EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02009L0110-20180113
Directive 2009/110/EC of the European Parliament and of the Council of 16 September 2009 on the taking up, pursuit and prudential supervision of the business of electronic money institutions amending Directives 2005/60/EC and 2006/48/EC and repealing Directive 2000/46/EC (Text with EEA relevance)
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EØS-relevant tekst)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EØS-relevant tekst)
In force
02009L0110 — DA — 13.01.2018 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/2366 EØS-relevant tekst af 25. november 2015 |
L 337 |
35 |
23.12.2015 |
|
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/110/EF
af 16. september 2009
om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF
(EØS-relevant tekst)
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastlægger regler for udøvelse af virksomhed som udstedere af elektroniske penge, hvorefter medlemsstaterne skal anerkende følgende kategorier af udstedere af elektroniske penge:
a) kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder, i overensstemmelse med national lovgivning, en filial heraf efter artikel 4, stk. 3, i samme direktiv, hvis en sådan filial er placeret i Fællesskabet, og dens hjemsted er placeret uden for Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 38 i samme direktiv
b) e-pengeinstitutter som defineret i artikel 2, nr. 1, i dette direktiv, herunder, i overensstemmelse med artikel 8 og national lovgivning, en filial heraf, hvis en sådan filial er placeret i Fællesskabet, og dens hjemsted er placeret uden for Fællesskabet
c) postgirokontorer, der ifølge national lov har ret til at udstede elektroniske penge
d) Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, når de ikke handler i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, eller andre offentlige myndigheder
e) medlemsstater eller deres regionale og lokale myndigheder, når de handler i deres egenskab af offentlige myndigheder.
2. Afsnit II i dette direktiv fastlægger regler for optagelse og udøvelse af virksomhed som e-pengeinstitut og for tilsyn med en sådan virksomhed.
3. Medlemsstaterne kan undtage institutter, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2006/48/EF, bortset fra første og andet led i den pågældende artikel, fra anvendelsen af alle eller en del af bestemmelserne i afsnit II i dette direktiv.
4. Direktivet finder ikke anvendelse på en pengeværdi lagret på instrumenter, der er omfattet af en undtagelse i overensstemmelse med artikel 3, litra k), i direktiv 2007/64/EF.
5. Direktivet finder ikke anvendelse på en pengeværdi, der anvendes til at foretage betalingstransaktioner, som er undtaget i overensstemmelse med artikel 3, litra l), i direktiv 2007/64/EF.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»e-pengeinstitut« : en juridisk person, der har opnået tilladelse til at udstede elektroniske penge i henhold til afsnit II |
|
2) |
»elektroniske penge« : en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er udstedt efter modtagelse af midler med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2007/64/EF, og som accepteres af en anden fysisk eller juridisk person end udstederen af elektroniske penge |
|
3) |
»udsteder af elektroniske penge« : enheder omhandlet i artikel 1, stk. 1, institutter, der er omfattet af undtagelsen i artikel 1, stk. 3, og juridiske personer, der er omfattet af en undtagelse i artikel 9 |
|
4) |
»gennemsnitligt udestående elektroniske penge« : det gennemsnitlige samlede beløb af finansielle forpligtelser i forbindelse med elektroniske penge, der er udstedt ved udgangen af hver kalenderdag i løbet af de foregående seks kalendermåneder beregnet på den første kalenderdag i hver kalendermåned og gældende for den pågældende kalendermåned. |
AFSNIT II
BETINGELSER FOR AT OPTAGE OG UDØVE VIRKSOMHED SOM E-PENGEINSTITUT OG TILSYN MED EN SÅDAN VIRKSOMHED
Artikel 3
Generelle tilsynsregler
1. Uden at det berører nærværende direktiv, finder artikel 5 og 11-17, artikel 19, stk. 5 og 6, og artikel 20–31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 ( 1 ), herunder de delegerede retsakter vedtaget efter artikel 15, stk. 4, artikel 28, stk. 5, og artikel 29, stk. 7, tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter.
2. E-pengeinstitutter underretter på forhånd de kompetente myndigheder om væsentlige ændringer i de foranstaltninger, der træffes for at beskytte de midler, der modtages som vederlag for elektroniske penge.
