EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02010R1062-20170307

Consolidated text: Kommissionens delegerede forordning (EU) n r. 1062/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af fjernsyn (EØS-relevant tekst)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2010/1062/2017-03-07

02010R1062 — DA — 07.03.2017 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1062/2010

af 28. september 2010

om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af fjernsyn

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 314 af 30.11.2010, s. 64)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 518/2014 af 5. marts 2014

  L 147

1

17.5.2014

►M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/254 af 30. november 2016

  L 38

1

15.2.2017


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 078, 24.3.2011, s.  71 (1062/2010)

►C2

Berigtigelse, EUT L 055, 2.3.2017, s.  38 (1062/2010)




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1062/2010

af 28. september 2010

om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af fjernsyn

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genstand

Denne forordning stiller krav til mærkningen af fjernsyn og til, hvilke supplerende produktoplysninger der skal leveres for fjernsyn.

Artikel 2

Definitioner

Foruden definitionerne i artikel 2 i direktiv 2010/30/EU gælder i denne forordning følgende definitioner:

1)

»fjernsyn« : et tv-apparat eller en tv-monitor

2)

»tv-apparat« :

et produkt, der primært er konstrueret til at vise og modtage audiovisuelle signaler, og som bringes i omsætning under en enkelt model- eller systembetegnelse; det består af:

a) en skærmenhed

b) en eller flere tunere/modtagerbokse og eventuelt supplerende funktioner til datalagring og/eller afspilning, f.eks. dvd, harddisk eller videooptager, enten sammenbygget med skærmen eller som en eller flere særskilte enheder

3)

»tv-monitor« : et produkt, der er konstrueret til at vise et videosignal fra en række kilder på en integreret skærm, herunder tv-sendesignaler, og som eventuelt kan styre og gengive lydsignaler fra en ekstern enhed, der er forbundet med tv-monitoren ved hjælp af standardiserede videosignalindgange, herunder cinch (komponent, komposit), SCART, HDMI og fremtidige trådløse standarder (dog ikke videosignalforbindelser, der ikke er standard, f.eks. DVI og SDI), men det kan ikke modtage og behandle sendesignaler

4)

»tændt tilstand« : den tilstand, hvor fjernsynet er tilsluttet elnettet og frembringer lyd og billeder

5)

»standardindstilling til hjemmebrug« : den indstilling af fjernsynet, som producenten anbefaler til normal brug i hjemmet

6)

»standbytilstand« :

en tilstand, hvori udstyret er tilsluttet elnettet, er afhængigt af energitilførsel fra elnettet for at fungere efter hensigten og kun tilbyder følgende funktioner, som kan stå til rådighed i ubegrænset tid:

a) en reaktiveringsfunktion eller en reaktiveringsfunktion sammen med en simpel angivelse af, at reaktiveringsfunktionen er slået til, og/eller

b) informations- eller statusvisning

7)

»slukket tilstand« :

en tilstand, hvor udstyret er tilsluttet elnettet og ikke yder nogen funktion; følgende betragtes også som slukket tilstand:

a) tilstande, der alene angiver slukket tilstand

b) tilstande, der alene yder funktioner med det formål at sikre elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF ( 1 )

8)

»reaktiveringsfunktion« : en funktion, der gør det lettere at aktivere andre tilstande, herunder tændt tilstand, ved hjælp af fjernomskiftning — der involverer fjernbetjening, intern sensor, timer — til en tilstand, der giver adgang til yderligere funktioner, herunder tændt tilstand

9)

»informations- eller statusvisning« : en kontinuerlig funktion, der giver informationer eller viser udstyrets status i et display, herunder klokkeslæt

10)

»tvungen startmenu« : et sæt indstillinger af fjernsynet, der på forhånd er fastlagt af producenten, blandt hvilke brugeren tvinges til at vælge en bestemt indstilling, når fjernsynet tændes første gang

11)

»spidsværdiforhold for luminans« : forholdet mellem spidsværdien for luminans ved standardindstillingen til hjemmebrug hhv. i tændt tilstand, således som fjernsynet er indstillet af leverandøren, og spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand

12)

»salgssted« : et sted, hvor fjernsyn udstilles med henblik på salg eller udbydes til salg, leje eller leje med køberet

13)

»slutbruger« : en forbruger, som køber eller forventes at købe et fjernsyn.

