EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02006R1925-20170726
Regulation (EC) No 1925/2006 of the European Parliament and of the Council of 20 December 2006 on the addition of vitamins and minerals and of certain other substances to foods
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer
02006R1925 — DA — 26.07.2017 — 007.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 108/2008 af 15. januar 2008 |
L 39 |
11 |
13.2.2008 |
|
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1170/2009 af 30. november 2009 |
L 314 |
36 |
1.12.2009 |
|
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1161/2011 af 14. november 2011 |
L 296 |
29 |
15.11.2011 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 |
L 304 |
18 |
22.11.2011 |
|
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 119/2014 af 7. februar 2014 |
L 39 |
44 |
8.2.2014 |
|
|
L 67 |
4 |
12.3.2015 |
||
|
L 173 |
9 |
6.7.2017 |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1925/2006
af 20. december 2006
om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer
KAPITEL I
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Formålet med denne forordning er at harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, idet der samtidig sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
2. Denne forordnings bestemmelser om vitaminer og mineraler finder ikke anvendelse på kosttilskud, som er omfattet af direktiv 2002/46/EF.
3. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af specifikke fællesskabsbestemmelser om:
a) fødevarer til særlig ernæring og, i mangel af specifikke bestemmelser, krav til sådanne produkters sammensætning, som nødvendiggøres af særlige ernæringsmæssige behov hos de personer, de er beregnet til
b) nye fødevarer og nye fødevareingredienser
c) genetisk modificerede fødevarer
d) tilsætningsstoffer og aromaer
e) godkendte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »autoriteten«: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 1 )
2) »andre stoffer«: stoffer, som ikke er vitaminer eller mineraler, og som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.
KAPITEL II
TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER
Artikel 3
Krav i forbindelse med tilsætningen af vitaminer og mineraler
1. Som tilsætning til fødevarer i medfør af denne forordning må kun anvendes de vitaminer og mineraler, der er opført på listen i bilag I, i de former, der er opført på listen i bilag II.
2. Vitaminer og mineraler kan i en for den menneskelige krop biotilgængelig form tilsættes fødevarer, hvad enten næringsstoffet normalt findes i den pågældende fødevare eller ej, for især at tage hensyn til følgende:
a) en mangel på et eller flere vitaminer og/eller mineraler i befolkningen eller i bestemte befolkningsgrupper, som kan dokumenteres ved kliniske eller subkliniske mangler eller sandsynliggøres, fordi indtaget af næringsstoffer skønnes at være lavt, eller
b) muligheden for at forbedre befolkningens eller bestemte befolkningsgruppers ernæringstilstand og/eller afhjælpe et eventuelt mangelfuldt indtag af vitaminer eller mineraler gennem kosten som følge af ændrede kostvaner, eller
c) fremskridt i den almindeligt anerkendte videnskabelige viden om vitaminers og mineralers rolle i ernæringen og deraf følgende betydning for sundheden.
3. Ændringer i de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede lister vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3, idet der tages hensyn til autoritetens udtalelse.
I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 14, stk. 4, med henblik på at lade et vitamin eller et mineral udgå fra de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede lister.
Inden sådanne ændringer vedtages, hører Kommissionen de berørte parter, især ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper.
Artikel 4
Begrænsninger for tilsætning af vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler må ikke tilsættes til:
a) uforarbejdede fødevarer, bl.a. frugt, grøntsager, kød, fjerkræ og fisk
b) drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol.; dette gælder dog, uanset artikel 3, stk. 2, ikke for produkter
i) omhandlet i artikel 44, stk. 6 og 13, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin ( 2 ),
ii) som blev markedsført før vedtagelsen af denne forordning, og
iii) som en medlemsstat har underrettet Kommissionen om i overensstemmelse med artikel 11,
under forudsætning af, at der ikke anvendes ernærings- eller sundhedsanprisninger.
Foranstaltninger til fastsættelse af yderligere fødevarer eller fødevarekategorier, hvortil der ikke må tilsættes bestemte vitaminer og mineraler, og til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, kan vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3, på grundlag af videnskabelig dokumentation og under hensyntagen til deres næringsværdi.
