalgrundlag for investeringsselskaber på konsolideret niveau
Indgår de i artikel 95, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat artikel 92 på konsolideret niveau som følger:
Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 95, stk. 2.
Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede situation eller på grundlag af finansielle holdingsselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, alt efter hvad der er relevant.
Indgår de i artikel 96, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat og et investeringsselskab kontrolleret af et finansielt holdingselskab eller af et blandet finansielt holdingselskab artikel 92 på konsolideret niveau som følger:
Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 96, stk. 2.
Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets eller i givet fald det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingsselskabs konsoliderede situation og i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.
▼M8 —————
KAPITEL 3
Handelsbeholdning
Artikel 102
Krav vedrørende handelsbeholdningen
Artikel 103
Forvaltning af handelsbeholdningen
Institutterne har klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som minimum:
de aktiviteter, som instituttet betragter som handelsaktiviteter, og som indgår i handelsbeholdningen med henblik på kapitalgrundlagskravet
i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt, likvidt marked for køb og salg
for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:
afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen
afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for køb og salg
udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen
i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde
i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt
i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage aktiv risikostyring af positioner som led i sine handelsaktiviteter
i hvilket omfang instituttet kan omklassificere risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kravene for sådanne omklassificeringer som omhandlet i artikel 104a.
Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i handelsbeholdningen opfylde alle følgende krav:
instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen, som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode
instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:
hvilke positioner eller porteføljer af positioner hver handelsenhed eller, efter omstændighederne, udpegede dealere kan indgå
fastsættelse af grænser for positionerne og overvågning af, om de er passende
sikring af, at dealerne kan indgå og forvalte positionen inden for de aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi
sikring af, at positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyringsproces
sikring af, at positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og at der foretages en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de risici, der er knyttet til positionen, herunder vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet
aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig
Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold til instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den oprindeligt påtænkte besiddelsesperiode er overskredet.
Artikel 104
Indregning i handelsbeholdningen
▼M8 —————
Artikel 104b
Krav til handelsenheder
Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:
hver handelsenhed skal have en veldefineret og særegen forretningsstrategi og en risikostyringsstruktur, der passer til dens forretningsstrategi
hver handelsenhed skal have en klar organisationsstruktur, og positioner i en handelsenhed skal forvaltes af udpegede dealere inden for instituttet; hver dealer skal have udpegede funktioner i handelsenheden, og hver dealer tilknyttes kun én handelsenhed
positionsgrænser fastsættes inden for hver handelsenhed i overensstemmelse med handelsenhedens forretningsstrategi
rapporter om aktiviteter, rentabilitet, risikostyring og lovkrav på handelsenhedsniveau udarbejdes mindst en gang om ugen og forelægges regelmæssigt ledelsen
hver handelsenhed skal have en klar årlig forretningsplan, herunder en veldefineret aflønningspolitik på grundlag af sunde kriterier for resultatmåling
der udarbejdes for hver handelsenhed en gang om måneden en rapport om positioner, der udløber, om overskridelser af handelsbegrænsninger fra dag til dag, overskridelser af handelsbegrænsninger inden for samme dag og de foranstaltninger, som instituttet har truffet for at afhjælpe disse overskridelser, samt vurderinger af markedslikviditeten, som gøres tilgængelig for de kompetente myndigheder.
Artikel 105
Krav til forsigtig værdiansættelse
Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige og pålidelige værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne indgår der som minimum følgende elementer:
dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der er inddraget i værdiansættelsen, markedsinformationskilder og gennemgang af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikkeobserverbare data, der afspejler instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for værdiansættelse af positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet for slutkurser, procedurer for værdiansættelsesjusteringer, månedsafslutnings- og ad hoc-verificeringsprocedurer
rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og uafhængige af de disponerende enheder, og som i sidste ende fører til ledelsesorganet.
Anvendes modelværdi, skal institutterne opfylde følgende krav:
Den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positioner til dagsværdi der opgøres efter en model, og forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rapporteringen af virksomhedens risiko/resultater.
Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markeds-kursen, og markedsinputtenes hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt.
Hvis det er muligt, skal institutterne anvende værdiansættelsesmetoder, som er accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer.
Hvis instituttet selv har udviklet modellen, baseres den på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af tilstrækkelig kvalificerede parter, som er uafhængige af udviklingsprocessen.
Institutterne skal have formelle procedurer for kontrol med ændringer og opbevare en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum anvendes til at kontrollere værdiansættelserne.
De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svaghederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svagheder bedst afspejles i værdiansættelserne.
Institutters modeller gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om deres resultater er nøjagtige, herunder vurdering af, om forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinst og tab i forhold til risikofaktorer og sammenligning af faktiske opgørelsesværdier og modelresultater.
Med henblik på første afsnit, litra d), skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af handelsenhederne og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.
Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til beregning af en justering af den aktuelle værdiansættelse af mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af markedshændelser eller institutrelaterede situationer såsom koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den oprindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet. Institutterne foretager om nødvendigt sådanne justeringer ud over eventuelle værdijusteringer af positionen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og udformer justeringerne på en sådan måde, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer skal institutterne overveje en række faktorer, når de afgør, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter følgende:
den yderligere tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risiciene inden for positionen ud over de likviditetshorisonter, som er tildelt risikofaktorerne for positionen i henhold til artikel 325bd.
volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og udbud
tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market makers og deres identitet) og omsætningens volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningens størrelse i perioder med markedsstress
markedskoncentrationer
positionernes aldersfordeling
i hvilket omfang værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi
virkningerne af andre modelrisici.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 106
Intern afdækning
En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:
Den må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske kapitalgrundlagskravene.
Den dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer.
Den sker på markedsvilkår.
Den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for de tilladte rammer.
Den overvåges nøje i overensstemmelse med hensigtsmæssige procedurer.
AFSNIT II
KAPITALKRAV I RELATION TIL KREDITRISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 107
Metoder til opgørelse af kreditrisiko
For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en central modpart anvender institutterne behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f). For så vidt angår alle andre typer eksponeringer mod en central modpart behandler institutterne sådanne eksponeringer som følger:
som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en kvalificerende CCP
som eksponeringer mod en erhvervsvirksomhed for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en ikkekvalificerende CCP bør institutterne betragte sådanne eksponeringer som eksponeringer mod et selskab.
Artikel 108
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknik efter standardmetoden og IRB-metoden
Artikel 109
Behandling af securitiseringspositioner
Institutter beregner det risikovægtede eksponeringsbeløb for en position, som de besidder i en securitisering, i overensstemmelse med kapitel 5.
Artikel 110
Behandling af kreditrisikojusteringer
Med henblik på denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter generelle og specifikke kreditrisikojusteringer ikke midler til dækning af generelle bankrisici.
Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender standardmetoden til en del af deres eksponeringer på konsolideret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 148 og 150, afgør, hvilken del den generelle kreditrisikojustering der behandles efter reglerne herom i standardmetoden og hvilken del efter reglerne herom i IRB-metoden, på følgende måde:
Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender IRB-metoden, behandles den generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 2.
Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender standardmetoden, behandles den generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 1.
Den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata på de to metoder efter andelen af de risikovægtede eksponeringer, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere beregningen af specifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojusteringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:
eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 111
eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 166-168
behandling af forventede tab, jf. artikel 159
eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel 246 og 266
konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Standardmetoden
Artikel 111
Eksponeringsværdi
En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post opført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle værdi efter reduktion af specifikke kreditrisikojusteringer og beløb fratrukket i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m):
100 %, hvis det er en post med fuld risiko
50 %, hvis det er en post med middelrisiko
20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
0 %, hvis det er en post med lav risiko.
De ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i andet punktum i første afsnit, tildeles risikokategorierne i bilag I.
Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikkerhedsstillelse ("Financial Collateral Comprehensive Method") i artikel 223, øges eksponeringsværdien af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer og margenlånetransaktioner, med den volatilitetsjustering, der anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf. artikel 223-225.
Artikel 112
Eksponeringsklasser
Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
eksponeringer mod offentlige enheder
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
eksponeringer mod internationale organisationer
eksponeringer mod institutter
eksponeringer mod selskaber
detaileksponeringer
eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
eksponeringer ved misligholdelse
eksponeringer forbundet med særlig høj risiko
eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering
eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
aktieeksponeringer
andre poster.
Artikel 113
Beregning af risikovægtede eksponeringer
Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående godkendelse beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, dets datterselskab, et datterselskab af dets moderselskab eller en virksomhed, med hvilken der består en forbindelse som i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF. De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give godkendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Modparten er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav.
Modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering som instituttet.
Modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som instituttet.
Modparten er etableret i samme medlemsstat som instituttet.
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet.
Hvis instituttet i henhold til dette stykke får tilladelse til at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risikovægt på 0 %.
Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan institutterne med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet har indgået en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå konkurs, når det er nødvendigt. De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give tilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt.
Ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte i medfør af sine forpligtelser fra midler, der umiddelbart står til rådighed for den.
Institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klassificering af risici i, hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og institutsikringsordningen som helhed, med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1.
Institutsikringsordningen foretager sin egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere.
Institutsikringsordningen udarbejder og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter en balance, en resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed, eller en rapport, der omfatter en aggregeret balance, en aggregeret resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed.
Deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på mindst 24 måneder, hvis de ønsker at udtræde af ordningen.
Indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang (multiple gearing) såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutsikringsordningen skal forhindres.
Institutsikringsordningen baseres på en bred deltagerkreds af kreditinstitutter med en overvejende ensartet forretningsprofil.
De relevante kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra c) og d) omhandlede systemer er tilstrækkelige.
Hvis instituttet i henhold til dette stykke beslutter at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risikovægt på 0 %.
Artikel 114
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 1
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Risikovægt |
0 % |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
150 % |
▼M11 —————
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 115
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
EBA fører en offentlig tilgængelig database over alle regionale og lokale myndigheder inden for Unionen, som relevante kompetente myndigheder behandler som eksponeringer mod deres centralregeringer.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 116
Eksponeringer mod offentlige enheder
Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til følgende tabel 2:
Tabel 2
|
Kreditkvalitetstrin, som centralregeringen tildeles |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
100 % |
150 % |
Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er kreditvurderet, fastsættes til 100 %.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 117
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
Det Interamerikanske Investeringsselskab, Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank, Den Mellemamerikanske Bank for Økonomisk Integration og den latinamerikanske udviklingsbank CAF betragtes som multilaterale udviklingsbanker.
Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tildeles en risikovægt på 0 %:
Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling
Den Internationale Finansieringsinstitution
Den Interamerikanske Udviklingsbank
Den Asiatiske Udviklingsbank
Den Afrikanske Udviklingsbank
Europarådets Udviklingsbank
Den Nordiske Investeringsbank
Den Caraibiske Udviklingsbank
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
Den Europæiske Investeringsbank
Den Europæiske Investeringsfond
Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier
Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering
Den Islamiske Udviklingsbank.
Den Internationale Udviklingssammenslutning
Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank.
Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for i overensstemmelse med internationale standarder at ændre listen over multilaterale udviklingsbanker, jf. første afsnit.
Artikel 118
Eksponeringer mod internationale organisationer
Eksponeringer mod følgende internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %:
Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab
Den Internationale Valutafond
Den Internationale Betalingsbank
den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet
den europæiske stabilitetsmekanisme
et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to eller flere medlemsstater, og som har til formål at tilvejebringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de af sine medlemmer, som har eller risikerer at få alvorlige finansieringsproblemer.
Artikel 119
Eksponeringer mod institutter
En eksponering mod et institut i form af mindstereserver som krævet af ECB eller af en medlemsstats centralbank, som et institut skal besidde, kan risikovægtes som eksponeringer mod centralbanken i den pågældende medlemsstat, forudsat at:
reserverne besiddes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver ( 21 ) eller i overensstemmelse med nationale krav, der i alt væsentligt svarer til nævnte forordning
reserverne i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, som besidder reserverne, fuldt ud tilbagebetales rettidigt til instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af instituttets forpligtelser.
Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, behandles som eksponeringer mod institutter.
Med henblik på dette stykke betragtes de tilsynsmæssige krav, der er fastlagt i forordning (EU) 2019/2033 med hensyn til soliditet som svarende til dem, som gælder for institutter.
Artikel 120
Eksponeringer mod kreditvurderede institutter
Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på over tre måneder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 3, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 3
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Risikovægt |
20 % |
50 % |
50 % |
100 % |
100 % |
150 % |
Eksponeringer mod et institut med en restløbetid på indtil tre måneder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 4, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 4
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Risikovægt |
20 % |
20 % |
20 % |
50 % |
50 % |
150 % |
Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet kreditvurdering i henhold til artikel 131 og de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 er som følger:
Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen, finder de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 anvendelse på alle eksponeringer mod institutter med en restløbetid på indtil tre måneder.
Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mere fordelagtig risikovægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, finder den kortsigtede vurdering kun anvendelse på den specifikke eksponering. Andre kortsigtede eksponeringer følger de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2.
Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mindre fordelagtig risikovægt end ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, anvendes de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer ikke, og alle de kortsigtede fordringer, som ikke er kreditvurderet, tildeles den samme risikovægt som den, der anvendes ved den specifikke kortsigtede vurdering.
Artikel 121
Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet
Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til tabel 5:
Tabel 5
|
Kreditkvalitetstrin, som centralregeringen tildeles |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Eksponeringens risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
100 % |
150 % |
Artikel 122
Eksponeringer mod selskaber
Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
150 % |
150 % |
Artikel 123
Detaileksponeringer
Eksponeringer, som opfylder følgende kriterier, tildeles en risikovægt på 75 %:
Eksponeringen skal enten være mod en eller flere fysiske personer eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV).
Eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til sådanne udlån er væsentlig reduceret.
Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved misligholdelse, men med undtagelse af eksponeringer, der er fuldt ud og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, som er tildelt den eksponeringsklasse, der er fastsat i artikel 112, litra i), må ikke, så vidt det vides af instituttet, overstige 1 mio. EUR. Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden.
Værdipapirer kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.
Eksponeringer, der ikke opfylder de i litra a)-c) i første afsnit omhandlede kriterier, kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.
Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan godkendes til detaileksponeringsklassen.
Eksponeringer som følge af lån, der ydes af et kreditinstitut til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende kreditinstitut, tildeles en risikovægt på 35 %, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
for at tilbagebetale lånet giver låntageren pensionskassen eller arbejdsgiveren ubetinget beføjelse til at foretage direkte betalinger til kreditinstituttet ved at trække de månedlige afdrag på lånet fra låntagers månedlige pension eller løn
låntagerens risici for død, uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed eller reduktion af den månedlige nettopension eller nettoløn er tilstrækkeligt dækket via en forsikringspolice, som tegnes af låntageren til fordel for kreditinstituttet
de månedlige betalinger, som låntageren skal foretage på alle lån, der opfylder betingelserne i litra a) og b), overstiger ikke tilsammen 20 % af låntagerens månedlige nettopension eller nettoløn
lånets maksimale oprindelige løbetid er lig med eller mindre end ti år.
Artikel 124
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering af belåningsværdien.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 2.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.
På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1a, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35 % for eksponeringer over for et eller flere ejendomssegmenter, der er sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område er passende ud fra:
tabserfaringer for eksponeringer sikret ved fast ejendom
fremadrettet markedsudvikling for fast ejendom.
Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, konkluderer, at de risikovægte, der er omhandlet i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den reelle risiko, der er forbundet med et eller flere ejendomssegmenter af eksponeringer, som er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge risikovægtene for disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2.
Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, underretter EBA og ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier, der anvendes i henhold til dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den relevante myndighed.
Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætte risikovægtene inden for følgende intervaller:
35 til 150 % for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom
50 til 150 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, vejledning om følgende:
faktorer der kan »indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet«, jf. stk. 2, andet afsnit, og
vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i henhold til stk. 1a, skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere risikovægte.
Artikel 125
Eksponeringer helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom
Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, på følgende måde:
Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, tildeles en risikovægt på 35 %.
Eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende beboelsesejendomme, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, tildeles en risikovægt på 35 %, såfremt instituttets eksponering helt og fuldt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne
Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre kilders vedkommende skal institutterne som led i deres udlånspolitik fastlægge, hvor stort et lån der maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten, og sikre sig passende dokumentation for den relevante indkomst ved ydelsen af lånet.
Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
Med mindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 2 overstiger den del af lånet, som risikovægtes med 35 %, ikke 80 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom eller 80 % af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for beboelsesejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendom på op til 80 % af markedsværdien eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.
Det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.
Artikel 126
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom
Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom, på følgende måde:
Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og helt sikret ved pant i kontorejendom eller anden erhvervsejendom, kan tildeles en risikovægt på 50 %.
Eksponeringer i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende kontor- eller andre erhvervsejendomme, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, kan tildeles en risikovægt på 50 %, såfremt instituttets eksponering fuldt og helt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne
Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.
Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
Den del af lånet, som risikovægtes med 50 %, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 50 % af markedsværdien af den faste ejendom eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendom på op til 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom
De samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom
Artikel 127
Eksponeringer ved misligholdelse
Den usikrede del af en post, hvor låntager er i misligholdelse i henhold til artikel 178, eller i tilfælde af detaileksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er i misligholdelse i henhold til artikel 178, tildeles en risikovægt på:
150 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindre end 20 % af den usikrede del af eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget
100 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindst 20 % af den usikrede del af eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget.
Artikel 128
Poster forbundet med særlig stor risiko
Med henblik på denne artikel behandler institutter alle følgende eksponeringer som eksponeringer, der er forbundet med særlig høje risici:
investeringer i venturekapitalselskaber, medmindre disse investeringer behandles i overensstemmelse med artikel 132
private equity-investeringer, medmindre disse investeringer behandles i overensstemmelse med artikel 132
spekulativ finansiering af fast ejendom.
Ved vurderingen af, om en eksponering, undtagen eksponeringerne i stk. 2, er forbundet med særlig høje risici, tager institutter følgende risikokarakteristika i betragtning:
Der er stor risiko for tab som følge af låntagers restance.
Det er umuligt på passende måde at vurdere, om eksponeringen falder ind under litra a).
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilke typer eksponeringer der er forbundet med særlig høj risiko og under hvilke omstændigheder.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 129
Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
►M10 For at være omfattet af særbehandlingen i nærværende artikels stk. 4 og 5 skal dækkede obligationer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 ( 22 ) opfylde kravene i nærværende artikels stk. 3, 3a and 3b og være sikret ved et af følgende egnede aktiver: ◄
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer, ESCB-centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i Unionen
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer og centralbanker i tredjelande samt multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i tredjelande, der risikovægtes som eksponeringer mod institutter eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse med henholdsvis artikel 115, stk. 1 og 2, artikel 116, stk. 1 og 2, eller stk. 4, og kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, samt eksponeringer som omhandlet i dette litra, der mindst kan kvalificere til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel, under forudsætning af at de ikke overstiger 20 % af den nominelle værdi af de udstedende institutters udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1 eller kreditkvalitetstrin 2 eller eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 3, hvis disse eksponeringer har form af:
kortfristede indlån med en oprindelig løbetid på højst 100 dage, når de anvendes til at opfylde det i artikel 16 i direktiv (EU) 2019/2162 fastsatte krav til likviditetsbufferen for cover poolen, eller
derivataftaler, der opfylder kravene i artikel 11, stk. 1, i nævnte direktiv, når dette tillades af de kompetente myndigheder
lån med sikkerhed i beboelsesejendom op til den mindste værdi af hovedstolen af panterettighederne sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi
boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i dette kapitel, hvis den del af hvert af lånene, der anvendes til at opfylde kravet i dette stykke om sikkerhedsstillelse for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, ikke udgør mere end 80 % af værdien af den hertil svarende beboelsesejendom beliggende i Frankrig, og hvis forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten er højst 33 %, når lånet er ydet. Der stiftes ikke pant i beboelsesejendommen, når lånet ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, forpligter låntager sig ved kontrakt til ikke at indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det kreditinstitut, der ydede lånet. Forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten udgør den andel af låntagers bruttoindkomst, der dækker tilbagebetalingen af lånet med renter. Udbyderen af kreditrisikoafdækningen er enten et finansieringsinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, eller et institut eller et forsikringsselskab. Udbyderen skal oprette en gensidig garantifond eller en tilsvarende risikoafdækning for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering de kompetente myndigheder regelmæssigt tager op til overvejelse. Både kreditinstituttet og udbyderen af kreditrisikoafdækning skal foretage en kreditværdighedsvurdering af låntageren
lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til den mindste værdi af panterettighedernes hovedstol sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi. Lån med sikkerhed i erhvervsejendom opfylder betingelserne, når belåningsprocenten på 60 % forhøjes til højst 70 %, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de dækkede obligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af disse obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerhedskrav, der er omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for alle andre panthaveres fordringer
lån med sikkerhed i panterettigheder i skibe på op til forskellen mellem 60 % af det pantsatte skibs værdi og værdien af eventuelle tidligere panterettigheder.
Med henblik på stk. 1a er eksponeringer, som skyldes overførsel og forvaltning af betalingerne fra låntagerne med lån sikret ved fast ejendom i gældspapirer eller overførsel og forvaltning af likvidationsprovenuet i forbindelse med sådanne lån, ikke omfattet ved beregning af grænserne i nævnte stykke.
▼M10 —————
Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra c), gælder følgende:
for eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1, må eksponeringen ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer
for eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 2, må eksponeringen ikke overstige 10 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer
for eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 3, som har form af kortsigtede indskud som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i), eller af derivatkontrakter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), må den samlede eksponering ikke overstige 8 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer; de kompetente myndigheder, som er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/2162, kan efter høring af EBA tillade eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 3, i form af derivatkontrakter, forudsat at det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle koncentrationsproblemer i de pågældende medlemsstater som følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 og 2 som omhandlet i nærværende stykke
den samlede eksponering mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3, må ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer, og den samlede eksponering mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 2 eller 3, må ikke overstige 10 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer
Ud over at være sikret ved de egnede aktiver, der er opført i nærværende artikels stk. 1, skal dækkede obligationer også være underlagt et minimum af overdækning af sikkerhedsstillelse på 5 % som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv (EU) 2019/2162.
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit skal den samlede nominelle værdi af alle dækkende aktiver som defineret i artikel 3, nr. 4), i nævnte direktiv som minimum svare til den samlede nominelle værdi af udestående dækkede obligationer (»nominalprincippet«) og bestå af egnede aktiver som fastsat i nærværende artikels stk. 1.
Medlemsstaterne kan fastsætte et lavere minimumsniveau for overdækning af sikkerhedsstillelse i forbindelse med dækkede obligationer eller kan give deres kompetente myndigheder tilladelse til at fastsætte et sådant niveau, forudsat:
enten at beregningen af overdækning af sikkerhedsstillelse er baseret på en formel tilgang, hvor der tages hensyn til aktivernes underliggende risici, eller at værdiansættelsen af aktiver er underlagt belåningsværdien, og
at minimumsniveauet for overdækning af sikkerhedsstillelse ikke er lavere end 2 % baseret på nominalprincippet som omhandlet i artikel 15, stk. 6 og 7, i direktiv (EU) 2019/2162.
De aktiver, der bidrager til et minimum af overdækning af sikkerhedsstillelse, er ikke underlagt grænser med hensyn til eksponeringens størrelse som fastsat i stk. 1a og tæller ikke med i de pågældende grænser.
Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6a, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6a
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Risikovægt |
10 % |
20 % |
20 % |
50 % |
50 % |
100 % |
Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes på grundlag af den risikovægt, der tildeles privilegerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risikovægtene anvendes:
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 20 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 10 %.
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 50 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 20 %.
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 100 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 50 %.
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 150 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 100 %.
Artikel 130
Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres i henhold til bestemmelserne i kapitel 5.
Artikel 131
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder med kortsigtet kreditvurdering
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 7, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 7
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
150 % |
150 % |
150 % |
Artikel 132
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, som ikke anvender transparensmetoden eller mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1 250 % (»fallbackmetoden«) til deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU.
Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette stykke, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.
Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
CIU'en er en af følgende:
et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitutter) omfattet af direktiv 2009/65/EF
en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som er registreret i henhold til artikel 3, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU
en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 2011/61/EU
en AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 37 i direktiv 2011/61/EU
en ikke-EU-AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF og markedsføres i henhold til artikel 42 i direktiv 2011/61/EU
en ikke-EU-AIF, der ikke markedsføres i Unionen, og som forvaltes af en ikke-EU-FAIF, der er etableret i et tredjeland, som er omfattet af en delegeret retsakt, jf. artikel 67, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU
CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder følgende:
de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i
hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse
CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet opfylder følgende krav:
CIU'en indberetter sine eksponeringer mindst lige så hyppigt som instituttet.
Regnskabsdataene er tilstrækkelig detaljerede til, at instituttet kan beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af den metode, som instituttet har valgt.
Hvis instituttet anvender transparensmetoden, bekræftes oplysninger om de underliggende eksponeringer af en uafhængig tredjepart.
Uanset nærværende stykkes første afsnit, litra a), kan multilaterale og bilaterale udviklingsbanker og andre institutter, der sammen med multilaterale eller bilaterale udviklingsbanker investerer i en CIU, fastlægge den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, forudsat at betingelserne i nærværende stykkes første afsnit, litra b) og c), er opfyldt, og at CIU'ens investeringsmandat begrænser den type aktiver, som CIU'en kan investere i, til aktiver, der fremmer bæredygtig udvikling i udviklingslandene.
Institutterne underretter deres kompetente myndighed om, hvilke CIU'er, de anvender den i andet afsnit omhandlede behandling på.
Hvis et institut fastlægger den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med mandatmetoden, kan CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet uanset første afsnit, litra c), nr. i), begrænses til CIU'ens investeringsmandat og eventuelle ændringer heraf og kan kun foretages, når instituttet påtager sig eksponering mod CIU'en for første gang, og når der er en ændring i CIU'ens investeringsmandat.
Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
tredjeparten er en af følgende:
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
for CIU'er, som ikke er omfattet af nærværende litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at dette selskab opfylder kriterierne i stk. 3, litra a)
tredjeparten udfører beregningen ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, stk. 1, 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant
en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.
Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet fremlægger efter anmodning disse beregninger for den kompetente myndighed.
Institutterne måler værdien af deres beholdning af andele eller aktier i en CIU til anskaffelsesværdi, men måler værdien af CIU'ens underliggende aktiver til dagsværdi, hvis de anvender transparensmetoden.
En ændring i markedsværdien af de andele eller aktier, for hvilke institutterne måler værdien til anskaffelsesværdi, ændrer hverken værdien af disse institutters kapitalgrundlag eller den eksponeringsværdi, der er forbundet med disse beholdninger.
Artikel 132a
Metoder til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer
Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ud fra den antagelse, at CIU'en først påtager sig eksponeringer i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, i form af de eksponeringer, der medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at påtage sig eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede eksponeringsgrænse er nået, og at CIU'en anvender gearing i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, hvis det er relevant.
Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder, der er fastsat i dette kapitel, i kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.
Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 132b
Undtagelser fra metoderne til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer
Artikel 132c
Behandling af ikkebalanceførte eksponeringer mod CIU'er
Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for deres ikkebalanceførte poster, der har potentiale til at blive konverteret til eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med følgende risikovægt:
for alle eksponeringer, for hvilke institutterne anvender en af metoderne i artikel 132a
hvor
|
|
= |
risikovægten |
|
i |
= |
indekset for CIU'en |
|
RWAEi |
= |
beløbet beregnet i overensstemmelse med artikel 132a for en CIUi |
|
|
= |
eksponeringsværdien af eksponeringerne i CIUi |
|
Ai |
= |
regnskabsværdien af aktiverne i CIUi, og |
|
EQi |
= |
regnskabsværdien af aktierne i CIUi |
Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn, og som opfylder alle betingelserne i denne artikels stk. 3, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer med en konverteringsfaktor på 20 % og den risikovægt, der fremkommer i henhold til artikel 132 eller 152.
Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn i overensstemmelse med stk. 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
instituttets ikkebalanceførte eksponering er et minimumsværditilsagn for en investering i andele eller aktier i et eller flere CIU'er, hvor instituttet kun er forpligtet til at udbetale i henhold til minimumsværditilsagnet, når markedsværdien af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne på et eller flere tidspunkter ligger under en på forhånd fastlagt tærskel som anført i kontrakten
CIU'en er en af følgende:
et investeringsinstitut som defineret i direktiv 2009/65/EF eller
en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, der udelukkende investerer i værdipapirer eller i andre likvide finansielle aktiver som omhandlet i artikel 50, stk. 1, i direktiv 2009/65/EF, såfremt AIF'ens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der er tilladt i henhold til artikel 51, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF
den aktuelle markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en, der ligger til grund for minimumsværditilsagnet uden hensyntagen til virkningen af ikkebalanceførte minimumsværditilsagn dækker eller overstiger nutidsværdien af den tærskelværdi, der er angivet i minimumsværditilsagnet
når den overskydende markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne i forhold til nutidsværdien af minimumsværditilsagnet falder, kan instituttet eller en anden virksomhed, for så vidt som den er omfattet af det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2002/87/EF, påvirke sammensætningen af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne eller begrænse muligheden for en yderligere reduktion af den overskydende markedsværdi på andre måder,
den endelige direkte eller indirekte modtager af minimumsværditilsagnet er typisk en detailkunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2014/65/EU.
Artikel 133
Aktieeksponeringer
Følgende eksponeringer betragtes som aktieeksponeringer:
ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst
gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
Artikel 134
Andre poster
Artikel 135
Anvendelse af ECAI'ers kreditvurderinger
Artikel 136
Konvertering af ECAI'ers kreditvurderinger
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
EBA, EIOPA og ESMA opfylder ved konverteringen af kreditvurderingerne følgende krav:
EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har indsamlet få data om misligholdelser, skal EBA, EIOPA og ESMA anmode det om at oplyse, hvad det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering.
EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering indeholder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.
EBA, EIOPA og ESMA skal sammenligne misligholdelsesraten for hver kreditvurdering, der er foretaget af det konkrete ECAI, med et benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er har registreret for en udstedergruppe med tilsvarende kreditrisiko.
Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed væsentligt højere end benchmarket, skal EBA, EIOPA og ESMA henføre ECAI'ets kreditvurdering til et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.
Hvis EBA, EIOPA og ESMA har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbindelse med en bestemt kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, som ECAI'et har registreret ved denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er væsentlig højere end benchmarket, kan EBA, EIOPA og ESMA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 137
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
Med henblik på artikel 114 kan institutter anvende kreditvurderinger fra et eksportkreditagentur, som instituttet har udpeget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer, der har tilsluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter ("Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits").
Eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger og anvender den metode, der er vedtaget af OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkreditpræmier (MEIP'er), der er fastsat i OECD's metode. Instituttet kan tilbagekalde sin udpegning af et eksportkreditagentur. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene.
Eksponeringer, for hvilke en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet godkendt med henblik på risikovægtning, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 9.
Tabel 9
|
MEIP |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
|
Risikovægt |
0 % |
0 % |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
100 % |
150 % |
Artikel 138
Generelle krav
Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktiver og ikkebalanceførte poster. Et institut kan tilbagekalde sin udpegning af et ECAI. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene. Kreditvurderinger må ikke benyttes selektivt. Et institut skal benytte bestilte kreditvurderinger. Det kan dog benytte uopfordrede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kreditvurderinger fra et ECAI ikke er af en anden kvalitet end bestilte kreditvurderinger fra dette ECAI. EBA undlader at give eller tilbagekalde en sådan bekræftelse, navnlig hvis ECAI'et har udnyttet en uopfordret kreditvurdering til at presse den kreditvurderede enhed til at bestille en kreditvurdering eller andre tjenesteydelser. Ved anvendelsen af kreditvurderinger opfylder institutter følgende krav:
Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI for en bestemt klasse af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsistent for alle eksponeringer inden for denne klasse.
Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI, skal anvende dem vedvarende og konsistent over tid.
Et institut anvender kun kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de omfatter samtlige beløb, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet.
Hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger fastsætter to forskellige risikovægte for en kreditvurderet post, tildeles den højeste risikovægt.
Hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, skal de to vurderinger, der fastsætter de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte er forskellige, tildeles den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tildeles denne risikovægt.
Artikel 139
Kreditvurdering af udstedere og emissioner
Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes i et af følgende tilfælde:
hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer
hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer.
I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen ikke som kreditvurderet.
Artikel 140
Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger
En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster, undtagen i følgende tilfælde:
Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 150 %, skal alle ikkevurderede usikrede eksponeringer mod den pågældende låntager også tildeles en risikovægt på 150 %, uanset om disse eksponeringer er kortfristede eller langfristede.
Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 50 %, vil ingen ikkevurderet kortfristet eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %.
Artikel 141
Poster i national og udenlandsk valuta
En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af en risikovægt for en anden eksponering mod samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.
Når en eksponering opstår som følge af et instituts deltagelse i et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagers part i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt.
KAPITEL 3
Den interne ratingbaserede metode
Artikel 142
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
|
1) |
"ratingsystem" : alle de metoder, procedurer og kontroller samt dataindsamlings- og it-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen, eksponeringernes fordeling i ratingklasser eller -puljer og kvantificering af misligholdelses- og tabsestimater for en bestemt eksponeringstype |
|
2) |
"eksponeringstype" : en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som er sammensat af en bestemt type faciliteter, og som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en enkelt undergruppe af enheder inden for en koncern, såfremt den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens enheder |
|
3) |
"forretningsenhed" : særskilte organisatoriske eller juridiske enheder, forretningsområder, geografiske lokaliteter |
|
4) |
"stor enhed i den finansielle sektor" : en enhed i den finansielle sektor, der opfylder følgende betingelser:
a)
dens samlede aktiver beregnet på individuelt eller konsolideret grundlag har en værdi, der er højere end eller lig med tærsklen på 70 mia. EUR, når det seneste reviderede årsregnskab eller konsoliderede årsregnskab anvendes til at opgøre aktivernes størrelse
b)
den er, eller ét af dens datterselskaber er, omfattet af tilsynsmæssig regulering i Unionen eller er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. |
|
►C2 5) |
"ureguleret enhed i den finansielle sektor" : enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i den finansielle sektor, ◄ men som hovedaktivitet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2013/36/EU eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF |
|
6) |
"låntagerklasse" : en risikokategori inden for et ratingsystems ratingskala for låntagere, som låntagerne inddeles i på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne estimater for sandsynlighed for misligholdelse (PD) |
|
7) |
"facilitetsklasse" : en risikokategori inden for et ratingsystems facilitetsskala, som eksponeringer fordeles på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne LGD-estimater. |
▼M5 —————
Artikel 143
Tilladelse til at anvende IRB-metoden
Institutterne skal indhente forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til følgende:
væsentlige ændringer i anvendelsesområde for et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende
væsentlige ændringer i et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.
Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle eksponeringer af den relevante eksponeringstype, som det pågældende ratingsystem er udviklet til.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 144
De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning om anvendelse af en IRB-metode
I henhold til artikel 143 giver den kompetente myndighed kun tilladelse til, at et institut anvender IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at kravene i dette kapitel er opfyldt, navnlig kravene i afdeling 6, og at instituttets systemer til forvaltning og rating af kreditrisikoeksponeringer er pålidelige og er gennemført med integritet og navnlig, at instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at følgende standarder overholdes:
instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af låntageren og transaktionens karakteristika, en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente kvantitative risikovurderinger
de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlagskrav og de hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig rolle i risikostyringen og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige funktioner i instituttet
instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, er behørigt uafhængig og ikke er under upassende indflydelse
instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data for at yde en effektiv støtte for sin kreditrisikomåling og kreditrisikostyringsproces
instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen for deres udformning samt validerer sine ratingsystemer
instituttet har valideret hvert ratingsystem og hver metode med interne modeller for aktieeksponeringer i en passende periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem eller denne metode med interne modeller for aktieeksponering, det har i denne periode vurderet, om ratingsystemet eller de metoder med interne modeller for aktieeksponeringer, er egnede til anvendelsesområdet for ratingsystemet eller den metode med interne modeller for aktieeksponering, og har foretaget de nødvendige ændringer i disse ratingsystemer eller metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som følger af denne vurdering
instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risikoparameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 430
instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for et ratingsystem i en ratingklasse eller -pulje i dette ratingsystem; instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for en metode for aktieeksponeringer i denne metode med interne modeller.
Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, finder også anvendelse, når et institut har gennemført et ratingsystem eller en model, der anvendes inden for et ratingsystem, som det har købt af en tredjepart.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 145
Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder
Artikel 146
Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette kapitel ikke længere opfyldes
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel, underretter det den kompetente myndighed herom og foretager sig et af følgende:
forelægger til den kompetente myndigheds tilfredshed en plan for rettidig fornyet overholdelse og gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente myndighed
godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig.
Artikel 147
Metode til fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser
Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
eksponeringer mod institutter
erhvervseksponeringer
detaileksponeringer
aktieeksponeringer
poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.
Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra a):
eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer i henhold til artikel 115 og 116
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2
eksponeringer mod internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118.
Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra b):
eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, der ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2 og 4
eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, og
eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5.
For at kunne indgå i den detaileksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra d), skal eksponeringer opfylde følgende kriterier:
de skal være mod en af følgende:
eksponeringer mod en eller flere fysiske personer
eksponeringer mod en SMV, forudsat – i det tilfælde – at det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og dets datterselskaber, herunder eksponeringer i restance, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom til beboelse, ikke overstiger 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og instituttet har taget rimelige skridt til at få bekræftet situationen
de skal behandles konsistent over tid og ensartet af instituttet i dets risikostyring
de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i erhvervseksponeringsklassen
de repræsenterer hver især en af et betydeligt antal ensartet forvaltede eksponeringer.
Ud over eksponeringerne i første afsnit medtages nutidsværdien af detailminimumslejeydelser i detaileksponeringsklassen.
Følgende eksponeringer fordeles i den aktieeksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra e):
ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst
gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c), skal institutter separat identificere eksponeringer med følgende karakteristika som specialiseret långivning:
eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver eller er en økonomisk set sammenlignelig eksponering
de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de genererer, og
den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.
Artikel 148
Betingelser for implementering af IRB-metoden for forskellige eksponeringsklasser og forretningsenheder
Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder kan implementeringen ske trinvist for de forskellige eksponeringsklasser, jf. artikel 147, inden for samme forretningsenhed, for forskellige forretningsenheder inden for samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte for eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker.
I forbindelse med den detaileksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 5, kan implementeringen ske trinvist for de eksponeringskategorier, som de forskellige korrelationer i artikel 154 svarer til.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 149
Betingelser for tilbagevenden til mindre avancerede metoder
Et institut, som anvender IRB-metoden til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype, må ikke ophøre med at anvende denne metode og i stedet anvende standardmetoden til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af standardmetoden ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici
instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
Institutter, som i henhold til artikel 151, stk. 9, har fået tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, må ikke vende tilbage til at anvende LGD-værdier og konverteringsfaktorer som i artikel 151, stk. 8, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af LGD og konverteringsfaktorer som omhandlet i artikel 151, stk. 8, til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at den er nødvendig på grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at den ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici
instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 150
Betingelser for delvis anvendelse på permanent basis
Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan institutter, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab for en eller flere eksponeringsklasser, anvende standardmetoden på følgende eksponeringer:
den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), hvis antallet af væsentlige låntagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et ratingsystem for disse låntagere
den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b), hvis antallet af væsentlige låntagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et ratingsystem for disse låntagere
eksponeringer i ikkevæsentlige forretningsenheder samt eksponeringsklasser eller eksponeringstyper, der er uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil
eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder, administrative organer og enheder i den offentlige sektor, forudsat at:
der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer mod den pågældende centralregering og centralbank og de øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige arrangementer, og
eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker risikovægtes med 0 % i henhold til artikel 114, stk. 2 eller 4
et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et datterselskab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med hvilket der består en forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7
aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til kapitel 2 herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %
aktieeksponeringer, som indgås under lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte erhvervssektorer, og som tilvejebringer væsentlig støtte til instituttets investeringer, og som indebærer en eller anden form for statslig kontrol og restriktioner i aktieinvesteringer, når sådanne eksponeringer samlet set kun kan udelukkes fra IRB-metoden op til en grænse på 10 % af kapitalgrundlaget
de eksponeringer, som er omhandlet i artikel 119, stk. 4, og som opfylder betingelserne heri
statsgarantier og statsligt genforsikrede garantier, jf. artikel 215, stk. 2.
De kompetente myndigheder giver tilladelse til at anvende standardmetoden for de i litra g) og h) i første afsnit nævnte aktieeksponeringer, for hvilke der er givet tilladelse til denne behandling i andre medlemsstater. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører regelmæssigt en liste over de i i nævnte litra omhandlede eksponeringer, der kan behandles efter standardmetoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 151
Behandling efter eksponeringsklasse
Artikel 152
Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.
Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og som opfylder betingelserne for delvis anvendelse på permanent basis anvendelse i henhold til artikel 150, eller som ikke opfylder betingelserne for at anvende metoderne omhandlet i dette kapitel eller en eller flere af metoderne i kapitel 5 for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer og forventede tab i overensstemmelse med følgende principper:
for eksponeringer, som er henført til aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), anvender institutterne den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2
for eksponeringer, som er henført til poster, der repræsenterer securitiseringspositioner, jf. artikel 147, stk. 2, litra f), anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 254, som om disse eksponeringer var disse institutters direkte besiddelser
for alle andre underliggende eksponeringer anvender institutterne standardmetoden omhandlet i dette afsnits kapitel 2.
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af første afsnit, litra a), ikke kan sondre mellem private equity-eksponeringer, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.
Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 5, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
tredjeparten er en af følgende:
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
for CIU'er, som ikke er omfattet af dette litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)
for andre eksponeringer end dem, der er anført i nærværende artikels stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1
for eksponeringer, der er anført i stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af de deri omhandlede metoder
en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.
Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet skal efter anmodning fremlægge disse beregninger for den kompetente myndighed.
Artikel 153
Risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker
Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2, 3 og 4 beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker efter følgende formler:
hvor risikovægten RW defineres som:
hvis PD = 0, er RW 0
hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:
hvor det forventede bedste tabsestimat (i det følgende benævnt "ELBE") er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering jf. artikel 181, stk. 1, litra h)
hvis 0 < PD < 1
er
hvor
|
N(x) |
= |
den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x) |
|
G (Z) |
= |
angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z) |
|
R |
= |
angiver korrelationskoefficienten, der defineres som
|
|
b |
= |
løbetidsfaktoren, der defineres som
|
Det risikovægtede eksponeringsbeløb for hver eksponering, der opfylder kravene i artikel 202 og 217, kan justeres efter følgende formel:
hvor:
|
PDpp |
= |
PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen. |
RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtningsformel, der er anført i stk. 1, for eksponeringen, låntagers PD og LGD vedrørende en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækningen. Løbetidsfaktoren (b) beregnes ved hjælp af den mindste af enten PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen eller låntagers PD.
For eksponeringer mod virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under 50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel, jf. stk. 1, nr. iii), til beregning af risikovægtene for erhvervseksponeringer. I denne formel angiver S den samlede årsomsætning i millioner EUR, hvor 5 mio. EUR ≤ S ≤ 50 mio. EUR. Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR behandles, som om de udgør 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer er den samlede årsomsætning det vægtede gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.
Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis den samlede årsomsætning ikke er en relevant indikator for selskabets størrelse, og de samlede aktiver udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning.
For specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, tildeler instituttet risikovægtene i tabel 1 for disse eksponeringer:
Tabel 1
|
Restløbetid |
Kategori 1 |
Kategori 2 |
Kategori 3 |
Kategori 4 |
Kategori 5 |
|
Under 2½ år |
50 % |
70 % |
115 % |
250 % |
0 % |
|
2½ år eller derover |
70 % |
90 % |
115 % |
250 % |
0 % |
Ved tildelingen af risikovægte ved specialiseret långivning skal institutterne tage hensyn til følgende faktorer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktivernes art, garantistillerens og selskabets styrke, herunder eventuelle indtægter fra offentlig-private partnerskaber og værdipapirporteføljer.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 154
Risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer
De risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer beregnes efter følgende formel:
hvor risikovægten RW defineres som:
hvis PD = 1, dvs. at for misligholdte eksponeringer er risikovægten RW:;
hvor ELBE er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h)
hvis 0 < PD < 1
hvor
|
N(x) |
= |
den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x) |
|
G (Z) |
= |
den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z). |
|
R |
= |
korrelationskoefficienten, der defineres som
|
Eksponeringerne betragtes som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, hvis de opfylder følgende betingelser:
eksponeringerne er mod privatkunder
eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyttes straks og uden betingelser. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som eksponeringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder må variere alt efter, hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, instituttet har fastsat. Uudnyttede lånetilsagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og lovgivning i tilknytning hertil
en eksponering mod en enkelt privatkunde i delporteføljen kan højst udgøre 100 000 EUR
anvendelse af korrelationskoefficienten i dette stykke er begrænset til porteføljer, hvor tabsraterne især inden for små PD-intervaller udviser lav volatilitet sammenlignet med deres gennemsnitlige tabsprocenter.
behandlingen som en kvalificeret revolverende detaileksponering skal være konsistent med delporteføljens underliggende risikokarakteristika.
Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimatet.
De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative volatilitet i tabsprocenterne for de kvalificerede revolverende detaildelporteføljer samt den samlede kvalificerede revolverende detailportefølje og udveksler oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer med de øvrige medlemsstater.
Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som detaileksponeringer opfylde de krav, der er anført i artikel 184, samt følgende betingelser:
instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og dets eksponering mod fordringens debitor indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra instituttet selv
de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem sælgeren og debitor. Koncerninterne mellemværender og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem selskaber, som køber og sælger til hinanden, opfylder ikke betingelserne
det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer eller på en forholdsmæssig andel af afkastet og
porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversificeret.
Artikel 155
Risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer
Institutterne kan behandle aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter behandlingen af andre aktiver, som ikke er gældsforpligtelser.
Efter den forenklede risikovægtningsmetode beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb efter formlen
hvor
risikovægt (RW) = 190 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkelig diversificerede porteføljer
risikovægt (RW) = 290 % for eksponeringer i børsnoterede aktier
risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktieeksponeringer.
Korte spotpositioner og afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen kan modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er forbeholdt risikoafdækning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt tildeles de enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes samme metode som for erhvervseksponeringer som omhandlet i artikel 162, stk. 5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4.
For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse ganget med 12,5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4. Det kræver, at LGD fastsættes til 90 % for eksponeringen med den part, der yder risikoafdækningen. For private equity-eksponeringer i tilstrækkelig diversificerede porteføljer kan anvendes en LGD på 65 %. I disse tilfælde sættes løbetiden M til fem år.
Efter metoden med interne modeller opgøres det risikovægtede eksponeringsbeløb som det potentielle tab på instituttets aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne value-at-risk-modeller baseret på et ensidigt 99 % konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente, der er beregnet over en længere analyseperiode, ganget med 12,5. De risikovægtede eksponeringsbeløb for porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end summen af følgende:
de risikovægtede eksponeringsbeløb opgjort efter PD/LGD-metoden og
det tilsvarende forventede tab på eksponeringsbeløbene ganget med 12,5.
Beløbene i litra a) og b) beregnes på grundlag af PD-værdierne som omhandlet i artikel 165, stk. 1, og de tilsvarende LGD-værdier som omhandlet i artikel 165, stk. 2.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering.
Artikel 156
Risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
De risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, beregnes efter følgende formel:
undtagen:
kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld
hvis eksponeringen er en restværdi af lejede aktiver, beregnes risikovægten således:
hvor t er det største af 1 og det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid.
Artikel 157
Risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer
Artikel 158
Behandling efter eksponeringstype
De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler:
Værdi af forventet tab = EL [multipliceret med] eksponeringens størrelse.
Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne bruger deres egne estimater for LGD, er EL fastsat som ELBE, som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h).
For eksponeringer, der behandles som anført i artikel 153, stk. 3, fastsættes EL til 0 %.
De forventede tab vedrørende specialiseret långivning, hvor institutterne anvender de risikovægtningsmetoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, tildeles i henhold til tabel 2.
Tabel 2
|
Restløbetid |
Kategori 1 |
Kategori 2 |
Kategori 3 |
Kategori 4 |
Kategori 5 |
|
Under 2½ år |
0 % |
0,4 % |
2,8 % |
8 % |
50 % |
|
2½ år eller derover |
0,4 % |
0,8 % |
2,8 % |
8 % |
50 % |
Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode, beregnes efter følgende formel:
Der anvendes følgende EL-værdier:
forventet tab (EL) = 0,8 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer
forventet tab (EL) = 0,8 % for børsnoterede aktieeksponeringer
forventet tab (EL) = 2,4 % for alle andre aktieeksponeringer.
De forventede tab og værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes efter følgende formler:
Værdien af de forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter følgende formel:
Artikel 159
Behandling af værdien af de forventede tab
Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 158, stk. 5, 6 og 10, fra de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105 og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse eksponeringer, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m). Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte eksponeringer, jf. artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Specifikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække værdien af forventede tab på andre eksponeringer. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.
Artikel 160
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
For erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, bestemmes PD for sådanne eksponeringer ved hjælp af følgende metoder:
For foranstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af det forventede tab (EL) divideret med tab givet misligholdelse (LGD) for disse fordringer.
For efterstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af EL.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer, jf. artikel 143, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte opdeling.
Institutterne kan tage hensyn til ufinansieret kreditrisikoafdækning i sandsynligheden for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis følgende betingelser er opfyldt:
Selskabet har en kreditvurdering fra et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
Selskabet har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner risikovægtede værdier af eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI og skønnes ifølge en intern rating at have en PD svarende til den, der er forbundet med kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne LGD-estimater vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer, kan det anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.
Artikel 161
Tab givet misligholdelse (LGD)
Institutterne skal anvende følgende LGD-værdier:
privilegerede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 45 %
efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 %
institutterne kan anerkende finansieret og ufinansieret kreditafdækning vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med kapitel 4
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som er omfattet af den behandling, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5 kan tillægges en LGD-værdi på 11,25 %
for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 45 %
for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 100 %
for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer: 75 %.
Artikel 162
Løbetid
Alternativt beslutter de kompetente myndigheder som led i den tilladelse, der er omhandlet i artikel 143, om instituttet skal anvende løbetiden (M) for hver eksponering som anført i stk. 2.
Institutter, der har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer for eksponeringer mod selskaber, institutter eller centralregeringer og centralbanker, beregner løbetiden (M) for hver af disse eksponeringer som anført i litra a)-e) i nærværende stykke og med forbehold af bestemmelserne i stk. 3-5 i nærværende artikel. M må ikke overstige 5 år undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 1, hvor M som angivet deri anvendes:
For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er kendte, beregnes løbetiden efter følgende formel:
hvor CFt angiver de pengestrømme (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i perioden t
For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra den vægtede gennemsnitlige restløbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1 år, og løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver eksponering.
For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikrede margenlån, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage.
For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.
For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid for de trukne beløb svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en facilitet med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende institut mod en væsentlig forringelse af kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 90 dage.
For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det maksimale resterende periode (målt i år), som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på mindst 1 år.
Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til beregning af eksponeringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer, som de anvender denne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter følgende formel:
hvor:
|
|
= |
en "dummy"-variabel, hvis værdi i en fremtidig periode tk svarer til 0, hvis tk > 1 år, og til 1, hvis tk ≤ 1 |
|
|
= |
den forventede eksponering i den fremtidige periode tk |
|
|
= |
den faktiske forventede eksponering i den fremtidige periode tk |
|
|
= |
den risikofrie diskonteringsfaktor for den fremtidige periode tk |
Et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering (CVA), kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske låneperiode, der estimeres ved hjælp af en intern model som M.
Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år
For institutter, der benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapital 6, afdeling 6, til beregning af eksponeringsværdierne og har tilladelse til at benytte en intern model for specifik risiko i forbindelse med handlede gældspositioner i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, fastsættes løbetiden til 1 i formlen i artikel 153, stk. 1, forudsat at instituttet over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at dens interne model for specifik risiko i forbindelse med handlede gældspositioner anvendt i artikel 383 tager højde for virkninger af migrering mellem ratingklasser.
Med henblik på artikel 153, stk. 3, er løbetiden den effektive løbetid for kreditafdækningen, dog mindst et år.
Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen, skal løbetiden fastsættes til mindst én dag for:
fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag II
fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner
genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer.
For kvalificerede kortfristede eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende finansiering af låntageren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. Kvalificerede kortfristede eksponeringer omfatter følgende:
eksponeringer mod institutter eller investeringsselskaber, som er opstået som led i afviklingen af valutaforpligtelser
selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner i tilknytning til udveksling af varer eller tjenesteydelser med en restløbetid på op til et år som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 80)
eksponeringer, som er opstået som led i afvikling af køb og salg af værdipapirer inden for den sædvanlige leveringsperiode eller to arbejdsdage
eksponeringer, som er opstået som led i kontante afregninger ved telegrafisk overførsel og afvikling af elektroniske betalingstransaktioner og forudbetalte omkostninger, herunder overtræk, som er opstået ved mangelfulde transaktioner, der ikke overskrider et fast, aftalt og begrænset antal arbejdsdage.
Artikel 163
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
Artikel 164
Tab givet misligholdelse (LGD)
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 15 %.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 6.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.
Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, konkluderer, at de LGD-mindsteværdier, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkelige, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af LGD-værdierne kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den fastsætte højere LGD-mindsteværdier for disse eksponeringer beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område. Disse højere mindsteværdier kan også anvendes for et eller flere ejendomssegmenter af sådanne eksponeringer.
Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, underretter EBA og ESRB, inden den træffer den afgørelse, der er omhandlet i dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør LGD-værdierne.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, vejledning om følgende:
faktorer, der kan »indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet«, jf. stk. 6 og
vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.
Artikel 165
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre:
0,09 % for børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringen indgår i et længerevarende kundeforhold
0,09 % for ikkebørsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster
0,40 % for børsnoterede aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155, stk. 2
1,25 % for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155, stk. 2.
Artikel 166
Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt detaileksponeringer
Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb.
For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, der blev opført på instituttets balance ved erhvervelse af aktivet, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.
Eksponeringsværdien vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men ikketrukne beløb multipliceret med en konverteringsfaktor. Institutterne skal i overensstemmelse med artikel 146, stk. 8, anvende følgende konverteringsfaktorer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker:
For kredittilsagn, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel af instituttet, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af en låntagers kreditværdighed, anvendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på 0 % nøje overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed. Uudnyttede kredittilsagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning.
For remburser med kort løbetid, der vedrører varebevægelser anvendes en konverteringsfaktor på 20 % for såvel udstedende som bekræftende institutter.
For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer, som kan opsiges uden betingelser, eller som effektivt sikrer, at instituttet automatisk kan opsige dem når som helst uden varsel, anvendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på 0 % aktivt overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed.
For andre eksponeringer, "note issuance facilities" (NIF) og "revolving underwriting facilities" (RUF) anvendes en konverteringsfaktor på 75 %.
►C2 Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6 ◄ for brug af egne estimater af konverteringsfaktorer, kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse benytte deres egne estimater af konverteringsfaktorer for forskellige produkttyper som nævnt i litra a)-d).
For alle andre ikkebalanceførte poster end dem, der er nævnt i stk. 1-8, er eksponeringsværdien følgende procentdel af dens værdi:
100 %, hvis det er en post med fuld risiko
50 %, hvis det er en post med middelrisiko
20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
0 %, hvis det er en post med lav risiko.
Med henblik på dette stykke henføres de ikkebalanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag I.
Artikel 167
Aktieeksponeringer
Artikel 168
Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik kreditrisikojustering.
Artikel 169
Generelle principper
Artikel 170
Ratingsystemernes struktur
Strukturen i ratingsystemer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker skal opfylde følgende krav:
Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika.
Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål kvantitativt at afspejle risikoen for låntagers misligholdelse. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 ratingklasser for låntagere, der ikke har misligholdt, og 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
Instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerratingklasser med hensyn til, hvor stor misligholdelsesrisikoen er for hver ratingklasse, og hvilke kriterier der anvendes til fastlæggelse af denne misligholdelsesrisiko.
Institutter, der har porteføljer inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår misligholdelsesrisici, skal have nok låntagerratingklasser inden for dette interval til at undgå uhensigtsmæssige koncentrationer af låntagere inden for en bestemt ratingklasse. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt ratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at låntagerratingklassen dækker et forholdsvis snævert PD-bånd, og at den misligholdelsesrisiko, der er forbundet med samtlige låntagere i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.
For at få tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne LGD-estimater til beregning af kapitalgrundlagskravet, skal ratingsystemet omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udelukkende afspejler LGD-relaterede transaktionskarakteristika. Definitionen af facilitetsratingklasser skal indeholde en beskrivelse af, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklassen, og hvilke kriterier der anvendes til fastsættelse af risikoen for de forskellige ratingklasser.
Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab givet misligholdelse (LGD) inden for facilitetsratingklassen dækker et forholdsvis snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.
Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal opfylde følgende krav:
Ratingsystemerne skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner.
Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabskarakteristikaene for den pågældende ratingklasse eller pulje. Fordelingen af eksponeringer og låntagere i ratingklasser eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.
Den måde, hvorpå eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, skal gøre det muligt at foretage en meningsfuld differentiering af risikoen, en gruppering af eksponeringer, der er tilstrækkelig ensartede, og en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristikaene for de pågældende ratingklasser eller puljer. Grupperingen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og deres kunders forskellighed.
Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de fordeler eksponeringer i ratingklasser eller puljer:
låntagernes risikokarakteristika
transaktionernes risikokarakteristika, herunder produkttyper og/eller typer af sikkerhedsstillelse. Institutter skal tage eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere eksponeringer er omfattet af samme sikkerhedsstillelse
overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre et institut godtgør over for den kompetente myndighed, at overtrædelse af kontraktvilkår ikke er en væsentlig risikofaktor for eksponeringen.
Artikel 171
Fordeling i ratingklasser eller puljer
Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan eksponeringer fordeles i de ratingklasser eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og de skal opfylde følgende krav:
Definitioner og kriterier vedrørende ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de ansvarlige for ratingen konsistent fordeler låntagere eller faciliteter, der indebærer samme risiko, i samme ratingklasse eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelinger og geografiske områder.
Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, at efterprøve denne fordeling og at bedømme, om fordelingen i ratingklasser eller puljer sker på en hensigtsmæssig måde.
Kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne kreditregler og med dets politik for håndtering af nødlidende låntagere og faciliteter.
Artikel 172
Fordeling af eksponeringer
Fordelingen af erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 150, stk. 3, skal opfylde følgende kriterier:
De enkelte låntagere fordeles i en låntagerratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.
For de eksponeringer, hvor instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer, skal de enkelte eksponeringer også fordeles i facilitetsratingklasser som led i kreditbevillingsprocessen.
Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialiseret långivning, skal fordele hver af disse eksponeringer til en ratingklasse i overensstemmelse med artikel 170, stk. 2.
Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod, skal rates særskilt. Instituttet skal have en passende politik for behandling af individuelle låntagerkunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder.
Særskilte eksponeringer mod samme låntager henføres til samme låntagerratingklasse, uanset om der er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte eksponeringer dog resultere i forskellige ratingklasser for samme låntager:
landeoverførselsrisici, afhængigt af om eksponeringerne er denomineret i lokal eller udenlandsk valuta
behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til en eksponering, kan give anledning til, at eksponeringen fordeles i en anden låntagerratingklasse
forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden lovgivning hindrer udvekslingen af kundeoplysninger.
Artikel 173
Ratingprocessens integritet
Ratingprocessen for erhvervseksponeringer, for eksponeringer mod institutter samt centralregeringer og centralbanker og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3, skal opfylde følgende integritetskrav:
Ratings og regelmæssige gennemgange af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån.
Institutterne skal gennemgå deres ratings mindst én gang om året og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating. Der skal foretages hyppigere gennemgang for låntagere i højrisikogruppen og for problematiske eksponeringer. Institutter skal foretage en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller eksponeringen.
Et institut skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 174
Anvendelse af modeller
Institutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske metoder til fordeling af eksponeringer i låntager- eller facilitetsratingklasser eller -puljer, skal opfylde følgende krav:
Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke fordreje kapitalkravene. Inputvariablerne skal udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de prognoser, der frembringes. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl ("bias").
Instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen, hvilket omfatter en vurdering af, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige.
De data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for alle instituttets nuværende låntagere eller eksponeringer.
Instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion og stabilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med faktiske observationer.
Instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og kontrolforanstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at modellerne anvendes på en hensigtsmæssig måde. Gennemgangsprocedurerne skal sigte mod at afdække og begrænse fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Instituttet skal gøre rede for, hvordan menneskelige beslutninger og modelresultater skal kombineres.
Artikel 175
Dokumentering af ratingsystemer
Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine metoder. Dette materiale skal:
indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og matematiske og empiriske faktorer, der ligger til grund for fordelingen af estimater på ratingklasser, individuelle låntagere, eksponeringer eller puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen
sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der inkluderer "out-of-time"- og "out-of-sample"-funktionstest, til validering af modellen
oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Artikel 176
Datavedligeholdelse
Institutterne skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponering mod institutter samt centralregeringer og centralbanker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3, indsamle og opbevare:
detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og anerkendte garantistillere
oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings
nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen
oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen
oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer
oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne misligholdelser
data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse for de enkelte ratingklasser og migrering mellem ratingklasser.
Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal indsamle og opbevare:
fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer
oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget
nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
oplysninger om, hvem der har ratet faciliteten, og hvem der har tilvejebragt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
data vedrørende estimerede og faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med hver misligholdt eksponering
data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for eksponeringer før og efter vurdering af virkningerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til garantiers eller kreditderivaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af tab givet misligholdelse (LGD)
data vedrørende tabskomponenter for hver misligholdt eksponering.
Institutterne skal i forbindelse med detaileksponeringer indsamle og opbevare:
de data, der anvendes ved fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer
data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer for de respektive ratingklasser eller puljer af eksponeringer
oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer
data vedrørende de ratingklasser eller puljer, som misligholdte eksponeringer blev henført til i det år, der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
data vedrørende tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer.
Artikel 177
Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget
Artikel 178
Låntageres misligholdelse
Det betragtes som en misligholdelse fra en bestemt låntagers side, hvis en af eller begge de følgende begivenheder har fundet sted:
Instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, uden at instituttet griber til foranstaltninger, så som at realisere en eventuel sikkerhed.
Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendomme i detaileksponeringsklassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder. De 180 dage gælder ikke med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), og artikel 127.
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne anvende definitionen af misligholdelse i litra a) og b) i første afsnit på en individuel kreditfacilitet snarere end i forbindelse med en låntagers samlede forpligtelser.
Med henblik på stk. 1, litra b), gælder følgende:
Med hensyn til overtræk anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddelte grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden at have tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er betydeligt.
I forbindelse med litra a) omfatter en meddelt grænse enhver kreditgrænse, som instituttet har fastsat, og som instituttet har gjort skyldneren bekendt med.
For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskrides.
Hvor betydelig en gældsforpligtelse i restance er, vurderes i forhold til en grænse, som fastlægges af de kompetente myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som den kompetente myndighed anser for at være acceptabelt
Institutterne skal have dokumenterede metoder til tælling af restancedage, særlig i forbindelse med "re-ageing" af faciliteter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydelser, fornyelser og netting af eksisterende konti. Metoderne skal anvendes konsistent over tid og være i tråd med instituttets interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.
I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende faktorer, at låntageren ikke kan forventes at betale:
Instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero.
Instituttet anerkender en væsentlig specifik kreditrisikojustering, fordi der menes at være sket en væsentlig forringelse af kreditværdigheden, efter at instituttet indgik eksponeringen.
Instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.
Instituttet indvilliger i en krisebetinget omlægning af gældsforpligtelsen, hvilket ventes at formindske den finansielle forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag, renter eller i givet fald gebyrer. I forbindelse med aktieeksponeringer, der vurderes efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden, omfatter det en krisebetinget omlægning af selve aktierne.
Instituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
Låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende beskyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 179
Generelle krav til estimater
Institutterne skal opfylde følgende krav i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:
Instituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab givet misligholdelse, konverteringsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke bare overlades til instituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et institut har, jo mere konservativt er det nødt til at være i sin vurdering.
Instituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab givet misligholdelse, konverteringsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab, i de faktorer, der efter dets opfattelse indvirker på de respektive risikoparametre. Instituttets estimater skal bygge på lang tids erfaring.
Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for inddrivelse af gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i artikel 180, stk. 1, litra h) og stk. 2, litra e), artikel 181, stk. 1, litra j), artikel 181, stk. 2, artikel 182, stk. 2 og 3. Instituttets estimater skal afspejle virkningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer. Institutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang om året.
Den gruppe af eksponeringer, der har leveret data til brug for estimater, de kreditstandarder, der blev anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal være sammenlignelige med de tilsvarende karakteristika for instituttets eksponeringer og standarder. De økonomiske eller markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene, skal være relevante for de aktuelle og fremtidige vilkår. Antallet af eksponeringer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at instituttet har tillid til, at dets estimater er nøjagtige og velfunderede.
For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det købende institut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer, heriblandt data om lignende puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende institut eller af andre foretagender. Det købende institut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger til grund.
Instituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på de estimeringsfejl, der må forventes. Hvis metoder og data anses for at være mindre tilfredsstillende, og der må forventes et større antal fejl, fastsættes en større forsigtighedsmargen.
Anvender institutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige. Hvis institutterne kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er indsamlet forud for den 1. januar 2007, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse i artikel 178 eller med tab, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de fastsatte datastandarder.
Anvender instituttet data fra en pulje, der er fælles for flere institutter, skal det opfylde følgende krav:
De øvrige institutter i puljen anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til dets egne.
Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på.
Instituttet anvender de fælles data konsistent over tid til sine løbende estimater.
Instituttet vil stadig være ansvarligt for sine ratingsystemers integritet.
Instituttet skal bevare det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det formår at sikre en effektiv overvågning og gennemgang af ratingprocessen.
Artikel 180
Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater
Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutioner, centralregeringer og centralbanker i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer, og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3:
Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver låntagerratingklasse på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater. Sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for højt gearede låntagere eller for låntagere, hvis aktiver hovedsagelig er handlede aktiver, skal afspejle resultaterne af de underliggende aktiver baseret på perioder med stresset volatilitet.
For erhvervede erhvervsfordringer kan institutterne estimere EL for hver låntagerratingklasse ud fra langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.
Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat af EL samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).
Institutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal understøttes af analyser. Institutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømmekraft, når de skal kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med teknikker og oplysninger.
For så vidt som et institut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med misligholdelser, til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal estimaterne afspejle kreditgivningspolitikken og eventuelle afvigelser mellem det ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende ratingsystem. Hvis kreditgivningspolitikken eller ratingsystemer er blevet ændret, skal instituttet fastsætte en større forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD).
For så vidt som et institut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der anvendes af et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den misligholdelsesrate, der er observeret for den eksterne organisations ratings, på instituttets ratings, skal konverteringen baseres på en sammenligning af interne ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation, og en sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles låntagere. Systematiske fejl (bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data bør undgås. De kriterier, som den eksterne organisation har lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificeringen, skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Instituttet skal i forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er anvendt, med forbehold af kravene i artikel 178. Instituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen.
Hvis et institut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de estimater af sandsynligheden for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt ratingklasse. Instituttet skal opfylde kravene i artikel 174, når det anvender modeller vedrørende sandsynligheden for misligholdelse til dette formål.
Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Bestemmelserne i dette litra gælder også for anvendelse af sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Institutter, som ikke har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer, kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:
Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver låntagerratingklasse eller pulje på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.
PD-estimater kan også afledes af et estimat af de samlede tab og passende estimater af tab givet misligholdelse (LGD).
Institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med estimering af tabskarakteristika. Institutter kan anvende eksterne data (herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantificeringen, under forudsætning af at følgende tætte forbindelser begge eksisterer:
mellem instituttets metode til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og den metode, der benyttes af den eksterne datakilde, og
mellem instituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.
Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer ◄ på grundlag af et estimat af de samlede tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).
Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af tabskarakteristika, skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Instituttet har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til beregning af de fremtidige tabsprocenter. Institutter kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
Institutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i krediteksponeringers levetid (sæsoneffekter).
Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordringer. Institutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1, litra h), og stk. 2, litra e)
hvilke metoder de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere et instituts metode til estimering af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 143.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 181
Særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:
Institutterne skal estimere tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser).
Institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske tab givet misligholdelse (LGD)-værdier over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.
Instituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem den risiko, der er forbundet med låntageren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. De tilfælde, hvor der er en klar sammenhæng, skal behandles konservativt.
Manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og sikkerhedsstillelsen skal behandles konservativt i forbindelse med instituttets vurdering af tab givet misligholdelse (LGD).
For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager hensyn til den stillede sikkerhed, skal disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede markedsværdi. Tab givet misligholdelse (LGD)-estimater skal tage hensyn til, hvilken betydning det har, hvis institutterne ikke er i stand til hurtigt at overtage kontrollen med den sikkerhed, som de har stillet, og realisere den.
For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager højde for sikkerhedsstillelsen, skal institutterne fastsætte interne krav for sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring, som generelt er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel 4, afdeling 3.
I det omfang et institut anerkender sikkerhedsstillelse i forbindelse med fastsættelse af eksponeringens værdi for modpartsrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal de beløb, som denne sikkerhedsstillelse ventes at indbringe, ikke medregnes i tab givet misligholdelse (LGD)-estimater.
Med hensyn til eksponeringer, der allerede er misligholdte, skal instituttet anvende summen af dets bedste estimat for forventede tab for hver eksponering set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold og eksponeringens status og dets estimat for den øgede tabsrate som følge af eventuelt yderligere uventede tab i inddrivningsperioden, dvs. mellem datoen for misligholdelsen og den endelige likvidation af eksponeringen.
Såfremt instituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i dets opgørelse af eksponeringer og tab.
Estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter samt centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne:
beregne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater ud fra de faktiske tab og passende estimater af PD
tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
i forbindelse med erhvervede detailfordringer gøre brug af både interne og eksterne referencedata til estimering af tab givet misligholdelse (LGD).
Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst fem år. Institutterne har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 2 kan give et institut tilladelse til at benytte relevante data, ◄ der dækker en periode på to år, når instituttet gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 182
Særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer
Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:
Institutterne skal estimere konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag af de gennemsnitlige faktiske konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje, hvor der anvendes et antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser udledt på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne.
Institutterne skal anvende de estimater af konverteringsfaktorer, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske konverteringsfaktorer over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.
Institutternes estimater af konverteringsfaktorer skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager yderligere træk på sin facilitet, både op til og efter at den begivenhed, der udløser en misligholdelse, er indtrådt. Estimatet af konverteringsfaktoren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er grund til at forvente en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfaktorens størrelse.
Institutterne skal ved beregningen af estimater af konverteringsfaktorer inddrage de særlige politikker og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Institutterne skal også tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ikke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske misligholdelsesbegivenheder.
Institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere og grupper af låntagere. Institutterne skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af samtlige tilgodehavender.
Hvis institutterne benytter forskellige estimater af konverteringsfaktorer til beregning af risikovægtede værdier af eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige.
Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst fem år. Som en undtagelse til stk. 1, litra a), har instituttet ikke pligt til at tillægge kravene om historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige træk på kreditfaciliteter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 183
Krav vedrørende vurdering af garantiers og kreditderivaters virkning i forbindelse med erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker, hvor egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD)-estimater anvendes, samt i forbindelse med detaileksponeringer
Følgende krav skal opfyldes i forbindelse med anerkendte garantistillere og garantier:
Institutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer.
Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. artikel 171, 172 og 173.
Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens restløbetid), og den skal kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Betingede garantier, som er omfattet af betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine forpligtelser, kan anerkendes efter tilladelse fra de kompetente myndigheder. I ratingkriterierne skal der tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af den risikoreducerende effekt.
Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og vil opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle betalinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i forhold til låntageren.
Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering af de konsekvenser, denne struktur har for niveauet og tidspunktet af inddrivelserne. Instituttet skal undersøge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 184
Krav til erhvervede fordringer
Instituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation. Følgende krav skal opfyldes:
Instituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og både sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation og opstille interne politikker og procedurer, som yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risikoratings for hver enkelt sælger og administrationsselskab.
Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af, hvilke sælgere og administrationsselskaber der kan anerkendes. Instituttet eller dets befuldmægtigede skal regelmæssigt foretage undersøgelser af sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere, om sælgerens eller administrationsselskabets indberetninger er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kontrollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets indsamlingsstrategier og procedurer. Resultaterne af denne undersøgelse tilsyn skal dokumenteres.
Instituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk; sælgerens tidligere restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer; betalingsvilkår og eventuelle modkonti.
Instituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af koncentrationer på enkelte låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer.
Instituttet skal sørge for, at administrationsselskabet forsyner det med aktuelle og tilstrækkelig detaljerede oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre overholdelsen af instituttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgsbetingelser og udvanding.
Artikel 185
Validering af interne estimater
Institutterne skal opfylde følgende krav, når de validerer deres interne estimater:
Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af ratingsystemer, procedurer og estimering af alle relevante risikoparametre. Den interne validering skal gøre det muligt for instituttet at foretage en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.
Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for hver ratingklasse, og såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger uden for de rammer, der er fastlagt for denne ratingklasse, skal institutterne iværksætte en nærmere undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.
Institutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenligninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal baseres på den længst mulige periode.
De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perioder) skal dokumenteres.
Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), konverteringsfaktorer og samlede tab, hvor forventede tab anvendes, afviger så meget fra de forventede værdier, at det skaber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater. Hvis de faktiske værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal institutterne opjustere estimaterne i lyset af deres misligholdelses- og tabserfaring.
Artikel 186
Kapitalgrundlagskrav og risikokvantificering
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav skal institutterne opfylde følgende standarder:
Estimatet af det potentielle tab skal være robust over for negative markedsændringer, der kan påvirke den langsigtede risikoprofil for instituttets specifikke aktiebesiddelser. De data, der anvendes for at vise fordelingen af afkast, skal dække den længste analyseperiode, for hvilken der foreligger data, og være egnede til opstilling af risikoprofilen for instituttets specifikke aktieeksponeringer. De anvendte data skal være tilstrækkelige til at tilvejebringe konservative, statistisk pålidelige og robuste tabsestimater, der ikke udelukkende er baseret på subjektive eller skønsmæssige hensyn. Det pågældende chok skal resultere i et konservativt skøn over potentielle tab i løbet af den relevante langsigtede markeds- eller konjunkturcyklus. Instituttet skal kombinere empiriske analyser af de foreliggende data med justeringer baseret på en række forskellige faktorer for at opnå modeloutput, der er tilstrækkelig realistiske og konservative. Institutter, der opstiller "Value at Risk"-modeller (VaR-modeller) til vurdering af potentielle kvartalstab, kan benytte kvartalsdata eller konvertere data, der dækker en kortere tidshorisont, til tilsvarende kvartalsdata ved hjælp af en analytisk hensigtsmæssig metode, der bygger på empirisk dokumentation og på en veludviklet og dokumenteret idéproces og analyse. En sådan fremgangsmåde skal anvendes konservativt og konsistent over tid. Hvis mængden af relevante data er begrænset, skal instituttet tillægge passende forsigtighedsmargener.
De anvendte modeller skal tage tilstrækkeligt hensyn til alle væsentlige risici, der er forbundet med aktieafkast, herunder både de generelle markedsrisici og de specifikke risici, der knytter sig til instituttets aktieportefølje. De interne modeller skal på passende vis belyse historiske prisudsving, kalkulere med potentielle koncentrationer udtrykt i størrelse og ændringer i deres sammensætning og være robuste over for negative markedsforhold. Den population af risikoeksponeringer, som er repræsenteret i de data, der benyttes ved vurderingen, skal svare nøje til eller i det mindste være sammenlignelige med de risici, der er forbundet med instituttets aktieeksponeringer.
Den interne model skal være tilpasset instituttets aktieporteføljes risikoprofil og kompleksitet. Når et institut besidder en større beholdning, hvis værdi er særdeles ikke-lineær, skal de interne modeller være udformet, så de tager tilstrækkelig højde for de risici, der er forbundet med sådanne instrumenter.
Kortlægning af individuelle positioner skal indarbejdes i tilnærmede værdier, markedsindekser og risikofaktorer på en troværdig, intuitiv og velfungerende måde.
Institutterne skal godtgøre ved hjælp af empiriske analyser, at risikofaktorerne er hensigtsmæssige, og at de dækker såvel generelle som specifikke risici.
Estimater af aktieeksponeringers afkastvolatilitet skal baseres på relevante og foreliggende data, oplysninger og metoder. Der skal benyttes uafhængigt kontrollerede interne data eller data fra eksterne kilder, herunder fælles data.
Der skal iværksættes et stringent og omfattende stresstestprogram.
Artikel 187
Risikostyringsprocedure og kontrolmekanismer
Med hensyn til udvikling og anvendelse af interne modeller til fastlæggelse af kapitalgrundlagskrav skal institutterne iværksætte politikker, procedurer og kontrolmekanismer, som sikrer modellens og modelleringsprocessens integritet. I tilknytning til disse politikker, procedurer og kontrolmekanismer skal der træffes følgende foranstaltninger:
fuldstændig integrering af den interne model i instituttets overordnede ledelsesinformationssystemer og i styringen af den aktieportefølje, der ikke indgår i handelsbeholdningen. De interne modeller skal integreres fuldt ud i instituttets risikostyringsinfrastruktur, især hvis de anvendes til måling og vurdering af aktieporteføljens resultater, herunder de risikojusterede resultater, overførsel af økonomisk kapital til aktieeksponeringer og vurdering af den overordnede kapitaldækning og forvaltningen af investeringer
fastlagte ledelsessystemer, procedurer og kontrolforanstaltninger til sikring af regelmæssig og uafhængig gennemgang af alle elementer af den interne modelleringsproces, herunder godkendelse af modelændringer, analyse af modelinput og gennemgang af modelresultater, f.eks. ved direkte kontrol af risikoopgørelser. Disse gennemgange skal sigte mod at vurdere, om modelinput og -resultater er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige, og fokusere på både at afdække og begrænse potentielle fejl, der skyldes kendte svagheder, og at finde frem til ukendte svagheder ved modellen. Gennemgangene kan iværksættes af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart
passende systemer og procedurer til overvågning af investeringsgrænser og risici for aktieeksponeringer
de enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhængige af de enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de individuelle investeringer
de parter, der er ansvarlige for bestemte aspekter af modelleringsprocessen, skal have de fornødne kvalifikationer. Ledelsen skal afsætte tilstrækkeligt kvalificerede og kompetente medarbejdere til modelarbejdet.
Artikel 188
Validering og dokumentation
Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af deres interne modellers og modelleringsprocessers nøjagtighed og konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller samt modelleringsprocessen og valideringen skal dokumenteres.
Valideringen af og dokumentationen for institutternes interne modeller og modelleringsprocesser skal opfylde følgende krav:
Institutterne skal anvende intern validering med henblik på at foretage en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af deres interne modeller og processer.
De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data, såvel datakilder som relevante perioder, skal dokumenteres.
Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast, beregnet ud fra realiserede og urealiserede gevinster og tab, med ◄ de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.
Institutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenligninger med eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne vurderinger af deres modellers resultater skal baseres på den længst mulige periode.
Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for håndtering af situationer, hvor sammenligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed om gyldigheden af estimaterne eller af modellerne som sådan. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle justeringer af interne modeller, der foretages som følge af modelgennemgange, skal dokumenteres og stemme overens med instituttets retningslinjer for modelgennemgange.
Den interne model og modelleringsprocessen skal dokumenteres, og der skal oplyses om, hvilke opgaver deltagerne i modelleringsarbejdet, modelgodkendelse og modelgennemgang varetager.
Artikel 189
Selskabsledelse
Den øverste ledelse skal opfylde følgende krav:
Den skal underrette ledelsesorganet eller et særligt udvalg herunder om væsentlige ændringer eller afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på instituttets ratingsystemers funktion.
Den skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion.
Den skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt.
Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den øverste ledelse orienteret om resultaterne af ratingprocessen, områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på at udbedre tidligere konstaterede mangler.
Artikel 190
Kreditrisikokontrol
Kreditrisikokontrolenhedens eller -enhedernes ansvarsområder er:
undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer
udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer
iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer anvendes på samme måde i alle afdelinger og geografiske områder
gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af eventuelle ændringer heraf, herunder årsagerne til disse ændringer
gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af risici. Ændringer af ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle ratingparametre skal dokumenteres og registreres
aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implementeringen og valideringen af de modeller, der anvendes i ratingprocessen
kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen
løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.
Institutter, der anvender fælles data i overensstemmelse med artikel 179, stk. 2, kan outsource følgende opgaver:
tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer
udarbejdelse af kortfattede rapporter fra instituttets ratingsystemer
tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af risici
dokumentering af ændringer af ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre
tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.
Artikel 191
Intern revision
Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om året gennemgå instituttets ratingsystemer og anvendelse heraf, herunder anvendelse i kreditfunktionen samt estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), forventede tab og konverteringsfaktorer. Gennemgangen skal bl.a. afdække, om samtlige krav er opfyldt.
KAPITEL 4
Kreditrisikoreduktion
Artikel 192
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
|
1) |
"långivende institut" : det institut, der har den pågældende eksponering |
|
2) |
"sikret udlånstransaktion" : alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken der stilles sikkerhed, og hvor det ikke bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger mindst én gang daglig |
|
3) |
"kapitalmarkedstransaktion" : alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken der stilles sikkerhed, og hvor det bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger mindst én gang daglig |
|
4) |
"underliggende CIU" : en CIU, i hvis aktier eller andele en anden CIU har investeret. |
Artikel 193
Principper for anerkendelse af virkningen af teknikker til kreditrisikoreduktion
Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er tale om mere end én type kreditrisikoreduktion for en enkelt eksponering, træffer det følgende to foranstaltninger:
opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige typer værktøjer til kreditrisikoreduktion
beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er tale om en enkelt eksponering med kreditrisikoafdækning fra samme udbyder, og nævnte kreditrisikoafdækning har forskellige løbetider, træffer det følgende to foranstaltninger:
opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige værktøjer til kreditrisikoreduktion
beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
Artikel 194
Principper for anerkendelse af teknikker til kreditrisikoreduktion
Det långivende institut skal på den kompetente myndigheds anmodning forelægge den seneste udgave af den eller de uafhængige, skriftlige og begrundede juridiske udtalelser, som det har anvendt til at fastlægge, om dets kreditrisikoafdækningsarrangement eller -arrangementer opfylder betingelsen i første afsnit.
Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en kreditrisikoreduktion, hvis de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, opfylder begge følgende betingelser:.
De er optaget på listen over de relevante anerkendte aktiver i artikel 197-200, alt efter hvad der er relevant
De er tilstrækkelig likvide, og deres værdi over tid er tilstrækkelig stabil til at yde passende vished for den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne de risikovægtede værdier af eksponeringer, og til graden af tilladt anerkendelse.
Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes afdækningsarrangement kun som afdækningsarrangement, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
det er optaget på listen over anerkendte afdækningsarrangementer i artikel 203 og artikel 204, stk. 1
det har retskraft og kan fuldbyrdes i de relevante retsområder og yder passende vished for den opnåede kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer, og graden af tilladt anerkendelse
udbyderen af afdækningen opfylder kriterierne i stk. 5.
EBA disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 195
Balanceført netting
Et institut kan anvende balanceført netting af gensidige krav mellem instituttet og dets modpart som en anerkendt form for kreditrisikoreduktion.
Uden at dette berører artikel 196, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem instituttet og modparten, der kan anerkendes. Institutter kan kun ændre størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet fald de forventede tab for udlån og indskud, som de selv har modtaget, og som er genstand for en aftale om balanceført netting.
Artikel 196
Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner
Institutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, kan tage højde for virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner med en tredjepart. Uden at dette berører artikel 299, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapirer eller råvarer, der lånes i forbindelse med sådanne aftaler eller transaktioner, overholde de krav for anerkendelse af sikkerhed, der er fastsat i artikel 197 og 198.
Artikel 197
Anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder
Institutterne kan anvende følgende poster som anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder:
indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i det långivende institut
gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI eller et eksportkreditagentur, som er anerkendt med henblik på kapitel 2, og som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 4 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter eller investeringsselskaber, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter
gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber
gældsinstrumenter, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af kortfristede eksponeringer
aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hovedindeks
guld
securitiseringspositioner, der ikke er resecuritiseringspositioner, og som er omfattet af en risikovægt på 100 % eller derunder i overensstemmelse med artikel 261-264.
Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter "gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker" følgende:
gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115, stk. 2
gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2
gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118.
Med henblik på stk. 1, litra c), omfatter "gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter" følgende:
gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, bortset fra de i stk. 2, litra a), omhandlede gældsinstrumenter
gældsinstrumenter, som er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1 og 2
gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der ikke tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2.
Institutterne kan anvende gældsinstrumenter, der er udstedt af andre institutter eller investeringsselskaber, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som anerkendt sikkerhed, hvis disse gældsinstrumenter opfylder alle følgende kriterier:
De er noteret på en anerkendt børs.
De opfylder betingelserne for ikkeefterstillet gæld.
Alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som instituttet har udstedt, har en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter eller kortfristede eksponeringer.
Det långivende institut er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at disse gældsinstrumenter bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c).
Instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik herpå.
Institutterne kan anvende andele eller aktier i CIU'er som anerkendt sikkerhed, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
Andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer.
CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 4.
CIU'erne opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 3.
Hvis en CIU investerer i aktier eller andele i en anden CIU, finder betingelserne i første afsnit, litra a), b) og c), ligeledes anvendelse på sådanne eventuelle underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhed.
Hvis en underliggende CIU selv har underliggende CIU'er, kan institutterne anvende andele eller aktier i den oprindelige CIU som anerkendt sikkerhed, under forudsætning af at de anvender metoden i første afsnit.
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:
De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver.
Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.
ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)
de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400, stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3, litra e), artikel 428, stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstemmelse med betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 72).
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 198
Anden anerkendt sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
Ud over den sikkerhed, der er beskrevet i artikel 197, kan et institut, hvis det anvender den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, anvende følgende poster som anerkendt sikkerhed:
aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på en anerkendt børs
andele eller aktier i en CIU, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer
CIU'en begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, og i de poster, der er nævnt i litra a) i dette afsnit.
Hvis en CIU investerer i andele eller aktier i en anden CIU, finder betingelserne i litra a) og b) ligeledes anvendelse på sådanne underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne CIU ikke kan anerkendes som sikkerhed.
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:
de beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver
hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.
Artikel 199
Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden
Ud over den i artikel 197 og 198 omhandlede sikkerhed kan institutter, som beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, også anvende følgende former for sikkerhed:
sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4
fordringer i overensstemmelse med stk. 5
anden fysisk sikkerhed i overensstemmelse med stk. 6 og 8
leje i overensstemmelse med stk. 7.
Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 2, kan institutterne anvende fast ejendom til beboelse, som er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, og erhvervsejendomme, dvs. kontor- og andre forretningsejendomme, som anerkendt sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens kreditværdighed. Når institutter i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne.
Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis, og indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for fast ejendom til beboelse i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende grænser:
Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse op til 80 % af markedsværdien eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.
Det samlede tab på lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse må ikke overstige 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterfølgende år.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom inden for et givet år.
Det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom må ikke overstige 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom inden for et givet år.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterfølgende år.
De kompetente myndigheder tillader et institut at anvende fysisk sikkerhed af en anden type end den, der er anført i stk. 2, 3 og 4, som anerkendt sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Der findes likvide markeder, således som det fremgår af hyppige transaktioner under hensyntagen til aktivtypen, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse. Institutterne vurderer denne betingelse regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer på markedet.
Der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Institutterne kan betragte markedspriserne som velfunderede, hvis de stammer fra pålidelige informationskilder, f.eks. offentlige indekser, og afspejler transaktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan betragte markedspriserne som offentligt tilgængelige, hvis priserne offentliggøres, er let tilgængelige og foreligger regelmæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder til følge.
Instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkostninger, der er forbundet med at realisere sikkerheden, og indtægterne fra sikkerheden.
Instituttet påviser, at indtægterne fra sikkerhed ikke er til under 70 % af sikkerhedens værdi i mere end 10 % af alle realiseringer for en given type sikkerhed. Hvis der er væsentlig volatilitet i markedspriserne, godtgør instituttet til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af sikkerheden er tilstrækkeligt konservativ.
Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og betingelserne i artikel 210 er opfyldt.
Artikel 200
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende følgende andre former for finansieret kreditrisikoafdækning som anerkendt sikkerhed:
indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut
livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut
instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut eller et investeringsselskab, og som på anmodning købes tilbage af dette institut eller dette investeringsselskab.
Artikel 201
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med alle metoder
Institutterne kan anvende følgende parter som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning:
centralregeringer og centralbanker
regionale og lokale myndigheder
multilaterale udviklingsbanker
internationale organisationer, såfremt eksponeringer mod disse tillægges en risikovægt på 0 % efter artikel 112
offentlige enheder, såfremt fordringer på disse behandles efter artikel 117
institutter og finansieringsinstitutter, for hvilke eksponeringer mod finansieringsinstitutter behandles som eksponeringer mod institutterne i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5
andre selskaber, herunder instituttets moderselskab, datterselskaber og tilknyttede selskaber, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
disse andre selskaber har en kreditvurdering fra et ECAI
disse andre selskaber har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI og er omfattet af en intern rating udarbejdet af instituttet
kvalificerende centrale modparter.
De kompetente myndigheder offentliggør og ajourfører listen over de finansielle institutter, der er anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. stk. 1, litra f), eller de vejledende kriterier for at identificere sådanne anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning sammen med en beskrivelse af de gældende tilsynsmæssige krav og deler deres liste med andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 117 i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 202
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med IRB-metoden med ret til at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3
Et institut kan anvende institutter, investeringsselskaber, forsikrings- og genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der opfylder alle følgende betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med ret til at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3:
de har tilstrækkelig erfaring med ydelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning
de er omfattet af regler svarende til dem, der er fastsat i denne forordning, eller var på tidspunktet for kreditrisikoafdækningen omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af erhvervseksponeringer
de havde en intern rating på tidspunktet for ydelsen af kreditrisikodækningen eller i en periode derefter, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber
de har en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, er med henblik på denne artikel ikke omfattet af en eksplicit regaranti fra en centralregering.
Artikel 203
Anvendelse af garantier som ufinansieret kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende garantier som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Artikel 204
Anerkendte typer kreditderivater
Institutterne kan anvende følgende typer kreditderivater og instrumenter, der består af sådanne kreditderivater eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning:
"credit default swaps"
"total return swaps"
"credit linked notes" med det indbetalte beløb.
Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en "total return swap" og registrerer de modtagne nettobetalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse dagsværdien eller ved tillæg til reserver, kan nævnte kreditafdækning ikke anerkendes.
Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 til beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Artikel 205
Krav til balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om netting
Balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om nettinganerkendes som kreditrisikoreduktion, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Aftalerne har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af en modparts insolvens eller konkurs.
Institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af aftalerne.
Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med kreditrisikoafdækningens ophør.
Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante eksponeringer på nettobasis.
Artikel 206
Krav til rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner
Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner, eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, anerkendes som kreditrisikoreduktion, hvis sikkerheden i henhold til disse aftaler opfylder alle de krav, der er fastsat i artikel 207, stk. 2-4, og alle følgende betingelser er opfyldt:
De har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs.
De giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens.
De giver mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes i henhold til en aftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.
Artikel 207
Krav til finansiel sikkerhed
Værdipapirer udstedt af låntageren eller et tilknyttet selskab i koncernen anerkendes ikke som sikkerhed. Ikke desto mindre anerkendes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som låntageren selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i artikel 129, som sikkerhed, når de stilles som sikkerhed for en genkøbstransaktion, forudsat at de opfylder betingelsen i første afsnit.
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.
Institutterne skal opfylde alle følgende operationelle krav:
De skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid procedure for rettidig realisering af sikkerheden.
De skal anvende solide procedurer og processer til at begrænse risikoen ved brug af sikkerhedsstillelse, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoafdækning, værdiansættelsesricisi, risici i forbindelse med kreditrisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brugen af sikkerhedsstillelse, og interaktion med instituttets samlede risikoprofil.
De skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerhed, der accepteres.
De skal beregne markedsværdien af sikkerheden og foretage værdiansættelse mindst én gang hvert halve år, og hver gang de har grund til at tro, at sikkerhedens markedsværdi er faldet betragteligt.
Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal de træffe rimelige forholdsregler med henblik på at sikre, at den pågældende tredjemand holder sikkerheden adskilt fra sine egne aktiver.
De skal sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer, således at margenaftaler med OTC-derivat- og værdipapirfinansieringsmodparter kan fungere korrekt, som målt ved deres rettidige og nøjagtige udgående margin calls og reaktionstid for indkommende margin calls.
De skal have indført politikker for forvaltning af sikkerhed med henblik på at kontrollere, overvåge og indberette om følgende:
de risici, som margenaftaler udsætter dem for
koncentrationsrisikoen i forbindelse med bestemte typer aktiver, der stilles som sikkerhed
genanvendelse af sikkerhed, herunder eventuelle likviditetsmangler, som fremkommer ved genanvendelse af sikkerhed fra modparter
afståelse af rettigheder til sikkerhed til modparter.
Artikel 208
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:
Prioriteten eller pantet skal kunne fuldbyrdes i alle de jurisdiktioner, der er relevante på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide.
Alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt.
Aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give instituttet mulighed for at realisere værdien af afdækningen inden for en rimelig tidsramme.
Følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejendomsvurdering skal være opfyldt:
Institutterne overvåger ejendommens værdi hyppigt ►C2 og mindst én gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. ◄ Institutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.
Ejendomsvurderingen skal revideres af en vurderingsmand, som har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse og er uafhængig af kreditbevillingsprocessen, når institutterne råder over oplysninger, der tyder på, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til markedsprisen. Ved lån, der overstiger 3 mio. EUR eller 5 % af et instituts kapitalgrundlag, skal ejendomsvurderingen revideres af en sådan vurderingsmand mindst hvert tredje år.
Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge den faste ejendoms værdi og til at identificere, hvilke faste ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.
Artikel 209
Krav til fordringer
Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:
Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerheden over for et långivende institut, skal være solid og effektiv og sikre, at dette institut har entydig adkomst til sikkerheden, herunder adkomst til indtægterne fra salget af sikkerheden.
Institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende fuldbyrdelsen af interesserne i sikkerheden. Långivende institutter har et prioriteret krav i sikkerhed, selv om sådanne krav fortsat kan være omfattet af privilegerede kreditorers krav i henhold til lovgivningsmæssige bestemmelser.
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.
Institutterne skal dokumentere deres aftaler om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid procedure for rettidig inddrivelse af sikkerheden.
Institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle juridiske krav vedrørende låntagers misligholdelse samt rettidig inddrivelse af sikkerheden, overholdes.
Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal institutterne have juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntagerens samtykke.
Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:
Instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. En sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers forretning og branche samt de typer kunder, som den pågældende låntager foretager transaktioner med. Når instituttet benytter sine låntageres vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal instituttet gennemgå låntagers kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig.
Forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer, som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for instituttets samlede eksponeringer, som falder uden for den del, der styres ved hjælp af instituttets overordnede metode. Institutter skal løbende foretage overvågning, der er relevant i forhold til fordringerne. Desuden skal de regelmæssigt gennemgå overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridiske krav.
Fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og må ikke være uretmæssigt forbundet med den pågældende låntager. Når der er tale om en konkret, positiv korrelation, skal institutterne tage hensyn til de dermed forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den samlede pulje af fordringer under ét.
Institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager, herunder datterselskaber og ansatte, som anerkendt kreditrisikoafdækning.
Institutterne skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituationer. Institutterne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv hvor de normalt vil overdrage inddrivelsen til låntager.
Artikel 210
Krav til andre former for fysisk sikkerhed
Andre former for fysisk sikkerhed end fast ejendom anerkendes som sikkerhed efter IRB-metoden, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder og give instituttet mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rimelig tidsramme.
Med de tilladte prioriterede krav i henhold til artikel 209, stk. 2, litra b), som eneste undtagelse anerkendes kun første panteret eller behæftelser på sikkerheden som sikkerhed, og et institut skal have forrang til indtægterne fra sikkerheden frem for alle andre långivere.
Institutterne overvåger sikkerhedens værdi hyppigt og mindst én gang om året. Institutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.
Låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.
Institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er tilgængelige for undersøgelse, de typer fysisk sikkerhed, som de accepterer, samt politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer sikkerhed i forhold til eksponeringen.
Institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte følgende:
hensigtsmæssige krav til sikkerheden i forhold til eksponeringen
mulighed for hurtigt at realisere sikkerhedsstillelsen
mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi
den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes, herunder en professionel vurdering eller værdiansættelse
volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i værdien af sikkerheden
Ved værdiansættelse og fornyet værdiansættelse skal institutterne tage hensyn til, at sikkerheden eventuelt kan være blevet forringet eller forældet, og være særligt opmærksomme på virkninger, som kan være opstået på modebetonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse i tidens løb.
Institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. De skal desuden have politikker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion.
Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
Artikel 211
Krav til behandling af lejede aktiver som sikkerhed
Institutterne anser eksponeringer, der udspringer af lejetransaktioner, for at være omfattet af sikkerhed i form af typen af det lejede formuegode, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Betingelserne i artikel 208 eller 210, alt efter hvad der er relevant, for anerkendelsen af den pågældende type lejede formuegode som sikkerhed er opfyldt.
Udlejer foretager en forsvarlig risikostyring med hensyn det lejede aktivs anvendelse, placering og alder den og planlagte varighed af dets anvendelse, herunder en passende overvågning af sikkerhedens værdi.
Udlejer har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som ejer.
Såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, er forskellen mellem værdien af det uamortiserede beløb og sikkerhedens markedsværdi ikke så stor, at kreditrisikoreduktionen for de lejede aktiver overdrives.
Artikel 212
Krav til andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
For at være omfattet af metoden i henhold til artikel 232, stk. 1, skal indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter deponeret hos et tredjepartsinstitut opfylde alle følgende betingelser:
Låntagers fordring på tredjepartsinstitut pantsættes frit eller overføres til det långivende institut, og denne pantsætning eller overførsel har retskraft, kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder og er betingelsesløs og uigenkaldelig.
Tredjepartsinstituttet underrettes om pantet eller overførslen.
Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til det långivende institut eller til andre parter med det långivende instituts forudgående tilsagn.
Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut anerkendes som sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende institut.
Det selskab, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen og kan som et resultat af denne underretning ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långivende instituts forudgående samtykke.
Det långivende institut har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side.
Det långivende institut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen.
Kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophører, inden låneforholdet udløber, skal instituttet sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for instituttet indtil udløbet af kreditaftalen.
Pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.
Det selskab, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbagekøbsværdien af forsikringen, som ikke kan nedskrives.
Tilbagekøbsværdien betales af det selskab, der udbyder livsforsikringen, efter anmodning og inden for en rimelig frist.
Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien uden instituttets forudgående samtykke.
Det selskab, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af direktiv 2009/138/EF eller er omfattet af tilsyn af en kompetent myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen.
Artikel 213
Fælles krav til garantier og kreditderivater
Med forbehold af artikel 214, stk. 1, anerkendes kreditrisikoafdækning fra en garanti eller et kreditderivat som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle følgende krav er opfyldt:
Kreditrisikoafdækningen er direkte.
Omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart defineret og uomtvisteligt.
Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder ikke bestemmelser, hvis opfyldelse ligger uden for långivers direkte kontrol, og som:
vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve kreditrisikoafdækningen
vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet kreditkvalitet for den afdækkede eksponering
kan forhindre, at udbyderen forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller når lejekontrakten er udløbet i forbindelse med anerkendelse af en garanteret restværdi i henhold til artikel 134, stk. 7, og artikel 166, stk. 4
kan give udbyderen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid.
Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante jurisdiktioner på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.
Et institut skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af den ufinansierede kreditrisikoafdækning i alle relevante jurisdiktioner. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.
Artikel 214
Regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor
Institutterne kan behandle de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 2, som værende afdækket af en garanti udstedt af de enheder, der er opført i det pågældende stykke, når alle følgende betingelser er opfyldt:
Regarantien dækker alle kreditrisikoelementer i fordringen.
Såvel den oprindelige garanti som regarantien opfylder kravene til garantier i artikel 213 og artikel 215, stk. 1, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.
Dækningen er forsvarlig, og der har ikke tidligere været eksempler på, at regarantiens dækning ikke reelt har været den samme som for en direkte garanti fra den pågældende enhed.
Behandlingen i stk. 1 finder anvendelse på eksponeringer, der er afdækket af en garanti, som har en regaranti fra en af følgende enheder:
en centralregering eller centralbank
en regional eller lokal myndighed
en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles som fordringer på centralregeringen efter artikel 116, stk. 4
en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, for hvilken der tillægges en 0 % risikovægtning i henhold til henholdsvis artikel 117, stk. 2, og artikel 118
en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles efter artikel 116, stk. 1 og 2.
Artikel 215
Supplerende krav til garantier
Garantier anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og alle følgende krav er opfyldt:
Hvis modparten misligholder aftalen eller undlader at betale, har det långivende institut ret til i tide at retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb under fordringen, for hvilken der er stillet sikkerhed, og garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at det långivende institut først er nødt til at retsforfølge låntageren.
I tilfælde af ufinansieret kreditafdækning for realkreditlån skal kravene i artikel 213, stk. 1, litra c), nr. iii), og i første afsnit i nærværende litra blot opfyldes inden for en periode på 24 måneder
Garantien er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren påtager sig.
En af følgende betingelser er opfyldt:
Sikkerhedsstillelsen dækker alle de typer betalinger, som låntageren forventes at foretage i forbindelse med fordringen.
Når visse typer betalinger er undtaget fra garantien, har det långivende institut tilpasset værdien af garantien, så den afspejler den begrænsede dækning.
For så vidt angår garantier, som ydes i forbindelse med gensidige garantiordninger, eller som udstedes eller regaranteres af de enheder, der er opstillet i artikel 214, stk. 2, anses kravene i stk. 1, litra a) i nærværende artikel, for at være opfyldt, når en af følgende betingelser er opfyldt:
Det långivende institut har ret til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, som opfylder følgende to betingelser:
Den beregnes som et rimeligt skøn over tabet, herunder tab, der skyldes manglende betaling af renter og andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, og som det långivende institut forventeligt vil blive påført.
Den står i forhold til garantidækningen.
Det långivende institut kan til de kompetente myndigheders tilfredshed godtgøre, at virkningerne af garantien, der også omfatter tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling.
Artikel 216
Supplerende krav til kreditderivater
Kreditderivater anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og alle følgende krav er opfyldt:
kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrakten, omfatter:
manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling, med en henstandsperiode, der svarer til eller er kortere end henstandsperioden for den underliggende gældsforpligtelse
låntagerens konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagerens manglende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller låntagerens skriftlige indrømmelse af dette og tilsvarende begivenheder
omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed
ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:
institutterne har indført en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at der kan foretages pålidelige estimater af tabet
der er tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende gældsforpligtelse efter kreditbegivenheden
hvis det kræves, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at overføre den underliggende gældsforpligtelse til udbyderen, skal det af betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt
identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, defineres entydigt
fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens eneansvar
køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed for at underrette udbyderen af kreditrisikoafdækningen om, at en kreditbegivenhed er indtruffet.
Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskrevet i litra a), nr. iii), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af, at der foretages en nedskrivning af værdien som angivet i artikel 233, stk. 2.
Der tillades kun manglende match mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen under kreditderivatet eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, er sidestillet med eller underordnet den underliggende gældsforpligtelse
den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, alt efter hvad der er relevant, har samme låntager, og der forefindes retsgyldige klausuler vedrørende "cross-default" eller "cross-acceleration".
Artikel 217
Betingelserne for at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3
Anvendelse af fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, kræver, at den kreditrisikoafdækning, der hidrører fra en garanti eller et kreditderivat, opfylder følgende betingelser:
Den underliggende gældsforpligtelse er mod en af følgende eksponeringer:
en erhvervseksponering som defineret i artikel 147, dog ikke med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
en eksponering mod en regional eller lokal myndighed eller en offentlig enhed, som ikke behandles som en eksponering mod en centralregering eller en centralbank i henhold til artikel 147
en eksponering mod en SMV, der er klassificeret som en detaileksponering i overensstemmelse med artikel 147, stk. 5
De underliggende låntagere er ikke medlemmer af samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
Eksponeringen er afdækket af et af følgende instrumenter:
ufinansierede "single-name"-kreditderivater eller "single-name"-garantier
"first-to-default"-kurveprodukter
"nth-to-default"-kurveprodukter
Kreditrisikoafdækningen opfylder de relevante krav i artikel 213, 215 og 216.
Den risikovægt, som eksponeringen tillægges før anvendelsen af fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, er ikke allerede indregnet i et aspekt af kreditrisikoafdækningen.
Et institut har ret til og kan forvente, at udbyderen af kreditrisikoafdækningen betaler, uden at det skal anlægge retssag mod modparten for at opnå betaling. Instituttet skal så vidt muligt tage skridt til at sikre sig, at udbyderen af kreditrisikoafdækning er villig til at betale med det samme, hvis en kreditbegivenhed indtræffer.
Den erhvervede kreditrisikoafdækning dækker alle kredittab på den afdækkede del af en eksponering, som skyldes indtræden af de kreditbegivenheder, der er specificeret i kontrakten.
Hvis kreditrisikoafdækningens udbetalingsstruktur åbner mulighed for fysisk overdragelse af aktiver, skal der være klare retlige rammer for overdragelsen af lån, obligationer eller eventualforpligtelser.
Hvis et institut har til hensigt at overdrage en anden forpligtelse end den underliggende eksponering, skal det sørge for, at den forpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at instituttet har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten.
Vilkår og betingelser i aftaler om kreditrisikoafdækning skal bekræftes retligt og skriftligt af både udbyderen af kreditrisikoafdækningen og instituttet.
Institutterne skal have en procedure til at identificere for høj korrelation mellem kreditværdigheden hos en udbyder af kreditrisikoafdækning og låntageren i den underliggende eksponering, som følge af at deres resultater er afhængige af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor.
Såfremt der er foretaget afdækning af udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke være medlem af den samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
Artikel 218
"Credit linked notes"
Investeringer i "credit linked notes" udstedt af det långivende institut kan behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med denne underafdeling, forudsat at den "credit default swap", der er indbygget i den berørte "credit linked note", kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning. For at fastsætte, om den credit default swap, der er indbygget i den berørte credit linked note, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan instituttet betragte betingelsen i artikel 194, stk. 6, litra c), som opfyldt.
Artikel 219
Balanceført netting
Lån til og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, skal af dette institut behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning for de lån og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, der er denomineret i samme valuta.
Artikel 220
Brug af tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater for volatilitetsjusteringer i forbindelse med rammeaftaler om netting
Ved brug af metoden med egne estimater gælder de samme betingelser og krav som for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder.
For at kunne beregne E* skal institutter:
beregne nettopositionen for de enkelte grupper værdipapirer eller råvarer ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):
den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting
den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der lånes, købes eller modtages i henhold til rammeaftalen om netting
beregne nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for rammeaftalen om netting ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):
summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende valuta, som udlånes eller overføres i henhold til denne aftale
summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som lånes, købes eller modtages i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende valuta, som lånes eller modtages i henhold til denne aftale
anvende den volatilitetsjustering, der er korrekt for en given gruppe værdipapirer eller for en kontantposition, på den absolutte værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer i den pågældende gruppe
anvende volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) på den positive eller negative nettoposition i de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for den gældende rammeaftale om netting.
Institutterne beregner E* efter følgende formel:
hvor:
|
Ei |
= |
eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden |
|
Ci |
= |
værdien af værdipapirer i de enkelte grupper eller råvarer af samme type, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hver enkelt eksponering i |
|
|
= |
nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe værdipapirer j |
|
|
= |
nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta k bortset fra afregningsvalutaen for aftalen som beregnet under stk. 2, litra b) |
|
|
= |
den korrekte volatilitetsjustering for en bestemt gruppe værdipapirer j |
|
|
= |
volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k. |
Artikel 221
Brug af metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om netting
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende en intern risikostyringsmodel i henhold til afsnit IV, kapitel 5, kan benytte metoden med interne modeller. Institutter, som ikke har fået en sådan tilladelse, kan dog ansøge de kompetente myndigheder om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller med henblik på denne artikel.
De kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse til at benytte en metode med interne modeller, hvis de anser det for godtgjort, at instituttets system til styring af risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af rammeaftalen om netting, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med integritet, og at følgende kvalitative standarder er opfyldt:
Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af den potentielle prisvolatilitet for transaktionerne, udgør en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og udgør grundlaget for rapportering om risikoeksponering til instituttets øverste ledelse.
Instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder følgende krav:
Den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer direkte til den øverste ledelse.
Den har ansvaret for at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem.
Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positioner.
De daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.
Instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de avancerede modeller i risikokontrolenheden.
Instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomålingssystemet.
Instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan påvises ved kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år.
Instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser, som denne fastsætter.
Instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter.
Instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af sit risikostyringssystem.
Den interne model opfylder de krav, der er fastsat i artikel 292, stk. 8 og 9, og i artikel 294.
Instituttet må benytte empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, hvis instituttets system til måling af korrelationer er forsvarligt og implementeres med integritet.
Institutter, der anvender metoden med interne modeller, beregner E* ved hjælp af følgende formel:
hvor:
|
Ei |
= |
eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden |
|
Ci |
= |
værdien af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne eksponeringer i. |
Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer ved hjælp af interne modeller skal institutterne benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.
Beregningen af de potentielle ændringer i den værdi, der er omhandlet i stk. 6, skal udføres i henhold til følgende standarder:
Den foretages mindst én gang om dagen.
Den baseres på et 99-percentil ensidigt konfidensinterval.
Den baseres på en likvidationsperiode på femdages ækvivalent, undtagen ved andre transaktioner end genkøbstransaktioner i værdipapirer eller ind- eller udlånstransaktioner i værdipapirer, hvor der benyttes en likvidationsperiode på tidages ækvivalent.
Den baseres på en effektiv historisk observationsperiode på mindst ét år, undtagen når en kortere observationsperiode kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten.
De data, der anvendes ved beregningen, opdateres hver tredje måned.
Hvis et institut har en genkøbstransaktion, en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer og et margenlån eller en lignende transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 3 og 4, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i nævnte stykker, i kombination med artikel 285, stk. 5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på stk. 3
kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er pålidelig og gennemført med integritet med henblik på stk. 4 og 5 og rammeaftaler om netting.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 222
Den enkle metode for finansielle sikkerheder
Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerheden, skal være på mindst 20 %, bortset fra de i stk. 4-6 omtalte tilfælde. Institutterne anvender på den resterende del af eksponeringsværdien en risikovægt svarende til den, som de ville tillægge for en ikkesikret eksponering mod modparten i henhold til kapitel 2.
Institutterne tillægger en risikovægt på 10 % på den sikrede del af eksponeringen ved transaktioner, der er sikret med gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til kapitel 2.
I forbindelse med andre transaktioner end dem, der er omhandlet i stk. 4 og 5, kan institutterne tillægge en risikovægt på 0 %, når eksponeringen og sikkerheden er denomineret i samme valuta, og en af følgende betingelser er opfyldt:
Sikkerheden er deponerede kontanter eller et kontantlignende instrument.
Sikkerheden har form af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der er tillagt en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 114, og hvor markedsværdien nedsættes med 20 %.
Med henblik på stk. 5 og 6 omfatter betegnelsen gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker følgende:
gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115
gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2
gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118
gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringen i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4.
Artikel 223
Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
Hvis sikkerheden er denomineret i en anden valuta end den underliggende eksponering, skal institutterne anvende en supplerende justering, der afspejler kursvolatiliteten, ud over den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden i henhold til artikel 224-227.
Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af nettingaftaler, som er anerkendt af de kompetente myndigheder i henhold til kapitel 6, skal institutterne foretage en volatilitetsjustering, der afspejler valutavolatiliteten, når der foreligger manglende match mellem den valuta, som sikkerheden er denomineret i, og afregningsvalutaen. Selv i de tilfælde, hvor der anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er omfattet af nettingaftalen, anvender institutterne en enkelt volatilitetsjustering.
Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden (CVA) som følger:
hvor:
|
C |
= |
værdien af sikkerheden |
|
HC |
= |
den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden som beregnet i henhold til artikel 224 og 227 |
|
Hfx |
= |
den relevante volatilitetsjustering for den manglende valutamatch som beregnet i henhold til artikel 224 og 227. |
Institutterne anvender formlen i dette stykke ved beregning af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden for alle transaktioner undtagen transaktioner, der er omfattet af anerkendte rammeaftaler om netting, for hvilke bestemmelserne i artikel 220 og 221 finder anvendelse.
Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen (EVA) som følger:
hvor:
|
E |
= |
eksponeringsværdien i henhold til henholdsvis kapitel 2 eller kapitel 3, hvis eksponeringen ikke var sikret |
|
HE |
= |
den relevante volatilitetsjustering for eksponeringen som beregnet i henhold til artikel 224 og 227. |
For transaktioner i OTC-derivater beregner institutter, som anvender den metode, der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 6, EVA som følger:
Med henblik på beregningen af E i stk. 3 gælder følgende:
For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmetoden, fastsættes eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster opført i bilag I til 100 % af nævnte posters værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.
For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til IRB-metoden, beregner de eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverteringsfaktor på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.
Institutterne beregner den fuldt justerede eksponeringsværdi (E*) under hensyntagen til såvel volatiliteten som de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden som følger:
hvor:
|
EVA |
= |
den volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen som beregnet i stk. 3 |
|
CVAM |
= |
CVA med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i henhold til bestemmelserne i afdeling 5. |
For transaktioner i OTC-derivater skal institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, tage hensyn til de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5.
Et institut kan vælge at benytte tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater, uanset om det har valgt standardmetoden eller IRB-metoden til beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer.
Men hvis et institut anvender metoden med egne estimater, skal det gøre det for hele rækken af instrumenttyper, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer.
Når sikkerheden består af en række anerkendte elementer, beregner institutterne volatilitetsjusteringen (H) som følger:
hvor:
|
ai |
= |
værdien af et anerkendt element i forhold til sikkerhedens samlede værdi |
|
Hiægte på grundlag af en ekstern kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI, jf. tabel 1. For en modpart, for hvilken der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et udpeget EC |
= |
den gældende volatilitetsjustering for det anerkendte element i. |
Artikel 224
Tilsynsbaseret volatilitetsjustering i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
De volatilitetsjusteringer, som institutterne skal anvende efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer under forudsætning af daglige værdiansættelser, er angivet i tabel 1-4 i dette stykke.
VOLATILITETSJUSTERINGER
Tabel 1
|
Kreditkvalitets-trin, som kreditvurderingen af gældsinstrumentet er henført til |
Restløbetid |
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b), beskrevne enheder |
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og d), beskrevne enheder |
Volatilitetsjusteringer for securitiseringspositioner og opfyldelse af kriterierne i artikel 197, stk. 1, litra h) |
||||||
|
|
|
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
|
1 |
≤ 1 år |
0,707 |
0,5 |
0,354 |
1,414 |
1 |
0,707 |
2,829 |
2 |
1,414 |
|
|
>1 ≤ 5 år |
2,828 |
2 |
1,414 |
5,657 |
4 |
2,828 |
11,314 |
8 |
5,657 |
|
|
> 5 år |
5,657 |
4 |
2,828 |
11,314 |
8 |
5,657 |
22,628 |
16 |
11,313 |
|
2-3 |
≤ 1 år |
1,414 |
1 |
0,707 |
2,828 |
2 |
1,414 |
5,657 |
4 |
2,828 |
|
|
>1 ≤ 5 år |
4,243 |
3 |
2,121 |
8,485 |
6 |
4,243 |
16,971 |
12 |
8,485 |
|
|
> 5 år |
8,485 |
6 |
4,243 |
16,971 |
12 |
8,485 |
33,942 |
24 |
16,970 |
|
4 |
≤ 1 år |
21,213 |
15 |
10,607 |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
|
|
>1 ≤ 5 år |
21,213 |
15 |
10,607 |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
|
|
> 5 år |
21,213 |
15 |
10,607 |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
ITR |
Tabel 2
|
Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af et gældinstrument med kort løbetid er henført til |
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b), beskrevne enheder med kreditvurderinger med kort løbetid |
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og d), beskrevne enheder med kreditvurderinger med kort løbetid |
Volatilitetsjusteringer for securitiseringspositioner og opfyldelse af kriterierne i artikel 197, stk. 1, litra h) |
||||||
|
|
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
|
1 |
0,707 |
0,5 |
0,354 |
1,414 |
1 |
0,707 |
2,829 |
2 |
1,414 |
|
2-3 |
1,414 |
1 |
0,707 |
2,828 |
2 |
1,414 |
5,657 |
4 |
2,828 |
Tabel 3
Andre typer sikkerheder eller eksponeringer
|
|
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
|
Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligationer i hovedindekser |
21,213 |
15 |
10,607 |
|
Andre aktier mv. eller konvertible obligationer noteret på en anerkendt børs |
35,355 |
25 |
17,678 |
|
Kontanter |
0 |
0 |
0 |
|
Guld |
21,213 |
15 |
10,607 |
Tabel 4
Volatilitetsjustering for manglende valutamatch
|
20-dages likvidationsperiode (%) |
10-dages likvidationsperiode (%) |
5-dages likvidationsperiode (%) |
|
11,314 |
8 |
5,657 |
Ved beregningen af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med stk. 1 gælder følgende betingelser:
For sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20 arbejdsdage.
For genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer er likvidationsperioden 5 arbejdsdage.
For andre kapitalmarkedstransaktioner er likvidationsperioden 10 arbejdsdage,
Hvis et institut har en transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 2, 3 og 4, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i disse stykker.
Ved fastsættelse af det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet henføres til, jf. første afsnit, finder artikel 197, stk. 7, også anvendelse,
Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er instituttet bekendt, er volatilitetsjusteringen den højeste volatilitetsjustering, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden har ret til at investere i.
Artikel 225
Egne estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til "investment grade" eller bedre, kan institutter beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instrument
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til under "investment grade", samt for andre anerkendte sikkerheder beregner institutter volatilitetsjusteringer for de enkelte papirer.
Institutter, der benytter metoden med egne estimater, vurderer volatiliteten for sikkerheden eller som følge af manglende valutamatch uden hensyntagen til eventuelle sammenhænge mellem den usikrede eksponering, sikkerheden eller valutakurser,
Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal institutterne tage hensyn til typen af udsteder af instrumenterne, den eksterne kreditvurdering af instrumenterne, restløbetiden og deres modificerede varighed, Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de instrumenter, som et institut har medtaget inden for den pågældende kategori,
Beregningen af volatilitetsjusteringerne skal opfylde følgende kriterier:
Institutterne baserer beregningen på et 99-percentil, ensidigt konfidensinterval.
Institutterne baserer beregningen på følgende likvidationsperioder:
20 arbejdsdage for sikrede udlånstransaktioner
5 arbejdsdage for genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer
10 arbejdsdage for andre kapitalmarkedstransaktioner
Institutterne kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der beregnes i henhold til kortere eller længere likvidationsperioder, og som skaleres op eller ned til den likvidationsperiode, der er angivet i litra b) for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af kvadratroden på tiden:
hvor:
|
TM |
= |
den relevante likvidationsperiode |
|
HM |
= |
volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden TM |
|
HN |
= |
volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden TN |
Institutterne skal tage højde for manglende likviditet for aktiver af lavere kvalitet. De regulerer likvidationsperioden i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likviditet. De skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario.
Den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af volatilitetsjusteringer, skal mindst være på ét år, For institutter, der bruger en vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år, De kompetente myndigheder kan også kræve, at et institut beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af en kortere observationsperiode, hvis de kompetente myndigheder skønner, at dette kan begrundes med en kraftig stigning i prisvolatiliteten.
Institutterne skal ajourføre deres data og beregne volatilitetsjusteringer mindst én gang hver tredje måned, De skal også foretage en fornyet vurdering af deres datasæt, når der forekommer betydelige ændringer i markedspriserne.
Estimater af volatilitetsjusteringer skal opfylde alle følgende kvalitative kriterier:
Instituttet skal bruge volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyring, herunder i forhold til sin interne grænse for eksponeringer.
Hvis likvidationsperioden, som et institut bruger i sin daglige risikostyring, er længere end angivet i denne afdeling for den pågældende transaktionstype, skal instituttet skalere sine volatilitetsjusteringer op ved hjælp af formlen med kvadratroden på tiden som beskrevet i stk. 2, litra c).
Instituttet skal have indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt politikker og kontroller til brug i sit system til estimater af volatilitetsjusteringer samt for integration af sådanne estimater i sin risikostyringsproces.
Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af instituttets system for estimering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure. Der skal foretages en revision af det samlede system for estimering af volatilitetsjusteringer og integration af disse justeringer i instituttets risikostyringsproces mindst én gang om året. Undersøgelsen skal mindst omfatte følgende:
integration af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring
validering af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for estimering af volatilitetsjusteringer
kontrol af konsekvensen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed
nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten.
Artikel 226
Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når der anvendes daglige værdiansættelser. Når et institut anvender sine egne estimater af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med artikel 225, skal disse i første omgang beregnes på grundlag af den daglige værdiansættelse. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end daglig, skal institutterne anvende større volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere den daglige værdiansættelse af volatilitetsjusteringerne ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af tiden:
hvor:
|
H |
= |
den volatilitetsjustering, der skal anvendes |
|
HM |
= |
volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse |
|
NR |
= |
det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne |
|
TM |
= |
likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype. |
Artikel 227
Betingelser for anvendelse af en volatilitetsjustering på 0 % i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
Institutter kan anvende en volatilitetsjustering på 0 %, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Såvel eksponeringen som sikkerheden er kontanter eller gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker i den i artikel 197, stk. 1, litra b), anvendte betydning og anerkendt til en risikovægtning på 0 % i henhold til kapitel 2.
Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.
Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller også er både eksponeringen og sikkerheden genstand for daglig værdiansættelse til markedsværdi eller daglig fastsættelse af margen.
Tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markedsværdi før modpartens manglende fastsættelse af margen og realiseringen af sikkerheden er højst fire arbejdsdage.
Transaktionen afregnes i et anerkendt afregningssystem for den pågældende transaktionstype.
Dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en standardmarkedsdokumentation for genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer for de pågældende værdipapirer.
Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at hvis modparten undlader at opfylde en forpligtelse til at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at fastsætte margenen eller på anden måde misligholder aftalen, kan transaktionen afsluttes med øjeblikkelig virkning.
Modparten betragtes som en central markedsaktør af de kompetente myndigheder.
De centrale markedsaktører, der er omhandlet i stk. 2, litra h), omfatter følgende enheder:
de i artikel 197, stk. 1, litra b), nævnte enheder, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til kapitel 2
institutter
investeringsselskaber
andre finansielle virksomheder som omhandlet i artikel 13, nr. 25), litra b) og d) i direktiv 2009/138/EF, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på 20 % i henhold til standardmetoden, eller som, når der er tale om institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, ikke har en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI, og som vurderes internt af instituttet
regulerede CIU'er, der er underlagt kapitalkrav eller gearingskrav
regulerede pensionsfonde
anerkendte clearingorganisationer.
Artikel 228
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
Ved IRB-metoden anvender institutterne det faktiske LGD (LGD*) som LGD med henblik på kapitel 3. Institutterne beregner LGD* som følger:
hvor:
|
LGD |
= |
tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på en eksponering i henhold til kapitel 3, hvis eksponeringen ikke var sikret |
|
E |
= |
eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 223, stk. 3 |
|
E* |
= |
den fuldt justerede eksponeringsværdi i overensstemmelse med artikel 223, stk. 5. |
Artikel 229
Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte sikkerheder efter IRB-metoden
►C2 I de medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser, kan den faste ejendom i stedet være vurderet ◄ til belåningsværdien eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutterne stiller krav om, at den uafhængige vurderingsmand ved vurderingen af belåningsværdien ikke må tage hensyn til spekulative elementer og skal dokumentere nævnte værdi på en gennemsigtig og klar måde.
Værdien af sikkerheden er markedsværdien eller belåningsværdien, for hvilken der er foretaget en nedskrivning for at afspejle ►C2 resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3, samt for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på den faste ejendom. ◄
Artikel 230
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for andre anerkendte sikkerheder efter IRB-metoden
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi (C) og eksponeringens værdi (E) ligger under det krævede minimumsniveau for sikkerheden for eksponeringen (C*) som angivet i tabel 5, er LGD* lig med LGD som fastsat i kapitel 3 for usikrede eksponeringer med modparten. I denne forbindelse beregner institutterne eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverteringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi og eksponeringens værdi overstiger et andet og højere tærskelniveau på C** som angivet i tabel 5, er LGD* det i tabel 5 fastsatte.
Når det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** ikke er nået for eksponeringen som helhed, skal institutterne betragte eksponeringen som to eksponeringer – en, der svarer til den del, for hvilken det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** er nået, og en, der svarer til resten.
Det relevante LGD* samt de krævede sikkerhedsstillelsesniveauer for den sikrede del af eksponeringerne er angivet i tabel 5 nedenfor.
Tabel 5
Minimums-LGD for de sikrede dele af eksponeringerne
|
|
LGD* for privilegerede eksponeringer |
LGD* for efterstillede eksponeringer |
Krævet minimalt sikkerhedsstillelsesniveau for eksponeringen (C*) |
Krævet minimalt sikkerhedsstillelsesniveau for eksponeringen (C**) |
|
Fordringer |
35 % |
65 % |
0 % |
125 % |
|
►C2 beboelsesejendomme/erhvervsejendomme ◄ |
35 % |
65 % |
30 % |
140 % |
|
Anden sikkerhed |
40 % |
70 % |
30 % |
140 % |
Artikel 231
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab ved blandede puljer af sikkerhed
Institutterne beregner værdien af LGD*, som de skal anvende som LGD med henblik på kapitel 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:
Institutterne anvender IRB-metoden til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab.
Eksponeringen sikres med både finansiel sikkerhed og andre anerkendte former for sikkerhed.
Artikel 232
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 2, er opfyldt, skal institutterne behandle den del af eksponeringen, der er sikret ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut, på følgende måde:
Hvis eksponeringen er omfattet af standardmetoden, skal den risikovægtes ved brug af de risikovægte, der er omhandlet i stk. 3.
Hvis eksponeringen er omfattet af IRB-metoden, men ikke af instituttets egne LDG-estimater, skal der fastsættes et LGD på 40 %.
I tilfælde af manglende valutamatch nedsætter institutterne den aktuelle tilbagekøbsværdi i henhold til artikel 233, stk. 3, så værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicen.
Med henblik på stk. 2, litra a), tillægger institutterne følgende risikovægtninger på grundlag af den risikovægt, der tillægges privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen:
en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 20 %
en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 50 %
en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 100 %
en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 150 %.
Institutterne kan behandle instrumenter genkøbt på anmodning, der er anerkendt i henhold til artikel 200, litra c), som en garanti stillet af det udstedende institut. Værdien af den anerkendte kreditrisikoafdækning fastsættes som følger:
Når instrumentet bliver genkøbt til nominel værdi, er værdien af dækningen dette beløb.
Når instrumentet bliver genkøbt til markedsprisen, er værdien af dækningen instrumentets værdi vurderet på samme måde som de gældsinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 197, stk. 4.
Artikel 233
Værdiansættelse
Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har medtaget en omlægning af den underliggende fordring, herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, der fører til en kreditbegivenhed, gælder følgende:
Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens værdi, skal institutter reducere værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til stk. 1 med 40 %.
Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, er højere end eksponeringens værdi, skal værdien af kreditrisikoafdækningen ikke være højere end 60 % af eksponeringens værdi.
Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end den valuta, hvori eksponeringen er denomineret, reducerer institutterne værdien af kreditrisikoafdækningen gennem anvendelse af en volatilitetsjustering som følger:
hvor:
|
G* |
= |
værdien af kreditrisikoafdækningen reguleret for kursrisiko |
|
G |
= |
den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen |
|
Hfx |
= |
volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valutamatch mellem kreditrisikoafdækningen og den underliggende fordring fastsat i overensstemmelse med stk. 4. |
Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er Hfx lig med nul.
Artikel 234
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i tilfælde af delvis risikoafdækning og tranching
Når et institut overfører en del af risikoen ved et lån i en eller flere trancher, finder bestemmelserne i kapitel 5 anvendelse, Institutterne kan anse tærskelværdier for betalinger, under hvilke der ikke foretages nogen udbetaling i tilfælde af tab, for at svare til de ikkeafhændede "first loss"-positioner og indebære en trancheinddelt risikooverførsel.
Artikel 235
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden
I forbindelse med artikel 113, stk. 3, beregner institutterne de enkelte eksponeringers risikovægtede værdi efter følgende formel:
hvor:
|
E |
= |
eksponeringens værdi i henhold til artikel 111; i denne forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi frem for den værdi af eksponeringen, der fremgår af artikel 111, stk. 1 |
|
GA |
= |
værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, (G*) og videre justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5 |
|
R |
= |
risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 2 |
|
G |
= |
risikovægten for eksponeringer mod udbyderen som angivet i kapitel 2. |
Artikel 236
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
Artikel 237
Manglende løbetidsmatch
Når der forekommer manglende løbetidsmatch, er kreditrisikoafdækningen ikke anerkendt kreditrisikoafdækning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år.
Eksponeringen er en kortfristet eksponering, som ifølge de kompetente myndigheder er omfattet af en bundværdi på en dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i henhold til artikel 162, stk. 3.
Artikel 238
Kreditrisikoafdækningens løbetid
Artikel 239
Værdiansættelse af risikoafdækningen
I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den udbyggede metode for finansielle sikkerheder skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:
hvor:
|
CVA |
= |
den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerheden som angivet i artikel 223, stk. 2, eller eksponeringens størrelse, idet den laveste af de to anvendes |
|
T |
= |
det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes |
|
T |
= |
det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes |
|
t* |
= |
0,25. |
Institutterne anvender CVAM som CVA med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i formlen til beregning af den fuldt justerede værdi af eksponeringen (E*) som angivet i artikel 223, stk. 5.
I forbindelse med transaktioner omfattet af ufinansieret kreditrisikoafdækning skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:
hvor:
|
GA |
= |
G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch |
|
G* |
= |
risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt manglende valutamatch |
|
T |
= |
det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes |
|
T |
= |
det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes |
|
t* |
= |
0,25. |
Institutterne anvender GA som værdien af risikoafdækningen i henhold til artikel 233-236.
Artikel 240
"First-to-default"-kreditderivater
Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer på de vilkår, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed medfører kontraktens ophør, kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og eventuelt det forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den laveste risikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel:
For institutter, der anvender standardmetoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være den, der beregnes efter standardmetoden.
For institutter, der anvender IRB-metoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være summen af den risikovægtede eksponering beregnet efter IRB-metoden og 12,5 gange det forventede tab.
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.
Artikel 241
"Nth-to-default"-kreditderivater
Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må det institut, der erhverver risikoafdækningen, kun anerkende risikoafdækningen til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer og eventuelt størrelsen af de forventede tab, hvis der også har været risikoafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne tilfælde kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af den risikovægtede eksponering og eventuelt det forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den n-laveste risikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel. Institutter skal beregne det n-laveste beløb som beskrevet i artikel 240, litra a) og b).
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.
Alle eksponeringer i kurven skal opfylde kravene i artikel 204, stk. 2, og artikel 216, stk. 1, litra d).
KAPITEL 5
Securitisering
Artikel 242
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
|
1) |
»clean-up call option« : en kontraktbestemt option, som giver det eksponeringsleverende institut mulighed for at købe securitiseringspositionerne, før alle de securitiserede eksponeringer er tilbagebetalt, enten ved i tilfælde af traditionelle securitiseringer at genkøbe de resterende underliggende eksponeringer i puljen eller ved i tilfælde af syntetiske securitiseringer at ophæve kreditrisikoafdækningen, i begge tilfælde når størrelsen af de udestående underliggende eksponeringer når ned til eller under et bestemt forud fastsat niveau |
|
2) |
»kreditforbedrende interest-only strip« : et balanceført aktiv, som svarer til en vurdering af betalingsstrømme i tilknytning til fremtidig margenindkomst og er en efterstillet tranche i en securitisering |
|
3) |
»likviditetsfacilitet« : en likviditetsfacilitet som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
4) |
»ikkeratet position« : en securitiseringsposition, som ikke har en anerkendt kreditvurdering i overensstemmelse med afdeling 4 |
|
5) |
»ratet position« : en securitiseringsposition, som har en anerkendt kreditvurdering i overensstemmelse med afdeling 4 |
|
6) |
»foranstillet securitiseringsposition« : en position med sikkerhed i eller sikret ved et prioriteret krav på samtlige underliggende eksponeringer, idet der i denne forbindelse ikke tages hensyn til forfaldne beløb i henhold til kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og uanset eventuelle forskelle med hensyn til løbetid i forhold til en eller flere foranstillede trancher, som den pågældende position deler tab med på et pro rata-grundlag |
|
7) |
»IRB-pulje« : en pulje underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse med hvilken et institut har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 3 for alle disse eksponeringer |
|
8) |
»blandet pulje« : en pulje underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse med hvilken et institut har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 3 for nogle, men ikke for alle eksponeringer |
|
9) |
»overkollateralisering« : enhver form for kreditforbedring, hvorved underliggende eksponeringer opføres til en værdi, som er større end securitiseringspositionernes værdi |
|
10) |
»simpel, transparent og standardiseret securitisering« eller »STS-securitisering« : en securitisering, som opfylder kravene i artikel 18 i forordning (EU) 2017/2402 |
|
11) |
»asset-backed commercial paper-program« eller »ABCP -program« : et asset-backed commercial paper-program eller et ABCP program som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
12) |
»asset-backed commercial paper-transaktion« eller »ABCP-transaktion« : en asset-backed commercial paper-transaktion eller ABCP-transaktion som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
13) |
»traditionel securitisering« : en traditionel securitisering som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
14) |
»syntetisk securitisering« : en syntetisk securitisering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
15) |
»revolverende eksponering« : en revolverende eksponering som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
16) |
»førtidsindfrielsesbestemmelse« : en førtidsindfrielsesbestemmelse som defineret i artikel 2, nr. 17), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
17) |
»first loss-tranche« : en first loss-tranche som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2017/2402 |
|
18) |
»mezzaninsecuritiseringsposition« : en position inden for en securitisering, der er efterstillet den foranstillede securitiseringsposition og er mere privilegeret end first loss-tranchen, og som er omfattet af en risikovægtning, der er mindre end 1 250 % og større end 25 % i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 2 og 3 |
|
19) |
»støtteenhed« : et selskab eller en enhed, der er oprettet af en medlemsstats centralregering eller regionale eller lokale myndighed, og som yder støttelån eller stiller støttegarantier, og hvis primære mål ikke er at give overskud eller maksimere markedsandelen, men at fremme almene samfundsmæssige målsætninger, forudsat at regeringen eller myndigheden, med forbehold af statsstøtteregler, er forpligtet til at afdække selskabets eller enhedens økonomiske grundlag og opretholde dets/dens levedygtighed i hele dets/dens levetid, eller at mindst 90 % af dets/dens oprindelige kapital eller finansiering eller det støttelån, som selskabet eller enheden yder, direkte eller indirekte garanteres af medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndighed. |
|
20) |
»syntetisk mer-spread« : et syntetisk mer-spread som defineret i artikel 2, nr. 29), i forordning (EU) 2017/2402. |
Artikel 243
Kriterier for STS-securitiseringer, der er berettiget til differentieret kapitalbehandling
Positioner i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 260, 262 og 264, hvis følgende krav er opfyldt:
de underliggende eksponeringer opfylder på det tidspunkt, hvor eksponeringerne inkluderes i ABCP-programmet, efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste overbevisning betingelserne for efter standardmetoden og under hensyntagen til en eventuel anerkendt kreditrisikoreduktion at blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre end 75 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er en detaileksponering, eller 100 % for alle andre eksponeringer, og
den samlede værdi af alle eksponeringer mod en enkelt låntager i ABCP-programmet udgør højst 2 % af den samlede værdi af alle eksponeringer i ABCP-programmet på det tidspunkt, hvor eksponeringerne blev føjet til ABCP-programmet. Med henblik på denne beregning betragtes lån eller leasing til en gruppe indbyrdes forbundne kunder efter det organiserende instituts bedste overbevisning som eksponeringer mod en enkelt låntager.
For så vidt angår tilgodehavender fra salg finder første afsnit, litra b), ikke anvendelse, når kreditrisikoen ved disse tilgodehavender er fuldt omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, forudsat at udbyderen af kreditrisikoafdækningen i den forbindelse er et institut et investeringsselskab, et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab.
For så vidt angår securitiserede resterende leasingværdier finder første afsnit, litra b), ikke anvendelse, når disse værdier ikke er eksponeret mod refinansierings- eller videresalgsrisiko på grund af en i henhold til artikel 201, stk. 1, anerkendt tredjeparts retsgyldige forpligtelse til at genkøbe eller refinansiere den pågældende eksponering til et forud fastsat beløb.
Den risikovægt, som et institut vil tillægge en likviditetsfacilitet, der helt dækker det ABCP, som er udstedt i henhold til programmet, svarer til eller er mindre end 100 % uanset første afsnit, litra a), når instituttet anvender artikel 248, stk. 3, eller har fået tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i overensstemmelse med artikel 265.
Positioner i andre securitiseringer end et ABCP-program eller en ABCP-transaktion, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 260, 262 og 264, hvis følgende krav er opfyldt:
Ved tilføjelsen til securitiseringen udgør den samlede værdi af alle eksponeringer mod en enkelt låntager i puljen højst 2 % af værdien af den samlede udestående værdi af puljen af underliggende eksponeringer. Med henblik på denne beregning betragtes lån eller leasing til en gruppe indbyrdes forbundne kunder som eksponeringer mod en enkelt låntager.
For så vidt angår securitiserede resterende leasingværdier finder første afsnit ikke anvendelse, når disse værdier ikke er eksponeret mod refinansierings- eller videresalgsrisiko på grund af en i henhold til artikel 201, stk. 1, anerkendt tredjeparts retsgyldige forpligtelse til at genkøbe eller refinansiere den pågældende eksponering til et forud fastsat beløb.
Ved tilføjelsen til securitiseringen opfylder de underliggende eksponeringer betingelserne for efter standardmetoden og under hensyntagen til en eventuel anerkendt kreditrisikoreduktion at blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre end:
40 % på grundlag af et vægtet gennemsnit af eksponeringsværdien for porteføljen, når eksponeringerne er lån sikret ved pant i beboelsesejendom eller boliglån med fuld garanti, som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra e)
50 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er et lån sikret ved pant i erhvervsejendom
75 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er en detaileksponering
100 % på individuelt eksponeringsgrundlag for alle andre eksponeringer.
Når litra b), nr. i) og ii), finder anvendelse, må lån sikret ved efterstillede sikkerhedsrettigheder til et givet aktiv kun føjes til securitiseringen, hvis alle lån sikret ved foranstillede sikkerhedsrettigheder til dette aktiv også føjes til securitiseringen.
Når dette stykkes litra b), nr. i), finder anvendelse, må intet lån i puljen af underliggende eksponeringer ved tilføjelsen til securitiseringen have en belåningsgrad på over 100 % som fastsat i henhold til artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), og artikel 229, stk. 1.
Artikel 244
Traditionel securitisering
Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke underliggende eksponeringer fra sin beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
En væsentlig kreditrisiko i forbindelse med de underliggende eksponeringer er overført til tredjeparter.
Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i et af følgende tilfælde:
De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.
Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at eksponeringsværdien af first loss-tranchen væsentligt overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de underliggende eksponeringer.
Der er ingen mezzaninsecuritiseringspositioner.
Hvis den mulige reduktion af de risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville opnå ved securitiseringen i litra a) eller b), ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.
Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give eksponeringsleverende institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:
Instituttet har passende interne risikostyringspolitikker og metoder til at vurdere kreditrisikooverførslen.
Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde med henblik på instituttets interne risikostyring og dets allokering af intern kapital.
Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1. 2 og 3, skal alle følgende betingelser være opfyldt:
Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.
Securitiseringspositionerne udgør ikke betalingsforpligtelser for det eksponeringsleverende institut.
De underliggende eksponeringer anbringes uden for det eksponeringsleverende instituts og dets kreditorers rækkevidde på en måde, som opfylder kravet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402
Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke kontrol over de underliggende eksponeringer. Kontrol over de underliggende eksponeringer anses for bevaret, hvis det eksponeringsleverende institut har ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra erhververen med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det i øvrigt er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. At det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende de underliggende eksponeringer, udgør ikke i sig selv kontrol over eksponeringerne.
Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser eller betingelser, som:
stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre de underliggende eksponeringer for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af puljen, eller
øger det udbytte, der skal udbetales til indehavere af positioner, eller i øvrigt forbedrer positionerne i securitiseringen ved en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet.
Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger træffes i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis.
Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option også opfylde alle følgende betingelser:
Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.
Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.
Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.
Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra c).
EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis for anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i forbindelse med traditionelle securitiseringer i overensstemmelse med denne artikel. EBA gennemgår navnlig:
betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2, 3 og 4
fortolkningen af »tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter« med henblik på de kompetente myndigheders vurdering, jf., stk. 2, andet afsnit, og stk. 3
kravene til de kompetente myndigheders vurdering af securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det eksponeringsleverende institut søger anerkendelse af overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.
EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen senest den 2. januar 2021. Kommissionen kan efter at have taget rapporten fra EBA i betragtning vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 462 som supplement til denne forordning ved yderligere at præcisere de punkter, der er nævnt i dette stykkes litra a), b) og c).
Artikel 245
Syntetisk securitisering
Det eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald størrelsen af forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:
En væsentlig kreditrisiko er overført til tredjeparter ved hjælp af enten finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i et af følgende tilfælde:
De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.
Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
Det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at eksponeringsværdien af first loss-tranchen væsentligt overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de underliggende eksponeringer.
Der er ingen mezzaninsecuritiseringspositioner.
Hvis den mulige reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.
Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give eksponeringsleverende institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:
Instituttet har passende interne risikostyringspolitikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.
Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde med henblik på instituttets interne risikostyring og dets allokering af intern kapital.
Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal alle følgende betingelser være opfyldt:
Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.
Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i overensstemmelse med artikel 249.
Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser eller betingelser, som:
pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen anses for ikke at være udløst, hvis en kreditbegivenhed indtræffer
giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet
stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre de underliggende eksponeringers sammensætning for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af puljen, eller
øger instituttets omkostninger ved kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal betales til indehavere af positioner i securitiseringen ved en forringelse af den underliggende puljes kreditkvalitet.
Kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder.
Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis (armslængde).
Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option opfylde samtlige følgende betingelser:
Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.
Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.
Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.
Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra d).
EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis for anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i forbindelse med syntetiske securitiseringer i overensstemmelse med denne artikel. EBA gennemgår navnlig:
betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2, 3 og 4
fortolkningen af »tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter« med henblik på de kompetente myndigheders vurdering, jf. stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, og
kravene til de kompetente myndigheders vurdering af securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det eksponeringsleverende institut søger anerkendelse af overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.
EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen senest den 2. januar 2021. Kommissionen kan efter at have taget rapporten fra EBA i betragtning vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 462 som supplement til denne forordning ved yderligere at præcisere de punkter, der er nævnt i dette stykkes litra a), b) og c).
Artikel 246
Operationelle krav vedrørende førtidsindfrielsesbestemmelser
Når en securitisering omfatter revolverende eksponeringer og førtidsindfrielsesbestemmelser eller lignende, betragtes væsentlig kreditrisiko kun som overført af det eksponeringsleverende institut, hvis kravene i artikel 244 og 245 er opfyldt, og førtidsindfrielsesbestemmelsen, når den er udløst, ikke bevirker, at:
instituttets foranstillede eller sidestillede krav på de underliggende eksponeringer underordnes de øvrige investorers fordringer
instituttets krav på de underliggende eksponeringer ikke underordnes yderligere i forhold til andre parters fordringer, eller
instituttets eksponering mod tab i tilknytning til de underliggende revolverende eksponeringer på anden måde øges.
Artikel 247
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb
Hvis et eksponeringsleverende institut har overført væsentlig kreditrisiko i forbindelse med en securitiserings underliggende eksponeringer i overensstemmelse med afdeling 2, kan dette institut:
i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de underliggende eksponeringer fra sin beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab
i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252.
Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført væsentlig kreditrisiko eller har besluttet ikke at anvende stk. 1, skal det ikke beregne risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende nogen af de positioner, som det måtte besidde i securitiseringen, men medtager fortsat de underliggende eksponeringer i dets beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab, som om de ikke var blevet securitiseret.
Artikel 248
Eksponeringsværdi
Eksponeringsværdien af en securitiseringsposition beregnes som følger:
Eksponeringsværdien af en balanceført securitiseringsposition er dens regnskabsmæssige værdi efter justeringer af securitiseringspositionen for enhver relevant specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.
Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført securitiseringsposition er dens nominelle værdi, fratrukket eventuelle relevante specifikke kreditrisikojusteringer af securitiseringspositionen i overensstemmelse med artikel 110, ganget med den relevante konverteringsfaktor som foreskrevet i dette litra. Konverteringsfaktoren er 100 %, medmindre der er tale om faciliteter med kontante forskud. Med henblik på at bestemme eksponeringsværdien af den uudnyttede del af faciliteter med kontante forskud kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditetsfacilitet, som kan ophæves betingelsesløst, under forudsætning af at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på pengestrømme fra de underliggende eksponeringer, og at institutionen har godtgjort over for den kompetente myndighed, at den anvender en tilstrækkelig konservativ metode til at måle størrelsen af den uudnyttede del.
Eksponeringsværdien af en modpartskreditrisiko for en securitiseringsposition, der hidrører fra et derivatinstrument, som er anført i bilag II, fastlægges i overensstemmelse med kapitel 6.
Et eksponeringsleverende institut kan trække beløbet for specifikke kreditrisikoreguleringer vedrørende de underliggende eksponeringer i henhold til artikel 110 og eventuelle ikkerefunderbare købsrabatter, der er knyttet til sådanne underliggende eksponeringer, i det omfang de har reduceret egne midler, fra eksponeringsværdien af en securitiseringsposition, der i henhold til underafdeling 3 er tildelt en risikovægt på 1 250 % eller i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), er fratrukket i den egentlige kernekapital.