3. Enhver fysisk eller juridisk person, som enten påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse ifølge artikel 4, nr. 11, i direktiv 2006/48/EF i et e-pengeinstitut eller direkte eller indirekte at forøge eller reducere en sådan kvalificeret deltagelse yderligere med det resultat, at vedkommendes kapitalandele eller andel af stemmerettigheder derved når op på, overstiger eller falder under 20 %, 30 % eller 50 %, eller at e-pengeinstituttet derved bliver eller ophører med at være vedkommendes datterselskab, skal underrette de kompetente myndigheder inden sådan erhvervelse, salg, forøgelse eller reduktion.
Den påtænkte erhverver oplyser de kompetente myndigheder om størrelsen af den påtænkte deltagelse og relevante oplysninger i overensstemmelse med artikel 19a, stk. 4, i direktiv 2006/48/EF.
I tilfælde af at de i andet afsnit omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en forsigtig og sund ledelse af instituttet, skal de kompetente myndigheder gøre indsigelse eller træffe de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan omfatte påbud, sanktioner over for ledelsen eller ophævelse af den stemmeret, der er knyttet til de aktier eller andele, der besiddes af de pågældende aktionærer eller selskabsdeltagere.
Lignende foranstaltninger skal anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgående underretning som fastsat i dette stykke.
Hvis en kapitalandel erhverves trods de kompetente myndigheders modvilje, skal disse myndigheder, uafhængigt af andre sanktioner, gøre det muligt at suspendere erhververens stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.
Medlemsstaterne kan undtage, eller tillade at deres kompetente myndigheder undtager e-pengeinstitutter helt eller delvis for forpligtelserne i dette stykke, såfremt de udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e).
4. Medlemsstaterne tillader, at e-pengeinstitutter distribuerer og indløser elektroniske penge via fysiske eller juridiske personer, der handler på deres vegne. Distribuerer e-pengeinstituttet elektroniske penge i en anden medlemsstat via en sådan fysisk eller juridisk person, finder artikel 27-31, med undtagelse af artikel 29, stk. 4 og 5, i direktiv (EU) 2015/2366, herunder de delegerede retsakter vedtaget efter artikel 28, stk. 5, og artikel 29, stk. 7, tilsvarende anvendelse på sådanne e-pengeinstitutter.
5. Uanset nærværende artikels stk. 4 må e-pengeinstitutter ikke udstede elektroniske penge via agenter. E-pengeinstitutter kan udbyde betalingstjenester omhandlet i nærværende direktivs artikel 6, stk. 1, litra a), via agenter med forbehold af betingelserne i artikel 19 i direktiv (EU) 2015/2366.
Artikel 4
Startkapital
Medlemsstaterne kræver, at e-pengeinstitutter på tidspunktet for opnåelse af tilladelse har en startkapital på mindst 350 000 EUR, der omfatter de i artikel 57, litra a) og b), i direktiv 2006/48/EF omhandlede komponenter.
Artikel 5
Kapitalgrundlag
1. ►C1 Kapitalgrundlaget ◄ for et e-pengeinstitut, jf. definitionen i artikel 57-61, 63, 64 og 66 i direktiv 2006/48/EF, må ikke falde under det højeste af de beløb, der kræves i denne artikels stk. 2-5 eller artikel 4 i nærværende direktiv.
2. I forhold til de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), og som ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, skal ►C1 det kapitalgrundlag ◄ , som e-pengeinstitutter skal være i besiddelse af, beregnes i henhold til en af de tre metoder (A, B eller C) i artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2007/64/EF. De kompetente myndigheder bestemmer i overensstemmelse med national lovgivning, hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige.
I forhold til de aktiviteter, der er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, skal ►C1 det kapitalgrundlag ◄ , som e-pengeinstitutter skal være i besiddelse af, beregnes i henhold til metode D, som fastsat i stk. 3.
E-pengeinstitutter skal til enhver tid være i besiddelse af ►C1 et kapitalgrundlag ◄ , der er mindst lig med summen af de krav, der er omhandlet i første og andet afsnit.
