This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02002D0364-20210302
Commission Decision of 7 May 2002 on common technical specifications for in vitro-diagnostic medical devices (notified under document number C(2002) 1344) (Text with EEA relevance) (2002/364/EC)Text with EEA relevance
Consolidated text: Kommissionens beslutning af 7. maj 2002 om fælles tekniske specifikationer for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (meddelt under nummer K(2002) 1344) (EØS-relevant tekst) (2002/364/EF)EØS-relevant tekst.
Kommissionens beslutning af 7. maj 2002 om fælles tekniske specifikationer for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (meddelt under nummer K(2002) 1344) (EØS-relevant tekst) (2002/364/EF)EØS-relevant tekst.
02002D0364 — DA — 02.03.2021 — 004.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 7. maj 2002 om fælles tekniske specifikationer for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (meddelt under nummer K(2002) 1344) (EØS-relevant tekst) (EUT L 131 af 16.5.2002, s. 17) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
L 39 |
34 |
10.2.2009 |
||
L 318 |
25 |
4.12.2009 |
||
L 341 |
63 |
22.12.2011 |
||
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1244 af 1. juli 2019 |
L 193 |
1 |
19.7.2019 |
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/350 af 28. februar 2020 |
L 63 |
3 |
3.3.2020 |
Berigtiget ved:
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 7. maj 2002
om fælles tekniske specifikationer for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik
(meddelt under nummer K(2002) 1344)
(EØS-relevant tekst)
(2002/364/EF)
Artikel 1
De tekniske specifikationer, der er omhandlet i bilaget til denne beslutning, vedtages som fælles tekniske specifikationer for det medicinske udstyr til in vitro-diagnostik, der er opført på liste A i bilag II til direktiv 98/79/EF.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
BILAG
FÆLLES TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR MEDICINSK UDSTYR TIL IN VITRO-DIAGNOSTIK
1. ANVENDELSESOMRÅDE
De i dette bilag fastsatte fælles tekniske specifikationer gælder for udstyr, der er opført i liste A i bilag II til direktiv 98/79/EF.
2. DEFINITIONER OG UDTRYK
(Diagnostisk) sensitivitet
Sandsynligheden for, at udstyret giver et positivt resultat ved tilstedeværelse af målmarkøren.
Sand positiv
En prøve, der vides at være positiv for målmarkøren, og som klassificeres korrekt af udstyret.
Falsk negativ
En prøve, der vides at være positiv for målmarkøren, og som fejlklassificeres af udstyret.
(Diagnostisk) specificitet
Sandsynligheden for, at udstyret giver et negativt resultat i målmarkørens fravær.
Falsk positiv
En prøve, der vides at være negativ for målmarkøren, og som fejlklassificeres af udstyret.
Sand negativ
En prøve, der vides at være negativ for målmarkøren, og som klassificeres korrekt af udstyret.
Analytisk sensitivitet
Analytisk sensitivitet kan udtrykkes som detektionsgrænsen, dvs. den mindste mængde af målmarkøren, som kan påvises præcist.
Analytisk specificitet
Metodens evne til alene at bestemme målmarkøren.
Nukleinsyre-amplifikationsteknikker (NAT)
Betegnelsen »NAT« anvendes om test til påvisning og/eller kvantificering af nukleinsyrer enten ved amplifikation af en målsekvens, amplifikation af et signal eller hybridisering.
Hurtigtest
Ved »hurtigtest« forstås kvalitativt eller semikvantitativt medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, som kun kan anvendes enkeltvis eller i små serier, og som involverer ikke-automatiserede metoder og er beregnet til at give et hurtigt resultat.
Robusthed
Robusthed er et mål for en analysemetodes evne til at forblive upåvirket af små, men tilsigtede ændringer i metodeparametrene og er desuden en indikation for metodens pålidelighed ved normal anvendelse.
Totalsystemfejlrate
Totalsystemfejlraten er fejlhyppigheden, når hele processen udføres efter fabrikantens forskrifter.
Indledende assay
Et indledende assay anvendes til at detektere en markør eller en analysand og kan efterfølges af et verifikations-assay. Udstyr, der udelukkende er beregnet til at overvåge en tidligere bestemt markør eller analysand, betragtes ikke som et indledende assay.
Verifikations-assay
Et verifikations-assay anvendes til at bekræfte et reaktivt resultat fra et indledende-assay.
Virustyping-assay
Virustyping-assay anvendes til at foretage typebestemmelse med i forvejen kendte positive prøver, der ikke anvendes til primær infektionsdiagnose eller screening.
