(1)

Risikokapitalinvesteringer drejer sig om tilvejebringelse af egenkapital til virksomheder med et forventet højt vækstpotentiale i deres tidlige vækststadier. Efterspørgslen efter risikovillig kapital kommer overvejende fra virksomheder med vækstpotentiale, som ikke i tilstrækkelig grad har adgang til kapitalmarkederne, mens udbuddet af risikovillig kapital kommer fra investorer, der er rede til at løbe en stor risiko mod til gengæld at få mulighed for at opnå et afkast på den investerede kapital, der ligger over gennemsnittet.

(2)

Den 19. juli 2006 vedtog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt »Kommissionen«, EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (1).

(3)

Grundlaget og baggrunden for Kommissionens nye retningslinjer for risikokapital er erkendelsen af, at der er utilstrækkelig risikovillig kapital til rådighed til nystartede, innovative unge virksomheder. »Handlingsplanen på statsstøtteområdet — mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009«, i det følgende benævnt »handlingsplanen på statsstøtteområdet« (2) blev offentliggjort af Kommissionen i juni 2005. Med handlingsplanen på statsstøtteområdet fremhæves betydningen af at forbedre erhvervsmiljøet og skabe bedre betingelser for en hurtig opstart af nye virksomheder. I denne forbindelse er der i handlingsplanen bebudet en revision af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital (3) for at imødegå markedssvigt, der påvirker tilvejebringelsen af risikovillig kapital til nystartede og unge, innovative SMV, især ved at gøre reglerne i meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital mere fleksible.

(4)

Selv om det er markedets primære rolle at tilvejebringe tilstrækkelig risikovillig kapital i EØS, er der et såkaldt »equity gap« (i det følgende benævnt »mangel på egenkapital«) på risikokapitalmarkedet, dvs. en vedvarende skævhed på kapital-markedet, som er til hinder for, at udbuddet modsvarer efterspørgslen til en pris, der er acceptabel for begge parter, hvilket har en negativ virkning for europæiske SMV. Denne mangel på egenkapital berører hovedsagelig højteknologiske innovative og for det meste unge virksomheder med stort vækstpotentiale. Men det kan også ramme et større udsnit af yngre og ældre virksomheder i forskellige sektorer med et mindre vækstpotentiale, der ikke kan finde finansiering til deres ekspansions-projekter uden ekstern risikovillig kapital.

(5)

Manglen på egenkapital kan i visse nærmere afgrænsede tilfælde begrunde, at der ydes statsstøtte. Hvis statsstøtten målrettes korrekt som støtte i forbindelse med tilvejebringelsen af risikovillig kapital, kan den være et effektivt middel til håndtering af markedssvigt på området og til gearing af privat kapital.

(6)

Disse retningslinjer erstatter kapitel 10.A. (4), statsstøtte og risikovillig kapital i Tilsynsmyndighedens retningslinjer på statsstøtteområdet og fastsætter betingelserne for, hvornår statsstøtte til risikokapitalinvesteringer kan betragtes som forenelig med EØS-aftalen. I retningslinjerne uddybes betingelserne for, hvornår der er tale om statsstøtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, og hvilke kriterier tilsyns-myndigheden vil anvende i forbindelse med vurderingen af risikokapitalforanstalt-ningernes forenelighed med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3.

(7)

Disse retningslinjer er baseret på EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder, som er blevet udarbejdet på baggrund af erfaringerne med anvendelsen af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital, som svarer til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og risikovillig kapital (5). Der er også taget hensyn til de bemærkninger, som Kommissionen har modtaget efter offentlige høringer af EFTA-staterne og de berørte kredse for så vidt angår revisionen af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital, handlingsplanen på statsstøtteområdet og meddelelsen om statsstøtte til innovation (6). Kommissionens erfaringer og de bemærkninger, der indkom i forbindelse med høringerne, har vist, at meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital generelt fungerede godt i praksis, men har også afsløret et behov for at øge fleksibiliteten i forbindelse med anvendelsen af reglerne og for at tilpasse reglerne til den ændrede situation på risikokapitalmarkedet. Desuden har erfaringerne vist, at det for visse former for investeringer ikke altid har været muligt at opfylde betingelserne i meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital, og som et resultat heraf kunne risikovillig kapital ikke i disse tilfælde suppleres af statsstøtte i tilstrækkeligt omfang. Desuden har erfaringerne vist, at der er en generelt lav rentabilitet i de støttede risikokapitalfonde. Tilsynsmyndigheden tilslutter sig dette synspunkt.

(8)

For at afhjælpe disse problemer har man med disse retningslinjer anlagt en mere fleksibel tilgang i visse tilfælde for at gøre det nemmere for EFTA-staterne at målrette deres risikokapitalforanstaltninger mod det relevante markedssvigt. Retningslinjerne indeholder også en detaljeret økonomisk metode med henblik på vurderingen af risikokapitalforanstaltningernes forenelighed med EØS-aftalen. Ifølge tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og risikovillig kapital var vurderingen af ordningens forenelighed allerede baseret på en relativt raffineret økonomisk analyse, hvor vægten var lagt på omfanget af markedssvigtet og målretningen af foranstaltningen. De centrale punkter i en detaljeret økonomisk metode fremgik således allerede af tilsynsmyndighedens retningslinjer om statsstøtte og risikovillig kapital. Imidlertid var der stadig behov for en vis finjustering af visse kriterier for at sikre en bedre målretning af foranstaltningen mod det relevante markedssvigt. De nye retningslinjer indeholder navnlig elementer, der skal sikre, at overskudsorienterede og professionelle investeringsbeslutninger fremmes for yderligere at opmuntre private investorer til at investere sammen med staten. Endelig er der gjort en indsats for at skabe klarhed i de tilfælde, hvor erfaringerne med Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital og tilsyns-myndighedens retningslinjer for statsstøtte og risikovillig kapital har vist, at det var nødvendigt.

(9)

I handlingsplanen på statsstøtteområdet understregede Kommissionen betydningen af at styrke den økonomiske approach i statsstøtteanalysen. Dette giver sig udslag i, at foranstaltningens potentielle positive virkninger med hensyn til virkelig-gørelsen af mål af fælles interesse skal afvejes over for dens potentielle negative virkninger med hensyn til fordrejning af konkurrencen og samhandelen. Afvejningstesten som beskrevet i handlingsplanen på statsstøtteområdet består af tre trin, hvor de første to trin vedrører de positive virkninger og det sidste trin vedrører de negative virkninger samt den samlede afvejning heraf:

Afvejningen er lige så relevant for udformningen af reglerne for statsstøtte som for vurderingen af de sager, der falder inden for reglernes anvendelsesområde.

