EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02011R1333-20170728

Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) n r. 1333/2011 af 19. december 2011 om handelsnormer for bananer, bestemmelser for kontrollen med, at disse handelsnormer overholdes og bestemmelser for så vidt angår meddelelser i banansektoren (kodifikation)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/1333/2017-07-28

02011R1333 — DA — 28.07.2017 — 003.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1333/2011

af 19. december 2011

om handelsnormer for bananer, bestemmelser for kontrollen med, at disse handelsnormer overholdes og bestemmelser for så vidt angår meddelelser i banansektoren

(kodifikation)

(EUT L 336 af 20.12.2011, s. 23)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 565/2013 af 18. juni 2013

  L 167

26

19.6.2013

►M2

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1185 af 20. april 2017

  L 171

113

4.7.2017

 M3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1229 af 3. maj 2017

  L 177

6

8.7.2017




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1333/2011

af 19. december 2011

om handelsnormer for bananer, bestemmelser for kontrollen med, at disse handelsnormer overholdes og bestemmelser for så vidt angår meddelelser i banansektoren

(kodifikation)



KAPITEL 1

HANDELSNORMER

Artikel 1

Handelsnormerne for bananer henhørende under KN-kode 0803 00 , undtagen melbananer, figenbananer og bananer til forarbejdning, er omhandlet i bilag I.

Disse handelsnormer gælder ved overgangen til fri omsætning for produkter med oprindelse i tredjelande, ved udskibningen i den første EU-havn for produkter med oprindelse i EU og ab pakkeri for bananer, der leveres i frisk tilstand til forbrugerne i produktionsområderne.

Artikel 2

De i artikel 1 omhandlede handelsnormer er ikke til hinder for, at der for senere afsætningsled kan anvendes nationale bestemmelser

a) der ikke griber ind i den fri omsætning af produkter, der har oprindelse i tredjelande eller andre områder af EU, og som er i overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer, og

b) som ikke er uforenelige med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer.



KAPITEL 2

KONTROL MED HENBLIK PÅ VERIFIKATION AF HANDELSNORMER

Artikel 3

Medlemsstaterne fører kontrol med anvendelsen af handelsnormerne i artikel 1 for bananer henhørende under KN-kode 0803 00 undtagen melbananer, figenbananer og bananer til forarbejdning i henhold til nærværende kapitel.

Artikel 4

Bananer, der er produceret i EU, kontrolleres for, om de er i overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer, før de anbringes på et transportmiddel for at blive afsat i frisk tilstand. Kontrollen kan finde sted på pakkeriet.

Bananer, der afsættes uden for produktionsområdet, underkastes uanmeldt kontrol ved den første losning i den øvrige del af EU.

Den i første og andet stykke omhandlede kontrol foretages, jf. dog artikel 9.

Artikel 5

Bananer, der indføres i unionen fra tredjelande, kontrolleres før overgang til fri omsætning for, om de er i overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede EU-handelsnormer, i den EU-medlemsstat, hvor den første losning finder sted, jf. dog artikel 9.

Artikel 6

1.  Overensstemmelseskontrollen foretages i henhold til artikel 17, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

2.  For produkter, der af tekniske grunde ikke kan kontrolleres ved den første losning i EU, foretages kontrollen senest ved ankomsten til modneriet og i hvert fald for produkter, der indføres fra tredjelande, inden overgang til fri omsætning.

3.  Efter kontrollen udstedes der en kontrolattest som vist i bilag II for de produkter, der er i overensstemmelse med normerne.

Kontrolattesten for bananer med oprindelse i tredjelande forelægges toldmyndighederne med henblik på produkternes overgang til fri omsætning i EU.

4.  Er produkterne ikke i overensstemmelse med normerne, gælder punkt 2.7 i bilag V til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

5.  Har det kompetente organ ikke kontrolleret bestemte produkter, anbringer det sit stempel på den meddelelse, der er fastsat i artikel 7, eller underretter toldmyndighederne på enhver anden måde, hvis det drejer sig om indførte produkter.

6.  De erhvervsdrivende stiller alle fornødne faciliteter til rådighed for det kompetente organ til udførelsen af kontrollen i henhold til nærværende kapitel.