HIV-serokonversionsprøver
HIV-serokonversionsprøver betyder:
Tidlige HIV-serokonversionsprøver
Tidlige HIV-serokonversionsprøver betyder:
3. FÆLLES TEKNISKE SPECIFIKATIONER (FTS) FOR PRODUKTER, DER ER OPFØRT PÅ LISTE A I BILAG II TIL DIREKTIV 98/79/EF
3.1. Fælles tekniske specifikationer for evaluering af reagensers og reagensprodukters ydeevne med hensyn til påvisning, verifikation og kvantificering i humant prøvemateriale af markører for HIV-infektion (HIV 1 og 2), HTLV I og II samt hepatitis B, C, D
Generelle principper
3.1.1. |
Udstyr til påvisning af virusinfektioner skal opfylde de krav til sensitivitet og specificitet, der er fastsat i tabel 1, 3, 4 og 5, og som gælder for dem, idet der tages hensyn til formålet med det pågældende udstyr, virustypen samt de enheder, der skal påvises (antigen og/eller antistof). Se også punkt 3.1.11 vedrørende indledende assays. |
3.1.2. |
Udstyr, der af fabrikanten er beregnet til testning af andre legemsvæsker end serum og plasma, f.eks. urin og spyt, skal opfylde de samme FTS-krav til sensitivitet og specificitet som serum- og plasmatest. Ved evalueringen af ydeevnen testes prøver fra de samme individer i de test, der skal godkendes, og i et hertil relateret serum- eller plasma-assay. |
3.1.3. |
Udstyr til selvtestning skal opfylde de samme FTS-krav til sensitivitet og specificitet som udstyr, der er beregnet til at anvendes af fagfolk. Relevante dele af evalueringen af ydeevnen skal udføres (eller gentages) af lægfolk med henblik på at vurdere udstyrets funktion og brugsanvisningerne. De lægfolk, der udvælges til at evaluere ydeevnen, skal være repræsentative for de tilsigtede brugergrupper. For hver legemsvæske, hvortil udstyr til selvtestning påtænkes at anvendes (f.eks. fuldblod, urin eller spyt), skal der foretages en evaluering af ydeevnen af mindst 200 lægfolk, der vides at være positive for infektionen, og mindst 400 lægfolk, der ikke kender deres infektionsstatus, hvoraf mindst 200 skal have høj infektionsrisiko. Sensitiviteten og specificiteten for udstyr til selvtestning af lægfolk skal defineres i forhold til patientens bekræftede infektionsstatus. |
3.1.4. |
Alle evalueringer af ydeevnen skal udføres på grundlag af en direkte sammenligning med et anerkendt udstyr, der repræsenterer det højeste tekniske niveau. Det udstyr, der anvendes som sammenligningsgrundlag, skal være forsynet med CE-mærkning, såfremt det er bragt i omsætning på tidspunktet for evalueringen af ydeevnen. |
3.1.5. |
Såfremt der som led i en evaluering identificeres afvigende prøveresultater, skal disse resultater så vidt muligt efterprøves ved hjælp af f.eks.:
—
evaluering af den afvigende prøve i yderligere testsystemer
—
anvendelse af en alternativ metode eller markør
—
gennemgang af patientens kliniske status og diagnose
—
testning af opfølgningsprøver.
|
3.1.6. |
Ydeevneevaluering skal udføres på en population, der svarer til den europæiske befolkning. |
3.1.7. |
Positive prøver, der anvendes i forbindelse med evaluering af ydeevnen, skal udvælges således, at de afspejler de forskellige stadier i den/de pågældende sygdom(me), forskellige antistofmønstre, forskellige genotyper, forskellige subtyper, mutanter osv. |
3.1.8. |
Sensitivitet med sand positive prøver og serokonversionsprøver evalueres som følger:
3.1.8.1.
Diagnostisk testsensitivitet under serokonversion skal repræsentere det højeste tekniske niveau. Resultaterne af yderligere prøvninger af de samme eller supplerende serokonversionspaneler skal, hvad enten de udføres af det bemyndigede organ eller fabrikanten, bekræfte de oprindelige data for evaluering af ydeevnen (se tabel 1). Serokonversionspaneler bør starte med en eller flere negative blodprøver med snævre tappeintervaller.
3.1.8.2.
For udstyr til blodscreening (bortset fra HBsAg- og anti-HBc-test) skal alle sand positive prøver identificeres som positive af det udstyr, der skal forsynes med CE-mærkning (tabel 1). For så vidt angår HBsAg- og anti-HBc-test, skal det nye udstyr have en generel ydeevne, som mindst er på niveau med det anerkendte udstyrs (se punkt 3.1.4).
3.1.8.3.
Hvad angår HIV-test:
—
skal alle HIV-serokonversionsprøver identificeres som positive
—
skal mindst 40 tidlige HIV-serokonversionsprøver testes. Resultaterne skal svare til det højeste tekniske niveau.
|
3.1.9. |
Evaluering af ydeevnen i forbindelse med indledende assays skal omfatte 25 positive (hvis sådanne forefindes, hvor det drejer sig om sjældne infektioner), »dagfriske« serumprøver (≤ 1 dag efter prøvetagningen). |
3.1.10. |
Negative prøver, der anvendes til evaluering af ydeevnen, skal defineres således, at de afspejler den målpopulation, prøven tager sigte på, f.eks. bloddonorer, hospitaliserede patienter, gravide kvinder osv. |
3.1.11. |
Ved evaluering af ydeevnen i forbindelse med indledende assays (tabel 1 og 3) skal undersøgelsen vedrøre bloddonorpopulationer fra mindst to bloddonorcentre og bestå af konsekutive bloddonationer, som ikke er blevet udvalgt således, at de udelukker førstegangsdonorer. |
3.1.12. |
Udstyret skal have en specificitet på mindst 99,5 % for bloddonationer, medmindre andet et angivet i de ledsagende tabeller. Specificiteten beregnes på grundlag af hyppigheden af gentagne reaktive (dvs. falsk positive) resultater hos bloddonorer, der er negative for målmarkøren. |
3.1.13. |
Udstyret skal som led i evalueringen af ydeevnen evalueres med henblik på at fastslå effekten af potentielle interfererende stoffer. Hvilke potentielle interfererende stoffer der skal evalueres, vil til en vis grad afhænge af reagenssammensætningen og assay-opsætningen. Potentielle interfererende stoffer skal identificeres som led i den risikoanalyse, der skal foretages til opfyldelse af de væsentlige krav, der gælder for ethvert nyt udstyr; analysen kan f.eks. omfatte:
—
prøver, der repræsenterer »beslægtede« infektioner
—
prøver fra flergangsfødende, dvs. kvinder, som har haft mere end én graviditet, og reumatoidfaktor-positive patienter
—
for rekombinante antigener, humane antistoffer mod bestanddele af ekspressionssystemet, f.eks. anti-E. coli eller antistoffer mod gær.
