EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02013D0010-20190519

Consolidated text: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (omarbejdning) (ECB/2013/10) (2013/211/EU)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/211(1)/2019-05-19

02013D0010 — DA — 19.05.2019 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 19. april 2013

om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler

(omarbejdning)

(ECB/2013/10)

(2013/211/EU)

(EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/669 af 4. april 2019

  L 113

6

29.4.2019




▼B

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 19. april 2013

om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler

(omarbejdning)

(ECB/2013/10)

(2013/211/EU)



Artikel 1

Pålydende værdi og specifikationer

▼M1

1.  Eurosedlerne i den første serie består af syv eurosedler med pålydende værdi fra 5 euro til 500 euro. Eurosedlerne i den anden serie består af seks eurosedler med pålydende værdi fra 5 euro til 200 euro. Eurosedlerne illustrerer »Europas tidsaldre og stilarter« med følgende grundlæggende specifikationer.



Pålydende værdi (EUR)

Størrelse (første serie)

Størrelse (anden serie)

Dominerende farve

Design

5

120 × 62 mm

120 × 62 mm

Grå

Klassisk

10

127 × 67 mm

127 × 67 mm

Rød

Romansk

20

133 × 72 mm

133 × 72 mm

Blå

Gotisk

50

140 × 77 mm

140 × 77 mm

Orange

Renæssance

100

147 × 82 mm

147 × 77 mm

Grøn

Barok og rokoko

200

153 × 82 mm

153 × 77 mm

Gulbrun

Jern- og glasarkitektur

500

160 × 82 mm

Indgår ikke den anden serie

Lilla

Moderne arkitektur fra det 20. århundrede

▼B

2.  De syv eurosedler i serien har portaler og vinduer på forsiden og broer på bagsiden. Alle syv sedler gengiver de typiske stilarter i europæisk kunst, der er nævnt ovenfor. Øvrige designelementer omfatter:

a) Den Europæiske Unions symbol

b) valutaens navn med latinske og græske bogstaver og for den anden euroseddelseries vedkommende desuden valutaens navn med kyrilliske bogstaver

▼M1

c) ECB's initialer i Den Europæiske Unions forskellige officielle sprogversioner:

i) For den første euroseddelseries vedkommende står ECB's initialer alene angivet i følgende fem officielle sprogversioner: BCE, ECB, EZB, EKT og EKP.

ii) For den anden euroseddelseries vedkommende står ECB's initialer for 1) pålydende værdi 5 euro, 10 euro og 20 euro alene angivet i følgende ni officielle sprogversioner: BCE, ECB, ЕЦБ, EZB, EKP, EKT, EKB, BĊE og EBC, og for 2) pålydende værdi 50 euro, 100 euro og 200 euro står ECB's initialer alene angivet i følgende ti officielle sprogversioner: BCE, ECB, ЕЦБ, EZB, EKP, EKT, ESB, EKB, BĊE og EBC

▼B

d) ©-symbolet, der angiver, at ECB er indehaver af ophavsretten

e) formanden for ECB's underskrift.

Artikel 2

Regler for gengivelse af eurosedler

1.  Ved »gengivelse« forstås enhver fysisk eller ikke-fysisk, hel eller delvis afbildning af en euroseddel som angivet i artikel 1, eller dele af de enkelte eurosedlers designelementer, herunder farve, dimensioner, anvendelse af bogstaver eller symboler, når afbildningen kan ligne eller give generelt indtryk af at være en ægte euroseddel, uafhængig af:

a) størrelsen af afbildningen, eller

b) materiale eller teknik ved fremstillingen heraf, eller

c) om elementer af eurosedlens design, f.eks. bogstaverne eller symbolerne, er blevet ændret eller tilføjet.

2.  Gengivelser, som af offentligheden kan forveksles med ægte eurosedler, er ulovlige.

3.  Gengivelser, som opfylder følgende kriterier, er lovlige, idet der ikke består nogen risiko for, at de af offentligheden kan forveksles med ægte eurosedler:

a) gengivelser af en hel euroseddel som angivet i artikel 1, der kun er trykt på én side, såfremt gengivelsen er mindst 125 % eller højst 75 % af både længde og bredde af den pågældende euroseddel, som angivet i artikel 1, eller

b) gengivelser af en hel euroseddel som angivet i artikel 1, der er trykt på begge sider, såfremt gengivelsen er mindst 200 % eller højst 50 % af både længde og bredde af den pågældende euroseddel, som angivet i artikel 1, eller

c) gengivelser af enkelte designelementer af en euroseddel som angivet i artikel 1, såfremt et sådant designelement ikke er gengivet på en baggrund, som ligner en pengeseddel, eller

d) gengivelser, som kun er trykt på én side, som viser en del af forsiden eller bagsiden af en euroseddel, såfremt denne del er mindre end en tredjedel af den originale forside eller bagside af eurosedlen som angivet i artikel 1, eller

e) gengivelser udført i et materiale, som klart adskiller sig fra papir, og som i udseende klart adskiller sig fra det materiale, der anvendes til sedler, eller

f) ikke-fysiske gengivelser, som er gjort elektronisk tilgængelige på websteder, af trådbundet eller trådløs vej eller på andre måder, som gør disse ikke-fysiske gengivelser tilgængelige for offentligheden på et sted og et tidspunkt, som de selv vælger, såfremt:

 ordet SPECIMEN (prøveeksemplar) er påført diagonalt hen over gengivelsen i skrifttypen Arial eller en skrifttype, som svarer til Arial, og

 opløsningen af den elektroniske gengivelse i størrelse 1:1 ikke overstiger 72 dpi (dots per inch).

