(1)

Oprettelse af .eu-topdomænet er et af de mål, der skal nås for at fremskynde den elektroniske handel som led i eEuropa-initiativet, som blev godkendt af Det Europæiske Råd på mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000.

(2)

Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om internettets organisation og administration nævner oprettelse af .eu som topdomæne, og Rådets resolution af 3. oktober 2000 om organisation og administration af internettet ( 4 ) pålægger Kommissionen at tilskynde til en koordinering af politikken inden for administration af internettet.

(3)

Internettets topdomæner er en integreret del af internettets infrastruktur. De er et afgørende element i den verdensomspændende interoperabilitet på World Wide Web (WWW). Takket være den opkobling og tilstedeværelse på nettet, som tildelingen af domænenavne og hermed forbundne adresser muliggør, kan brugerne finde frem til computere og websteder på World Wide Web. Topdomænerne er også en integreret del af enhver e-post-adresse på internettet.

(4)

Topdomænet .eu bør fremme anvendelsen af og adgangen til internettet og til den virtuelle markedsplads, der er baseret på internettet, i overensstemmelse med traktatens artikel 154, stk. 2, idet der udbydes et registreringsdomæne, som supplerer de eksisterende landekode-topdomæner og global registrering i de generiske topdomæner; dermed øges valgmulighederne og konkurrencen.

(5)

Topdomænet .eu bør forbedre interoperabiliteten i de transeuropæiske net i overensstemmelse med traktatens artikel 154 og 155, idet det sikres, at der er .eu-navneservere til rådighed i Fællesskabet. Dette vil påvirke internettets topologi og tekniske infrastruktur i Europa, der vil høste fordel af en række yderligere navneservere i Fællesskabet.

(6)

Ved hjælp af topdomænet .eu bør det indre marked blive mere synligt på den virtuelle markedsplads på internettet. Topdomænet .eu bør give en klar forbindelse til Det Europæiske Fællesskab, den tilhørende retlige ramme og det europæiske marked. Dermed skulle europæiske virksomheder, organisationer og fysiske personer få mulighed for at lade sig registrere i et særligt domæne, der tydeliggør denne forbindelse. Som sådant bliver topdomænet .eu ikke blot et centralt element for den elektroniske handel i Europa, det vil også bidrage til at opfylde målsætningerne i traktatens artikel 14.

(7)

Topdomænet .eu kan fremskynde fordelene ved informationssamfundet i Europa som helhed, spille en rolle i kommende medlemsstaters integration i Den Europæiske Union og bidrage til at bekæmpe risikoen for en digital kløft mellem nabolande. Det forventes derfor, at denne forordning vil blive udvidet til at omfatte Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og at der vil blive anmodet om ændringer i de nuværende ordninger mellem Den Europæiske Union og europæiske tredjelande med henblik på at udforme kravene til topdomænet .eu, således at enheder i disse lande vil kunne deltage deri.

(8)

Denne forordning berører ikke fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger. Denne forordning bør gennemføres i overensstemmelse med principperne om respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

(9)

Administration af internettet har generelt taget udgangspunkt i principperne om ikke-indblanding, selvforvaltning og selvregulering. I det omfang, det er muligt, og uden at det berører fællesskabsbestemmelserne, bør disse principper også gælde landekode-topdomænet .eu. Implementeringen af topdomænet .eu kan tage hensyn til god praksis på området og vil eventuelt kunne støttes af frivillige retningslinjer eller adfærdskodekser.

(10)

Oprettelsen af topdomænet .eu bør bidrage til at fremme Den Europæiske Unions image på de globale informationsnetværk og tilføre internettets navnesystem en øget værdi som supplement til de nationale landekode-topdomæner.

(11)

Formålet med denne forordning er at fastlægge vilkårene for implementering af topdomænet .eu, herunder bestemmelser om udpegning af en topdomæneadministrator og de generelle politiske rammer, som topdomæneadministratoren skal fungere under. Nationale landekode-topdomæner er ikke omfattet af denne forordning.