(10)

På grundlag af erfaringerne i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne om statsstøtte og risikovillig kapital finder Tilsynsmyndigheden ikke, at der foreligger en generel risiko for markedssvigt i EØS. Den accepterer imidlertid, at markedet er behæftet med mangler for visse typer investeringer i visse faser af virksom-hedernes udvikling. Denne mangel er et resultat af manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel med hensyn til risikovillig kapital og kan generelt beskrives som mangel på egenkapital.

(11)

Tilvejebringelse af egenkapitalfinansiering, især til mindre virksomheder, frembyder en lang række udfordringer både for investoren og for den virksomhed, der investeres i. På udbudssiden har investoren et behov for at foretage en omhyggelig analyse ikke blot af den eventuelle sikkerhed, der tilbydes (som det er tilfældet for en långiver), men af hele forretningsstrategien for at vurdere mulighederne for at skabe et overskud på investeringen og de dermed forbundne risici. Investoren har også behov for at kunne følge med i, om forretningsstrategien gennemføres fornuftigt af virksomhedens ledelse. Endelig skal investoren udforme og gennemføre en exit-strategi for at opnå et risikojusteret afkast på investeringerne ved at sælge sin egenkapitalandel i det selskab, der investeres i.

(12)

På efterspørgselssiden må virksomheden forstå de fordele og risici, der er forbundet med eksterne kapitalinvesteringer for at drive virksomhed og udarbejde fornuftige forretningsplaner med henblik på at sikre, at de nødvendige ressourcer og knowhow er til rådighed. Manglende intern egenkapital eller sikkerhedsstillelse med henblik på kreditfinansiering, og/eller en manglende positiv kreditinformation kan betyde meget stramme finansieringsbegrænsninger for virksomheden. Derudover skal virksomheden dele kontrollen med en ekstern investor, som ud over at eje en del af kapitalen også i almindelighed vil have indflydelse på virksomhedens beslutninger.

(13)

Dette kan føre til et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel på risikovillig kapital, således at den risikovillige kapital, der tilbydes på markedet, er for begrænset, og virksomhederne ikke opnår finansiering til trods for, at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Tilsynsmyndigheden mener, at hovedårsagen til markedssvigt i forbindelse med risikokapitalmarkederne, som specielt påvirker adgangen til kapital for SMV og virksomheder i de tidlige faser af deres udvikling, og som kan berettige offentlig intervention, kan føres tilbage til ufuldstændig eller asymmetrisk information:

Ufuldstændig og asymmetrisk information kan navnlig medføre følgende:

(14)

Tilsynsmyndigheden finder, at statsstøtte til risikokapitalforanstaltninger kan være et egnet instrument inden for de grænser og på de vilkår, der er fastlagt i disse retningslinjer. Det skal imidlertid påpeges, at tilvejebringelse af risikovillig kapital hovedsagelig er en kommerciel aktivitet, der indebærer kommercielle beslutninger. I denne forbindelse kan mere generelle strukturelle foranstaltninger, der ikke udgør statsstøtte, ligeledes bidrage til at forøge udbuddet af risikovillig kapital som f.eks. foranstaltninger, der fremmer en iværksætterkultur eller medfører en mere neutral beskatning af de forskellige typer af SMV-finansiering (f.eks. ny egenkapital, overført overskud og gæld), eller som fremmer markedsintegrationen og lemper de lovbestemte begrænsninger, herunder investeringsbegrænsninger for visse typer af finansielle institutioner (f.eks. pensionsfonde) og administrative procedurer i forbindelse med oprettelse af virksomheder.

(15)

Statsstøtte til risikovillig kapital skal medføre en nettoforøgelse af den risikovillige kapital, der er til rådighed for SMV, især ved at fremme private investeringer. Der er risiko for »dødvægt« eller mangel på tilskyndelsesvirkning, hvis virksomheder, der finansieres ved offentlige midler, kunne have opnået finansiering på samme vilkår, selv uden statsstøtte (fortrængning). Der er bevis for at, at dette sker, selv om det er sjældent. Under sådanne omstændigheder er offentlige ressourcer virkningsløse.

(16)

Tilsynsmyndigheden finder, at støtte i form af risikokapital, der opfylder betingelserne i disse retningslinjer, sikrer eksistensen af en tilskyndelsesvirkning. Behovet for tilskyndelse afhænger af omfanget af det markedssvigt, der er forbundet med de forskellige typer foranstaltninger og modtagere. Derfor er de forskellige kriterier baseret på størrelsen af investeringstrancher til hver involveret virksomhed, graden af private investorers deltagelse samt overvejelser, der især vedrører virksomhedens størrelse og det finansierede udviklingstrin.

(17)

Behovet for at skabe incitamenter afhænger af omfanget af det markedssvigt, der er relateret til de forskellige typer foranstaltninger, støttemodtagere og SMV’ernes udviklingsstadium. En risikokapitalforanstaltning er godt udformet, hvis støtten er nødvendig i alle sine elementer for at skabe incitamenterne til at fremskaffe egenkapital til SMV i deres igangsætterfase, opstartfase eller tidlige fase. Stats-støtten vil ikke være effektiv, hvis den overstiger, hvad der er nødvendigt for at øge fremskaffelsen af risikokapital. Hvis det skal sikres, at støtten begrænses til det nødvendige minimum, er det især vigtigt, at der er et væsentligt privat engagement, og at investeringerne drives frem af ønsket om overskud og foretages på et kommercielt grundlag.

(18)

Ifølge EØS-aftalen skal tilsynsmyndigheden kontrollere statsstøtte, der ydes af EFTA-staterne. Tilsynsmyndigheden skal derfor holde øje med, at foranstaltningerne er målrettede, og at væsentlige konkurrencefordrejninger undgås. I forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt tildeling af offentlige midler til foranstaltninger, der er beregnet på at fremme risikovillig kapital, er forenelig med EØS-aftalen, vil tilsynsmyndigheden så vidt muligt søge at begrænse følgende risikokategorier:

(19)

Tilvejebringelse af risikokapital til virksomheder kan ikke knyttes til det traditionelle koncept med »støtteberettigede omkostninger«, der anvendes ved statsstøttekontrol, og som bygger på visse specificerede omkostninger, for hvilke der kan tillades støtte, og på fastsættelse af maksimale støtteintensiteter. Forskellene mellem de mulige modeller for risikokapitalforanstaltninger, der udformes af EFTA-staterne, betyder også, at Tilsynsmyndigheden ikke er i stand til at fastlægge stramme kriterier med henblik på afgørelsen af, hvorvidt sådanne foranstaltninger er forenelige med EØS-aftalens funktion. Vurderingen af risiko-kapital indebærer derfor en fravigelse fra den traditionelle måde, hvorpå statsstøttekontrollen foretages.