3. Metode D: ►C1 Kapitalgrundlaget ◄ for e-pengeinstitutter skal for de aktiviteter, der er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, mindst være lig med 2 % af de gennemsnitligt udestående elektroniske penge.
4. Når et e-pengeinstitut udøver en af aktiviteterne i artikel 6, stk. 1, litra a), der ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, eller en af aktiviteterne i artikel 6, stk. 1, litra b)-e), og den samlede sum af udestående elektroniske penge ikke er kendt på forhånd, tillader de kompetente myndigheder dette e-pengeinstitut at beregne dets ►C1 kapitalgrundlagskrav ◄ på grundlag af en repræsentativ andel, som forventes anvendt til udstedelse af elektroniske penge, forudsat at det er muligt at foretage et rimeligt skøn over en sådan repræsentativ andel baseret på historiske data, som er tilfredsstillende for de kompetente myndigheder. Såfremt e-pengeinstituttet ikke kan påvise en tilstrækkelig lang aktivitetsperiode, beregnes dets ►C1 kapitalgrundlagskrav ◄ på basis af planlagte udestående elektroniske penge i overensstemmelse med instituttets forretningsplan med de ændringer af planen, de kompetente myndigheder måtte have krævet.
5. De kompetente myndigheder kan på grundlag af en vurdering af e-pengeinstituttets risikostyringsprocesser, tabsrisikodatabase og interne kontrolmekanismer kræve, at e-pengeinstituttets ►C1 kapitalgrundlag ◄ er indtil 20 % større end det beløb, der ville fremkomme ved anvendelsen af den relevante metode i henhold til stk. 2, eller tillade, at e-pengeinstituttets ►C1 kapitalgrundlag ◄ er indtil 20 % mindre end det beløb, der ville fremkomme ved anvendelsen af den relevante metode i henhold til stk. 2.
6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at elementer, som kan indgå i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ , anvendes flere gange:
a) når e-pengeinstituttet tilhører samme gruppe som et andet e-pengeinstitut, et kreditinstitut, et betalingsinstitut, et investeringsselskab, et porteføljeforvaltningsselskab eller et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når et e-pengeinstitut udøver andre aktiviteter end udstedelse af elektroniske penge.
7. Hvis betingelserne i artikel 69 i direktiv 2006/48/EF er opfyldt, kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder vælge ikke at anvende denne artikels stk. 2 og 3 på e-pengeinstitutter, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn med moderkreditinstituttet i henhold til direktiv 2006/48/EF.
Artikel 6
Aktiviteter
1. Foruden at udstede elektroniske penge må e-pengeinstitutter udøve følgende aktiviteter:
a) udbyde de betalingstjenester, der er anført i bilaget til direktiv 2007/64/EF
b) yde kredit i forbindelse med betalingstjenester som omhandlet i punkt 4, 5 eller 7 i bilaget til direktiv 2007/64/EF, forudsat at betingelserne i samme direktivs artikel 16, stk. 3 og 5, er opfyldt
c) udbyde driftsmæssige tjenester og accessoriske tjenester med nær tilknytning til udstedelse af elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester som omhandlet i litra a)
d) drive betalingssystemer som defineret i artikel 4, nr. 6, i direktiv 2007/64/EF og med forbehold af artikel 28 i samme direktiv
e) andre forretningsaktiviteter end udstedelse af elektroniske penge, under hensyn til gældende fællesskabslovgivning og national lovgivning.
Kredit som omhandlet i første afsnit, litra b), må ikke ydes af midler, der modtages som vederlag for elektroniske penge, og besiddes i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i dette direktiv.
2. E-pengeinstitutter må ikke tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF.
3. Midler, som e-pengeinstitutter modtager fra indehavere af elektroniske penge, skal uden forsinkelse veksles til elektroniske penge. Sådanne midler må ikke betragtes som indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden i henhold til artikel 5 i direktiv 2006/48/EF.
4. Artikel 16, stk. 2 og 4, i direktiv 2007/64/EF finder anvendelse på midler, der modtages for aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), i denne artikel, og som ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge.
