RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om nye medlemsstaters tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab ( 1 ), undertegnet den 22. januar 1972, særlig artikel 1, stk. 2, tredje afsnit, i protokol nr. 3 i den dertil knyttede Akt,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

I henhold til artikel 1, stk. 2, i ovennævnte protokol nr. 3 anvendes den fællesskabsordning, der gælder for Det forende (SIC! forenede) Kongerige ved indførsel fra tredjelande af landbrugsvarer, der er omfattet af bilag II til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, samt varer, der er omfattet af Rådets forordning nr. 170/67/EØF af 27. juni 1967 om den fælles handelsordning for ægalbumin og mælkealbumin ( 2 ), ændret ved forordning (EØF) nr. 1081/71 ( 3 ), og af Rådets forordning (EØF) nr. 1059/69 af 28. maj 1969 om fastsættelse af en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter ( 4 ), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 609/72 ( 5 ), på Kanaløerne og øen Man, herefter benævnt øerne; de af de øvrige fællesskabsbestemmelser, der er nødvendige for at muliggøre fri omsætning og overholdelse af de almindelige konkurrencevilkår i samhandelen med de ovennævnte varer, finder ligeledes anvendelse; det påhviler Rådet på forslag fra Kommissionen at fastsætte betingelserne for anvendelsen af ovennævnte bestemmelser på disse områder;

for at muliggøre den frie omsætning af produkterne må de samme bestemmelser om mekanismerne i samhandelen, som gælder for Det forenede Kongerige, som hovedregel gøres anvendelige, idet Det forenede Kongerige og øerne ved anvendelsen af disse bestemmelser betragtes som én enkelt medlemsstat;

de beløb, der opkræves på disse øer som told, afgifter, importafgifter eller på anden måde, indgår imidlertid ikke i Fællesskabernes budget; fællesskabsfinansieringen af den fælles landbrugspolitik finder således ikke anvendelse; de bestemmelser, som findes til gunst for udførsler, skal ikke anvendes, idet de beløb, der ydes af Fællesskabet, kun tjener som maksimalgrænse for de støttebeløb, som øerne kan yde;

det bør undgås, at varer med oprindelse på øerne af en medlemsstat udføres til tredjelande med henblik på at drage fordel af den restitution, der finansieres over Fællesskabets budget;

de fællesskabsbestemmelser, der gælder i samhandelen inden for Fællesskabet, fastsætter i visse tilfælde ydelse af beløb for udførslerne fra Det forenede Kongerige til de andre medlemsstater; disse beløb skal udgøre maksimalgrænsen for de støttebeløb, som øerne kan yde; for andre former for støtte end dem, som ydes i samhandelen, forekommer det muligt at begrænse anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne til notifikationsforanstaltninger og til mulighed for Kommissionen for at fremsætte bemærkninger;

for at undgå enhver hindring af den fri omsætning af d (SIC! de) ovennævnte varer må de øvrige bestemmelser — vedrørende veterinærlovgivning og lovgivning om plantesundhed, markedsføring af frø og andet vegetabilsk formeringsmateriale, levnedsmiddellovgivningen, lovgivningen om foderstoffer, kvalitets- og markedsføringsnormer — anvendes, men udelukkende for så vidt de vedrører samhandelen;

på veterinærområdet svarer øernes stilling til Nordirlands; der kan gives øerne adgang til at følge den ordning på området, der gælder for Nordirland, uden at der derved opstår vanskeligheder i samhandelen;

den således definerede ordning synes at være tilstrækkelig for at nå de mål. der er fastsat i ovennævnte protokol,

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

— veterinærlovgivning,

— lovgivning om husdyrbrug,

— lovgivning om plantesundhed,

— markedsføring af frø og andet vegetabilsk formeringsmateriale,

— levnedsmiddellovgivning,

— lovgivning om foderstoffer,

— kvalitets- og markedsføringsnormer,