Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01992L0042-20130926

Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/42/2013-09-26

1992L0042 — DA — 26.09.2013 — 005.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS DIREKTIV 92/42/EØF

af 21. maj 1992

om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel

(EFT L 167, 22.6.1992, p.17)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS DIREKTIV 93/68/EØF af 22. juli 1993

  L 220

1

30.8.1993

 M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/8/EF af 11. februar 2004

  L 52

50

21.2.2004

 M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/32/EF af 6. juli 2005

  L 191

29

22.7.2005

 M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/28/EF af 11. marts 2008

  L 81

48

20.3.2008

►M5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 813/2013 af 2. august 2013

  L 239

136

6.9.2013




▼B

RÅDETS DIREKTIV 92/42/EØF

af 21. maj 1992

om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel



▼M5 —————

▼B

Artikel 7

▼M5 —————

▼B

2.  Seriefremstillede kedlers overensstemmelse attesteres ved:

 en undersøgelse af en typerepræsentativ kedels virkningsgrad ifølge modul B som beskrevet i bilag III og

 en erklæring om overensstemmelse med den godkendte type ifølge modul C, D eller E som beskrevet i bilag IV.

For kedler til gasformigt brændsel følges samme procedurer ved vurdering af virkningsgradens overensstemmelse som dem, der anvendes til vurdering af sikkerhedskravenes overensstemmelse i direktiv 90/396/EØF.

▼M5 —————

▼B

Artikel 8

▼M1

1.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer de har udpeget til at foretage de i artikel 7 nævnte procedurer, samt hvilke specifikke opgaver disse organer er udpeget til at varetage, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen har tildelt dem.

Kommissionen offentliggør en liste over de bemyndigede organer samt deres identifikationsnummer og de opgaver, de er bemyndiget til at varetage, i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Kommissionen sørger for, at listen ajourføres.

▼B

2.  Medlemsstaterne anvender de minimumskriterier, der er fastsat i bilag V, ved udpegelsen af organerne. De organer, som opfylder de kriterier, der er fastsat i de tilsvarende harmoniserede standarder, formodes at opfylde kriterierne i dette bilag.

3.  En medlemsstat, som har bemyndiget et organ, skal kalde denne bemyndigelse tilbage, hvis den konstaterer, at dette organ ikke længere opfylder kriterierne i stk. 2. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen, og kalder bemyndigelsen tilbage.

▼M5 —————

▼B




BILAG III

Modul B: EF-typeafprøvning

1.

Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, opfylder de relevante krav i direktivet.

2.

Anmodning om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til et bemyndiget organ efter eget valg.

Anmodningen skal indeholde:

 fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse på fabrikantens repræsentant, hvis anmodningen indgives af denne

 en skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer

 den tekniske dokumentation, jf. punkt 3.

Ansøgeren stiller en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, og som i det følgende benævnes »type«, til rådighed for det udpegede organ. Det bemyndigede organ kan anmode om yderligere prøveeksemplarer, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af prøvningsprogrammet.

3.

Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med direktivets krav. I det omfang, det er nødvendigt for vurderingen, skal den omfatte produktets konstruktion, fremstilling og funktion og indeholde følgende:

 en almindelig beskrivelse af typen

 konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsløb mv.

 de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og lister samt af produktets funktion

 en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, og som helt eller delvis finder anvendelse, samt beskrivelser af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i de tilfælde, hvor de i artiklen nævnte standarder ikke er anvendt

 resultater af konstruktionsberegninger og undersøgelser

 prøverapporter.

4.

Det bemyndigede organ:

4.1. undersøger den tekniske dokumentation, kontrollerer, at typen er fremstillet i overensstemmelse med denne, og fastslår, hvilke elementer der er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i artikel 5, stk. 2, nævnte standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret, uden at de relevante bestemmelser i disse standarder er blevet anvendt

4.2. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om fabrikantens løsninger opfylder de væsentlige krav i direktivet i de tilfælde, hvor de i artikel 5, stk. 2, nævnte standarder ikke er anvendt

4.3. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om de relevante standarder rent faktisk er blevet anvendt i de tilfælde, hvor fabrikanten har valgt at anvende disse

4.4. aftaler med ansøgeren, hvor undersøgelserne og de nødvendige prøvninger skal gennemføres.