4.  For gengivelser omfattet af stk. 3, litra f),

 skal længden af ordet SPECIMEN udgøre mindst 75 % af gengivelsens længde, og

 højden af ordet SPECIMEN skal udgøre mindst 15 % af gengivelsens bredde, og

 ordet SPECIMEN skal være i en mat farve, som er i kontrast til den dominerende farve på den pågældende euroseddel som angivet i artikel 1.

5.  ECB og de nationale centralbanker bekræfter på skriftlig anmodning, at gengivelser, der ikke opfylder kriterierne i stk. 3, også er lovlige, for så vidt de ikke af offentligheden kan forveksles med en ægte euroseddel som angivet i artikel 1. Hvis en gengivelse alene fremstilles i én medlemsstat, der har euroen som valuta, rettes den ovennævnte anmodning til den nationale centralbank i den pågældende medlemsstat. I alle andre tilfælde rettes anmodningen til ECB.

6.  Reglerne for gengivelse af eurosedler gælder også for eurosedler, som er taget ud af omløb eller er ophørt med at være lovlige betalingsmidler i medfør af denne afgørelse.

Artikel 3

Ombytning af beskadigede ægte eurosedler

1.  De nationale centralbanker ombytter på forlangende og under de betingelser, der er angivet i stk. 2 og i Styrelsesrådets relevante afgørelse, jf. artikel 6, beskadigede ægte eurosedler, i følgende tilfælde:

a) mod fremvisning af over halvdelen af eurosedlen, eller

b) mod fremvisning af halvdelen eller mindre af halvdelen af eurosedlen, hvis den anmodende part godtgør, at den manglende del er gået til grunde.

2.  Ud over det i stk. 1 nævnte gælder følgende yderligere betingelser for ombytning af beskadigede ægte eurosedler:

a) Ved tvivl om den anmodende parts ret til eurosedlerne skal den anmodende part fremlægge identifikation samt godtgøre, at vedkommende er sedlernes ejer eller på anden vis bemyndiget til at anmode om ombytning.

b) Ved tvivl om eurosedlernes ægthed skal den anmodende part fremlægge identifikation.

c) Ved indgivelse af blækplettede, forurenede eller imprægnerede ægte eurosedler skal den anmodende part fremlægge en skriftlig forklaring vedrørende arten af pletter, forurening eller imprægnering.

d) Ved ægte eurosedler, der er beskadiget af tyverisikringsudstyr, skal den anmodende part fremlægge en skriftlig erklæring vedrørende årsagen til neutraliseringen.

e) Ved ægte eurosedler, der er beskadiget af tyverisikringsudstyr i forbindelse med røveri, tyveri eller anden kriminel handling eller forsøg herpå, ombyttes sedlerne kun på anmodning af ejeren eller den på anden vis bemyndigede anmodende part, som er offer for den kriminelle handling, eller forsøget herpå, der førte til beskadigelsen af sedlerne.

f) Ved ægte eurosedler, som er beskadiget af tyverisikringsudstyr, og som indgives af institutter og økonomiske aktører som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001, skal de pågældende institutter og økonomiske aktører fremlægge en skriftlig erklæring vedrørende årsagen til neutraliseringen samt oplysninger om og beskrivelse af tyverisikringsudstyret, nærmere oplysninger om, hvem der har indgivet de beskadigede sedler, og datoen for indgivelsen.

g) Ved ægte eurosedler, som er beskadiget i større mængde som følge af aktivering af tyverisikringsudstyr, skal sedlerne så vidt muligt, og hvis dette kræves af de nationale centralbanker, indgives i bundter af 100 eurosedler, såfremt det indgivne antal eurosedler er tilstrækkeligt til at danne sådanne bundter.

▼M1

h) Såfremt de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører, i en eller flere transaktioner, indgiver beskadigede ægte eurosedler af en værdi på mindst 10 000  EUR til ombytning, skal disse institutter og økonomiske aktører fremlægge dokumentation for sedlernes oprindelse og identifikation af kunden eller, i givet fald, af den reelle ejer, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ( 1 ). Denne forpligtelse gælder også, såfremt der er tvivl om, hvorvidt tærskelværdien på 10 000  EUR er nået. Bestemmelserne i dette stykke berører ikke eventuelle strengere identifikations- og indberetningskrav, som medlemsstaterne har indført i forbindelse med gennemførelsen af direktiv (EU) 2015/849.