(20)

Eftersom tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte og risikovillig kapital imidlertid har vist sig at fungere godt i praksis på risikokapitalområdet, har Tilsynsmyndigheden besluttet at bibeholde denne tilgang og dermed sikre kontinuiteten af de eksisterende principper i meddelelsen og retningslinjerne.

(21)

Disse retningslinjer gælder kun for risikokapitalordninger, der er målrettet mod SMV. De skal ikke udgøre et retsgrundlag for at erklære en ad hoc-foranstaltning, der skal stille kapital til rådighed for en individuel virksomhed, for forenelig med EØS-aftalens funktion.

(22)

Disse retningslinjers indhold må på ingen måde medføre, at der sættes spørgsmålstegn ved foreneligheden af statsstøtteforanstaltninger, som opfylder kriterierne i de øvrige retningslinjer, rammebestemmelser eller regler, som Tilsynsmyndigheden har vedtaget.

(23)

Tilsynsmyndigheden vil være særlig opmærksom på behovet for at forhindre, at disse retningslinjer benyttes til at omgå principperne i eksisterende ramme-bestemmelser, retningslinjer og forordninger.

(24)

Risikokapitalforanstaltninger skal specifikt udelukke støtte til virksomheder:

(25)

Disse retningslinjer gælder ikke for eksportaktiviteter, dvs. støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, for oprettelse og drift af distributionsnet eller andre løbende omkostninger i forbindelse med eksportaktiviteten og heller ikke støtte, der er betinget af brug af indenlandske frem for importerede produkter.

(26)

I disse retningslinjer gælder følgende definitioner:

(27)

Der findes allerede en række offentliggjorte tekster fra tilsynsmyndigheden, som indeholder en fortolkning af, hvorvidt individuelle foranstaltninger falder ind under definitionen af statsstøtte, og som kan være relevante for risikokapita-foranstaltninger. Heriblandt kan nævnes Tilsynsmyndighedens retningslinjer for offentlige myndigheders kapitalinteresser (12), tilsynsmyndighedens retningslinjer for anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (13) og Tilsynsmyndighedens retningslinjer for stats-støtte i form af garantier (14). Myndigheden vil fortsat anvende disse tekster, når den vurderer, om foranstaltninger for risikovillig kapital udgør statsstøtte.

(28)

Risikokapitalforanstaltninger indebærer ofte komplekse konstruktioner, der er udformet med henblik på at fremme risikovillig kapital, idet de offentlige myndigheder skaber incitamenter for en gruppe økonomiske aktører (investorer) til at stille finansiering til rådighed for en anden gruppe (SMV som målvirk-somheder). Afhængigt af foranstaltningens udformning, og selv om de offentlige myndigheder måske kun har til hensigt at give sidstnævnte gruppe fordele, kan virksomheder på det ene eller begge niveauer modtage statsstøtte. Desuden er der i de fleste tilfælde til foranstaltningen knyttet oprettelse af en fond eller anden investeringsordning, som har en eksistens, der er adskilt fra investorernes og de investeringsmodtagende virksomheders. I sådanne tilfælde er det også nødvendigt at overveje, om midlerne eller instrumentet kan betragtes som en virksomhed, der modtager statsstøtte.

(29)

I denne forbindelse betragtes finansiering med ikke-statslige midler som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, som finansiering, der foretages af private investorer. Dette gælder især for finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.

(30)

Tilsynsmyndigheden vil tage hensyn til følgende specifikke faktorer ved afgørelsen af, om der er tale om statsstøtte på hvert af de forskellige niveauer (15).

(31)

Støtte til investorer. Hvis en foranstaltning giver private investorer mulighed for at foretage egenkapital eller kvasi-egenkapitalinvesteringer i en virksomhed eller i en gruppe af virksomheder på gunstigere vilkår end offentlige investorer — eller på gunstigere vilkår, end hvis de havde foretaget sådanne investeringer uden denne foranstaltning — anses disse private investorer for at have opnået en fordel. En sådan fordel kan antage forskellige former, som anført i punkt 10B.4.2 i disse retningslinjer. Dette er fortsat tilfældet, selv om den private investor gennem foranstaltningen foranlediges til at give en fordel til den eller de pågældende virksomheder. I modsætning hertil vil Tilsynsmyndigheden overveje, om investeringen kan siges at være foretaget på samme vilkår (pari passu) mellem offentlige og private investorer og dermed ikke udgør statsstøtte, når vilkårene ville være acceptable for en investor, der handler under almindelige markeds-økonomiske vilkår, uden nogen form for statslig intervention. Dette formodes kun at være tilfældet, hvis offentlige og private investorer deler nøjagtig de samme risici i forbindelse med over- og undervurdering og indtager samme plads i kreditorrangfølgen, og i almindelighed hvis mindst 50 % af de finansielle midler til foranstaltningen stilles til rådighed af private investorer, som er uafhængige af de virksomheder, de investerer i.

(32)

Støtte til investeringsfonde, investeringsselskaber og/eller deres ledelse. Tilsynsmyndigheden er som helhed af den opfattelse, at en investeringsfond eller et investeringsselskab er et foreløbigt instrument for overførsel af støtte til investorer og/eller virksomheder, der investeres i, snarere end en støttemodtager i sig selv. Imidlertid kan f.eks. skattemæssige eller andre foranstaltninger, der indebærer direkte overførsler til fordel for investeringsselskaber eller eksisterende fonde med mange og forskelligartede investorer, som har karakter af selvstændige virksomheder, udgøre støtte, medmindre investeringerne foretages på vilkår, der ville være acceptable for en investor, der handler under almindelige markedsøkonomiske vilkår, og derfor ikke medfører nogen fordel for modtageren. På lignende måde vurderes det, at der er tale om støtte til fondens ledelse eller management-selskab, hvis deres afkast ikke fuldt ud afspejler det aktuelle markedsbaserede afkast i sammenlignelige situationer. Omvendt er der en formodning for, at der ikke foreligger støtte, hvis ledelsen eller management-selskabet vælges via en åben og gennemsigtig udbudsprocedure, eller hvis ikke de modtager nogen andre fordele, der ydes af staten.