Artikel 3

Leverandørernes ansvarsområder

1.  Leverandørerne sikrer, at:

a) alle fjernsyn leveres med en trykt etiket i det format og med de oplysninger, der er vist i bilag V

b) der vedlægges et datablad, jf. bilag III

c) den tekniske dokumentation, jf. bilag IV, stilles på anmodning til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen

d) alle former for reklame for en bestemt fjernsynsmodel, som giver energi- eller prisrelaterede oplysninger, også viser, hvilken energieffektivitetsklasse apparatet tilhører

e) alle former for teknisk salgsmateriale vedrørende en bestemt fjernsynsmodel, der indeholder oplysninger om modellens specifikke tekniske parametre, også viser, hvilken energieffektivitetsklasse apparatet tilhører.

▼M1

f) der stilles et elektronisk energimærke i den udformning og med de oplysninger, som er angivet i bilag I, til rådighed for forhandlerne for hver fjernsynsmodel, der bringes i omsætning fra den 1. januar 2015 med en ny modelbetegnelse; der kan også stilles et elektronisk energimærke til rådighed for forhandlerne for andre fjernsynsmodeller

g) der stilles et elektronisk datablad som vist i bilag III til rådighed for forhandlerne for hver fjernsynsmodel, der bringes i omsætning fra den 1. januar 2015 med en ny modelbetegnelse; der kan også stilles et elektronisk datablad til rådighed for forhandlerne for andre fjernsynsmodeller.

▼B

2.  Energieffektivitetsklassen bestemmes ud fra det energieffektivitetsindeks, der beregnes i overensstemmelse med bilag II.

3.  Etiketten udformes som vist i bilag V og anvendes efter følgende tidsplan:

a) For fjernsyn, der bringes i omsætning fra den 30. november 2011 skal etiketter til fjernsyn i energieffektivitetsklasse:

i) A, B, C, D, E, F eller G udformes i overensstemmelse med bilag V, punkt 1, eller, hvis leverandøren finder det formålstjenligt, bilag V, punkt 2

ii) A+ udformes i overensstemmelse med bilag V, punkt 2

iii) A++ udformes i overensstemmelse med bilag V, punkt 3

iv) A+++ udformes i overensstemmelse med bilag V, punkt 4.

b) For fjernsyn, der bringes i omsætning fra den 1. januar 2014, udformes etiketter til fjernsyn i energieffektivitetsklasse A+, A, B, C, D, E eller F i overensstemmelse med bilag V, punkt 2, eller, hvis leverandøren finder det formålstjenligt, bilag V, punkt 3.

c) For fjernsyn, der bringes i omsætning fra den 1. januar 2017, udformes etiketter til fjernsyn i energieffektivitetsklasse A++, A+, A, B, C, D eller E i overensstemmelse med bilag V, punkt 3, eller, hvis leverandøren finder det formålstjenligt, bilag V, punkt 4.

d) For fjernsyn, der bringes i omsætning fra den 1. januar 2020, udformes etiketter til fjernsyn i energieffektivitetsklasse A+++, A++, A+, A, B, C eller D i overensstemmelse med bilag V, punkt 4.

Artikel 4

Forhandlernes ansvarsområder

Forhandlerne sikrer, at:

a) den etiket, som leverandøren har medleveret, jf. artikel 3, stk. 1, er anbragt på forsiden af alle fjernsyn på salgsstedet, så den er let at få øje på

▼M1

b) fjernsyn, der udbydes til salg, leje eller leje med køberet i situationer, hvor slutbrugeren må formodes ikke at få lejlighed til at se fjernsynet udstillet, forsynes med de oplysninger, som leverandøren skal give i overensstemmelse med bilag VI; hvor udbud til salg sker via internettet og der er stillet et elektronisk energimærke og et elektronisk datablad til rådighed i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra f) og g), finder bestemmelserne i bilag IX anvendelse i stedet

▼B

c) alle former for reklame for en bestemt fjernsynsmodel, som giver energi- eller prisrelaterede oplysninger, også viser, hvilken energieffektivitetsklasse apparatet tilhører

d) alle former for teknisk salgsmateriale vedrørende en bestemt fjernsynsmodel, der indeholder oplysninger om modellens specifikke tekniske parametre, også viser, hvilken energieffektivitetsklasse apparatet tilhører.