(12)

Topdomæneadministratoren er den organisation, der har fået overdraget ansvaret for at organisere, administrere og forvalte topdomænet .eu, herunder vedligeholde de tilhørende databaser og de dertil knyttede offentlige søgetjenester, godkende registratorer, registrere domænenavne, som godkendte registratorer ansøger om, administrere topdomænets navneservere og formidle topdomænezonefiler. Offentlige søgetjenester, der er knyttet til topdomænet, kaldes for »who is«-tjenester. Databaser af »who is«-typen bør være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om databeskyttelse og privatlivets fred. Adgang til sådanne databaser giver oplysninger om indehaveren af et domænenavn og er et vigtigt middel til styrkelse af brugernes tillid.

(13)

Kommissionen bør efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende udpege en topdomæneadministrator på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende udvælgelsesprocedure. Kommissionen indgår en kontrakt, som bør være tidsbegrænset, men som bør kunne forlænges, med den udvalgte topdomæneadministrator om de vilkår, der skal gælde for topdomæneadministratoren med hensyn til organisation, administration og forvaltning af topdomænet .eu.

(14)

Kommissionen har på Fællesskabets vegne anmodet om delegering af koden EU med henblik på at oprette et topdomæne på internettet. Den 25. september 2000 vedtog internettets navne- og nummerorganisation (ICANN) en resolution, ifølge hvilken »en tobogstavskode (…) kun kan delegeres som nationalt topdomæne, hvis vedligeholdelsagenturet for ISO 3166 på sin særlige reservationsliste har fastlagt et anvendelsesområde for den reserverede kode, der omfatter enhver anvendelse af ISO 3166-1, hvor der er behov for en kodebetegnelse for navnet på det pågældende land, område eller region«. Disse betingelser opfyldes af koden EU, der derfor kan delegeres til Fællesskabet.

(15)

ICANN har for øjeblikket ansvaret for at koordinere delegering af koder, der udgør landekode-topdomæner, til topdomæneadministratorerne; i Rådets resolution af 3. oktober 2000 tilskyndes der til, at de principper, som er vedtaget af det mellemstatslige rådgivende udvalg (GAC), finder anvendelse på landekode-topdomæneadministratorer. Topdomæneadministratoren skal indgå en kontrakt med ICANN, der er i overensstemmelse med GAC's principper.

(16)

Vedtagelsen af generelle retningslinjer til forebyggelse af spekulation i og misbrug af registrering af domænenavne bør sikre, at indehaverne af ældre rettigheder, der er anerkendt eller fastlagt i medfør af national ret og/eller fællesskabsretten, og offentligretlige organer vil få tildelt en særlig periode (en indledende periode, »sunrise period«), hvor registreringen af deres domænenavne udelukkende er forbeholdt indehavere af ældre rettigheder, der er anerkendt eller fastlagt i medfør af national ret og/eller fællesskabsretten, samt europæiske eller nationale offentligretlige organer.

(17)

Tilbagekaldelse af domænenavne må ikke ske vilkårligt; en tilbagekaldelse kan dog ske, især hvis et domænenavn åbenbart strider mod almindelige retsgrundsætninger. Tilbagekaldelsespolitikken bør dog omfatte en passende effektiv mekanisme.

(18)

Der bør vedtages regler vedrørende bona vacantia for at afgøre status for domænenavne, hvis registrering ikke er blevet forlænget, eller som f.eks. på grund af arveretlige regler er uden indehaver (»bona vacantia«).

(19)

Det nye topdomæne .eu's topdomæneadministrator bør ikke have beføjelse til at oprette andenordensdomæner med tobogstavskoder, som svarer til landebetegnelser.

(20)

Inden for rammerne af denne forordning, de generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt de generelle principper for registrering bør der i forbindelse med fastlæggelsen af registreringspolitikken undersøges forskellige muligheder, herunder en løsning baseret på »først til mølle-metoden«.

(21)

Når der henvises til de berørte parter, bør der foretages en høring, navnlig af offentlige myndigheder, virksomheder, organisationer og fysiske personer. Topdomæneadministratoren kan nedsætte et rådgivende organ til at foretage sådanne høringer.

(22)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder kriterier for proceduren for udvælgelse af topdomæneadministratoren, udpegelsen af topdomæneadministratoren samt generelle retningslinjer, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 5 ).

(23)

Målene for denne forordning, nemlig at implementere topdomænet .eu, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —