EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 01993L0042-20071011
Council Directive 93/42/EEC of 14 June 1993 concerning medical devices
Consolidated text: Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr
Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr
1993L0042 — DA — 11.10.2007 — 005.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
RÅDETS DIREKTIV 93/42/EØF af 14. juni 1993 (EFT L 169, 12.7.1993, p.1) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
No |
page |
date |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/79/EF af 27. oktober 1998 |
L 331 |
1 |
7.12.1998 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/70/EF af 16. november 2000 |
L 313 |
22 |
13.12.2000 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/104/EF EØS-relevant tekst af 7. december 2001 |
L 6 |
50 |
10.1.2002 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003 |
L 284 |
1 |
31.10.2003 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/47/EF EØS-relevant tekst af 5. september 2007 |
L 247 |
21 |
21.9.2007 |
Berigtiget ved:
RÅDETS DIREKTIV 93/42/EØF
af 14. juni 1993
om ►C1 medicinsk udstyr ◄
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og
ud fra følgende betragtninger:Det er vigtigt, at der fastsættes bestemmelser som led i det indre marked; det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;
de love og administrative bestemmelser, der gælder i medlemsstaterne for forhold, der vedrører sikkerhed, beskyttelse af sundheden samt ►C1 medicinske udstyrs ◄ ydeevne, har forskelligt indhold og forskellige anvendelsesområder; certificeringsprocedurerne og kontrolprocedurerne for anordningerne er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden; sådanne forskelle udgør hindringer for vareudvekslingen inden for Fællesskabet;
de nationale bestemmelser om sikkerhed og beskyttelse af sundheden for patienter, brugere og i givet fald tredjemand med hensyn til brug af ►C1 medicinsk udstyr ◄ bør harmoniseres, således at den frie bevægelighed for sådanne anordninger i det indre marked sikres;
der bør sondres mellem de harmoniserede bestemmelser og de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer med henblik på at styre finansieringen af de offentlige sundheds- og sygesikringsordninger, som direkte eller indirekte omfatter sådanne anordninger; medlemsstaternes mulighed for at iværksætte foranstaltninger af nævnte art under overholdelse af fællesskabsretten berøres således ikke af de pågældende bestemmelser;
de ►C1 medicinske udstyr ◄ skal yde patienter, brugere og tredjemand et højt beskyttelsesniveau og have en ydeevne, som svarer til fabrikantens angivelser; et af hovedmålene med dette direktiv er derfor at bevare eller forbedre det beskyttelsesniveau, der findes i medlemsstaterne;
visse ►C1 medicinske udstyr ◄ er bestemt til at administrere lægemidler som defineret i Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivningerne om farmaceutiske specialiteter ( 4 ); i så fald sker markedsføringen af de ►C1 medicinske udstyr ◄ efter nærværende direktiv og markedsføringen af lægemidlerne efter direktiv 65/65/EØF; hvis sådanne anordninger imidlertid markedsføres på en sådan måde, at anordningen og lægemidlet udgør en integreret helhed, som udelukkende er beregnet til anvendelse i denne kombination, og som ikke kan genanvendes, omfattes dette integrerede produkt af direktiv 65/65/EØF; der bør sondres mellem sådanne ►C1 medicinske udstyr ◄ og anordninger, som bl.a. indeholder stoffer, der anvendt alene kan betragtes som lægemidler efter direktiv 65/65/EØF; i sådanne tilfælde, hvis de stoffer, der er inkorporeret i de ►C1 medicinske udstyr ◄ , kan have en virkning på organismen ud over den, som anordningen har, sker markedsføringen af anordningerne efter nærværende direktiv; sådanne stoffers sikkerhed, kvalitet og hensigtsmæssighed skal i denne forbindelse kontrolleres efter de relevante metoder i Rådets direktiv 75/318/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af lovgivningerne om normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af farmaceutiske specialiteter ( 5 );
de væsentlige krav og øvrige krav, som er fastsat i bilagene til dette direktiv, herunder også de krav, der har til formål at begrænse eller mindske risiciene, bør fortolkes og anvendes på en sådan måde, at der tages hensyn til den eksisterende teknologi og praksis på konstruktionstidspunktet samt til tekniske og økonomiske betragtninger, som er forenelige med et højt niveau for sundhedsbeskyttelse og sikkerhed;
i henhold til de principper, der er fastsat i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder ( 6 ), bør bestemmelserne om konstruktion og fremstilling af ►C1 medicinsk udstyr ◄ kun omfatte bestemmelser, der er nødvendige for at opfylde de væsentlige krav; disse krav skal, fordi de er væsentlige, afløse de tilsvarende nationale bestemmelser; de væsentlige krav må anvendes med omtanke, således at der tages hensyn til det eksisterende teknologiske niveau på konstruktionstidspunktet samt til tekniske og økonomiske betragtninger, som er forenelige med et højt niveau samt sundhedsbeskyttelse og sikkerhed;
Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktive, implantable ►C1 medicinsk udstyr ◄ ( 7 ) er det første eksempel på anvendelse af den nye metode inden for sektoren for ►C1 medicinsk udstyr ◄ ; med henblik på at skabe ensartede EF-regler, der kan anvendes på alle ►C1 medicinske udstyr ◄ , bygger nærværende direktiv i vid udstrækning på bestemmelserne i direktiv 90/385/EØF; af samme grund skal direktiv 90/385/EØF ændres, således at det også kommer til at omfatte de generelle bestemmelser i nærværende direktiv;
visse aspekter omkring elektromagnetisk kompatibilitet udgør en integreret del af de ►C1 medicinske udstyrs ◄ sikkerhed; dette direktiv bør indeholde specifikke bestemmelser herom i forhold til Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet ( 8 );
dette direktiv bør omfatte krav vedrørende konstruktion og fremstilling af anordninger, der udsender ioniserende stråling; dette direktiv berører ikke den tilladelse, der kræves i henhold til Rådets direktiv 80/836/Euratom af 15. juli 1980 om ændring af direktiverne om fastsættelse af de grundlæggende normer for beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling ( 9 ), og heller ikke anvendelsen af Rådets direktiv 84/466/Euratom af 3. september 1984 om fastsættelse af grundlæggende foranstaltninger til strålebeskyttelse af personer, der underkastes medicinske undersøgelser og behandlinger ( 10 ); Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed under arbejdet ( 11 ), samt de dertil hørende særdirektiver, skal fortsat være gældende;
for at kunne påvise, at anordningerne er i overensstemmelse med de væsentlige krav, og for at kunne verificere denne overensstemmelse, er det ønskeligt, at der indføres harmoniserede standarder på europæisk plan til beskyttelse mod risici i forbindelse med konstruktionen, fremstillingen og emballeringen af ►C1 medicinsk udstyr ◄ ; sådanne harmoniserede europæiske standarder udarbejdes af privatretlige organer og skal fortsat have status af ikke-bindende tekster; med henblik herpå anerkendes Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) som de organer, der er kompetente til at vedtage harmoniserede standarder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Kommissionen og disse to organer, der blev undertegnet den 13. november 1984;
med henblik på dette direktiv er en harmoniseret standard en teknisk specifikation (europæisk standard eller harmoniseringsdokument), som et af nævnte organer eller begge har vedtaget efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter ( 12 ), samt i henhold til ovennævnte generelle retningslinjer; med hensyn til en eventuel ændring af de harmoniserede standarder bør Kommissionen bistås af det udvalg, der blev nedsat ved direktiv 83/189/EØF; de foranstaltninger, der skal træffes, skal fastsættes efter procedure I i Rådets afgørelse 87/373/EØF ( 13 ); for særlige områder bør de allerede eksisterende forskrifter i form af monografier i Den Europæiske Farmakopé inkorporeres inden for rammerne af nærværende direktiv; flere monografier i Den Europæiske Farmakopé kan derfor ligestilles med ovennævnte harmoniserede standarder;
Rådet har ved afgørelse 90/683/EØF af 13. december 1990 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering ( 14 ) fastlagt harmoniserede bestemmelser om procedurer for overensstemmelsesvurdering; anvendelsen af disse moduler i forbindelse med ►C1 medicinsk udstyr ◄ gør det muligt at afgrænse fabrikanternes og de bemyndigede organers ansvarsområder i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsprocedurerne under hensyntagen til de pågældende anordningers art; de præciseringer, der er sket af disse moduler, er berettigede på grund af arten af de verifikationer, der er nødvendige for ►C1 medicinsk udstyr ◄ ;
anordningerne skal, hovedsagelig med henblik på procedurerne for overensstemmelsesvurdering, inddeles i fire produktklasser; klassificeringsreglerne tager udgangspunkt i det menneskelige legemes sårbarhed under hensyn til de potentielle risici i forbindelse med anordningernes tekniske konstruktion og fremstilling; overensstemmelsesvurderingsprocedurerne for anordninger i klasse I kan som regel gennemføres på fabrikantens eneansvar, idet sårbarhedsgraden i forbindelse med sådanne produkter er lille; for anordninger i klasse IIa skal et bemyndiget organ inddrages i fremstillingsfasen; for anordninger i klasse IIb og III, som er forbundet med en potentiel høj risiko, er det nødvendigt, at et bemyndiget organ fører tilsyn med anordningernes konstruktion og fremstilling; klasse III omfatter udelukkende de mest risikoforbundne anordninger, for hvilke der inden markedsføringen skal foreligge en udtrykkelig overensstemmelsesgodkendelse;
når anordningernes overensstemmelse kan vurderes på fabrikantens ansvar, skal de kompetente myndigheder navnlig i en akut situation kunne henvende sig til en i Fællesskabet etableret person, der er ansvarlig for markedsføringen, uanset om denne er fabrikanten selv eller en i Fællesskabet etableret person, som fabrikanten har udpeget i dette øjemed;
►C1 medicinsk udstyr ◄ bør generelt være forsynet med EF-mærkning, som angiver, at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, således at de frit kan omsættes i Fællesskabet og tages i brug i overensstemmelse med deres formål;
i forbindelse med bekæmpelsen af AIDS og på baggrund af Rådets konklusioner af 16. maj 1989 om det fremtidige arbejde med forebyggelse af og kontrol med AIDS på fællesskabsplan ( 15 ), er det vigtigt, at de ►C1 medicinske udstyr ◄ , der anvendes til beskyttelse mod HIV-viruset, frembyder et højt beskyttelsesniveau; konstruktionen og fremstillingen af sådanne produkter bør verificeres af et bemyndiget organ;
klassificeringsreglerne åbner generelt mulighed for en relevant klassificering af ►C1 medicinsk udstyr ◄ ; i betragtning af de mange forskellige anordninger, der findes, og den teknologiske udvikling på dette område, bør der træffes foranstaltninger til også at tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at træffe afgørelser om korrekt klassificering eller omklassificering af anordninger eller i givet fald afgørelser om tilpasning af selve klassificeringsreglerne; da sådanne spørgsmål er kædet tæt sammen med beskyttelsen af sundheden, bør afgørelserne desangående træffes efter procedure III a) i afgørelse 87/373/EØF;
for at kunne slå fast, at de væsentlige krav er overholdt, kan det være nødvendigt at gennemføre kliniske afprøvninger på fabrikantens ansvar; med henblik på gennemførelse af de kliniske afprøvninger skal der træffes passende forholdsregler til beskyttelse af sundheden og den offentlige orden;
beskyttelsen af sundheden og den dermed forbundne kontrol kan gøres mere effektiv, hvis der indføres systemer for teknisk overvågning af ►C1 medicinsk udstyr ◄ , som er integrerede på fællesskabsplan;
dette direktiv omfatter de ►C1 medicinske udstyr ◄ , som omhandles i Rådets direktiv 76/764/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om lægetermometre med kviksølv og med maksimumsanordning, fremstillet af glas ( 16 ); nævnte direktiv må derfor ophæve; af samme grund bør Rådets direktiv 84/539/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektriske apparater, der anvendes i læge- og dyrlægepraksis ( 17 ), ændres —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Definitioner, anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på ►C1 medicinsk udstyr ◄ og tilbehør dertil. Med henblik på dette direktiv betragtes tilbehør som selvstændige ►C1 medicinske udstyr ◄ . Både ►C1 medicinsk udstyr ◄ og tilbehør benævnes i det følgende »anordninger«.
2. I dette direktiv finder følgende definitioner anvendelse:
a) ►M5 medicinsk udstyr: ethvert instrument, apparat, udstyr, software, materiale eller anden genstand anvendt alene eller i kombination, herunder software, som af fabrikanten er beregnet til specifik anvendelse til diagnostiske og/eller terapeutiske formål, og som hører med til korrekt brug heraf, og som af fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker med henblik på: ◄
— diagnosticering, forebyggelse, overvågning, behandling eller lindring af sygdomme
— diagnosticering, overvågning, behandling, lindring af eller kompensation for skader eller handicap
— undersøgelse, udskiftning eller ændring af anatomien eller en fysiologisk proces
— svangerskabsforebyggelse
og hvis forventede hovedvirkning i eller på det menneskelige legeme ikke fremkaldes ad farmakologisk, immunologisk eller metabolisk vej, men hvis virkning kan understøttes ad denne vej
b) tilbehør: ethvert produkt, der selv om det ikke er en anordning, af fabrikanten specifikt er bestemt til at blive anvendt sammen med en anordning, for at denne kan anvendes som planlagt af dens fabrikant
c) medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik: ethvert medicinsk udstyr, som er et reagens, et reagensprodukt, en kalibrator, et kontrolmateriale, et prøvesæt (kit), et instrument, et apparat, en anordning eller et system, anvendt alene eller i kombination, og som af fabrikanten er beregnet til anvendelse in vitro til undersøgelse af prøvemateriale fra det menneskelige legeme, herunder blod- og vævsdonationer, udelukkende eller hovedsagelig med henblik på at tilvejebringe oplysninger:
— om en fysiologisk eller patologisk tilstand, eller
— om en medfødt anomali, eller
— som gør det muligt at fastslå sikkerhed for og kompatibilitet med potentielle recipienter, eller
— som gør det muligt at overvåge terapeutiske foranstaltninger.
Prøvebeholdere anses for at være medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Ved »prøvebeholdere« forstås sådant udstyr, uanset om det er lufttomt, som af fabrikanten af udstyret specifikt er beregnet til direkte at skulle indeholde og opbevare prøvemateriale fra det menneskelige legeme med henblik på en in vitro-diagnostisk undersøgelse.
Produkter til almindelig laboratoriebrug er ikke medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, medmindre fabrikanten af sådanne produkter på baggrund af deres karakteristika specifikt har bestemt, at de skal anvendes til in vitro-diagnostiske undersøgelser
d) anordning efter mål: enhver anordning, der er specialfremstillet efter skriftlig anvisning fra en behørigt kvalificeret læge med angivelse på vedkommendes ansvar af anordningens særlige konstruktionskarakteristika, og som er beregnet til udelukkende at blive brugt til en bestemt patient.
Nævnte anvisning kan ligeledes udformes af enhver anden medicinalperson, som har adkomst dertil i medfør af sine faglige kvalifikationer.
Massefremtillede anordninger, som skal tilpasses for at opfylde medicinalpersonens eller en anden faglig brugers specifikke behov, anses ikke for at være anordninger efter mål
e) anordning bestemt til klinisk afprøvning: enhver anordning, der stilles til rådighed for en behørigt kvalificeret læge med henblik på relevant klinisk afprøvning på mennesker, jf. bilag X, punkt 2.1.
Med henblik på gennemførelsen af kliniske afprøvninger ligestilles med den behørigt kvalificerede læge enhver anden medicinalperson, som i medfør af sine faglige kvalifikationer har adkomst til at udføre sådanne afprøvninger
f) fabrikant: enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for konstruktion, fremstilling, emballering og mærkning af en anordning med henblik på dennes markedsføring i vedkommendes eget navn, uanset om de pågældende handlinger udføres af vedkommende person selv eller for hans regning af tredjemand.
