EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02002L0099-20130802

Consolidated text: Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/99/2013-08-02

2002L0099 — DA — 02.08.2013 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS DIREKTIV 2002/99/EF

af 16. december 2002

om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum

(EFT L 018, 23.1.2003, p.11)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS DIREKTIV 2013/20/EU af 13. maj 2013

  L 158

234

10.6.2013

►M2

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 31. juli 2013

  L 206

13

2.8.2013




▼B

RÅDETS DIREKTIV 2002/99/EF

af 16. december 2002

om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For så vidt angår handel inden for Fællesskabet er der inden for rammerne af det indre marked fastsat særlige dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel fra tredjelande af animalske produkter til konsum, der er omfattet af traktatens bilag I.

(2)

Ved hjælp af disse bestemmelser har handelshindringerne for de pågældende produkter kunnet fjernes, hvilket har bidraget til oprettelsen af det indre marked og samtidig sikret et højt niveau for beskyttelse af dyresundheden.

(3)

Formålet med disse bestemmelser er endvidere at forebygge indførelse eller spredning af dyresygdomme ved afsætning af animalske produkter. De indeholder også fælles bestemmelser, bl.a. om restriktioner over for afsætning af produkter fra en bedrift eller et område, der er ramt af en epizooti, og krav om, at produkter fra områder, der er undergivet restriktioner, skal behandles med henblik på at tilintetgøre sygdomsagenset.

(4)

Disse fælles bestemmelser bør harmoniseres, og det er i den forbindelse muligt at fjerne de eventuelle mangler på konsekvens, som er opstået ved vedtagelsen af de særlige dyresundhedsbestemmelser. En sådan harmonisering vil også sikre en ensartet gennemførelse af dyresundhedsbestemmelserne i hele Fællesskabet, ligesom EF-retsforskrifterne vil få en mere gennemsigtig struktur.

(5)

Veterinærkontrollen af animalske produkter bestemt for samhandelen skal udføres i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked ( 4 ). Direktiv 89/662/EØF indeholder beskyttelsesforanstaltninger, som kan indføres i tilfælde af en alvorlig fare for dyresundheden.

(6)

Produkter, der importeres fra tredjelande, må ikke udgøre nogen sundhedsfare for Fællesskabets husdyrbestand.

(7)

I den forbindelse må der udvikles procedurer til forebyggelse af, at der indføres epizootier. Sådanne procedurer bør omfatte en regelmæssig vurdering af dyresundhedssituationen i de pågældende tredjelande.

(8)

Der må desuden udvikles procedurer for vedtagelsen af generelle eller særlige regler eller kriterier for import af animalske produkter.

(9)

Bestemmelser om import af kød af tamhovdyr og kødprodukter af eller med sådant kød findes allerede i Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande ( 5 ).

(10)

Procedurerne for import af kød og kødprodukter kan benyttes som forbillede ved import af andre animalske produkter.

(11)

Veterinærkontrollen af animalske produkter, der importeres til EF fra tredjelande, skal udføres i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet ( 6 ). Direktiv 97/78/EØF indeholder beskyttelsesforanstaltninger, som kan indføres i tilfælde af en alvorlig fare for dyresundheden.

(12)

Der bør tages hensyn til de retningslinjer, som er fastlagt af Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE), når der vedtages bestemmelser for den internationale handel.

(13)

Der bør tilrettelægges EF-systemrevisioner og -kontrol med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af dyresundhedsbestemmelserne.

(14)

De produkter, der omfattes af dette direktiv, er opført i traktatens bilag I.

(15)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 7 ) —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



Artikel 1

Anvendelsesområde

Dette direktiv fastlægger generelle dyresundhedsbestemmelser for alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled inden for Fællesskabet og for indførsel fra tredjelande af animalske produkter og produkter fremstillet heraf bestemt til konsum.

Disse bestemmelser berører ikke bestemmelserne i direktiv 89/662/EF og 97/78/EF og i de direktiver, der er opført i bilag I.

Artikel 2

Definitioner

I forbindelse med dette direktiv finder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 8 ) og direktiv 97/78/EF anvendelse i det nødvendige omfang. Derudover forstås ved:

1) »alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled«: ethvert led fra og under primærproduktionen af en animalsk fødevare frem til og under oplagring, transport, salg eller levering til den endelige forbruger

2) »indførsel«: indførsel af varer på et af de i bilag I til direktiv 97/78/EF nævnte områder med det formål at placere dem på markedet efter en toldprocedure som omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra a)-f), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks ( 9 ).