Eksponeringsværdien af et syntetisk mer-spread skal, hvor det er relevant, indeholde følgende:
enhver indkomst fra de securitiserede eksponeringer, der allerede er anerkendt af det eksponeringsleverende institut i dettes resultatopgørelse i henhold til de gældende regnskabsregler, som det eksponeringsleverende institut kontraktmæssigt har udpeget til transaktionen som syntetisk mer-spread, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab
ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut i en hvilken som helst tidligere periode, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab
ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for den aktuelle periode, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab
ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for fremtidige perioder.
Med henblik på dette litra medtages ethvert beløb, der stilles som sikkerhed eller kreditforbedring i forbindelse med den syntetiske securitisering, og som allerede er genstand for et kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette kapitel, ikke i eksponeringsværdien.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør en tilstrækkelig konservativ metode til at måle størrelsen af den uudnyttede del, jf. første afsnit, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning gennem vedtagelse af de i dette stykkes tredje afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Når positioner overlapper hinanden delvist, kan instituttet splitte positionen op i to dele og kun anerkende overlapningen i forhold til den ene del i overensstemmelse med første afsnit. Alternativt kan instituttet behandle positionerne, som om de overlapper hinanden helt, ved med henblik på kapitalberegningen at udvide den position, der giver det højeste risikovægtede eksponeringsbeløb.
Instituttet kan også anerkende en overlapning mellem de specifikke risikokapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen og kapitalgrundlagskrav for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, under forudsætning af at instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalgrundlagskravene for de pågældende positioner.
Med henblik på dette stykke anses to positioner for at overlappe hinanden, når de udligner hinanden på en sådan måde, at instituttet kan udelukke tab, som skyldes den ene position, ved at opfylde de forpligtelser, der kræves i forbindelse med den anden position.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. oktober 2021.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 249
Anerkendelse af kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner
Som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning anses kun dem, der kan anerkendes i henhold til kapitel 4, og anerkendelse af kreditrisikoreduktion er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 opfyldes.
Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte eksponering for udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i henhold til første afsnit på grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og den PD, der er forbundet med de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i artikel 136.
Uanset stk. 2 er SSPE'er anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
SSPE'erne ejer aktiver, der kan betragtes som anerkendt finansiel sikkerhed i overensstemmelse med kapitel 4
de aktiver, der er omhandlet i litra a), er ikke omfattet af fordringer eller eventualfordringer, som er foranstillede i forhold til eller ligestillede med fordringen eller eventualfordringen i det institut, som modtager ufinansieret kreditrisikoafdækning, og
alle kravene til anerkendelse af finansiel sikkerhed i kapitel 4 er opfyldt.
Hvis en securitiseringsposition er omfattet af fuld kreditrisikoafdækning eller en delvis kreditrisikoafdækning på et pro rata-grundlag, skal følgende krav opfyldes:
Det institut, der yder kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for den del af securitiseringspositionen, der er omfattet af kreditrisikoafdækning, i overensstemmelse med underafdeling 3, som om det besad den pågældende del af positionen direkte.
Det institut, der køber kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med kapitel 4 for så vidt angår den afdækkede del.
I alle tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 6, skal følgende krav opfyldes:
Det institut, der yder kreditrisikoafdækning, behandler den del af positionen, som er omfattet af kreditrisikoafdækning, som en securitiseringsposition og beregner risikovægtede eksponeringsbeløb, som om det besad den pågældende position direkte, i overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8, 9 og 10.
Det institut, der køber kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for den afdækkede del af den position, der er omhandlet i litra a), i overensstemmelse med kapitel 4. Instituttet behandler den del af securitiseringspositionen, der ikke er omfattet af kreditrisikoafdækning, som en separat securitiseringsposition og beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8, 9 og 10.
Institutter, som anvender den eksterne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-ERBA) i henhold til underafdeling 3 i forbindelse med den oprindelige securitiseringsposition, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for de positioner, der fremkommer i henhold til stk. 7, som følger:
Hvis den afledte position er foranstillet, tildeles den risikovægten for den oprindelige securitiseringsposition.
Hvis den afledte position er efterstillet, kan den tildeles en afledt rating i henhold til artikel 263, stk. 7. I dette tilfælde beregnes tykkelsen input T udelukkende på grundlag af den afledte position. Hvis en rating ikke kan afledes, anvender instituttet den største af følgende to risikovægte:
den risikovægt, der fremkommer ved anvendelse af SEC-SA i henhold til stk. 8 og underafdeling 3, eller
risikovægten for den oprindelige securitiseringsposition efter SEC-ERBA.
Artikel 250
Implicit støtte
En transaktion anses med henblik på stk. 1 ikke for at udgøre støtte, hvis den indgår behørigt i vurderingen af væsentlig kreditrisikooverførsel, og begge parter har gennemført transaktionen i egen interesse på fri og uafhængig basis. Instituttet skal med henblik herpå foretage en fuldstændig kreditgennemgang af transaktionen og som minimum tage højde for følgende:
genkøbsprisen
instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb
udviklingen i de underliggende eksponeringer
udviklingen i de securitiserede positioner
virkningen af støtte på det eksponeringsleverende instituts forventede tab i forhold til investorer.
Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke stk. 1 for så vidt angår en securitisering, skal instituttet ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb medtage alle den pågældende securitiserings underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, og oplyse:
at det har ydet støtte til securitiseringen i strid med stk. 1, og
virkningen af den ydede støtte med hensyn til kapitalgrundlagskrav.
Artikel 251
Det eksponeringsleverende instituts beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb, der er securitiseret i en syntetisk securitisering
Artikel 252
Behandling af manglende løbetidsmatch i syntetiske securitiseringer
Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med artikel 251 skal eventuelt manglende løbetidsmatch mellem den kreditrisikoafdækning, med hvilken risikooverførslen foretages, og de underliggende eksponeringer beregnes som følger:
Som løbetid for de underliggende eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i overensstemmelse med kapitel 4.
Et eksponeringsleverende institut skal ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiseringspositioner, der i overensstemmelse med denne afdeling tildeles en risikovægt på 1 250 %, ikke tage hensyn til manglende løbetidsmatch. For alle andre positioner anvendes den behandling af manglende løbetidsmatch, som er angivet i kapitel 4, i overensstemmelse med følgende formel:
hvor:
|
RW* |
= |
risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) |
|
RWAss |
= |
risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, beregnet pro rata |
|
RWSP |
= |
risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 251, som om der ikke var manglende løbetidsmatch |
|
T |
= |
løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år |
|
t |
= |
løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år |
|
t* |
= |
0,25. |
Artikel 253
Reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb
Artikel 254
Hierarki af metoder
Institutter anvender en af de metoder, der er omhandlet i underafdeling 3, til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til følgende hierarki:
Hvis de betingelser, der er fastsat i artikel 258, er opfyldt, anvender et institut SEC-IRBA i henhold til artikel 259 og 260.
Hvis SEC-IRBA ikke kan anvendes, anvender et institut SEC-SA i henhold til artikel 261 og 262.
Hvis SEC-SA ikke kan anvendes, anvender et institut SEC-ERBA i henhold til artikel 263 og 264 for ratede positioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating.
For ratede positioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating, anvender et institut SEC-ERBA i stedet for SEC-SA i hvert af følgende tilfælde:
såfremt anvendelse af SEC-SA ville medføre en risikovægt, der er større end 25 %, for så vidt angår positioner, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering
såfremt anvendelse af SEC-SA ville medføre en risikovægt, der er større end 25 %, eller anvendelse af SEC-ERBA ville medføre en risikovægt, der er større end 75 %, for så vidt angår positioner, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering
for securitiseringstransaktioner med sikkerhed i puljer af billån, billeasingkontrakter og leasingkontrakter vedrørende udstyr.
Med henblik på første afsnit underretter et institut den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 17. november 2018.
Instituttet underretter sin kompetente myndighed om enhver efterfølgende beslutning om yderligere at ændre den metode, der anvendes for alle dets ratede securitiseringspositioner, inden den 15. november, der følger umiddelbart efter den pågældende beslutning.
I fravær af indsigelse fra den kompetente myndighed senest den 15. december, der følger umiddelbart efter den i andet eller i givet fald tredje afsnit omhandlede frist, får den af instituttet meddelte beslutning virkning den 1. januar det følgende år og forbliver gyldig, indtil en efterfølgende meddelt beslutning træder i kraft. Et institut må ikke anvende forskellige metoder i løbet af samme år.
Artikel 255
Fastsættelse af KIRB og KSA
Med henblik på beregning af KIRB omfatter de risikovægtede eksponeringsbeløb, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 3 for de underliggende eksponeringer:
størrelsen af forventede tab i tilknytning til alle securitiseringens underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer, som fortsat udgør en del af puljen i henhold til kapitel 3, og
størrelsen af uventede tab i tilknytning til alle de underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer i puljen i henhold til kapitel 3.
Hvis tab som følge af udvandings- og kreditrisici behandles samlet i securitiseringen, kombinerer institutter med henblik på underafdeling 3 KIRB for henholdsvis udvandings- og kreditrisiko i en fælles KIRB. Forekomst af en fælles reservefond eller overkollateralisering til dækning af tab som følge af enten kredit- eller udvandingsrisiko kan betragtes som en indikator for, at disse risici behandles samlet.
Hvis udvandings- og kreditrisici ikke behandles samlet i securitiseringen, ændrer institutter den behandling, der er omhandlet i andet afsnit, således at KIRB for henholdsvis udvandings- og kreditrisiko kombineres på forsigtig vis.
Med henblik på dette stykke beregner institutter eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer uden modregning af specifikke kreditrisikoreguleringer og yderligere værdijusteringer i henhold til artikel 34 og 110 og andre reduktioner af kapitalgrundlaget.
I tilfælde af finansierede syntetiske securitiseringer medtages eventuelle væsentlige indtægter fra credit-linked notes eller andre finansierede forpligtelser, som SSPE'en har udstedt, og som stilles som sikkerhed for tilbagebetaling af securitiseringspositionerne, i beregningen af KIRB eller KSA, hvis kreditrisikoen ved sikkerhedsstillelsen er omfattet af trancheopdelt tabsallokering.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere fastlægger betingelserne for, at institutter kan beregne KIRB for puljer af underliggende eksponeringer i henhold til stk. 4, navnlig hvad angår:
intern kreditpolitik og modeller til beregning af KIRB for securitiseringer
anvendelse af forskellige risikofaktorer for puljen af underliggende eksponeringer og, såfremt tilstrækkelig nøjagtige eller pålidelige data om denne pulje ikke er tilgængelige, af indirekte data til at estimere PD og LGD, og
krav om rettidig omhu for at overvåge sælgere af fordringers eller andre eksponeringsleverende institutters tiltag og politikker.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 256
Fastsættelse af attachment point (A) og detachment point (D)
Attachment point (A) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som er foranstillede i forhold til eller sidestillede med den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende eksponeringer i securitiseringen, herunder eksponeringen selv, afhængigt af hvad der er størst.
Detachment point (D) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som er foranstillede i forhold til den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende eksponeringer i securitiseringen, afhængigt af hvad der er størst.
Artikel 257
Fastsættelse af trancheløbetid (MT)
Med henblik på underafdeling 3 kan institutter, jf. dog stk. 2, fastsætte trancheløbetid (MT) som enten:
den vægtede gennemsnitlige løbetid for de beløb, der kontraktmæssigt forfalder til betaling i tranchen, i henhold til følgende formel:
hvor CFt angiver alle de beløb (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i perioden t, eller
tranchens endelige ubetingede udløb i henhold til følgende formel:
hvor ML er tranchens endelige ubetingede udløb.
Artikel 258
Betingelser for anvendelse af den interne ratingbaserede metode (SEC-IRBA)
Institutter anvender SEC-IRBA til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition, hvis følgende betingelser er opfyldt:
positionen har sikkerhed i en IRB-pulje eller en blandet pulje, forudsat at det pågældende institut i sidstnævnte tilfælde kan beregne KIRB i henhold til afdeling 3 for mindst 95 % af den underliggende værdi af eksponeringen
der er tilstrækkelige tilgængelige oplysninger om securitiseringens underliggende eksponeringer til, at instituttet kan beregne KIRB, og
instituttet er ikke udelukket fra at anvende SEC-IRBA i forbindelse med en specifik securitiseringsposition i henhold til stk. 2.
De kompetente myndigheder kan i det enkelte tilfælde udelukke anvendelse af SEC-IRBA, når securitiseringer har yderst komplekse eller risikobetonede karakteristika. Med henblik herpå kan følgende betragtes som yderst komplekse eller risikobetonede karakteristika:
kreditforbedring, som kan udhules af andre årsager end porteføljetab
puljer af underliggende eksponeringer med en høj grad af intern korrelation som følge af koncentrerede eksponeringer mod enkeltstående sektorer eller geografiske områder
transaktioner, hvor tilbagebetaling af securitiseringspositioner i høj grad afhænger af risikofaktorer, som ikke er afspejlet i KIRB, eller
yderst komplekse tabsallokeringer mellem trancher.
Artikel 259
Beregning af risikovægtet eksponering efter SEC-IRBA
Efter SEC-IRBA beregnes den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien for positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt fastsat som følger og i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på 15 %:
|
RW = 1 250 % |
når D ≤ KIRB |
|
|
når A ≥ KIRB |
|
|
når A < KIRB < D |
hvor:
|
KIRB |
er kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som defineret i artikel 255 |
|
D |
er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256 |
|
A |
er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256 |
hvor:
|
a |
= |
– (1/(p * KIRB)) |
|
u |
= |
D – KIRB |
|
l |
= |
max(A – KIRB; 0) |
hvor:
hvor:
|
N |
er det faktiske antal eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer beregnet i henhold til stk. 4 |
|
LGD |
er det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for puljen af underliggende eksponeringer beregnet i henhold til stk. 5 |
|
MT |
er tranchens løbetid som fastsat i henhold til artikel 257. |
Parametrene A, B, C, D og E fastsættes i henhold til følgende opslagstabel:
|
|
A |
B |
C |
D |
E |
|
|
Ikkedetail |
Foranstillet, diversificeret (N ≥ 25) |
0 |
3,56 |
-1,85 |
0,55 |
0,07 |
|
Foranstillet, ikkediversificeret (N < 25) |
0,11 |
2,61 |
-2,91 |
0,68 |
0,07 |
|
|
Ikkeforanstillet, diversificeret (N ≥ 25) |
0,16 |
2,87 |
-1,03 |
0,21 |
0,07 |
|
|
Ikkeforanstillet, ikkediversificeret (N < 25) |
0,22 |
2,35 |
-2,46 |
0,48 |
0,07 |
|
|
Detail |
Foranstillet |
0 |
0 |
-7,48 |
0,71 |
0,24 |
|
Ikkeforanstillet |
0 |
0 |
-5,78 |
0,55 |
0,27 |
|
Det faktiske antal eksponeringer (N) beregnes som følger:
hvor EADi svarer til den eksponeringsværdi, der er knyttet til puljens eksponering nr. i.
Flere eksponeringer mod samme låntager konsolideres og behandles som en enkelt eksponering.
Det eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD beregnes som følger:
hvor LGDi svarer til det gennemsnitlige LGD i tilknytning til alle eksponeringer mod låntager nr. i.
Hvis kredit- og udvandingsrisici for erhvervede fordringer håndteres i aggregeret form i en securitisering, beregnes LGD-inputtet som et vægtet gennemsnit af LGD for kreditrisiko og 100 % af LGD for udvandingsrisiko. Vægtene er de separate kapitalkrav i forbindelse med IRB-metoden vedrørende henholdsvis kreditrisiko og udvandingsrisiko. Med henblik herpå kan forekomst af en fælles reservefond eller overkollateralisering til dækning af tab som følge af enten kredit- eller udvandingsrisiko betragtes som en indikator for, at disse risici håndteres i aggregeret form.
Hvis andelen af den største underliggende eksponering i puljen (C1) ikke er større end 3 %, kan institutter anvende følgende forenklede metode til at beregne N og de eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD'er:
LGD = 0,50
hvor
|
Cm |
angiver andelen af puljen svarende til summen af de største m-eksponeringer, og |
|
m |
fastsættes af det pågældende institut. |
Hvis kun C1 er tilgængelig og ikke er større end 0,03, kan instituttet fastsætte LGD som 0,50 og N som 1/C1.
Hvis en position har sikkerhed i en blandet pulje, og det pågældende institut kan beregne KIRB for mindst 95 % af de underliggende eksponeringsbeløb i henhold til artikel 258, stk. 1, litra a), beregner instituttet kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som følger:
hvor
d er den andel af størrelsen af underliggende eksponeringer, for hvilken instituttet kan beregne KIRB, i forhold til størrelsen af alle underliggende eksponeringer.
Med henblik på første afsnit er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.
Artikel 260
Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-IRBA
Efter SEC-IRBA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer i henhold til artikel 259, dog med følgende ændringer:
bundgrænse for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner = 10 %
Artikel 261
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter standardmetoden (SEC-SA)
Efter SEC-SA beregnes det risikovægtede eksponeringsbeløb for en position i en securitisering ved at gange eksponeringsværdien af positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt fastsat som følger og i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på 15 %:
|
RW = 1 250 % |
når D ≤ KA |
|
|
når A ≥ KA |
|
|
når A < KA < D |
hvor:
|
D |
er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256 |
|
A |
er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256 |
|
KA |
er et parameter beregnet i henhold til stk. 2 |
hvor:
|
a |
= |
– (1/(p · KA)) |
|
u |
= |
D – KA |
|
l |
= |
max (A – KA; 0) |
|
p |
= |
1 for en securitiseringseksponering, som ikke er en resecuritiseringseksponering. |
Med henblik på stk. 1 beregnes KA som følger:
hvor:
KSA er kapitalkravet for den underliggende pulje som defineret i artikel 255
W = forholdet mellem:
summen af den nominelle størrelse af misligholdte underliggende eksponeringer, og
summen af den nominelle størrelse af alle underliggende eksponeringer.
I denne forbindelse forstås ved misligholdt eksponering en underliggende eksponering, som enten: i) er 90 dage eller mere over forfald, ii) er omfattet af konkurs- eller insolvensbehandling, iii) er omfattet af tvangsrealisation eller en tilsvarende procedure eller iv) er misligholdt i henhold til securitiseringsdokumentationen.
Hvis et institut for 5 % eller derunder af de underliggende eksponeringer i en pulje ikke har kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, kan det anvende SEC-SA, dog med følgende justering i beregningen af KA:
Hvis et institut for over 5 % af de underliggende eksponeringer i en pulje ikke har kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, skal positionen i securitiseringen risikovægtes med 1 250 %.
Med henblik på dette stykke er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.
Artikel 262
Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-SA
Efter SEC-SA beregnes risikovægten for en position i en STS-securitisering i henhold til artikel 261, dog med følgende ændringer:
Artikel 263
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter den eksterne ratingbaserede metode (SEC-ERBA)
For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:
Tabel 1
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
Alle andre ratings |
|
Risikovægt |
15 % |
50 % |
100 % |
1 250 % |
For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til denne artikels stk. 7, finder risikovægtene i tabel 2 anvendelse, behørigt justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og nærværende artikels stk. 4 og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til nærværende artikels stk. 5:
Tabel 2
|
Kreditkvalitetstrin |
Foranstillet tranche |
Ikkeforanstillet (tynd) tranche |
||
|
Trancheløbetid (MT) |
Trancheløbetid (MT) |
|||
|
1 år |
5 år |
1 år |
5 år |
|
|
1 |
15 % |
20 % |
15 % |
70 % |
|
2 |
15 % |
30 % |
15 % |
90 % |
|
3 |
25 % |
40 % |
30 % |
120 % |
|
4 |
30 % |
45 % |
40 % |
140 % |
|
5 |
40 % |
50 % |
60 % |
160 % |
|
6 |
50 % |
65 % |
80 % |
180 % |
|
7 |
60 % |
70 % |
120 % |
210 % |
|
8 |
75 % |
90 % |
170 % |
260 % |
|
9 |
90 % |
105 % |
220 % |
310 % |
|
10 |
120 % |
140 % |
330 % |
420 % |
|
11 |
140 % |
160 % |
470 % |
580 % |
|
12 |
160 % |
180 % |
620 % |
760 % |
|
13 |
200 % |
225 % |
750 % |
860 % |
|
14 |
250 % |
280 % |
900 % |
950 % |
|
15 |
310 % |
340 % |
1 050 % |
1 050 % |
|
16 |
380 % |
420 % |
1 130 % |
1 130 % |
|
17 |
460 % |
505 % |
1 250 % |
1 250 % |
|
Alle andre |
1 250 % |
1 250 % |
1 250 % |
1 250 % |
Institutter tager højde for tranchetykkelse ved at beregne risikovægten for ikkeforanstillede trancher som følger:
hvor
T = tranchetykkelse udtrykt som D – A
hvor
|
D |
er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256 |
|
A |
er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256. |
Med henblik på brug af afledte ratings skal institutter tildele en ikkeratet position en afledt rating, der svarer til kreditvurderingen af en ratet referenceposition, som opfylder samtlige følgende betingelser:
Referencepositionen er i alle henseender sidestillet med den ikkeratede securitiseringsposition eller i mangel af en sidestillet position med den referenceposition, der er umiddelbart efterstillet den ikkeratede position.
Referencepositionen er ikke omfattet af eventuelle tredjepartsgarantier eller andre former for kreditforbedring, som ikke er tilgængelige for den ikkeratede position.
Referencepositionens løbetid er lig med eller længere end den pågældende ikkeratede positions løbetid.
Alle afledte ratings ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle ændringer i kreditvurderingen af referencepositionen.
Med henblik på første afsnit er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.
Artikel 264
Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-ERBA
For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:
Tabel 3
|
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
Alle andre ratings |
|
Risikovægt |
10 % |
30 % |
60 % |
1 250 % |
For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, fastsættes risikovægte i henhold til tabel 4, justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og artikel 263, stk. 4, og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til artikel 263, stk. 5:
Tabel 4
|
Kreditkvalitetstrin |
Foranstillet tranche |
Ikkeforanstillet (tynd) tranche |
||
|
Trancheløbetid (MT) |
Trancheløbetid (MT) |
|||
|
1 år |
5 år |
1 år |
5 år |
|
|
1 |
10 % |
10 % |
15 % |
40 % |
|
2 |
10 % |
15 % |
15 % |
55 % |
|
3 |
15 % |
20 % |
15 % |
70 % |
|
4 |
15 % |
25 % |
25 % |
80 % |
|
5 |
20 % |
30 % |
35 % |
95 % |
|
6 |
30 % |
40 % |
60 % |
135 % |
|
7 |
35 % |
40 % |
95 % |
170 % |
|
8 |
45 % |
55 % |
150 % |
225 % |
|
9 |
55 % |
65 % |
180 % |
255 % |
|
10 |
70 % |
85 % |
270 % |
345 % |
|
11 |
120 % |
135 % |
405 % |
500 % |
|
12 |
135 % |
155 % |
535 % |
655 % |
|
13 |
170 % |
195 % |
645 % |
740 % |
|
14 |
225 % |
250 % |
810 % |
855 % |
|
15 |
280 % |
305 % |
945 % |
945 % |
|
16 |
340 % |
380 % |
1 015 % |
1 015 % |
|
17 |
415 % |
455 % |
1 250 % |
1 250 % |
|
Alle andre |
1 250 % |
1 250 % |
1 250 % |
1 250 % |
Artikel 265
Den interne vurderingsmetodes anvendelsesområde og operationelle krav
Hvis et institut har modtaget tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i henhold til nærværende artikels stk. 2, og en specifik position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende tilladelse, anvender instituttet denne metode til at beregne denne positions risikovægtede eksponeringsbeløb.
De kompetente myndigheder giver institutter tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode inden for et klart afgrænset område, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Alle positioner i det pågældende gældsbrev, der udstedes i et ABCP-program, er ratede positioner.
Den interne vurdering af positionernes kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af et eller flere ECAI'er til rating af securitiseringspositioner med sikkerhed i underliggende eksponeringer af den type, der securitiseres.
Det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, udstedes hovedsagelig til tredjepartsinvestorer.
Det pågældende instituts interne vurderingsprocedure er mindst lige så konservativ som de offentligt tilgængelige vurderinger foretaget af de ECAI'er, som har udarbejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, navnlig med hensyn til stressfaktorer og andre relevante kvantitative elementer.
Instituttets interne vurderingsmetode tager hensyn til alle relevante offentligt tilgængelige ratingmetoder anvendt af ECAI'er, der vurderer ABCP-programmets gældsbrev, og omfatter ratingklasser, som svarer til ECAI'ers kreditvurderinger. Instituttet registrerer internt en redegørelse for, hvordan kravene i dette litra er opfyldt, og ajourfører regelmæssigt denne redegørelse.
Instituttet anvender den interne vurderingsmetode til intern risikostyring, herunder i forbindelse med sine procedurer for beslutningstagning, administrative oplysninger og allokering af intern kapital.
Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for kreditrevision eller risikostyring gennemgår regelmæssigt den interne vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditkvaliteten af instituttets eksponeringer i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion.
Instituttet registrerer resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere resultaterne af sin interne vurderingsmetode og foretager eventuelle tilpasninger af denne metode, når resultaterne af eksponeringerne regelmæssigt afviger fra dem, som de interne ratings angiver.
ABCP-programmet omfatter bevillingsstandarder og standarder for passivforvaltning i form af retningslinjer til programadministratoren vedrørende mindst:
kriterierne for godkendelse af aktiver, jf. dog litra j)
eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af tilvejebringelsen af likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer
fordelingen af tab mellem securitiseringspositionerne i ABCP-programmet eller ABCP-transaktionen
den juridiske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne.
ABCP-programmets kriterier for godkendelse af aktiver omfatter mindst:
udelukkelse af anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt
begrænsning af uforholdsmæssig koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder, og
begrænsning af restløbetiden af de aktiver, der skal anskaffes.
Der foretages en analyse af aktivsælgerens kreditrisiko- og forretningsprofil, som mindst omfatter en vurdering af sælgerens:
hidtidige og forventede økonomiske resultater
nuværende markedsposition og forventet fremtidig konkurrenceevne
gearing, pengestrømme, rentedækning og gældsrating, og
bevillingsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer.
ABCP-programmet omfatter inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn til administrationsselskabets operationelle muligheder og kreditværdighed, og har elementer, som begrænser risici i forbindelse med sælgers og administrationsselskabets resultater. Med henblik på dette litra kan risici i forbindelse med resultater begrænses ved hjælp af udløsende værdier baseret på sælgers eller administrationsselskabets aktuelle kreditværdighed for at undgå sammenblanding af midler i tilfælde af sælgers eller administrationsselskabets misligholdelse.
Det aggregerede estimat af tab på en aktivpulje, som kan erhverves i ABCP-programmet, tager hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kredit- og udvandingsrisiko.
Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, og udvandingsrisikoen er væsentlig for den pågældende aktivpulje, omfatter ABCP-programmet en separat reserve til udvandingsrisiko.
Omfanget af det krævede kreditforbedringsniveau i ABCP-programmet beregnes under hensyntagen til adskillige års historiske oplysninger, herunder tab, misligholdelser, udvandinger samt omsætningstakt for fordringer.
ABCP-programmet omfatter strukturelle elementer ved anskaffelse af eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle kreditforringelse af den underliggende portefølje. Sådanne elementer kan omfatte udløsende værdier for nedtrapning, der specifikt vedrører en pulje af eksponeringer.
Instituttet evaluerer den underliggende aktivpuljes karakteristika, f.eks. dens vægtede gennemsnitskreditvurdering, og identificerer eventuel koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder og aktivpuljens diversifikation.
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode, må ikke vende tilbage til at anvende andre metoder for positioner, som falder ind under anvendelsesområdet for den interne vurderingsmetode, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:
Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at det har god grund til at gøre det.
Instituttet har fået forudgående tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 266
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter den interne vurderingsmetode
Artikel 267
Maksimumsrisikovægte for foranstillede securitiseringspositioner: transparensmetoden
I tilfælde af blandede puljer beregnes maksimumsrisikovægten som følger:
Hvis instituttet anvender SEC-IRBA, tildeles den del af den underliggende pulje, der er omfattet af standardmetoden, og den del af den underliggende pulje, der er omfattet af IRB-metoden, hver især den tilsvarende risikovægt efter henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.
Hvis instituttet anvender SEC-SA eller SEC-ERBA, svarer maksimumsrisikovægten for foranstillede securitiseringspositioner til den vægtede gennemsnitsrisikovægt for de underliggende eksponeringer efter standardmetoden.
Med henblik på denne artikel omfatter den risikovægt, som ville finde anvendelse efter IRB-metoden i henhold til kapitel 3, forholdet mellem:
forventede tab ganget med 12,5, og
eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer.
Artikel 268
Maksimumskapitalkrav
Maksimumskapitalkravet fremkommer ved at gange det beløb, der beregnes i henhold til stk. 1 eller 2, med den største interesseandel, som instituttet besidder i de relevante trancher (V), udtrykt i procent og beregnet som følger:
V er for et institut, som har en eller flere securitiseringspositioner i en enkelt tranche, forholdet mellem den nominelle størrelse af de securitiseringspositioner, som instituttet besidder i den givne tranche, og tranchens nominelle størrelse.
V er for et institut, som har securitiseringspositioner i forskellige trancher, den maksimale interesseandel på tværs af trancher. I denne forbindelse beregnes interesseandelen for hver af de forskellige trancher som anført i litra a).
Artikel 269
Resecuritiseringer
I forbindelse med positioner i en resecuritisering skal institutter anvende SEC-SA i henhold til artikel 261 med følgende ændringer:
W = 0 for enhver eksponering mod en securitiseringstranche i puljen af underliggende eksponeringer
p = 1,5
den risikovægt, der fremkommer, er omfattet af en bundgrænse for risikovægt på 100 %.
Artikel 269a
Behandling af securitiseringer af misligholdte eksponeringer (NPE-securitiseringer)
I denne artikel forstås ved:
»NPE-securitisering«: en NPE-securitisering som defineret i artikel 2, nr. 25), i forordning (EU) 2017/2402
»kvalificerende traditionel NPE-securitisering«: en traditionel NPE-securitisering, hvor den ikkerefunderbare rabat på købsprisen udgør mindst 50 % af det udestående beløb for de underliggende eksponeringer på det tidspunkt, hvor de blev overført til SSPE'en.
Institutterne foretager beregningen i overensstemmelse med følgende formel:
hvor:
|
CRmax |
= |
maksimumskapitalkravet i tilfælde af en kvalificerende traditionel NPE-securitisering |
|
RWEAIRB |
= |
summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden |
|
ELIRB |
= |
summen af forventede tabsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden |
|
NRPPD |
= |
den ikkerefunderbare rabat på købsprisen |
|
EVIRB |
= |
summen af eksponeringsværdierne af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden |
|
EVPool |
= |
summen af eksponeringsværdierne af alle underliggende eksponeringer i puljen |
|
SCRAIRB |
= |
for eksponeringsleverende institutter de specifikke kreditrisikojusteringer, som instituttet har foretaget med hensyn til de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden, hvis og i det omfang disse justeringer overstiger NRPPD; for investorinstitutter er beløbet nul |
|
RWEASA |
= |
summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden. |
Med henblik på første afsnit skal eksponeringsleverende institutter, som anvender SEC-IRBA på en position, og som må anvende egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer i forbindelse med alle underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden i overensstemmelse med kapitel 3, fratrække den ikkerefunderbare rabat på købsprisen og, hvor det er relevant, eventuelle yderligere specifikke kreditrisikojusteringer fra de forventede tab og eksponeringsværdier af de underliggende eksponeringer i tilknytning til en foranstillet position i en kvalificerende traditionel NPE-securitisering i overensstemmelse med følgende formel:
hvor:
|
RWmax |
= |
den risikovægt, som, før bundgrænsen anvendes, finder anvendelse på en foranstillet position i en kvalificerende traditionel NPE-securitisering, når transparensmetoden anvendes |
|
RWEAIRB |
= |
summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden |
|
RWEASA |
= |
summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden |
|
ELIRB |
= |
summen af forventede tabsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden |
|
NRPPD |
= |
den ikkerefunderbare rabat på købsprisen |
|
EVIRB |
= |
summen af eksponeringsværdierne af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden |
|
EVpool |
= |
summen af eksponeringsværdierne af alle underliggende eksponeringer i puljen |
|
EVSA |
= |
summen af eksponeringsværdierne af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden |
|
SCRAIRB |
= |
de specifikke kreditrisikojusteringer, som det eksponeringsleverende institut har foretaget med hensyn til de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden, hvis og i det omfang disse justeringer overstiger NRPPD. |
Med henblik på denne artikel beregnes den ikkerefunderbare rabat på købsprisen ved at trække det i litra b) omhandlede beløb fra det i litra a) omhandlede beløb:
det udestående beløb for NPE-securitiseringens underliggende eksponeringer på det tidspunkt, hvor disse eksponeringer blev overført til SSPE'en
summen af følgende:
den oprindelige salgspris for trancherne eller, hvor det er relevant, dele af trancherne i NPE-securitiseringen, der er solgt til tredjepartsinvestorer, og
det udestående beløb på det tidspunkt, hvor de underliggende eksponeringer blev overført til SSPE'en, for trancherne eller, hvor det er relevant, dele af trancherne i den securitisering, som det eksponeringsleverende institut besidder.
Med henblik på stk. 5 og 6 nedjusteres beregningen af den ikkerefunderbare rabat på købsprisen i hele transaktionens levetid under hensyntagen til de realiserede tab. Enhver reduktion i de underliggende eksponeringers udestående beløb som følge af realiserede tab reducerer den ikkerefunderbare rabat på købsprisen, dog med en bundgrænse på nul.
Hvis en rabat er struktureret på en sådan måde, at den helt eller delvis kan refunderes til det eksponeringsleverende institut, anses en sådan rabat ikke for en ikkerefunderbar rabat på købsprisen med henblik på denne artikel.
Artikel 270
Foranstillede positioner i balanceførte STS-securitiseringer
Et eksponeringsleverende institut kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition i forbindelse med en balanceført STS-securitisering som omhandlet i artikel 26a, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 i overensstemmelse med artikel 260, 262 eller 264 i nærværende forordning, alt efter hvad der er relevant, hvis den pågældende position opfylder begge følgende betingelser:
securitiseringen opfylder kravene fastsat i artikel 243, stk. 2
positionen betragtes som den foranstillede securitiseringsposition.
EBA overvåger anvendelsen af stk. 1, navnlig med hensyn til:
markedsvolumen og markedsandel for balanceførte STS-securitiseringer, med hensyn til hvilke det eksponeringsleverende institut anvender stk. 1, på tværs af forskellige aktivklasser
den observerede fordeling af tab på den foranstillede tranche og på andre trancher af balanceførte STS-securitiseringer, hvor det eksponeringsleverende institut anvender stk. 1 med hensyn til den foranstillede position i sådanne securitiseringer
indvirkningen af anvendelsen af stk. 1 på institutternes gearing
indvirkningen af anvendelsen af balanceførte STS-securitiseringer, med hensyn til hvilke det eksponeringsleverende institut anvender stk. 1, på de respektive eksponeringsleverende institutters udstedelse af kapitalinstrumenter.
Artikel 270a
Supplerende risikovægt
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 270b
Anvendelse af kreditvurderinger fra ECAI'er
Institutter må kun benytte kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en securitiseringsposition i overensstemmelse med dette kapitel, hvis de er udstedt eller er godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.
Artikel 270c
Krav, som skal opfyldes i forbindelse med kreditvurderinger fra ECAI'er
Institutter anvender kun en kreditvurdering foretaget af et ECAI med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Der er ingen forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som instituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende securitiseringsposition.
ECAI'et offentliggør kreditvurderinger og oplysninger om tabs- og likviditetsanalyse, vurderingers følsomhed over for ændringer i de underliggende vurderingsforudsætninger, herunder udviklingen i underliggende eksponeringer, og om de procedurer, metoder, forudsætninger og centrale elementer, der ligger til grund for kreditvurderinger i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009. Med henblik på dette litra anses oplysninger for at være offentligt tilgængelige, hvis de offentliggøres i et tilgængeligt format. Oplysninger, der kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentligt tilgængelige.
Kreditvurderingen medtages i ECAI'ets transitionsmatrice.
Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvis på ufinansieret støtte, som instituttet selv har stillet til rådighed. Hvis en position baseres helt eller delvis på ufinansieret støtte, skal instituttet betragte denne position, som om den ikke var kreditvurderet, med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for denne position i henhold til afdeling 3.
ECAI'et har forpligtet sig til at offentliggøre redegørelser for, hvordan udviklingen i underliggende eksponeringer indvirker på kreditvurderingen.
Artikel 270d
Anvendelse af kreditvurderinger
Et institut benytter kreditvurderinger af sine securitiseringspositioner konsistent og ikke selektivt og skal i denne forbindelse opfylde følgende krav:
Instituttet benytter ikke ét ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle trancher og et andet ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre trancher inden for samme securitisering, uanset om disse er blevet ratet af førstnævnte ECAI.
Hvis en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, benytter instituttet den mindst fordelagtige kreditvurdering.