Artikel 5

Målemetoder

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 og 4, fastslås ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, jf. bilag VII.

Artikel 6

Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn

Medlemsstaterne vurderer overensstemmelsen med den oplyste energieffektivitetsklasse efter proceduren i bilag VIII.

Artikel 7

Revision

Kommissionen tager denne forordning op til revision i lyset af de tekniske fremskridt senest fem år efter dens ikrafttræden.

Artikel 8

Overgangsbestemmelse

Artikel 3, stk. 1, litra d) og e), og artikel 4, litra b), c) og d), anvendes ikke på trykte reklamer og trykte tekniske salgsmaterialer, som offentliggøres før den 30. marts 2012.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 30. november 2011. Artikel 3, stk. 1, litra d) og e), og artikel 4, litra b), c) og d), anvendes dog fra den 30. marts 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Energieffektivitetsklasse

Et fjernsyns energieffektivitetsklasse bestemmes ud fra dets energieffektivitetsindeks (EEI), jf. tabel 1. Et fjernsyns energieffektivitetsindeks beregnes som anvist i bilag II, punkt 1.



Tabel 1

Energieffektivitetsklasser for fjernsyn

Energieffektivitetsklasse

Energieffektivitetsindeks

A+++ (mest effektiv)

EEI < 0,10

A++

0,10 ≤ EEI < 0,16

A+

0,16 ≤ EEI < 0,23

A

0,23 ≤ EEI < 0,30

B

0,30 ≤ EEI < 0,42

C

0,42 ≤ EEI < 0,60

D

0,60 ≤ EEI < 0,80

E

0,80 ≤ EEI < 0,90

F

0,90 ≤ EEI < 1,00

G (mindst effektiv)

1,00 ≤ EEI




BILAG II

Metode til beregning af energieffektivitetsindekset og det årlige energiforbrug i tændt tilstand

1. Energieffektivitetsindekset (EEI) beregnes efter formlen EEI = P/Pref (A), hvor:

 

Pref (A)

=

Pbasis + A × 4,3224 watt/dm2

 

Pbasis

=

20 watt for tv-apparater med én tuner/modtagerboks og uden harddisk

 

Pbasis

=

24 watt for tv-apparater med en eller flere harddiske

 

Pbasis

=

24 watt for tv-apparater med to eller flere tunere/modtagerbokse

 

Pbasis

=

28 watt for tv-apparater med en eller flere harddiske og to eller flere tunere/modtagerbokse

 

Pbasis

=

15 watt for tv-monitorer

 A er det synlige skærmareal i dm2

 P er fjernsynets effektforbrug i tændt tilstand angivet i watt og målt i overensstemmelse med bilag VII afrundet til en decimal.

2. Det årlige energiforbrug i tændt tilstand, E, i kWh beregnes efter formlen E = 1,46 × P.

3. Fjernsyn med automatisk lysstyrkeregulering

Med henblik på beregningen af energieffektivitetsindekset og det årlige energiforbrug i tændt tilstand, jf. punkt 1 hhv. punkt 2, nedsættes effektforbruget i tændt tilstand som målt efter proceduren i bilag VII med 5 %, hvis følgende betingelser er opfyldt, når fjernsynet bringes i omsætning:

a) Fjernsynets luminans i standardindstillingen til hjemmebrug hhv. i tændt tilstand som indstillet af leverandøren reduceres automatisk mellem en lysintensitet i omgivelserne på mindst 20 lux og 0 lux.

b) Den automatiske lysstyrkeregulering er aktiveret i standardindstillingen til hjemmebrug hhv. fjernsynets tændte tilstand som indstillet af leverandøren.