(33)

Støtte til de virksomheder, hvori der investeres. Navnlig hvis der er tale om støtte til investorerne, investeringsselskabet eller investeringsfonden, vil tilsyns-myndigheden generelt vurdere, at denne i det mindste delvis gives videre til målvirksomhederne, og at der således også er tale om støtte på dette niveau. Dette er tilfældet, selv når investeringsbeslutningerne træffes af fondens ledelse ud fra en rent forretningsmæssig begrundelse.

(34)

I tilfælde, hvor investeringen foretages på vilkår, der ville være acceptable for en privat investor, der handler under almindelige markedsøkonomiske vilkår, uden nogen form for statslig intervention, betragtes de virksomheder, der investeres i, ikke som støttemodtagere. Med henblik herpå vil Tilsynsmyndigheden overveje, hvorvidt sådanne investeringsbeslutninger udelukkende er overskudsorienteret, og hvorvidt de er knyttet til en fornuftig forretningsplan og prognoser samt en klar og realistisk exit-strategi. Også valget af fondens ledelse eller management-selskab og dennes investeringsmandat er et vigtigt element, og det samme gælder private investorers involvering i henseende til procentandel og grad.

(35)

Når al finansiering i form af risikovillig kapital til støttemodtagerne er de minimis-støtte i den betydning, hvori dette udtryk anvendes i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (16), anses den ikke for at henhøre under EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. I forbindelse med risikokapitalforanstaltninger er det vanskeligere at anvende de minimis-reglen på grund af vanskeligheder med at beregne støtten, og fordi der med foranstaltningerne måske ydes støtte ikke blot til målvirksomhederne, men også til andre investorer. Hvor disse vanskeligheder kan overvindes, finder de minimis-reglen imidlertid fortsat anvendelse. Hvis en ordning derfor kun tilvejebringer offentlig kapital op til den relevante de minimis-tærskel for hver virksomhed over en treårig periode, så er det sikkert, at støtte til disse virksomheder og/eller investorer ligger inden for de foreskrevne grænser.

(36)

Efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene betragtes som forenelig med EØS-aftalens funktion, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. På grundlag af afvejningstesten i punkt 10B.1.3 erklærer Tilsynsmyndigheden kun en risikokapitalforanstaltning for forenelig med fællesmarkedet, hvis den kan konkludere, at støtteforanstaltningen fører til øget tilvejebringelse af risikovillig kapital uden at påvirke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I dette punkt fastlægges kriterierne for, hvornår tilsyns-myndigheden betragter en støtte i form af risikovillig kapital som forenelig med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

(37)

I de tilfælde, hvor Tilsynsmyndigheden er i besiddelse af en komplet anmeldelse, der viser, at alle de betingelser, der er fastsat i dette punkt er opfyldt, vil den bestræbe sig på at foretage en hurtig vurdering heraf inden for de frister, der er fastsat i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen om EFTA-Tilsynsmyndighedens hverv og beføjelser på statsstøtteområdet. For visse typer foranstaltninger, der ikke opfylder alle betingelser i dette punkt, foretager Tilsynsmyndigheden en mere detaljeret vurdering af risikokapitalforanstaltningen, jf. punkt 10B.5.

(38)

Er der også tale om støtte på målvirksomhedens niveau, og er tilvejebringelsen af risikovillig kapital knyttet til omkostninger, der er støtteberettigede i henhold til en anden forordning eller i henhold til andre rammebestemmelser eller retningslinjer, kan den pågældende tekst anvendes i forbindelse med vurderingen af, om støtten er forenelig med EØS-aftalens funktion.

(39)

Det er generelt EFTA-staten, der vælger støttens form, og dette gælder også for risikokapitalforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden tager imidlertid i forbindelse med sin vurdering af sådanne foranstaltninger hensyn til, om de tilskynder markedsinvestorerne til at stille risikovillig kapital til rådighed for målvirk-somhederne, og om de kan forventes at føre til, at investeringsbeslutningerne træffes på et kommercielt (dvs. overskudsorienteret) grundlag, som er nærmere forklaret i punkt 10B.4.3.

(40)

Tilsynsmyndigheden mener, at bl.a. følgende typer foranstaltninger vil kunne frembringe dette resultat:

(41)

For at sikre, at en risikokapitalforanstaltning opfylder kravene om støttens tilskyndelsesvirkning og nødvendighed som omtalt i punkt 10B.1.3.4, er der en række faktorer, der er relevante. Den logiske begrundelse er, at statsstøtten skal være målrettet mod et specifikt markedssvigt, som kan bevises. Til dette formål fastlægger disse retningslinjer specifikke »sikre« beløbstærskler for investeringer i SMV på et tidligt trin i deres udvikling. For at begrænse støtten til det nødvendige minimum er det desuden afgørende, at støttede investeringer i små og mellemstore målvirksomheder er overskudsorienterede og foretages på et kommercielt grundlag. Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at kravene til støttens tilskyndelsesvirkning, nødvendighed og proportionalitet er opfyldt for så vidt angår en risikokapitalinvestering, og at der er en samlet positiv balance, når følgende betingelser er opfyldt.

Foranstaltninger, der specifikt vedrører investeringsselskaber, behandles i punkt 10B.5 i disse retningslinjer og vurderes ikke efter betingelserne i dette punkt.

(42)

I tilknytning til risikokapitalforanstaltningen fastsættes finansieringstrancher, der, uanset om de er helt eller delvis finansieret ved hjælp af statsstøtte, ikke må overstige 1,5 mio. EUR for hver målvirksomhed (SMV) over hver periode på 12 måneder.

(43)

For små og mellemstore virksomheder i støtteberettigede områder begrænses risikokapitalforanstaltningen til finansieringen frem til ekspansionsfasen. For mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder begrænses risiko-kapitalforanstaltningen til finansieringen indtil opstartfasen.

(44)

Mindst 70 % af risikokapitalforanstaltningens samlede budget skal stilles til rådighed for egenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringer i målvirksomheder (SMV). Ved vurderingen af arten af disse instrumenter vil Tilsynsmyndigheden se på instruments økonomiske substans snarere end dets navn og den kvalificering, der tillægges det af investorerne. Især vil Tilsynsmyndigheden tage hensyn til graden af den risiko, som investoren påtager sig i målvirksomheden, hans potentielle tab, fordelingen mellem overskudsafhængigt og fastforrentet afkast samt endelig investors plads i kreditorrangfølgen i tilfælde af konkurs. Tilsynsmyndigheden kan også tage hensyn til, hvordan investeringsinstrumentet behandles i henhold til de gældende nationale love samt administrative, finansielle og regnskabsmæssige bestemmelser, hvis disse er konsekvente og relevante for klassificeringen.