Hvis en position har tre eller flere kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, benyttes de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige vurderinger er forskellige, benyttes den mindst fordelagtige af de to.
Instituttet anmoder ikke aktivt om tilbagetrækning af mindre fordelagtige vurderinger.
Artikel 270e
Konvertering af securitisering
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på objektivt og konsistent at konvertere de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, til de relevante kreditvurderinger foretaget af alle ECAI'er. EBA skal med henblik på denne artikel navnlig:
sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk i de enkelte vurderinger
overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- eller tabsprocenter samt de hidtidige resultater i forbindelse med de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser
overveje kvalitative faktorer såsom omfanget af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI, og dets metode og dets kreditvurderingers betydning, navnlig om sådanne vurderinger tager højde for forventet tab eller første eurotab, og rettidig betaling af renter eller endelig betaling af renter
søge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke samme risikovægt anvendes på grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, er omfattet af samme kreditrisikograd.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 6
Modpartskreditrisiko
Artikel 271
Beregning af eksponeringsværdien
Artikel 272
Definitioner
I dette kapitel og afsnit VI i nærværende del forstås ved:
|
1) |
"modpartsrisiko" eller "CCR" : risikoen for, at modparten i forbindelse med en transaktion misligholder sine forpligtelser, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet |
|
2) |
"terminsforretninger" : transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir, en råvare eller et beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre finansielle instrumenter eller råvarer - eller omvendt - på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion eller fem arbejdsdage efter den dag, hvor instituttet har indgået transaktionen |
|
3) |
"margenlån" : transaktioner, hvori et institut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som er sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer |
|
4) |
"nettinggruppe" : en gruppe transaktioner mellem et institut og en enkelt modpart, som er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i henhold til afdeling 7 og kapitel 4. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til afdeling 7, behandles i forbindelse med dette kapitel som sin egen nettinggruppe. I henhold til metoden med interne modeller, der er fastsat i afdeling 6, kan alle nettinggrupper med en enkelt modpart behandles som en enkelt nettinggruppe, hvis de individuelle nettinggruppers negativt simulerede markedsværdier er sat til 0 i estimeringen af den forventede eksponering (Expected Exposure, "EE") |
|
5) |
"risikoposition" : et risikotal, som efter standardmetoden i afdeling 5 tildeles en transaktion ved hjælp af en forudbestemt algoritme |
|
6) |
"risikoafdækningsgruppe" : en gruppe transaktioner tilhørende samme nettinggruppe, for hvilken fuld eller delvis modregning tillades med henblik på at fastsætte den potentielle fremtidige eksponering ifølge de metoder, der er omhandlet i afdeling 3 eller 4 |
|
7) |
"margenaftale" : en aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille sikkerhed over for en anden modpart, når den anden modparts eksponering mod den førstnævnte modpart når over et bestemt niveau |
|
7a) |
"envejsmargenaftale" : en margenaftale, hvorefter et institut skal stille variationsmargener over for en modpart, men ikke har ret til at modtage variationsmargen fra denne modpart, eller omvendt |
|
8) |
"margentærskelværdi" : det beløb, som en stadig udestående eksponering højst må andrage, før en part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse |
|
9) |
"margenrisikoperiode" : tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktionerne er afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket |
|
10) |
"den faktiske løbetid" efter metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på over et år : forholdet mellem summen af den forventede eksponering i nettinggruppens transaktioners levetid diskonteret med den risikofrie rente, divideret med summen af den forventede eksponering i løbet af et år i nettinggruppen diskonteret med den risikofrie rente. Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler "rollover"-risikoen ved at erstatte den forventede eksponering med den faktisk forventede eksponering for prognosehorisonter på mindre end et år |
|
11) |
"netting på tværs af produkter" : samling af transaktioner vedrørende forskellige produktkategorier i samme nettinggruppe i overensstemmelse med de regler om netting på tværs af produkter, der er beskrevet i dette kapitel |
|
12) |
"aktuel markedsværdi" ("CMV") : nettomarkedsværdien af alle transaktioner i en nettinggruppe uden indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier |
|
12a) |
"NICA" eller "net independent collateral amount" : summen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet nettosikkerhed vedrørende nettinggruppen, alt efter hvad der er relevant, bortset fra variationsmargen. |
|
13) |
"markedsværdiernes fordeling" : prognose over sandsynlighedsfordelingen for nettoværdierne af transaktioner i en nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehorisonten) baseret på disse transaktioners faktiske markedsværdi på prognosedatoen |
|
14) |
"eksponeringernes fordeling" : prognose over sandsynlighedsfordelingen for markedsværdier, hvor forudsagte forekomster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul |
|
15) |
"risikoneutral fordeling" : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan udledes af markedet, såsom implicitte volatiliteter |
|
16) |
"reel fordeling" : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier såsom volatilitet, som fastsættes ud fra tidligere pris- eller kursændringer |
|
17) |
"aktuel eksponering" : nul eller, hvis denne værdi er højere, markedsværdien af en transaktion eller portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse transaktioner tabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, idet det forudsættes, at det ikke er muligt at inddrive beløbet i forbindelse med insolvens eller likvidation |
|
18) |
"maksimal eksponering" : en høj percentil af fordelingen af eksponeringer på en given fremtidig dato, før den længste transaktion i nettinggruppen forfalder |
|
19) |
"forventet eksponering" (Expected Exposure, "EE") : gennemsnittet af fordelingen af eksponeringer på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den længste løbetid, forfalder |
|
20) |
"faktisk forventet eksponering (Effective Expected Exposure, "Effective EE") på en given dato" : den maksimale forventede eksponering, der foreligger på denne eller en tidligere dato. Alternativt kan den for en given dato fastsættes til den største værdi af enten den forventede eksponering på denne dato eller den faktisk forventede eksponering på en hvilken som helst tidligere dato |
|
21) |
"forventet positiv eksponering" (Expected Positive Exposure — "EPE") : det vægtede gennemsnit over tid af forventede eksponeringer, hvor vægtene er den andel af den samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør. Ved beregningen af kapitalgrundlagskravet fastsætter institutter gennemsnittet for det første år eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, inden for hvilken den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, udløber |
|
22) |
"faktisk forventet positiv eksponering" (Effective Expected Positive Exposure – "faktisk EPE") : det vægtede gennemsnit af den faktisk forventede eksponering for det første år i nettinggruppen eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker, hvor vægtene er den andel af den samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør |
|
23) |
"rollover"-risiko" : det beløb, hvormed værdien af EPE undervurderes, når der forventes en løbende strøm af transaktioner med en modpart Den yderligere eksponering, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i beregningen af EPE |
|
24) |
"modpart": i forbindelse med afdeling 7 : enhver juridisk eller fysisk person, der indgår en aftale om netting og lovligt kan gøre det |
|
25) |
"aftale om netting på tværs af produkter" : en bilateral aftale mellem et institut og en modpart, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, som dækker alle involverede, bilaterale masteraftaler og transaktioner inden for forskellige produktkategorier, der er omfattet af aftalen. I forbindelse med denne definition forstås ved "forskellige produktkategorier"
a)
genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
b)
margenlån
c)
de kontrakter, der er nævnt i bilag II |
|
26) |
"betalingselement" : den betaling, der er aftalt i forbindelse med en transaktion i et OTC-derivat med en lineær risikoprofil, hvor det er bestemt, at et finansielt instrument skal udveksles mod betaling I tilfælde af transaktioner, hvor det er bestemt, at en betaling skal udveksles mod en betaling, består de to betalingselementer af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder transaktionens fiktive værdi. |
Artikel 273
Metoder til beregning af eksponeringsværdien
Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 1, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 4. Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 2, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 5.
Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6, sideløbende inden for en koncern. Et enkeltstående institut må ikke permanent anvende metoderne i afdeling 3-6 sideløbende.
Et institut kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1 og 2, ansætte eksponeringsværdien for følgende ved brug af metoden med interne modeller, der er beskrevet i afdeling 6:
de kontrakter, der er nævnt i bilag II
genkøbstransaktioner
transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
margenlån
terminsforretninger.
Når et institut køber et kreditderivat til sikring af en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en modpartsrisiko, kan det beregne sit kapitalgrundlagskrav for den afdækkede eksponering i overensstemmelse med enten:
artikel 233-236 eller
artikel 153, stk. 3, eller artikel 183, hvis der er givet tilladelse i overensstemmelse med artikel 143.
Eksponeringsværdien for CCR for disse kreditderivater sættes til nul, medmindre et institut anvender metode ii) i artikel 299, stk. 2, litra h).
Uanset første afsnit beregnes eksponeringsværdien, når en margenaftale gælder for flere nettinggrupper med den pågældende modpart, og instituttet anvender en af metoderne fastsat i afdeling 3-6 til at beregne eksponeringsværdien for disse nettinggrupper, i overensstemmelse med den relevante afdeling.
For en given modpart svarer eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel til den største af nul og differencen mellem summen af eksponeringsværdier for alle nettinggrupper med modparten og summen af kreditværdijusteringer for den pågældende modpart, som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes uden hensyntagen til en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets egen kreditrisiko, og som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).
Med henblik på første afsnit er to OTC-derivatkontrakter fuldt overensstemmende, hvis de opfylder alle følgende betingelser:
deres risikopositioner er modsatrettede
deres egenskaber, bortset fra handelsdatoen, er identiske
deres pengestrømme udligner hinanden fuldt ud.
Artikel 273a
Betingelser for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien
Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
10 % af instituttets samlede aktiver
300 mio. EUR.
Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 5, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
5 % af instituttets samlede aktiver
100 mio. EUR.
Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutterne omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:
Derivatpositioner ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato. Hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
Lange derivatpositioners absolutte værdi og korte derivatpositioners absolutte værdi adderes
Alle derivatpositioner medtages, bortset fra kreditderivater, der anses for at være interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen.
Artikel 273b
Manglende overholdelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien af derivater
Et institut ophører med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter en af følgende:
Instituttet opfylder ikke betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra b), alt efter hvad der er relevant, i tre på hinanden følgende måneder
Instituttet opfylder ikke betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra b), alt efter hvad der er relevant, i mere end seks ud af de foregående12 måneder.
Afdeling 3
Artikel 274
Eksponeringsværdi
Et institut kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
nettingaftalen tilhører en af de typer kontraktlige nettingaftaler, der er omhandlet i artikel 295
nettingaftalen er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296
instituttet har opfyldt forpligtelserne i artikel 297 for så vidt angår nettingaftalen.
Hvis en af betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion, som om den var en separat nettinggruppe.
Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af standardmetoden for modpartskreditrisiko på følgende måde:
|
RC |
= |
genanskaffelsesomkostninger beregnet i henhold til artikel 275, og |
|
PFE |
= |
den potentielle fremtidige eksponering beregnet i henhold til artikel 278 |
|
α |
= |
1,4. |
Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle følgende betingelser, til nul:
nettinggruppen består alene af solgte optioner
nettinggruppens aktuelle markedsværdi er altid negativ
instituttet har på forhånd modtaget præmien for alle optioner, der indgår i nettinggruppen, som garanti for opfyldelsen af kontrakterne
nettinggruppen er ikke omfattet af en margenaftale.
Artikel 275
Genanskaffelsesomkostninger
Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggrupper, som ikke er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:
Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper, som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:
|
RC |
= |
genanskaffelsesomkostningerne |
|
VM |
= |
den volatilitetsjusterede værdi af nettovariationsmargenen, der regelmæssigt modtages eller stilles for nettinggruppen med henblik på at begrænse ændringer i nettinggruppens CMV |
|
TH |
= |
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og |
|
MTA |
= |
det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen. |
Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som er omfattet af samme margenaftale, efter følgende formel:
hvor
|
RC |
= |
genanskaffelsesomkostningerne |
|
i |
= |
indekset for de nettinggrupper, der er omfattet af den enkelte margenaftale |
|
CMVi |
= |
CMV for nettinggruppen »i« |
|
VMMA |
= |
summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der regelmæssigt modtages eller stilles for flere nettinggrupper med henblik på at begrænse ændringer af deres CMV, og |
|
NICAMA |
= |
summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der modtages eller stilles for flere nettinggrupper, bortset fra VMMA. |
Med henblik på første afsnit kan NICAMA beregnes på handelsniveau, på nettinggruppeniveau eller på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af margenaftalen, afhængigt af hvilket niveau margenaftalen finder anvendelse på.
Artikel 276
Anerkendelse og behandling af sikkerhed
Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for VM, VMMA, NICA og NICAMA ud fra alle følgende krav:
når alle transaktioner i en nettinggruppe indgår i handelsbeholdningen, anerkendes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197 og 299
hvis en nettinggruppe indeholder mindst én transaktion, der er uden for handelsbeholdningen, indregnes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197
sikkerhed fra en modpart indregnes med et plus, og sikkerhed til en modpart indregnes med et minus
den volatilitetsjusterede værdi af enhver type modtaget eller stillet sikkerhed beregnes i overensstemmelse med artikel 223; med henblik på denne beregning anvender institutterne ikke den metode, der er omhandlet i artikel 225
den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VM og NICA
den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VMMA og NICAMA
sikkerhed til en modpart, der er adskilt fra denne modparts aktiver, og der som følge af denne adskillelse er konkursbeskyttet i tilfælde af denne modparts misligholdelse eller insolvens, medtages ikke i beregningen af NICA og NICAMA.
Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra d), erstatter institutterne formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:
Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutterne den likvidationsperiode, der er relevant for beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med en af følgende tidshorisonter:
et år for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 1
margenrisikoperioden, jf. artikel 279c, stk. 1, litra b), for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 2 og 3.
Artikel 277
Henførelse af transaktioner til risikokategorier
Institutterne henfører hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende risikokategorier med henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering som omhandlet i artikel 278:
renterisiko
valutakursrisiko
kreditrisiko
aktierisiko
råvarerisiko
andre risici.
Uanset stk. 1, 2 og 3 anvender institutterne følgende krav, når de henfører transaktioner til de risikokategorier, der er anført i stk. 1:
når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er inflationsbestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for renterisiko
når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er klimabestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for råvarerisiko.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
metoden til at identificere transaktioner, der kun har én væsentlig risikofaktor
metoden til at identificere transaktioner, der har mere end én væsentlig risikofaktor, og til at identificere den væsentligste af disse risikofaktorer med henblik på stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 277a
Risikoafdækningsgrupper
Institutterne fastlægger de relevante risikoafdækningsgrupper for hver risikokategori tilknyttet en nettinggruppe og henregner hver transaktion til disse risikoafdækningsgrupper på følgende måde:
transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta
transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er baseret på det samme valutapar
alle transaktioner, der er henført til kategorien for kreditrisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe
alle transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe
transaktioner, der er henført til kategorien for råvarerisiko, henregnes til en af følgende risikoafdækningsgrupper på grundlag af karakteren af deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3:
energi
metaller
landbrugsvarer
andre råvarer
klimaforhold
transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk.
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregnes transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt, til andre separate risikoafdækningsgrupper end de risikoafdækningsgrupper, som er fastlagt for transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor ikke er inflationsbestemt. Disse transaktioner tildeles kun den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta.
Uanset nærværende artikels stk. 1 fastlægger institutterne særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper i hver risikokategori for følgende transaktioner:
transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, enten er en risikofaktors markedsbestemte volatilitet eller realiserede volatilitet eller korrelationen mellem to risikofaktorer
transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er forskellen mellem to risikofaktorer henført til den samme risikokategori, eller transaktioner, som består af to betalingselementer denomineret i den samme valuta, og for hvilke en risikofaktor fra den samme risikokategori for den primære risikofaktor er indeholdt i det andet betalingselement end det, der indeholder den primære risikofaktor.
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk.
Med henblik på litra b) i første afsnit henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis risikofaktorparret i disse transaktioner som omhandlet deri er identisk, og der er positiv korrelation mellem de to risikofaktorer, der er indeholdt i parret. Ellers henregner institutterne transaktioner omhandlet i litra b) i første afsnit til en af de risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til stk. 1, på grundlag af kun en af de to risikofaktorer, der er omhandlet i litra b) i første afsnit.
Artikel 278
Potentiel fremtidig eksponering
Institutterne beregner en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering på følgende måde:
hvor
|
PFE |
= |
den potentielle fremtidige eksponering |
|
a |
= |
indekset for de risikokategorier, der er medtaget i beregningen af nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering |
|
AddOn(a) |
= |
tillægget for risikokategorien »a« beregnet i henhold til artikel 280a-280f, alt efter hvad der er relevant, og |
|
multiplikator |
= |
multiplikatorfaktoren beregnet efter formlen omhandlet i stk. 3. |
Med henblik på denne beregning medtager institutterne tillægget for en bestemt risikokategori i beregningen af en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering, hvis mindst én af nettinggruppens transaktioner er blevet henført til denne risikokategori.
Med henblik på stk. 1 beregnes multiplikatorfaktoren på følgende måde:
|
multiplikator = |
|
1 hvis z ≥ 0 |
|
|
|
hvor
|
z = |
|
CMV – NICA for nettinggrupperne omhandlet i artikel 275, stk. 1 |
|
|
CMV – VM – NICA for nettinggrupperne omhandlet i artikel 275, stk. 2 |
|||
|
CMVi – NICAi for nettinggrupperne omhandlet i artikel 275, stk. 3 |
|
NICAi |
= |
NICA beregnet kun for transaktioner i nettinggruppen »i«. NICAi beregnes på handelsniveau eller nettinggruppeniveau afhængigt af margenaftalen. |
Artikel 279
Beregning af risikopositionen
Med henblik på beregning af de tillæg for risikokategori, der er omhandlet i artikel 280a-280f, beregner institutterne risikopositionen for hver transaktion i en nettinggruppe på følgende måde:
|
δ |
= |
tilsynsdelta for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279a |
|
AdjNot |
= |
transaktionens justerede nominelle værdi beregnet i henhold til artikel 279b, og |
|
MF |
= |
løbetidsfaktoren for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279c. |
Artikel 279a
Tilsynsdelta
Institutterne beregner tilsynsdelta på følgende måde:
For call- og put-optioner, der giver optionskøberen ret til at købe eller sælge et underliggende instrument til en positiv pris på en enkelt eller flere datoer i fremtiden, benytter institutterne, såfremt disse optioner ikke er henført til kategorien for renterisiko, følgende formel:
hvor
|
δ |
= |
tilsynsdelta |
|
fortegn |
= |
– 1, hvor transaktionen er en solgt call-option eller en købt put-option |
|
Fortegn |
= |
+ 1, hvor transaktionen er en købt call-option eller en solgt put-option |
|
Type |
= |
– 1, hvor transaktionen er en put-option |
|
Type |
= |
+ 1, hvor transaktionen er en call-option |
|
N(x) |
= |
den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med »x«) |
|
P |
= |
spot- eller terminsprisen for optionens underliggende instrument; for optioner, hvis pengestrømme afhænger af en gennemsnitlig værdi af prisen på det underliggende instrument, er P lig med den gennemsnitlige værdi på beregningsdatoen. |
|
K |
= |
strikeprisen for optionen |
|
T |
= |
perioden mellem udløbsdatoen for optionen (Texp) og indberetningsdatoen; for optioner, som udelukkende kan udøves på en fremtidig dato, er Texp lig med den pågældende dato; for optioner, som kan udøves på flere fremtidige datoer, er Texp lig med den seneste af disse datoer; T udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention, og |
|
σ |
= |
optionens tilsynsbaserede volatilitet fastlagt i overensstemmelse med tabel 1 på grundlag af risikokategorien for transaktionen og karakteren af optionens underliggende instrument. |
Tabel 1
|
Risikokategori |
Underliggende instrument |
Tilsynsbaseret volatilitet |
|
Valutakurs |
Alle |
15 % |
|
Kredit |
Single name-instrument |
100 % |
|
Multi name-instrument |
80 % |
|
|
Aktiekapital |
Single name-instrument |
120 % |
|
Multi name-instrument |
75 % |
|
|
Råvare |
Elektricitet |
150 % |
|
Andre råvarer (ekskl. elektricitet) |
70 % |
|
|
Andre |
Alle |
150 % |
Institutter, der anvender terminsprisen for en options underliggende instrument, sikrer, at:
terminsprisen er i overensstemmelse med optionens karakteristika
terminsprisen er beregnet med en relevant rente, som er gældende på indberetningsdatoen
terminsprisen integrerer det underliggende instruments forventede pengestrømme inden optionens udløb.
For trancher af en syntetisk securitisering og et »nth to default«-kreditderivat benytter institutterne følgende formel:
hvor
|
fortegn = |
|
+ 1 hvis kreditrisikoafdækning er modtaget ved transaktionen |
|
|
– 1 hvis kreditrisikoafdækning er givet ved transaktionen |
|
A |
= |
tranchens attachment point; for en »nth to default«-kreditderivattransaktion baseret på referenceenhederne k, A = (n-1)/k, og |
|
D |
= |
tranchens detachment point; for en »nth to default«-kreditderivattransaktion baseret på referenceenhederne k, D = n/k. |
For transaktioner, der ikke er omhandlet i litra a) eller b), benytter institutterne følgende tilsynsdelta:
|
δ = |
|
+ 1 hvis transaktionen er en lang position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori |
|
|
– 1 hvis transaktionen er en kort position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori |
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på:
i overensstemmelse med den internationale lovgivningsmæssige udvikling at præcisere den formel, som institutterne skal anvende til beregning af tilsynsdelta for call- og put-optioner henført til kategorien for renterisiko, som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne kan være negative, og den tilsynsbaserede volatilitet, der er hensigtsmæssig til denne formel,
at angive metoden til at afgøre, om en transaktion er en lang eller kort position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 279b
Justeret nominel værdi
Institutterne beregner den justerede nominelle værdi på følgende måde:
For transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko eller kreditrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af derivatkontraktens nominelle værdi og den tilsynsmæssige varighedsfaktor, der beregnes på følgende måde:
hvor
|
R |
= |
den tilsynsbaserede diskonteringssats; R = 5 % |
|
S |
= |
perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention |
|
E |
= |
perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention, og |
|
OneBusinessYear |
= |
et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention. |
Startdatoen for en transaktion er den tidligste dato, hvor der som led i transaktionen som minimum enten fastsættes eller foretages en kontraktlig betaling til eller fra instituttet, bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale. Hvis transaktionen allerede har fastsat eller foretaget betalinger på indberetningsdatoen, er startdatoen for en transaktion lig 0.
Hvis en transaktion omfatter en eller flere kontraktlige fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb, er startdatoen for en transaktion lig med den tidligste af følgende:
den dato eller den tidligste af flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb
den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale.
Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes startdatoen for en transaktion på grundlag af den tidligste dato, hvor det underliggende instrument begynder at fastsætte eller foretage betalinger.
Udløbsdatoen for en transaktion er den seneste dato, hvor en kontraktlig betaling som led i en transaktion til eller fra instituttet foretages eller kan foretages.
Hvis en transaktion har et finansielt instrument som et underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes udløbsdatoen for en transaktion på grundlag af den sidste kontraktlige betaling fra transaktionens underliggende instrument.
Hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, betragtes afviklingen af den udestående eksponering på disse bestemte datoer som en kontraktlig betaling som led i samme transaktion.
For transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på følgende måde:
hvis transaktionen består af ét betalingselement, er den justerede nominelle værdi derivatkontraktens nominelle værdi
hvis transaktionen består af to betalingselementer, og det ene betalingselements nominelle værdi er denomineret i instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi det andet betalingselements nominelle værdi
hvis transaktionen består af to betalingselementer, og begge betalingselementers nominelle værdi er denomineret i en anden valuta end instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi den største af de to betalingselementers nominelle værdier, efter at disse værdier er konverteret til instituttets indberetningsvaluta til den gældende spotkurs.
For transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af markedsprisen for en enhed af transaktionens underliggende instrument og antallet af enheder i det underliggende instrument, som transaktionen refererer til;
hvis en transaktion, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, kontraktligt udtrykkes som en nominel værdi, anvender institutterne transaktionens nominelle værdi og ikke antallet af enheder i det underliggende instrument som den justerede nominelle værdi.
For transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på grundlag af den bedst egnede metode af de metoder, der er omhandlet i litra a), b) og c), afhængigt af transaktionens underliggende instruments karakter og egenskaber.
Institutterne fastlægger den nominelle værdi af eller antallet af enheder i det underliggende instrument med henblik på beregning af den justerede nominelle værdi af en transaktion, jf. stk. 1, på følgende måde:
hvis den nominelle værdi af eller antallet af enheder i en transaktions underliggende instrument først fastsættes ved dens kontraktlige udløb:
for deterministiske nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi det vægtede gennemsnit af alle deterministiske beløb af nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument, alt efter hvad der er relevant, indtil transaktionens kontraktlige udløb, hvor vægten er den del af perioden, hvor hvert beløb af den nominelle værdi finder anvendelse
for stokastiske nominelle værdier af og antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi den værdi, der fås ved at fastsætte den aktuelle markedsværdi i formlen til beregning af de fremtidige markedsværdier
for kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af den nominelle værdi, multipliceres den nominelle værdi med antallet af resterende betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakterne
for kontrakter, der indebærer multiplikation af pengestrømsbetalinger eller multiplikation af derivatkontraktens underliggende instrument, justerer instituttet den nominelle værdi, så der tages hensyn til multiplikationens virkninger på disse kontrakters risikostruktur.
Artikel 279c
Løbetidsfaktor
Institutterne beregner løbetidsfaktoren på følgende måde:
For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne som omhandlet i artikel 275, stk. 1, anvender institutterne følgende formel:
hvor
|
MF |
= |
løbetidsfaktoren |
|
M |
= |
transaktionens restløbetid, som er lig med det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med transaktionen; enhver optionalitet i en derivatkontrakt anses i den henseende for en kontraktlig forpligtelse; restløbetiden udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention hvis en transaktion har en anden derivatkontrakt som underliggende instrument, der kan give anledning til yderligere kontraktlige forpligtelser ud over de kontraktlige forpligtelser, der følger af transaktionen, er restløbetiden for transaktionen det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med det underliggende instrument hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, er restløbetiden for transaktionen lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato, og |
|
»OneBusinessYear« |
= |
et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention. |
For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne, jf. artikel 275, stk. 2 og 3, defineres løbetidsfaktoren som:
hvor
|
MF |
= |
løbetidsfaktoren |
|
MPOR |
= |
margenrisikoperioden for nettinggruppen fastsat i overensstemmelse med artikel 285, stk. 2-5, og |
|
»OneBusinessYear« |
= |
et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention. |
Når margenrisikoperioden fastsættes for transaktioner mellem en kunde og et clearingmedlem, erstatter et institut, der fungerer som kunde eller clearingmedlem, den minimumsperiode, der er fastsat i artikel 285, stk. 2, litra b), med fem arbejdsdage.
Artikel 280
Tilsynsfaktorkoefficient for risikoafdækningsgrupper
Med henblik på at beregne tillægget for en risikoafdækningsgruppe som omhandlet i artikel 280a-280f er tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgrupper »є« fastsat til følgende:
|
є = |
|
1 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1 |
|
|
5 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 2, litra a) |
|||
|
0,5 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 2, litra b) |
Artikel 280a
Tillæg for kategorien for renterisiko
Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for renterisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
|
AddOnIR |
= |
tillægget for kategorien for renterisiko |
|
j |
= |
indekset for alle de renterisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra a), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og |
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for renterisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2. |
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for renterisiko:
hvor
|
єj |
= |
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med den gældende værdi, jf. artikel 280 |
|
SFIR |
= |
tilsynsfaktoren for kategorien for renterisiko med en værdi svarende til 0,5 %, og |
|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« beregnet i overensstemmelse med stk. 3. |
Med henblik på at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« henfører institutterne først hver transaktion i risikoafdækningsgruppen til den relevante undergruppe i tabel 2. Dette gøres på grundlag af udløbsdatoen for hver transaktion som fastsat i henhold til artikel 279b, stk. 1, litra a):
Tabel 2
|
Undergruppe |
Udløbsdato (år) |
|
1 |
> 0 og <=1 |
|
2 |
> 1 og <= 5 |
|
3 |
> 5 |
Institutterne beregner derefter den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« efter følgende formel:
hvor
|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j«, og |
|
Dj,k |
= |
den faktiske nominelle værdi af undergruppen »k« i risikoafdækningsgruppen »j« beregnet på følgende måde:
|
hvor
|
l |
= |
indekset for risikopositionen. |
Artikel 280b
Tillæg for kategorien for valutakursrisiko
Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for valutakursrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
|
AddOnFX |
= |
tillægget for kategorien for valutakursrisiko |
|
j |
= |
indekset for de valutakursrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra b), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og |
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for valutakursrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2. |
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for valutakursrisiko på følgende måde:
hvor
|
єj |
= |
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280 |
|
SFFX |
= |
tilsynsfaktoren for kategorien for valutakursrisiko med en værdi svarende til 4 % |
|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« beregnet på følgende måde: |
hvor
|
l |
= |
indekset for risikopositionen. |
Artikel 280c
Tillæg for kategorien for kreditrisiko
Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante kreditreferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
Der skal være én kreditreferenceenhed for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko; single name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referencegældsinstrument er udstedt af den samme udsteder.
Der skal være én kreditreferenceenhed for hver gruppe af referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.
Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for kreditrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
|
AddOnCredit |
= |
tillægget for kategorien for kreditrisiko |
|
j |
= |
indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra c), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og |
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3. |
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko på følgende måde:
hvor
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko |
|
єj |
= |
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280 |
|
k |
= |
indekset for kreditreferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1 |
|
|
= |
korrelationsfaktoren for kreditreferenceenheden »k«; når kreditreferenceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er
|
|
AddOn(Entityk) |
= |
tillægget for kreditreferenceenheden »k« fastsat i overensstemmelse med stk. 4. |
Institutterne beregner tillægget for kreditreferenceenheden »k« på følgende måde:
hvor
|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af kreditreferenceenheden »k« beregnet på følgende måde:
hvor
|
Institutterne beregner den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden »k«, på følgende måde:
et institut, der anvender metoden i kapitel 3, henfører den interne vurdering af den individuelle udsteder til en af de eksterne kreditvurderinger
For kreditreferenceenheden »k«, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b):
Tabel 3
|
Kreditkvalitetstrin |
Tilsynsfaktor for single name-transaktioner |
|
1 |
0,38 % |
|
2 |
0,42 % |
|
3 |
0,54 % |
|
4 |
1,06 % |
|
5 |
1,6 % |
|
6 |
6,0 % |
Tabel 4
|
Dominerende kreditkvalitet |
Tilsynsfaktor for noterede indekser |
|
»Investment grade« |
0,38 % |
|
Ikke »investment grade« |
1,06 % |
Artikel 280d
Tillæg for kategorien for aktierisiko
Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante aktiereferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
Der skal være én aktiereferenceenhed for hver udsteder af et referenceaktieinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko; single name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referenceaktieinstrument er udstedt af den samme udsteder.
Der skal være én aktiereferenceenhed for hver gruppe af referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.
Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for aktierisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
|
AddOnEquity |
= |
tillægget for kategorien for aktierisiko |
|
j |
= |
indekset for alle de aktierisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra d), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og |
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3. |
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko på følgende måde:
hvor
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko |
|
єj |
= |
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280 |
|
k |
= |
indekset for aktiereferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1 |
|
|
= |
korrelationsfaktoren for aktiereferenceenheden k; når aktiereferenceenheden k er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er
|
|
AddOn(Entityk) |
= |
tillægget for aktiereferenceenheden »k« fastsat i overensstemmelse med stk. 4. |
Institutterne beregner tillægget for aktiereferenceenheden »k« på følgende måde:
hvor
|
AddOn(Entityk) |
= |
tillægget for aktiereferenceenheden »k« |
|
|
= |
den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på aktiereferenceenheden »k«; når aktiereferenceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er
|
|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af aktiereferenceenheden »k« beregnet på følgende måde:
hvor:
|
Artikel 280e
Tillæg for kategorien for råvarerisiko
Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for råvarerisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
|
AddOnCom |
= |
tillægget for kategorien for råvarerisiko |
|
j |
= |
indekset for de råvarerisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra e), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og |
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 4. |
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko på følgende måde:
hvor
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko |
|
єj |
= |
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280 |
|
ρCom |
= |
korrelationsfaktoren for kategorien for råvarerisiko med en værdi svarende til 40 %. |
|
K |
= |
indekset for råvarereferencetyperne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 2, og |
|
|
= |
tillægget for råvarereferencetypen »k« beregnet i overensstemmelse med stk. 5 |
Institutterne beregner tillægget for råvarereferencetypen »k« på følgende måde:
hvor
|
|
= |
tillægget for råvarereferencetypen »k« |
|
|
= |
den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen »k«; hvis råvarereferencetypen k svarer til transaktioner, der henføres til den risikoafdækningsgruppe, der er omhandlet i artikel 277a, stk. 1, litra e), bortset fra transaktioner vedrørende elektricitet, er |
; for transaktioner vedrørende elektricitet er 
, og|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af råvarereferencetypen »k« beregnet på følgende måde:
hvor:
|
Artikel 280f
Tillæg for kategorien for andre risici
Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for andre risici for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
|
j |
= |
indekset for de risikoafdækningsgrupper for andre risici, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra f), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og |
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici beregnet i overensstemmelse med stk. 2. |
Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici på følgende måde:
hvor
|
|
= |
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici |
|
єj |
= |
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280, og |
|
SFOther |
= |
tilsynsfaktoren for kategorien for andre risici med en værdi svarende til 8 % |
|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« beregnet på følgende måde:
hvor
|
Artikel 281
Beregning af eksponeringsværdien
Eksponeringsværdien af en nettinggruppe beregnes i overensstemmelse med følgende krav:
institutterne må ikke anvende behandlingen i artikel 274, stk. 6
uanset artikel 275, stk. 1, beregner institutterne for nettinggrupper, der ikke er omhandlet i artikel 275, stk. 2, genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:
RC = max{CMV, 0}
hvor
|
RC |
= |
genanskaffelsesomkostningerne, og |
|
CMV |
= |
den aktuelle markedsværdi. |
uanset denne forordnings artikel 275, stk. 2, beregner institutterne for nettinggrupper af transaktioner: som handles på en anerkendt børs; som cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning; eller for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:
RC = TH + MTA
hvor
|
RC |
= |
genanskaffelsesomkostningerne |
|
TH |
= |
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse |
|
MTA |
= |
det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen |
uanset artikel 275, stk. 3, beregner institutterne for nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, som gælder for flere nettinggrupper, genanskaffelsesomkostningerne som summen af genanskaffelsesomkostningerne for hver enkelt nettinggruppe beregnet i overensstemmelse med stk. 1, som om de ikke var omfattet af en margenaftale
alle risikoafdækningsgrupper etableres i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1
institutterne anvender værdien 1 som multiplikator i formlen til at beregne den potentielle fremtidige eksponering i artikel 278, stk. 1, således:
hvor
|
PFE |
= |
den potentielle fremtidige eksponering, og |
|
AddOn(a) |
= |
tillægget for risikokategori a |
uanset artikel 279a, stk. 1, beregner institutterne tilsynsdelta for alle transaktioner således:
|
δ = |
|
+ 1 hvis transaktionen er en lang position i den primære risikofaktor |
|
|
– 1 hvis transaktionen er en kort position i den primære risikofaktor |
den formel, som er omhandlet i artikel 279b, stk. 1, litra a), og som anvendes til at beregne den tilsynsmæssige varighedsfaktor, læses således:
tilsynsmæssig varighedsfaktor = E – S
hvor
|
E |
= |
perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, og |
|
S |
= |
perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen |
løbetidsfaktoren i artikel 279c, stk. 1, beregnes således:
for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 1, MF = 1
for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 2 og 3, MF = 0,42
den formel, som er omhandlet i artikel 280a, stk. 3, og som anvendes til at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppe j i artikel 280a, stk. 3, læses således:
hvor
|
|
= |
den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppe j, og |
|
Dj,k |
= |
den faktiske nominelle værdi af undergruppe k i risikoafdækningsgruppe j |
den formel, som er omhandlet i artikel 280c, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for kategorien for kreditrisiko for risikoafdækningsgruppe j, læses således:
hvor
|
|
= |
tillægget for kategorien for kreditrisiko for risikoafdækningsgruppe j, og |
|
AddOn(Entityk) |
= |
tillægget for kreditreferenceenheden k |
den formel, som er omhandlet i artikel 280d, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe »j«, læses således:
hvor
|
|
= |
tillægget for kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe j, og |
|
AddOn(Entityk) |
= |
tillægget for kreditreferenceenheden k |
den formel, som er omhandlet i artikel 280e, stk. 4, og som anvendes til at beregne tillægget for råvarerisiko for risikoafdækningsgruppe j, læses således:
hvor
|
|
= |
tillægget for råvarerisiko for risikoafdækningsgruppe j, og |
|
|
= |
tillægget for råvarereferenceenheden k |
Artikel 282
Beregning af eksponeringsværdien
De aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 beregnes således:
for nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs, der cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning, eller for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, anvender institutterne følgende formel:
RC = TH + MTA
hvor
|
RC |
= |
genanskaffelsesomkostningerne |
|
TH |
= |
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og |
|
MTA |
= |
det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen |
for alle andre nettinggrupper eller individuelle transaktioner anvender institutterne følgende formel:
RC = max{CMV, 0}
hvor
|
RC |
= |
genanskaffelsesomkostningerne, og |
|
CMV |
= |
den aktuelle markedsværdi |
For at beregne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ajourfører institutterne de aktuelle markedsværdier mindst hver måned.
