EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 01997R1467-20111213
Council Regulation (EC) No 1467/97 of 7 July 1997 on speeding up and clarifying the implementation of the excessive deficit procedure
Consolidated text: Rådets Forordning (EF) n r. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
Rådets Forordning (EF) n r. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
1997R1467 — DA — 13.12.2011 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1467/97 af 7. juli 1997 (EFT L 209, 2.8.1997, p.6) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 174 |
5 |
7.7.2005 |
||
|
L 306 |
33 |
23.11.2011 |
||
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1467/97
af 7. juli 1997
om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til ►M2 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ◄ , særlig ►M2 artikel 126, stk. 14, andet afsnit ◄ ,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Det er nødvendigt at fremskynde og afklare gennemførelsen af den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er fastsat i ►M2 artikel 126 i TEUF ◄ for at imødegå uforholdsmæssigt store offentlige underskud og fremme en hurtig korrektion, hvis de alligevel opstår; denne forordnings bestemmelser, som har ovennævnte formål og er vedtaget i henhold til ►M2 artikel 126, stk. 14, andet afsnit ◄ , udgør sammen med bestemmelserne i protokol nr. 5 til traktaten et nyt integreret regelsæt til gennemførelse af ►M2 artikel 126 ◄ ; |
|
(2) |
stabilitets- og vækstpagten bygger på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til styrkelse af forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og bæredygtig vækst, der bidrager til øget beskæftigelse; |
|
(3) |
stabilitets- og vækstpagten består af denne forordning, af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 ( 3 ), som har til formål at styrke overvågningen af budgetstillinger samt at overvåge og samordne økonomiske politikker, og af Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten ( 4 ), hvori der i overensstemmelse med artikel ►M1 4 ◄ i traktaten om Den Europæiske Union fastlægges klare politiske retningslinjer med henblik på at gennemføre stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt og især at tilslutte sig den mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud, som alle medlemsstaterne har givet tilsagn om, samt at foretage de budgetkorrigerende indgreb, de skønner påkrævede for at opfylde målene i deres stabilitets- og konvergensprogrammer, så snart de råder over information, der indikerer en faktisk eller forventet væsentlig afvigelse fra denne mellemfristede budgetmålsætning; |
|
(4) |
i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) har medlemsstaterne i henhold til ►M2 artikel 126 i TEUF ◄ en klar traktatfæstet forpligtelse til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud; i henhold til nr. 5 i protokol nr. 11 til traktaten finder ►M2 artikel 126, stk. 1, 9 og 11 ◄ , ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre det går over til tredje fase; den i artikel ►M1 116 ◄ , stk. 4, fastsatte forpligtelse til at bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud gælder dog fortsat for Det Forenede Kongerige; |
|
(5) |
under henvisning til nr. 1 i protokol nr. 12 til traktaten har Danmark inden for rammerne af Edinburgh-beslutningen af 12. december 1992 meddelt, at det ikke vil deltage i tredje fase; i overensstemmelse med nr. 2 i nævnte protokol gælder ►M2 artikel 126, stk. 9 og 11 ◄ , derfor ikke for Danmark; |
|
(6) |
i tredje fase af ØMU'en er medlemsstaterne fortsat ansvarlige for deres nationale budgetpolitik inden for traktatens bestemmelser; medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i overensstemmelse med traktatens bestemmelser; |
|
(7) |
efterlevelse af den mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud, som alle medlemsstaterne har givet tilsagn om, medvirker til at skabe de rette forudsætninger for prisstabilitet og varig vækst, der bidrager til øget beskæftigelse i samtlige medlemsstater, og giver dem mulighed for at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at de holder underskuddet på deres offentlige finanser inden for referenceværdien på 3 % af BNP; |
|
(8) |
for at ØMU'en kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt, at konvergensen af den økonomiske og budgetmæssige udvikling i de medlemsstater, der har indført den fælles valuta, i det følgende benævnt »deltagende medlemsstater«, er stabil og holdbar; budgetdisciplin er nødvendig i tredje fase af ØMU'en for at sikre prisstabilitet; |
|
(9) |
i henhold til artikel 109 K, stk. 3, gælder ►M2 artikel 126, stk. 9 og 11 ◄ , kun for de deltagende medlemsstater; |
|
(10) |
det er nødvendigt at definere begrebet en exceptionel og midlertidig overskridelse af referenceværdien som omhandlet i ►M2 artikel 126, stk. 2, litra a) ◄ ; Rådet bør i denne forbindelse bl. a. tage hensyn til Kommissionens flerårige budgetprognose; |
|