(45)

Mindst 50 % af finansieringen af risikokapitalforanstaltningen skal tilvejebringes af private investorer, eller mindst 30 %, når der er tale om foranstaltninger, der tager sigte på SMV i støtteberettigede områder.

(46)

Risikokapitalforanstaltningen skal sikre, at beslutninger om at investere i målvirksomheder er drevet af ønsket om overskud. Dette er tilfældet, når investeringen er motiveret af udsigten til et væsentligt overskudspotentiale og en konstant støtte til målvirksomhederne med henblik herpå. Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

(47)

En risikokapitalforanstaltning eller -fond skal være ledet på kommerciel basis. Ledelsen skal forholde sig på samme måde som en ledelse i den private sektor og søge at maksimere afkastet for deres investorer. Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

(48)

I det omfang, hvor mange fonde i den private sektor fokuserer på specifikke innovative teknologier eller endog sektorer (såsom sundhed, informations-teknologi, bioteknologi) kan Tilsynsmyndigheden acceptere en sektorbestemt fokus for risikokapitalforanstaltninger, såfremt foranstaltningen falder inden for disse retningslinjers anvendelsesområde, som er fastlagt i punkt 10B.2.1.

(49)

Dette punkt gælder for risikokapitalforanstaltninger, der ikke opfylder alle de betingelser, der er fastlagt i punkt 10B.4. Det er nødvendigt at foretage en mere detaljeret vurdering af disse foranstaltningers forenelighed på grundlag af den afvejning, der er beskrevet i punkt 10B.1.3, idet der er et behov for at sikre, at foranstaltningerne er målrettet mod det relevante markedssvigt, og fordi der er større risici for fortrængning af private investorer og fordrejning af konkurrencen.

(50)

Analysen af foranstaltningernes forenelighed med EØS-aftalens funktion vil være baseret på en række positive og negative elementer. Et enkelt element er ikke afgørende og heller ikke en kombination af flere elementer kan i sig selv kan anses for tilstrækkelig til at sikre forenelighed. I visse tilfælde kan deres anvendelighed, og den vægt de tillægges, være afhængig af foranstaltningens form.

(51)

EFTA-staterne vil skulle tilvejebringe alle de elementer og beviser, de finder hensigtsmæssige for vurderingen af foranstaltningen. Det krævede bevisomfang og tilsynsmyndighedens vurdering vil afhænge af de enkelte tilfælde og vil stå i forhold til omfanget af det markedssvigt, der skal håndteres, og til risikoen for at fortrænge private investeringer.

(52)

Følgende former for risikokapitalforanstaltninger, der ikke opfylder en eller flere af de betingelser, der er opført i punkt B10.4 ovenfor, vil blive undergivet en mere detaljeret vurdering, da beviser for et markedssvigt er mindre åbenbare, og den potentielle risiko for fortrængning af private investeringer og/eller fordrejning af konkurrencen er større.

a)   Tilvejebringelse af investeringstrancher ud over den »sikre« (safe harbour) beløbsgrænse på 1,5 mio. EUR for hver målvirksomhed (SMV) over hver periode på 12 måneder.

Tilsynsmyndigheden er opmærksom på de konstante udsving på risiko-kapitalmarkedet og den mangel på egenkapital, der kan konstateres over tid, samt på at markedssvigt kan påvirke virksomhederne i forskellig grad afhængigt af deres størrelse, udviklingstrin og økonomiske sektor. Derfor er tilsyns-myndigheden rede til at overveje at erklære risikokapitalforanstaltninger med investeringstrancher på over 1,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. år for forenelige med EØS-aftalens funktion, forudsat at der fremlægges de nødvendige beviser for markedssvigt.

b)   Finansiering af ekspansionsstadiet i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder

Tilsynsmyndigheden anerkender, at visse mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder muligvis ikke har tilstrækkelig adgang til risikokapital, selv på ekspansionsstadiet på trods af muligheden for at tilvejebringe finansiering til virksomheder med en væsentlig omsætning og/eller samlet balance. Tilsynsmyndigheden er derfor rede til i visse tilfælde at overveje at erklære foranstaltninger, der delvis dækker mellemstore virksomheders ekspansionsstadium, for forenelige med EØS-aftalens funktion, såfremt der fremlægges tilstrækkelig dokumentation.

c)   Opfølgende investeringer i målvirksomheder, som allerede har modtaget statsstøttede kapitalinjektioner til at finansiere efterfølgende finansierings-runder, endog ud over de generelle »sikre« (safe-harbour) beløbstærskler og finansiering af virksomheders tidlige vækst.

Tilsynsmyndigheden anerkender betydningen af opfølgende investeringer i målvirksomheder, som allerede har modtaget statsstøttede kapitalinjektioner i de tidlige stadier til at finansiere finansieringsrunder, endog ud over de maksimale »sikre« investeringstrancher og finansiering af virksomheders tidlige vækst, indtil initialinvesteringen trækkes ud. Dette kan være nødvendigt for at undgå en udvanding af den offentlige deltagelse i disse finansieringsrunder samtidig med, at man sikrer kontinuiteten i finansieringen af målvirksomhederne, så både offentlige og private investorer kan drage fordel af de risikobetonede investeringer. Under disse omstændigheder og under hensyntagen til de særlige forhold for målsektor og målvirksomheder er Tilsynsmyndigheden rede til at overveje at erklære opfølgende investeringer for forenelige med EØS-aftalens funktion, forudsat at de beløbsmæssigt står i rimeligt forhold til initialinvesteringen og til fondens størrelse.

d)   Foranstaltninger med henblik på deltagelse fra private investorer på under 50 % i ikke-støtteberettigede områder eller under 30 % i støtteberettigede områder

I EØS er der stor variation med hensyn til udviklingsgraden på det private risikokapitalmarked i de forskellige EØS-stater. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at finde private investorer, og derfor er tilsynsmyndigheden rede til at overveje at erklære foranstaltninger med privat deltagelse under beløbstærsklerne i punkt 10B.4.3.4 for forenelige med EØS-aftalens funktion, hvis EFTA-staterne fremlægger de nødvendige beviser. Dette problem kan være endnu større for risikokapitalforanstaltninger, der er målrettet mod SMV i støtteberettigede områder. I disse tilfælde kan der være en yderligere mangel på disponibel kapital, da disse SMV ligger langt fra venturekapitalcentre, befolkningstætheden er lavere, og de private investorer er mindre risikovillige. Disse SMV kan også være påvirket af problemer på efterspørgselssiden, f.eks. fordi det kan være vanskeligt at udarbejde en levedygtig, investeringsklar forretningsplan, fordi der er en mere begrænset egenkapitalkultur, eller fordi der er særlig modvilje mod at afgive ledelseskontrollen som følge af tilførslen af venturekapital.