5.

Opfylder typen dette direktivs bestemmelser, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten skal indeholde fabrikantens navn og adresse, undersøgelsens resultater samt de nødvendige data til identificering af den godkendte type.

En oversigt over de relevante dele af den tekniske dokumentation vedlægges attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ.

Nægter det bemyndigede organ at udstede en typeafprøvningsattest til fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, skal det give en detaljeret redegørelse for årsagerne hertil.

Der fastlægges en klageprocedure.

6.

Ansøgeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvningen, om enhver ændring af det godkendte produkt; produktet skal godkendes på ny, hvis sådanne ændringer kan påvirke overensstemmelsen med de væsentlige krav eller de foreskrevne betingelser for anvendelse af produktet. Denne tillægsgodkendelse gives i form af et tillæg til den oprindelige EF-typeafprøvningsattest.

7.

Alle bemyndigede organer meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte EF-typeafprøvningsattester og tillæg.

8.

De øvrige bemyndigede organer kan få en kopi af typeafprøvningsattesterne og/eller tillæggene dertil. Bilagene til attesterne stilles til de øvrige bemyndigede organers rådighed.

9.

Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal ud over den tekniske dokumentation tillige opbevare en kopi af EF-typeafprøvningsattesten og eventuelle tillæg til denne i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.

Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at kunne fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.




BILAG IV

Modul C: Typeoverensstemmelse

1.

Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at de pågældende apparater er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder de relevante krav i dette direktiv. ►M1  Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer »CE-mærkningen« på hvert enkelt apparat og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. ◄

2.

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at de fremstillede produkter er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og med direktivets krav til virkningsgrad.

3.

Fabrikanten eller dennes repræsentant skal opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.

Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at kunne fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.

4.

Et bemyndiget organ, udvalgt af fabrikanten, foretager eller lader foretage kontrol af produkterne med skiftende mellemrum. Det bemyndigede organ udtager på virksomheden en passende stikprøve til kontrol af de færdige produkter, og der gennemføres prøvninger som omhandlet i den (de) relevante standard(er), jf. artikel 5, stk. 2, eller tilsvarende prøvninger, for at kontrollere, om produktionen opfylder kravene i det pågældende direktiv. Opfylder et eller flere produkter ikke kravene, træffer det bemyndigede organ de nødvendige foranstaltninger.

Modul D: Kvalitetssikring af produktionen

1.

Dette modul beskriver den del af proceduren, hvorved en fabrikant, der opfylder kravene i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende apparater er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder kravene i dette direktiv. ►M1  Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer »CE-mærkningen« på hvert enkelt apparat og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Efter »CE-mærkningen« anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol. ◄

2.

Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for produktion og foretage kontrol og prøvninger af de færdige apparater som beskrevet i punkt 3. Han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3.

Kvalitetssystem

3.1.

Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for de pågældende produkter til et bemyndiget organ efter eget valg.

Ansøgningen skal indeholde:

 alle oplysninger, der er relevante for den planlagte produktkategori

 dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

 den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EF-typeafprøvningsattesten.

3.2.

Kvalitetssystemet skal sikre, at apparaterne er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten samt med de relevante krav i direktivet.

Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.

Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:

 kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til apparaternes kvalitet

 fremstillingsprocesser, teknikker vedrørende kvalitetskontrol og -sikring samt de systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt

 de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter fremstillingen, og den hyppighed, hvormed dette sker

 kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.

 hvordan det kontrolleres, at den krævede kvalitet af apparaterne er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt.

3.3.

Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3. 2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne følger den harmoniserende standard på området. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.

Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

3.4.

Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.

Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om erhver påtænkt ændring af dette.

Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

4.

Kontrol på det udpegede organs ansvar

4.1. Formålet med EF-kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.

4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere produktions-, kontrol-, prøvnings- samt oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder:

 dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

 kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv.

4.3. Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten.

4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det foretage eller lade foretage prøvninger for at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer hensigtsmæssigt; det udsteder om nødvendigt en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten.