Artikel 7
Beskyttelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver af e-pengeinstitutter, at de i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2007/64/EF beskytter de midler, der er modtaget som vederlag for de elektroniske penge, der er blevet udstedt. Midler, der modtages i form af betalinger ved brug af et betalingsinstrument, skal først beskyttes fra det øjeblik, hvor de krediteres betalingsregnskabet for e-pengeinstituttet eller på anden måde stilles til rådighed for e-pengeinstituttet, eventuelt i overensstemmelse med de gennemførelsesfrister, der er fastsat i direktiv 2007/64/EF. Sådanne midler skal under alle omstændigheder senest beskyttes fem arbejdsdage, som defineret i artikel 4, nr. 27, i samme direktiv, efter udstedelsen af elektroniske penge.
2. I stk. 1 forstås ved sikre aktiver med lav risiko aktiver, der er omfattet af en af kategorierne i tabel 1 i punkt 14 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag ( 2 ), for hvilke det specifikke risikokapitalkrav højst er 1,6 %, dog under udelukkelse af andre poster bestående af fordringer på kvalificerede udstedere som defineret i punkt 15 i samme bilag.
I stk. 1 forstås ved sikre aktiver med lav risiko også andele i et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut), der udelukkende investerer i aktiver som beskrevet i første afsnit.
De kompetente myndigheder kan undtagelsesvis i behørigt begrundede tilfælde på grundlag af en evaluering af sikkerhed, modenhed, værdi eller andre risikofaktorer ved de aktiver, der er beskrevet i første og andet afsnit, fastlægge, hvilke af disse aktiver der ikke udgør sikre aktiver med lav risiko, for så vidt angår stk. 1.
3. Artikel 9 i direktiv 2007/64/EF finder anvendelse på e-pengeinstitutter for aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a) i dette direktiv, og som ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge.
4. Med henblik på stk. 1 og 3 kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning fastlægge, hvilken metode e-pengeinstituttet skal anvende for at beskytte midler.
Artikel 8
Forbindelser med tredjelande
1. Over for en filial af et e-pengeinstitut med hjemsted uden for Fællesskabet anvender medlemsstaterne, i forbindelse med dennes adgang til at optage virksomhed og til at udøve denne, ikke bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, som et e-pengeinstitut med hjemsted i Fællesskabet er undergivet.
2. De kompetente myndigheder giver Kommissionen meddelelse om alle tilladelser til filialer af e-pengeinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet.
3. Med forbehold af stk. 1 kan Fællesskabet ved aftaler med et eller flere tredjelande indgå aftale om anvendelse af bestemmelser, som sikrer, at filialer af e-pengeinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet, behandles på samme måde i hele Fællesskabet.
Artikel 9
Fakultative undtagelser
1. Medlemsstaterne kan undtage eller tillade deres kompetente myndigheder at undtage helt eller delvis fra anvendelsen af procedurerne og betingelserne i artikel 3, 4, 5 og 7 i dette direktiv, med undtagelse af artikel 20, 22, 23 og 24 i direktiv 2007/64/EF, og tillade, at juridiske personer optages i registret over e-pengeinstitutter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) de samlede forretningsaktiviteter medfører gennemsnitligt udestående elektroniske penge, der ikke overstiger en af medlemsstaterne fastsat grænse, men som under ingen omstændigheder overstiger 5 000 000 EUR, og
b) ingen af de fysiske personer, der har ansvaret for forvaltningen eller driften af virksomheden, har været dømt for overtrædelser vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme eller anden økonomisk kriminalitet.
Når et e-pengeinstitut udøver en af aktiviteterne i artikel 6, stk. 1, litra a), der ikke er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, eller en af aktiviteterne i artikel 6, stk. 1, litra b)-e), og den samlede sum af udestående elektroniske penge ikke er kendt på forhånd, tillader de kompetente myndigheder, at e-pengeinstituttet anvender første afsnit, litra a), på grundlag af en repræsentativ andel, som forventes anvendt til udstedelse af elektroniske penge, forudsat at det er muligt at foretage et rimeligt skøn over en sådan repræsentativ andel baseret på historiske data, som er tilfredsstillende for de kompetente myndigheder. Såfremt et e-pengeinstitut ikke kan påvise en tilstrækkelig lang aktivitetsperiode, skal kravet vurderes på basis af planlagte udestående elektroniske penge i overensstemmelse med instituttets forretningsplan med de ændringer af planen, de kompetente myndigheder måtte have krævet.