3) »embedsdyrlæge«: en dyrlæge, der er godkendt til at fungere som sådan, og som er udpeget af den kompetente myndighed

4) »animalske produkter«: produkter, der er fremstillet af dyr samt produkter fremstillet heraf til konsum, herunder dyr, der er levende, når de tilvirkes hertil.



KAPITEL I

DYRESUNDHEDSBETINGELSER FOR ALLE LED AF PRODUKTION, TILVIRKNING OG DISTRIBUTION AF ANIMALSKE PRODUKTER I EF

Artikel 3

Almindelige dyresundhedsbestemmelser

1.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at ledere af fødevarevirksomheder i alle led af produktion, tilvirkning og distribution inden for Fællesskabet af animalske produkter ikke forårsager spredning af sygdomme, der kan overføres til dyr, i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

2.  Animalske produkter skal være fremstillet af dyr, der opfylder de dyresundhedsbetingelser, som er fastsat i de relevante EF-bestemmelser.

3.  Animalske produkter skal være fremstillet af dyr:

a) der ikke kommer fra en bedrift, en virksomhed, et område eller et delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter, der er fastlagt i henhold til de i bilag I nævnte bestemmelser

b) der, for så vidt angår kød og produkter fremstillet heraf, ikke er blevet slagtet på et slagteri, hvor der på tidspunktet for slagtningen eller under produktionsprocessen fandtes dyr smittet med eller mistænkt for at være smittet med en af de sygdomme, der er omfattet af de i litra a) nævnte bestemmelser, eller slagtekroppe eller dele heraf af sådanne dyr, med mindre denne mistanke er blevet elimineret

c) der, for så vidt angår akvakulturdyr og -produkter, overholder bestemmelserne i direktiv 91/67/EØF ( 10 ).

Artikel 4

Undtagelser

1.  Uanset artikel 3, og på betingelse af, at de i bilag I nævnte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger iagttages, kan medlemsstaterne give tilladelse til produktion, tilvirkning og distribution af animalske produkter, der kommer fra et område eller et delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner, men som ikke kommer fra en bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, for så vidt følgende betingelser opfyldes:

i) produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling, fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser, og transportforholdene uden for det område, der er omfattet af dyresundhedsrestriktioner, skal godkendes af den kompetente myndighed

ii) de produkter, der skal underkastes en behandling, skal være behørigt identificeret

iii) produkterne undergår en behandling, der er tilstrækkelig til at udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko, og

iv) behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af den medlemsstat, hvor den dyresundhedsmæssige risiko er opstået.

Første afsnit anvendes i overensstemmelse med bilag II og bilag III, nr. 1, eller med de nærmere regler, der vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

2.  Produktion, tilvirkning og distribution af akvakulturprodukter, der ikke opfylder betingelserne i artikel 3, er tilladt, såfremt betingelserne i direktiv 91/67/EØF og i givet fald de yderligere betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2, er opfyldt.

3.  Der kan desuden, hvis sygdomsforholdene tillader det, i særlige situationer indrømmes undtagelser fra artikel 3 efter proceduren i artikel 12, stk. 2. I sådanne tilfælde skal der især tages hensyn til:

a) særlige sygdomskendetegn hos de pågældende arter, og

b) de foranstaltninger og undersøgelser af dyrene, der skal foretages.

Hvis sådanne undtagelser indrømmes, skal det garanteres, at graden af beskyttelse mod dyresygdomme ikke på nogen måde forringes. Alle foranstaltninger, der er påkrævede for at sikre, at dyresundheden i Fællesskabet beskyttes, vedtages derfor efter samme procedure.

Artikel 5

Veterinærcertifikater

1.  Medlemsstaterne sikrer, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ledsages af et veterinærcertifikat, hvis:

 der af dyresundhedsmæssige grunde er vedtaget bestemmelser efter artikel 9 i direktiv 89/662/EØF med krav om, at animalske produkter fra en medlemsstat skal ledsages af et sundhedscertifikat, eller

 der er indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 3.