Artikel 7

Den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant, der ikke har fået dispensation som fastsat i artikel 7, meddeler rettidigt det kompetente organ alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere partierne, og præcise oplysninger om, hvor bananer, der høstes i EU, pakkes og afsendes fra, hvor og hvornår varer fra tredjelande eller produktionsområder i EU forventes udskibet, samt oplysninger om leverancer til modnerier af bananer, der ikke kan kontrolleres ved den første losning i EU.

Artikel 8

1.  Overensstemmelseskontrollen forestås af tjenester eller organer, som de kompetente nationale myndigheder har udpeget. Tjenesterne og organerne skal frembyde behørige garantier for kontrollen, især med hensyn til udstyr, uddannelse og erfaring.

2.  De kompetente nationale myndigheder kan delegere ansvaret for overensstemmelseskontrollen til private dertil godkendte organer, som opfylder følgende betingelser:

a) de råder over kontrollører, som har gennemgået en uddannelse anerkendt af de kompetente nationale myndigheder

b) de råder over det materiel og de faciliteter, der er nødvendige for de undersøgelser og analyser, som kontrollen kræver

c) de råder over passende udstyr til fremsendelse af oplysninger.

3.  De kompetente nationale myndigheder kontrollerer regelmæssigt, om overensstemmelseskontrollen udføres effektivt. De trækker godkendelsen tilbage, hvis de konstaterer afvigelser eller uregelmæssigheder, som vedrører overensstemmelseskontrollen, eller hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

Artikel 9

1.  Erhvervsdrivende, der afsætter bananer, som er høstet i EU, eller bananer, som er importeret fra tredjelande, kontrolleres ikke for, om bananerne er i overensstemmelse med handelsnormerne på de trin, som er nævnt i artikel 4 og 5, hvis de:

a) råder over et erfarent personale med kendskab til handelsnormerne og over materiel til håndtering og kontrol af bananer

b) fører register over de håndteringer, de foretager, og

c) frembyder garantier for, at de bananer, som de afsætter, er i overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer.

Erhvervsdrivende, der er dispenseret fra kontrollen, tildeles en dispensationsattest som vist i bilag III.

2.  Dispensation fra kontrollen gives af de kontrolorganer eller -tjenester, der er udpeget af de kompetente nationale myndigheder enten i produktionsmedlemsstaten, for bananer, der afsættes i EU-produktionsområdet, eller i løsningsmedlemsstaten, for EU-bananer, der afsættes i den øvrige del af EU og bananer, som indføres fra tredjelande. Dispensation ydes for højst tre år og kan fornyes. Dispensationen gælder for hele EU for produkter, der losses i den medlemsstat, der har givet den.

Kontrolorganerne eller -tjenesterne trækker dispensationen tilbage, hvis de konstaterer afvigelser eller uregelmæssigheder med hensyn til bananernes overensstemmelse med de i artikel 1 omhandlede handelsnormer, eller hvis betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt. Dispensationen trækkes foreløbigt eller definitivt tilbage, alt efter hvor alvorlig overtrædelsen er.

Medlemsstaterne opstiller et register over erhvervsdrivende, der er dispenseret fra kontrollen, tildeler dem et registreringsnummer og sørger for, at disse oplysninger formidles.

3.  De kompetente organer eller –tjenester i medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt kvaliteten af de bananer, som de erhvervsdrivende i stk. 1 afsætter, samt om betingelserne i samme stykke overholdes. De dispenserede erhvervsdrivende stiller alle fornødne faciliteter til rådighed for kontrollens gennemførelse.

▼M1 —————

▼B

Artikel 10

Denne forordnings bestemmelser anvendes uanset den uanmeldte stikprøvekontrol, der gennemføres i senere led indtil modneriet.



KAPITEL 3

MEDDELELSER

▼M2 —————

▼B

Artikel 12

Forordningerne (EF) nr. 2257/94, (EF) nr. 2898/95 og (EF) nr. 239/2007 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 13

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Handelsnormer for Bananer

I.   DEFINITION

Normerne gælder for bananer af de sorter (kultivarer) af slægten Musa (AAA) spp, undergruppe Cavendish og Gros Michel, såvel som hybrider, der er nævnt i bilag IV, og som er bestemt til at blive leveret i frisk tilstand til forbrugerne efter klargøring og emballering, bortset fra melbananer og bananer til industriel forarbejdning samt figenbananer.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som umodne, grønne bananer skal opfylde efter klargøring og emballering.