BILAG III

Datablad

1. Oplysningerne i fjernsynets datablad anføres i nedenstående rækkefølge og skal indgå i produktbrochuren eller andet materiale, der følger produktet:

a) Leverandørens navn eller varemærke.

b) Leverandørens modelidentifikation. Modelidentifikationen er den kode, som regel alfanumerisk, der adskiller fjernsynsmodellen fra andre modeller med samme varemærke eller leverandørnavn.

c) Modellens energieffektivitetsklasse i overensstemmelse med bilag I, tabel 1. Har fjernsynet fået tildelt EU's miljømærke efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 ( 2 ), kan dette også anføres.

d) Synlig skærmdiagonal i centimeter og i tommer.

e) Effektforbruget i tændt tilstand målt efter proceduren i bilag VII.

f) Det årlige energiforbrug i kWh beregnet som anvist i bilag II og afrundet til nærmeste hele tal. Det beskrives således: »Energiforbrug: XYZ kWh om året, beregnet som fjernsynets effektforbrug, hvis det er tændt 4 timer om dagen i 365 dage. Det faktiske energiforbrug vil bero på, hvordan fjernsynet bruges.«

▼C2

g) Effektforbruget i standbytilstand og slukket tilstand, begge målt efter proceduren i bilag VII.

▼B

h) Skærmopløsningen som antallet af fysiske pixel vandret og lodret.

2. Et datablad kan omfatte flere fjernsynsmodeller fra samme leverandør.

3. Oplysningerne i databladet kan fremlægges i form af en kopi af etiketten, i farver eller sort-hvid. I så fald skal de oplysninger fra opregningen i punkt 1, der ikke optræder på etiketten, også anføres.




BILAG IV

Teknisk dokumentation

Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), skal omfatte følgende:

a) Leverandørens navn og adresse.

b) En generel beskrivelse af fjernsynsmodellen, som skal være tilstrækkelig til entydigt og let at identificere denne.

c) I givet fald referencerne på de harmoniserede standarder, der er anvendt.

d) I givet fald de øvrige tekniske standarder og specifikationer, der er anvendt.

e) Identitet og underskrift for den person, der er beføjet til at skrive under med bindende virkning for leverandøren.

f) Testparametre for målingerne:

i) omgivelsernes temperatur

ii) testspænding i V og frekvens i Hz

iii) total harmonisk forvrængning i elforsyningssystemet

iv) indgange benyttet for lyd- og billedtestsignalerne

v) information om og dokumentation af den instrumentering, den opsætning og de kredsløb, der er brugt til elektrisk prøvning.

g) Om tændt tilstand oplyses følgende:

i) effektforbruget i watt afrundet til en decimal for målinger af effekt på op til 100 watt, og til helt tal for målinger af effekt over 100 watt

ii) karakteristika for videosignalet med det dynamiske udsendelsesindhold, der repræsenterer et typisk udsendelsesindhold

iii) hvilken sekvens af skridt der skal tages for at sikre stabilitet i effektforbruget

iv) for fjernsyn med tvungen startmenu oplyses forholdet mellem spidsværdien for luminans ved standardindstillingen til hjemmebrug og spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand, udtrykt i procent

v) for tv-monitorer leveres en beskrivelse af de relevante egenskaber ved den tuner, der er brugt ved målingerne.

h) For hver standbytilstand og/eller slukket tilstand oplyses følgende:

i) effektforbruget i watt afrundet til to decimaler

ii) hvilken målemetode der er anvendt

iii) hvordan tilstanden blev valgt eller programmeret

iv) forløbet af hændelser frem til den tilstand, hvor fjernsynet automatisk skifter tilstand.




BILAG V

Etiketten

1.   ETIKET 1

image

a) Følgende oplysninger skal fremgå af etiketten:

I. Leverandørens navn eller varemærke.

II. Leverandørens modelidentifikation, idet »modelidentifikationen« er den kode, som regel alfanumerisk, der adskiller fjernsynsmodellen fra andre modeller med samme varemærke eller leverandørnavn.

III. Fjernsynets energieffektivitetsklasse som fastslået i overensstemmelse med i bilag I. Spidsen på den pil, der angiver fjernsynets energieffektivitetsklasse, sættes ud for spidsen på pileindikatoren for den relevante energieffektivitetsklasse.

IV. Effektforbruget i tændt tilstand, anført i watt og afrundet til nærmeste hele tal.

V. Årligt energiforbrug i tændt tilstand beregnet som anvist i bilag II, punkt 2, anført i kWh og afrundet til nærmeste hele tal.

VI. Synlig skærmdiagonal i centimeter og i tommer:

Har fjernsynet en umiddelbart synlig afbryder, som ved slukning sætter fjernsynet i en tilstand, hvis effektforbrug ikke overstiger 0,01 watt, kan det symbol, der er vist i punkt 5, nr. 8, indsættes.

Har en model fået tildelt EU's miljømærke i henhold til forordning (EF) nr. 66/2010, kan der indsættes en kopi af miljømærket.

b) De nærmere designregler for etiketten er anført under punkt 5.

2.   ETIKET 2

image

a) Oplysningerne i punkt 1, litra a), skal fremgå af etiketten.

b) De nærmere designregler for etiketten er anført under punkt 5.

3.   ETIKET 3

image

a) Oplysningerne i punkt 1, litra a), skal fremgå af etiketten.

b) De nærmere designregler for etiketten er anført under punkt 5.

4.   ETIKET 4

image

a) Oplysningerne i punkt 1, litra a), skal fremgå af etiketten.

b) De nærmere designregler for etiketten er anført under punkt 5.

5.

Etiketten udformes således:

image

Forklaringer:

a) Etiketten skal være mindst 60 mm bred og mindst 120 mm høj. Hvis den trykkes i større format, skal dens indhold opfylde ovenstående specifikationer forholdsmæssigt.

b) For fjernsyn med et skærmareal på over 29 dm2 skal baggrunden være hvid. For fjernsyn med et skærmareal på 29 dm2 eller derunder skal baggrunden være hvid eller transparent.

c) Farverne er angivet i CMYK — cyan, magenta, gul og sort — som i dette eksempel: 00-70-X-00: 0 % cyan, 70 % magenta, 100 % gul, 0 % sort.

d) Energimærket skal opfylde alle følgende krav (tallene henviser til ovenstående figur):

image   Kantlinje: 3 pkt. — farve: Cyan 100 % — rundede hjørner: 3,5 mm.

image   EU-logo — farver: X-80-00-00 og 00-00-X-00.

image   Etikettens logoer

farve: X-00-00-00

piktogram som vist; EU-logo og etikettelogo (tilsammen): bredde: 51 mm, højde: 9 mm.

image   Linje under logoer: 1 pkt. — farve: Cyan 100 % — længde: 51 mm.

image   Skala fra A til G

  Pil: højde: 3,8 mm, mellemrum: 0,75 mm — farver:

 

 Bedste klasse: X-00-X-00

 Anden klasse: 70-00-X-00

 Tredje klasse: 30-00-X-00

 Fjerde klasse: 00-00-X-00

 Femte klasse: 00-30-X-00

 Sjette klasse: 00-70-X-00

 Ringeste klasse: 00-X-X-00.

  Tekst: Calibri, fed type, 10 pkt., versaler, hvid; »+«-symboler: Calibri, fed type, 7 pkt., versaler, hvid.

image   Energieffektivitetsklasse

▼C2

  Pil: bredde: 16 mm, højde: 8 mm, 100 % sort.

▼B

  Tekst: Calibri, fed type, 15 pkt., versaler, hvid; »+«-symboler: Calibri, fed type, 10 pkt., versaler, hvid.

image   Energi

  Tekst: Calibri, almindelig type, 7 pkt., versaler, 100 % sort.

image   Afbryderlogo

  Piktogram som vist. Ramme: 1 pkt. — farve: Cyan 100 % — rundede hjørner: 3,5 mm.

image   Tekst om effektforbrug i tændt tilstand

  Ramme: 1 pkt. — farve: Cyan 100 % — rundede hjørner: 3,5 mm.

  Tal: Calibri, fed type, 14 pkt., 100 % sort.