De forpligtelser, der i henhold til dette direktiv påhviler fabrikanter, gælder ligeledes enhver fysisk eller juridisk person, som med henblik på markedsføring i vedkommendes eget navn samler, emballerer, behandler, nyistandsætter og/eller mærker et eller flere præfabrikerede produkter og/eller foreskriver, til hvilket formål de som anordninger er bestemt. Dette afsnit gælder ikke den person, som uden at være fabrikant eller første afsnit samler eller tilpasser allerede markedsførte anordninger i overensstemmelse med deres formål med henblik på en bestemt patient
g) formål: den anvendelse, som anordningen er beregnet til ifølge fabrikantens oplysninger på mærkningen eller ifølge brugsanvisningen og/eller reklamematerialet
h) markedsføring: første gang andre anordninger end anordninger bestemt til klinisk afprøvning mod betaling eller gratis stilles til rådighed med henblik på distribution og/eller anvendelse på fællesskabsmarkedet, uanset om der er tale om nye anordninger eller om nyistandsatte anordninger
i) ibrugtagning: det stadium, hvor udstyr stilles til rådighed for slutbrugeren klar til for første gang at blive anvendt i overensstemmelse med sit formål på fællesskabsmarkedet
j) repræsentant: enhver i Fællesskabet etableret fysisk eller juridisk person, som udtrykkeligt er udpeget af fabrikanten, og som handler i dennes sted, og til hvem myndigheder og instanser i Fællesskabet kan henvende sig for så vidt angår fabrikantens forpligtelser i henhold til dette direktiv
k) kliniske data: sikkerhedsdata og/eller data om ydeevne, der stammer fra brugen af udstyr. Kliniske data indsamles ved:
— klinisk(e) afprøvning(er) af det pågældende udstyr, eller
— klinisk(e) afprøvning(er) eller andre undersøgelser, der er offentliggjort i den videnskabelige litteratur, af lignende udstyr, hvis ækvivalens med det pågældende udstyr kan godtgøres, eller
— offentliggjorte og/eller ikke-offentliggjorte rapporter om anden klinisk erfaring med enten det pågældende udstyr eller et lignende udstyr, hvis ækvivalens med det pågældende udstyr kan godtgøres
l) subkategori af udstyr: en gruppe af udstyr, som er beregnet til brug inden for samme anvendelsesområde, eller som er baseret på fælles teknologi
m) generisk gruppe af udstyr: en gruppe af udstyr beregnet til samme eller lignende anvendelse eller som er baseret på beslægtet teknologi, hvilket muliggør en generisk klassifikation, der ikke afspejler individuelle karakteristika
n) engangsudstyr: udstyr, som er beregnet til kun at blive brugt en gang og kun til en patient.
3. Udstyr, der er bestemt til indgivelse af et lægemiddel efter artikel 1 i direktiv 2001/83/EF ( 18 ), er omfattet af dette direktiv, hvilket dog ikke berører bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF for så vidt angår lægemidlet.
Markedsføres dette udstyr imidlertid på en sådan måde, at udstyret og lægemidlet udgør et enkelt integreret produkt, som udelukkende er beregnet til anvendelse i den givne kombination, og som ikke kan genanvendes, omfattes dette produkt af direktiv 2001/83/EF. De relevante væsentlige krav i bilag I til dette direktiv finder anvendelse for så vidt angår udstyrets karakteristika med hensyn til sikkerhed og ydeevne.
4. Når en anordning som integrerende bestanddel indeholder et stof, der anvendt alene kan betragtes som et lægemiddel ifølge definitionen i artikel 1 i direktiv ►M5 2001/83/EF ◄ , og som kan have en virkning på organismen ud over den, som anordningen har, skal denne anordning vurderes og godkendes i overensstemmelse med nærværende direktiv.
4a. Når udstyr som en integreret bestanddel indeholder et stof, der anvendt alene kan betragtes som en lægemiddelbestanddel eller et lægemiddel fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker ifølge artikel 1 i direktiv ►M5 2001/83/EF ◄ , og dette stof kan påvirke organismen ud over den med udstyret tilsigtede påvirkning, i det følgende benævnt »stof fremstillet af humant blod«, skal dette udstyr vurderes og godkendes i overensstemmelse med nærværende direktiv.
5. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) anordninger, der er beregnet til in vitro-diagnostik
b) aktive, implantable anordninger, der er omfattet af direktiv 90/385/EØF
c) lægemidler, der er omfattet af direktiv 2001/83/EF. Ved vurderingen af, om et produkt er omfattet af nævnte direktiv eller nærværende direktiv, tages der navnlig hensyn til produktets hovedvirkningsmåde
d) kosmetiske midler, der er omfattet af direktiv 76/768/EØF ( 19 )
e) humant blod, blodprodukter, plasma eller blodceller af human oprindelse, og heller ikke på udstyr, der på markedsføringstidspunktet inkorporerer sådanne blodprodukter, plasma eller celler med undtagelse af udstyr som defineret i stk. 4a
f) transplantater, væv eller celler af human oprindelse eller produkter, der inkorporerer, eller som hidrører fra, væv eller celler af human oprindelse med undtagelse af udstyr som omhandlet i stk. 4a
g) transplantater, væv eller celler af animalsk oprindelse, medmindre der er tale om anordninger, der er fremstillet af animalsk væv, der er gjort ikke-levedygtigt, eller af ikke-levedygtige produkter, der hidrører fra animalsk væv.
6. Når udstyr af fabrikanten er beregnet til at blive brugt i overensstemmelse både med bestemmelserne om personlige værnemidler i Rådets direktiv 89/686/EØF ( 20 ) og nærværende direktiv, skal de relevante væsentlige sundheds- og sikkerhedsmæssige krav i direktiv 89/686/EØF også være opfyldt.
7. Dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF ( 21 ).
8. Dette direktiv berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling ( 22 ) eller af Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling ( 23 ).
Artikel 2
Markedsføring og ibrugtagning
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udstyr kun kan markedsføres og/eller ibrugtages, hvis det opfylder de krav, der er fastsat i dette direktiv, når det leveres forskriftsmæssigt og anbringes, vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med sit formål.
Artikel 3
Væsentlige krav
Anordningerne skal opfylde de væsentlige krav i bilag I, der gælder for dem, under hensyntagen til de pågældende anordningers formål.
Hvor der består en relevant fare, skal udstyr, der også er en maskine i henhold til artikel 2, litra a) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner ( 24 ), også opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I til nævnte direktiv, for så vidt disse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er mere specifikke end de væsentlige krav i bilag I til nærværende direktiv.
Artikel 4
Fri bevægelighed, anordninger til særlig brug
1. Medlemsstaterne må ikke på deres område hindre markedsføring og ibrugtagning af anordninger, der er forsynet med EF-mærkning, jf. artikel 17, som angiver, at anordningerne har været underkastet en overensstemmelsesvurdering efter artikel 11.
2. Medlemsstaterne må ikke hindre, at:
— anordninger, der er bestemt til klinisk afprøvning, i dette øjemed stilles til rådighed for læger eller andre adkomstberettigede medicinalpersoner, hvis de opfylder betingelserne i artikel 15 og bilag VIII
— udstyr efter mål markedsføres og ibrugtages, hvis det opfylder betingelserne i artikel 11 kombineret med bilag VIII; udstyr i klasse IIa, IIb og III skal ledsages af den i bilag VIII omhandlede erklæring, som skal gøres tilgængelig for den pågældende patient, der er identificeret ved navn, et akronym eller en talkode.
Sådanne anordninger skal ikke være forsynet med EF-mærkning.
3. Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer og udstillinger, ved demonstationer mv. præsenteres anordninger, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, når det ved synlig skiltning klart er anført, at de pågældende anordninger hverken kan markedsføres eller ibrugtages, førend en sådan overensstemmelse foreligger.
4. Medlemsstaterne kan kræve, at de oplysninger, der skal gives brugeren og patienten, jf. bilag I, punkt 13, skal være affattet på deres nationale sprog eller på et andet fællesskabssprog, når en anordning overdrages til den endelige bruger, uanset om dette sker med henblik på professionel eller anden anvendelse.
5. Når anordningerne er omfattet af andre fællesskabsdirektiver, som omhandler andre aspekter, og som indeholder bestemmelser om anbringelse af EF-mærkning, angiver denne mærkning, at anordningerne ligeledes opfylder bestemmelserne i de andre direktiver.
Hvis et eller flere af de pågældende direktiver i en overgangsperiode tillader fabrikanten at vælge, hvilken ordning der skal anvendes, angiver EF-mærkningen dog kun, at anordningerne opfylder bestemmelserne i de direktiver, som fabrikanten har anvendt. I så tilfælde skal der på de dokumenter eller i de brugsanvisninger eller instruktioner, der er vedlagt anordningerne i overensstemmelse med de pågældende direktiver, henvises til de relevante direktiver som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 5
Henvisning til standarder
1. Medlemsstaterne anser de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3, for opfyldt for så vidt angår anordninger, som er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende; medlemsstaterne offentliggør referencerne for sådanne nationale standarder.
2. Med henblik på dette direktiv omfatter henvisninger til de harmoniserede standarder også sådanne monografier i Den Europæiske Farmakopé om især kirurgiske suturer og interaktion mellem lægemidler og materialer, som indgår i anordninger, der fungerer som beholdere, hvis referencer er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
3. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen finder, at de harmoniserede standarder ikke fuldt ud opfylder de væsentlige krav, jf. artikel 3, fastsættes de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe med hensyn til de pågældende standarder og den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse, efter fremgangsmåden i artikel 6, stk. 2.
Artikel 6
Udvalget for Tekniske Standarder og Regler
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv ►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF ( 25 ) ◄ , i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 26 ), jf. dennes artikel 8.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 7
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 90/385/EØF, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 8
Beskyttelsesklausul
1. Hvis en medlemsstat konstaterer, at de i artikel 4, stk. 1 og stk. 2, andet led, omhandlede anordninger, som er korrekt anbragt, vedligeholdt og anvendt i overensstemmelse med deres formål, vil kunne bringe patienternes, brugernes eller en eventuel tredjemands sundhed og/eller sikkerhed i fare, træffer den alle nødvendige foreløbige foranstaltninger til at trække de pågældende anordninger tilbage fra markedet eller til at forbyde eller begrænse markedsføringen eller ibrugtagningen heraf. Den pågældende medlemsstat underretter straks Kommissionen om sådanne foranstaltninger og anfører grundene til beslutningen, herunder navnlig, om den manglende overensstemmelse med dette direktiv skyldes:
a) manglende opfyldelse af de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav
b) ukorrekt anvendelse af de i artikel 5 omhandlede standarder, for så vidt disse standarder hævdes at være anvendt, eller
c) en mangel ved selve disse standarder.
2. Kommissionen indleder snarest muligt samråd med de berørte parter. Hvis Kommissionen efter dette samråd konstaterer:
a) at foranstaltningerne er berettigede:
i) giver den straks den medlemsstat, som har taget initiativet til disse, og de øvrige medlemsstater underretning herom. Hvis den i stk. 1 omhandlede beslutning begrundes i en mangel ved selve standarderne, forelægger Kommissionen efter samråd med de berørte parter sagen for det i artikel 6, stk. 1, omhandlede udvalg inden to måneder, hvis den medlemsstat, der har truffet beslutningen, har til hensigt at fastholde den, og indleder den procedure, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2
ii) når det er nødvendigt af hensyn til folkesundheden, vedtages de relevante foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv vedrørende tilbagetrækning fra markedet af udstyr som nævnt i stk. 1, forbud mod eller begrænsning af markedsføringen eller ibrugtagningen heraf eller vedrørende indførelse af særlige krav for, at sådanne produkter kan markedsføres, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7, stk. 3. I særligt hastende tilfælde, kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 7, stk. 4
b) at foranstaltningerne er uberettigede, giver den straks den medlemsstat, der har truffet foranstaltningerne, samt fabrikanten eller hans repræsentant underretning herom.
3. Hvis en anordning, som ikke er i overensstemmelse med sikkerhedskravene, er forsynet med EF-mærkning, træffer den kompetente medlemsstat de fornødne foranstaltninger over for den, der har anbragt mærkningen, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
4. Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne holdes underrettet om procedurens forløb og resultater.
Artikel 9
Klassificering
1. Anordningerne inddeles i klasse I, klasse IIa, klasse IIb og klasse III. Klassificeringen foretages i henhold til reglerne om klassificering i bilag IX.
2. Opstår der en tvist mellem fabrikanten og det berørte bemyndigede organ som følge af anvendelsen af klassificeringsreglerne, forelægges sagen for den kompetente myndighed, som organet henhører under, med henblik på afgørelse.
3. Finder en medlemsstat, at klassificeringsreglerne i bilag IX skal tilpasses på baggrund af den tekniske udvikling og de oplysninger, som stilles til rådighed i kraft af informationsordningen i artikel 10, kan den indgive en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på tilpasning af klassificeringsreglerne. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv vedrørende tilpasning af klassificeringsreglerne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7, stk. 3.
Artikel 10
Oplysninger om forhold indtruffet efter markedsføringen
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de oplysninger, som de bliver gjort bekendt med efter dette direktiv, om de nedenfor beskrevne forhold vedrørende en anordning i klasse I, IIa, IIb eller III, indsamles og vurderes centralt:
a) enhver fejlfunktion eller enhver forringelse i en anordnings karakteristika og/eller ydeevne samt enhver unøjagtighed i mærkningen eller i brugsanvisningen, der kan medføre eller kan have medført en patients eller brugers død eller en alvorlig forværring af en patients eller brugers helbredstilstand
b) enhver teknisk eller medicinsk grund, jf. litra a), i forbindelse med en anordnings karakteristika eller ydeevne, som har ført til, at fabrikanten systematisk har trukket anordninger, som tilhører samme type, tilbage fra markedet.
2. Når en medlemsstat kræver, at medicinalpersoner eller sygehuse, klinikker og lignende underretter de kompetente myndigheder om de forhold, der omhandles i stk. 1, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fabrikanten af den pågældende anordning eller hans repræsentant ►M5 ————— ◄ ligeledes underrettes derom.
3. Når medlemsstaterne, om muligt sammen med fabrikanten eller hans repræsentant, har vurderet situationen, underretter de, uden at det berører anvendelsen af artikel 8, omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet eller påtænkes med henblik på at nedbringe risikoen for gentagelse af de i stk. 1 nævnte forhold mest muligt, og giver herunder oplysninger om de tilgrundliggende forhold.
4. De nødvendige foranstaltninger med henblik på vedtagelse af procedurer til gennemførelse af denne artikel vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 7, stk. 2.
Artikel 11
Overensstemmelsesvurdering
1. For anordninger i klasse III, med undtagelse af anordninger efter mål og anordninger bestemt til klinisk afprøvning, følger fabrikanten med henblik på anbringelse af EF-mærkningen efter eget valg:
a) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring (fuld kvalitetssikring), der omhandles i bilag II, eller
b) den procedure for EF-typeafprøvning, der omhandles i bilag III, kombineret med:
i) den procedure for EF-verifikation, der omhandles i bilag IV, eller
ii) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring (kvalitetssikring af produktionen), der omhandles i bilag V.
2. For anordninger i klasse IIa, med undtagelse af anordninger efter mål og anordninger bestemt til klinisk afprøvning, følger fabrikanten med henblik på anbringelse af EF-mærkningen den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der omhandles i bilag VII, kombineret med:
a) den procedure for EF-verifikation, der omhandles i bilag IV, eller
b) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring (kvalitetssikring af produktionen), der omhandles i bilag V, eller
c) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring (kvalitetssikring af produktet), der omhandles i bilag VI.
I stedet for at følge nævnte procedurer kan fabrikanten følge den procedure, der omhandles i stk. 3, litra a).
3. For anordninger i klasse IIb, med undtagelse af anordninger efter mål og anordninger bestemt til klinisk afprøvning, følger fabrikanten med henblik på anbringelse af EF-mærkningen efter eget valg:
a) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring (fuld kvalitetssikring), der omhandles i bilag II; i så faldt finder punkt 4 i bilag II ikke anvendelse, eller
b) den procedure for EF-typeafprøvning, der omhandles i bilag III, kombineret med:
i) den procedure for EF-verifikation, der omhandles i bilag IV, eller
ii) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring (kvalitetssikring af produktionen), der omhandles i bilag V, eller
iii) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring (kvalitetssikring af produktet), der omhandles i bilag VI.
4. Senest fem år efter dette direktivs gennemførelse forelægger Kommissionen Rådet en rapport om, hvorledes bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, navnlig for så vidt angår anordninger i klasse I og klasse IIa, samt bestemmelserne i bilag II, punkt 4.3, andet og tredje afsnit, og i bilag III, punkt 5, andet og tredje afsnit, i dette direktiv fungerer, i givet fald ledsaget af relevante forslag.