(11) |
i en kommissionsrapport efter ►M2 artikel 126, stk. 3 ◄ , skal der ligeledes tages hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, og til alle andre relevante faktorer, herunder medlemsstatens økonomiske situation og budgetsituation på mellemlang sigt; |
|
(12) |
der er behov for at fastlægge tidsfrister for gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for at sikre, at den gennemføres hurtigt og effektivt; det er i denne sammenhæng nødvendigt at tage hensyn til, at Det Forenede Kongeriges finansår ikke falder sammen med kalenderåret; |
|
(13) |
der er behov at specificere, hvordan de i ►M2 artikel 126 ◄ omhandlede sanktioner kan pålægges med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; |
|
(14) |
styrket overvågning i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 og Kommissionens overvågning af budgetsituationen i overensstemmelse med ►M2 artikel 126, stk. 2 ◄ , skulle fremme en effektiv og hurtig gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; |
|
(15) |
såfremt en deltagende medlemsstat undlader at træffe virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud, skulle en samlet periode på højst ti måneder fra indberetningstidspunktet for de tal, der angiver eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud, til det i givet fald besluttes at pålægge sanktioner, på baggrund af ovenstående være både realistisk og hensigtsmæssig for at lægge pres på den pågældende deltagende medlemsstat, for at den træffer sådanne foranstaltninger; hvis proceduren således indledes i marts, vil det i givet fald føre til sanktioner i det kalenderår, hvor proceduren indledtes; |
|
(16) |
den pågældende medlemsstat burde have forudset Rådets henstilling om at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud eller de senere trin i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, da medlemsstaten vil have været advaret om forholdet; et uforholdsmæssigt stort underskud er en så alvorlig situation i tredje fase, at det kræver en hurtig indsats fra alle involverede; |
|
(17) |
det er hensigtsmæssigt at suspendere proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvis den pågældende medlemsstat træffer passende foranstaltninger til opfølgning af en henstilling efter ►M2 artikel 126, stk. 7 ◄ , eller et pålæg efter ►M2 artikel 126, stk. 9 ◄ , for at tilskynde medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse hermed; den periode, hvor proceduren suspenderes, bør ikke medregnes i den periode på højst ti måneder mellem indberetningstidspunktet, der angiver eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud, og pålæggelsen af sanktioner; det er hensigtsmæssigt straks at genoptage den suspenderede procedure, hvis de påtænkte foranstaltninger ikke iværksættes, eller hvis de iværksatte foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige; |
|
(18) |
for at sikre, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i tilstrækkelig grad virker imødegående, bør det kræves, at den pågældende deltagende medlemsstat foretager en ikke-rentebærende deponering af en passende størrelse, hvis Rådet beslutter at pålægge en sanktion; |
|
(19) |
fastlæggelse af sanktioner efter en fastsat skala bidrager til at fremme retssikkerheden; det er hensigtsmæssigt at fastsætte deponeringens størrelse i forhold til den pågældende deltagende medlemsstats BNP; |
|
(20) |
såfremt pålæggelsen af en ikke-rentebærende deponering ikke får den pågældende deltagende medlemsstat til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud i tide, bør sanktionerne intensiveres; i så fald bør deponeringen konverteres til en bod; |
|
(21) |
den pågældende deltagende medlemsstats gennemførelse af passende foranstaltninger for at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud er det første skridt hen imod ophævelse af sanktionerne; væsentlige fremskridt med at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud bør give mulighed for, at sanktionerne ophæves i overensstemmelse med ►M2 artikel 126, stk. 12 ◄ ; ophævelse af samtlige sanktioner bør kun finde sted, når det uforholdsmæssigt store underskud er fuldstændigt korrigeret; |
|
(22) |
Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ( 5 ), indeholder detaljerede regler for medlemsstaternes indberetning af budgetdata; |
|
(23) |
i overensstemmelse med artikel ►M1 117 ◄ , stk. 8, skal henvisninger til Den Europæiske Centralbank (ECB) i tiden indtil oprettelsen af ECB forstås som henvisninger til Det Europæiske Monetære Institut, i de tilfælde hvor ECB ifølge traktaten har en rådgivende funktion — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT 1
DEFINITIONER OG VURDERINGER
Artikel 1
1. Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er at imødegå forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de alligevel opstår, sikre, at de korrigeres hurtigt, idet overholdelsen af budgetdisciplinen undersøges på basis af kriterierne om offentligt underskud og offentlig gæld.