A.    Mindstekrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at bananerne skal være:

 grønne og umodne

 hele

 faste

 sunde; produkter, der er angrebet af råd, eller som er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

 rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

 praktisk taget fri for skadedyr

 praktisk taget fri for skadedyrsangreb

 stilkenden hel, uden revner og svampeangreb og ikke udtørret

 griflen fjernet

 fri for misdannelser og unormal krumning

 praktisk taget fri for pletter

 praktisk taget fri for skader som følge af lave temperaturer

 fri for unormal ydre fugtighed

 fri for fremmed lugt og/eller smag.

Endvidere skal hænderne og klaserne (dele af hænder) have:

 et tilstrækkeligt stort stykke krone af normal farve, der er sundt og uden svampeangreb

 en krone, der er rent og lige afskåret uden spor af afrivning og uden rester fra stokken.

Bananernes udvikling og modenhed skal være således, at de kan:

 tåle transport og håndtering,

 og

 ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand for at nå en passende modenhed efter modning.

B.    Klasseinddeling

Bananer inddeles i følgende tre klasser:

i)    klasse »Ekstra«

Bananerne i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være karakteriske for sorten og/eller handelstypen.

De enkelte frugter skal være fri for fejl bortset fra meget små overfladefejl, som tilsammen ikke må dække mere end 1 cm2 af den enkelte banans overflade, såfremt disse ikke forringer de enkelte hænders eller klasers generelle udseende, kvalitet, holdbarhed eller præsentation i emballagen

ii)    klasse I

Bananer i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være karakteristiske for sorten og/eller handelstypen.

De enkelte frugter kan dog have følgende mindre fejl, såfremt disse ikke forringer de enkelte hænders eller klasers generelle udseende, kvalitet, holdbarhed eller præsentation i emballagen:

 mindre fejl ved formen

 lette overfladefejl, som skyldes gnav, og andre små overfladefejl, som tilsammen ikke må dække mere end 2 cm2 af den enkelte banans overflade.

De små fejl må under ingen omstændigheder berøre frugtkødet

iii)    klasse II

Denne klasse indbefatter bananer, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav.

Følgende fejl er tilladt, hvis bananerne opfylder de vigtigste krav med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

 fejl ved formen

 overfladefejl som følge af skrab, gnav eller andre årsager, som tilsammen ikke må dække mere end 4 cm2 af den enkelte banans overflade.

Fejlene må under ingen omstændigheder berøre frugtkødet.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes af følgende:

 frugtens længde udtrykt i centimeter og målt langs den konvekse flade fra det sted, hvor stilken er tilhæftet kronen, til spidsen

 diameteren udtrykt i millimeter af et tværsnit af frugten lagt hen over dens midte vinkelret på længdeaksen.

Som referencefrugt til måling af længden og diameteren anvendes:

 den midterste banan på håndens yderste række

 den banan, der sidder ved siden af det snit, der blev lagt til afskæring af hånden, på klasens yderste række.

Minimumslængden og -diameteren fastsættes til henholdsvis 14 cm og 27 mm.

Som undtagelse fra tredje afsnit kan bananer på under 14 cm, der er produceret på Madeira, på Azorerne, i Algarve, på Kreta, i Lakonien og i Cypern, afsættes i EU, men de skal placeres i klasse II.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

Kvalitets- og størrelsestolerancer er tilladt i hver pakning for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse.

A.    Kvalitetstolerancer

i)    klasse »Ekstra«

5 % af bananerne (baseret på antal eller vægt), der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse

ii)    klasse I

10 % af bananerne (baseret på antal eller vægt), der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse

iii)    klasse II

10 % af bananerne (baseret på antal eller vægt), der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra frugter, der er angrebet af råd eller på anden måde forringet, således at de er uegnede til konsum.

B.    Størrelsestolerancer

For alle klasser 10 % af antallet af bananer, der ikke opfylder størrelseskravene. De må dog højst være 1 cm kortere end minimumslængden på 14 cm.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.    Ensartethed

Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af bananer af samme oprindelse, sort og/eller handelstype og kvalitet.

Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.    Emballering

Bananer skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye og rene og af en kvalitet, der ikke kan fremkalde ydre eller indre forringelser af produkterne. Anvendelsen af materialer, herunder papir og klistermærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Pakningerne skal være fri for ethvert fremmedlegeme.