5. For anordninger i klasse I, med undtagelse af anordninger efter mål og anordninger bestemt til klinisk afprøvning, følger fabrikanten med henblik på anbringelsen af EF-mærkningen den procedure, der omhandles i bilag VII, og udarbejder den fornødne EF-overensstemmelseserklæring inden markedsføringen.
6. For anordninger efter mål følger fabrikanten den procedure, der omhandles i bilag VIII, og udarbejder den i nævnte bilag omhandlede erklæring, inden den enkelte anordning markedsføres.
Medlemsstaterne kan kræve, at fabrikanten forelægger de kompetente myndigheder en fortegnelse over anordninger, der er taget i brug på deres område.
7. I forbindelse med overensstemmelsesvurderingsproceduren vedrørende en anordning tager fabrikanten og/eller det bemyndigede organ hensyn til resultaterne af de vurderinger og verifikationer, som i givet fald, i overensstemmelse med dette direktiv, er blevet foretaget på et mellemstadium i fremstillingsfasen.
8. Fabrikanten kan overlade det til sin repræsentant ►M5 ————— ◄ at iværksætte procedurerne i bilag III, IV, VII og VIII.
9. Når overensstemmelsesvurderingsproceduren forudsætter et bemyndiget organs mellemkomst, kan fabrikanten eller hans repræsentant ►M5 ————— ◄ henvende sig til et organ efter eget valg inden for rammerne af de opgaver, som det pågældende organ er blevet bemyndiget til at udføre.
10. Det bemyndigede organ kan i behørigt begrundede tilfælde kræve alle oplysninger eller data, der er nødvendige for at sikre og bevare overensstemmelsesattestationen på baggrund af den valgte procedure.
11. De beslutninger, som de bemyndigede organer træffer efter ►M5 bilag II, III, V og VI ◄ , er gyldige i højst fem år, men kan efter anmodning, som skal fremsættes på det tidspunkt, der er fastsat i den kontrakt, som de to parter har indgået, videreføres for ►M5 højst fem år ad gangen ◄ .
12. Dokumenter og korrespondance vedrørende de i stk. 1 til 6 omhandlede procedurer udfærdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor de nævnte procedurer gennemføres, og/eller på et andet fællesskabssprog, som det bemyndigede organ kan acceptere.
13. Uanset stk. 1 til 6 kan de kompetente myndigheder på behørigt begrundet begæring give tilladelse til, at individuelle anordninger, for hvilke de i stk. 1 til 6 omhandlede procedurer ikke er blevet fulgt, kan markedsføres og ibrugtages på den pågældende medlemsstats område, hvis sundhedsbeskyttelseshensyn taler herfor.
14. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det for så vidt angår den måde, hvorpå oplysningerne i bilag I, punkt 13.1, på baggrund af den tekniske udvikling og under hensyn til de tilsigtede brugere af det pågældende udstyr kan anføres, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7, stk. 3.
Artikel 12
Særlig procedure for system- og behandlingspakker og procedure for sterilisation
◄
1. Uanset artikel 11 gælder denne artikel for system- og behandlingspakker.
2. Enhver fysisk eller juridisk person, som kombinerer anordninger, der er forsynet med EF-mærkning, i overensstemmelse med deres formål og inden for de anvendelsesgrænser, som fabrikanten har angivet, med henblik på at markedsføre dem i form af system- eller behandlingspakker, udfylder en erklæring, hvori vedkommende erklærer:
a) at han har verificeret anordningernes indbyrdes kompatibilitet i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og kombineret anordningerne i overensstemmelse med de pågældende anvisninger
b) at han har pakket system- eller behandlingspakken og givet brugerne alle relevante oplysninger, herunder relevante anvisninger fra fabrikanterne, og
c) at den samlede aktivitet er underkastet passende interne inspektions- og kontrolmetoder.
Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, som f.eks. hvis system- eller behandlingspakken indeholder anordninger, der ikke er forsynet med EF-mærkning, eller hvis den valgte kombination af anordninger ikke er kompatibel ud fra den oprindeligt tilsigtede anvendelse af de pågældende anordninger, behandles system- eller behandlingspakken som en selvstændig anordning og underkastes den relevante procedure i artikel 11.
3. Enhver fysisk eller juridisk person, som med henblik på markedsføring steriliserer de i stk. 2 omhandlede system- eller behandlingspakker eller andet udstyr med EF-mærkning, der fra fabrikantens side er bestemt til at skulle steriliseres før brug, følger efter eget valg en af procedurerne i bilag II eller V. Anvendelsen af nævnte bilag og det bemyndigede organs mellemkomst begrænses til de aspekter af proceduren, som vedrører steriliseringen, indtil den sterile emballage åbnes eller beskadiges. Vedkommende person udarbejder en erklæring om, at steriliseringen er blevet foretaget i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
4. De i stk. 2 og 3 omhandlede produkter skal ikke selv være forsynet med ekstra EF-mærkning. De skal ledsages af de i bilag I, punkt 13, omhandlede oplysninger, herunder i givet fald oplysninger fra fabrikanterne af de anordninger, der er blevet kombineret. ►M5 Den i stk. 2 og 3 omhandlede erklæring skal i fem år kunne forelægges de kompetente myndigheder. ◄
Artikel 12a
Oparbejdning af medicinsk udstyr
Senest den 5. september 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om spørgsmålet om oparbejdning af medicinsk udstyr i Fællesskabet.
På baggrund af resultaterne i denne rapport forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet eventuelle yderligere forslag, som den måtte anse for passende for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
Artikel 13
Afgørelser om klassificering og undtagelsesbestemmelse
1. En medlemsstat skal indgive en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger i følgende situationer:
a) Den pågældende medlemsstat finder, at anvendelsen af klassificeringsreglerne i bilag IX nødvendiggør en afgørelse om klassificering af et givet udstyr eller kategori af udstyr.
b) Den pågældende medlemsstat finder, at et givet udstyr eller gruppe af udstyr som en undtagelse fra bestemmelserne i bilag IX skal klassificeres i en anden klasse.
c) Den pågældende medlemsstat finder, at overensstemmelsesvurderingen af udstyr eller en gruppe af udstyr som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 11 skal foretages ved udelukkende at anvende én af de i artikel 11 fastlagte procedurer.
d) Den pågældende medlemsstat finder, at der er behov for en afgørelse om, hvorvidt et givet produkt eller produktgruppe falder ind under en af definitionerne i artikel 1, stk. 2, litra a)-e).
Foranstaltningerne i første afsnit i dette stykke vedtages i givet fald efter proceduren i artikel 7, stk. 2.
2. Kommissionen underretter medlemsstaterne om de foranstaltninger, der er truffet.
Artikel 14
Registrering af personer, der er ansvarlige for markedsføringen
1. Enhver fabrikant, som i eget navn markedsfører anordninger i overensstemmelse med procedurerne i artikel 11, stk. 5 og 6, og enhver anden fysisk eller juridisk person, der udfører de i artikel 12 omhandlede aktiviteter, underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende har hovedsæde, om hovedsædets adresse og giver en beskrivelse af de pågældende anordninger.
For medicinsk udstyr i ►M5 klasse IIa, IIb og III ◄ kan medlemsstaterne ved ibrugtagning på deres område anmode om at få oplyst alle data, der gør det muligt at identificere sådant udstyr, tillige med mærkning og brugsanvisninger.
2. Når en fabrikant, som i eget navn markedsfører udstyr, ikke har noget hovedsæde i en medlemsstat, udpeger han én repræsentant i Den Europæiske Union.
For udstyr omhandlet i stk. 1, første afsnit, giver repræsentanten den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende har hovedsæde, de i stk. 1 omhandlede oplysninger.
3. Medlemsstaterne underretter efter anmodning de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de i stk. 1, første afsnit, omhandlede oplysninger, som fabrikanten eller dennes repræsentant har givet.
Artikel 14a
Europæisk database
1. Data, der er foreskrevet i dette direktiv, lagres i en europæisk database, som de kompetente myndigheder har adgang til, så de kan udføre deres opgaver i henhold til dette direktiv på et velinformeret grundlag.
Databasen skal indeholde følgende:
a) data vedrørende registrering af fabrikanter, repræsentanter og udstyr i henhold til artikel 14, undtagen data vedrørende udstyr efter mål
b) data vedrørende certifikater, der er udstedt, ændret, udvidet, suspenderet, tilbagekaldt eller afslået efter procedurerne i bilag II-VII
c) data, der er indsamlet efter overvågningsproceduren i artikel 10
d) data vedrørende kliniske afprøvninger som omhandlet i artikel 15.
2. Data fremsendes i standardiseret form. übermittelt.
3. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 2 i denne artikel, herunder navnlig stk. 1, litra d), vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 7, stk. 2.
4. Bestemmelserne i denne artikel gennemføres senest den 5. september 2012. Senest den 11. oktober 2012 evaluerer Kommissionen databasens operationelle funktion og den merværdi, den skaber. På grundlag af denne evaluering fremsætter Kommissionen om nødvendigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet eller fremsætter udkast til foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 3.
Artikel 14b
Særlige sundhedsovervågningsforanstaltninger
Finder en medlemsstat i forbindelse med et givet produkt eller en given produktgruppe, at sådanne produkter af hensyn til beskyttelse af sikkerhed og sundhed og/eller folkesundheden bør trækkes tilbage fra markedet, eller at deres markedsføring eller ibrugtagning bør forbydes, begrænses eller underlægges særlige krav, kan den træffe alle nødvendige og berettigede overgangsforanstaltninger.
Medlemsstaten underretter i så fald Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom og begrunder samtidig sin beslutning.
Kommissionen hører i videst muligt omfang de berørte parter og medlemsstaterne.
Kommissionen vedtager sin udtalelse og angiver, om de nationale foranstaltninger er berettigede eller ej. Kommissionen underretter alle medlemsstaterne og de hørte berørte parter herom.
Hvor det er relevant, vedtages de nødvendige foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedrørende tilbagetrækning fra markedet, forbud mod markedsføring eller ibrugtagning af et givet produkt eller en given produktgruppe eller vedrørende begrænsninger eller indførelse af særlige krav for, at sådanne produkter kan markedsføres, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7, stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 7, stk. 4.
Artikel 15
Klinisk afprøvning
1. For udstyr, der er bestemt til klinisk afprøvning, følger fabrikanten eller repræsentanten, der er etableret i Fællesskabet, proceduren i bilag VIII og underretter de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor afprøvningerne skal udføres, ved hjælp af den erklæring, der er nævnt i bilag VIII, punkt 2.2.
2. For udstyr i klasse III samt implantabelt udstyr og invasivt udstyr til langvarig brug i klasse IIa eller IIb kan fabrikanten indlede de relevante kliniske afprøvninger 60 dage efter at have foretaget underretningen, medmindre de kompetente myndigheder inden udløbet af denne frist har givet ham afslag ud fra hensynet til den offentlige sundhed eller den offentlige orden.
Medlemsstaterne kan dog give fabrikanterne tilladelse til at indlede de relevante kliniske afprøvninger inden udløbet af fristen på 60 dage, under forudsætning af at det relevante etiske udvalg har afgivet en positiv udtalelse om afprøvningsplanen, der også omfatter udvalgets gennemgang af den kliniske afprøvningsplan.
3. For andet udstyr end det i stk. 2 omhandlede kan medlemsstaterne give fabrikanterne tilladelse til at indlede de kliniske afprøvninger straks efter datoen for underretningen, for så vidt det relevante etiske udvalg har afgivet en positiv udtalelse om det pågældende afprøvningsprogram, der også omfatter udvalgets gennemgang af den kliniske afprøvningsplan.
4. Den kompetente myndighed kan uddelegere kompetencen til at give den tilladelse, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, og stk. 3.
5. De kliniske afprøvninger udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag X. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedrørende bestemmelserne om klinisk afprøvning i bilag X vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7, stk. 3.
6. Medlemsstaterne træffer om fornødent de nødvendige foranstaltninger til at sikre den offentlige sundhed og den offentlige orden. Hvis en medlemsstat har givet afslag på eller standset en klinisk afprøvning, underretter den pågældende medlemsstat alle medlemsstater og Kommissionen om sin beslutning og årsagerne hertil. Hvis en medlemsstat har krævet en væsentlig ændring eller midlertidig afbrydelse af en klinisk afprøvning, underretter den pågældende medlemsstat de berørte medlemsstater om sine foranstaltninger og årsagerne til de trufne foranstaltninger.
7. Fabrikanten eller hans repræsentant underretter de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om afslutningen af den kliniske afprøvning, med en begrundelse i tilfælde af tidlig afslutning. I tilfælde af tidlig afslutning af den kliniske afprøvning af sikkerhedsgrunde underrettes alle medlemsstater og Kommissionen herom. Fabrikanten eller hans repræsentant holder den i bilag X, punkt 2.3.7, nævnte rapport til rådighed for de kompetente myndigheder.
8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når de kliniske afprøvninger gennemføres med anordninger, som i overensstemmelse med artikel 11 er berettigede til at være forsynet med EF-mærkning, medmindre formålet med afprøvningerne er at anvende anordningerne til et andet formål end det, der blev anført i forbindelse med den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure. De relevante bestemmelser i bilag X finder fortsat anvendelse.
Artikel 16
Bemyndigede organer
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de organer, de har udpeget til at udføre opgaverne i forbindelse med de i artikel 11 omhandlede procedurer, samt om de specifikke opgaver, som det enkelte organ er bemyndiget til at udføre. Kommissionen tildeler disse organer, i det følgende benævnt »bemyndigede organer«, identificeringsnumre.
Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en liste over de bemyndigede organer med angivelse af de identificeringsnumre, organerne har fået tildelt, samt de opgaver, de er blevet bemyndiget til at udføre. Kommissionen sikrer, at listen holdes ajour.
2. Medlemsstaterne overholder ved udpegelsen af de bemyndigede organer kriterierne i bilag XI. Organer, som opfylder de krtierier, der er fastsat i de nationale standarder, som gennemfører de relevante harmoniserede standarder, formodes at opfylde de relevante kriterier.
Såfremt det af hensyn til det tekniske fremskridt er hensigtsmæssigt, vedtages de nødvendige konkrete foranstaltninger til at sikre en konsekvent anvendelse af kriterierne i bilag XI for medlemsstaternes udpegelse af bemyndigede organer efter forskriftsproceduren i artikel 7, stk. 2.
3. En medlemsstat, som har bemyndiget et organ, trækker bemyndigelsen tilbage, hvis den konstaterer, at organet ikke længere opfylder kriterierne i stk. 2. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
4. Det bemyndigede organ og fabrikanten eller dennes repræsentant ►M5 ————— ◄ fastsætter efter fælles aftale fristerne for gennemførelsen af de vurderinger og verifikationer, der omhandles i bilag II til VI.
5. Det bemyndigede organ underretter den kompetente myndighed om alle udstedte, ændrede, udvidede, suspenderede, tilbagekaldte eller afslåede certifikater og de øvrige bemyndigede organer inden for rammerne af dette direktiv om suspenderede, tilbagekaldte eller afslåede certifikater og, på anmodning, om udstedte certifikater. Endvidere stiller det på anmodning alle yderligere relevante oplysninger til rådighed.
6. Hvis et bemyndiget organ fastlår, at fabrikanten ikke opfylder eller ikke længere opfylder de relevante krav i dette direktiv, eller hvis der ikke burde have været udstedt noget certifikat, suspenderer eller tilbagekalder organet det udstedte certifikat eller begrænser det under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, medmindre fabrikanten ved anvendelse af hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger sikrer, at kravene opfyldes. Hvis certifikatet suspenderes eller tilbagekaldes eller på nogen måde begrænses, eller hvis det bliver nødvendigt, at den kompetente myndighed griber ind, underretter det bemyndigede organ den kompetente myndighed herom. Medlemsstaten underretter de andre medlemsstater og Kommissionen herom.
7. Det bemyndigede organ forelægger på anmodning alle de relevante oplysninger og dokumenter, herunder regnskabsdokumenter, der er nødvendige for, at medlemsstaten kan kontrollere overholdelsen af kravene i bilag XI.
Artikel 17
EF-mærkning
1. Anordninger, der anses for at opfylde de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav, bortset fra anordninger efter mål og anordninger bestemt til klinisk afprøvning, skal, når de markedsføres, være forsynet med EF-overensstemmelsesmærkning.