  Anden linje: Calibri, almindelig type, 11 pkt., 100 % sort.

image   Størrelsen af fjernsynets skærmdiagonal

  Piktogram som vist.

  Ramme: 1 pkt. — farve: Cyan 100 % — rundede hjørner: 3,5 mm.

  Tal: Calibri, fed type, 14 pkt., 100 % sort. Calibri, almindelig type, 11 pkt., 100 % sort.

image   Tekst om årligt energiforbrug

  Ramme: 2 pkt. — farve: Cyan 100 % — rundede hjørner: 3,5 mm.

  Tal: Calibri, fed type, 25 pkt., 100 % sort.

  Anden linje: Calibri, almindelig type, 11 pkt., 100 % sort.

image   Leverandørens navn eller varemærke

image   Leverandørens modelbetegnelse

image  Oplysningerne om leverandørens navn eller varemærke og model skal kunne stå i et felt på 51 × 8 mm.

image   Referenceperiode

Tekst: Calibri, fed type, 8 pkt.

Tekst: Calibri, fin type, 9 pkt.




BILAG VI

▼C1

Oplysninger, der skal gives i situationer, hvor slutbrugerne må formodes ikke at få lejlighed til at se produktet udstillet

▼B

1. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, litra b), angives i nedenstående rækkefølge:

a) modellens energieffektivitetsklasse som defineret i bilag I

b) effektforbruget i tændt tilstand som anført i bilag II, punkt 1

c) det årlige energiforbrug, jf. bilag II, punkt 2

d) den synlige skærmdiagonal.

2. Når der også anføres andre oplysninger fra databladet, skal de anføres i den form og den orden, der er anvist i bilag III.

3. Alle de oplysninger, der er omhandlet i dette bilag, skal trykkes eller vises i en størrelse og font, der gør dem let læselige.




BILAG VII

Målinger

1.

Med henblik på overholdelse og kontrol med overholdelsen af kravene i denne forordning foretages der målinger ved anvendelse af en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure, der tager hensyn til de seneste alment anerkendte tekniske målemetoder, herunder metoder beskrevet i dokumenter, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i Den Europæiske Unions Tidende.

2.

Målinger af effektforbruget i tændt tilstand, jf. bilag II, punkt 1

a) Almindelige betingelser:

i) Målingerne udføres ved en rumtemperatur på 23 °C +/– 5 °C.

ii) Målingerne foretages, mens apparatet modtager et videosignal med dynamisk udsendelsesindhold, der repræsenterer et typisk udsendelsesindhold. Det, der måles, skal være det gennemsnitlige effektforbrug over en sammenhængende periode på 10 minutter.

iii) Målingerne foretages, efter at fjernsynet har været i slukket tilstand i mindst en time umiddelbart fulgt af mindst en time i tændt tilstand, og de skal være afsluttet efter højst tre timer i tændt tilstand. Det relevante videosignal skal afspilles i hele den tid, fjernsynet er i tændt tilstand. For fjernsyn, der vides at blive stabile inden en time, kan disse tidsperioder nedsættes, hvis det kan påvises, at måleresultatet højst afviger med 2 % fra det resultat, der ville være fremkommet ved brug af de her nævnte tidsperioder.

▼M2 —————

▼B

v) Hvis apparatet har mulighed for automatisk lysstyrkeregulering, skal denne funktion være slået fra, når målingerne foretages. Kan den automatiske regulering af lysstyrken ikke slås fra, skal føleren for omgivelsernes lysniveau modtage en direkte belysning på 300 lux eller mere, mens målingerne foretages.

b) Effektforbruget i tændt tilstand måles under følgende forhold:

i) Tv-apparater uden tvungen startmenu: Effektforbruget måles med fjernsynet i tændt tilstand, således som det leveres af producenten, dvs. at fjernsynets lysstyrkeindstillinger skal stå i den position, producenten har indstillet dem i til brug for slutbrugeren.

ii) Tv-apparater med tvungen startmenu: Effektforbruget måles ved standardindstillingen til hjemmebrug.

iii) Tv-monitorer uden tvungen startmenu: Tv-monitoren skal være tilsluttet en passende tuner. Effektforbruget måles med fjernsynet i tændt tilstand, således som det leveres af producenten, dvs. at tv-monitorens lysstyrkeindstillinger skal stå i den position, producenten har indstillet dem i til brug for slutbrugeren. Tunerens effektforbrug er ikke relevant for målingen af tv-monitorens effektforbrug i tændt tilstand.

iv) Tv-monitorer med tvungen startmenu: Tv-monitoren skal være tilsluttet en passende tuner. Effektforbruget måles ved standardindstillingen til hjemmebrug.