Artikel 5
Renhedskriterier
1. Foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den vedrørende renhedskriterierne for de i bilag II anførte vitamin- og mineralkilder vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3, jf. dog stk. 2 i denne artikel.
2. For de i bilag II anførte vitamin- og mineralkilder gælder de renhedskriterier, der i fællesskabslovgivningen er fastsat for anvendelse af sådanne stoffer i fremstillingen af fødevarer til andre formål end de i denne forordning omhandlede.
3. For de i bilag II anførte vitamin- og mineralkilder, for hvilke der ikke er fastsat renhedskriterier i fællesskabslovgivningen, gælder de almindeligt accepterede renhedskriterier, som anbefales af internationale organer, indtil der er vedtaget fællesskabskriterier, og nationale bestemmelser, som fastsætter strengere renhedskriterier, kan opretholdes.
Artikel 6
Betingelser for tilsætning af vitaminer og mineraler
1. Når et vitamin eller et mineral tilsættes fødevarer, må den samlede mængde af det pågældende vitamin eller mineral i den fødevare, der frembydes til salg, uanset formål ikke overstige maksimumsmængderne. Foranstaltninger med henblik på at fastsætte denne mængde og til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3. Kommissionen kan i dette øjemed forelægge et udkast til maksimumsmængderne senest den 19. januar 2009. For koncentrerede og tørrede produkters vedkommende fastsættes maksimumsmængderne til de mængder, der er til stede i fødevarerne, når de er tilberedt til konsum i overensstemmelse med producentens anvisninger.
2. Eventuelle betingelser, som begrænser eller forbyder tilsætning af et bestemt vitamin eller mineral til en fødevare eller en fødevarekategori, til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved supplering af den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
3. De i stk. 1 omhandlede maksimumsmængder og de i stk. 2 omhandlede betingelser fastsættes under hensyntagen til:
a) de øvre sikre indtagsniveauer for vitaminer og mineraler fastsat ved en videnskabelig risikovurdering på grundlag af almindeligt anerkendte videnskabelige data, om nødvendigt under hensyntagen til forskellige forbrugergruppers varierende grad af følsomhed, og
b) vitamin- og mineralindtag fra andre kostkilder.
4. Ved fastsættelsen af de i stk. 1 omhandlede maksimumsmængder og de i stk. 2 omhandlede betingelser tages der ligeledes behørigt hensyn til referenceindtagene af vitaminer og mineraler for befolkningen.
5. Ved fastsættelsen af de i stk. 1 omhandlede maksimumsmængder og de i stk. 2 omhandlede betingelser for vitaminer og mineraler, for hvilke referenceindtagene for befolkningen ligger tæt på de øvre sikre indtagsniveauer, tages der ligeledes, i det fornødne omfang, hensyn til følgende:
a) enkeltprodukters bidrag til den samlede befolknings eller bestemte befolkningsgruppers almindelige kost
b) produktets ernæringsprofil udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006.
6. Tilsætning af et vitamin eller et mineral til fødevarer medfører, at det pågældende vitamin eller mineral forekommer i mindst en betydelig mængde, hvor denne er defineret, i henhold til bilaget til direktiv 90/496/EØF. Foranstaltninger med henblik på at fastsætte minimumsmængder, herunder eventuelt lavere mængder ved fravigelse fra den ovennævnte betydelige mængde for bestemte fødevarer eller fødevarekategoriers vedkommende, og til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved supplering af den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i nærværende forordnings artikel 14, stk. 3.
Artikel 7
Mærkning, præsentation og reklame
1. Mærkning af, præsentationsmåder for samt reklame for fødevarer tilsat vitaminer og mineraler må ikke anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost ikke kan tilføre tilstrækkelige mængder næringsstoffer. Efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3, kan der, hvis det er relevant, for så vidt angår bestemte næringsstoffer vedtages undtagelser til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning.
2. Mærkning og præsentation af samt reklame for fødevarer tilsat vitaminer og mineraler må ikke forvirre eller vildlede forbrugerne for så vidt angår fødevarernes næringsværdi, som måtte skyldes tilsætning af disse næringsstoffer.