Medlemsstaterne kan endvidere kræve, at de fakultative undtagelser i denne artikel er omfattet af et supplerende krav om maksimumbeløb på forbrugerens betalingsinstrument eller betalingskonto, hvor de elektroniske penge lagres.
En juridisk person, der er registreret i overensstemmelse med dette stykke, kan kun udbyde betalingstjenester, der ikke er knyttet til elektroniske penge, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikel, såfremt betingelserne i artikel 26 i direktiv 2007/64/EF er opfyldt.
2. En juridisk person, der er registreret i overensstemmelse med stk. 1, skal have hjemsted i den medlemsstat, hvor den faktisk driver sin virksomhed.
3. En juridisk person, der er registreret i overensstemmelse med stk. 1, behandles som et e-pengeinstitut. Artikel 10, stk. 9, og artikel 25 i direktiv 2007/64/EF finder dog ikke anvendelse på den juridiske person.
4. Medlemsstaterne kan bestemme, at juridiske personer, der er registreret i overensstemmelse med stk. 1, kun må udøve nogle af de aktiviteter, der er anført i artikel 6, stk. 1.
5. Den i stk. 1 nævnte juridiske person:
a) underretter de kompetente myndigheder om enhver ændring i dens situation, der har betydning for betingelserne i stk. 1, og
b) aflægger rapport om gennemsnitligt udestående elektroniske penge mindst en gang om året på en dato, der fastlægges af de kompetente myndigheder.
6. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at den pågældende juridiske person, når betingelserne i stk. 1, 2 og 4 ikke længere opfyldes, søger om tilladelse inden for en frist på 30 kalenderdage i overensstemmelse med artikel 3. Enhver person, der ikke har søgt om tilladelse inden for denne frist, forbydes at udstede elektroniske penge, jf. artikel 10.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser til at kontrollere en konsekvent overholdelse af de krav, der er fastlagt i denne artikel.
8. Denne artikel finder ikke anvendelse i forbindelse med bestemmelserne i direktiv 2005/60/EF eller nationale bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
9. Benytter en medlemsstat sig af undtagelsesadgangen i stk. 1, underretter den Kommissionen herom senest den 30. april 2011. Medlemsstaten underretter Kommissionen om enhver senere ændring snarest muligt. Endvidere underretter medlemsstaten Kommissionen om det antal fysiske og juridiske personer, der er berørt, og hvert år om den samlede sum af udestående elektroniske penge, der er udstedt pr. 31. december hvert kalenderår, som omhandlet i stk. 1.
AFSNIT III
UDSTEDELSE OG GENINDLØSNING AF ELEKTRONISKE PENGE
Artikel 10
Forbud mod udstedelse af elektroniske penge
Med forbehold af artikel 18 forbyder medlemsstaterne fysiske og juridiske personer, der ikke er udstedere af elektroniske penge, at udstede elektroniske penge.
Artikel 11
Udstedelse og genindløsning
1. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge udsteder elektroniske penge til pariværdi ved modtagelse af midler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at udstedere af elektroniske penge når som helst og til pariværdi indløser pengeværdien af elektroniske penge efter anmodning fra indehaveren af elektroniske penge.
3. Kontrakten mellem udstederen af elektroniske penge og indehaveren af elektroniske penge skal klart og på en fremtrædende plads præcisere betingelserne for genindløsning, herunder eventuelle gebyrer forbundet hermed, og indehaveren af elektroniske penge skal oplyses om disse betingelser, før vedkommende bliver bundet af en kontrakt eller et tilbud.
4. Der kan kun opkræves et gebyr i forbindelse med genindløsning, såfremt dette er anført i kontrakten i overensstemmelse med stk. 3 og kun i følgende tilfælde:
a) såfremt der kræves genindløsning inden kontraktens udløb
b) såfremt kontrakten indeholder en udløbsdato, men indehaveren af elektroniske penge opsiger kontrakten inden denne dato eller
c) såfremt der ønskes genindløsning mere end et år efter kontraktens udløb.