2.  Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, kan gennemførelsesbestemmelserne, og navnlig en model for certifikaterne, fastlægges efter de generelle principper i bilag IV. Certifikaterne kan indeholde sådanne nærmere enkeltheder, som anden fællesskabslovgivning om folke- og dyresundhed kræver.

Artikel 6

Officiel veterinærkontrol

1.  Indtil vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og regler for foderstof- og fødevarekontrol sikrer medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder foretager kontrol af dyresundheden for at sikre, at dette direktiv, gennemførelsesbestemmelserne hertil og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger for animalske produkter, der er truffet på grundlag heraf, overholdes. Kontrollen skal almindeligvis foregå uanmeldt, og foretages i overensstemmelse med direktiv 89/662/EØF.

2.  Indtil vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og regler for foderstof- og fødevarekontrol træffer medlemsstaterne, hvis der konstateres overtrædelser af dyresundhedsbestemmelserne, de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene i orden i henhold til bestemmelserne i direktiv 89/662/EØF.

3.  Sagkyndige fra Kommissionen kan i det omfang, det er nødvendigt for en ensartet anvendelse af denne forordning, foretage kontrol på stedet, herunder systemrevision, i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder. De medlemsstater, på hvis område der foretages kontrol, yder den bistand, der er nødvendig for, at de sagkyndige kan udføre deres opgaver. Kommissionen orienterer den kompetente myndighed om resultatet af den foretagne kontrol.

Hvis der under Kommissionens systemrevision eller kontrol konstateres en alvorlig fare for dyresundheden, træffer den pågældende medlemsstat straks de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte dyresundheden. Hvis der ikke træffes sådanne foranstaltninger, eller de trufne foranstaltninger findes utilstrækkelige, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte dyresundheden, og underretter medlemsstaterne herom.

4.  Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, navnlig dem, der tager sigte på at fastlægge vilkårene for samarbejde med de nationale myndigheder, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.



KAPITEL II

IMPORT FRA TREDJELANDE

Artikel 7

Generelle bestemmelser

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ikke indføres fra tredjelande, med mindre de opfylder bestemmelserne i kapitel I for alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled for sådanne produkter i Fællesskabet, eller hvis der gives tilsvarende dyresundhedsmæssige garantier.

Artikel 8

Overholdelse af EF-bestemmelserne

For at sikre overholdelsen af den generelle forpligtelse, der er fastlagt i artikel 7, vedtages følgende efter proceduren i artikel 12, stk. 2:

1) Der opstilles lister over de tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra import af nærmere angivne animalske produkter er tilladt. Et tredjeland opføres kun på denne liste, hvis der er foretaget en EF-systemrevision af landet, som har påvist, at landets kompetente veterinærmyndighed fremlægger passende garantier med hensyn til overholdelse af fællesskabslovgivningen.

Ved opstilling eller ajourføring af listerne, skal der især tages hensyn til:

a) tredjelandets lovgivning

b) de kompetente veterinærmyndigheders og kontroltjenesternes opbygning i tredjelandet, disses beføjelser, det tilsyn, de er undergivet, og den autoritet de har og det nødvendige personale til effektivt at anvende den gældende lovgivning

c) de faktiske dyresundhedsbetingelser for produktion, fremstilling, håndtering, oplagring og forsendelse af animalske produkter til Fællesskabet

d) de garantier, som tredjelandets kompetente veterinærmyndigheder kan give med hensyn til opfyldelsen af eller ligestilling med de relevante dyresundhedsbetingelser

e) erfaringen med afsætningen af produktet fra tredjelandet og resultaterne af en eventuelt foretaget importkontrol

f) resultaterne af EF-kontrol og/eller -systemrevision i tredjelandet, eller hvis Kommissionen anmoder herom, en rapport fra tredjelandets kompetente myndigheder om den kontrol, der er foretaget

g) den sundhedsstatus, som husdyrbestanden, andre husdyr og vildtbestanden i tredjelandet har, navnlig med hensyn til eksotiske dyresygdomme og generelle sundhedsforhold i landet, der eventuelt kan udgøre en fare for folke- eller dyresundheden i Fællesskabet

h) den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet giver oplysninger, samt nøjagtigheden af oplysninger om forekomst på dets område af infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, navnlig de anmeldelsespligtige sygdomme, der er opført på listerne over sygdomme fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE), eller, for akvakulturdyrs vedkommende, de anmeldelsespligtige sygdomme, der er opført i OIE's sundhedskodeks for akvakulturdyr

i) de bestemmelser, der i tredjelandet gælder for forebyggelse og bekæmpelse af infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, og anvendelsen heraf, herunder også bestemmelser om import fra andre lande.