5.

Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:

 den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation

 de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer

 de i punkt 3.4, fjerde afsnit, og punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6.

Hvert bemyndiget organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.

Modul E: Kvalitetssikring af produkterne

1.

Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at kedlerne og apparaterne er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten. ►M1  Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer »CE-mærkningen« på hver enkel kedel og hvert enkelt apparat og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. Efter »CE-mærkningen« anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol. ◄

2.

Fabrikanten anvender et godkendt kvalitetssystem for endelig kontrol og prøvning af kedlen og af apparater som beskrevet i punkt 3. Han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3.

Kvalitetssystem

3.1.

Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for kedlerne og apparaterne til et bemyndiget organ efter eget valg.

Ansøgningen skal indeholde:

 alle relevante oplysninger vedrørende den planlagte kategori kedler eller apparater

 dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

 den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EF-typeafprøvningsattesten.

3.2.

Under kvalitetssystemet undersøges hver enkel kedel eller hvert enkelt apparat, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den (de) relevante standard(er), jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at sikre, at produktet opfylder de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation for kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:

 kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktkvalitet

 de undersøgelser og prøvninger, der vil blive udført efter fremstillingen

 hvordan det kontrolleres, at kvalitetssystemet fungerer effektivt

 kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv.

3.3.

Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3. 2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne følger den harmoniserede standard på området.

Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.

Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Den skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

3.4.

Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.

Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af dette.

Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3. 2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

4.

Kontrol på det bemyndigede organs ansvar

4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.

4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at kontrollere kontrol-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder:

 dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

 teknisk dokumentation

 kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.

4.3. Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og skal udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten.

4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. I forbindelse med sådanne besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer effektivt; det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten.

5.

Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af kedlen eller apparatet kunne forelægge de nationale myndigheder:

 den i punkt 3.1, tredje led, omhandlede dokumentation

 de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer

 de i punkt 3.4, fjerde afsnit, og i punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6.

Alle bemyndigede organer meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.




BILAG V

Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal tage i betragtning ved udpegelsen af organerne

1. Organet, dets direktør og kontrolpersonalet kan hverken være konstruktøren, fabrikanten, leverandøren eller installatøren af de apparater, som de kontrollerer, eller en af disse personers repræsentanter. De må ikke medvirke ved konstruktionen, fremstillingen, markedsføringen eller vedligeholdelse af disse kedler og apparater, hverken direkte eller som repræsentanter. Dette udelukker ikke, at fabrikanten og organet kan udveksle tekniske oplysninger.

2. Organet og kontrolpersonalet skal udføre kontrollen med den størst mulige faglige integritet og tekniske kompetence og skal være uafhængige af enhver form for pression eller incitamenter navnlig af finansiel karakter, som kan påvirke deres vurdering eller resultaterne af kontrollen, især pression og incitamenter fra personer eller grupper af personer, som har interesse i resultaterne af kontrollen.

3. Organet skal råde over det nødvendige personale og de nødvendige midler til på passende vis at udføre de tekniske og administrative opgaver, som er knyttet til gennemførelsen af kontrollen; det skal ligeledes have adgang til materiel, som er nødvendigt for at udføre undtagelsesvis kontrol.

4. Kontrolpersonalet skal have:

 en god teknisk og faglig uddannelse

 et tilfredsstillende kendskab til forskrifterne vedrørende den kontrol, som de udfører, og være tilstrækkelig øvede i at udføre sådan kontrol

 de nødvendige kvalifikationer til at udfærdige de attester, protokoller og rapporter, som udgør det konkrete bevis for den foretagne kontrol.

5. Kontrolpersonalets uafhængighed skal sikres. Den enkelte ansattes vederlag må ikke afhænge af det antal gange, han udfører kontrol, eller af resultaterne af kontrollen.

6. Organet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten på grundlag af den nationale ret har påtaget sig erstatningsansvaret, eller medmindre kontrollen udføres direkte af medlemsstaten.

7. Organets personale har tavshedspligt (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor det udfører sine opgaver) inden for rammerne af dette direktiv eller enhver intern retsforskrift til gennemførelse heraf.

Top