|
3.1.14. |
For udstyr, der af fabrikanten er beregnet til at anvendes sammen med serum og plasma, skal evalueringen af ydeevnen påvise serum/plasma-ækvivalens. Dette skal påvises for mindst 50 donationer (25 positive og 25 negative). |
3.1.15. |
For udstyr, der er beregnet til at anvendes sammen med plasma, skal evalueringen af ydeevnen verificere udstyrets ydeevne under anvendelse af alle de antikoagulanser, der af fabrikanten angives at skulle anvendes med udstyret. Dette skal påvises for mindst 50 donationer (25 positive og 25 negative). |
3.1.16. |
Som led i den krævede risikoanalyse skal totalsystemfejlraten, der fører til falsk negative resultater, bestemmes i gentagne assays af svagt positive prøver. |
3.1.17. |
Hvis nyt medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik henhørende under liste A i bilag II ikke specifikt er omfattet af den fælles tekniske specifikation, gælder den fælles tekniske specifikation for beslægtet udstyr. Beslægtet udstyr kan identificeres på forskelligt grundlag, f.eks. ved samme eller tilsvarende tilsigtet anvendelse eller ved samme risici. |
3.2. Yderligere krav til kombinerede HIV- og HCV-antigen-/-antistof-test
3.2.1. |
Kombinerede HIV-antigen- og antistof-test til påvisning af HIV-1 p24-antigen og HIV-1/2-antistof skal opfylde kravene til sensitivitet og specificitet i tabel 1 og 5. |
3.2.2. |
Kombinerede hepatitis C-virus(HCV)-antigen- og -antistof-test til påvisning af HCV-antigen og HCV-antistof skal opfylde kravene til sensitivitet og specificitet i tabel 1 og 5. HCV-serokonversionspaneler til evaluering af kombinerede HCV-antigen- og -antistof-test skal starte med en eller flere negative blodprøver og bestå af panelprøver fra tidlig HCV-infektion (HCV-kerneantigen- og/eller HCV-RNA-positive, men anti-HCV-negative). Kombinerede HCV-antigen- og -antistof-test skal påvise øget sensitivitet i tidlig HCV-infektion sammenlignet med HCV-antistof-test alene. |
3.3. Yderligere krav til nukleinsyre-amplifikationsteknikker (NAT)
Kriterierne for evaluering af ydeevnen for NAT-assays er angivet i tabel 2.
3.3.1. |
For målsekvensamplifikations-assays skal en funktionskontrol for hvert prøvemateriale (intern kontrol) afspejle det højeste tekniske niveau. Denne kontrol skal så vidt muligt foretages under hele processen, dvs. ved ekstraktion, amplifikation/hybridisering og påvisning. |
3.3.2. |
Den analytiske sensitivitets- eller detektionsgrænse for NAT-assays skal udtrykkes ved 95 % positiv cut-off værdi. Dette er den analytkoncentration, hvor 95 % af testkørslerne giver positive resultater efter seriefortyndinger af et internationalt referencemateriale, hvis et sådant findes, f.eks. en international standard fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) eller et referencemateriale, som er kalibreret efter den internationale WHO-standard. |
3.3.2a. |
Kvalitative HIV-NAT-assays, der skal anvendes til påvisning af tilstedeværelsen af HIV i blod, blodkomponenter, celler, væv eller organer eller i derivater heraf for at vurdere deres egnethed til transfusion, transplantation eller administration af celler, skal være udformet til at påvise både HIV-1 og HIV-2. |
3.3.2b. |
Kvalitative HIV-NAT-assays, bortset fra virustyping-assays, skal være udformet til at kompensere for et potentielt udfald af en HIV-1-NAT-målregion, f.eks. ved at anvende to uafhængige målregioner. |
3.3.3. |
Genotype-detektion skal påvises ved passende validering af primer- eller sondedesign og skal desuden også valideres ved testning af karakteriserede genotypeprøver. |
3.3.4. |
Resultaterne af kvantitative NAT-assays skal kunne spores til internationale standarder eller kalibrerede referencematerialer, hvis sådanne findes, og udtrykkes i internationale enheder, der benyttes inden for det givne anvendelsesområde. |
3.3.5. |
NAT-assays kan benyttes til at påvise virus i antistof-negative prøver, dvs. præ-serokonversionsprøver. Virus i immunkomplekser kan udvise en anden adfærd end frie virus, f.eks. ved centrifugering. Det er derfor vigtigt, at robusthedsundersøgelser omfatter antistof-negative (præ-serokonversions-) prøver. |
3.3.6. |
Ved undersøgelse af eventuel carry-over-effekt skal robusthedsundersøgelserne omfatte mindst fem testkørsler med alternerende højpositive og negative prøver. De højpositive prøver skal omfatte prøver med naturligt forekommende høj virustiter. |
3.3.7. |
Totalsystemfejlraten, der fører til falsk negative resultater, skal bestemmes ved testning af svagt positive prøver. Svagt positive prøver skal indeholde en viruskoncentration svarende til 3 gange den 95 % positive cut-off viruskoncentration. |
3.4. Fælles tekniske specifikationer for fabrikantens frigivelsesprøvning af reagenser og reagensprodukter med hensyn til påvisning, verifikation og kvantificering i humant prøvemateriale af markører for HIV-infektion (HIV 1 og 2), HTLV I og II samt hepatitis B, C, D (kun immunologiske assays)
3.4.1. |
Fabrikantens kriterier for frigivelsesprøvning skal sikre, at enhver batch konsekvent identificerer de relevante antigener, epitoper og antistoffer. |
3.4.2. |
Fabrikantens batchfrigivelsesprøvning for indledende assays skal omfatte mindst 100 prøver, der er negative for den relevante analysand. |
3.5. Fælles tekniske specifikationer for evaluering af reagensers og reagensprodukters ydeevne med hensyn til bestemmelse af følgende blodtypeantigener: ABO-system: ABO1 (A), ABO2 (B), ABO3 (A,B), Rh-system: RH1 (D), RH2 (C), RH3 (E), RH4 (c), RH5 (e) og Kell: KEL1 (K)
Kriterier for evaluering af reagensers og reagensprodukters ydeevne med hensyn til bestemmelse af følgende blodtypeantigener: ABO-system: ABO1 (A), ABO2 (B), ABO3 (A, B), Rh-system: RH1 (D), RH2 (C), RH3 (E), RH4 (c), RH5 (e) og Kell: KEL1 (K) findes i tabel 9.
