Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2025G0003

Afgørelse truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg nr. 3/2025/SC af 7. maj 2025 om intern omkostningsdeling [2025/1873]

EUT L, 2025/1873, 11.9.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1873/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1873/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1873

11.9.2025

AFGØRELSE TRUFFET AF EFTA-STATERNES STÅENDE UDVALG nr. 3/2025/SC

af 7. maj 2025

om intern omkostningsdeling [2025/1873]

EFTA-STATERNES STÅENDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«,

under henvisning til protokol 38d om EØS-finansieringsmekanismen (2021-2028) til EØS-aftalen,

under henvisning til afgørelse truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg nr. 1/2004/SU af 5. februar 2004 om oprettelse af et kontor for EØS' finansieringsmekanisme og den norske finansieringsmekanisme,

under henvisning til afgørelse truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg nr. 4/2004/SU af 3. juni 2004 om nedsættelse af et udvalg for finansieringsmekanismen,

under henvisning til afgørelse truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg nr. 4/2024/SU af 24. oktober 2024 om ændring af afgørelse nr. 4/2004/SU om oprettelse af et udvalg for finansieringsmekanismen,

under henvisning til afgørelse truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg nr. 5/2024/SC af 24. oktober 2024 om udvidelse af opgaverne for kontoret for EØS-finansieringsmekanismen og den norske finansieringsmekanisme,

under henvisning til forordningen om gennemførelse af EØS-finansieringsmekanismen 2021-2028, vedtaget af Udvalget for Finansieringsmekanismen den 7. januar 2025,

Det Stående Udvalg har afsluttet en revision af omkostningsdelingsmekanismen med henblik på at ændre beregningsgrundlaget fra BNP til BNI, jf. bilaget til afgørelse truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg nr. 1/2016/SC af 28. april 2016 om intern omkostningsdeling —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

EFTA-staternes bidrag

Bidragene fra Island, Liechtenstein og Norge (i det følgende benævnt »EFTA-staterne«) til EØS-finansieringsmekanismen for perioden 2021-2028 skal opdeles i årlige trancher og fastsættes efter artikel 2.

Artikel 2

Betingelser for bidragene

1.   EFTA-staternes bidrag til EØS-finansieringsmekanismen for perioden 2021-2028 er baseret på deres bruttonationalprodukter (BNP).

2.   For enhver EFTA-stat skal bidraget for et bestemt regnskabsår t baseres på de foreliggende BNP-oplysninger for år t-2 og svare til den stats BNP (t-2)-andel af EFTA-staternes samlede BNP (t-2).

3.   De respektive BNP-oplysninger, som bidragene for et specifikt år t skal baseres på, indsendes årligt af EFTA-staterne. De skal vedrøre år t-2.

4.   Bidragene angives i euro.

5.   For så vidt angår finansielle bidrag efter 2028, kan EFTA-staterne revidere metoden for omkostningsdelingsmekanismen.

Artikel 3

EFTA-staters tiltrædelse af EU

En EFTA-stats tiltrædelse af EU berører ikke dens forpligtelse til at bidrage til EØS-finansieringsmekanismen for perioden 2021-2028 i henhold til denne afgørelse.

Artikel 4

Offentliggørelse

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Artikel 5

Ikrafttræden og anvendelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2025.

På Det Stående Udvalgs vegne

Pascal SCHAFHAUSER

Formand

Kurt JÄGER

Generalsekretær


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1873/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top