2) Kommissionen sørger for regelmæssig opdatering af alle de i overensstemmelse med denne artikel opstillede eller ajourførte lister med henblik på at stille dem til rådighed for offentligheden. Lister, der opstilles i henhold til denne artikel, kan kombineres med andre lister, der opstilles af hensyn til dyre- og folkesundheden og kan også indeholde modeller for sundhedscertifikater.

3) Oprindelsesbestemmelserne for animalske produkter og dyr, som disse produkter er fremstillet af, fastsættes efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

4) Der fastsættes særlige importbetingelser for hvert tredjeland eller gruppe af tredjelande under hensyntagen til dyresundhedsforholdene i det pågældende tredjeland eller gruppen af tredjelande efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

5) Om nødvendigt kan følgende fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2:

 gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel

 kriterier for klassificering af tredjelande og dele deraf, med hensyn til dyresygdomme

 særlige bestemmelser for indførselstyper eller visse produkter, som f.eks. produkter, der indføres af rejsende, eller indførsel af vareprøver.

Artikel 9

Dokumenter

1.  Alle forsendelser af animalske produkter ledsages ved import i Fællesskabet af et veterinærcertifikat, der opfylder kravene i bilag IV.

2.  Veterinærcertifikatet attesterer, at produkterne opfylder

a) kravene til de pågældende produkter i dette direktiv og i EF-lovgivningen om dyresundhed eller bestemmelser svarende til disse, og

b) særlige betingelser for import efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

3.  Dokumenterne kan indeholde sådanne nærmere enkeltheder, som anden fællesskabslovgivning om folke- og dyresundhed kræver.

4.  Efter proceduren i artikel 12, stk. 2,

a) kan der indføres bestemmelser om elektroniske dokumenter

b) kan der fastsættes modeller til dokumenterne, og

c) kan der fastsættes regler og certifikater for transit.

Artikel 10

EF-kontrol og -systemrevision

1.  Kommissionens eksperter kan foretage EF-kontrol og/eller -systemrevision i tredjelande i alle de led, der er omfattet af dette direktiv, for at få bekræftet, at reglerne stemmer overens med eller svarer til Fællesskabets dyresundhedsbestemmelser. Kommissionens eksperter kan ledsages af eksperter fra medlemsstaterne, der er udpeget af Kommissionen til at udføre en sådan EF-kontrol og/eller -systemrevision.

2.  EF-kontrol og/eller -systemrevision i de i stk. 1 omhandlede tredjelande foretages på Fællesskabets vegne, og Kommissionen afholder de udgifter, der er forbundet hermed.

3.  Proceduren for foretagelse af EF-kontrol og/eller -systemrevision i de i stk. 1 omhandlede tredjelande kan fastlægges eller ændres efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

4.  Hvis der under EF-kontrollen og/eller -systemrevisionen konstateres en alvorlig fare for dyresundheden, træffer Kommissionen straks de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte dyresundheden i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 97/78/EF, og underretter medlemsstaterne herom.



KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Ajourføring af de tekniske bilag

Bilagene til dette direktiv kan ændres efter proceduren i artikel 12, stk. 2, navnlig med henblik på at tage hensyn til:

i) videnskabelig rådgivning og viden, navnlig vedrørende nye risikovurderinger

ii) den tekniske udvikling, og

iii) fastlæggelsen af sikkerhedsmål for dyresundheden.

Artikel 12

Komitéprocedure

1.  Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i nævnte afgørelses artikel 5, stk. 6, fastsættes til tre måneder.

3.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 13

Overgangsbestemmelser

1.  Fra den i artikel 14, stk. 1, nævnte dato finder dyresundhedsbestemmelserne i direktiverne i bilag V ikke længere anvendelse.

2.  Gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag af nævnte bestemmelser, er gældende, indtil de erstattes af tilsvarende bestemmelser vedtaget på grundlag af dette direktiv.