3.5.1. |
Alle evalueringer af ydeevne skal gennemføres på grundlag af en direkte sammenligning med et anerkendt udstyr på højeste tekniske niveau. Det udstyr, der anvendes til sammenligning, skal være forsynet med CE-mærkning, hvis det er bragt i omsætning på tidspunktet for evalueringen af ydeevnen. |
3.5.2. |
Hvis der som led i en evaluering identificeres afvigende testresultater, skal diskrepanserne så vidt muligt afklares ved hjælp af f.eks.:
—
evaluering af den afvigende prøve i yderligere testsystemer
—
anvendelse af en alternativ metode.
|
3.5.3. |
Evalueringer af ydeevne skal udføres på en population, der svarer til den europæiske befolkning. |
3.5.4. |
Positive prøver, der anvendes i forbindelse med evaluering af ydeevnen, skal udvælges således, at de afspejler variant- og svag antigenekspression. |
3.5.5. |
Udstyret skal som led i evalueringen af ydeevnen evalueres med henblik på at fastslå effekten af potentielle interfererende stoffer. Hvilke potentielle interfererende stoffer der skal evalueres, vil til en vis grad afhænge af reagenssammensætningen og assay-opsætningen. Potentielle interfererende stoffer skal identificeres som led i den risikoanalyse, der skal foretages til opfyldelse af de væsentlige krav, der gælder for ethvert nyt udstyr. |
3.5.6. |
For udstyr, der er beregnet til at anvendes sammen med plasma, skal ydeevneevalueringen verificere udstyrets ydeevne under anvendelse af alle de antikoagulanser, som af fabrikanten angives at skulle anvendes sammen med udstyret. Dette skal påvises for mindst 50 donationer. |
3.6. Fælles tekniske specifikationer for fabrikantens frigivelsesprøvning af reagenser og reagensprodukter med hensyn til bestemmelse af følgende blodtypeantigener: ABO-system: ABO1 (A), ABO2 (B), ABO3 (A,B), Rh-system: RH1 (D), RH2 (C), RH3 (E), RH4 (c), RH5 (e) og Kell: KEL1 (K)
3.6.1. |
Kriterierne for fabrikantens frigivelsestestning skal sikre, at enhver batch konsekvent identificerer de relevante antigener, epitoper og antistoffer. |
3.6.2. |
Kravene til fabrikantens batchfrigivelsesprøvning er angivet i tabel 10. |
3.7. Fælles tekniske specifikationer for blodscreening-assays for variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD)
De fælles tekniske specifikationer for blodscreening-assays for variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD) er anført i tabel 11.
