EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02010R0407-20150808
Council Regulation (EU) No 407/2010 of 11 May 2010 establishing a European financial stabilisation mechanism
Consolidated text: Rådets forordning (EU) n r. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme
Rådets forordning (EU) n r. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme
2010R0407 — DA — 08.08.2015 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 210 |
1 |
7.8.2015 |
||
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 407/2010
af 11. maj 2010
om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 122, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
I traktatens artikel 122, stk. 2, er det fastlagt, at Unionen kan yde finansiel støtte til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over. |
|
(2) |
Sådanne vanskeligheder kan være forårsaget af en alvorlig forværring af de internationale økonomiske og finansielle forhold. |
|
(3) |
Den globale finansielle krise og økonomiske nedgang uden fortilfælde, som har ramt verden i de seneste to år, har skadet den økonomiske vækst og den finansielle stabilitet alvorligt og forårsaget en kraftig forringelse af medlemsstaternes underskuds- og gældssituationer. |
|
(4) |
Forværringen af den finansielle krise har ført til en stærk forringelse af lånebetingelserne for adskillige medlemsstater, som går ud over det, der kan forklares af grundlæggende økonomiske forhold. På nuværende tidspunkt vil denne situation, hvis der ikke omgående tages hånd om den, kunne udgøre en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet i Den Europæiske Union som helhed. |
|
(5) |
For at tage hånd om denne usædvanlige situation, som medlemsstaterne ikke er herre over, synes det nødvendigt straks at oprette en EU-stabiliseringsmekanisme til at bevare den finansielle stabilitet i Den Europæiske Union. En sådan mekanisme bør gøre det muligt for Unionen at reagere på koordineret, hurtig og effektiv vis på akutte vanskeligheder i en bestemt medlemsstat. Aktivering af mekanismen vil ske inden for rammerne af en fælles støtte fra EU/Den Internationale Valutafond (IMF). |
|
(6) |
I betragtning af deres særlige finansielle virkninger kræver afgørelserne om at yde finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, som bør tildeles Rådet. |
|
(7) |
Der bør pålægges strenge økonomisk-politiske betingelser i tilfælde af, at denne mekanisme aktiveres med henblik på at opretholde holdbare offentlige finanser i den støttemodtagende medlemsstat og genoprette dens kapacitet til selv at opnå finansiering på de finansielle markeder. |
|
(8) |
Kommissionen bør regelmæssigt undersøge, om de usædvanlige omstændigheder, der truer den finansielle stabilitet i Den Europæiske Union som helhed, stadig gør sig gældende. |
|
(9) |
Den eksisterende mekanisme for mellemfristet finansiel støtte til medlemsstater uden for euroområdet, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 ( 1 ), bør opretholdes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
Med henblik på at opretholde den finansielle stabilitet i Den Europæiske Union fastlægger denne forordning de betingelser og procedurer, inden for rammerne af hvilke, der fra Unionen kan ydes finansiel støtte til en medlemsstat, som befinder sig i eller er alvorligt truet af en stærkt urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, under hensyntagen til den eventuelle anvendelse af den eksisterende mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstater uden for euroområdet, som er indført ved forordning (EF) nr. 332/2002.
Artikel 2
Former for finansiel støtte fra Unionen
1. I forbindelse med denne forordning antager den finansielle støtte fra Unionen form af et lån eller en kreditlinje, der tildeles den pågældende medlemsstat.
Med henblik herpå tildeles Kommissionen i overensstemmelse med en afgørelse truffet af Rådet i henhold til artikel 3 beføjelse til på den Europæiske Unions vegne at indgå låneaftaler på kapitalmarkederne eller med finansielle institutioner.
2. Det udestående låne- eller kreditlinjebeløb, der tildeles medlemsstaterne i henhold til denne forordning, skal være begrænset til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger.
Artikel 3
Procedure
1. En medlemsstat, der søger Unionens finansielle støtte, drøfter sammen med Kommissionen og i kontakt med Den Europæiske Centralbank (ECB) en vurdering af sine finansielle behov og forelægger Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg et udkast til et økonomisk og finansielt tilpasningsprogram.