3.  Overgangsforanstaltninger kan vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 14

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 2005. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




BILAG I



Sygdomme, der skal tages hensyn til ved samhandelen med animalske produkter, for hvilke der er indført bekæmpelsesforanstaltninger i EF-bestemmelserne

Sygdom

Direktiv

Klassisk svinepest

Rådets direktiv 2001/89/EØF om fællesskabsforanstaltninger til kontrol med klassisk svinepest

Afrikansk svinepest

Rådets direktiv 2002/60/EF om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest

Mund- og klovesyge

Rådets direktiv 85/511/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge

Aviær influenza

Rådets direktiv 92/40/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza

Newcastle disease

Rådets direktiv 92/66/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease

Kvægpest

Fåre- og gedepest

Smitsomt blæreudslæt hos svin

Rådets direktiv 92/119/EØF om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin

Akvakultursygdomme

Rådets direktiv 91/67/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter

Rådets direktiv 93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme

Rådets direktiv 95/70/EF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse sygdomme hos toskallede bløddyr




BILAG II

Særligt identifikationsmærke for kød fra et område eller et delområde, der ikke opfylder alle de relevante sundhedsbetingelser

1.

Sundhedsmærket for fersk kød skal dækkes af et diagonalt kryds bestående af to rette linjer, der krydser hinanden, således at midtpunktet befinder sig i midten af stemplet, og oplysningerne på dette stadig kan læses.

2.

Det i stk. 1 nævnte mærke kan også anbringes med et enkelt stempel, der skal være et 6,5 cm langt og 4,5 cm bredt ovalt stempel; mærket skal indeholde følgende letlæselige oplysninger:

 i den øverste del medlemsstatens navn eller ISO-kode med versaler: AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, GR, ►M1  HR ◄ , IE, IT, LU, NL, PT, SE og UK

 i den midterste del slagteriets veterinære autorisationsnummer

 i den nederste del et af følgende sæt forbogstaver: CE, EC, EF, EG, EK, EY og ►M1  EZ ◄

 to rette linjer, der krydser hinanden i stemplets centrum, og er anbragt således, at oplysningerne stadig er tydeligt synlige.

Bogstaverne skal være mindst 0,8 cm høje og tallene mindst 1 cm høje.

Stemplet skal ligeledes indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere den dyrlæge, der har kontrolleret kødet.

Mærket skal anbringes under direkte tilsyn af den embedsdyrlæge, der kontrollerer anvendelsen af dyresundhedsbestemmelserne.

▼M2




BILAG III

Behandlinger til fjernelse af specifikke dyresundhedsmæssige risici i forbindelse med kød og mælk



KØD

Behandling (1)

Sygdom

Mund- og klovesyge

Klassisk svinepest

Smitsomt blæreudslæt hos svin

Afrikansk svinepest

Kvægpest

Newcastle disease

Aviær influenza

Pest hos små drøvtyggere

a)  Varmebehandling i en hermetisk lukket beholder hvis F0-værdi er på mindst 3,00 (2)

+

+

+

+

+

+

+

+

b)  Varmebehandling ved en minimumstemperatur på 70 °C, der skal opnås overalt i kødet

+

+

+

0

+

+

+

+

ba)  Grundig gennemvarmning af kød, der er udbenet og affedtet, så en indre temperatur på mindst 70 °C opretholdes i mindst 30 minutter

+

0

0

0

0

0

0

0

c)  Varmebehandling ved en minimumstemperatur på 80 °C, der skal opnås overalt i kødet

+

+

+

+

+

+

+

+

d)  Varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til mindst 60 °C i mindst fire timer, idet centrumstemperaturen inden for denne periode i 30 minutter skal være på mindst 70 °C

+

+

+

+

+

+

e)  Naturlig gæring og modning i mindst ni måneder for udbenet kød, med følgende resultat: en aW-værdi på højst 0,93 eller en pH-værdi på højst 6,0

+

+

+

+

+

0

0

0

f)  Som anført under litra e), men kødet kan indeholde ben (1)

+

+

+

0

0

0

0

0

g)  Salamifremstilling efter kriterier, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2, efter udtalelse fra den relevante videnskabelige komité

+

+

+

0

+

0

0

0

h)  Skinke og kam, der har undergået naturlig gæring og modning i mindst 190 dage for skinke og 140 dage for kam

0

0

0

+

0

0

0

0

i)  Varmebehandling, der sikrer en centrumstemperatur på mindst 65 °C i tilstrækkelig lang tid til at opnå en pasteuriseringsværdi (pv) på mindst 40