2. EF-overensstemmelsesmærkningen som gengivet i bilag XII anbringes på synlig, letlæselig og uudslettelig måde på selve anordningen eller på den sterile pakning, hvis dette er muligt og hensigtsmæssigt, samt på brugsanvisningen. Om muligt skal EF-overensstemmelsesmærkningen også anbringes på forhandlingsemballagen.
EF-overensstemmelsesmærkningen ledsages af identificeringsnummeret for det bemyndigede organ, der er ansvarligt for iværksættelsen af procedurerne i bilag II, IV, V og VI.
3. Der må ikke anbringes mærker eller påtegninger, der kan vildlede trejdemand med hensyn til betydningen af EF-mærkningen eller med hensyn til EF-mærkningens symboler. Der kan anbringes andre mærker på anordningen, dens emballage eller den brugsanvisning, der er vedlagt anordningen, forudsat af EF-mærkningens synlighed og læsbarhed ikke derved forringes.
Artikel 18
Uretmæssigt anbragt EF-mærkning
Følgende bestemmelser finder anvendelse med forbehold af artikel 8:
a) Hvis en medlemsstat konstaterer, at EF-mærkningen er blevet anbragt uretmæssigt eller mangler, hvilket er i strid med direktivet, er fabrikanten eller hans repræsentant forpligtet til at sørge for, at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, som medlemsstaten fastsætter.
b) Hvis den manglende overholdelse af bestemmelserne fortsætter, træffer medlemsstaten efter fremgangsmåden i artikel 8 alle nødvendige foranstaltninger til at begrænse eller forbyde markedsføringen af det pågældende produkt eller til at sikre, at det trækkes tilbage fra markedet.
Disse bestemmelser finder ligeledes anvendelse, såfremt CE-mærkningen i overensstemmelse med procedurerne i dette direktiv, men uretmæssigt, er blevet anbragt på produkter, der ikke er omfattet af dette direktiv.
Artikel 19
Afgørelser om forbud eller begrænsning
1. Enhver afgørelse i medfør af dette direktiv:
a) som fører til forbud mod eller begrænsning af markedsføringen eller ibrugtagningen af en anordning eller gennemførelsen af kliniske afprøvninger, eller
b) som indeholder krav om, at anordningerne trækkes tilbage fra markedet
begrundes præcist. Afgørelsen meddeles straks den berørte part, som samtidig underrettes om de retsmidler, der står til hans rådighed i medfør af gældende ret i den pågældende medlemsstat, samt om fristerne for anvendelsen af disse midler.
2. Hvis der træffes en afgørelse efter stk. 1, skal fabrikanten eller dennes repræsentant ►M5 ————— ◄ forinden have mulighed for at fremlægge sit synspunkt, medmindre dette ikke er muligt på grund af foranstaltningens hastende karakter.
Artikel 20
Fortrolighed
1. Med forbehold af gældende nationale bestemmelser og sædvaner om medicinalpersoners tavshedspligt sørger medlemsstaterne for, at det pålægges alle parter, der er berørt af gennemførelsen af dette direktiv, at behandle alle oplysninger, som de modtager som led i udførelsen af deres opgaver, fortroligt.
Dette berører ikke medlemsstaternes og de bemyndigede organers pligt til at underrette hinanden og til at udsende advarsler, eller de berørte parters pligt til at give oplysninger inden for straffelovgivningens rammer.
2. Følgende oplysninger behandles ikke fortroligt:
a) oplysninger om registrering af personer, der er ansvarlige for markedsføringen, i overensstemmelse med artikel 14
b) oplysninger til brugerne, der udsendes af fabrikanten, repræsentanten eller distributøren i forbindelse med de i artikel 10, stk. 3, nævnte foranstaltninger
c) oplysninger i certifikater, der er udstedt, ændret, udvidet, suspenderet eller tilbagekaldt.
3. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, og som vedrører fastsættelse af betingelserne for offentliggørelse af andre oplysninger og, navnlig for så vidt angår udstyr i klasse IIb og III, enhver forpligtelse for fabrikanterne til at stille et resumé af oplysningerne og dataene vedrørende udstyret til rådighed, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, i artikel 7, stk. 3.
Artikel 20a
Samarbejde
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder indbyrdes og med Kommissionen og giver hinanden de nødvendige oplysninger til, at dette direktiv kan anvendes på ensartet måde.
Kommissionen sørger for at organisere en udveksling af erfaringer mellem de myndigheder, der er ansvarlige for markedsovervågning, med henblik på at koordinere en ensartet anvendelse af dette direktiv.
Medmindre andet er fastsat i dette direktiv kan samarbejde være en del af initiativer, der er udarbejdet på internationalt plan.
Artikel 21
Ophævelse og ændring af direktiver
1. Direktiv 76/764/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 1995.
2. I direktiv 84/539/EØF bortfalder udtrykket »læge- og« i titlen og i artikel 1.
I direktiv 84/539/EØF, artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Hvis et apparat samtidig er et ►C1 medicinsk udstyr ◄ som defineret i direktiv 93/42/EØF ( 27 ) og opfylder de væsentlige krav, der dér er fastsat for denne anordning, anses denne for, at være i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende direktiv.
3. I direktiv 90/385/EØF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1, stk. 2, indsættes som litra h) og i):
»h) markedsføring: første gang andre anordninger end anordninger bestemt til klinisk afprøvning mod betaling eller gratis stilles til rådighed med henblik på distribution og/eller anvendelse på fællesskabsmarkedet, uanset om der er tale om nye anordninger eller om nyistandsatte anordninger
i) fabrikant: enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for konstruktion, fremstilling, emballering og mærkning af en anordning med henblik på dennes markedsføring i vedkommendes eget navn, uanset om de pågældende handlinger udføres af vedkommende person selv eller for hans regning af trejdemand.
De forpligtelser, der i henhold til dette direktiv påhviler fabrikanter, gælder ligeledes enhver fysisk eller juridisk person, som med henblik på markedsføring i vedkommendes eget navn samler, emballerer, behandler, nyistandsætter og/eller mærker et eller flere præfabrikerede produkter og/eller foreskriver, til hvilken brug de som anordninger er bestemt. Dette afsnit gælder ikke den person, som uden at være fabrikant efter første afsnit samler eller tilpasser allerede markedsførte anordninger i overensstemmelse med deres brug med henblik på en bestemt patient.«
2) I artikel 9 indsættes som stk. 5 til 9:
»5. I forbindelse med overensstemmelsesvurderingsproceduren vedrørende en anordning tager fabrikanten og/eller det bemyndigede organ hensyn til resultaterne af de vurderinger og verifikationer, som i givet fald, i overensstemmelse med dette direktiv, er blevet foretaget på et mellemstadium i fremstillingsfasen.
6. Når overensstemmelsesvurderingsproceduren forudsætter et bemyndiget organs mellemkomst, kan fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant henvende sig til et organ efter eget valg inden for rammerne af de opgaver, som det pågældende organ er blevet bemyndiget til at udføre.
7. Det bemyndigede organ kan i behørigt begrundede tilfælde kræve alle oplysninger eller data, der er nødvendige for at sikre og bevare overensstemmelsesattestationen på baggrund af den valgte procedure.
8. De beslutninger, som de bemyndigede organer træffer efter bilag II og III, er gyldige i højst fem år, men kan efter anmodning, som skal fremsættes på det tidspunkt, der er fastsat i den kontrakt, som de to parter har indgået, videreføres for fem år ad gangen.
9. Uanset stk. 1 og 2 kan de kompetente myndigheder på behørigt begrundet begæring give tilladelse til, at individuelle anordninger, for hvilke de i stk. 1 og 2 omhandlede procedurer ikke er blevet fulgt, kan markedsføres og ibrugtages på den pågældende medlemsstats område, hvis sundhedsbeskyttelseshensyn taler herfor.«
3) Følgende artikel indsættes som artikel 9a:
»Artikel 9a
1. Finder en medlemsstat, at overensstemmelsesvurderingen af en anordning eller en gruppe af anordninger som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 9 skal foretages ved udelukkende at anvende én af de fastlagte procedurer, som vælges blandt procedurerne i artikel 9, indgiver den en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen, hvori den anmoder denne om at træffe de nødvendige foranstaltninger. Kommissionen træffer disse foranstaltninger efter fremgangsmåden i artikel 7, stk. 2, i direktiv 93/42/EØF ( 28 ).
2. Kommissionen underretter medlemsstaterne om de foranstaltninger, der er truffet, og offentliggør i givet fald de relevante oplysninger om disse foranstaltninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
4) Artikel 10 ændres således:
— i stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
—
»Medlemsstaterne kan dog give fabrikanterne tilladelse til at indlede de pågældende kliniske afprøvninger inden udløbet af fristen på 60 dage, såfremt det relevante etiske udvalg har afgivet en positiv udtalelse om afprøvningsplanen.«
— Følgende indsættes som stk. 2a:
—
»2a. Den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede tilladelse kan gøres betinget af den kompetente myndigheds godkendelse.«
5) I artikel 14 indsættes som stk. 2:
»Hvis der træffes en afgørelse efter stk. 1, skal fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant forinden have mulighed for at fremlægge sit synspunkt, medmindre dette ikke er muligt på grund af foranstaltningens hastende karakter.«
Artikel 22
Gennemførelse, overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, senest den 1. juli 1994. De underretter straks Kommissionen herom.
Det stående udvalg, der er omhandlet i artikel 7, kan påbegynde sit arbejde, så snart dette direktiv er blevet meddelt ( 29 ). Medlemsstaterne kan træffe de i artikel 16 nævnte foranstaltninger, så snart dette direktiv er blevet meddelt.
Når medlemsstaterne vedtager de i første afsnit nævnte love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 1995.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de bemyndigede organer, som efter artikel 11, stk. 1 til 5, er ansvarlige for overensstemmelsesvurderingen, tager hensyn til alle relevante oplysninger om disse anordningers karakteristika og ydeevne, herunder navnlig resultaterne af eventuelle relevante afprøvninger og verifikationer, som allerede er foretaget i henhold til gældende nationale love og administrative bestemmelser for de pågældende anordninger.
4. Medlemsstaterne tillader:
— at udstyr, der er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder på deres område den 31. december 1994, markedsføres i en periode på fem år efter vedtagelsen af dette direktiv, og
— at ovennævnte udstyr ibrugtages indtil senest den 30. juni 2001.
For anordninger, som har været underkastet EØF-typegodkendelse i overensstemmelse med direktiv 76/764/EØF, tillader medlemsstaterne markedsføring og ibrugtagning indtil den 30. juni 2004.
Artikel 23
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
VÆSENTLIGE KRAV
I. GENERELLE KRAV
1. |
Udstyr skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at det, når det anvendes under de fastsatte forhold og med det fastsatte formål for øje, ikke forværrer patientens kliniske tilstand eller bringer vedkommendes sikkerhed i fare og heller ikke er til fare for brugerens og en eventuel tredjemands sikkerhed og sundhed, idet det forudsættes, at eventuelle risici, som kan være forbundet med udstyrets påtænkte anvendelse, er acceptable i forhold til de fordele, udstyret frembyder for patienten, og forenelige med et højt sikkerheds- og sundhedsbeskyttelsesniveau. Dette indebærer: — at risici i forbindelse med brugerfejl som følge af udstyrets ergonomiske karakteristika og de omgivelser, hvori det skal anvendes (design for patientsikkerhed), begrænses i videst mulig omfang, og — at der tages hensyn til brugernes teknologiske viden, erfaring og uddannelse, og, hvor det er hensigtsmæssigt, de lægelige og fysiske omstændigheder (design for lægfolk, erhvervsfolk, handicappede eller andre brugere). |
2. |
Den konstruktions- og fremstillingsmåde, som fabrikanten vælger for anordningerne, skal følge princippet om sikkerhedsintegration, under hensyntagen til det almindeligt anerkendte tekniske niveau. For at nå frem til de bedst egnede løsninger skal fabrikanten følge nedenstående principper i den anførte rækkefølge: — fjerne eller i videst muligt omfang mindske risiciene (integrering af sikkerheden i konstruktions- og fremstillingsfasen) — i givet fald træffe de nødvendige beskyttelsesforholdsregler, herunder alarmsignaler, for så vidt angår farer, som ikke kan fjernes — give brugerne oplysninger om de tilbageværende risici som følge af, at de trufne beskyttelsesforholdsregler ikke er tilstrækkelige. |
3. |
Anordningerne skal have den af fabrikanten anførte ydevne; de skal konstrueres, fremstilles og udfærdiges på en sådan måde, at de er egnede til at udfylde en eller flere af de i artikel 1, stk. 2, litra a), nævnte funktioner, som angivet af fabrikanten. |
4. |
Karakteristika og ydeevne, jf. punkt 1 til 3, må i den af fabrikanten angivne levetid ikke ændre sig i et sådant omfang, at patientens kliniske tilstand forværres, eller at patientens eller en eventuel tredjemands sikkerhed bringes i fare, når anordningerne udsættes for de påvirkninger, som kan opstå under normale anvendelsesforhold. |
5. |
Anordningerne skal konstrueres, fremstilles og emballeres på en sådan måde, at deres karakteristika og ydeevne ikke ændres under oplagring eller transport efter de anvisninger og oplysninger, som fabrikanten har givet. |
6. |
Risikoen for enhver bivirkning og uønsket følgevirkning skal stå i et acceptabelt forhold til den angivne ydeevne. |
6a. |
Påvisningen af overensstemmelse med de væsentlige krav skal omfatte en klinisk evaluering i overensstemmelse med bilag X. |
II. KRAV TIL KONSTRUKTION OG FREMSTILLING
7. Kemiske, fysiske og biologiske egenskaber
7.1. |
Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at karakteristika og ydeevne, jf. afsnit I, »Generelle krav«, overholdes. Der bør lægges særligt vægt på: — valget af materialer, navnlig med hensyn til toksicitet og i givet fald antændelighed — den indbyrdes kompatibilitet mellem de anvendte materialer og biologiske væv, celler samt legemsvæsker, idet der tages hensyn til anordningens formål. — hvor det er hensigtsmæssigt, resultaterne af biofysisk forskning eller modelforskning, hvis validitet er godtgjort på forhånd. |
7.2. |
Anordningerne skal konstrueres, fremstilles og emballeres på en sådan måde, at den risiko, som kontaminerende stoffer og reststoffer udgør for det personale, der deltager i transporten, oplagringen og anvendelsen af anordningerne, samt for patienterne, mindskes mest muligt i overensstemmelse med produktets formål. Der bør især tages hensyn til det udsatte væv samt til udsættelsens varighed og frekvens. |
7.3. |
Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at de uden fare kan anvendes sammen med materialer, stoffer og luftarter, som de kommer i kontakt med ved normal anvendelse eller ved rutineprocedurer; hvis anordningerne er beregnet til at administrere lægemidler, skal de konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at de er kompatible med de pågældende lægemidler i henhold til de bestemmelser og restriktioner, der gælder for disse, og at deres ydeevne bevares i overensstemmelse med deres formål. |
7.4. |