4.

Målinger af spidsværdien for luminans, jf. tabel 2 i bilag VIII

▼M2

▼B

a) Målingerne af spidsværdier for luminans foretages med et luminansmåleinstrument, som måler på den del af skærmen, der viser et helt (100 %) hvidt billede, som er en del af et testmønster, der bruges til »fuldskærmstest«, hvor testmønsteret ikke overskrider det APL-niveau (average picture level), hvor der sker en effektbegrænsning i skærmens luminansdriversystem.

b) Målingerne af spidsværdiforholdet for luminans foretages, uden at luminansmålerens målepunkt på skærmen forstyrres, når der skiftes mellem standardindstillingen til hjemmebrug hhv. tændt tilstand, som fjernsynet er indstillet af leverandøren, og fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand.

▼M2




BILAG VIII

Markedstilsynsmyndighedernes verifikation af produktets opfyldelse af kravene

De i dette bilag anførte måletolerancer gælder kun for medlemsstaternes myndigheders verifikation af de målte parametre; leverandøren må ikke benytte dem som en tilladt tolerance, når værdierne i den tekniske dokumentation fastsættes. Værdierne og klasserne på energimærket og i databladet må ikke være mere favorable for leverandøren end de værdier, der fremgår af den tekniske dokumentation.

Når det skal kontrolleres, at en produktmodel opfylder kravene i denne delegerede forordning, skal medlemsstaternes myndigheder med hensyn til kravene i dette bilag anvende følgende procedure:

1) Medlemsstaternes myndigheder kontrollerer én enhed af modellen.

2) Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis:

a) værdierne i den tekniske dokumentation i henhold til artikel 5, litra b), i direktiv 2010/30/EU, og, hvor det er relevant, de værdier, der anvendes til at beregne disse værdier, ikke er mere favorable for leverandøren end de tilsvarende værdier i testrapporterne i henhold til punkt iii) i ovennævnte artikel, og

b) de offentliggjorte værdier på energimærket og i databladet ikke er mere favorable for leverandøren end de oplyste værdier, og den anførte energieffektivitetsklasse ikke er mere favorabel for leverandøren end den, der er bestemt ud fra de oplyste værdier, og

c) de fundne værdier (værdierne for de relevante parametre som målt under prøvning og de værdier, som beregnes ud fra disse målinger), når medlemsstaternes myndigheder tester én enhed af modellen, overholder de respektive måletolerancer, der er anført i tabel 2.

3) Hvis de resultater, der nævnes i punkt 2, litra a) eller b), ikke opnås, anses modellen for ikke at opfylde kravene i denne delegerede forordning.

4) Hvis det resultat, der nævnes i punkt 2, litra c), ikke opnås, skal medlemsstaternes myndigheder teste yderligere tre enheder af samme model.

5) Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis den aritmetiske middelværdi af de fundne værdier for disse tre enheder overholder de respektive måletolerancer i tabel 2.

6) Hvis det resultat, der nævnes i punkt 5, ikke opnås, anses modellen for ikke at opfylde kravene i denne delegerede forordning.

7) Medlemsstaternes myndigheder fremsender straks alle relevante oplysninger til myndighederne i de andre medlemsstater og til Kommissionen, når der træffes beslutning om, at modellen ikke opfylder kravene i punkt 3 og 6.

Medlemsstaternes myndigheder benytter måle- og beregningsmetoderne i bilag VII.