C.    Præsentation

Bananerne frembydes i hænder og klaser (dele af hænder) med mindst fire bananer. Bananerne kan også frembydes i enkelte frugter.

For hver pakning tolereres det, at hver klase mangler højst to bananer, såfremt stilkenden ikke er afrevet, men rent afskåret, uden at nabofrugterne er beskadiget.

I hvert lag tillades der højst én klase med tre bananer, der opfylder de samme krav som de øvrige bananer i pakningen.

Det er tilladt at afsætte bananer i hele frugtstande i produktionsområderne.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hver pakning skal være forsynet med følgende oplysninger, der er anbragt på samme side og anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.    Identifikation



Pakker og/eller afsender right accolade

Navn og adresse eller et af en officiel myndighed udstedt eller anerkendt konventionelt mærke.

B.    Produktets art

 »bananer«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

 sortens eller handelstypens navn.

C.    Produktets oprindelse

Oprindelsestredjeland og for EU-produkter:

 produktionsområde, og

 national, regional eller lokal betegnelse (valgfrit).

D.    Handelsmæssige oplysninger

 klasse

 nettovægt

 størrelsessortering udtrykt ved minimumslængden og eventuelt maksimumslængden.

E.    Officielt kontrolmærke (valgfrit).




BILAG II

image




BILAG III

Attest for dispensation fra kontrol af overholdelse af handelsnormerne for bananer

image




BILAG IV



Liste over de vigtigste grupper, undergrupper og kultivarer af frugtbananer, der afsættes i EU

Gruppe

Undergruppe

Vigtigste kultivarer

(ikke udtømmende liste)

AA

Sweet fig

Sweet fig, Pisang Mas, Amas Datil, Bocadillo

AB

Ney Poovan

Ney Poovan, Safet Velchi

AAA

Cavendish

Dwarf Cavendish

Giant Cavendish

Lacatan

Poyo (Robusta)

Williams

Americani

Valéry

Arvis

Gros Michel

Gros Michel (»Big Mike«)

Highgate

Hybrider

Flhorban 920

Pink figue

Figue Rose

Figue Rose Verte

Ibota

 

AAB

Fig apple

Fig apple, Silk

Pome (Prata)

Pacovan

Prata Ana

Mysore

Mysore, Ceylon Pisang, Gorolo




BILAG V



Ophævede forordninger med oversigt over ændringer

Kommissions forordning (EF) nr. 2257/94

(EFT L 245 af 20.9.1994, s. 6)

 

Kommissions forordning (EF) nr. 1135/96

(EFT L 150 af 25.6.1996, s. 38)

Udelukkende Artikel 1

Kommissions forordning (EF) nr. 386/97

(EFT L 60 af 1.3.1997, s. 53)

Udelukkende Artikel 1

Kommissions forordning (EF) nr. 228/2006

(EUT L 39 af 10.2.2006, s. 7)

 

Kommissions forordning (EF) nr. 2898/95

(EFT L 304 af 16.12.1995, s. 17)

 

Kommissions forordning (EF) nr. 465/96

(EFT L af 65, 15.3.1996, s. 5)

 

Kommissions forordning (EF) nr. 1135/96

(EFT L 150 af 25.6.1996, s. 38)

Udelukkende Artikel 2

Kommissions forordning (EF) nr. 386/97

(EFT L 60 af 1.3.1997, s. 53)

Udelukkende Artikel 2

Kommissions forordning (EF) nr. 239/2007

(EUT L 67 af 7.3.2007, s. 3)

 

Kommissions forordning (EF) nr. 557/2010

(EUT L 159 af 25.6.2010, s. 13)

Udelukkende Artikel 6




BILAG VI



Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 2257/94

Forordning (EF) nr. 2898/95

Forordning (EF) nr. 239/2007

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, indledning

Artikel 2, indledning

Artikel 2, første led

Artikel 2, litra a)

Artikel 2, andet led

Artikel 2, litra b)

Artikel 3

Artikel 13

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag IV

Artikel 1

Artikel 3

Artikel 2

Artike 4

Artikel 3

Artikel 5

Artikel 4

Artikel 6

Artikel 5

Artikel 7

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 7

Artikel 9

Artikel 8

Artikel 10

Artikel 9

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Artikel 1

Artikel 11

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 12

Bilag V

Bilag VI

Top