2. I denne forordning forstås ved »deltagende medlemsstater« de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Artikel 2
1. Et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien, anses for at være exceptionelt i henhold til artikel 126, stk. 2, litra a), andet led, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), når overskridelsen er en følge af en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende indvirkning på de samlede offentlige finanser, eller når overskridelsen er en følge af et alvorligt økonomisk tilbageslag.
Endvidere anses overskridelsen for at være midlertidig, hvis Kommissionens budgetprognoser viser, at underskuddet vil falde under referenceværdien, når den usædvanlige begivenhed eller det alvorlige økonomiske tilbageslag er ophørt.
1a. Når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet (BNP), overstiger referenceværdien, anses den for at falde tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i henhold til artikel 126, stk. 2, litra b), i TEUF, hvis forskellen i forhold til referenceværdien er aftaget i de forudgående tre år med i gennemsnit en tyvendedel pr. år som et benchmark, baseret på ændringerne over de seneste tre år, for hvilke der er tilgængelige data.
Kravet i forbindelse med gældskriteriet betragtes også som opfyldt, hvis Kommissionens budgetprognoser viser, at den påkrævede reduktion af forskellen sker over en treårig periode, der omfatter de to år, der følger efter det sidste år, der er tilgængelige data for. For en medlemsstat, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 8. november 2011 og i en periode på tre år fra korrektionen af dette uforholdsmæssigt store underskud, betragtes kravet under gældskriteriet som opfyldt, hvis den pågældende medlemsstat ifølge Rådets udtalelser om dens stabilitets- eller konvergensprogram har gjort tilstrækkelige fremskridt mod overholdelse.
Ved gennemførelse af benchmarket for tilpasning af gældskvoten skal der tages hensyn til konjunkturens indflydelse på gældsreduktionstempoet.
2. Når Kommissionen og Rådet efter ►M2 artikel 126, stk. 3-6 i TEUF ◄ , vurderer og fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, kan de anse en overskridelse af referenceværdien, der skyldes et alvorligt økonomisk tilbageslag, for at være exceptionel i betydningen i ►M2 artikel 126, stk. 2, litra a), andet led ◄ , hvis overskridelsen af referenceværdien skyldes en negativ årlig BNP-vækstrate eller et akkumuleret produktionstab i en langvarig periode med meget lav årlig vækst i BNP i forhold til potentialet.
3. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en rapport efter artikel 126, stk. 3, i TEUF hensyn til alle relevante forhold som angivet i nævnte artikel, i den udstrækning disse faktorer har væsentlig indflydelse på vurderingen af, om den berørte medlemsstat har overholdt underskuds- og gældskriteriet. Rapporten skal, hvor det er relevant, beskrive:
a) udviklingen i den økonomiske situation på mellemlang sigt, særlig vækstpotentialet, herunder forskellige bidrag fra arbejde, kapitalakkumulering og totalfaktorproduktivitet, konjunkturudvikling og nettoopsparingspositionen i den private sektor
b) udviklingen i budgetstillingerne på mellemlang sigt, herunder særlig fremskridtene i tilpasningen hen imod det mellemfristede budgetmål, niveauet for den primære saldo og udviklingen i de primære udgifter, både de løbende udgifter og kapitaludgifterne, gennemførelsen af politikker inden for rammerne af forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, gennemførelsen af politikker inden for rammerne af den fælles vækststrategi for Unionen samt den overordnede kvalitet i de offentlige finanser, især effektiviteten af de nationale budgetmæssige rammer
c) udviklingen, dynamikken og holdbarheden i den offentlige gæld på mellemlang sigt, herunder navnlig risikofaktorer såsom gældens forfaldsstruktur og denomineringsvaluta, stock-flow-justering og dens sammensætning, akkumulerede reserver og andre finansielle aktiver; garantier, især i forhold til finanssektoren, implicitte forpligtelser med relation til befolkningens aldring samt privat gæld, såfremt den måtte repræsentere en implicit eventualforpligtelse for den offentlige sektor.