Institutterne beregner den potentielle fremtidige eksponering i stk. 2 således:
en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering er summen af den potentielle fremtidige eksponering for alle transaktioner i nettinggruppen beregnet i overensstemmelse med litra b)
den potentielle fremtidige eksponering for en enkelt transaktion er dens nominelle værdi multipliceret med:
produktet af 0,5 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med rentederivatkontrakter
produktet af 6 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med kreditderivatkontrakter
4 % for valutaderivater
18 % for andre guld- og råvarederivater end elderivater
40 % for elderivater
32 % for aktiederivater
den nominelle værdi i litra b) fastsættes i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 2 og 3, for alle derivater, der er opført i nævnte litra; desuden fastsættes den nominelle værdi af de derivater, der er nævnt i litra b), nr. iii)-vi), i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 1, litra b) og c)
nettinggruppers potentielle fremtidige eksponering i stk. 3, litra a), multipliceres med 0,42.
Med henblik på at beregne den potentielle eksponering i forbindelse med rentederivater og kreditderivater i overensstemmelse med litra b), nr. i) og ii), kan et institut vælge at anvende den oprindelige løbetid i stedet for kontrakternes restløbetid.
Artikel 283
Tilladelse til at anvende metoden med interne modeller
Hvis de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at instituttet opfylder kravet i stk. 2, kan de give nævnte institut tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for følgende transaktioner:
transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)
transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d)
transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)-d).
Hvis et institut har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for de transaktioner, der er omhandlet i litra a), b) og c) i første afsnit, kan det også anvende metoden med interne modeller i forbindelse med transaktionerne i artikel 273, stk. 2, litra e).
Uanset artikel 273, stk. 1, tredje afsnit, kan et institut vælge ikke at anvende denne metode på eksponeringer, som er uden betydning med hensyn til størrelse og risiko. I så fald anvender et institut en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3, 4 og 5, på disse eksponeringer, når de relevante krav for hver fremgangsmåde er opfyldt.
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i denne afdeling, underretter det den kompetente myndighed herom og foretager sig et af følgende:
forelægger den kompetente myndighed en plan for rettidig fornyet overholdelse
godtgør over for den kompetente myndighed, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig.
Artikel 284
Eksponeringens værdi
Den model, som instituttet anvender til nævnte formål, skal:
angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan tilskrives fælles ændringer i relevante markedsvariabler som renter, valutakurser osv.
beregne eksponeringsværdien for nettinggruppen på alle de fremtidige datoer under hensyntagen til fælles ændringer i markedsvariablerne.
Kapitalgrundlagskravet for modpartskreditrisiko i forbindelse med de modpartsrisikoeksponeringer, som et institut anvender metoder med interne modeller på, skal være det største af følgende:
kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede positive eksponering med brug af aktuelle markedsdata
kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede positive eksponering med brug af en enkelt konsistent kalibrering i stresssituationer for alle modpartsrisikoeksponeringer, som de anvender metoden med interne modeller på.
Med undtagelse af modparter identificeret som havende specifikke "wrong-way"-risici, der er omfattet af artikel 291, stk. 4 og 5, beregner institutterne eksponeringens værdi som produktet af alpha og den faktisk forventede positive eksponering som følger:
hvor:
|
α |
= |
1,4, medmindre de kompetente myndigheder kræver, at α tildeles en højere værdi, eller tillader institutterne at anvende deres egne estimater i overensstemmelse med stk. 9. |
Den faktiske EPE beregnes ved estimering af den forventede eksponering (EEt) ud fra den gennemsnitlige eksponering på en senere dato, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af relevante markedsrisikofaktorers mulige fremtidige værdier.
Modellen estimerer EE på en række fremtidige datoer t1, t2, t3 osv.
Den faktiske EE beregnes rekursivt som:
hvor:
Den faktiske EPE svarer til den gennemsnitlige faktiske EE i det første år af en fremtidig eksponering. Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, svarer EPE til gennemsnittet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Den faktiske EPE beregnes ud fra det vægtede gennemsnit af den faktiske EE:
De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i stk. 4 tillade institutter at anvende deres egne estimater af alpha, hvor:
alpha svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en fuldstændig simulering af eksponeringer med modparter (tæller) og den interne kapital baseret på EPE (nævner)
EPE i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående lånebeløb.
Ved estimering i overensstemmelse med dette stykke er alpha ikke lavere end 1,2.
Artikel 285
Eksponeringsværdien for nettinggrupper omfattet af en margenaftale
Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en daglig værdiansættelse til markedsværdi, skal instituttet beregne den faktiske EPE som anført i dette stykke. Hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimeringen af EE, kan instituttet med forbehold af den kompetente myndigheds tilladelse anvende modellens EE-værdi direkte i ligningen i artikel 284, stk. 5. De kompetente myndigheder giver kun en sådan tilladelse, hvis de efterprøver, at modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimering af EE. Et institut, der ikke har modtaget en sådan tilladelse, skal anvende en af følgende faktiske EPE-værdier:
den faktiske EPE, beregnet uden hensyntagen til eventuel sikkerhed, modtaget eller stillet ved en margen plus eventuel sikkerhedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den daglige værdiansættelse og fastsættelse af margen eller den aktuelle eksponering
den faktiske EPE, beregnet som den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af den risikoperiode, margenaftalen dækker, plus, afhængigt af hvad der er størst:
den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet sikkerhed, dog ikke "called" eller omtvistet sikkerhedsstillelse
den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse i henhold til margenaftalen, som ikke udløser "collateral call". Beløbet afspejler alle gældende tærskler, minimumsoverførsler, uafhængige beløb og initialmargener i henhold til margenaftalen.
For så vidt angår litra b) beregner institutterne tillægget som den forventede positive ændring af transaktionernes markedsværdi i den risikoperiode, margenaftalen dækker. Ændringer i sikkerhedsstillelsens værdi afspejles ►C2 ved brug af de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4, afdeling 4, eller ◄ egne estimater af volatilitetsjusteringer efter den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, men der påtages ikke sikkerhedsstillelse i margenrisikoperioden. Den risikoperiode, margenaftalen dækker, er underlagt de minimumsperioder, der er omhandlet i stk. 2 - 5.
For transaktioner, som er omfattet af daglig margenberegning og værdiansættelse, skal margenrisikoperioden, som anvendes til modellering af eksponeringsværdien med margenaftaler, mindst svare til:
fem arbejdsdage for nettinggrupper, der kun består af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og margenlån
ti arbejdsdage for alle andre nettinggrupper.
For litra a) og b) i stk. 2, gælder følgende undtagelser:
For alle nettinggrupper, hvor antallet af handler overstiger 5 000 på et givet tidspunkt i løbet af et kvartal, skal margenrisikoperioden i det efterfølgende kvartal mindst svare til 20 arbejdsdage. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på institutternes handelseksponeringer.
For nettinggrupper med en eller flere handler, som enten omfatter illikvid sikkerhedsstillelse eller et OTC-derivat, der ikke let kan erstattes, skal margenrisikoperioden mindst svare til 20 arbejdsdage.
Et institut bestemmer, om sikkerhedsstillelse er illikvid, eller om OTC-derivater ikke let kan erstattes i stresssituationer kendetegnet ved mangel på fortsat aktive markeder, hvor en modpart i løbet af to dage eller mindre ville kunne opnå adskillige prisnoteringer, som ikke ville bevæge markedet eller svare til en pris, som afspejler en nedsættelse (i tilfælde af sikkerhedsstillelse) eller en præmie (i tilfælde af et OTC-derivat) af markedsværdien.
Et institut skal overveje, om de handler eller værdipapirer, det har som sikkerhedsstillelse, er koncentreret omkring en bestemt modpart, og om instituttet ville kunne erstatte nævnte handler eller værdipapirer, hvis modparten forlod markedet i hast.
Ved margenberegning med et tidsinterval på N dage skal margenrisikoperioden mindst svare til perioden i stk. 2 og 3, F, plus N dage minus én dag. Dvs.:
Artikel 286
Modpartsrisikostyring – politikker, processer og systemer
Et institut skal oprette og til enhver tid råde over et modpartsrisikostyringssystem, som består af:
politikker, processer og systemer, der sikrer identificering, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko
procedurer, der sikrer, at nævnte politikker, processer og systemer overholdes.
Nævnte politikker, procedurer og systemer skal være konceptuelt forsvarlige, implementeret med integritet og veldokumenterede. Dokumentationen skal omfatte en redegørelse for de empiriske teknikker, der benyttes til måling af modpartsrisiko.
Det modpartsrisikostyringssystem, som der stilles krav om i stk. 1, skal tage hensyn til markeds- og likviditetsrisici og til retlige og operationelle risici, der er relateret til modpartsrisikoen. Systemet skal navnlig sikre, at instituttet overholder følgende principper:
Det må ikke drive forretninger med en modpart uden at bedømme dennes kreditværdighed.
Det skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med afviklingen og forud for denne.
Det skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndtere sådanne risici på modpartsniveau ved at aggregere eksponeringer med modparter med andre krediteksponeringer og på firmaniveau.
Et institut, som anvender metoden med interne modeller, godtgør over for den kompetente myndighed, at modpartsrisikostyringssystemet tager højde for de likviditetsrisici, der er forbundet med følgende:
eventuelle indkommende "margin calls" i forbindelse med udskiftning af variationsmargen eller andre margentyper, f.eks. initialmargen eller uafhængig margen, ved negative markedspåvirkninger
eventuelle indkommende "calls" om returnering af overskydende sikkerhedsstillelse fra modparter
"calls", som skyldes en eventuel nedgradering af dets egen eksterne kreditkvalitetsvurdering.
Et institut skal sikre, at karakteren og tidshorisonten ved sikkerhedsgenanvendelse er i overensstemmelse med likviditetsbehovene og ikke skader dets evne til at stille eller returnere sikkerhed rettidigt.
Artikel 287
Organisationsstrukturer for modpartsrisikostyring
Et institut, som anvender metoden med interne modeller, skal oprette og til enhver tid råde over:
en risikokontrolenhed, som er i overensstemmelse med stk. 2
en sikkerhedsstyringsenhed, som er i overensstemmelse med stk. 3.
Risikokontrolenheden står for udformningen og iværksættelsen af modpartsrisikostyringen og skal foretage den indledende og løbende validering af modellen, varetage følgende funktioner og opfylde følgende krav:
Den skal stå for udformningen og iværksættelsen af instituttets modpartsrisikostyringssystem.
Den skal udarbejde daglige rapporter om og analysere resultaterne af instituttets risikomålingsmodel. Nævnte analyse skal omfatte en evaluering af forholdet mellem modpartsrisikoeksponeringsværdier og handelsbegrænsninger.
Den skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og analysere rapporter om resultaterne af instituttets risikomålingsmodel samt evaluere forholdet mellem risikoeksponeringsværdier og kredit- og handelsbegrænsninger.
Den skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handelsafdelingerne og må ikke være under upassende indflydelse.
Den skal have det fornødne personale.
Den skal rapportere direkte til instituttets øverste ledelse.
Dens arbejde skal integreres tæt med instituttets daglige kreditrisikostyring.
Dens resultater skal udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning og styring af instituttets kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil.
Risikostyringsenheden varetager følgende opgaver og funktioner:
beregner og foretager "margin calls", styrer "margin call"-tvister og foretager daglig en nøjagtig indberetning af uafhængige beløbsniveauer, initialmargener og variationsmargener
kontrollerer integriteten af de data, der anvendes til at foretage "margin calls", og sikrer, at de er konsistente og regelmæssigt sammenholdes med alle relevante datakilder i instituttet
registrerer omfanget af sikkerhedsgenanvendelse og eventuelle ændringer af instituttets rettigheder til eller i forbindelse med den sikkerhed, som det stiller
indberetter til det korrekte ledelsesniveau, hvilke typer sikkerhedsaktiver, som genanvendes, og betingelserne for en sådan genanvendelse, herunder instrumentet, kreditkvaliteten og løbetiden
registrerer koncentration til de enkelte typer sikkerhedsaktiver, som instituttet accepterer
indberetter regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet oplysninger om sikkerhedsstyring til den øverste ledelse, herunder informationer om, hvilken type sikkerhed der er modtaget og stillet, størrelsen, aldersfordeling og grunden til "margin call"-tvister. Den interne rapportering skal også afspejle udviklingen i disse tal.
Artikel 288
Gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet
Et institut skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet ved hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i kontrolenheden og i sikkerhedsstyringsenheden som krævet i artikel 287, hvor der som et minimum ses på:
dokumentationen vedrørende modpartsrisikostyringssystemet og -proceduren, og hvorvidt denne er fyldestgørende, som krævet i artikel 286
modpartsrisikokontrolenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra a)
sikkerhedsstyringsenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra b)
integreringen af modpartsrisikomålinger i den daglige risikostyring
proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handels- og administrationsafdelingerne
valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisikomålingsproceduren
de modpartskreditrisici, der tages højde for i risikomålingsmodellen
ledelsesinformationssystemets integritet
modpartsrisikodataenes nøjagtighed og fuldstændighed
nøjagtig afspejling af betingelser i aftaler om sikkerhedsstillelse og netting i målinger af eksponeringsværdien
kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse med modeller, er konsistente, aktuelle og pålidelige, herunder om sådanne datakilder er uafhængige
nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten og korrelationen
nøjagtigheden af vurderingen og beregningen af risikotransformering
kontrol af modellens nøjagtighed ved hjælp af hyppig efterprøvning ("backtesting") som omhandlet i artikel 293, stk. 1, litra b)-e)
modpartsrisikokontrolenhedens og sikkerhedsstyringsenhedens opfyldelse af de relevante tilsynsmæssige krav.
Artikel 289
Brugstest
Artikel 290
Stresstest
Det anvender mindst én gang i kvartalet multifaktorstresstestscenarier og vurderer væsentlige ikkeretningsbestemte risici, herunder rentekurveeksponering og basisrisici. Multifaktorstresstest skal som et minimum tage højde for nedenstående scenarier, hvor følgende gør sig gældende:
alvorlige økonomiske begivenheder eller alvorlige begivenheder på markedet
væsentligt generelt fald i markedslikviditeten
et stort finansielt mellemled realiserer positioner.
Artikel 291
"Wrong way"-risiko
I denne artikel gælder følgende:
Generel "wrong way"-risiko opstår, når sandsynligheden for, at modparterne misligholder deres forpligtelser, er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.
Specifik "wrong way"-risiko opstår, når den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart er positivt korreleret med modpartens sandsynlighed for misligholdelse som følge af arten af transaktionerne med modparten. Et institut anses for at være eksponeret for specifik "wrong way"-risiko, hvis den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart forventes at være høj, når der er høj sandsynlighed for, at modparten misligholder sine forpligtelser.
Institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisiko (CCR) ved transaktioner, hvor der er identificeret specifik "wrong way"-risiko, og hvor der eksisterer en juridisk forbindelse mellem modparten og udstederen af OTC-derivatets underliggende aktiv eller det underliggende aktiv vedrørende de transaktioner, der er omhandlet i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d), i overensstemmelse med følgende principper:
Instrumenter med specifik "wrong-way"-risiko indgår ikke i den samme nettinggruppe som andre transaktioner med modparten, og behandles hver især som en separat nettinggruppe.
Inden for en sådan separat nettinggruppe svarer eksponeringsværdien af "single-name"-"credit default swaps" til det fulde forventede tab i forbindelse med de underliggende instrumenters resterende dagsværdi ("fair value") ud fra den antagelse, at den underliggende udsteder er trådt i likvidation.
Tab givet misligholdelse (LGD) for et institut, som anvender metoden i kapitel 3, er 100 % for sådanne "swap"-transaktioner.
Den gældende risikovægt for et institut, som anvender metoden i kapitel 2, svarer til vægten for en usikret transaktion.
For så vidt angår alle andre transaktioner vedrørende et "single name" i en sådan separat nettinggruppe skal beregningen af eksponeringsværdien være i overensstemmelse med antagelsen om risiko ved pludselig misligholdelse af disse underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet med modparten. For så vidt angår transaktioner vedrørende en kurv af navne eller indeks anvendes risiko ved pludselig misligholdelse af de respektive underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet med modparten, hvis risikoen er væsentlig.
I det omfang der gøres brug af eksisterende markedsrisikoberegninger for kapitalgrundlagskrav i forbindelse med forøget misligholdelses- og migreringsrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 5, afdeling 4, som allerede indeholder en LGD-antagelse, er LGD i den anvendte formel 100 %.
Artikel 292
Modelleringsprocessens integritet
Institutterne skal sikre modelleringsprocessens integritet, jf. artikel 284, ved som et minimum at træffe følgende foranstaltninger:
Modellen skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionen er underlagt, på en aktuel, fyldestgørende og konservativ måde.
Nævnte vilkår omhandler bl.a. fiktive kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, aftaler vedrørende margenberegning og nettingsystemer.
Nævnte vilkår og specifikationer skal opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision.
En procedure for godkendelse af nettingsystemer forudsætter en udtalelse fra juridisk personale for at kontrollere retskraften af netting under nævnte systemer.
Kontrollen i litra d) skal indlæses i databasen i litra c) af en uafhængig enhed.
Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til EPE-modellen skal underkastes intern revision.
Der skal findes processer til formel afstemning mellem modellen og kildedatasystemer med henblik på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles på korrekt eller i hvert fald konservativ vis i EPE.
Til beregning af den faktiske EPE ved hjælp af stresskalibrering kalibrerer instituttet den faktiske EPE enten ved brug af data for en periode på tre år, som omfatter en periode, hvor modparternes "credit default spreads" sættes under pres, eller markedsudledte data fra en sådan kriseperiode.
Instituttet tager i den forbindelse højde for kravene i stk. 3, 4 og 5.
De kompetente myndigheder kræver, at instituttet tilpasser stresskalibreringen, hvis eksponeringen i forhold til nævnte benchmarkporteføljer afviger væsentligt fra hinanden.
Et institut skal underkaste modellen en valideringsprocedure, som er nærmere defineret i instituttets politikker og procedurer. Nævnte valideringsprocedure skal:
præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og identificere forhold, som bevirker, at de forudsætninger, der ligger til grund for modellen, ikke er passende, hvilket derfor kan resultere i, at EPE vurderes for lavt
omfatte en undersøgelse af, hvor omfattende EPE-modellen er.
Et institut skal overvåge relevante risici og indføre procedurer med henblik på at justere sin estimering af EEPE, når disse risici antager et vist omfang. For at overholde dette stykke skal instituttet:
identificere og forvalte sine eksponeringer over for specifikke "wrong way"-risici, der opstår som omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og eksponeringer over for generelle "wrong way"-risici, der opstår som omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a)
hvis eksponeringernes risikoprofil efter et år er stigende, regelmæssigt sammenligne estimatet af en relevant eksponeringsværdi for et år med den samme eksponeringsværdi for hele eksponeringens levetid
i forbindelse med eksponeringer med kort løbetid (under et år) regelmæssigt sammenligne genanskaffelsesomkostningerne (den aktuelle eksponering) med den faktiske eksponeringsprofil og opbevare data, der gør det muligt at foretage en sådan sammenligning.
Artikel 293
Krav til risikostyringssystemet
Et institut skal opfylde følgende krav:
Det skal opfylde de kvalitetskrav, der er anført i tredje del, afsnit IV, kapitel 5.
Det skal regelmæssigt gennemføre et "backtesting"-program og sammenligne de risikoforanstaltninger, som modellen genererer, med realiserede risikoforanstaltninger og hypotetiske ændringer baseret på statiske positioner med realiserede foranstaltninger.
Det skal foretage en indledende validering og en løbende periodisk gennemgang af CCR-eksponeringsmodellen og de risikoforanstaltninger, den genererer. Valideringen og gennemgangen skal være uafhængige af modellens udvikling.
Ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være involveret i risikostyringsprocessen og sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til kreditrisiko- og CCR-styring. I den forbindelse skal de daglige rapporter, som den uafhængige risikokontrolenhed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 287, stk. 1, litra a), udarbejder, gennemgås på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle handlere har foretaget, og reduktioner af instituttets samlede risikoeksponering.
Den interne risikomålingsmodel skal integreres med instituttets daglige risikostyring.
Risikomålingssystemet skal anvendes sammen med interne handels- og eksponeringsbegrænsninger. I den forbindelse skal eksponeringsbegrænsninger relateres til instituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af handlere, kreditchefer og den øverste ledelse.
Et institut skal sikre, at dets risikostyringssystem er veldokumenteret. Det skal navnlig til enhver tid råde over et dokumenteret sæt af interne politikker, kontroller og procedurer vedrørende brugen af risikomålingssystemet og foranstaltninger til sikring af, at nævnte politikker overholdes.
Der foretages regelmæssigt en uafhængig gennemgang af instituttets risikostyringssystem i forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum (og mindst én gang om året) foretages en revision af den samlede risikostyringsprocedure, hvor der som et minimum ses på alle de forhold, der er omhandlet i artikel 288.
Den løbende validering af CCR-modeller, herunder "backtesting", gennemgås regelmæssigt på et ledelsesniveau med beføjelser til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe svagheder ved modellerne.
Artikel 294
Valideringskrav
Institutterne skal som led i den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodellen og risikoforanstaltningerne sikre, at følgende krav opfyldes:
Instituttet foretager "backtesting" ved brug af historiske data om bevægelser i markedsrisikofaktorer forud for de kompetente myndigheders tilladelse, jf. artikel 283, stk. 1. Nævnte "backtesting" skal tage højde for en række specifikke tidshorisonter for prognoser på op til mindst et år, med en række forskellige indledningsdatoer og en lang række markedsforhold.
Institutter, som anvender metoden i artikel 285, stk. 1, litra b), skal regelmæssigt validere modellen for at kontrollere, om faktiske aktuelle eksponeringer er i overensstemmelse med prognoser for alle margenperioder inden for ét år. Hvis nogle af handlerne i nettinggruppen har en løbetid på under ét år, og nettinggruppen har større risikofaktorfølsomheder uden disse handler, tages der hensyn hertil ved valideringen.
Instituttet foretager "backtesting" af CCR-eksponeringsmodellens resultater og modellens relevante risikoforanstaltninger samt prognoserne for markedsrisikofaktorer. I forbindelse med sikrede handler skal de pågældende tidshorisonter for prognoser omfatte dem, der afspejler typiske risikoperioder for margenaftaler anvendt ved sikrede handler eller margenhandler.
Hvis modelvalideringen viser, at den faktiske EPE undervurderes, træffer instituttet de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe modellens unøjagtighed.
Instituttet skal afprøve de beregningsmodeller, der anvendes til bestemmelse af CCR-eksponeringer for et givet scenario af fremtidige påvirkninger af markedsrisikofaktorer som led i den indledende og løbende modelvalideringsprocedure. Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at optionernes værdi med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikkelineær karakter.
CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at aggregere de eksponeringer, der indgår i nettinggruppen. Instituttet skal sikre sig, at transaktionerne henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen.
CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at indregne virkningerne af margenberegningen. Den skal tage hensyn både til det nuværende margenbeløb og til den margen, der på et senere tidspunkt måtte blive overført mellem modparterne. Der skal i en sådan model tages højde for de margenaftaler, der er en- eller tosidige, frekvensen af "margin calls", den risiko, der er tale om i margenperioden, den nedre tærskel for usikrede eksponeringer, som instituttet er villig til at acceptere, og det mindste overførselsbeløb. Modellen skal enten estimere ændringer i markedsværdien af den stillede sikkerhed eller følge reglerne i kapitel 4.
Der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages statisk historisk "backtesting" af repræsentative modpartsporteføljer. Instituttet skal med regelmæssige intervaller foretage en sådan "backtesting" af en række repræsentative modpartsporteføljer, som er faktiske eller hypotetiske. Nævnte repræsentative porteføljer udvælges ud fra deres følsomhed over for vigtige risikofaktorer og kombinationer af risikofaktorer, som instituttet er udsat for.
Instituttet foretager "backtesting", som er udformet med henblik på at afprøve CCR-eksponeringsmodellens centrale forudsætninger og de relevante risikoforanstaltninger, herunder det modelberegnede forhold mellem den samme risikofaktors restløbetider og de modelberegnede forhold mellem risikofaktorer.
Resultaterne af CCR-eksponeringsmodeller og risikoforanstaltningerne gøres til genstand for passende "backtesting". "Backtesting"-programmet skal kunne identificere utilstrækkelige resultater i en EPE-models risikoforanstaltninger.
Instituttet validerer sine CCR-eksponeringsmodeller og alle risikoforanstaltninger indtil tidshorisonter, som svarer til løbetiden for handler, for hvilke eksponeringer beregnes efter metoden med interne modeller, jf. artikel 283.
Instituttet kontrollerer regelmæssigt de modeller, der anvendes til at beregne modpartsrisikoeksponering i forhold til passende uafhængige benchmarks som led i den løbende modelvalideringsproces.
Den løbende validering af instituttets CCR-eksponeringsmodel og de relevante risikoforanstaltninger skal omfatte en vurdering af, om de seneste resultater er passende.
Instituttet vurderer som led i den indledende og løbende valideringsproces den hyppighed, hvormed CCR-eksponeringsmodellers parametre opdateres.
Ved den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodeller vurderes det, hvorvidt modpartsniveauets og nettinggruppens eksponeringsberegninger er passende.
►C2 Artikel 295
Anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 298 kun behandle følgende typer aftaler om netting som risikoreducerende, hvis aftalen om netting er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296 ◄ , og hvis instituttet opfylder kravene i artikel 297:
bilaterale kontrakter om nyordning mellem et institut og dets modpart, hvorefter gensidige krav og forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne nyordning fastsættes et enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder anvendelse, og der således skabes en enkelt ny kontrakt, som erstatter alle tidligere kontrakter og alle forpligtelser mellem parterne i henhold til nævnte kontrakter og er juridisk bindende for parterne
andre bilaterale aftaler mellem et institut og dets modpart
aftaler om netting på tværs af produkter for institutter, der har fået tilladelse til at anvende den metode, der er fastlagt i afdeling 6, i forbindelse med transaktioner, der falder ind under denne metode. De kompetente myndigheder forelægger EBA en liste over godkendte aftaler om netting på tværs af produkter.
Netting på tværs af transaktioner, der foretages af forskellige retlige enheder, der tilhører samme koncern, anerkendes ikke i forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskrav.
Artikel 296
Anerkendelse af aftaler om netting
Alle aftaler om netting, som et givet institut anvender med henblik på at beregne eksponeringsværdien i denne del, skal opfylde følgende betingelser:
Instituttet har med sin modpart indgået en aftale om netting, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede transaktioner, således at det, i tilfælde af at en modpart ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser som følge af misligholdelse, kun vil have krav på at modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative markedsværdier.
Instituttet har stillet skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for de kompetente myndigheder om, at instituttets krav og forpligtelser i tilfælde af søgsmål vedrørende aftalen om netting ikke vil overstige dem, som beskrevet i litra a). Den juridiske udtalelse henviser til den gældende lovgivning
i det land, hvor modparten er registreret som selskab
hvis en afdeling af en virksomhed, som er beliggende i et andet land end det, hvor virksomheden er registreret som selskab, er involveret, i det land, hvor afdelingen er beliggende
i det land, hvis lovgivning regulerer de pågældende individuelle transaktioner i aftalen om netting
i det land, hvis lovgivning regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gennemføre aftalen om netting.
Kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte modparter aggregeres for at opnå en samlet juridisk eksponering på tværs af transaktioner med de enkelte modparter. Denne aggregering indregnes i sammenhæng med kreditgrænser og intern kapital.
Kontrakten indeholder ikke bestemmelser, hvorefter det i tilfælde af en modparts misligholdelse er tilladt en ikkemisligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor (dvs. "walk away"-klausul).
Hvis en af de kompetente myndigheder ikke finder det godtgjort, at den pågældende aftale om netting er retsgyldig og kan håndhæves efter loven i hvert enkelt af de lande, der er omhandlet i litra b), ►C2 kan aftalen om netting ikke anerkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne. ◄ De kompetente myndigheder underretter hinanden i overensstemmelse hermed.
De juridiske udtalelser, som er omhandlet i litra b), kan udfærdiges med henvisning til forskellige typer aftaler om netting. Aftaler om netting på tværs af produkter skal også opfylde følgende betingelser:
Nettosummen som omhandlet i stk. 2, litra a), er nettosummen af positive og negative slutafregningsværdier af samtlige involverede individuelle bilaterale masteraftaler og positive og negative løbende afregningsværdier af individuelle transaktioner ("Cross-Product Net Amount").
De juridiske udtalelser som omhandlet stk. 2, litra b), vedrører gyldigheden og retskraften af hele aftalen om netting på tværs af produkter og nettingsystemets indvirkning på væsentlige bestemmelser i en eventuel individuel bilateral masteraftale indgået i tilknytning hertil.
Artikel 297
Institutternes forpligtelser
Under hensyntagen til aftaler om netting på tværs af produkter skal instituttet fortsat opfylde betingelserne for anerkendelse af bilateral netting og kravene i kapitel 4 for anerkendelse af risikoreduktion, for så vidt angår hver enkelt involveret individuel bilateral masteraftale og transaktion.
Artikel 298
Virkninger af anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
For så vidt angår afdeling 3-6 anerkendes netting som fastlagt heri.
Artikel 299
Positioner i handelsbeholdningen
Ved beregning af den risikovægtede værdi af CCR-eksponeringer i forbindelse med positioner i handelsbeholdningen overholder institutterne følgende principper:
▼M8 —————
Institutterne anvender ikke den enkle metode til beregning af finansiel sikkerhedsstillelse, som forklares i artikel 222, til anerkendelse af virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse.
Ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer, som indgår i handelsbeholdningen, kan institutterne anerkende alle finansielle instrumenter og råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.
Ved en eksponering, der skyldes OTC-derivater, som indgår i handelsbeholdningen, kan institutterne anerkende råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.
Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, udlånes, sælges eller leveres eller lånes, købes eller modtages eller lignende som led i en sådan transaktion, skal institutterne behandle sådanne instrumenter og råvarer på samme måde som aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fondsbørs, hvis instituttet anvender tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afdeling 3.
Hvis et institut anvender metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afdeling 3, på finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, skal det beregne volatilitetsjusteringer for hver enkelt post. Hvis et institut har fået tilladelse til at anvende metoden med interne modeller som defineret i kapitel 4, kan det også anvende denne metode på handelsbeholdningen.
I forbindelse med anerkendelse af masternettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner ◄ , transaktioner med lån eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner anerkender institutterne kun netting på tværs af positionerne inden for eller uden for handelsbeholdningen, når de nettede transaktioner opfylder følgende betingelser:
Samtlige transaktioner værdiansættes daglig.
Alle poster, som lånes, købes eller modtages som led i disse transaktioner, kan anerkendes som gyldig finansiel sikkerhed efter kapitel 4, uden at litra c)-f) finder anvendelse.
Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, udgør en del af en intern afdækning, og kreditrisikoafdækningen er anerkendt i henhold til denne forordning, jf. artikel 204, anvender institutterne en af følgende metoder:
behandle det, som om der ikke foreligger en modpartsrisiko på grund af positionen i kreditderivatet
ved beregningen af kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisici konsistent indregne alle kreditderivater i handelsbeholdningen, som er del af den interne kreditrisikoafdækning, eller erhvervet for at afdække en modpartsrisikoeksponering, hvis kreditrisikoafdækningen er anerkendt i henhold til kapitel 4.
Artikel 300
Definitioner
I denne afdeling og syvende del forstås ved:
|
1) |
"konkursbeskyttet" (i forhold til kundeaktiver) : effektive foranstaltninger sikrer, at disse aktiver ikke er til rådighed for en CCP's eller et clearingmedlems kreditorer i tilfælde af henholdsvis CCP'ens eller clearingmedlemmets insolvens, eller at aktiverne ikke er til rådighed for clearingmedlemmet til at dække tab, der er opstået som følge af en anden kundes eller andre kunders misligholdelse end dem, der stillede disse aktiver |
|
2) |
"CCP-relateret transaktion" : en kontrakt eller en transaktion opført i artikel 301, stk. 1, mellem en kunde og et clearingmedlem, som er direkte relateret til en kontrakt eller transaktion opført i nævnte stykke, mellem nævnte clearingmedlem og en CCP |
|
3) |
"clearingmedlem" : clearingmedlem som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
4) |
"kunde" : kunde som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) nr. 648/2012 eller en virksomhed, der har indgået indirekte clearingordninger med et clearingmedlem i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning. |
|
5) |
"kontanttransaktion" : en transaktion i kontanter, gældsinstrumenter eller aktier, en spotvalutatransaktion eller en spotråvaretransaktion, idet genkøbstransaktioner, udlåns- eller indlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer dog ikke er kontanttransaktioner |
|
6) |
"indirekte clearingordning" : en ordning, der opfylder betingelserne fastsat i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
7) |
"kunde på højere niveau" : en enhed, der leverer clearingydelser til en kunde på lavere niveau |
|
8) |
"kunde på lavere niveau" : en enhed, der får adgang til en CCP's ydelser gennem en kunde på højere niveau |
|
9) |
"kundestruktur med flere niveauer" : en indirekte clearingordning, hvor clearingydelser leveres til et institut af en enhed, som ikke er et clearingmedlem, men som selv er kunde hos et clearingmedlem eller hos en kunde på højere niveau |
|
10) |
"ikkeindbetalt bidrag til misligholdelsesfond" : et bidrag, som et institut, der fungerer som clearingmedlem, ved kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP'en har opbrugt misligholdelsesfonden til at dække tab, der er opstået som følge af en eller flere af dens clearingmedlemmers misligholdelse |
|
11) |
"fuldt garanteret udlåns- eller indlånstransaktion i indskud" : en pengemarkedstransaktion med fuld sikkerhedsstillelse, hvor to modparter udveksler indskud, og en CCP stiller sig mellem dem for at sikre, at disse modparters betalingsforpligtelser opfyldes. |
Artikel 301
Materielt anvendelsesområde
Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående eksponeringer med en CCP:
de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
værdipapirfinansieringstransaktioner og fuldt garanterede udlåns- eller indlånstransaktioner i indskud og
terminsforretninger.
Denne afdeling finder ikke anvendelse på eksponeringer, der følger af afvikling af kontanttransaktioner. Institutterne anvender behandlingen i afsnit V på handelseksponeringer, der følger af disse transaktioner, og en risikovægt på 0 % på bidrag til misligholdelsesfonde, som kun dækker disse transaktioner. Institutterne anvender behandlingen i artikel 307 på bidrag til misligholdelsesfonde, som dækker kontrakter anført i dette stykkes første afsnit ud over kontanttransaktioner.
I denne afdeling gælder følgende krav:
initialmargenen omfatter ikke bidrag til en CCP vedrørende gensidige tabsdelingsordninger
initialmargenen omfatter sikkerhedsstillelse fra et institut, der fungerer som clearingmedlem, eller fra en kunde ud over det minimumsbeløb, der kræves af henholdsvis CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, såfremt CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, i påkommende tilfælde kan forhindre, at det institut, der fungerer som clearingmedlem, eller kunden trækker den pågældende overskydende sikkerhed tilbage
hvis en CCP anvender initialmargenen til at gensidiggøre tab blandt sine clearingmedlemmer, behandler institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, denne initialmargen som et bidrag til misligholdelsesfonde.
Artikel 302
Overvågning af eksponeringer mod CCP'er
Artikel 303
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP'er
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende sine eksponeringer mod en CCP således:
det anvender behandlingen i artikel 306 på sine handelseksponeringer mod CCP'en
det anvender behandlingen i artikel 307 på sine bidrag til misligholdelsesfonden i forbindelse med CCP'en.
Artikel 304
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod kunder
Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, anvender metoderne i afdeling 3 eller 6 i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer, gælder følgende bestemmelser:
uanset artikel 285, stk. 2, kan instituttet anvende en margenrisikoperiode på mindst fem arbejdsdage i forbindelse med sine eksponeringer mod en kunde
instituttet anvender en margenrisikoperiode på mindst ti arbejdsdage i forbindelse med sine eksponeringer mod en CCP
uanset artikel 285, stk. 3, kan instituttet, såfremt en nettinggruppe, som indgår i beregningen, opfylder betingelsen i litra a) i nævnte stykke, tilsidesætte den grænse, der er fastsat i nævnte litra, såfremt nettinggruppen ikke opfylder betingelsen i litra b) i nævnte stykke og ikke indeholder omtvistede handler eller eksotiske optioner
hvis en CCP fastholder en variationsmargen mod en transaktion, og instituttets sikkerhedsstillelse ikke er beskyttet mod CCP'ens insolvens, anvender instituttet en margenrisikoperiode, som er den korteste af ét år og transaktionens restløbetid, dog mindst ti arbejdsdage.