e)   Tilvejebringelse af seedkapital til små virksomheder, med i) mindre eller ingen privat deltagelse fra private investorers side og/eller ii) overrepræsentation af gældsinvesteringsinstrumenter i modsætning til egenkapital og kvasi-egenkapital

De markedssvigt, der påvirker virksomhederne i igangsætterfasen, er mere udtalte på grund af den høje risikograd, der er forbundet med de potentielle investeringer, og på grund af behovet for indgående vejledning af igangsætterne i denne afgørende fase. Dette afspejles også af det meget begrænsede antal private investorer og disses modvilje mod at stille seedkapital til rådighed, som ikke indebærer nogen eller kun en begrænset risiko for fortrængning. Desuden er risikoen for en fordrejning af konkurrencen lille som følge af disse små virksomheders betydelige afstand fra markedet. Disse grunde kan tale for en mere velvillig indstilling fra Tilsynsmyndighedens side til foranstaltninger, der er målrettet mod igangsætterstadiet, også i lyset af disse foranstaltningers potentielt afgørende betydning for at skabe vækst og arbejdspladser i EØS.

f)   Foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab

Et investeringsselskab kan lette kontakten mellem investorer og mål-SMV og kan dermed forbedre sidstnævntes adgang til risikovillig kapital. Hvis der sker markedssvigt for investeringsselskabets målvirksomheder, kan selskabet muligvis ikke fungere effektivt uden finansielle incitamenter. Det er f.eks. muligt, at investorerne ikke finder den type investeringer, som selskabet satser på, tilstrækkelig interessante i forhold til investeringer i større trancher eller investeringer i mere etablerede virksomheder eller på mere etablerede markeder på trods af klare afkastmuligheder i målvirksomhederne. Tilsynsmyndigheden er derfor rede til at overveje at erklære foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab, for forenelige med EØS-aftalens funktion, såfremt der fremlægges tilstrækkelige beviser for, at der foreligger et klart defineret markeds-svigt.

g)   Omkostninger til første undersøgelse af selskaber med henblik på foretagelse af investeringer op til due diligence-fasen (scouting)

Risikokapitalfonde eller deres ledelse kan have omkostninger til »scouting«, når de undersøger SMV forud for due diligence-fasen. Eventuelle tilskud til en del af disse omkostninger til scouting skal opmuntre fondene eller deres ledelse til at udføre disse aktiviteter i højere grad end normalt. Dette kan også være til fordel for de involverede SMV, selv hvis undersøgelsen ikke fører til investeringer, da disse virksomheder derved får mere erfaring med risikokapitalfinansiering. Disse faktorer kan gøre tilsynsmyndigheden mere positivt indstillet over for tilskud, der dækker en del af risikokapitalvirksomhedernes eller deres ledelses omkostninger til scouting, hvis følgende betingelser er opfyldt: De støtteberettigede omkostninger skal være begrænset til omkostninger til scouting af SMV, overvejende i igangsætter- eller opstartfasen, hvis disse omkostninger ikke fører til, at der foretages en investering, og de må ikke omfatte fondenes juridiske eller administrative omkostninger. Derudover må tilskuddet ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

(53)

For risikokapitalforanstaltninger, hvor de påtænkte investeringstrancher i målvirksomheder går ud over de betingelser, der er fastsat i punkt 10B.4, herunder navnlig foranstaltninger, der omfatter mere end 1,5 mio. EUR pr. mål-SMV for hver 12-måneders periode, opfølgende investeringer eller finansiering af ekspansionsstadiet i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder samt foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab, vil tilsynsmyndigheden kræve yderligere beviser på markedssvigt på hvert niveau, hvor der kan foreligge støtte, før den er rede til at erklære den foreslåede risikokapitalforanstaltning for forenelig med EØS-aftalens funktion. Disse beviser skal være baseret på en undersøgelse, der viser størrelsen af egenkapitalgabet for de virksomheder og sektorer, som risikokapitalforanstaltningen er målrettet mod. De relevante oplysninger omfatter oplysninger om udbuddet af risikovillig kapital samt om venturekapitalbranchens betydning i lokaløkonomien. Oplysningerne bør ideelt set gives for perioder på tre til fem år forud for gennemførelsen af foranstaltningen og også for fremtiden på grundlag af rimelige prognoser, hvis de foreligger. I de beviser, der skal fremlægges, kan der også indgå følgende:

For foranstaltninger, der er målrettet mod SMV i støtteberettigede områder, skal de relevante oplysninger suppleres med eventuelle andre relevante oplysninger om de særlige regionale forhold, der kan begrunde udformningen af den påtænkte foranstaltning. Følgende elementer kan være relevante:

(54)

EFTA-staterne kan fremlægge de samme beviser flere gange, såfremt de underliggende markedsbetingelser ikke har ændret sig. Tilsynsmyndigheden forbeholder sig ret til at sætte spørgsmålstegn ved de forelagte beviser.

(55)

Et vigtigt element i afvejningstesten er, om og i hvilket omfang statsstøtte på risikokapitalområdet kan betragtes som et velegnet instrument med henblik på at fremme private risikokapitalinvesteringer. Denne vurdering er snævert knyttet til vurderingen af støttens tilskyndelseseffekt og nødvendighed, som omtalt i punkt 10B.5.2.3.

(56)

I sin detaljerede vurdering vil Tilsynsmyndigheden tage særligt hensyn til en eventuel konsekvensanalyse af den foreslåede foranstaltning, som EFTA-staten har foretaget. Når EFTA-staten har overvejet andre muligheder, og fordelene ved at anvende et selektivt instrument såsom statsstøtte er fastslået og forelagt for tilsynsmyndigheden, betragtes de pågældende foranstaltninger som et egnet instrument. Tilsynsmyndigheden vil også vurdere beviser byggende på andre foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at råde bod på manglen på egenkapital, og især ex post-vurderinger samt både spørgsmål om udbuds- og efterspørgselssiden, der påvirker mål-SMV’erne, for at se, hvordan de ville kunne indgå i en interaktion med den foreslåede risikokapitalforanstaltning.