+

0

0

0

0

0

0

+



MÆLK

Behandling (1)

Sygdom

Mund- og klovesyge

Klassisk svinepest

Smitsomt blæreudslæt hos svin

Afrikansk svinepest

Kvægpest

Newcastle disease

Aviær influenza

Pest hos små drøvtyggere

MÆLK og mejeriprodukter (herunder fløde), der er bestemt til konsum

 
 
 
 
 
 
 
 

a)  Ultrahøj temperatur (UHT)

(UHT = minimumsbehandling ved 132 °C i mindst 1 sek.)

+

0

0

0

0

0

0

0

b)  Hvis mælken har en pH-værdi på under 7,0, en enkelt kortvarig pasteurisering ved høj temperatur (HTST)

+

0

0

0

0

0

0

0

c)  Hvis mælken har en pH-værdi på 7,0 eller derover, en dobbelt HTST-behandling

+

0

0

0

0

0

0

0

(1)   Der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at undgå krydskontaminering.

(2)   F0 er den beregnede dræbende virkning på bakteriesporer. En F0-værdi på 3,00 betyder, at det koldeste punkt i produktet er behandlet tilstrækkeligt til at opnå samme dræbende virkning som 121 °C (250 °F) på tre minutter med øjeblikkelig opvarmning og nedkøling.

▼B




BILAG IV

Generelle principper for certificering

1. Repræsentanten for den kompetente afsendelsesmyndighed, der udsteder et certifikat, som skal ledsage en forsendelse af animalske produkter, skal underskrive certifikatet og sikre, at det er forsynet med et officielt stempel. Hvis certifikatet består af mere end et ark, gælder dette krav for hvert ark.

2. Certifikaterne skal være udformet på det eller de officielle sprog i bestemmelsesmedlemsstaten og på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, der gennemfører grænsekontrollen, eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til det eller de pågældende sprog. En medlemsstat kan dog indvillige i at bruge et andet fællesskabssprog end sit eget.

3. Ved indførsel i Fællesskabet skal forsendelserne være ledsaget af det originale certifikat.

4. Certifikaterne skal bestå af følgende:

a) et enkelt ark papir, eller

b) to eller flere sider, som er en del af et integreret og udeleligt ark papir, eller

c) en sekvens af sider, der er nummereret, så det fremgår, at der er tale om en bestemt side i en finit sekvens (f.eks. »side 2 ud af 4 sider«).

5. Certifikater skal have ét enkelt identifikationsnummer. Når certifikatet består af en sekvens af sider, anføres dette nummer på hver side.

6. Certifikatet skal udstedes, før den forsendelse, som det vedrører, forlader afsendelseslandets kompetente myndigheds kontrol.




BILAG V

1. Rådets direktiv 72/461/EØF af 12. december 1972 om veterinærpolitimæssige problemer vedrørende handel med fersk kød inden for Fællesskabet ( 13 ), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

2. Rådets direktiv 80/215/EØF af 22. januar 1980 om veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med samhandelen med kødprodukter inden for Fællesskabet ( 14 ), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

3. Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande ( 15 ), senest ændret ved direktiv 93/121/EF.

4. Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt ( 16 ), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

5. Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf ( 17 ), senest ændret ved direktiv 97/79/EF.

6. Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter ( 18 ).

7. Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød ( 19 ).



( 1 ) EFT C 365 E af 19.12.2000.

( 2 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 15. maj 2002.

( 3 ) Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 28. marts 2001.

( 4 ) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49).

( 5 ) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Direktivet er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1452/2001 (EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11).

( 6 ) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

( 7 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

( 8 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

( 9 ) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).

( 10 ) EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1.

( 11 ) Der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at undgå krydskontaminering.

( 12 ) F0 er den beregnede dræbende virkning på bakteriesporer. En F0-værdi på 3,00 betyder, at det koldeste punkt i produktet er behandlet tilstrækkeligt til at opnå samme dræbende virkning som 121 °C (250 °F) på tre minutter med øjeblikkelig opvarmning og nedkøling.

( 13 ) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 24.

( 14 ) EFT L 47 af 21.2.1980, s. 4.

( 15 ) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 35.

( 16 ) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.

( 17 ) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.

( 18 ) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

( 19 ) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.

Top