For en kundestruktur med flere niveauer kan behandlingen i første afsnit anvendes på hvert niveau i denne struktur.
Artikel 305
Behandling af kunders eksponeringer
Uden at det berører metoden i stk. 1, kan institutter, som er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for deres handelseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 306, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og adskilles, hos både clearingmedlemmet og CCP'en, fra clearingmedlemmets og nævnte clearingmedlems andre kunders positioner og aktiver, og som ◄ følge af nævnte skelnen og adskillelse er nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfælde af misligholdelse eller insolvens hos clearingmedlemmet eller en eller flere af dets andre kunder.
De love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder anvendelse på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, letter overførslen af kundens positioner vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse til et andet clearingmedlem inden for den gældende margenrisikoperiode i tilfælde af det oprindelige clearingmedlems misligholdelse eller insolvens. Under sådanne omstændigheder overføres kundens positioner og sikkerhedsstillelse til markedsværdi, medmindre kunden ønsker at afvikle positionen til markedsværdi.
Kunden har foretaget en tilstrækkeligt grundig juridisk gennemgang, som den har ajourført, og som dokumenterer, at de ordninger, der sikrer, at betingelsen i litra b) er opfyldt, er lovlige, gyldige, bindende og kan fuldbyrdes i henhold til relevant lovgivning i den eller de relevante jurisdiktioner.
CCP'en er en QCCP.
Et institut kan ved dets vurdering af, om det overholder betingelsen i første afsnit, litra b), tage hensyn til tidligere klare overførsler af kundepositioner og af tilsvarende sikkerhedsstillelse for en CCP og branchens eventuelle planer om at videreføre denne praksis.
Artikel 306
Kapitalgrundlagskrav vedrørende handelseksponeringer
Et institut anvender følgende behandling på sine handelseksponeringer med CCP'er:
det anvender en risikovægt på 2 % på alle sine handelseksponeringer med QCCP'er
det anvender den risikovægt, der anvendes i standardmetoden for kreditrisiko som fastsat i artikel 107, stk.2, litra b), på alle sine handelseksponeringer med ikkekvalificerende CCP'er
når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, kan dette institut sætte eksponeringsværdien af den handelseksponering mod CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion, til nul
når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, anvender instituttet behandlingen i litra a) eller b), alt efter hvad der er relevant, på den handelseksponering mod CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion.
Artikel 307
Kapitalgrundlagskrav for bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer, som opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP:
Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308.
Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte og ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309.
Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med behandlingen i artikel 310.
Artikel 308
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond
Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet til dækning af den eksponering, der opstår i forbindelse med det indbetalte bidrag, som følger:
hvor
|
Ki |
= |
kapitalgrundlagskravet |
|
i |
= |
indekset for clearingmedlemmet |
|
KCCP |
= |
QCCP'ens hypotetiske kapital, som QCCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012 |
|
DFi |
= |
det indbetalte bidrag |
|
DFCCP |
= |
CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012, og |
|
DFCM |
= |
summen af indbetalte bidrag fra alle QCCP'ens clearingmedlemmer, som QCCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012. |
▼M8 —————
Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og for ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP
Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet for de eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og fra ikkeindbetalte bidrag (UC) til en sådan CCP:
|
K |
= |
kapitalgrundlagskravet |
|
DF |
= |
indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond, og |
|
UC |
= |
ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond. |
Artikel 310
Kapitalgrundlagskrav for ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond
Et institut anvender en risikovægt på 0 % på sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond.
Artikel 311
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der ophører med at opfylde visse betingelser
Når betingelsen i stk. 1 er opfyldt, skal institutterne senest tre måneder fra den dato, hvor de er blevet bekendt med den deri omhandlede omstændighed, eller på et tidligere tidspunkt, hvis de pågældende institutters kompetente myndigheder kræver det, gøre følgende med hensyn til deres eksponeringer mod den pågældende CCP:
anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på deres handelseksponeringer mod CCP'en
anvende behandlingen i artikel 309 på deres indbetalte bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond og på deres ikkeindbetalte bidrag til CCP'en
behandle andre eksponeringer end dem i litra a) og b) mod CCP'en som eksponeringer mod en virksomhed i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko fastsat i kapitel 2.
AFSNIT III
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL OPERATIONEL RISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper for anvendelsen af de forskellige metoder
Artikel 312
Tilladelse og underretning
De kompetente myndigheder tillader institutterne at anvende en alternativ relevant indikator for forretningsområderne "detailbankydelser" og "forretningsbankydelser", hvis betingelserne i artikel 319, stk. 2, og artikel 320 er opfyldt.
Institutterne skal også anmode om tilladelse fra deres kompetente myndigheder, hvis de ønsker at gennemføre væsentlige udvidelser og ændringer af disse avancerede målemetoder. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse, hvis institutterne fortsat opfylder de standarder, der er nævnt i første afsnit, når de væsentlige udvidelser og ændringer er foretaget.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når institutterne gives tilladelse til at anvende avancerede målemetoder
de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidelserne af og ændringerne til de avancerede målemetoder er væsentlige
de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte underretning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 313
Fornyet anvendelse af mindre avancerede metoder
Institutterne må kun gå tilbage til at anvende en mindre avanceret metode i forbindelse med operationel risiko, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af en mindre avanceret metode ikke foreslås for at begrænse instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko, at den er nødvendig på grund af instituttets art og kompleksitet, og at den ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at håndtere operationel risiko.
Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 314
Kombineret anvendelse af forskellige metoder
Et institut kan anvende en avanceret målemetode kombineret med basisindikatormetoden eller standardmetoden, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
Den kombination af metoder, der anvendes af instituttet, tager højde for alle dets operationelle risici, og de kompetente myndigheder anerkender den metode, der anvendes af instituttet til at dække de forskellige aktiviteter, geografiske placeringer, juridiske strukturer eller andre relevante opdelinger, der fastlægges internt.
Kriterierne i artikel 320 og de i artikel 321 og 322 omhandlede standarder er opfyldt for den del af aktiviteterne, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og de avancerede målemetoder.
For institutter, som ønsker at benytte en avanceret målemetode kombineret med enten basisindikatormetoden eller standardmetoden, pålægger de kompetente myndigheder følgende supplerende betingelser for at give tilladelse:
På datoen for implementeringen af en avanceret målemetode skal en væsentlig del af instituttets operationelle risici opgøres ved hjælp af den avancerede målemetode.
Instituttet skal forpligte sig til at anvende den avancerede målemetode på en væsentlig del af sine transaktioner inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af dets kompetente myndigheder.
Den kompetente myndighed giver kun en sådan tilladelse, hvis instituttet har forpligtet sig til at anvende standardmetoden inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af den kompetente myndighed.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved vurdering af den metode, der er omhandlet i stk. 2, litra a)
de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved afgørelsen af, om de skal pålægge de yderligere betingelser, der er nævnt i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Basisindikatormetoden
Artikel 315
Kapitalgrundlagskrav
Institutterne skal beregne gennemsnittet over tre år af den relevante indikator på grundlag af de seneste tre observationer for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke foreligger reviderede tal, kan institutterne anvende deres egne estimater.
Artikel 316
Den relevante indikator
For institutter, der anvender de regnskabsstandarder, der er fastsat i direktiv 86/635/EØF, er den relevante indikator summen af elementerne i tabel 1; disse er baseret på posterne i institutternes resultatopgørelse i henhold til artikel 27 i nævnte direktiv. Institutterne skal medregne de enkelte elementer i summen med positivt eller negativt fortegn.
Tabel 1
1 Renteindtægter og lignende indtægter
2 Renteudgifter og lignende udgifter
3 Indtægter af kapitalandele og andre værdipapirer med fast/variabelt afkast
4 Gebyrer og provisionsindtægter
5 Gebyrer og provisionsudgifter
6 Resultat af finansielle transaktioner
7 Andre driftsindtægter
Institutterne skal justere disse elementer for at afspejle følgende forbehold:
Institutterne skal beregne den relevante indikator før fradrag af nedskrivninger og driftsudgifter. Institutter skal i driftsudgifter indregne gebyrer for outsourcing af tjenester, der ydes af tredjeparter, som ikke er instituttets moder- eller datterselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som også er instituttets moderselskab. Institutterne kan fradrage udgifter til outsourcing af tjenester, der leveres af tredjeparter, i den relevante indikator, hvis disse udgifter påføres af en virksomhed, der er underlagt bestemmelser i henhold til eller svarende til i denne forordning.
Institutterne må ikke anvende følgende elementer ved beregningen af den relevante indikator:
realiseret fortjeneste/tab ved salg af poster, der ikke indgår i handelsbeholdningen
engangsindtægter og andre ekstraordinære indtægter
indtægter fra forsikring.
Når en fornyet værdiansættelse af poster i handelsbeholdningen er en del af resultatopgørelsen, kan institutterne medtage denne fornyede værdiansættelse. Institutter, der anvender artikel 36, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, skal indregne den fornyede værdiansættelse, der er bogført på resultatopgørelsen.
Uanset dette stykkes første afsnit kan institutter vælge ikke at anvende posterne i resultatopgørelsen, jf. artikel 27 i direktiv 86/635/EØF, på finansiel og operationel leasing med henblik på beregning af den relevante indikator og kan i stedet:
medtage renteindtægter fra finansiel og operationel leasing og overskud fra leasede aktiver i den post, der er omhandlet i punkt 1 i tabel 1
medtage renteudgifter fra finansiel og operationel leasing, tab, afskrivning og værdiforringelse af operationelt leasede aktiver i den post, der er omhandlet i punkt 2 i tabel 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
Standardmetoden
Artikel 317
Kapitalgrundlagskrav
Hvis et institut over for sin kompetente myndighed kan bevise, at anvendelse af et gennemsnit over tre år til at beregne den relevante indikator – på grund af en fusion, en erhvervelse eller afhændelse af enheder eller aktiviteter – vil medføre en fejlagtig vurdering af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, kan den kompetente myndighed tillade instituttet at ændre beregningen på en måde, der tager højde for sådanne begivenheder, og underretter behørigt EBA herom. Under disse omstændigheder kan den kompetente myndighed på eget initiativ også kræve, at et institut ændrer beregningen.
Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, kan det anvende sine egne fremadrettede estimater, når det beregner den relevante indikator, forudsat at det begynder at inddrage historiske data, så snart de foreligger.
Tabel 2
|
Forretningsområde |
Aktiviteter |
(betafaktor) |
|
Virksomhedsfinansiering |
Afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse Tjenesteydelser i forbindelse med garantistillelse Investeringsrådgivning Rådgivning af virksomheder om kapitalstruktur, branchestrategi og relaterede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende virksomhedsfusioner og -opkøb Analysearbejde samt andre former for generelle anbefalinger vedrørende transaktioner i finansielle instrumenter |
18 % |
|
Handel og salg |
Transaktioner for egen regning Mæglervirksomhed vedrørende penge Modtagelse og overførsel af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter Udførelse af ordrer på kunders vegne Placering af finansielle instrumenter uden en fast forpligtelse Drift af multilaterale handelsfaciliteter |
18 % |
|
Børsmæglervirksomhed på detailmarkedet (Aktiviteter med fysiske personer eller med SMV'er, der opfylder kriterierne i artikel 123 vedrørende detaileksponeringsklassen) |
Modtagelse og overførsel af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter Udførelse af ordrer på kunders vegne Placering af finansielle instrumenter uden en fast forpligtelse |
12 % |
|
Forretningsbankydelser |
Modtagelse af indskud og andre midler på anfordring Udlån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser |
15 % |
|
Detailbankydelser (Aktiviteter med fysiske personer eller med SMV'er, der opfylder kriterierne i artikel 123 vedrørende detaileksponeringsklassen) |
Modtagelse af indskud og andre midler på anfordring Udlån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser |
12 % |
|
Betaling og afvikling |
Tjenesteydelser vedrørende pengeoverførsler Emission og administration af betalingsmidler |
18 % |
|
Tjenesteydelser i afdelinger |
Opbevaring og administration af finansielle instrumenter på kundernes vegne, herunder formueforvaltning og tilhørende tjenester såsom forvaltning af kontanter/sikkerhedsstillelse |
15 % |
|
Porteføljeadministration |
Porteføljeadministration Forvaltning af investeringsinstitutter (UCITS) Andre former for porteføljeadministration |
12 % |
Artikel 318
Principper for klassificering efter forretningsområde
Institutterne skal anvende følgende principper for indplacering under forretningsområder:
Institutterne skal indplacere alle aktiviteter under forretningsområder, således at de ikke overlapper hinanden, og således at de tilsammen dækker hele området.
Institutterne skal henregne alle aktiviteter, som ikke umiddelbart kan indplaceres under standardforretningsområderne, men som udgør en støttefunktion for en aktivitet inden for disse områder, til det forretningsområde, hvor de fungerer som støttefunktion. Hvis støttefunktionen vedrører mere end et forretningsområde, skal institutterne anvende objektive kriterier for indplaceringen.
Hvis en aktivitet ikke kan indplaceres under et bestemt forretningsområde, skal institutterne anvende forretningsområdet med den højeste procent. Det samme forretningsområde gælder ligeledes for støttefunktioner, der er tilknyttet den pågældende aktivitet.
Institutterne kan anvende interne prissætningsmetoder til at fordele den relevante indikator mellem forretningsområder. Omkostninger, der genereres inden for ét forretningsområde, og som skal opføres under et andet forretningsområde, kan omplaceres til det forretningsområde, som de vedrører.
Indplacering af aktiviteter under forretningsområder i relation til kapital til dækning af operationel risiko skal ske i overensstemmelse med de kategorier, som institutterne anvender til kredit- og markedsrisici.
Den øverste ledelse har ansvaret for indplaceringspolitikken under tilsyn af instituttets styrende organer.
Institutterne skal underkaste indplaceringen efter forretningsområder uafhængig kontrol.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 319
Den alternative standardmetode
Efter den alternative standardmetode anvender institutterne for forretningsområderne "detailbankydelser" og "forretningsbankydelser" følgende:
den relevante indikator er en standardiseret indtægtsindikator svarende til den nominelle værdi af lån og forskud ganget med 0,035
lån og forskud udgøres af de samlede udnyttede beløb inden for de pågældende kreditporteføljer. Hvad angår forretningsbankydelser medtager institutterne også værdipapirer, der ikke indgår i handelsbeholdningen, i den nominelle værdi af lån og forskud.
For at få tilladelse til at anvende den alternative standardmetode skal instituttet opfylde samtlige følgende betingelser:
Dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser skal udgøre mindst 90 % af dets indtægter.
En væsentlig del af dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser skal omfatte lån med en stor sandsynlighed for misligholdelse.
Den alternative standardmetode skal give et hensigtsmæssigt grundlag for at beregne dets kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko.
Artikel 320
Kriterier for standardmetoden
De i artikel 312, stk. 1, første afsnit, omhandlede kriterier er følgende:
Et institut skal råde over et veldokumenteret vurderings- og styringssystem vedrørende operationel risiko, og der skal for systemet være en entydig ansvarsfordeling. Det skal identificere deres eksponering mod operationel risiko og registrere relevante oplysninger vedrørende operationel risiko, herunder oplysninger om væsentlige tab. Dette system underkastes regelmæssig uafhængig gennemgang, der udføres af en intern eller ekstern part, som er i besiddelse af den nødvendige viden til at foretage en sådan gennemgang.
Et instituts vurderingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med instituttets risikostyringsprocedurer. Systemets output skal udgøre en integreret del af proceduren for overvågning og styring af instituttets profil med hensyn til operationel risiko.
Et institut skal indføre et system for rapportering til den øverste ledelse, der sikrer rapportering vedrørende operationel risiko til de relevante funktioner inden for instituttet. Et institut skal have procedurer, der giver mulighed for hensigtsmæssig indgriben på grundlag af oplysningerne i rapporterne til ledelsen.
KAPITEL 4
Avancerede målemetoder
Artikel 321
Kvalitative standarder
De kvalitative standarder, der er omhandlet i artikel 312, stk. 2, er følgende:
Et instituts interne målingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med dets daglige risikostyring.
Et institut skal have en uafhængig risikostyringsfunktion for operationel risiko.
Et institut skal sørge for regelmæssig rapportering om erfaringer med eksponering og tab i forbindelse med operationel risiko og have forretningsgange for passende foranstaltninger som opfølgning på disse erfaringer.
Et instituts risikostyringssystem skal være veldokumenteret. Instituttet skal have rutiner til sikring af overholdelsen af bestemmelserne og politikker vedrørende håndtering af manglende overholdelse.
Et institut skal underkaste deres styringsprocedurer og målingssystemer for operationel risiko regelmæssig gennemgang udført ved intern eller ekstern revision.
Et instituts interne valideringsprocedurer skal fungere pålideligt og effektivt.
Datastrømme og processer vedrørende et instituts risikomålingssystem skal være klare og tilgængelige.
Artikel 322
Kvantitative standarder
Standarderne vedrørende procedurer er følgende:
Et institut skal beregne dets kapitalgrundlagskrav ved at indregne både forventede og uforventede tab, medmindre forventede tab opfanges på tilfredsstillende vis i dets interne forretningsgange. Målet for operationel risiko skal tage højde for hændelser i fordelingens hale med potentielt alvorlige konsekvenser med henblik på at opnå en pålidelighedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 % konfidensinterval over en etårig periode.
Et instituts målingssystem for operationel risiko skal omfatte brugen af interne data, eksterne data, scenarioanalyser og faktorer, der afspejler forretningspraksis, samt interne kontrolsystemer som beskrevet i stk. 3-6. Et institut skal have en veldokumenteret metode til vægtning af disse fire elementer i sit overordnede system til måling af operationel risiko.
Et instituts risikomålingssystem skal registrere de væsentligste drivkræfter bag risikoen, der påvirker formen af halen på fordelingen af tabsestimater.
Et institut kan kun tage hensyn til korrelationer mellem tab som følge af operationel risiko på tværs af individuelle estimater af operationel risiko, hvis dets systemer til måling af korrelationer er pålidelige, anvendes forsvarligt og tager hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med alle sådanne korrelationsestimater, navnlig i stresssituationer. Et institut skal validere dets korrelationsestimater ved hjælp af passende kvantitative og kvalitative teknikker.
Et instituts risikomålingssystem skal være konsistent internt, og det skal sikres, at kvalitative vurderinger eller risikoreduktionsteknikker, der anerkendes på andre områder i denne forordning, ikke medregnes flere gange.
Standarderne vedrørende interne data er følgende:
Et institut skal basere deres internt udviklede mål for operationel risiko på en historisk observationsperiode på mindst fem år. Når et institut første gang går over til at anvende en avanceret målemetode, kan det anvende en treårig historisk observationsperiode.
Et institut skal kunne opdele dets historiske data for interne tab til de forretningsområder, der er fastlagt i artikel 317, og de typer af hændelser, der er fastlagt i artikel 324, og kunne fremlægge disse data på de kompetente myndigheders anmodning. Under ekstraordinære omstændigheder kan et institut henføre tabshændelser, som påvirker hele instituttet, til et yderligere forretningsområde med benævnelsen "virksomhedsposter". Et institut skal have dokumenterede, objektive kriterier for fordelingen af tab på de angivne forretningsområder og typer af hændelser. Et institut skal registrere tab på operationel risiko, som er knyttet til kreditrisikoen, og som det historisk har medtaget i de interne kreditrisikodatabaser, i databaserne over operationel risiko og identificere dem særskilt. Sådanne tab indgår ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster for operationel risiko, forudsat at instituttet fortsat skal behandle dem som kreditrisici i forbindelse med beregning af kapitalgrundlagskravene. Et institut skal medtage tab på operationel risiko, der vedrører markedsrisici, i kapitalgrundlagskravet for operationel risiko.
Et instituts data vedrørende interne tab skal være dækkende, idet alle væsentlige aktiviteter og eksponeringer fra alle relevante delsystemer og geografiske placeringer skal registreres. Et institut skal kunne godtgøre, at eventuelle udelukkede aktiviteter eller eksponeringer, både enkeltvis og samlet, ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på de overordnede risikoestimater. Et institut skal fastsætte passende minimumstærskler for registrering af data vedrørende interne tab.
Ud over oplysninger om størrelsen af bruttotab skal et institut indsamle oplysninger om datoen for tabshændelsen, eventuel inddrivelse af bruttotab samt beskrivende oplysninger om drivkræfterne bag eller årsagerne til tabshændelsen.
Et institut skal have specifikke kriterier for fordeling af tab, der skyldes et tab i en centraliseret funktion eller vedrører en aktivitet, der strækker sig over mere end et forretningsområde, og for fordeling af tab, der skyldes relaterede tabshændelser i en periode.
Et institut skal have dokumenterede procedurer for vurdering af den løbende relevans af historiske tabsdata, herunder situationer, hvor man kan foretage skønsmæssige tilsidesættelser, anvende skalering eller andre reguleringer, i hvilken udstrækning disse kan anvendes, og hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutninger herom.
De kvalificerende standarder vedrørende eksterne data er følgende:
Et instituts målesystem vedrørende operationel risiko skal benytte relevante eksterne data, navnlig når der foreligger en formodning om, at instituttet er eksponeret for sjældne, men dog potentielt alvorlige tab. Et institut skal have en systematisk procedure til identificering af situationer, hvor der skal anvendes eksterne data, og til at afgøre, hvilke metoder der skal anvendes til at inddrage oplysningerne i målesystemet.
Et institut skal regelmæssigt tage betingelserne og praksis vedrørende eksterne data op til revision og skal dokumentere dem og underkaste dem periodisk uafhængig gennemgang.
De kvalificerende standarder vedrørende forretningspraksis og interne kontrolfaktorer er følgende:
Et instituts risikovurderingsmetode, der gælder for hele virksomheden, skal tage højde for centrale faktorer med hensyn til forretningspraksis og intern kontrol, der kan ændre dets profil med hensyn til operationel risiko.
Et institut skal begrunde valget af de enkelte faktorer i, at de er en betydende drivkraft for risikoen baseret på erfaring og med inddragelse af en ekspertbedømmelse af de berørte forretningsområder.
Et institut skal over for de kompetente myndigheder kunne begrunde risikoestimaternes følsomhed over for ændringer i faktorerne og den relative vægtning af de forskellige faktorer. Ud over at tage højde for ændringer i risiciene på grund af forbedringer i risikostyringen skal et instituts risikomålingssystem også tage højde for potentielle stigninger i risikoniveauet som følge af aktiviteternes øgede kompleksitet eller øget forretningsomfang.
Et institut skal dokumentere sit risikomålingssystem og underkaste det uafhængig gennemgang inden for instituttet og af de kompetente myndigheder. Over tid skal et institut validere og revurdere processen og resultaterne gennem en sammenligning med de faktiske interne tabserfaringer samt relevante eksterne data.
Artikel 323
Betydningen af forsikring og andre risikooverførselsmekanismer
Forsikringen og institutternes håndtering heraf skal opfylde samtlige følgende betingelser:
Forsikringspolicen skal have en oprindelig løbetid på mindst et år. For policer med en restløbetid på mindre end et år skal institutterne foretage passende reduktioner, der afspejler policens faldende restløbetid, op til en reduktion på 100 % for policer med en restløbetid på 90 dage eller derunder.
Opsigelsesfristen for forsikringspolicen skal være mindst 90 dage.
Tilsynsmæssige tiltag må ikke føre til undtagelser eller begrænsninger i forsikringsdækningen eller, i tilfælde af et instituts insolvensbehandling, betalingsstandsning eller konkurs, undtagelser eller begrænsninger, der forhindrer instituttets kurator eller likvidator i at få erstatning for tab eller udgifter, som er påført instituttet, medmindre der er tale om hændelser, der opstår efter indsættelsen af kurator eller iværksættelsen af likvidationsproceduren over for instituttet. Forsikringspolicen kan dog undtage dækning af tab i form af bøder, bod eller lignende, som pålægges af de kompetente myndigheder.
Risikoreduktionsberegningerne skal afspejle forsikringsdækningen på en måde, der er klar for så vidt angår forholdet til og er konsistent med den faktiske sandsynlighed for tab og virkningen af sådanne tab, som anvendes ved den overordnede fastsættelse af kapitalen til dækning af operationel risiko.
Forsikringen skal leveres af tredjemand. Når der er tale om forsikring gennem kontrollerede og tilknyttede selskaber, skal eksponeringen overføres til en uafhængig tredjemand, der opfylder kriterierne i stk. 2.
Rammerne for indregning af forsikring skal være velbegrundede og dokumenterede.
Metoden for indregning af forsikring skal omfatte samtlige følgende elementer gennem reduktioner eller "haircuts" vedrørende det indregnede forsikringsbeløb:
forsikringspolicens restløbetid, hvis den er under et år
policens opsigelsesvilkår, hvis opsigelsesfristen er under et år
betalingsusikkerhed samt begrænsninger med hensyn til forsikringspolicers dækning.
Artikel 324
Klassifikation af typer af tabsgivende begivenheder
De i artikel 322, stk. 3, litra b), omhandlede typer af tabshændelser er følgende:
Tabel 3
|
Kategori af hændelsestype |
Definition |
|
Intern svig |
Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller omgå bestemmelser, lovgivningen eller virksomhedens politik, undtagen hændelser vedrørende diskrimination, der involverer mindst en intern part |
|
Ekstern svig |
Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller omgå lovgivningen, begået af tredjemand |
|
Ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen |
Tab, der skyldes handlinger, der strider mod arbejdsmarkeds-, sundheds- eller sikkerhedslovgivning eller -aftaler, udbetaling af erstatninger som følge af personskade eller hændelser vedrørende diskrimination |
|
Kunder, produkter og forretningspraksis |
Tab, der opstår som følge af utilsigtede handlinger eller forsømmelighed, der medfører manglende opfyldelse af en professionel forpligtelse over for bestemte kunder (herunder tillids- og egnethedskrav), eller som følge af produktets art eller udformning |
|
Skader på fysiske aktiver |
Tab, der skyldes tab af eller skader på fysiske aktiver som følge af naturkatastrofer eller andre hændelser |
|
Forretningsforstyrrelser og systemfejl |
Tab som følge af forretningsforstyrrelser eller systemfejl |
|
Ordreafvikling, levering og procesforvaltning |
Tab som følge af mangelfuld transaktionsforvaltning eller procesforvaltning vedrørende transaktioner med handelspartnere og forhandlere |
AFSNIT IV
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL MARKEDSRISICI
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 325
Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko
Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende metoder:
den standardmetode, der er omhandlet i stk. 2
den metode med interne modeller, som er beskrevet i kapitel 5 i dette afsnit, for de risikokategorier, for hvilke instituttet har fået tilladelse i overensstemmelse med artikel 363 til at anvende denne metode.
Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i overensstemmelse med den standardmetode, som er omhandlet i stk. 1, litra a), skal være lig med summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt efter hvad der er relevant:
kapitalgrundlagskravene vedrørende positionsrisiko i kapitel 2
kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisiko i kapitel 3
kapitalgrundlagskravene vedrørende råvarerisiko i kapitel 4.
Et institut, der ikke er fritaget for de indberetningskrav, der er beskrevet i artikel 430b i henhold til artikel 325a, indberetter beregningen i henhold til artikel 430b for alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende metoder:
den alternative standardmetode, der er beskrevet i kapitel 1a
den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i kapitel 1b.
Securitiseringspositioner og »nth-to-default«-kreditderivater, der opfylder alle følgende kriterier, indgår i ACTP'en:
positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en securitiseringstranche eller andre derivater af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel i afkastet af en securitiseringstranche
alle deres underliggende instrumenter er:
single name-instrumenter, herunder single name-kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked for både køb og salg
almindeligt handlede indeks, som er baseret på de i nr. i) omhandlede instrumenter.
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme.
Positioner i et af følgende underliggende instrumenter kan ikke indgå i ACTP'en:
underliggende instrumenter, som som kan henføres til de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 112, litra h) eller i)
en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der i henhold til stk. 6 ikke selv opfylder betingelserne for indregning i ACTP'en.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325a
Fritagelser for specifikke indberetningskrav vedrørende markedsrisiko
Et institut fritages for indberetningskravet i artikel 430b, såfremt omfanget af instituttets balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i måneden:
10 % af instituttets samlede aktiver
500 mio. EUR.
Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:
alle positioner, som er opført i handelsbeholdningen, medtages, bortset fra kreditderivater, der anses for interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, og kreditderivattransaktioner, der dækker hele markedsrisikoen forbundet med de interne afdækninger som omhandlet i artikel 106, stk. 3
alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, medtages
alle positioner ansættes til deres markedsværdi på denne dato, bortset fra positioner i litra b); hvis markedsværdien for en position i handelsbeholdningen ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne positionen i handelsbeholdningen til dagsværdien på denne dato; hvis dagsværdien og markedsværdien for en position i handelsbeholdningen ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
alle de positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko, anses for at være en samlet nettovalutaposition og værdiansættes i overensstemmelse med artikel 352
alle de positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for råvarerisiko, værdiansættes i overensstemmelse med artikel 357 og 358
lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.
Fritagelsen for indberetningskravene i artikel 430b ophører med at finde anvendelse inden for tre måneder i et af følgende tilfælde:
instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder, eller
instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.
Artikel 325b
Tilladelse for konsoliderede kapitalkrav
Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som giver tilladelsen, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen.
De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, sikrer gensidig økonomisk støtte inden for koncernen.
Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser være opfyldt ud over betingelserne i stk. 2:
Sådanne virksomheder skal være godkendt i et tredjeland og enten opfylde definitionen af et kreditinstitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande.
Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til dem, der er fastsat i denne forordning.
Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen.
KAPITEL 1a
Den alternative standardmetode
Artikel 325c
Den alternative standardmetodes anvendelsesområde og struktur
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den alternative standardmetode for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko, som summen af følgende tre komponenter:
kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2
kapitalgrundlagskravet for misligholdelsesrisiko, som er beskrevet i afdeling 5, som kun finder anvendelse på positioner i handelsbeholdningen omhandlet i denne afdeling
kapitalgrundlagskravet vedrørende resterende risici, som er beskrevet i afdeling 4, som kun finder anvendelse på de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i denne afdeling.
Artikel 325d
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
|
1) |
»risikoklasse« : en af følgende syv kategorier:
i)
generel renterisiko
ii)
kreditspændsrisiko (CSR) for ikkesecuritiseringer
iii)
kreditspændsrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje (CSR uden for ACTP)
iv)
kreditspændsrisiko for securitiseringer, der indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje (CSR i ACTP)
v)
aktierisiko
vi)
råvarerisiko
vii)
valutakursrisiko. |
|
2) |
»følsomhed« : den relative ændring i en positions værdi som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for positionen, beregnet efter instituttets værdiansættelsesmodel i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 2 |
|
3) |
»undergruppe« : en underkategori af positioner i en risikoklasse med en tilsvarende risikoprofil, som er tildelt en risikovægt, jf. afdeling 3, underafdeling 1. |
Artikel 325e
Følsomhedsmetodens komponenter
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til markedsrisiko efter følsomhedsmetoden ved at aggregere følgende tre kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325h:
kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer
kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets volatilitetsrelaterede risikofaktorer
kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets væsentligste ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer, der ikke er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko.
Med henblik på beregningen i stk. 1:
er alle positioner af instrumenter med optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a), b) og c), for så vidt angår andre risici end eksotiske underliggende instrumenter som omhandlet i artikel 325u, stk. 2, litra a)
er alle positioner af instrumenter uden optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a), for så vidt angår andre risici end eksotiske underliggende instrumenter som omhandlet i artikel 325u, stk. 2, litra a).
Med henblik på dette kapitel omfatter instrumenter med optionalitet bl.a. call-optioner, put-optioner, optioner med øvre (caps) eller nedre grænse (floors), swaptioner, barriereoptioner og eksotiske optioner. Indbyggede optioner, som f.eks. optioner på førtidig indfrielse eller adfærdsmæssige optioner, anses for at være separate positioner i optioner med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
Med henblik på dette kapitel anses instrumenter, hvis pengestrømme kan angives som en lineær funktion af det underliggende instruments nominelle værdi, for at være instrumenter uden optionalitet.
Et institut, der vælger at benytte metoden i første afsnit, skal underrette sin kompetente myndighed herom mindst tre måneder før den første anvendelse. Efter udløbet af disse tre måneder, og forudsat at den kompetente myndighed ikke har gjort indsigelse, kan instituttet anvende denne metode, indtil den kompetente myndighed meddeler instituttet, at det ikke længere er tilladt at gøre det.
Et institut, der ønsker at ophøre med at anvende metoden i første afsnit, skal underrette sin kompetente myndighed herom senest tre måneder, før denne anvendelse ophører. Instituttet kan ophøre med at anvende denne metode, medmindre den kompetente myndighed inden for denne tremånedersperiode har gjort indsigelse.
Artikel 325f
Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici
Nettofølsomhederne for hver risikofaktor i hver undergruppe multipliceres med de tilsvarende risikovægte, som er fastsat i afdeling 6, for at få de vægtede følsomheder for hver risikofaktor i denne undergruppe efter følgende formel:
|
WSk |
= |
de vægtede følsomheder |
|
RWk |
= |
risikovægtene, og |
|
sk |
= |
risikofaktoren |
De vægtede følsomheder for de forskellige risikofaktorer i hver undergruppe aggregeres efter formlen nedenfor, hvor antallet i kvadratrodsfunktionen har en nedre grænse på nul, for at få den undergruppespecifikke følsomhed. De tilsvarende korrelationer for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, som er fastsat i afdeling 6, anvendes.
|
Kb |
= |
den undergruppespecifikke følsomhed, og |
|
WS |
= |
de vægtede følsomheder. |
Den undergruppespecifikke følsomhed (Kb) beregnes for hver undergruppe i en risikoklasse i overensstemmelse med stk. 5, 6 og 7. Når den undergruppespecifikke følsomhed er blevet beregnet for alle undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter formlen nedenfor ved hjælp af de tilsvarende korrelationer γbc for vægtede følsomheder i forskellige undergrupper, som er fastsat i afdeling 6, for at få de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko:
hvor
|
Sb |
= |
for alle risikofaktorer i undergruppe b og |
i undergruppe c; når disse værdier for Sb og Sc giver et negativt tal for den samlede sum af
, beregner instituttet det risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko ved hjælp af en alternativ specifikation, hvor|
Sb |
= |
max [min (Σk WSk, Kb), – Kb] for alle risikofaktorer i undergruppe b og |
|
Sc |
= |
max [min (Σk WSk, Kc), – Kc] for alle risikofaktorer i undergruppe c. |
De risikoklassespecifikke delta- eller vegakapitalgrundlagskrav beregnes for hver risikoklasse i overensstemmelse med stk. 1-8.
Artikel 325g
Kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko
For en given risikofaktor foretager institutterne disse beregninger på nettobasis på tværs af alle de positioner i instrumenter, som er omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisiko, og som indeholder den pågældende risikofaktor.
) og den nedadgående nettocurvaturerisikoposition (
) som følger:
hvor:
|
i |
= |
indekset for alle de i stk. 1 omhandlede positioner af instrumenter og inklusive risikofaktoren k |
|
xk |
= |
den nuværende værdi for risikofaktoren k |
|
Vi (xk ) |
= |
værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af den nuværende værdi af risikofaktoren k |
|
|
= |
værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af en opjustering af værdien af risikofaktoren k |
|
|
= |
værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af en nedjustering af værdien af risikofaktoren k |
|
|
= |
risikovægte anvendt på curvature-risikofaktoren k fastsat i overensstemmelse med afdeling 6 |
|
sik |
= |
deltafølsomheden for instrumentet i med hensyn til risikofaktor k beregnet i overensstemmelse med artikel 325r. |
Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 2, hvor xk er en kurve af risikofaktorer, der er tildelt GIRR, CSR og råvarerisikoklasser, er sik summen af deltafølsomhederne over for risikofaktoren for kurven på tværs af alle kurvens løbetider.
hvor:
|
b |
= |
indekset for en undergruppe for en given risikoklasse |
|
Kb |
= |
kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen for undergruppe b |
;
;
;
|
pkl |
= |
korrelationerne inden for samme undergruppe mellem risikofaktorer k og l som beskrevet i afdeling 6 |
|
k, l |
= |
indeksene for alle de risikofaktorer for instrumenter, der er omhandlet i stk. 1, og som er tildelt undergruppen b |
|
( |
= |
den opadgående nettocurvaturerisikoposition |
|
( |
= |
den nedadgående nettocurvaturerisikoposition. |
hvor:
|
b, c |
= |
indeksene for alle undergrupperne for en given risikoklasse, der svarer til de i stk. 1 omhandlede instrumenter |
|
Kb |
= |
kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen for undergruppe b |