Når udstyr som en integreret bestanddel indeholder et stof, der anvendt alene kan betragtes som et lægemiddel ifølge definitionen i artikel 1 i direktiv 2001/83/EF, og som kan have en virkning på organismen ud over den, som udstyret har, skal dette stofs sikkerhed, kvalitet og nyttevirkning verificeres efter metoderne i bilag I til direktiv 2001/83/EF. For de stoffer, der henvises til i første afsnit, skal det bemyndigede organ efter at have verificeret stoffets nyttevirkning som en del af det medicinske udstyr og under hensyn til udstyrets formål anmode en af de kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne eller Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) navnlig via dets udvalg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 ( 30 ) om en videnskabelig udtalelse om dette stofs kvalitet og sikkerhed, herunder de kliniske fordele/risici ved inkorporering af stoffet i udstyret. Den kompetente myndighed eller EMEA skal i sin udtalelse tage hensyn til fremstillingsprocessen og dataene vedrørende nyttevirkningen af inkorporeringen af stoffet i udstyret som fastlagt af det bemyndigede organ. Når udstyr som en integreret bestanddel indeholder et stof fremstillet af humant blod, skal det bemyndigede organ efter at have verificeret stoffets nyttevirkning som en del af det medicinske udstyr og under hensyn til udstyrets formål anmode EMEA, via dets udvalg, om en videnskabelig udtalelse om dette stofs kvalitet og sikkerhed, herunder de kliniske fordele/risici ved inkorporering af det stof, der er fremstillet af humant blod, i udstyret. EMEA skal i sin udtalelse tage hensyn til fremstillingsprocessen og dataene vedrørende nyttevirkningen af inkorporeringen af stoffet i udstyret som fastlagt af det bemyndigede organ. Hvis der foretages ændringer af et stof, der er inkorporeret i udstyr, navnlig i forbindelse med fremstillingsprocessen, skal det bemyndigede organ underrettes om ændringer og høre den relevante kompetente myndighed (dvs. den myndighed, der var involveret i den indledende høring) for at kunne bekræfte, at kvaliteten og sikkerheden af det pågældende stof fastholdes. Den kompetente myndighed tager højde for data vedrørende nyttevirkningen af inkorporeringen af stoffet i udstyret som fastlagt af det bemyndigede organ, for at sikre, at ændringerne ikke har nogen negativ indvirkning på det påviste forhold mellem fordele og risici ved tilsætningen af stoffet til det medicinske udstyr. Når den relevante kompetente myndighed (dvs. den myndighed, der var involveret i den indledende høring) har indhentet oplysninger om det inkorporerede stof, som kan have indvirkning på det påviste forhold mellem fordele og risici ved tilsætningen af stoffet til det medicinske udstyr, skal den rådgive det bemyndigede organ om, hvorvidt disse oplysninger har indvirkning på det påviste forhold mellem fordele og risici ved tilsætningen af stoffet til det medicinske udstyr. Det bemyndigede organ skal tage hensyn til den opdaterede videnskabelige udtalelse i forbindelse med den fornyede vurdering af overensstemmelsesvurderingsproceduren. |
7.5. |
Udstyr skal konstrueres og fremstilles således, at de risici, som skyldes stoffer, der afgives af udstyret, begrænses i videst muligt omfang. Der skal især fokuseres på stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer ( 31 ). Hvis dele af et udstyr (eller udstyret selv), som skal administrere og/eller fjerne medicin, kropsvæsker eller andre stoffer til eller fra kroppen, eller udstyr, der er beregnet til transport og opbevaring af disse kropsvæsker eller stoffer, indeholder phthalater, som er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1 og 2 i overensstemmelse med bilag I til direktiv 67/548/EØF, skal dette udstyr mærkes på selve udstyret og/eller på emballagen for hver enhed, eller hvor det er hensigtsmæssigt på salgsemballagen som udstyr, der indeholder phthalater. Hvis hensigten med dette udstyr er behandling af børn, gravide eller ammende mødre, skal fabrikanten afgive en særlig begrundelse for anvendelsen af disse stoffer med henblik på overensstemmelse med de væsentlige krav, især i dette stykke, som led i den tekniske dokumentation. Endvidere skal fabrikanten i brugsanvisningen give oplysninger om tilbageværende risici for disse patientgrupper og, hvor det er relevant, om passende sikkerhedsforanstaltninger. |
7.6. |
Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at de risici, som opstår ved utilsigtet indtrængen af stoffer i anordningen, begrænses i videst muligt omfang, idet der tages hensyn til anordningen og de omgivelser, hvori den skal anvendes. |
8. Infektion og mikrobiel kontaminering
8.1. |
Anordningerne og deres fremstillingsproces skal udformes på en sådan måde, at infektionsfaren fjernes eller begrænses mest muligt for patient, bruger og tredjemand. Konstruktionen skal gøre det let at håndtere anordningen og skal om nødvendigt mindske kontamineringen af anordningen via patienten eller omvendt under anvendelsen i videst muligt omfang. |
8.2. |
Væv af animalsk oprindelse skal stamme fra dyr, der har været underkastet veterinærkontrol og overvågning, der er tilrettelagt ud fra, hvorledes vævene tænkes anvendt. De bemyndigede organer skal opbevare oplysninger om dyrenes geografiske oprindelse. Behandling, præservering, testning og håndtering af væv, celler og stoffer af animalsk oprindelse skal foregå på en sådan måde, at der opnås optimal sikkerhed. Navnlig skal sikkerheden tilgodeses i forbindelse med vira og andre ►M5 overførbare agenser ◄ gennem anvendelse af godkendte metoder til eliminering eller inaktivering af vira under fremstillingsprocessen. |
8.3. |
Anordninger, der leveres i steril tilstand, skal konstrueres, fremstilles og pakkes i engangsemballage og/eller på en sådan passende måde, at det sikres, at de er sterile ved markedsføringen, og at de under de fastsatte oplagrings- og transportvilkår forbliver sterile, indtil den indpakning, der sikrer steriliteten, beskadiges eller åbnes. |
8.4. |
Anordninger, der leveres i steril tilstand, skal være fremstillet og steriliseret efter en hensigtsmæssig og godkendt metode. |
8.5. |
Anordninger, der skal steriliseres, skal fremstilles under passende kontrollerede (f.eks. omgivelsesmæssige) betingelser. |
8.6. |
Emballagesystemerne for ikke-sterile anordninger skal sikre, at produktet opbevares uden forringelse med hensyn til den fastsatte renhed, og at faren for mikrobiel kontaminering mindskes mest muligt, hvis anordningerne er beregnet til at blive steriliseret inden anvendelsen; emballagesystemet skal være afpasset efter den steriliseringsmetode, som fabrikanten har angivet. |
8.7. |
Emballagen og/eller mærkningen på anordningen skal gøre det muligt at skelne mellem identiske eller nærstående produkter, som sælges både i steril og ikke-steril form. |
9. Egenskaber vedrørende fremstillingen og omgivelserne
9.1. |
Når en anordning er beregnet til at skulle anvendes sammen med andre anordninger eller andet udstyr, skal hele kombinationen, herunder sammenkoblingssystemet, være sikker og være udformet på en sådan måde, at den ikke kan skade anordningernes angivne ydeevne. Enhver restriktion med hensyn til anvendelse skal være anført på mærkningen eller brugsanvisningen. |
9.2. |
Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at følgende risici udelukkes eller begrænses i videst muligt omfang: — faren for skader som følge af anordningernes fysiske karakteristika, herunder forholdet mellem volumen og tryk, dimensionale og i givet fald ergonomiske karakteristika — risici i forbindelse med omgivelsesmæssige forhold, som med rimelighed kan forudses, såsom risici i forbindelse med magnetfelter, elektrisk påvirkning udefra, elektrostatiske udladninger, tryk, temperatur eller tryk- og accelerationsudsving — faren for gensidig interferens med andre anordninger, som normalt anvendes i de pågældende undersøgelser eller til den pågældende behandling — risici, der opstår som følge af de anvendte materialers ældning eller forringet præcision i en given måle- eller kontrolmekanisme, når vedligeholdelse og kalibrering ikke er mulig (som ved implantater). |
9.3. |
Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at risikoen for brand eller eksplosion begrænses mest muligt ved normal anvendelse og ved første fejlforekomst. Anordninger, hvis formål indebærer, at de udsættes for eller anvendes i forbindelse med brændbare stoffer eller stoffer, som kan føre til antænding, skal vies særlig opmærksomhed. |
10. Anordninger med målefunktion
10.1. |
Anordninger, som har en målefunktion, skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at der kan foretages en tilstrækkelig stabil og nøjagtig måling inden for tolerancer, som er relevante under hensyntagen til anordningernes formål. Tolerancerne angives af fabrikanten. |
10.2. |
Måle-, kontrol- og displayindretninger skal konstrueres efter ergonomiske principper under hensyntagen til anordningernes formål. |
10.3. |
Målinger, der udføres af anordninger, som har en målefunktion, skal udtrykkes i forskriftsmæssige enheder i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 80/181/EØF ( 32 ). |
11. Strålingsbeskyttelse
11.1. Almene bestemmelser
11.1.1. |
Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at den stråling, som patienter, brugere og andre personer udsættes for, begrænses til det mindsteniveau, som er foreneligt med anordningernes formål, idet den strålingsdosis, der er foreskrevet som passende for behandlingen eller diagnosticeringen dog ikke må begrænses. |
11.2. Tilsigtet stråling
11.2.1. |
Når anordninger er konstrueret til at udsende farlige strålingsdoser til et specifikt medicinsk formål, hvis fordele anses at opveje den fare, der er forbundet med bestrålingen, skal brugeren kunne styre bestrålingen. Sådanne anordninger skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at de relevante variable parametres reproducerbarhed og tolerance sikres. |
11.2.2. |
Når anordninger er beregnet til at udsende potentielt farlig, synlig og/eller usynlig stråling, skal de så vidt muligt være udstyret med visuelle og/eller hørbare indikatorer, som markerer, at der udsendes stråling. |
11.3. Utilsigtet stråling
11.3.1. |
Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at patienter, brugere og andre personer udsættes mindst muligt for utilsigtet spredt stråling. |
11.4. Brugsanvisning
11.4.1. |
Brugsanvisninger til anordninger, som udsender stråling, skal indeholde præcise oplysninger om, hvilken art stråling der udsendes, hvorledes patient og bruger kan beskyttes, og hvorledes forkert brug og fare i forbindelse med installering kan undgås. |
11.5. Ioniserende stråling
11.5.1. |
Anordninger, som er beregnet til at udsende ioniserende stråling, skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at strålingsdosen, strålingskvaliteten og strålingsgeometrien så vidt muligt kan reguleres og styres under hensyn til formålet. |
11.5.2. |
Anordninger, som udsender ioniserende stråling, og som er beregnet til røntgendiagnostik, skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at der opnås en for det pågældende medicinske formål tilfredsstillende output- og/eller billedkvalitet, samtidig med at patienten og brugeren udsættes for den mindst mulige stråling. |
11.5.3. |
Anordninger, som udsender ioniserende stråling, og som er beregnet til røntgenbehandling, skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at den udsendte dosis samt strålingstypen og strålingsenergien og i givet fald strålingskvaliteten kan overvåges og styres sikkert. |
12. Krav til anordninger, som er tilsluttet eller udstyret med en energikilde
12.1. |
Anordninger, som indeholder elektroniske programmerbare systemer, skal konstrueres på en sådan måde, at systemernes repeterbarhed, pålidelighed og ydeevne sikres under hensyn til formålet. Hvis der opstår en første fejlforekomst (i systemet), skal der være truffet passende forholdsregler til at fjerne de dermed forbundne risici eller begrænse dem mest muligt. |
12.1a. |
For udstyr, der inkorporerer software, eller som i sig selv er medicinsk software, skal softwaren valideres i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau, idet der tages hensyn til principperne for udviklingslivscyklus, risikostyring, validering og verificering. |
12.2. |
Anordninger med en indbygget intern energikilde, som er afgørende for patienternes sikkerhed, skal være forsynet med en indikator, som giver mulighed for at vurdere energikildens tilstand. |
12.3. |
I anordninger tilsluttet en ekstern energikilde, som er afgørende for patienternes sikkerhed, skal der være indbygget et alarmsystem, som gør opmærksom på eventuelle svigt i energikilden. |
12.4. |
Anordninger, som skal overvåge en eller flere kliniske parametre ved en patient, skal være forsynet med passende alarmsystemer, der gør det muligt at advare brugeren om situationer, der vil kunne medføre patientens død eller en alvorlig forværring af patientens helbredstilstand. |
12.5. |
Anordninger skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at faren for at skabe elektromagnetiske felter, som kan påvirke andre anordninger eller andet udstyr, der er anbragt i anordningens sædvanlige omgivelser, mindskes mest muligt. |
12.6. |
Beskyttelse mod elektriske risici Anordningerne skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at faren for utilsigtede elektriske stød ved normal anvendelse og ved første fejlforekomst i videst muligt omfang undgås, når anordningerne er installeret korrekt. |
12.7. |
Beskyttelse mod mekaniske og termiske risici
|
12.8. |
Beskyttelse mod de risici, som tilførsel af energi eller stoffer kan udgøre for patienten
|
12.9. |
Det skal være klart angivet på anordningerne, hvorledes betjeningspaneler og indikatorer virker. Når der på en anordning er angivet nødvendige brugsanvisninger, eller der er angivet brugs- eller justeringsparametre ved hjælp af et visuelt system, skal sådanne oplysninger være forståelige for brugeren og i givet fald for patienten. |
13. Fabrikantens oplysninger
13.1. |
Alt udstyr skal ledsages af de oplysninger, der er nødvendige, for at udstyret kan anvendes sikkert og korrekt under hensyntagen til de forventede brugeres uddannelse og viden, og for at fabrikanten kan identificeres. De pågældende oplysninger består af angivelserne på mærkningen og angivelserne i brugsanvisningen. De oplysninger, der er nødvendige for, at anordningen kan anvendes sikkert, skal, så vidt det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt, anbringes på selve anordningen og/eller på den enkelte anordnings emballage eller eventuelt på handelsemballagen. Hvis det ikke er muligt at emballere hver enkelt anordning for sig, skal oplysningerne fremgå af en indlægsseddel, som vedlægges en eller flere anordninger. Alle anordninger skal emballeres sammen med en brugsanvisning. En sådan er undtagelsesvis ikke nødvendig for anordninger i klasse I og klasse IIa, hvis de kan anvendes fuldstændig sikkert uden hjælp af sådanne anvisninger. |
13.2. |
Oplysningerne skal i givet fald anføres i form af symboler. Alle symboler eller identifikationsfarver skal være i overensstemmelse med de harmoniserede standarder. Hvis der ikke findes nogen standard på det pågældende område, skal symboler og farver være beskrevet i den dokumentation, som ledsager anordningen. |
13.3. |
Mærkningen skal omfatte følgende oplysninger: a) fabrikantens navn eller firmanavn og adresse. For udstyr, som importeres til Fællesskabet med henblik på distribution i Fællesskabet, skal mærkningen eller den ydre emballage eller brugsanvisningen desuden angive repræsentantens navn og adresse, hvis fabrikanten ikke har noget hovedsæde i Fællesskabet b) de angivelser, som er absolut nødvendige for, at især brugeren kan identificere udstyret og emballagens indhold c) betegnelsen »STERILE«, hvis dette er relevant d) i givet fald betegnelsen »LOT« efterfulgt af batchkoden eller serienummeret e) i givet fald den dato, frem til hvilken det er fuldt forsvarligt at anvende anordningen, angivet med år og måned f) i givet fald angivelse af, at udstyret er beregnet til engangsbrug. En fabrikants angivelse af engangsbrug skal være konsekvent i hele Fællesskabet g) for anordninger efter mål påtegningen »specialfremstillet anordning« h) for anordninger bestemt til klinisk afprøvning, påtegningen »udelukkende til klinisk afprøvning« i) særlige betingelser vedrørende oplagring og/eller håndtering j) særlige brugsanvisninger k) advarsler og/eller forholdsregler l) for andre aktive anordninger end dem, der hører under litra e), fremstillingsår. Denne oplysning kan indgå i batch- eller serienummeret m) steriliseringsmetode, hvis en sådan er relevant. n) for udstyr som omhandlet artikel 1, stk. 4a, skal mærkningen angive, at udstyret som en integreret bestanddel indeholder et stof fremstillet af humant blod. |
13.4. |
Såfremt en anordnings formål ikke er indlysende for brugeren, skal fabrikanten klart angive formålet på mærkningen og i brugsanvisningen. |
13.5. |
Anordninger og aftagelige bestanddele skal, hvis dette er rimeligt og muligt, identificeres, i givet fald i form af batchnummer, således at det bliver muligt at træffe de relevante foranstaltninger til at erkende en potentiel risiko i forbindelse med anordningerne og de aftagelige bestanddele. |
13.6. |
Brugsanvisningen skal i givet fald omfatte følgende: a) de angivelser, der er omhandlet i punkt 13.3, med undtagelse af litra d) og e) b) oplysning om den ydeevne, der er omhandlet i punkt 3, samt om eventuelle uønskede bivirkninger c) for anordninger, der skal installeres sammen med eller tilsluttes andre anordninger eller andet medicinsk udstyr for at kunne fungere i overensstemmelse med deres formål, sådanne oplysninger om deres karakteristika, som er nødvendige for at kunne identificere de korrekte anordninger eller det korrekte udstyr, som skal anvendes for at opnå en sikker kombination d) alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, om en anordning er installeret korrekt og kan fungere korrekt og sikkert, samt oplysninger om, hvilke vedligeholdelses- og kalibreringsforanstaltninger der skal gennemføres, og hvor hyppigt dette skal ske for at sikre, at anordningerne til enhver tid fungerer korrekt og sikkert e) i givet fald oplysninger med henblik på at undgå visse risici i forbindelse med implantering af anordningen f) oplysninger om faren for gensidig interferens som følge af anordningen ved specifikke undersøgelser eller behandlinger g) de nødvendige anvisninger i tilfælde af brud på den sterile emballage og i givet fald oplysninger om passende gensteriliseringsmetoder h) for genanvendelige anordninger oplysninger om, hvilke metoder der bør anvendes, for at genanvendelse kan finde sted, herunder rensning, desinfektion, emballering og i givet fald steriliseringsmetode, hvis anordningen skal steriliseres på ny, samt oplysning om enhver restriktion med hensyn til det mulige antal genanvendelser. Når en anordning leveres således, at den skal steriliseres før anvendelsen, skal rengørings- og steriliseringsanvisningen være affattet på en sådan måde, at anordningen stadig opfylder kravene i afsnit I, hvis anvisningen følges korrekt. Hvis det af udstyret fremgår, at den er beregnet til engangsbrug, skal der vedlægges oplysninger om de kendte karakteristika og tekniske faktorer, som fabrikanten har kendskab til kan udgøre en risiko, hvis udstyret genanvendes. Såfremt der i overensstemmelse med punkt 13.1 ikke er behov for brugsanvisninger, skal oplysningerne være tilgængelige for brugeren efter anmodning i) oplysninger om eventuel yderligere behandling eller tilretning, inden anordningen anvendes (f.eks. sterilisering, endelig samling mv.) j) for anordninger, som udsender stråling med et medicinsk formål, oplysninger om strålingens art, type, intensitet og fordeling. Brugsanvisningen skal desuden indeholde de oplysninger, der er nødvendige, for at medicinalpersonalet kan oplyse patienten om kontraindikationer og eventuelle forholdsregler. Disse oplysninger skal bl.a. omfatte: k) forholdsregler i tilfælde af ændringer i anordningens ydeevne l) forholdsregler, hvis anordningen under omgivelsesmæssige forhold, som med rimelighed kan forudses, udsættes for magnetfelder, elektrisk påvirkning udefra, elektrostatiske udladninger, tryk eller ændringer i tryk, acceleration, termiske ignitionskilder mv. m) de nødvendige oplysninger om det eller de lægemidler, som den pågældende anordning skal administrere, herunder enhver begrænsning i valget af stoffer, der kan administreres n) forholdsregler mod eventuelle specifikke, usædvanlige risici i forbindelse med bortskaffelsen af anordningen o) stoffer eller stoffer fremstillet af humant blod, der udgør en integreret bestanddel af udstyret i overensstemmelse med punkt 7.4 p) den krævede grad af nøjagtighed for målingsanordninger. q) udstedelsesdato eller dato for seneste revision af brugsanvisningen. |
▼M5 —————
BILAG II
EF-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
(Fuld kvalitetssikring)
1. |
Fabrikanten sørger for, at der anvendes det kvalitetssystem, der er godkendt for konstruktion, fremstilling og endelig kontrol af de pågældende produkter som angivet i punkt 3, og er underlagt den audit, der er beskrevet i punkt 3.3 og 4 samt den EF-kontrol, der er beskrevet i punkt 5. |
2. |
EF-overensstemmelseserklæringen er den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder kravene i punkt 1, sørger for og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de bestemmelser i dette direktiv, der gælder for dem. Fabrikanten skal anbringe EF-mærkningen i overensstemmelse med artikel 17 og udstede en skriftlig overensstemmelseserklæring. Erklæringen skal dække en eller flere typer af medicinsk udstyr, der er fremstillet, klart identificeret ved hjælp af produktnavn, produktkode eller anden entydig reference, og opbevares af fabrikanten. |
3. |
Kvalitetssystem
|
4. |
Undersøgelse af produktets konstruktion
|
5. |
Kontrol
|
6. |
Administrative bestemmelser
▼M1 ————— ▼M5 ————— |
7. |
Anvendelse på udstyr i klasse IIa og IIb
|
8. |
Anvendelse på udstyr som defineret i artikel 1, stk. 4a Efter at have afsluttet fremstillingen af hvert parti af udstyr, jf. artikel 1, stk. 4a, underretter fabrikanten det bemyndigede organ om frigivelsen af dette parti af udstyr og sender det den officielle attest på frigivelsen af det parti, som det blodprodukt, der er anvendt i udstyret, stammer fra; attesten udstedes af et statsligt laboratorium eller et af en medlemsstat udpeget laboratorium, jf. ►M5 artikel 114, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF ◄ . |
BILAG III
EF-TYPEAFPRØVNING
1. |
Ved EF-typeafprøvning forstås den procedure, hvorved et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, opfylder de relevante bestemmelser i dette direktiv. |
2. |
Anmodningen skal indeholde: — fabrikantens navn og adresse samt repræsentantens navn og adresse, hvis anmodningen indgives af denne — den dokumentation, der er beskrevet i punkt 3, og som er nødvendig for at vurdere, om den prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, og som i det følgende benævnes »type«, er i overensstemmelse med dette direktivs krav. Ansøgeren stiller en type til rådighed for det bemyndigede organ, som om nødvendigt kan anmode om yderligere prøveeksemplarer — en skriftlig erklæring om, at der ikke er indgivet en anmodning vedrørende samme type til et andet bemyndiget organ. |
3. |
Dokumentationen skal gøre det muligt at forstå produktets konstruktion, fremstilling og ydeevne, og den skal navnlig omfatte følgende: — en generel beskrivelse af typen, herunder eventuelle planlagte varianter, og dets påtænkte anvendelse — konstruktionstegninger, en beskrivelse af de fremstillingsmetoder, der tænkes anvendt, navnlig med hensyn til sterilisering, samt diagrammer over komponenter, delmontager, kredsløb mv. — de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå ovennævnte tegninger og diagrammer og for at forstå, hvorledes produktet fungerer — en liste over de i artikel 5 omhandlede standarder, som helt eller delvis er anvendt, samt en beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at opfylde de væsentlige krav, når standarderne i artikel 5 ikke er anvendt fuldt ud — resultaterne af de foretagne konstruktionsberegninger, risikoanalyser, undersøgelser, tekniske prøvninger mv. — angivelse af, om udstyret som en integreret bestanddel indeholder et stof eller et stof fremstillet af humant blod, jf. bilag I, punkt 7.4, samt de oplysninger om de i denne sammenhæng gennemførte prøvninger, der er nødvendige for at vurdere sikkerhed, kvalitet og nyttevirkning af dette stof eller stoffet fremstillet af humant blod, under hensyn til udstyrets formål — angivelse af, om udstyret er fremstillet af animalsk væv, jf. direktiv 2003/32/EF — de valgte løsninger, jf. bilag I, kapitel I, punkt 2 — den prækliniske evaluering — den kliniske evaluering, jf. bilag X — udkast til mærkning og i givet fald til brugsanvisning. |
4. |
Det bemyndigede organ:
|
5. |
Opfylder typen dette direktivs bestemmelser, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten indeholder fabrikantens navn og adresse, resultaterne af inspektionen, betingelserne for attestens gyldighed samt de nødvendige oplysninger til identifikation af den godkendte type. De relevante dele af dokumentationen vedlægges attesten, og det bemyndigede organ opbevarer en kopi. Hvis der er tale om udstyr som omhandlet i bilag I, punkt 7.4, andet afsnit, skal det bemyndigede organ, for så vidt angår aspekterne i nævnte punkt, høre en af de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til direktiv 2001/83/EF, eller EMEA, inden det træffer afgørelse. Udtalelsen fra den kompetente nationale myndighed eller EMEA udarbejdes senest 210 dage efter modtagelse af gyldig dokumentation. Den videnskabelige udtalelse fra den kompetente nationale myndighed eller EMEA skal indgå i produktdokumentationen. Når det bemyndigede organ træffer afgørelse, tager det behørigt hensyn til de udtalelser, der er afgivet under høringen. Det orienterer det kompetente organ om sin endelige afgørelse. Hvis der er tale om udstyr som omhandlet i bilag I, punkt 7.4, tredje afsnit, skal den videnskabelige udtalelse fra EMEA indgå i produktdokumentationen. Udtalelsen fra EMEA udarbejdes senest 210 dage efter modtagelse af gyldig dokumentation. Når det bemyndigede organ træffer afgørelse, tager det behørigt hensyn til EMEA’s udtalelse. Det bemyndigede organ kan ikke udstede attesten, hvis EMEA har afgivet negativ udtalelse. Det orienterer EMEA om sin endelige afgørelse. Hvis der er tale om udstyr, der er fremstillet af animalsk væv, som omhandlet i direktiv 2003/32/EF, skal det bemyndigede organ følge procedurerne i nævnte direktiv. |
6. |
Ansøgeren underretter det bemyndigede organ, som har udstedt EF-typeafprøvningsattesten, om enhver betydningsfuld ændring af det godkendte produkt. Hvis ændringer af det godkendte produkt kan få indflydelse på overensstemmelse med de væsentlige krav eller på de foreskrevne betingelser for anvendelse af produktet, skal sådanne ændringer også godkendes af det bemyndigede organ, som har udstedt EF-typeafprøvningsattesten. Denne nye godkendelse udstedes i givet fald i form af et tillæg til den oprindelige EF-typeafprøvningsattest. |
7. |
Administrative bestemmelser ▼M1 —————
▼M5 ————— |
BILAG IV
EF-VERIFIKATION
1. |
Ved EF-verifikation forstås den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes repræsentant ►M5 ————— ◄ garanterer og erklærer, at de produkter, som bestemmelserne i punkt 4 er blevet anvendt på, er i overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de relevante krav i dette direktiv. |
2. |
Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fremstillingsprocessen garanterer, at produkterne er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, samt de relevante krav i dette direktiv. Fabrikanten skal, inden fremstillingen påbegyndes, fremlægge dokumentation, som beskriver fremstillingsprocessen, navnlig vedrørende eventuel sterilisering, og samtlige forud fastsatte, systematiske forholdsregler, der vil blive iværksat for at sikre, at produktionen er ensartet, og i givet fald at produkterne er i overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, samt med de relevante krav i dette direktiv. Han anbringer EF-mærkningen i overensstemmelse med artikel 17 og udsteder en overensstemmelseserklæring. Desuden skal fabrikanten med hensyn til produkter, der markedsføres i steril tilstand, følge bestemmelserne i bilag V, punkt 3 og 4, dog kun for så vidt angår de aspekter af fremstillingsprocessen, der tjener til at tilvejebringe den sterile tilstand og til at opretholde denne. |
3. |
Fabrikanten forpligter sig til at indføre og ajourføre en systematisk procedure til behandling af de erfaringer, der gøres med udstyret efter fremstillingsfasen, under hensyntagen til bestemmelserne i bilag X, og bringe egnede midler i anvendelse for at iværksætte eventuelle nødvendige korrigerende foranstaltninger. Tilsagnet skal omfatte en forpligtelse for fabrikanten til omgående at underrette de kompetente myndigheder om følgende forhold, når han får kendskab dertil: i) enhver fejlfunktion eller forringelse i en anordnings karakteristika og/eller ydeevne samt enhver unøjagtighed i mærkningen eller brugsanvisningen, der kan medfører eller kan have medført en patients eller brugers død eller en alvorlig forværring af en patients eller brugers helbredstilstand ii) enhver teknisk eller medicinsk grund, jf. nr. i), i forbindelse med en anordnings karakteristika eller ydeevne, som har ført til, at fabrikanten systematisk har trukket anordninger, der tilhører samme type, tilbage fra markedet. |
4. |
Det bemyndigede organ foretager passende undersøgelser og prøvninger for at kontrollere, at produktet er i overensstemmelse med dette direktivs krav, enten ved kontrol og prøvning af hvert enkelt produkt som beskrevet i punkt 5, eller ved kontrol og prøvning af produkterne på et statistisk grundlag som beskrevet i punkt 6, efter fabrikantens valg. Ovennævnte verifikationsforanstaltninger finder ikke anvendelse med hensyn til de aspekter af fremstillingen, der tjener til at tilvejebringe sterilitet. |
5. |
Verifikation via kontrol og prøvning af hvert enkelt produkt
|
6. |
Statistiske verifikation
|
7. |
Administrative bestemmelser ►M5 Fabrikanten eller dennes repræsentant skal i et tidsrum, der ophører mindst fem år og, for så vidt angår implantabelt udstyr, mindst femten år efter ophøret af fremstillingen af produktet, kunne forelægge de nationale myndigheder: ◄ — overensstemmelseserklæringen — den i punkt 2 omhandlede dokumentation — de i punkt 5.2 og 6.4 omhandlede attester — i givet fald den i bilag III omhandlede EF-typeafprøvningsattest. |
8. |
Anvendelse på anordninger i klasse IIa Dette bilag kan i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, finde anvendelse på produkter i klasse IIa ►M5 ————— ◄ :
|
9. |
Anvendelse på udstyr som defineret i artikel 1, stk. 4a For så vidt angår punkt 5, underretter fabrikanten, når fremstillingen af hvert parti af udstyr, jf. artikel 1, stk. 4a, er afsluttet, og såfremt der skal foretages prøvning i henhold til punkt 6, det bemyndigede organ om frigivelsen af dette parti af udstyr og sender det den officielle attest på frigivelsen af det parti, som det stof fremstillet af humant blod, der er anvendt i udstyret, stammer fra; attesten udstedes af et statsligt laboratorium eller et af en medlemsstat udpeget laboratorium, jf. ►M5 Artikel 114, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF ◄ . |
BILAG V
EF-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
(Kvalitetssikring af produktionen)
1. |
Fabrikanten sørger for, at der anvendes det kvalitetssystem, der er godkendt for fremstillingen, og udfører den endelige kontrol af de pågældende produkter som angivet i punkt 3, og er underlagt den kontrol, der er beskrevet i punkt 4. |
2. |
EF-overensstemmelseserklæringen er den del af proceduren, hvorved en fabrikant, som opfylder kravene i punkt 1, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de relevante bestemmelser i dette direktiv. Fabrikanten skal anbringe EF-mærkningen i overensstemmelse med artikel 17 og udstede en skriftlig overensstemmelseserklæring. Erklæringen skal dække en eller flere typer af medicinsk udstyr, der er fremstillet, klart identificeret ved hjælp af produktnavn, produktkode eller anden entydig reference, og opbevares af fabrikanten. |
3. |
Kvalitetssystem
|
4. |
Kontrol
|
5. |
Administrative bestemmelser
▼M1 ————— |
6. |
Anvendelse på udstyr i klasse IIa Dette bilag kan i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, finde anvendelse på produkter i klasse IIa med følgende undtagelser:
|
7. |
Anvendelse på udstyr som defineret i artikel 1, stk. 4a Efter at have afsluttet fremstillingen af et parti af udstyr, jf. artikel 1, stk. 4a, underretter fabrikanten det bemyndigede organ om frigivelsen af dette parti af udstyr og sender det den officielle attest på frigivelsen af det parti, som det stof fremstillet af humant blod, der er anvendt i udstyret, stammer fra; attesten udstedes af et statsligt laboratorium eller et af en medlemsstat udpeget laboratorium, jf. ►M5 Artikel 114, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF ◄ . |
BILAG VI
EF-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
(Kvalitetssikring af produkterne)
1. |
Fabrikanten sørger for, at der anvendes det kvalitetssystem, der er godkendt for den endelige kontrol og prøvning af produktet som angivet i punkt 3, og er underlagt den kontrol, der er beskrevet i punkt 4. Desuden skål fabrikanten med hensyn til produkter, der markedsføres i steril tilstand, følge bestemmelserne i bilag V, punkt 3 og 4, dog kun for så vidt angår de aspekter af fremstillingen, der tjener til at tilvejebringe den sterile tilstand og til at opretholde denne. |
2. |