2. Unionens finansielle støtte tildeles ved en afgørelse, som vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
2a. Hvis den støttemodtagende medlemsstat er en medlemsstat, der har euroen som valuta, gøres tildelingen af finansiel støtte fra Unionen betinget af vedtagelse af juridisk bindende bestemmelser, hvor der inden udbetaling af støtte er etableret en særlig ordning med henblik herpå, som sikrer, at medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, straks modtager fuld kompensation for enhver forpligtelse, de måtte pådrage sig som følge af den støttemodtagende medlemsstats manglende evne til at tilbagebetale den finansielle støtte i overensstemmelse med vilkårene herfor.
Der etableres ligeledes passende ordninger for at sikre, at der ikke foretages overkompensation af medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, når der sker aktivering af instrumenter til beskyttelse af Unionens almindelige budget, herunder inddrivelse af gæld, om nødvendigt ved modregning af fordringer og betalinger i et tidsrum.
3. Afgørelsen om at tildele et lån skal indeholde:
a) beløbet, den gennemsnitlige forfaldstid, prisformlen, det maksimale antal afdrag, den periode, hvori Unionens finansielle støtte står til rådighed, og andre detaljerede regler, som er nødvendige for at gennemføre støtten
b) de generelle økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til Unionens finansielle støtte, med henblik på at genoprette en sund økonomisk eller finansiel situation i den støttemodtagende medlemsstat og genoprette dens kapacitet til selv at opnå finansiering på de finansielle markeder; disse betingelser defineres af Kommissionen i samråd med ECB, og
c) en godkendelse af det tilpasningsprogram, den støttemodtagende medlemsstat har udarbejdet for at opfylde de økonomiske betingelser, der er knyttet til Unionens finansielle støtte.
4. Afgørelsen om at tildele en kreditlinje skal indeholde:
a) beløbet, et gebyr for at stille kreditlinjen til rådighed, den prisformel, der gælder for udbetaling af midler, og den periode, hvori Unionens finansielle støtte står til rådighed, og andre detaljerede regler, som er nødvendige for at gennemføre støtten
b) de generelle økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til Unionens finansielle støtte, med henblik på at genoprette en sund økonomisk eller finansiel situation i den støttemodtagende medlemsstat; disse betingelser defineres af Kommissionen i samråd med ECB, og
c) en godkendelse af det tilpasningsprogram, den støttemodtagende medlemsstat har udarbejdet for at opfylde de økonomiske betingelser, der er knyttet til Unionens finansielle støtte.
5. Kommissionen og den støttemodtagende medlemsstat skal indgå et aftalememorandum med nærmere bestemmelser for de generelle økonomisk-politiske betingelser, som Rådet fastlægger. Kommissionen meddeler aftalememorandummet til Europa-Parlamentet og Rådet.
6. Kommissionen tager, i samråd med ECB, de generelle økonomisk-politiske betingelser, der er omhandlet i stk. 3, litra b), og stk. 4, litra b), op til fornyet overvejelse mindst hver sjette måned og drøfter sammen med den støttemodtagende medlemsstat eventuelle fornødne ændringer af dens tilpasningsprogram.
7. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om eventuelle tilpasninger af de oprindelige generelle økonomisk-politiske betingelser og godkender det reviderede tilpasningsprogram, som den støttemodtagende medlemsstat har udarbejdet.
8. Hvis det påtænkes at opnå finansiering uden for Unionen på økonomisk-politiske betingelser, bl.a. fra IMF, konsulterer den berørte medlemsstat forinden Kommissionen. Kommissionen undersøger de forhåndenværende muligheder inden for Unionens mekanisme for finansiel støtte og de påtænkte økonomisk-politiske betingelsers forenelighed med de forpligtelser, som den berørte medlemsstat har indgået med henblik på gennemførelsen af Rådets henstillinger og Rådets afgørelser, der er vedtaget på grundlag af artikel 121, artikel 126 og artikel 136 i TEUF. Kommissionen informerer Det Økonomiske og Finansielle Udvalg herom.
Artikel 4
Udbetaling af lånet
1. Lånet udbetales sædvanligvis i rater.
2. Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum, om den støttemodtagende medlemsstats økonomiske politik stemmer overens med dens tilpasningsprogram og med de betingelser, som Rådet har fastsat i medfør af artikel 3, stk. 3, litra b). Til dette formål forelægger den berørte medlemsstat Kommissionen alle nødvendige oplysninger og samarbejder fuldt ud med denne.