3. Næringsdeklaration på produkter tilsat vitaminer og mineraler, der er omfattet af denne forordning, er obligatorisk. Deklarationen skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne ( 3 ), samt en angivelse af de samlede mængder af de tilsatte vitaminer og mineraler efter tilsætning til fødevaren.
4. Det kan i mærkningen af produkter, der er tilsat vitaminer og mineraler, angives, at der er foretaget en sådan tilsætning, jf. betingelserne i forordning (EF) nr. 1924/2006.
5. Anvendelsen af denne artikel berører ikke andre bestemmelser i fødevarelovgivningen, som finder anvendelse på bestemte fødevarekategorier.
6. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
KAPITEL III
TILSÆTNING AF VISSE ANDRE STOFFER
Artikel 8
Stoffer, der er forbudt, underlagt begrænsninger eller under fællesskabsovervågning
1. Den procedure, der er fastsat i denne artikel iværksættes, hvis et andet stof end et vitamin eller et mineral eller en ingrediens, der indeholder et andet stof end et vitamin eller et mineral, tilsættes til fødevarer eller anvendes i fremstillingen af fødevarer på en måde, som medfører indtag af dette stof i mængder, der langt overstiger de mængder, som under normale omstændigheder med rimelighed kan forventes at blive indtaget gennem en afbalanceret og varieret kost, og/eller som på anden måde udgør en potentiel risiko for forbrugerne.
2. Kommissionen kan på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger, den modtager fra medlemsstaterne, efter autoritetens vurdering af de tilgængelige oplysninger i hvert enkelt tilfælde efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3, træffe afgørelser til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, med henblik på om nødvendigt at anføre stoffet eller ingrediensen i bilag III. Navnlig gælder, at hvis:
a) der er konstateret sundhedsskadelige virkninger, skal stoffet og/eller den ingrediens, der indeholder stoffet:
i) enten anføres i bilag III, del A, og tilsætning heraf til fødevarer eller anvendelse heraf i fremstillingen af fødevarer forbydes
ii) eller anføres i bilag III, del B, og tilsætning heraf til fødevarer eller anvendelse heraf i fremstillingen af fødevarer må kun ske på de deri fastsatte betingelser
b) det er konstateret, at der er mulighed for sundhedsskadelige virkninger, men der fortsat er videnskabelig usikkerhed herom, skal stoffet anføres i bilag III, del C.
I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 14, stk. 4, med henblik på at anføre stoffet eller ingrediensen i bilag III, del A eller B.
3. Fællesskabsbestemmelser om bestemte fødevarer kan indeholde begrænsninger for eller forbud mod anvendelsen af bestemte stoffer ud over de i denne forordning fastsatte.
4. Ledere af fødevarevirksomheder eller andre berørte parter kan til enhver tid med henblik på evaluering forelægge autoriteten videnskabelig dokumentation for, at et stof, der er anført i bilag III, del C, er sikkert på de betingelser, hvorunder det anvendes i en fødevare eller en fødevarekategori, med en redegørelse for formålet med anvendelsen. Autoriteten underretter straks medlemsstaterne og Kommissionen om forelæggelsen og giver dem adgang til oplysningerne.
5. Inden fire år efter den dato, hvor et stof er blevet anført i bilag III, del C, træffes der efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3, og under hensyntagen til autoritetens udtalelse om den dokumentation, der måtte være blevet forelagt til evaluering, jf. nærværende artikels stk. 4, afgørelse til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, om generelt at tillade anvendelsen af et stof, der er anført i bilag III, del C, eller om at anføre det i bilag III, del A eller B, alt efter hvad der er relevant.
I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 14, stk. 4, med det formål at anføre stoffet eller ingrediensen i bilag III, del A eller B.
6. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 14, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, herunder regler for den i stk. 4 i denne artikel omhandlede forelæggelse.
KAPITEL IV
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 9
Fællesskabsregister
1. Kommissionen opretter og vedligeholder et fællesskabsregister over tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer, i det følgende benævnt »registret«.