Kommissionen tager behørigt og udtrykkeligt hensyn til alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet kvalitativ vurdering af overholdelsen af underskuds- og gældskriteriet, og som medlemsstaten har forelagt Rådet og Kommissionen. I denne sammenhæng tages der særligt hensyn til: økonomiske bidrag til fremme af international solidaritet og til opfyldelse af Unionens politiske mål; gæld stiftet som følge af bilateral og multilateral støtte mellem medlemsstater i forbindelse med sikring af finansiel stabilitet og gæld i relation til finansiel stabilisering i perioder med stor finansiel uro.
4. Rådet og Kommissionen foretager en afbalanceret generel vurdering af alle relevante forhold, herunder især af, om de som skærpende eller formildende omstændigheder har indflydelse på vurderingen af, om underskuds- og/eller gældskriteriet er overholdt. Hvis den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP, overstiger referenceværdien, tages der ved vurderingen af, om underskudskriteriet er overholdt, kun hensyn til disse forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. artikel 126, stk. 4, 5 og 6, i TEUF, hvis den dobbelte betingelse om det overordnede princip er fuldstændigt opfyldt, dvs. at der kun tages hensyn til disse relevante forhold, hvis det offentlige underskud ligger tæt på referenceværdien og kun midlertidigt overskrider referenceværdien.
Der skal dog ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt, tages hensyn til disse forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.
5. Rådet og Kommissionen skal ved vurderingen af, om underskuds- og gældskriterierne er overholdt, og i de efterfølgende faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud tage behørigt hensyn til gennemførelsen af pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle og nettoomkostningerne for den offentligt styrede søjle. Der skal især tages hensyn til de elementer i det overordnede pensionssystem, som er skabt af reformen, dvs. om det fremmer en langsigtet holdbarhed uden at øge risiciene for budgetstillingen på mellemlang sigt.
6. Hvis Rådet på grundlag af artikel 126, stk. 6, i TEUF har fastslået, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, tager Rådet og Kommissionen i forbindelse med de efterfølgende skridt i proceduren i nævnte artikel i TEUF, hensyn til de relevante forhold, der er henvist til i stk. 3 i nærværende artikel, da disse påvirker situationen i den berørte medlemsstat, bl.a. som beskrevet i artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i denne forordning, navnlig ved fastsættelsen af en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og en eventuel forlængelse heraf. Der tages imidlertid ikke hensyn til sådanne relevante forhold ved Rådets afgørelse efter artikel 126, stk. 12, i TEUF om ophævelse af nogle af eller alle dets afgørelser efter artikel 126, stk. 6-9 og 11, i TEUF.
7. I tilfælde af, at underskuddet i en medlemsstat overskrider referenceværdien, og dette afspejler gennemførelsen af en pensionsreform, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle, tager Rådet og Kommissionen også hensyn til reformens omkostninger, når de bedømmer udviklingen i underskudstallene som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, så længe underskuddet ikke væsentligt overstiger et niveau, der kan betragtes som liggende tæt på referenceværdien, og gældskvoten ikke overstiger referenceværdien, forudsat at den samlede finanspolitiske holdbarhed opretholdes. Der tages også hensyn til nettoomkostningerne med henblik på Rådets afgørelse efter artikel 126, stk. 12, i TEUF om ophævelse af nogle af eller alle dets afgørelser efter artikel 126, stk. 6-9 og 11, i TEUF hvis underskuddet til væsentligt og til stadighed er blevet formindsket og har nået et niveau, der ligger tæt på referenceværdien.
AFDELING 1A
ØKONOMISK DIALOG
Artikel 2a
1. For at fremme dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg indbyde Rådets formand, Kommissionen og, i relevant omfang, Det Europæiske Råds formand eller Eurogruppens formand til at give møde i udvalget med henblik på at drøfte afgørelser fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 6, i TEUF, henstillinger fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 7, i TEUF, pålæg fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, eller afgørelser fra Rådet, jf. artikel 126, stk. 11, i TEUF.
Det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning.
Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan tilbyde den medlemsstat, der er berørt af sådanne afgørelser, henstillinger eller pålæg, at deltage i en udveksling af synspunkter.
2. Rådet og Kommissionen informerer jævnligt Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne forordning.
AFSNIT 2
FREMSKYNDELSE AF PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD
Artikel 3
1. Inden for to uger efter Kommissionens vedtagelse af en rapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med ►M2 artikel 126, stk. 3 ◄ , afgiver Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en udtalelse i overensstemmelse med ►M2 artikel 126, stk. 4 ◄ .