(57)

Risikokapitalforanstaltningers tilskyndelsesvirkning spiller en afgørende rolle i vurderingen af deres forenelighed. Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at tilskyndelseseffekten er til stede i de foranstaltninger, der opfylder samtlige betingelser i punkt 10B.4. For de foranstaltninger, der er omfattet af dette punkt, er tilstedeværelsen af tilskyndelsesvirkningen imidlertid mindre oplagt. Tilsyns-myndigheden vil derfor også tage hensyn til følgende yderligere kriterier for investeringsbeslutningernes profitorienterede karakter og den kommercielle ledelse af foranstaltningen, hvor det er relevant.

(58)

Ud over de betingelser, der er fastsat i punkt 10B.4.3.6, vil Tilsynsmyndigheden anlægge en positiv vurdering, hvis risikoforanstaltningen eller -fonden ledes af professionelle personer fra den private sektor eller af uafhængige professionelle, der er udvalgt efter en åben, ikke-diskriminerende procedure, helst et offentligt udbud, som har dokumenterede erfaringer og en baggrund inden for kapitalmarkedsinvesteringer, i bedste fald inden for de(n) samme sektor(er), som fonden er målrettet mod, samt indsigt i den relevante retlige og regnskabsmæssige baggrund for investeringen.

(59)

Det ville være endnu et positivt element, hvis der nedsættes et investeringsudvalg, der er uafhængigt af fondens administrationsselskab, og som består af uafhængige eksperter fra den private sektor med betydelig erfaring inden for målsektoren og helst også af repræsentanter for investorerne eller uafhængige eksperter, der er udvalgt efter en åben, ikke-diskriminerende procedure, helst et offentligt udbud. Disse eksperter skulle udarbejde analyser af den aktuelle og forventede markedssituation til ledelsen eller administrationsselskabet samt kortlægge og foreslå potentielle målvirksomheder, der har gode investeringsudsigter.

(60)

Tilsynsmyndigheden vil anlægge en positiv vurdering, hvis der for en risikokapitalforanstaltning er fastsat et budget for investeringer i SMV af en størrelse, der giver mulighed for at udnytte stordriftsfordele ved at administrere en fond og sprede risikoen via en pulje bestående af et tilstrækkeligt antal investeringer. Fonden bør være af en sådan størrelse, at den kan sikre muligheden for at de høje transaktionsomkostninger absorberes, og/eller at målvirksom-hedernes senere, mere rentable udviklingsstadier kan finansieres. Større fonde vil blive vurderet positivt, idet der tages hensyn til målsektoren, forudsat at risikoen for at fortrængning af private investeringer og konkurrencefordrejninger er minimeret.

(61)

For foranstaltninger, der er målrettet mod seedkapital, vil Tilsynsmyndigheden i betragtning af det større markedssvigt, der ofte er tale om i denne fase, betragte det som en fordel, hvis business angels er direkte eller indirekte involveret i investeringer i igangsætterstadiet. Under sådanne omstændigheder er tilsyns-myndigheden derfor rede til at overveje at erklære foranstaltninger for forenelige med EØS-aftalens funktion, selv om de i overvejende grad er baseret på gældsinstrumenter, herunder at de statslige midler er lavere placeret i kreditorrangfølgen, eller at de pågældende business angels har fortrinsret til overskud eller ret til højere vederlag for deres tilvejebragte kapital samt til aktiv deltagelse i ledelsen af foranstaltningen/fonden og/eller målvirksomhederne.

(62)

For at en foranstaltning skal kunne anses for at være forenelig, skal støttebeløbet være begrænset til det nødvendige minimum. Hvorledes denne proportionalitet kan opnås, afhænger nødvendigvis af den pågældende foranstaltnings form. Hvis der ikke føres tilstrækkelig kontrol med overkompensation til investorerne, hvis risikoen for tab bæres fuldt ud af den offentlige sektor, og/eller hvis fordelene udelukkende går til de andre investorer, vil foranstaltningen imidlertid ikke blive betragtet som proportionalt.

(63)

Tilsynsmyndigheden vil tillægge følgende elementer positiv vægt i forbindelse med vurderingen af proportionalitet, da de udgør en bedste-praksis:

(64)

Tilsynsmyndigheden vil afveje de potentielle negative virkninger i form af fordrejning af konkurrencen og risiko for fortrængning af private investeringer mod de ovennævnte positive virkninger, når den vurderer, om risiko-kapitalforanstaltningerne er forenelige med fællesmarkedet. Disse potentielt negative virkninger vil skulle analyseres på hvert af de tre niveauer, hvor der kan være tale om støtte. Støtte til investorer samt til investeringsselskaber og investeringsfonde kan påvirke konkurrencen negativt på markedet for tilvejebringelse af risikovillig kapital. Støtte til målvirksomheder kan få negative virkninger på de produktmarkeder, hvor disse virksomheder konkurrerer.

(65)

På markedet for tilvejebringelse af risikokapital kan statsstøtte føre til fortrængning af private investeringer. Dette kunne mindske incitamenterne for private investorer til at tilvejebringe finansielle midler til SMV og tilskynde dem til at vente, indtil staten yder støtte til sådanne investeringer. Denne risiko forøges i takt med størrelsen af den investeringstranche, der investeres i en virksomhed, i takt med forøgelsen af virksomheden og i takt med virksomhedens senere udviklingsstadier, da udbuddet af privat risikovillig kapital gradvist tiltager under disse omstændigheder.

(66)

Derfor vil Tilsynsmyndigheden kræve specifikke beviser, hvad angår risikoen for fortrængning i forbindelse med foranstaltninger, der omfatter større investerings-trancher i mål-SMV’erne, opfølgende investeringer eller finansiering af ekspansionsfasen i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder, eller hvor private investorer kun i ringe grad deltager, eller hvor der specifikt indgår et investeringsselskab.

(67)

Desuden vil medlemsstaterne skulle føre bevis for, at der ikke er nogen risiko for fortrængning, navnlig for så vidt angår det relevante segment, den relevante sektor og/eller industristruktur.

(68)

Følgende elementer kan være relevante:

(69)

Da de fleste mål-SMV er nye på deres marked, er det usandsynligt, at disse SMV vil have en væsentlig markedsposition, og der er derfor heller ikke større sandsynlighed for mærkbare konkurrencefordrejninger på dette område. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at risikokapitalforanstaltninger kan have den virkning, at ineffektive virksomheder eller sektorer, der ellers ville være forsvundet fra markedet, holdes i live. Desuden kan et overudbud af risikovillig kapital til ineffektive virksomheder kunstigt øge deres værdiansættelse og således fordreje risikokapitalmarkedet for kapitaludbyderne, som ville være nødt til at betale højere priser for at købe disse virksomheder. Sektorspecifik støtte kan også opretholde produktionen i ikke-konkurrenceprægede sektorer, mens regionspecifik støtte kan opbygge en ineffektiv allokering af produktionsfaktorer mellem regionerne.