EF-overensstemmelseserklæringen er den del af proceduren, hvorved en fabrikant, som opfylder kravene i punkt 1, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de relevante bestemmelser i dette direktiv. Fabrikanten anbringer EF-mærkningen i overensstemmelse med artikel 17 og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Erklæringen skal dække eller flere typer af medicinsk udstyr, der er klart identificeret ved hjælp af produktnavn, produktkode eller anden entydig reference, og opbevares af fabrikanten. Sammen med EF-mærket anføres det identificeringsmærke, der anvendes af det bemyndigede organ, der udfører de opgaver, der er omhandlet i dette bilag. |
3. |
Kvalitetssystem
|
4. |
Kontrol
|
5. |
Administrative bestemmelser
▼M1 ————— |
6. |
Anvendelse på udstyr i klasse IIa Dette bilag kan i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, finde anvendelse på produkter i klasse IIa med følgende undtagelser:
|
BILAG VII
EF-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
1. |
EF-overensstemmelseserklæringen er den procedure, hvorved en fabrikant eller dennes repræsentant, som opfylder kravene i punkt 2, samt for produkter, der markedsføres i steril tilstand, og produkter, der har en målefunktion, kravene i punkt 5, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de relevante krav i dette direktiv. |
2. |
Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 3. Fabrikanten eller dennes repræsentant stiller denne dokumentation, herunder overensstemmelseserklæringen, til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på kontrol i et tidsrum, der ophører mindst fem år efter ophøret af fremstillingen af produktet. I tilfælde af implantabelt udstyr skal perioden være på mindst femten år efter ophøret af fremstillingen af produktet. |
3. |
Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produktet opfylder dette direktivs krav. Den omfatter navnlig: — en generel beskrivelse af produktet, herunder eventuelle planlagte varianter, og dets påtænkte anvendelse — konstruktionstegningerne, en beskrivelse af de fremstillingsmetoder, der tænkes anvendt, samt diagrammer over komponenter, delmontager, kredsløb mv. — de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå de nævnte tegninger og diagrammer og for at forstå, hvorledes produktet fungerer — resultaterne af risikoanalysen samt en liste over de i artikel 5 omhandlede standarder, som helt eller delvis er anvendt, samt en beskrivelse af de løsninger, der er valgt for at opfylde dette direktivs væsentlige krav, når standarderne i artikel 5 ikke er anvendt fuldt ud — for produkter, der markedsføres i steril tilstand, en beskrivelse af de metoder, der er anvendt, og valideringsrapporten — resultaterne af de foretagne konstruktionsberegninger og inspektioner mv.; hvis en anordning skal tilsluttes en eller flere andre anordninger for at kunne fungere efter hensigten, skal det bevises, at den opfylder de relevante væsentlige krav, når den er tilsluttet sådanne anordninger, som har de karakteristika, der er anført af fabrikanten — de valgte løsninger, jf. bilag I, kapitel I, punkt 2 — den prækliniske evaluering — den kliniske evaluering, jf. bilag X — mærkning og brugsanvisning. |
4. |
Fabrikanten skal indføre og ajourføre en systematisk procedure til behandling af de erfaringer, der gøres med udstyret efter fremstillingsfasen, under hensyntagen til bestemmelserne i bilag X, og bringe egnede midler i anvendelse for at iværksætte eventuelle nødvendige korrigerende foranstaltninger, på baggrund af produktets art og de risici, der er forbundet med produktet. Han skal omgående underrette de kompetente myndigheder om følgende forhold, når han får kendskab dertil: i) enhver fejlfunktion eller enhver forringelse i en anordnings karakteristika og/eller ydeevne samt enhver unøjagtighed i mærkningen eller i brugsanvisningen, der kan medføre eller kan have medført en patients eller brugers død eller en alvorlig forværring af en patients eller brugers helbredstilstand ii) enhver teknisk eller medicinsk grund, jf. nr. i), i forbindelse med en anordnings karakteristika eller ydeevne, som har ført til, at fabrikanten systematisk har trukket anordninger, som tilhører samme type, tilbage fra markedet. |
5. |
For produkter i klasse I, som markedsføres i steril tilstand, samt for produkter, som har en målefunktion, skal fabrikanten ud over bestemmelserne i dette bilag følge en af de procedurer, der omhandles i ►M5 bilag II, IV, V eller VI ◄ . Anvendelsen af nævnte bilag samt det bemyndigede organs mellemkomst gælder udelukkende: — for så vidt angår produkter, som markedsføres i steril tilstand, de aspekter af fremstillingen, som tjener til at tilvejebringe den sterile tilstand og til at opretholde denne — for så vidt angår produkter, som har en målefunktion, de aspekter af fremstillingen, som vedrører produkternes overensstemmelse med metrologiske krav. Punkt 6.1 i dette bilag finder anvendelse. |
6. |
Anvendelse på anordninger i klasse IIa Dette bilag kan i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, finde anvendelse på produkter i klasse IIa med følgende undtagelse:
|
BILAG VIII
ERKLÆRING VEDRØRENDE ANORDNINGER TIL SÆRLIGE FORMÅL
1. |
Fabrikanten eller dennes repræsentant ►M5 ————— ◄ , skal for så vidt angår anordninger efter mål eller anordninger bestemt til klinisk afprøvning, afgive en erklæring, der indeholder de i punkt 2 nævnte elementer. |
2. |
Erklæringen skal indeholde følgende oplysninger:
|
3. |
Fabrikanten forpligter sig endvidere til at stille følgende dokumenter til rådighed for de kompetente nationale myndigheder:
|
4. |
Oplysningerne i de erklæringer, der er omhandlet i dette bilag, skal opbevares i et tidsrum på mindst fem år. For så vidt angår implantabelt udstyr skal perioden være på mindst femten år. |
5. |
For så vidt angår udstyr efter mål, forpligter fabrikanten sig til at behandle og dokumentere de erfaringer, der gøres med udstyret efter fremstillingsfasen, under hensyntagen til bestemmelserne i bilag X, og bringe egnede midler i anvendelse for at iværksætte eventuelle nødvendige korrigerende foranstaltninger. Tilsagnet skal omfatte en forpligtelse for fabrikanten til omgående at underrette de kompetente myndigheder om følgende forhold, når han får kendskab dertil, og de pågældende korrigerende foranstaltninger: i) enhver fejlfunktion eller enhver forringelse i udstyrs karakteristika og/eller ydeevne samt enhver unøjagtighed i mærkningen eller i brugsanvisningen, der kan medføre eller kan have medført en patients eller brugers død eller en alvorlig forværring af en patients eller brugers helbredstilstand ii) enhver teknisk eller medicinsk grund, jf. nr. i), i forbindelse med udstyrs karakteristika eller ydeevne, som har ført til, at fabrikanten systematisk har trukket udstyr, der tilhører samme type, tilbage fra markedet. |
BILAG IX
KLASSIFICERINGSKRITERIER
I. DEFINITIONER
1. Definitioner i forbindelse med klassificeringsreglerne
1.1. Anvendelsestidsrum
Midlertidig
Normalt bestemt til at skulle anvendes kontinuerligt i mindre end 60 minutter.
Kortvarig
Normalt bestemt til at skulle anvendes kontinuerligt i højst 30 dage.
Langvarig
Normalt bestemt til at skulle anvendes kontinuerligt i mere end 30 dage.
1.2. Invasive anordninger
Invasiv anordning
Anordning, som helt eller delvis trænger ind i legemet enten gennem en legemsåbning eller gennem legemets overflade.
Legemsåbning
Enhver naturlig åbning i legemet samt den eksterne overflade af øjeæblet eller enhver permanent kunstig åbning, f.eks. en stomi.
Kirurgisk invasive anordninger
Anordning, som trænger ind i legemet gennem legemets overflader ved hjælp af eller i forbindelse med et kirurgisk indgreb.
Med henblik på dette direktiv betragtes andre anordninger end dem, der er nævnt i foregående afsnit, og som trænger ind i legemet på anden måde end gennem en eksisterende legemsåbning, som kirurgisk invasive anordninger.
Implantabel anordning
Enhver anordning, der er bestemt til:
— helt at skulle implanteres i det menneskelige legeme eller
— at skulle erstatte en epiteloverflade eller øjets overflade
ved et kirurgisk indgreb og forblive på plads efter indgrebet.
Som implantabel anordning betragtes endvidere enhver anordning, der er bestemt til delvis at skulle implanteres i det menneskelige legeme ved et kirurgisk indgreb og forblive på plads efter indgrebet i mindst tredive dage.
1.3. Genanvendeligt kirurgisk instrument
Instrument, der uden at være tilsluttet et aktivt ►C1 medicinsk udstyr ◄ er bestemt til kirurgisk anvendelse som f.eks. til at skære, bore, save, bortmejsle, skrabe, afklemme, sammentrække, sammenhæfte og lignende, og som kan genanvendes efter at være underkastet passende procedurer.
1.4. Aktiv ►C1 medicinsk udstyr ◄
Ethvert ►C1 medicinsk udstyr ◄ , som for at kunne fungere er afhængig af en elektrisk energikilde eller af enhver anden form for energi end den, der udvikles direkte af det menneskelige legeme eller af tyngdekraften, og som virker ved at omsætte denne energi. Et ►C1 medicinsk udstyr ◄ , der er beregnet til uden nogen væsentlig ændring af overføre energi, stoffer eller andre elementer mellem et aktivt ►C1 medicinsk udstyr ◄ og patienten, anses ikke for at være et aktivt ►C1 medicinsk udstyr ◄ . ►M5 Stand alone-software anses for at være aktivt medicinsk udstyr. ◄
1.5. Terapeutisk aktiv anordning
Ethvert aktivt ►C1 medicinsk udstyr ◄ , som anvendes enten alene eller sammen med andre ►C1 medicinske udstyr ◄ til at understøtte, ændre, erstatte eller genoprette biologiske funktioner eller strukturer i forbindelse med behandling eller lindring af sygdomme, skader eller handicap.
1.6. Aktiv anordning, der er bestemt til diagnosticering
Ethvert aktivt ►C1 medicinsk udstyr ◄ , som anvendes enten alene eller sammen med andre ►C1 medicinske udstyr ◄ til at tilvejebringe oplysninger med henblik på detektion, diagnosticering, overvågning eller behandling af fysiologiske tilstande, helbredstilstande, sygdomme eller medfødte misdannelser.
1.7. Det centrale kredsløb
I dette direktiv forstås ved det centrale kredsløb følgende blodårer:
arteriae pulmonales, aorta ascendens, arcus aortae, aorta descendens til bifurcatio aortae, arteriae coronariae, arteria carotis communis, arteria carotis externa, arteria carotis interna, arteriae cerebrales, truncus brachiocephalicus, venae cordis, venae pulmonales, vena cava superior, vena cava inferior.
1.8. Centralnervesystemet
I dette direktiv forstås ved centralnervesystemet hjernen, hjernehinderne og rygmarven.
II. ANVENDELSESREGLER
2. Anvendelsesregler
2.1. |
Klassificeringsreglernes anvendelse er afhængig af anordningens formål. |
2.2. |
Hvis en anordning er bestemt til at skulle anvendes sammen med en anden anordning, gælder klassificeringsreglerne for hver enkelt anordning for sig. Tilbehør klassificeres selvstændigt, særskilt fra den anordning, sammen med hvilken det anvendes. |
2.3. |
Edb-programmel, som styrer en anordning eller påvirker anvendelsen af en anordning, klassificeres automatisk i samme klasse som den pågældende anordning. |
2.4. |
Hvis en anordning ikke er bestemt til udelukkende eller hovedsagelig at skulle anvendes i en specifik del af legemet, skal den behandles og klassificeres efter den specificerede anvendelse, der er mest risikofyldt. |
2.5. |
Hvis flere regler er relevante for samme anordning, når der tages hensyn til den anvendelse, som fabrikanten har anført for den, er det de strengeste regler, der medfører den højeste klassificering, der finder anvendelse. |
2.6. |
Ved beregning af anvendelsestidsrum jf. kapitel I, punkt 1.1, skal kontinuerlig anvendelse forstås som uafbrudt faktisk anvendelse af udstyret i overensstemmelse med dets formål. Hvis anvendelse af udstyret afbrydes, for at det umiddelbart kan udskiftes med et lignende eller identisk udstyr, skal dette dog betragtes som en forlængelse af udstyrets kontinuerlige anvendelse. |
III. KLASSIFICERING
1. Ikke-invasive anordninger
1.1. Regel 1
Alle ikke-invasive anordninger henhører under klasse I, medmindre en af følgende regler finder anvendelse.
1.2. Regel 2
Alle ikke-invasive anordninger, der er beregnet til kanalisering eller oplagring af blod, legemsvæsker eller -væv, væsker eller luftarter med henblik på infusion, indgift eller indførelse i kroppen, henhører under klasse IIa:
— hvis de kan tilsluttes et aktivt ►C1 medicinsk udstyr ◄ i klasse IIa eller en højere klasse
— hvis de er beregnet til at skulle anvendes til oplagring eller kanalisering af blod eller andre legemsvæsker eller til oplagring af organer, dele af organer eller legemsvæv
i alle andre tilfælde henhører de under klasse I.
1.3. Regel 3
Alle ikke-invasive anordninger, som har til formål at ændre den biologiske eller kemiske sammensætning af blod, andre legemsvæsker eller andre væsker, der er beregnet til infusion i kroppen, henhører under klasse IIb, medmindre behandlingen består i en filtrering, en centrifugering eller udveksling af luftarter eller varme, idet de i så fald henhører under klasse IIa.
1.4. Regel 4
Alle ikke-invasive anordninger, der kommer i kontakt med beskadiget hud
— henhører under klasse I, hvis de er beregnet til at skulle anvendes som mekanisk barriere, til kompression eller til absorption af ekssudater
— henhører under klasse IIb, hvis de hovedsagelig er beregnet til at skulle anvendes ved sår, der går igennem dermis og kun kan heles ved sekundær revision
— henhører i alle andre tilfælde under klasse IIa, herunder anordninger, der hovedsagelig er beregnet til at regulere sårets mikromiljø.
2. Invasive anordninger
2.1. Regel 5
►M5 Alt invasivt udstyr i forbindelse med legemsåbninger, som ikke er kirurgisk invasivt udstyr, og som ikke er beregnet til at skulle tilsluttes aktivt medicinsk udstyr, eller som er beregnet til at skulle tilsluttes aktivt medicinsk udstyr i klasse I: ◄
— henhører under klasse I, hvis de er beregnet til midlertidig brug
— henhører under klasse IIa, hvis de er beregnet til kortvarig brug, medmindre de anvendes i mundhulen ned til strubehovedet, i øregangen ind til trommehinden eller i næsehulen, idet de i så faldt henhører under klasse I
— henhører under klasse IIb, hvis de er beregnet til langvarig brug, medmindre de anvendes i mundhulen ned til strubehovedet, i øregangen ind til trommehinden eller i næsehulen og ikke risikerer at blive absorberet af membrana mucosae, idet de i så fald henhører under klasse IIa.
Alle invasive anordninger i forbindelse med legemsåbninger, som ikke er kirurgisk invasive anordninger, og som er beregnet til at blive tilsluttet et aktivt ►C1 medicinsk udstyr ◄ i klasse IIa eller en højere klasse, henhører under klasse IIa.
2.2. Regel 6
Alt invasivt udstyr af kirurgisk art, der er beregnet til midlertidig brug, henhører under klasse IIa, medmindre det:
— er specielt beregnet til at kontrollere, diagnosticere, overvåge eller korrigere en svaghed i hjertet eller i det centrale kredsløb ved direkte kontakt med disse dele af legemet, idet det i så fald henhører under klasse III
— er genanvendelige kirurgiske instrumenter, idet det i så fald henhører under klasse I
— er specielt beregnet til at skulle anvendes i direkte kontakt med centralnervesystemet, idet det i så fald henhører under klasse III
— er beregnet til at frembringe energi i form af ioniserende stråling, idet det i så fald henhører under klasse IIb
— er beregnet til at have en biologisk virkning eller til at blive helt eller hovedsageligt absorberet, idet det i så fald henhører under klasse IIb
— er beregnet til at indgive lægemidler ved hjælp af en tilførselsmekanisme, og indgiftsmåden kan være farlig, idet det i så fald henhører under klasse IIb.
2.3. Regel 7
Alle kirurgiske invasive anordninger, som er beregnet til kortvarig brug, henhører under klasse IIa, medmindre de er beregnet til:
— specielt at kontrollere, diagnosticere, overvåge eller korrigere en svaghed i hjertet eller i det centrale kredsløb ved direkte kontakt med disse dele af legemet, idet det i så fald henhører under klasse III
— specielt at skulle anvendes i direkte kontakt med centralnervesystemet, idet de i så fald henhører under klasse III
— at tilføre energi i form af ioniserende stråling, idet de i så fald henhører under klasse IIb
— at have en biologisk virkning eller til at blive helt eller hovedsageligt absorberet, idet de i så fald henhører under klasse III
— at undergå en kemisk ændring i legemet, medmindre anordningen er anbragt i tænderne, eller til at indgive lægemidler, idet de i så fald henhører under klasse IIb.