Tabel 1
Indledende assays, undtagen hurtigtest: anti-HIV 1/2, HIV 1/2 Ag/Ab, anti-HTLV I/II, anti-HCV, HCV Ag/Ab, HBsAg, anti-HBc
|
|
Anti-HIV 1/2, HIV 1/2 Ag/Ab |
Anti-HTLV-I/II |
Anti-HCV, HCV Ag/Ab |
HBsAg |
Anti-HBc |
Diagnostisk sensitivitet |
Positive prøver |
400 HIV‐1 100 HIV‐2 inkl. 40 non-B-subtyper, alle foreliggende HIV/1-subtyper skal være repræsenteret med mindst 3 prøver pr. subtype |
300 HTLV‐I 100 HTLV‐II |
400 (positive prøver) Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier, som afspejler forskellige antistofmønstre. Genotype 1-4: > 20 prøver pr. genotype (inkl. non-a subtyper af genotype 4) 5: > 5 prøver 6: såfremt sådanne foreligger |
400 inkl. subtyper |
400 inkl. evaluering af andre HBV-markører |
Serokonversionspaneler |
20 paneler 10 yderligere paneler (hos bemyndiget organ eller fabrikant) |
Skal defineres, når de foreligger |
20 paneler 10 yderligere paneler (hos bemyndiget organ eller fabrikant) |
20 paneler 10 yderligere paneler (hos bemyndiget organ eller fabrikant) |
Skal defineres, når de foreligger |
|
Analytisk sensitivitet |
Standarder |
|
|
|
0,130 IU/ml ( WHO International Standard: Third International Standard for HBsAg, subtypes ayw1/adw2, HBV genotype B4, NIBSC code: 12/226) |
|
Specificitet |
Ikke-selekterede donorer (inkl. førstegangsdonorer) |
5 000 |
5 000 |
5 000 |
5 000 |
5 000 |
Hospitaliserede patienter |
200 |
200 |
200 |
200 |
200 |
|
Potentielt krydsreagerende blodprøver (RF+, beslægtede virus, gravide kvinder osv.) |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
Tabel 2
NAT-assays for HIV 1, HCV, HBV og HTLV I og II (kvalitative og kvantitative test; ikke molekylærtypebestemmelse)
HIV1 |
HCV |
HBV |
HTLV I/II |
Acceptkriterier |
|||||
NAT |
Kvalitativ |
Kvantitativ |
Kvalitativ |
Kvantitativ |
Kvalitativ |
Kvantitativ |
Kvalitativ |
Kvantitativ |
|
Som for HIV kvantitativ test |
Som for HIV kvantitativ test |
Som for HIV kvantitativ test |
|||||||
Sensitivitet Detektionsgrænse Påvisning af analytisk sensitivitet (IU/ml; defineret på grundlag af WHO-standarder eller kalibrerede referencematerialer) |
I overensstemmelse med EP-valideringsguideline (1): flere fortyndingsserier i borderlinekoncentration; statistisk analyse (f.eks. Probit-analyse) på grundlag af mindst 24 replikater, beregning af 95 % cut-off værdi |
Detektionsgrænse: som for kvalitative test; kvantificeringsgrænse: fortyndinger (halv log 10 eller mindre) af kalibrerede referencepræparater, definition af nedre og øvre kvantificeringsgrænse, præcision, nøjagtighed, »lineær« målespektrum, »dynamisk spektrum«. Reproducerbarhed ved forskellige koncentrationsniveauer skal vises |
I overensstemmelse med EP-valideringsguideline (1): flere fortyndingsserier i borderlinekoncentration; statistisk analyse (f.eks. Probitanalyse) på grundlag af mindst 24 replikater, beregning af 95 % cut-off værdi |
|
I overensstemmelse med EP-valideringsguideline (1): flere fortyndingsserier i borderlinekoncentration; statistisk analyse (f.eks. Probitanalyse) på grundlag af mindst 24 replikater, beregning af 95 % cut-off værdi |
|
I overensstemmelse med EP-valideringsguideline (1): flere fortyndingsserier i borderlinekoncentration; statistisk analyse (f.eks. Probitanalyse) på grundlag af mindst 24 replikater, beregning af 95 % cut-off værdi |
|
|
Genotype/subtypepåvisning/kvantificeringseffektivitet |
Mindst 10 prøver pr. subtype (for så vidt som de foreligger) |
Fortyndingsserier af alle relevante genotyper/subtyper, fortrinsvis af referencematerialer, for så vidt som sådanne findes |
Mindst 10 prøver pr. genotype (for så vidt som de foreligger) |
|
For så vidt som kalibrerede genotype-referencematerialer foreligger |
|
For så vidt som kalibrerede genotype-referencematerialer foreligger |
|
|
Cellekultur-supernatanter (kan erstatte sjældne HIV 1-subtyper). |
Transkripter eller plasmider kvantificeret ved egnede metoder kan anvendes |
|
|
|
|
|
|
|
|
Ifølge EP-valideringsguideline (1) kan in vitro-transkripter være en mulighed, for så vidt som kalibrerede subtypereferencematerialer foreligger |
|
Ifølge EP-valideringsguideline (1) kan in vitro-transkripter være en mulighed, for så vidt som kalibrerede subtypereferencematerialer foreligger |
|
Ifølge EP-valideringsguideline (1) kan in vitro-transkripter være en mulighed, for så vidt som kalibrerede subtypereferencematerialer foreligger |
|
Ifølge EP-valideringsguideline (1) kan in vitro-transkripter være en mulighed, for så vidt som kalibrerede subtypereferencematerialer foreligger |
|
|
|
Diagnostisk specificitet negative prøver |
500 bloddonorer |
100 bloddonorer |
500 bloddonorer |
|
500 bloddonorer |
|
500 individuelle bloddonationer |
|
|
Potentielle krydsreaktive markører |
Ved passende assays-designeviden (f.eks. sekvenssammenligning) og/eller testning af mindst 10 humane retrovirus (f.eks. HTLV)-positive prøver |
Som for kvalitative test |
Ved assays-design og/eller testning af mindst 10 humane flavivirus (f.eks. HGV, YFV)-positive prøver |