2. Kommissionen tager fuldt ud hensyn til den i stk. 1 nævnte udtalelse, og hvis den finder, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, forelægger den Rådet en udtalelse og et forslag i overensstemmelse med artikel 126, stk. 5 og 6, i TEUF, og orienterer Europa-Parlamentet herom.
3. Inden for, som hovedregel, fire måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i ►M2 artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009 ◄ , fastslår Rådet efter ►M2 artikel 126, stk. 6 i TEUF ◄ , om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Hvis Rådet fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter det samtidig henstillinger til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med ►M2 artikel 126, stk. 7 i TEUF ◄ .
4. Rådets henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF fastsætter en frist på højst seks måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger. Hvis situationens alvor kræver det, kan fristen for virkningsfulde foranstaltninger nedsættes til tre måneder. Rådets henstilling fastsætter også en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som skal gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I sin henstilling opfordrer Rådet medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for henstillingen, kan forbedre den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, med som benchmark mindst 0,5 % af BNP for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i henstillingen.
4a. Inden for den i stk. 4 fastsatte frist aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion på Rådets henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for henholdsvis offentlige udgifter og indtægter og for de diskretionære foranstaltninger på henholdsvis udgifts- og indtægtssiden, der fastsættes i overensstemmelse med Rådets henstilling, samt oplysninger om de foranstaltninger, der allerede er vedtaget eller påtænkes vedtaget for at nå de fastsatte mål. Medlemsstaten skal offentliggøre rapporten.
5. Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med en henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af henstillingen, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF. Den reviderede henstilling kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der omtales i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i henstillingen er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. I tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller for Unionen som helhed kan Rådet også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, forudsat at det ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.
Artikel 4
1. Såfremt Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF træffer afgørelse om at offentliggøre sine henstillinger, når det har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger, skal denne beslutning træffes straks efter udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i denne forordning.
2. Når Rådet vurderer, om dets henstillinger efter artikel 126, stk. 7, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4a, i denne forordning, på oplysningerne om rapportens gennemførelse og på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort.
Konstaterer Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, at medlemsstaten har undladt at træffe virkningsfulde foranstaltninger, forelægger det en rapport herom for Det Europæiske Råd.
Artikel 5
1. En rådsafgørelse om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF træffes inden for to måneder efter, at Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger. I pålægget opfordrer Rådet medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for pålægget, kan forbedre den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, med som benchmark mindst 0,5 % af BNP for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres inden for fristen i pålægget. Rådet angiver også, hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at nå de fastsatte mål.
1a. I forlængelse af Rådets pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF aflægger den pågældende medlemsstat rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet som reaktion herpå. Rapporten skal indeholde oplysninger om målene for henholdsvis de offentlige udgifter og indtægter og de diskretionære foranstaltninger på henholdsvis udgifts- og indtægtssiden samt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de specifikke henstillinger fra Rådet, således at Rådet om nødvendigt kan træffe afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i denne forordning. Medlemsstaten skal offentliggøre rapporten.
2. Hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med et pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af pålægget, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. Det reviderede pålæg kan navnlig forlænge fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud med som hovedregel et år under hensyntagen til de relevante forhold, der er omtalt i artikel 2, stk. 3, i denne forordning. Rådet vurderer, om der i forhold til de økonomiske prognoser i pålægget er tale om uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser. I tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller for Unionen som helhed kan Rådet også på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, I TEUF, forudsat at det ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.
Artikel 6
1. Når Rådet vurderer, om dets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1a, i denne forordning, og på oplysningerne om rapportens gennemførelse samt på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort. Der skal tages hensyn til resultatet af Kommissionens overvågningsmission i henhold til artikel 10a i denne forordning.
2. Hvis betingelserne for at anvende artikel 126, stk. 11, i TEUF er opfyldt, pålægger Rådet sanktioner i overensstemmelse med nævnte artikel. Enhver sådan afgørelse træffes senest fire måneder efter Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger.