2.4. Regel 8
Alle implantable anordninger og kirurgiske invasive anordninger til langvarig brug henhører under klasse IIb, medmindre de er beregnet til:
— at blive anbragt i tænderne, idet de i så fald henhører under klasse IIa
— at blive anvendt i direkte kontakt med hjertet, det centrale kredsløb eller centralnervesystemet, idet de i så fald henhører under klasse III
— at have en biologisk virkning eller til at blive helt eller hovedsageligt absorberet, idet de i så fald henhører under klasse III
— at undergå en kemisk ændring i legemet, medmindre anordningen er anbragt i tænderne, eller til at indgive lægemidler, idet de i så fald henhører under klasse III.
3. Supplerende regler for aktive anordninger
3.1. Regel 9
Alle terapeutiske aktive anordninger, der er beregnet til at tilføre eller udveksle energi, henhører under klasse IIa, medmindre deres karakteristika er af en sådan art, at de kan tilføre eller udveksle energi til eller fra det menneskelige legeme på en potentielt farlig måde i betragtning af den pågældende energis art, tæthed og anvendelsessted, idet de i så fald henhører under klasse IIb.
Alle aktive anordninger, der er beregnet til at styre eller overvåge ydeevnen af terapeutiske aktive anordninger i klasse IIb, eller som er beregnet til direkte at påvirke disse anordningers ydeevne, henhører under klasse IIb.
3.2. Regel 10
Aktive anordninger, der er beregnet til diagnosticering, henhører under klasse IIa
— hvis de er beregnet til at afgive energi, som absorberes af det menneskelige legeme, bortset fra sådanne anordninger, som anvendes til at belyse patientens legeme ved hjælp af synligt lys
— hvis de er beregnet til at afbilde in vivo fordelingen af radiofarmaka
— hvis de er beregnet til at muliggøre en direkte diagnosticering eller overvågning af vitale fysiologiske processer, medmindre de er specielt beregnet til at overvåge vitale fysiologiske parametre, hvor variationer for visse af parametrenes vedkommende, navnlig variationer i hjertefunktionen, vejrtrækningen eller centralnervesystemets aktivitet, kan udgøre en umiddelbar fare for patienten, idet de i så fald henhører under klasse IIb.
Aktive anordninger, der er beregnet til at udsende ioniserende stråling og beregnet til røntgendiagnostik og radioterapi, herunder anordninger, der styrer eller overvåger sådanne anordninger, eller som direkte påvirker deres ydeevne, henhører under klasse IIb.
Regel 11
Alle aktive anordninger, der er beregnet til at indgive i legemet og/eller fjerne fra legemet lægemidler, legemsvæsker eller andre stoffer, henhører under klasse IIa, medmindre dette foregår på en måde,
— der er potentielt farlig i betragning af arten af de anvendte stoffer, den berørte del af legemet eller anvendelsesmåden, idet de i så fald henhører under klasse IIb.
3.3. Regel 12
Alle andre aktive anordninger henhører under klasse I.
4. Særlige regler
4.1. Regel 13
Alle anordninger, der som en integrerende bestanddel indeholder et stof, der anvendt alene kan betragtes som et lægemiddel ifølge definitionen i artikel 1 i direktiv ►M5 2001/83/EF ◄ , og som kan have en virkning på organismen ud over den, som anordningen har, henhører under klasse III.
Alt udstyr, der som en integreret bestanddel indeholder et stof fremstillet af humant blod, henhører under klasse III.
4.2. Regel 14
Alle anordninger, der anvendes til svangerskabsforebyggelse eller til forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, henhører under klasse IIb, medmindre der er tale om implantable anordninger eller invasive anordninger til langvarig brug, idet de i så fald henhører under klasse III.
4.3. Regel 15
Alle anordninger, der er specielt beregnet til at desinficere, rengøre, skylle eller i givet fald hydratisere kontaktlinser, henhører under klasse IIb.
Alle anordninger, der er specielt beregnet til at desinficere ►C1 medicinsk udstyr ◄ , henhører under klasse IIa ►M5 , medmindre det er specielt beregnet til at desinficere invasivt udstyr, idet det i så fald henhører under klasse IIb ◄ .
Denne regel finder ikke anvendelse på produkter, der er beregnet til at rense andre ►C1 medicinske udstyr ◄ end kontaktlinser ved hjælp af en fysisk indsats.
4.4. Regel 16
►M5 Udstyr ◄ anordninger, der er specielt beregnet til at registrere røntgendiagnostiske billeder, henhører under klasse IIa.
4.5. Regel 17
Alle anordninger, der er fremstillet af animalsk væv, som er gjort ikke-levedygtigt, eller af produkter, der hidrører herfra, henhører under klasse III, medmindre sådanne anordninger alene er beregnet til at komme i berøring med intakt hud.
5. Regel 18
Som undtagelse fra de øvrige regler henhører blodposer under klasse IIb.
BILAG X
KLINISK EVALUERING
1. Almindelige bestemmelser
1.1. |
Bekræftelsen af, at udstyr under normale anvendelsesforhold opfylder kravene med hensyn til karakteristika og ydeevne, jf. bilag I, punkt 1 og 3, samt vurderingen af bivirkninger og acceptabiliteten af forholdet mellem fordele og risici, jf. bilag I, punkt 6, baseres som regel på kliniske data. Evalueringen af disse data, i det følgende benævnt »klinisk evaluering« skal, i givet fald under hensyntagen til de relevante harmoniserede standarder, følge en defineret og metodologisk forsvarlig fremgangsmåde baseret på:
|
1.1a. |
For implantabelt udstyr og udstyr i klasse III skal der udføres kliniske afprøvninger, medmindre brugen af eksisterende kliniske data er behørigt begrundet. |
1.1b. |
Den kliniske evaluering og resultaterne heraf skal dokumenteres. Denne dokumentation skal indgå i udstyrets tekniske dokumentation, og/eller der skal være en fuldstændig reference til den. |
1.1c. |
Der skal ske en aktiv opdatering af den kliniske evaluering og dens dokumentation med oplysninger fra overvågningen efter markedsføringen. Hvis en klinisk opfølgning efter markedsføringen som led i planen for overvågning efter markedsføringen ikke anses for nødvendig, skal dette begrundes og dokumenteres behørigt. |
1.1d. |
Hvis påvisning af overensstemmelse med væsentlige krav baseret på kliniske data ikke skønnes hensigtsmæssig, skal der gives en fyldestgørende begrundelse herfor på grundlag af resultaterne af risikostyringen og under hensyntagen til de særlige karakteristika ved interaktionen mellem udstyr og krop, den forventede kliniske ydeevne og fabrikantens angivelser. For kunne betragtes som fyldestgørende skal påvisningen af overensstemmelse med de væsentlige krav alene på basis af evaluering af ydeevne, bench test og præklinisk evaluering behørigt begrundes. |
1.2. |
Samtlige data skal behandles fortroligt i overensstemmelse med artikel 20. |
2. Klinisk afprøvning
2.1. Formål
Formålet med den kliniske afprøvning er:
— at kontrollere, at anordningens ydeevne under normale anvendelsesforhold svarer til den, der er nævnt i bilag I, punkt 3, og
— at fastslå eventuelle bivirkninger og uønskede følgevirkninger under normale anvendelsesforhold og vurdere, om de udgør en risiko sammenlignet med anordningens angivne ydeevne.
2.2. Etiske hensyn
►M5 Kliniske afprøvninger skal foretages i overensstemmelse med Helsinki-erklæringen, der blev tiltrådt på den 18. samling i Verdenslægesammenslutningen (World Medical Assembly) i 1964 i Helsinki, Finland, som senest ændret af Verdenslægesammenslutningen. ◄ Det er af afgørende betydning, at alle foranstaltninger vedrørende beskyttelsen af det enkelte menneske er i overensstemmelse med ånden i Helsinki-erklæringen. Dette gælder alle faser i den kliniske afprøvning fra den første overvejelse om behovet for undersøgelsen og dens berettigelse til offentliggørelsen af resultaterne.
2.3. Metoder
2.3.1. |
De kliniske afprøvninger udføres efter en relevant afprøvningsplan, der er videnskabeligt og teknisk tidssvarende, og som er udformet således, at den bekræfter eller afkræfter fabrikantens angivelser angående anordningen; afprøvningerne omfatter et tilstrækkeligt antal observationer til at sikre, at resultatet er videnskabeligt gyldigt. |
2.3.2. |
Den anordning, der skal undersøges, er bestemmende for, hvilke afprøvningsprocedurer der skal anvendes. |
2.3.3. |
De kliniske afprøvning udføres under forhold, der svarer til anordningens normale anvendelsesforhold. |
2.3.4. |
Alle relevante forhold, herunder forhold vedrørende anordningens sikkerhed og ydeevne og anordningens virkning på patienten, undersøges. |
2.3.5. |
Alle alvorlige uønskede hændelser noteres omhyggeligt og indberettes øjeblikkeligt til alle de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor den kliniske afprøvning gennemføres. |
2.3.6. |
Afprøvningen udføres i hensigtsmæssige omgivelser under en læges ansvar eller under en anden adkomstberettiget medicinalpersons ansvar, som har de fornødne kvalifikationer. Lægen eller den adkomstberettigede medicinalperson har adgang til de tekniske og kliniske data om anordningen. |
2.3.7. |
Den skriftlige rapport, der skal underskrives af lægen eller den adkomstberettigede medicinalperson, indeholder en kritisk vurdering af alle de data, der er indsamlet under den kliniske afprøvning. |
BILAG XI
MINIMUMSKRITERIER, SOM SKAL VÆRE OPFYLDT VED UDPEGELSEN AF DE ORGANER, DER SKAL BEMYNDIGES
1. |
Det bemyndigede organ, dets leder og det personale, som skal foretage vurderingen og verifikationen, må hverken være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør eller bruger af de anordninger, som skal kontrolleres, eller være nogen af disse personers repræsentant. De må hverken deltage direkte i konstruktionen, fremstillingen, markedsføringen eller vedligeholdelsen af de pågældende anordninger eller repræsentere de parter, der udøver disse aktiviteter. Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikanten og det bemyndigede organ. |
2. |
Organet og det personale, der skal foretage vurderingen og verifikationen, skal udøve denne virksomhed med den største faglige integritet og den fornødne kompetence inden for sektoren for ►C1 medicinsk udstyr ◄ og være uafhængig af enhver form for pression og påvirkning, navnlig af finansielt art, der vil kunne øve indflydelse på deres vurdering eller på resultaterne af deres kontrol, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i verifikationsresultaterne. Når et bemyndiget organ overdrager specifikke arbejdsopgaver vedrørende konstatering og verifikation af faktiske forhold til en underleverandør, skal det forinden sikre sig, at underleverandøren overholder dette direktivs og navnlig dette bilags bestemmelser. Det bemyndigede organ skal kunne forelægge de nationale myndigheder alle relevante dokumenter om vurderingen af underleverandørens kvalifikationer samt om de arbejdsopgaver, som denne har udført i henhold til dette direktiv. |
3. |
Organet skal kunne påtage sig alle de opgaver, som tildeles et sådant organ i et af bilagene II til VI, og som det er bemyndiget til at udføre, uanset om sådanne opgaver udføres af det bemyndigede organ selv eller på dets ansvar. Det skal navnlig råde over det personale og de midler, som er nødvendige for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver, der er forbundet med vurderingen og verifikationen. ►M1 Dette forudsætter, at der i organet er tilstrækkeligt videnskabeligt personale med den nødvendige erfaring og viden til at vurdere den medicinske funktion og ydeevne af det udstyr, som bemyndigelsen omfatter, for så vidt angår kravene i direktivet og navnlig i bilag I. ◄ Det skal ligeledes have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre de nødvendige verifikationer. |
4. |
Det personale, som skal udføre kontrollen, skal have: — en god faglig uddannelse, som omfatter alle de vurderings- og verifikationsopgaver, som det bemyndigede organ har fået tildelt — tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende den kontrol, det foretager, og tilstrækkelig praktisk erfaring med en sådan kontrol — den nødvendige færdighed i at udarbejde attester, journaler og rapporter, som gengiver resultaterne af den udførte kontrol. |
5. |
Det skal sikres, at det personale, som skal udføre kontrollen, er uafhængigt. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolopgaver, denne udfører, eller af kontrollens resultater. |
6. |
Organet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller medlemsstaten direkte er ansvarlig for kontrollen. |
7. |
Organets personale er bundet af tavshedspligt om alt, hvad det får kenskab til under udøvelsen af sin virksomhed (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor det udøver sin virksomhed) i henhold til dette direktiv eller enhver national retsforskrift til gennemførelse heraf. |
BILAG XII
EF-OVERENSSTEMMELSESMÆRKNING
EF-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne »CE« i henhold til følgende model:
— hvis mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes
— de forskellige dele, der indgår i EF-mærkningen, skal så vidt muligt have samme lodrette størrelse og skal mindst være 5 mm høje. Denne minimumsstørrelse kan fraviges for små anordninger.
( 1 ) EFT nr. C 237 af 12.9.1991, s. 3, og EFT nr. C 251 af 28.9.1992, s. 40.
( 2 ) EFT nr. C 150 af 31.5.1993 og EFT nr. C 176 af 28.6.1993.
( 3 ) EFT nr. C 79 af 30.3.1992, s. 1.
( 4 ) EFT nr. L 22 af 9.6.1965, s. 369/65. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/27/EØF (EFT nr. L 113 af 30.4.1992, s. 8).
( 5 ) EFT nr. L 147 af 9.6.1975, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/507/EØF (EFT nr. L 270 af 26.9.1991, s. 32).
( 6 ) EFT nr. C 136 af 4.6.1985, s. 1.
( 7 ) EFT nr. L 189 af 20.7.1990, s. 17.
( 8 ) EFT nr. L 139 af 23.5.1989, s. 19. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/31/EØF (EFT nr. L 126 af 12.5.1992, s. 11).
( 9 ) EFT nr. L 246 af 17.9.1980, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 84/467/Euratom (EFT nr. L 265 af 5.10.1984, s. 4).
( 10 ) EFT nr. L 265 af 5.10.1984, s. 1.
( 11 ) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.
( 12 ) EFT nr. L 109 af 26.4.1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens afgørelse 92/400/EØF (EFT nr. L 221 af 6.8.1992, s. 55).
( 13 ) EFT nr. L 197 af 18.7.1987, s. 33.
( 14 ) EFT nr. L 380 af 31.12.1990, s. 13.
( 15 ) EFT nr. C 185 af 22.7.1989, s. 8.
( 16 ) EFT nr. L 262 af 27.9.1976, s. 139. Direktivet er senest ændret ved direktiv 84/414/EØF (EFT nr. L 228 af 25.8.1984, s. 25).
( 17 ) EFT nr. L 300 af 19.11.1984, s. 179. Direktivet er ændret ved akten om Spaniens og Portugals tiltrædelse (EFT nr. L 302 af 15.11.1985, s. 1).
( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EUT L 311 af 28.11.2001, s. 67). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1901/2006 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1).
( 19 ) EFT nr. L 262 af 27.9.1976, s. 169. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 92/86/EØF (EFT nr. L 325 af 11.11.1992, s. 18).
( 20 ) Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler (EFT L 399 af 30.12.1989, s. 18). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
( 21 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15. december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24).
( 22 ) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
( 23 ) EFT L 180 af 9.7.1997, s. 22.
( 24 ) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24.
( 25 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37). Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
( 26 ) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).
( 27 ) EFT nr. L 169 af 12.7.1993, s. 1.«
( 28 ) EFT nr. L 169 af 12.7.1993, s. 1.«
( 29 ) Dette direktiv blev meddelt medlemsstaterne den 29. juni 1993.
( 30 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1901/2006.
( 31 ) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/121/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 853).
( 32 ) EFT nr. L 39 af 15.2.1980, s. 40. Direktivet er senest ændret ved direktiv 89/617/EØF (EFT nr. L 357 af 7.12.1989, s. 28).
( 33 ) Kommissionens direktiv 2003/32/EF af 23. april 2003 om detaljerede specifikationer af kravene i Rådets direktiv 93/42/EØF med hensyn til medicinsk udstyr, der er fremstillet af animalsk væv (EUT L 105 af 26.4.2003, s. 18).