Et eventuelt gebyr skal stå i et rimeligt forhold til og svare til de faktiske omkostninger for udstederen af elektroniske penge.
5. Ønskes der genindløsning inden kontraktens udløb, kan indehaveren af elektroniske penge kræve pengeværdien af elektroniske penge helt eller delvis indløst.
6. Anmoder indehaveren af elektroniske penge ved kontraktens udløb eller op til et år efter kontraktens udløb om genindløsning:
a) genindløses den samlede pengeværdi af elektroniske penge
b) såfremt e-pengeinstituttet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 6, stk. 1, litra e), og det ikke på forhånd er kendt, hvilken andel af midlerne, der skal anvendes til elektroniske penge, genindløser e-pengeinstituttet alle de midler, indehaveren af elektroniske penge har anmodet om.
7. Uanset stk. 4, 5 og 6 er genindløsningsretten for en person, bortset fra en forbruger, der accepterer elektroniske penge, afhængig af kontraktaftalen mellem udstederen af elektroniske penge og denne person.
Artikel 12
Forbud mod renter
Medlemsstaterne forbyder tilskrivning af renter eller andre former for begunstigelse i tilknytning til den periode, indehaveren af elektroniske penge besidder elektroniske penge.
Artikel 13
Udenretslige klage- og erstatningsprocedurer i forbindelse med bilæggelse af tvister
Uden at det berører dette direktiv, finder kapitel 5 i afsnit IV i direktiv 2007/64/EF tilsvarende anvendelse på udstedere af elektroniske penge, for så vidt angår deres forpligtelser i henhold til dette afsnit.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 14
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen kan vedtage foranstaltninger, der er nødvendige for at opdatere bestemmelserne i dette direktiv under hensyntagen til inflationen eller den teknologiske udvikling og markedsudviklingen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15, stk. 2.
2. Kommissionen vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre en ensartet anvendelse af undtagelserne i artikel 1, stk. 4 og 5. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15, stk. 2.
Artikel 15
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Betalingsudvalget, der er nedsat ved artikel 85 i direktiv 2007/64/EF.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 16
Fuldstændig harmonisering
1. Med forbehold af artikel 1, stk. 3, artikel 3, stk. 3, sjette afsnit, artikel 5, stk. 7, artikel 7, stk. 4, artikel 9 og artikel 18, stk. 2, og i det omfang dette direktiv indeholder bestemmelser om harmonisering, fastholder eller indfører medlemsstaterne ikke andre bestemmelser end dem, der er fastsat i dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en udsteder af elektroniske penge ikke til skade for en indehaver af elektroniske penge fraviger de bestemmelser i national lov, der gennemfører eller svarer til bestemmelserne i dette direktiv, medmindre det udtrykkeligt er foreskrevet i disse.
Artikel 17
Revision
Senest den 1. november 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Centralbank en rapport om gennemførelsen og virkningen af dette direktiv og navnlig om håndhævelsen af tilsynskravene for udstedere af elektroniske penge, eventuelt ledsaget af et forslag om revision af direktivet.
Artikel 18
Overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne tillader, at e-pengeinstitutter, der inden den 30. april 2011 har optaget deres virksomhed i henhold til national lovgivning om gennemførelse af direktiv 2000/46/EF i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, fortsætter denne virksomhed i den medlemsstat eller i enhver anden medlemsstat i overensstemmelse med den gensidige anerkendelsesordning i direktiv 2000/46/EF, uden at de skal søge om tilladelse efter dette direktivs artikel 3 eller uden krav om overholdelse af de øvrige bestemmelser, der er fastlagt eller omhandlet i afsnit II i dette direktiv.
Medlemsstaterne kræver, at disse e-pengeinstitutter fremsender alle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder, således at disse senest den 30. oktober 2011 kan vurdere, om e-pengeinstitutterne overholder kravene i dette direktiv, og, hvis det ikke er tilfældet, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kravene overholdes, eller om tilladelsen skal inddrages.
E-pengeinstitutter, der overholder kravene, meddeles tilladelse og optages i registret med krav om i øvrigt at overholde kravene i afsnit II. E-pengeinstitutter, der ikke overholder kravene i dette direktiv senest den 30. oktober 2011, forbydes at udstede elektroniske penge.