Medlemsstaternes myndigheder anvender kun de måletolerancer, som fremgår af tabel 2, og anvender kun proceduren i punkt 1-7 i forbindelse med de krav, der er omhandlet i nærværende bilag. Der anvendes ingen andre tolerancer såsom tolerancer i harmoniserede standarder eller i enhver anden målemetode.



Tabel 2

Måletolerancer

Parametre

Måletolerancer

Effektforbrug i tændt tilstand

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 7 %.

Effektforbrug i slukket tilstand/standbytilstand

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 0,10 W.

Spidsværdiforhold for luminans

Den fundne værdi må ikke være mindre end 60 % af spidsværdien for luminans ved fjernsynets mest lysstærke indstilling i tændt tilstand.

▼M1




BILAG IX

Oplysninger, der skal gives ved salg, leje eller leje med køberet via internettet

1) I forbindelse med punkt 2-5 gælder følgende definitioner:

a) »skærm«: enhver form for skærm, herunder berøringsfølsomme skærme, eller anden visuel teknologi, der anvendes til at vise internetindhold for brugerne

b) »indlejret billede«: en visuel grænseflade, hvor der bliver adgang til et billede eller et datasæt ved at klikke på, ved at føre musemarkøren hen over (mouse rollover) eller ved at berøre et andet billede eller datasæt

c) »berøringsfølsom skærm«: en skærm, der reagerer ved berøring, såsom en tavlecomputer eller en smartphone

d) »alternativ tekst«: tekst, der foreligger som et alternativ til grafisk indhold, således at oplysninger kan præsenteres i ikke-grafisk form i situationer, hvor skærmen ikke kan gengive det grafiske indhold, eller som støtte for tilgængelighed, f.eks. som inputdata til talesyntesesystemer.

2) Det energimærke, som leverandørerne stiller til rådighed i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra f), skal vises på skærmen i nærheden af produktets pris, jf. tidsplanen i artikel 3, stk. 3. Energimærket skal have en sådan størrelse, at det er klart synligt og letlæseligt, og have samme proportioner som vist i bilag V, punkt 5. Energimærket kan vises som indlejret billede, og i så fald skal den figur, der giver adgang til mærket, opfylde specifikationerne i punkt 3 i dette bilag. Såfremt der anvendes indlejret billede, skal energimærket fremkomme første gang, der klikkes på figuren eller musemarkøren føres hen over den, eller første gang figuren berøres.

3) Den figur, der giver adgang til energimærket som indlejret billede, skal:

a) bestå af en pil i den farve, der svarer til produktets energieffektivitetsklasse på mærket

b) på pilen vise produktets energieffektivitetsklasse i hvid i samme skriftstørrelse som prisen

c) have et af disse to formater:

image

4) Ved brug af indlejret billede skal rækkefølgen ved visning af energimærket være som følger:

a) den i punkt 3 omhandlede figur skal vises på skærmen i nærheden af produktets pris

b) figuren skal linke til mærket

c) mærket skal vises, når der klikkes med musen på figuren eller musemarkøren føres hen over den, eller når figuren berøres

d) mærket skal vises i et pop-up-vindue, et nyt faneblad, en ny side eller som indsat skærmbillede

e) ved forstørrelse af mærket på berøringsfølsomme skærme skal de for skærmen gældende konventioner for forstørrelse ved berøring anvendes

f) visningen af mærket skal afsluttes ved hjælp af en »lukke«-funktion eller en anden standardprocedure for afslutning

g) den alternative tekst, der skal vises i stedet for det grafiske indhold, når mærket ikke kan vises, skal være produktets energieffektivitetsklasse i samme skriftstørrelse som prisen.

5) Det datablad, som leverandørerne stiller til rådighed i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra g), skal vises på skærmen i nærheden af produktets pris. Det skal have en sådan størrelse, at databladet er klart synligt og letlæseligt. Databladet kan vises som indlejret billede, og i så fald skal det link, der giver adgang til databladet, klart synligt og letlæseligt vise »Datablad«. Såfremt der anvendes indlejret billede, skal databladet fremkomme første gang, der klikkes på linket eller musemarkøren føres hen over det, eller første gang linket berøres.



( 1 ) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24.

( 2 ) EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

Top