EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02011R1196-20140526

Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) n r. 1196/2011 af 17. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/1196/2014-05-26

2011R1196 — DA — 26.05.2014 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1196/2011

af 17. november 2011

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

(EFT L 303, 22.11.2011, p.12)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 459/2014 af 29. april 2014

  L 133

43

6.5.2014




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1196/2011

af 17. november 2011

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur



EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif ( 1 ), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks ( 2 ) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:



Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M1




BILAG



Varebeskrivelse

Tarifering (KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Et bærbart batteridrevet elektronisk brillelignende apparat til visning af billeder (såkaldte »videobriller«) af størrelse ca. 15 × 3,5 × 2,5 cm i sammenfoldet stand.

Det elektroniske brillelignende apparat består af to skærme med flydende krystaller (LCD), hver med en opløsning på 640 × 480 pixel (svarende til en virtuel 80 tommer skærm betragtet på to meters afstand), og lydbehandlingskredsløb, som er monteret i et stel, der ligner et brillestel.

Apparatet har følgende grænseflader:

— VGA-indgang

— audio/video (A/V)-indgang

Det kan forbindes til en automatisk databehandlingsmaskine og apparater såsom videoafspillere, fjernsyns-modtagere og spillekonsoller.

Det viser virtuelle tredimensionale (3D) videobilleder til underholdningsformål.

8528 59 31

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8528, 8528 59 og 8528 59 31.

Apparatet har hverken indbygget tuner eller anden lignende enhed, som giver mulighed for modtagelse af fjernsynssignaler, og derfor er tarifering under pos. 8525 72 som fjernsynsmodtager udelukket.

Ved hjælp af to ganske små LCD-skærme (en foran hvert øje) skaber apparatet et virtuelt billede, der svarer til en 80 tommer skærm set på to meters afstand. I betragtning af disse objektive kendetegn og egenskaber, navnlig muligheden for at forevise 3D-billeder, er apparatet beregnet til underholdningsformål såsom at se film og tv eller spille spil. Tarifering under pos. 8528 51 er derfor udelukket, da apparatet ikke kan anses for at være af en art, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes i forbindelse med et automatisk databehandlingsanlæg henhørende under pos. 8471.

Da monitoren kan forevise signaler fra en automatisk databehandlings-maskine på et niveau, der er tilstrækkeligt for den praktiske brug af den automatiske databehandlingsmaskine, betragtes monitoren som værende i stand til at forevise signaler fra automatiske databehandlingsmaskiner på et acceptabelt funktionsniveau.

Monitoren tariferes derfor under KN-kode 8528 59 31 som en fladskærm, som med et acceptabelt funktionsniveau kan forevise signaler direkte fra en automatisk databehandlingsmaskine med en skærm af typen med flydende krystalanordninger (LCD).



( 1 ) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

( 2 ) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

Top