2. Registret skal omfatte følgende:
a) vitaminer og mineraler, som må tilsættes til fødevarer, jf. bilag I
b) vitaminsammensætninger og mineralske stoffer, som må tilsættes til fødevarer, jf. bilag II
c) maksimums- og minimumsmængder af vitaminer og mineraler, som må tilsættes til fødevarer, og eventuelle betingelser herfor fastsat i overensstemmelse med artikel 6
d) oplysninger om nationale bestemmelser om obligatorisk tilsætning af vitaminer og mineraler, jf. artikel 11
e) enhver begrænsning med hensyn til tilsætning af vitaminer og mineraler, jf. artikel 4
f) stoffer, for hvilke der er forelagt dokumentation i henhold til artikel 17, stk. 1, litra b)
g) oplysninger om de i bilag III anførte stoffer samt begrundelsen for, at de er anført deri
h) oplysninger om de i bilag III, del C, anførte stoffer, som det generelt er tilladt at anvende, jf. artikel 8, stk. 5.
3. Registret skal være offentligt tilgængeligt.
Artikel 10
Frie varebevægelser
Medmindre andet er fastsat i traktaten, særlig artikel 28 og 30, må medlemsstaterne hverken begrænse eller forbyde handel med fødevarer, der opfylder kravene i denne forordning og fællesskabsretsakter, der er vedtaget til gennemførelse heraf, ved at anvende ikke-harmoniserede nationale bestemmelser om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer.
Artikel 11
Nationale bestemmelser
1. Senest 19. juli 2007 underretter medlemsstaterne Kommissionen om gældende nationale bestemmelser om obligatorisk tilsætning af vitaminer og mineraler og om produkter, der er omfattet af undtagelsesbestemmelser i artikel 4, litra b).
2. Hvis en medlemsstat i mangel af fællesskabsbestemmelser finder det nødvendigt at vedtage ny lovgivning
a) om obligatorisk tilsætning af vitaminer og mineraler til bestemte fødevarer eller fødevarekategorier eller
b) om forbud mod eller begrænsning af anvendelsen af visse andre stoffer ved fremstillingen af nærmere angivne fødevarer
underretter den Kommissionen efter proceduren i artikel 12.
Artikel 12
Underretningsprocedure
1. Hvis en medlemsstat finder det nødvendigt at vedtage ny lovgivning, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de påtænkte foranstaltninger og anfører begrundelsen herfor.
2. Kommissionen hører den i artikel 14, stk. 1, omhandlede komité, hvis den skønner dette formålstjenligt, eller hvis en medlemsstat anmoder herom, og udtaler sig om de påtænkte foranstaltninger.
3. Den pågældende medlemsstat kan tidligst træffe de påtænkte foranstaltninger seks måneder efter den i stk. 1 omhandlede underretning, og forudsat at Kommissionens udtalelse ikke er negativ.
Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, afgør den efter proceduren i artikel 14, stk. 2, og inden udløbet af den periode, der er nævnt i første afsnit, om de påtænkte foranstaltninger må gennemføres. Kommissionen kan kræve, at der foretages visse ændringer af de påtænkte foranstaltninger.
Artikel 13
Beskyttelsesforanstaltninger
1. Har en medlemsstat vægtige grunde til at mene, at et produkt udgør en sundhedsrisiko, selv om det er i overensstemmelse med denne forordning, kan medlemsstaten midlertidigt suspendere eller begrænse anvendelsen af de pågældende bestemmelser på sit område.
Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og begrunder sin afgørelse.
2. Der træffes afgørelse efter proceduren i artikel 14, stk. 2, eventuelt efter at der er indhentet udtalelse fra autoriteten.
Kommissionen kan indlede denne procedure på eget initiativ.
3. Den i stk. 1 nævnte medlemsstat kan opretholde suspensionen eller begrænsningen, indtil den er blevet underrettet om den i stk. 2 omhandlede afgørelse.
Artikel 14
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, oprettet ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 15
Overvågning
For at gøre det lettere at foretage en effektiv overvågning af fødevarer, der er tilsat vitaminer og mineraler, og af fødevarer, der indeholder stoffer, der er anført i bilag III, del B og C, kan medlemsstaterne kræve, at producenten eller den, der er ansvarlig for markedsføringen af sådanne fødevarer på deres område, underretter den kompetente myndighed om denne markedsføring ved at forelægge et eksemplar af den mærkning, der anvendes til produktet. Der kan i sådanne tilfælde også kræves oplysninger om tilbagetrækning af produktet fra markedet.