3. På grundlag af resultaterne af denne kontrol træffer Kommissionen afgørelse om udbetaling af yderligere rater.
Artikel 5
Udbetaling af midler
1. Den støttemodtagende medlemsstat informerer Kommissionen i forvejen, hvis medlemsstaten påtænker at trække på midler fra sin kreditlinje. Der fastsættes nærmere bestemmelser herom i den i artikel 3, stk. 4, nævnte afgørelse.
2. Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum, om den støttemodtagende medlemsstats økonomiske politik stemmer overens med dens tilpasningsprogram og med de betingelser, som Rådet har fastsat i medfør af artikel 3, stk. 4, litra b). Til dette formål forelægger den berørte medlemsstat Kommissionen alle nødvendige oplysninger og samarbejder fuldt ud med denne.
3. På grundlag af resultaterne af denne kontrol træffer Kommissionen afgørelse om udbetaling af midlerne.
Artikel 6
Låntagnings- og långivningstransaktioner
1. De i artikel 2 omhandlede låntagnings- og långivningstransaktioner gennemføres i euro.
2. Karakteristikaene vedrørende de successive rater, som Unionen udbetaler i kraft af mekanismen for finansiel støtte, forhandles mellem den støttemodtagende medlemsstat og Kommissionen.
3. Når Rådet har truffet afgørelse om et lån, bemyndiges Kommissionen til at optage lån på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner på det mest hensigtsmæssige tidspunkt mellem planlagte udbetalinger for således at optimere finansieringsomkostningerne og bevare dens omdømme som Unionens udsteder på markederne. Tilvejebragte midler, der endnu ikke er udbetalt, gemmes til stadighed på særlige kasse- eller værdipapirkonti, som håndteres i henhold til reglerne for ikke-budgetmæssige transaktioner, og som ikke må anvendes til andre mål end at yde finansiel støtte til medlemsstater i kraft af den foreliggende mekanisme.
4. Modtager en medlemsstat et lån, hvortil der er knyttet en klausul om indfrielse før forfald, og beslutter medlemsstaten at gøre brug af denne mulighed, træffer Kommissionen de fornødne foranstaltninger.
5. På anmodning af den støttemodtagende medlemsstat kan Kommissionen, hvis omstændighederne tillader en forbedring af udlånsrentesatsen, helt eller delvis refinansiere sine oprindelige låneoptagelser eller omlægge de hertil svarende finansielle betingelser.
6. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg holdes underrettet om udviklingen inden for de i stk. 5 omhandlede transaktioner.
Artikel 7
Omkostninger
Unionens omkostninger ved at indgå og udføre hver transaktion dækkes af den støttemodtagende medlemsstat.
Artikel 8
Administration af lånene
1. Kommissionen etablerer de ordninger, som er nødvendige for at administrere lånene sammen med ECB.
2. Den støttemodtagende medlemsstat opretter en særlig konto i sin nationale centralbank til forvaltning af Unionens finansielle støtte. Den overfører ligeledes lånets hovedstol og forfaldne renter til en konto i ECB fjorten TARGET2-bankdage inden forfaldsdagen.
3. Medmindre andet fremgår af artikel 27 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, har Den Europæiske Revisionsret ret til at udføre enhver finansiel kontrol og revision i den støttemodtagende medlemsstat, den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen af denne støtte. Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, har bl.a. ret til at udsende sine egne embedsmænd eller behørigt befuldmægtigede repræsentanter til at foretage enhver teknisk og finansiel kontrol og revision i den støttemodtagende medlemsstat, som den finder påkrævet i forbindelse med nævnte støtte.
Artikel 9
Fornyet gennemgang og tilpasning
1. Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden og om nødvendigt hver sjette måned derefter forelægger Kommissionen Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning og om den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som gør vedtagelsen af denne forordning berettiget.
2. Om fornødent ledsages rapporten af et forslag om ændring af denne forordning med henblik på at tilpasse muligheden for at yde finansiel støtte, uden at dette berører gyldigheden af allerede trufne afgørelser.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EUT L 53 af 23.2.2002, s. 1).