2. Medlemsstaterne kan bestemme, at et e-pengeinstitut automatisk meddeles tilladelse og optages i det i artikel 3 omhandlede register, hvis de kompetente myndigheder allerede har dokumentation for, at e-pengeinstituttet overholder kravene i artikel 3, 4 og 5. De kompetente myndigheder underretter de berørte e-pengeinstitutter, inden de meddeles tilladelse.
3. Medlemsstaterne tillader, at e-pengeinstitutter, der inden den 30. april 2011 har optaget deres virksomhed i henhold til den nationale lovgivning om gennemførelse af artikel 8 i direktiv 2000/46/EF, fortsætter deres virksomhed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med direktiv 2000/46/EF indtil den 30. april 2012, uden at de skal søge om tilladelse efter dette direktivs artikel 3 eller uden krav om overholdelse af de øvrige bestemmelser, der er fastlagt eller omhandlet i afsnit II i dette direktiv. E-pengeinstitutter, der i samme periode ikke er blevet meddelt en tilladelse eller en undtagelse i henhold til dette direktivs artikel 9, forbydes at udstede elektroniske penge.
4. Medlemsstaterne tillader, at e-pengeinstitutter, der før den 13. januar 2018 har optaget virksomhed i henhold til nærværende direktiv og direktiv 2007/64/EF i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, kan fortsætte denne virksomhed i denne medlemsstat eller i en anden medlemsstat, uden at de skal søge om tilladelse efter nærværende direktivs artikel 3 eller opfylde øvrige krav, der er fastsat eller henvist til i afsnit II i nærværende direktiv, indtil den 13. juli 2018.
Medlemsstaterne kræver, at de i første afsnit omhandlede e-pengeinstitutter fremsender alle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder, således at disse senest den 13. juli 2018 kan vurdere, om de pågældende e-pengeinstitutter opfylder kravene i afsnit II i nærværende direktiv, og hvis det ikke er tilfældet, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kravene opfyldes, eller om tilladelsen bør inddrages.
De i første afsnit omhandlede e-pengeinstitutter, der ved kontrol foretaget af de kompetente myndigheder viser sig at opfylde kravene i afsnit II, meddeles tilladelse og opføres i registret. E-pengeinstitutter, der ikke opfylder kravene i afsnit II senest den 13. juli 2018, forbydes at udstede elektroniske penge.
Artikel 19
Ændringer af direktiv 2005/60/EF
I direktiv 2005/60/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 3, nr. 2, litra a), affattes således:
»a) et foretagende, som ikke er et kreditinstitut, og som udøver en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 14 og 15 i bilag I til direktiv 2006/48/EF, herunder vekselkontorer.«
2) Artikel 11, stk. 5, litra d), affattes således:
»d) elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed ( *1 ), hvis det højeste beløb, der er overført til det elektroniske medium — såfremt det ikke er muligt at overføre et nyt beløb hertil — er 250 EUR, eller hvis der — såfremt der kan overføres et nyt beløb — i løbet af et kalenderår højst kan gennemføres transaktioner til et samlet beløb på 2 500 EUR, medmindre der på anmodning af indehaveren af elektroniske penge i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2009/110/EF er genindløst mindst 1 000 EUR i det samme kalenderår. Hvad angår indenlandske betalingstransaktioner kan medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder forhøje beløbet på 250 EUR i dette litra op til 500 EUR.
Artikel 20
Ændringer af direktiv 2006/48/EF
I direktiv 2006/48/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) nr. 1 affattes således:
|
»1) |
»kreditinstitut« : et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning« |
b) nr. 5 affattes således:
|
»5) |
»finansieringsinstitut« : et foretagende, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 på listen i bilag I.« |
2) I bilag I tilføjes følgende punkt:
»15. Udstedelse af elektroniske penge.«
Artikel 21
Ophævelse
Direktiv 2000/46/EF ophæves med virkning fra den 30. april 2011. med forbehold af artikel 18, stk. 1 og 3, i nærværende direktiv.
Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 22
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. april 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 30. april 2011.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 23
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 24
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
( 2 ) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
( *1 ) EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7.«