This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document E2015P0030
Action brought on 16 December 2015 by the EFTA Surveillance Authority against Iceland (Case E-30/15)
Sag anlagt den 16. december 2015 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island (Sag E-30/15)
Sag anlagt den 16. december 2015 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island (Sag E-30/15)
EUT C 216 af 16.6.2016, p. 8–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
16.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 216/8 |
Sag anlagt den 16. december 2015 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island
(Sag E-30/15)
(2016/C 216/05)
EFTA-Tilsynsmyndigheden, rue Belliard 35, 1040 Bruxelles, Belgien, har ved Carsten Zatschler, Clémence Perrin og Marlene Lie Hakkebo, som befuldmægtigede, den 16. december 2015 anlagt sag mod Island ved EFTA-Domstolen.
EFTA-Tilsynsmyndigheden har nedlagt følgende påstande:
1. |
Det fastslås, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den retsakt, der er nævnt i punkt 15q i kapitel XIII i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU af 8. juni 2011 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår forhindring af, at forfalskede lægemidler kommer ind i den lovlige forsyningskæde), som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil, og i henhold til aftalens artikel 7, idet det ikke har vedtaget de til retsaktens gennemførelse fornødne foranstaltninger inden for den fastsatte frist, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet EFTA-Tilsynsmyndigheden herom. |
2. |
Island tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Retlige og faktiske omstændigheder samt søgsmålsgrunde:
— |
Søgsmålet vedrører den omstændighed, at Island ikke inden den 14. marts 2015 har efterkommet den begrundede udtalelse, som EFTA-Tilsynsmyndigheden afgav den 14. januar 2015 om denne stats manglende gennemførelse i sin nationale retsorden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU af 8. juni 2011 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår forhindring af, at forfalskede lægemidler kommer ind i den lovlige forsyningskæde, som omhandlet i punkt 15q i kapitel XIII i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tilpasset til aftalen ved protokol 1 hertil (herefter »retsakten«). |
— |
EFTA-Tilsynsmyndigheden har gjort gældende, at Island har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til retsakten og EØS-aftalens artikel 7, idet det ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre retsakten inden for den fastsatte frist. |