Artikel 16
Evaluering
Senest den 19. juli 2013 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om virkningerne af denne forordnings gennemførelse, navnlig for så vidt angår udviklingen på markedet for fødevarer tilsat vitaminer og mineraler, forbruget heraf, befolkningens indtag af næringsstoffer og ændrede kostvaner samt tilsætning af visse andre stoffer, eventuelt med relevante forslag til ændring af denne forordning, som Kommissionen måtte finde nødvendige. Medlemsstaterne skal i den forbindelse senest den 1. juli 2012 forelægge de nødvendige relevante oplysninger for Kommissionen. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel udformes efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
Artikel 17
Overgangsforanstaltninger
1. Uanset artikel 3, stk. 1, kan medlemsstaterne indtil den 19. januar 2014 tillade anvendelse på deres område af vitaminer og mineraler, der ikke er anført i bilag I, eller i former, der ikke er anført i bilag II, forudsat:
a) at det pågældende stof anvendes som tilsætning til fødevarer, der markedsføres i Fællesskabet den 19. januar 2007, og
b) at autoriteten ikke har afgivet negativ udtalelse om anvendelsen af dette stof eller om anvendelse af stoffet i den pågældende form i fremstillingen af fødevarer, på grundlag af dokumentation til støtte for anvendelsen af det pågældende stof, som medlemsstaten skal forelægge for Kommissionen senest den 19. januar 2010.
2. Indtil den 19. januar 2014 kan medlemsstaterne under iagttagelse af traktatens bestemmelser fortsat anvende allerede gældende nationale restriktioner på eller forbud mod handel med fødevarer, som er tilsat vitaminer og mineraler, der ikke er anført i bilag I, eller i former, der ikke er anført i bilag II.
3. Medlemsstaterne kan under iagttagelse af traktatens bestemmelser fortsat anvende gældende nationale bestemmelser om maksimums- og minimumsmængder af de i bilag I anførte vitaminer og mineraler, der er tilsat fødevarer, og om betingelserne for denne tilsætning, indtil tilsvarende fællesskabsforanstaltninger vedtages i henhold til artikel 6 eller andre specifikke fællesskabsbestemmelser.
Artikel 18
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2007
Fødevarer, som markedsføres eller mærkes inden den 1. juli 2007, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan markedsføres indtil deres sidste holdbarhedsdato, dog senest indtil den 31. december 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
VITAMINER OG MINERALER, DER MÅ TILSÆTTES TIL FØDEVARER
1. Vitaminer
Vitamin A
Vitamin D
Vitamin E
Vitamin K
Vitamin B1
Vitamin B2
Niacin
Pantothensyre
Vitamin B6
Folsyre
Vitamin B12
Biotin
Vitamin C
2. Mineraler
Calcium
Magnesium
Jern
Kobber
Jod
Zink
Mangan
Natrium
Kalium
Selen
Chrom
Molybdæn
Fluor
Chlor
Phosphor
Bor
BILAG II
Vitamin- og mineralkilder, der må tilsættes til fødevarer
1. Vitaminkilder
VITAMIN A
retinol
retinylacetat
retinylpalmitat
beta-caroten
VITAMIN D
cholecalciferol
ergocalciferol
VITAMIN E
D-alpha-tocopherol
DL-alpha-tocopherol
D-alpha-tocopherylacetat
DL-alpha-tocopherylacetat
D-alpha-tocopherylsuccinat
VITAMIN K
phylloquinon (phytomenadion)
menaquinon ( *1 )
VITAMIN B1
thiaminhydrochlorid
thiaminmononitrat
VITAMIN B2
riboflavin
riboflavin-5′-phosphat, natrium
NIACIN
nikotinsyre
nikotinamid
PANTOTHENSYRE
calcium-D-pantothenat
natrium-D-pantothenat
dexpantothenol
VITAMIN B6