Artikel 7
Hvis en deltagende medlemsstat undlader at efterkomme Rådets successive afgørelser i henhold til artikel 126, stk. 7 og 9, i TEUF, skal Rådets afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF om at pålægge sanktioner som hovedregel træffes inden for 16 måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009. Hvis denne forordnings artikel 3, stk. 5, eller artikel 5, stk. 2, anvendes, tilpasses fristen på 16 måneder i overensstemmelse hermed. Der anvendes en fremskyndet procedure i tilfælde af et bevidst planlagt underskud, som Rådet finder uforholdsmæssigt stort.
Artikel 8
Enhver rådsafgørelse i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF om at intensivere sanktionerne træffes senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009. Enhver rådsafgørelse i henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF træffes snarest muligt og i hvert fald senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009.
AFSNIT 3
SUSPENSION OG OVERVÅGNING
Artikel 9
1. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud suspenderes:
— hvis den pågældende medlemsstat efterkommer henstillinger efter ►M2 artikel 126, stk. 7 ◄
— hvis den pågældende deltagende medlemsstat efterkommer pålæg efter ►M2 artikel 126, stk. 9 ◄ .
2. Den periode, hvor proceduren suspenderes, medregnes hverken i den periode, der er nævnt ovenfor i artikel 6, eller i den periode, der er nævnt i artikel 7 i denne forordning.
3. Efter udløbet af fristen ovenfor i artikel 3, stk. 4, første punktum, og efter udløbet af fristen i denne forordnings ►M2 artikel 6, stk. 2 ◄ , andet punktum, meddeler Kommissionen Rådet, om den finder, at de trufne foranstaltninger — under forudsætning af at de gennemføres fuldt ud, og at den økonomiske udvikling følger prognoserne — forekommer tilstrækkelige til at sikre fyldestgørende fremskridt i retning af korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for de frister, Rådet har sat. Kommissionens meddelelse offentliggøres.
Artikel 10
1. Rådet og Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af de foranstaltninger:
— som den pågældende medlemsstat træffer til opfølgning af henstillinger efter ►M2 artikel 126, stk. 7 ◄
— som den pågældende deltagende medlemsstat træffer til opfølgning af pålæg efter ►M2 artikel 126, stk. 9 ◄ .
2. Hvis en deltagende medlemsstat ikke gennemfører foranstaltninger, eller hvis foranstaltningerne efter Rådets opfattelse viser sig at være utilstrækkelige, træffer Rådet straks en beslutning i henhold til henholdsvis ►M2 artikel 126, stk. 9, eller artikel 126, stk. 11 ◄ .
3. Hvis de faktiske data i henhold til ►M2 forordning (EF) nr. 479/2009 ◄ viser, at en deltagende medlemsstat ikke har korrigeret et uforholdsmæssigt stort underskud inden for de frister, der er fastsat enten i henstillingerne efter ►M2 artikel 126, stk. 7 ◄ , eller i pålæggene efter ►M2 artikel 126, stk. 9 ◄ , træffer Rådet straks en beslutning i henhold til henholdsvis ►M2 artikel 126, stk. 9 eller artikel 126, stk. 11 ◄ .
Artikel 10a
1. Kommissionen skal sikre en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. I den forbindelse gennemfører Kommissionen missioner navnlig med det formål at evaluere den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificere eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.
2. Det kan indføres forstærket overvågning af medlemsstater, der er underlagt henstillinger og pålæg udstedt i henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF, og afgørelser i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF med henblik på at foretage overvågning på stedet. De pågældende medlemsstater skal tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for forberedelse og gennemførelse af missionen.
3. Kommissionen kan, når det er hensigtsmæssigt, anmode repræsentanter for Den Europæiske Centralbank om at deltage i overvågningsmissioner i medlemsstat, der har euroen som valuta, eller som deltager i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union ( 6 ) (ERM II).
4. Kommissionen aflægger rapport til Rådet om resultatet af den i stk. 2 omhandlede mission og kan beslutte at offentliggøre undersøgelsesresultaterne.
5. I forbindelse med tilrettelæggelsen af de i stk. 2 omhandlede overvågningsmissioner forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for de berørte medlemsstater, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil.
AFSNIT 4
SANKTIONER
Artikel 11
Når Rådet i henhold til artikel 126, stk. 11, i TEUF træffer afgørelse om at pålægge sanktioner over for en deltagende medlemsstat, pålægger det den normalt en bod. Rådet kan træffe afgørelse om at supplere en sådan bod med de andre foranstaltninger, der er fastsat i artikel 126, stk. 11, i TEUF.