|
Ved assays-design og/eller testning af mindst 10 andre DNA virus-positive prøver |
|
Ved assays-design og/eller testning af mindst 10 humane retrovirus (f.eks. HIV)-positive prøver |
|
|
Robusthed |
|
Som for kvalitative test |
|
|
|
|
|
|
|
Krydskontaminering |
Mindst 5 testkørsler med alternerende højpositive (der vides at forekomme naturligt) og negative prøver |
|
Mindst 5 testkørsler med alternerende højpositive (der vides at forekomme naturligt) og negative prøver |
|
Mindst 5 testkørsler med alternerende højpositive (der vides at forekomme naturligt) og negative prøver |
|
Mindst 5 testkørsler med alternerende højpositive (der vides at forekomme naturligt) og negative prøver |
|
|
Inhibition |
Intern kontrol, fortrinsvis under hele NAT-proceduren |
|
Intern kontrol, fortrinsvis under hele NAT-proceduren |
|
Intern kontrol, fortrinsvis under hele NAT-proceduren |
|
Intern kontrol, fortrinsvis under hele NAT-proceduren |
|
|
Totalsystemfejlrate, der fører til falsk neg. resultater |
Mindst 100 virus-spikeprøver med 3 × 95 % pos. cut-off koncentration |
|
Mindst 100 virus-spikeprøver med 3 × 95 % pos. cut-off koncentration |
|
Mindst 100 virus-spikeprøver med 3 × 95 % pos. cut-off koncentration |
|
Mindst 100 virus-spikeprøver med 3 × 95 % pos. cut-off koncentration |
|
99/100 assays positive |
(1)
Europæisk Farmakopé guideline. Bemærk: Acceptkriteriet for »totalsystemfejlrate, der fører til falsk neg. resultater« er 99/100 assays positive. For kvantitative NAT skal der undersøges mindst 100 positive prøver, som afspejler de sædvanlige forhold hos brugerne (f.eks. inden præselektion af prøver). Sideløbende hermed skal der frembringes komparative resultater med andre NAT-testsystemer. For kvalitative NAT skal der undersøges mindst 10 serokonversionspaneler. Sideløbende hermed skal der genereres komparative resultater med andre NAT-testsystemer. |
Tabel 3
Hurtigtest: anti-HIV 1/2, HIV 1/2 Ag/Ab, anti-HCV, HCV Ag/Ab, HBsAg, anti-HBc, anti-HTLV I og II
|
|
Anti-HIV 1/2, HIV 1/2 Ag/Ab |
Anti-HCV, HCV Ag/Ab |
HBsAg |
Anti-HBc |
Anti-HTLV I and II |
Acceptkriterier |
Diagnostisk sensitivitet |
Positive prøver |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Serokonversionspaneler |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
Samme kriterier som i tabel 1 |
|
Diagnostisk specificitet |
Negative prøver |
1 000 bloddonationer |
1 000 bloddonationer |
1 000 bloddonationer |
1 000 bloddonationer |
1 000 bloddonationer |
≥ 99 % (anti-HBc: ≥ 96 %) |
200 kliniske prøver |
200 kliniske prøver |
200 kliniske prøver |
200 kliniske prøver |
200 kliniske prøver |
|||
200 prøver fra gravide kvinder |
200 prøver fra gravide kvinder |
200 prøver fra gravide kvinder |
|
200 prøver fra gravide kvinder |
|||
100 potentielt interfererende prøver |
100 potentielt interfererende prøver |
100 potentielt interfererende prøver |
100 potentielt interfererende prøver |
100 potentielt interfererende prøver |
Tabel 4
Verifikations- og supplerende assays for anti-HIV 1/2, HIV 1/2 Ag/Ab, anti-HTLV I og II, anti-HCV, HCV Ag/Ab, HBsAg
|
|
Verifikations-assays for anti-HIV 1/2, HIV 1/2 Ag/Ab |
Verifikations-assays for anti-HTLV I og II |
Supplerende assays for anti-HCV, HCV Ag/Ab |
Verifikations-assays for HBsAg |
Acceptkriterier |
Diagnostisk sensitivitet |
Positive prøver |
200 HIV‐1 og 100 HIV‐2 Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier, som afspejler forskellige antistofmønstre |
200 HTLV‐I og 100 HTLV‐II |
300 HCV (positive prøver) Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier, som afspejler forskellige antistofmønstre. Genotype 1-4: > 20 prøver (inkl. non-a-subtyper af genotype 4) Genotype 5: > 5 prøver Genotype 6: såfremt sådanne foreligger |
300 HBsAg Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier 20 højpositive prøver (> 26 IU/ml) 20 prøver inden for cut-offspektret |
Korrekt identifikation som positiv (eller ubestemt), ikke negativ |
Serokonversionspaneler |
15 serokonversionspaneler/lavtiterpaneler |
|
15 serokonversionspaneler/lavtiterpaneler |
15 serokonversionspaneler/lavtiterpaneler |
|
|
Analytisk sensitivitet |
Standarder |
|
|
|
Third International Standard for HBsAg, subtypes ayw1/adw2, HBV genotype B4, NIBSC code: Dok. 12/226. |
|
Diagnostisk specificitet |
Negative prøver |
200 bloddonationer |
200 bloddonationer |
200 bloddonationer |
10 falsk positive, for så vidt som de foreligger fra evalueringen af ydeevnen i forbindelse med det tilsvarende indledende assay (1) |
Ingen falsk positive resultatèr (1)/ingen neutralisation |
200 kliniske prøver, herunder fra gravide kvinder |
200 kliniske prøver, herunder fra gravide kvinder |
200 kliniske prøver, herunder fra gravide kvinder |
||||
50 potentielt interfererende prøver, herunder prøver med ubestemte resultater i andre verifikations-assays |
50 potentielt interfererende prøver, herunder prøver med ubestemte resultater i andre verifikations-assays |