▼B

3.  Som undtagelse fra det foran nævnte gælder:

a) Hvis en national centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at de ægte eurosedler forsætligt er beskadiget, skal de afvise ombytning og skal tilbageholde eurosedlerne for at undgå, at de igen kommer i omløb, eller for at forhindre, at den anmodende part indgiver dem til en anden national centralbank til ombytning. De beskadigede ægte eurosedler vil dog blive ombyttet, såfremt den nationale centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at den anmodende part er i god tro, eller vedkommende kan godtgøre at være i god tro. Eurosedler, som kun er beskadiget i mindre grad, f.eks. med påtegning, tal eller korte notater, anses principielt ikke som forsætligt beskadigede eurosedler.

b) Hvis en national centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at der er begået en straffelovsovertrædelse, skal den afvise ombytning og mod kvittering for modtagelse tilbageholde de beskadigede ægte eurosedler som bevismateriale til overgivelse til de kompetente myndigheder som grundlag for eller som led i en igangværende strafferetlig efterforskning. Når efterforskningen er tilendebragt, og såfremt de kompetente myndigheder ikke har truffet anden beslutning, vil de ægte eurosedler kunne ombyttes på de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.

c) Hvis en national centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at de beskadigede ægte eurosedler er forurenet og derved udgør en sundheds- og sikkerhedsmæssig risiko, skal den ombytte de beskadigede ægte eurosedler, hvis den anmodende part kan fremlægge en sundheds- og sikkerhedsvurdering fra de kompetente myndigheder.

▼M1

4.  De nationale centralbanker kan gennemføre ombytningen ved at udlevere kontanter af samme værdi som sedlerne i en hvilken som helst pålydende værdi, ved at overføre værdien af sedlerne til en bankkonto tilhørende den anmodende part, som kan identificeres entydigt ved et internationalt nummer til identifikation af en betalingskonto (IBAN), som defineret i artikel 2, stk. 15, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 ( 2 ), eller ved at kreditere værdien af sedlerne til en konto hos den nationale centralbank, som tilhører den anmodende part, alt efter hvad den nationale centralbank finder passende.

▼B

Artikel 4

Indførelse af et gebyr for ombytning af ægte eurosedler, der er beskadiget af tyverisikringsudstyr

▼M1

1.  De nationale centralbanker opkræver et gebyr af de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører, når disse i henhold til artikel 3 fremsætter en anmodning om ombytning af ægte eurosedler, som er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr. Dette gebyr opkræves, uanset om den nationale centralbank gennemfører ombytningen kontant eller ved at overføre eller kreditere værdien af sedlerne til en konto.

▼B

2.  Gebyret udgør 10 cent for hver beskadiget euroseddel.

3.  Gebyret opkræves kun ved ombytning af mindst 100 beskadigede eurosedler. Gebyret opkræves for alle ombyttede eurosedler.

4.  Gebyret opkræves ikke, hvis eurosedlerne er blevet beskadiget i forbindelse med røveri eller tyveri eller anden kriminel handling eller forsøg herpå.

Artikel 5

Kreditering af værdien af ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr, og som indgives til ombytning

1.  De nationale centralbanker krediterer de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører, som har en konto i den pågældende nationale centralbank, værdien af ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr, den dag de modtager disse sedler, såfremt

a) eurosedlerne ikke er blevet beskadiget i forbindelse med røveri, tyveri eller anden kriminel handling

b) den nationale centralbank umiddelbart kan kontrollere, at det beløb, som den anmodes om at kreditere, i det mindste omtrent svarer til værdien af de sedler, der er indgivet, og

c) alle andre oplysninger, som kræves af den nationale centralbank, er fremlagt.

2.  Såfremt det efter kontrollen viser sig, at der er en forskel mellem værdien af de ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget og er indgivet til ombytning, og det beløb, som er krediteret før kontrollen, skal denne forskel debiteres eller krediteres, alt efter omstændighederne, det institut eller den økonomiske aktør, som har indgivet sedlerne.

3.  De i artikel 4 omhandlede gebyrer beregnes på grundlag af det faktiske antal ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget, og som den nationale centralbank har kontrolleret.

Artikel 6

Inddragelse af eurosedler

Inddragelse af typer eller serier af eurosedler fastlægges i en afgørelse fra Styrelsesrådet, der offentliggøres til almindelig oplysning i Den Europæiske Unions Tidende og i andre medier. En sådan afgørelse skal som minimum omhandle følgende punkter:

 den type eller serie eurosedler, der skal tages ud af omløb, og

 ombytningsperiodens varighed, og

 tidspunktet for, hvornår den pågældende type eller serie af eurosedler ophører med at være lovligt betalingsmiddel, og

 behandlingen af eurosedler, der indgives efter inddragelsesperiodens udløb, og/eller efter at sedlerne er ophørt med at være lovlige betalingsmidler.

Artikel 7

Ikrafttrædelse og ophævelse

1.  Beslutning ECB/2003/4 ophæves hermed.

2.  Henvisninger til beslutning ECB/2003/4 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

3.  Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.




BILAG



SAMMENLIGNINGSTABEL

Beslutning ECB/2003/4

Nærværende afgørelse

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF og Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).

Top