pyridoxinhydrochlorid
pyridoxin-5′-phosphat
pyridoxindipalmitat
FOLSYRE
pteroylmonoglutaminsyre
calcium-L-methylfolat
VITAMIN B12
cyanocobalamin
hydroxocobalamin
BIOTIN
D-biotin
VITAMIN C
L-ascorbinsyre
natrium-L-ascorbat
calcium-L-ascorbat
kalium-L-ascorbat
L-ascorbyl-6-palmitat
2. Mineralkilder
calciumcarbonat
calciumchlorid
calciumcitratmalat
calciumsalte af citronsyre
calciumgluconat
calciumglycerophosphat
calciumlactat
calciumsalte af orthophosphorsyre
calciumhydroxid
calciummalat
calciumoxid
calciumsulfat
calciumsalte af phosphoryloligosaccharider
magnesiumacetat
magnesiumcarbonat
magnesiumchlorid
magnesiumsalte af citronsyre
magnesiumgluconat
magnesiumglycerophosphat
magnesiumsalte af orthophosphorsyre
magnesiumlactat
magnesiumhydroxid
magnesiumoxid
magnesiumkaliumcitrat
magnesiumsulfat
ferrobisglycinat
ferrocarbonat
ferrocitrat
ferriammoniumcitrat
ferrogluconat
ferrofumarat
natrium-ferridiphosphat
ferrolactat
ferrosulfat
jern(II)ammoniumphosphat
jern(III)natrium-EDTA
ferridiphosphat (ferripyrophosphat)
ferrisaccharat
jern (carbonyl + elektrolytisk + hydrogenreduceret)
cupricarbonat
cupricitrat
cuprigluconat
cuprisulfat
kobber-lysin-complex
natriumjodid
natriumjodat
kaliumjodid
kaliumjodat
zinkacetat
zinkbisglycinat
zinkchlorid
zinkcitrat
zinkgluconat
zinklactat
zinkoxid
zinkcarbonat
zinksulfat
manganocarbonat
manganochlorid
manganocitrat
manganogluconat
manganoglycerophosphat
manganosulfat
natriumbicarbonat
natriumcarbonat
natriumcitrat
natriumgluconat
natriumlactat
natriumhydroxid
natriumsalte af orthophosphorsyre
selenberiget gær ( *2 )
natriumselenat
natriumhydrogenselenit
natriumselenit
natriumfluorid
kaliumfluorid
kaliumbicarbonat
kaliumcarbonat
kaliumchlorid
kaliumcitrat
kaliumgluconat
kaliumglycerophosphat
kaliumlactat
kaliumhydroxid
kaliumsalte af orthophosphorsyre
chrom(III)chlorid og hexahydrat heraf
chrom(III)sulfat og hexahydrat heraf
chrompicolinat
chrom(III)lactat, trihydrat
ammoniummolybdat (molybdæn VI)
natriummolybdat (molybdæn VI)
borsyre
natriumborat
BILAG III
STOFFER, HVIS ANVENDELSE I FØDEVARER ER FORBUDT, UNDERLAGT BEGRÆNSNINGER ELLER ER UNDER FÆLLESSKABSOVERVÅGNING
Del A — Forbudte stoffer
Ephedra-urt og præparater heraf, der stammer fra Ephedra-arter
Del B — Stoffer, hvis anvendelse er underlagt begrænsninger
Del C — Stoffer, der er genstand for fællesskabsovervågning
Bark af johimbe og præparater heraf, der stammer fra johimbe (Pausinystalia johimbe (K. Schum) Pierre ex Beille)
( 1 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006 (EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).
( 2 ) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2165/2005 (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 1).
( 3 ) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18
( *1 ) Menaquinon forekommer primært som menaquinon-7 og i mindre omfang menaquinon-6.
( *2 ) Selenberiget gær, der er fremstillet ved dyrkning med forekomst af natriumselenit som selenkilde, og som i tørret form som markedsført højst indeholder 2,5 mg Se/g. Den fremherskende organiske selenforbindelse, der forekommer i gæren, er selenmethionin (60-85 % af det samlede ekstraherede selen i produktet). Indholdet af andre organiske selenforbindelser, herunder selencystein, må højst udgøre 10 % af det samlede ekstraherede selen. Indholdet af uorganisk selen må normalt højst udgøre 1 % af det samlede ekstraherede selen.