50 potentielt interfererende prøver, herunder prøver med ubestemte resultater i andre supplerende assays |
50 potentielt interfererende prøver |
|||
(1)
Acceptkriterier: ingen neutralisation ved HBsAg-verifikations-assay. |
Tabel 5
HIV 1-antigen, HIV Ag/Ab, HCV-antigen, HCV Ag/Ab
|
HIV-1-antigen- og HIV Ag/Ab-assays |
HCV-antigen- og HCV Ag/Ab-assays |
Acceptkriterier |
|
Diagnostisk sensitivitet |
Positive prøver |
50 HIV-1-antigen-positive 50 cellekultur-supernatanter omfattende forskellige HIV-1-subtyper og HIV-2 |
25 HCV-kerneantigen- og/eller HCV-RNA-positive, men anti-HCV-negative prøver, der omfatter HCV-genotype 1-6 (hvis en genotype ikke foreligger, begrundes dette) |
Se det generelle princip i punkt 3.1.8. |
Serokonversionspaneler (1) |
20 serokonversionspaneler/lavtiterpaneler |
20 serokonversionspaneler/lavtiterpaneler |
|
|
Analytisk sensitivitet |
Standarder |
HIV-1 p24-antigen, første internationale referencereagens, NIBSC-kode: 90/636 |
Påvisningsgrænsen for HCV-kerneantigen undersøges ved hjælp af fortyndinger af WHO International HCV core antigen Standard: (HCV core Ag product code: PEI 129096/12) |
For HIV-1 p24-antigen: ≤ 2 IU/ml |
Diagnostisk specificitet |
|
200 bloddonationer 200 kliniske prøver 50 potentielt interfererende prøver |
200 bloddonationer, 200 kliniske prøver, 50 potentielt interfererende prøver |
> 99,5 % efter neutralisering eller, hvis der ikke foreligger en neutralisationstest, efter opløsning af prøvens status i henhold til de generelle principper i punkt 3.1.5 |
(1)
Det samlede antal serokonversionspaneler til kombinerede Ag/Ab-assays (fra tabel 1 og 5) behøver ikke at være større end 30. |
Tabel 6
Serotyping- og genotyping-assay: HCV
|
HCV-serotyping- og -genotyping-assay |
Acceptkriterier |
|
Diagnostisk sensitivitet |
Positive prøver |
200 (positive prøver) Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier, som afspejler forskellige antistofmønstre. Genotype 1-4: > 20 prøver (inkl. non-a subtyper af genotype 4) 5: > 5 prøver 6: såfremt sådanne foreligger |
≥ 95 % overensstemmelse mellem serotyping og genotyping ►C1 > 95 % overensstemmelse mellem genotyping og sekvensering ◄ |
Diagnostisk specificitet |
Negative prøver |
100 |
|
Tabel 7
HBV-markører: anti-HBs, anti-HBc IgM, anti-HBe, HBeAg
|
anti-HBs |
anti-HBc IgM |
anti-HBe |
HBeAg |
Acceptkriterier |
|
Diagnostisk sensitivitet |
Positive prøver |
100 vaccinerede |
200 |
200 |
200 |
≥ 98 % |
100 naturligt inficerede personer |
Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier (akut/kronisk osv.) Acceptkriterierne anvendes kun på prøver fra akut infektionsstadie |
Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier (akut/kronisk osv.) |
Inkl. prøver fra forskellige infektionsstadier (akut/kronisk osv.) |
|||
Serokonversionspaneler |
10 opfølgninger eller anti-HBs-serokonversioner |
Når de foreligger |
|
|
|
|
Analytisk sensitivitet |
Standarder |
WHO’s første internationale referencepræparat 1977; NIBSC, Det Forenede Kongerige |
|
|
HBe — Referenzantigen 82; PEI Tyskland |
Anti-HBs: < 10 mIU/ml |
Diagnostisk specificitet |
Negative prøver |
500 bloddonationer |
200 bloddonationer |
200 bloddonationer |
200 bloddonationer |
≥ 98 % |
inkl. kliniske prøver |
200 kliniske prøver |
200 kliniske prøver |
200 kliniske prøver |
|||
50 potentielt interfererende prøver |
50 potentielt interfererende prøver |
50 potentielt interfererende prøver |
50 potentielt interfererende prøver |
Tabel 8
HDV-markører: anti-HDV, anti-HDV IgM, Delta-antigen
|
anti-HDV |
anti-HDV IgM |
Delta-antigen |
Acceptkriterier |
|
Diagnostisk sensitivitet |
Positive prøver |
100 |
50 |
10 |
≥ 98 % |
Med specificering af HBV-markører |
Med specificering af HBV-markører |
Med specificering af HBV-markører |
|||
Diagnostisk specificitet |
Negative prøver |
200 |
200 |
200 |
≥ 98 % |
Inkl. kliniske prøver |
Inkl. kliniske prøver |
Inkl. kliniske prøver |
|||
50 potentielt interfererende prøver |
50 potentielt interfererende prøver |
50 potentielt interfererende prøver |
Tabel 9
Blodtypeantigener i blodtypesystemerne ABO, Rh og Kell
|
1 |
2 |
3 |
Specificitet |
Antal test pr. anbefalet metode |
Samlet antal prøver, der skal testes i forbindelse med et produkt, der skal bringes i omsætning |
Samlet antal prøver, der skal testes i forbindelse med en ny sammensætning eller ved anvendelse af velkarakteriserede reagenser |
Anti-ABO1 (anti-A), anti-ABO2 (anti-B), anti-ABO3 (anti-A,B) |
500 |
3 000 |
1 000 |
Anti-RH1 (anti-D) |
500 |
3 000 |
1 000 |
Anti-RH2 (anti-C), anti-RH4 (anti-c), anti-RH3 (anti-E) |
100 |
1 000 |
200 |
Anti-RH5 (anti-e) |
100 |
500 |
200 |
Anti-KEL1 (anti-K) |
100 |
500 |
200 |
Acceptkriterier:
Alle de ovenanførte reagenser skal vise testresultater, der svarer til anerkendte reagenser med acceptabel ydeevne med hensyn til udstyrets angivne reaktionsevne. For anerkendte reagenser, hvor anvendelsesområdet er blevet ændret eller udvidet, bør der foretages yderligere testning i overensstemmelse med kravene i kolonne 1 (ovenfor).