Artikel 12
1. Boden består af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent. Den variable komponent beløber sig til en tiendedel af forskellen mellem den absolutte værdi af den offentlige saldo i det forudgående år og enten referenceværdien for den offentlige saldo eller, hvis den manglende overholdelse af budgetdisciplinen inkluderer gældskriteriet, den offentlige saldo som en procentdel af BNP, der skulle have været opnået samme år i henhold til pålægget efter artikel 126, stk. 9, i TEUF.
2. Rådet vurderer derefter i hvert af de følgende år efter, at en bod er pålagt, og indtil afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, er ophævet, om den pågældende deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. I forbindelse med denne årlige vurdering beslutter Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF at skærpe sanktionerne, medmindre den pågældende deltagende medlemsstat har efterkommet Rådets pålæg. Hvis Rådet træffer afgørelse om at pålægge en supplerende bod, beregnes denne på samme måde som den variable komponent i stk. 1.
3. En bod som omhandlet i stk. 1 og 2 kan ikke overstige 0,5 % af BNP.
▼M2 —————
Artikel 14
I overensstemmelse med ►M2 artikel 126, stk. 12 ◄ , ophæver Rådet de i ►M2 artikel 126, stk. 11, første og andet led ◄ , omhandlede sanktioner i forhold til omfanget af den pågældende deltagende medlemsstats fremskridt med at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.
Artikel 15
I overensstemmelse med ►M2 artikel 126, stk. 12 ◄ , ophæver Rådet alle udestående sanktioner, hvis afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, ophæves. Bod, der er pålagt i overensstemmelse med ►M2 artikel 12 ◄ i denne forordning, tilbagebetales ikke til den pågældende deltagende medlemsstat.
Artikel 16
Den bod, der er nævnt i artikel 12, udgør andre indtægter, jf. artikel 311 i TEUF, og afsættes til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Når de deltagende medlemsstater opretter en anden stabilitetsmekanisme med henblik på at yde finansiel bistand og sikre stabiliteten i hele euroområdet, afsættes boden til nævnte mekanisme.
AFSNIT 5
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
I forbindelse med denne forordning, og så længe Det Forenede Kongerige har et finansår, som ikke svarer til kalenderåret, vil bestemmelserne i denne forordnings afsnit 2, 3 og 4 finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med bilaget.
Artikel 17a
1. Senest den 14. december 2014 og derefter hvert femte år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning.
I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:
a) forordningens effektivitet
b) fremskridtene med at sikre en tættere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF.
2. I givet fald ledsages rapporten, der er omhandlet i stk. 1, af et forslag til ændringer af forordningen.
3. Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 18
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
TIDSFRISTER GÆLDENDE FOR DET FORENEDE KONGERIGE
1. For at sikre ligebehandling af samtlige medlemsstater tager Rådet, når det træffer beslutninger inden for rammerne af denne forordnings afsnit 2, 3 og 4, hensyn til, at Det Forenede Kongerige har et andet finansår, således at beslutninger vedrørende Det Forenede Kongerige træffes på et tidspunkt i dets finansår, der svarer til det tidspunkt, hvor der er eller vil blive truffet beslutninger for de øvrige medlemsstater.
2. Bestemmelserne i kolonne II træder i stedet for bestemmelserne i kolonne I.
|
Kolonne I |
Kolonne II |
|
»som hovedregel fire måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i ►M2 artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 ◄ « (Artikel 3, stk. 3) |
»som hovedregel seks måneder efter udgangen af det finansår, hvor underskuddet opstod,« |
|
»i året efter, at det er konstateret« (Artikel 3, stk. 4) |
»i finansåret efter, at det er konstateret« |
|
»som hovedregel 16 måneder fra indberetningstidspunkterne fastlagt i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 3605/93« (Artikel 7) |
»som hovedregel 18 måneder efter udgangen af det finansår, hvor underskuddet opstod,« |
|
»det foregående år« (Artikel 12, stk. 1) |
»det foregående finansår« |
( 1 ) EFT nr. C 368 af 6.12.1996, s. 12.
( 2 ) EFT nr. C 380 af 16.12.1996, s. 29.
( 3 ) Se side 1 i denne Tidende.
( 4 ) EFT nr. C 236 af 2.8.1997, s. 1.
( 5 ) EFT nr. L 332 af 31.12.1993, s. 7.
( 6 ) EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21.