Ydeevneevalueringen af anti-D-reagenser skal omfatte test for en række svage RH1 (D)- og partielle RH1 (D)-prøver, afhængigt af produkternes formål.
Kvalitetskrav:
Kliniske prøver |
: |
10 % af testpopulationen |
Neonatale prøver |
: |
> 2 % af testpopulationen |
ABO-prøver |
: |
> 40 % A,B-positive |
»svag D« |
: |
> 2 % af RH1 (D)-positive |
Table 10
Batchfrigivelseskriterier for reagenser og reagensprodukter til bestemmelse af antigener for blodtypesystemerne ABO, Rh og Kell
Krav til specificitetstestning for den enkelte reagens
1. Testreagenser
Blodtypereagenser |
Mindsteantal kontrolceller, der skal testes |
|||||||
|
Positive reaktioner |
|
Negative reaktioner |
|||||
|
A1 |
A2B |
Ax |
|
|
B |
0 |
|
Anti-ABO1 (anti-A) |
2 |
2 |
2 (*1) |
|
2 |
2 |
|
|
|
B |
A1B |
|
|
A1 |
0 |
|
|
Anti-ABO2 (anti-B) |
2 |
2 |
|
|
2 |
2 |
|
|
|
A1 |
A2 |
Ax |
B |
0 |
|
|
|
Anti-ABO3 (anti-A,B) |
2 |
2 |
2 |
2 |
4 |
|
|
|
|
R1r |
R2r |
Svag D |
|
r’r |
r’r |
rr |
|
Anti-RH1 (anti-D) |
2 |
2 |
2 (*1) |
|
1 |
1 |
1 |
|
|
R1R2 |
R1r |
r’r |
|
R2R2 |
r’r |
rr |
|
Anti-RH2 (anti-C) |
2 |
1 |
1 |
|
1 |
1 |
1 |
|
|
R1R2 |
R1r |
r’r |
|
R1R1 |
|
|
|
Anti-RH4 (anti-c) |
1 |
2 |
1 |
|
3 |
|
|
|
|
R1R2 |
R2r |
r’r |
|
R1R1 |
r’r |
rr |
|
Anti-RH 3 (anti-E) |
2 |
1 |
1 |
|
1 |
1 |
1 |
|
|
R1R2 |
R2r |
r’r |
|
R2R2 |
|
|
|
Anti-RH5 (anti-e) |
2 |
1 |
1 |
|
3 |
|
|
|
|
Kk |
|
|
|
kk |
|
|
|
Anti-KEL1 (anti-K) |
4 |
|
|
|
3 |
|
|
|
(*1)
Kun med anbefalede teknikker, hvor der angives reaktion med disse antigener. Bemærk: Polyklonale reagenser skal testes i forhold til et bredere cellepanel for at bekræfte specificiteten og udelukke tilstedeværelse af uønskede kontaminerende antistoffer. |
Acceptkriterier:
Hver reagensbatch skal udvise entydigt positive eller negative resultater ved alle anbefalede teknikker i overensstemmelse med de resultater, der er opnået på grundlag af data for ydeevneevalueringen.
2. Kontrolmateriale (røde celler)
Fænotypen af røde celler, der anvendes ved kontrol af de ovenanførte blodtypereagenser, bør bekræftes ved anvendelse af anerkendt udstyr.
Tabel 11
Blodscreening-assays for variant Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD)
|
Materiale |
Antal prøver |
Acceptkriterier |
Analytisk sensitivitet |
vCJD-hjerne, der tilsættes humant plasma (WHO-referencenummer NHBY0/0003) |
24 replikater af hver af tre opløsninger af materialet med WHO-nummer NHBY0/0003 (1x104, 1x105, 1x106) |
23 af de 24 replikater påvist ved 1×104 |
vCJD-milt, der tilsættes humant plasma (10 % milt-homogenat — NIBSC-referencenummer NHSY0/0009) |
24 replikater af hver af tre opløsninger af materialet med NIBSC number NHSY0/0009 (1x10, 1x102, 1x103) |
23 af de 24 replikater påvist ved 1×10 |
|
Diagnostisk sensitivitet |
A) Prøve fra relevante dyremodeller |
Så mange prøver som rimeligt muligt og tilgængeligt, og mindst 10 prøver |
90 % |
B) Prøve fra mennesker med kendt klinisk vCJD |
Så mange prøver som rimeligt muligt og tilgængeligt, og mindst 10 prøver |
90 % |
|
Kun i tilfælde, hvor der ikke foreligger 10 prøver: — antallet af undersøgte prøver skal være mellem 6 og 9 — alle foreliggende prøver skal undersøges |
Højst ét falsk negativt resultat |
||
Analytisk specificitet |
Potentielt krydsreagerende blodprøver |
100 |
|
Diagnostisk specificitet |
Prøver af normalt humant plasma fra et område med lav eksponering for BSE |
5 000 |
Mindst 99,5 % |