(70)

I sin analyse af disse risici vil Tilsynsmyndigheden især undersøge følgende faktorer:

(71)

På baggrund af ovennævnte positive og negative elementer vil tilsynsmyndigheden afveje virkningerne af risikokapitalforanstaltningen og afgøre, om de heraf følgende fordrejninger påvirker handelsvilkårene negativt i et omfang, der strider mod den fælles interesse. Analysen i hvert enkelt tilfælde vil blive baseret på en overordnet vurdering af de forventede positive og negative virkninger af statsstøtten. Til dette formål vil tilsynsmyndigheden ikke følge de kriterier, der er beskrevet i disse retningslinjer mekanisk, men vil foretage en overordnet vurdering af deres relative betydning.

(72)

Tilsynsmyndigheden kan beslutte ikke at rejse indvendinger mod den anmeldte støtteforanstaltning uden at iværksætte den formelle undersøgelsesprocedure, eller den kan efter at have gennemført den formelle undersøgelsesprocedure, der er fastsat i artikel 6 i del II i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, afslutte proceduren med en beslutning i henhold til forordningens artikel 7 i del II i protokol 3. Hvis den vedtager en betinget beslutning, jf. artikel 7, stk. 4, i del II i protokol 3 om at afslutte en formel undersøgelsesprocedure, kan den især knytte følgende betingelser til beslutningen for at begrænse den potentielle fordrejning af konkurrencen og sikre proportionalitet:

(73)

Når kapital, der stilles til rådighed for en målvirksomhed ved en risiko-kapitalforanstaltning efter disse retningslinjer, anvendes til at finansiere en initialinvestering eller andre støtteberettigede omkostninger i henhold til andre gruppefritagelsesforordninger, retningslinjer, rammebestemmelser eller andre statsstøttedokumenter, nedsættes de relevante støttelofter eller maksimale støtteberettigede beløb generelt med 50 % og med 20 % for målvirksomheder, der er beliggende i støtteberettigede områder, i de første tre år af den første risikokapitalinvestering og op til det samlede modtagne beløb. Denne nedsættelse finder ikke anvendelse på støtteintensiteter fastsat i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for støtte til forskning og udvikling (17) eller eventuelle efterfølgende rammebestemmelser eller gruppefritagelser på dette område.

(74)

Ifølge protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen og EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 27 i del II i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, skal EFTA-staterne indgive årsberetninger til Tilsynsmyndigheden.

(75)

Hvad angår risikokapitalforanstaltninger skal rapporterne indeholde en oversigtstabel med angivelse af de investeringer, som er foretaget af fonden eller som led i risikokapitalforanstaltningen, med en liste over samtlige støtte-modtagende virksomheder. Rapporten skal også indeholde en kortfattet beskrivelse af investeringsfondenes virksomhed med nærmere oplysninger om overvejede og gennemførte transaktioner, samt en redegørelse for investeringsselskabernes resultater med angivelse af det samlede kapitalbeløb, der er rejst i investerings-selskabet. Tilsynsmyndigheden kan udbede sig yderligere oplysninger om den ydede støtte, så den kan kontrollere, om betingelserne for dens godkendelse af støtteforanstaltningen er blevet opfyldt.

Årsberetningerne offentliggøres på Tilsynsmyndigheden netsted.

(76)

Tilsynsmyndigheden finder desuden, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at gøre statsstøtten mere gennemsigtig i EØS. Det forekommer især nødvendigt at sikre, at EFTA-staterne, økonomiske beslutningstagere, interesserede parter og Tilsynsmyndigheden selv får ubesværet adgang til den fulde ordlyd af alle gældende risikokapitalordninger.

(77)

Dette vil nemt kunne lade sig gøre ved at etablere websteder, der er knyttet sammen med links. Når Tilsynsmyndigheden undersøger risikokapitalordninger, vil den derfor konsekvent kræve, at den pågældende EFTA-stat offentliggør den fulde ordlyd af alle endelige støtteordninger på internettet, og at EFTA-staten meddeler tilsynsmyndigheden internetadressen for offentliggørelsen.

Ordningen må ikke gennemføres, før oplysningerne er offentliggjort på internettet.

(78)

EFTA-staterne skal føre detaljerede fortegnelser over tildelingen af støtte til alle risikokapitalforanstaltninger. Disse fortegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgøre, om betingelserne i retningslinjerne er blevet opfyldt, især hvad angår tranchens størrelse, virksomhedens størrelse, (lille eller mellemstor), virksomhedens udviklingsstadium (igangsætter, opstart eller udvidelse), virksomhedssektor (helst 4 cifre efter NACE-klassifikationen) samt oplysninger om fondenes ledelse og de andre kriterier i disse retningslinjer. Medlemsstaterne skal opbevare disse oplysninger i ti år fra støttens tildelings-tidspunkt.

Tilsynsmyndigheden vil anmode EFTA-staterne om disse oplysninger, så den kan udføre en konsekvensanalyse af disse retningslinjer tre år, efter de er trådt i kraft.

(79)

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse retningslinjer fra datoen for deres vedtagelse. De skal erstatte kapitel 10A i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte.

(80)

Gyldigheden af disse retningslinjer udløber den 31. december 2013. Tilsyns-myndigheden kan efter høring af EFTA-staterne ændre retningslinjerne inden denne dato på grundlag af vigtige konkurrence- eller risikokapitalpolitiske overvejelser eller under hensyntagen til andre EØS-politikker eller internationale forpligtelser. Tilsynsmyndigheden kan også redegøre nærmere for sin fremgangs-måde med hensyn til særlige spørgsmål i tilfælde, hvor dette kan være til hjælp. Tilsynsmyndigheden agter at tage disse retningslinjer op til revision tre år efter deres ikrafttræden.

(81)

Fra tidspunktet for retningslinjernes vedtagelse anvender tilsynsmyndigheden dem på alle anmeldte risikokapitalforanstaltninger, hvorom den skal træffe beslutning, selv i de tilfælde hvor foranstaltninger var anmeldt inden offentliggørelsen.

(82)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (consecutio legis) (18) vil Tilsynsmyndigheden i tilfælde af ikke-anmeldt støtte anvende:

(83)

Tilsynsmyndigheden foreslår herved på grundlag af artikel 1, stk. 1, i del I i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen EFTA-staterne følgende egnede foranstaltninger vedrørende deres respektive eksisterende risikokapitalforanstalt-ninger.

(84)

EFTA-staterne bør om nødvendigt ændre deres nuværende risikokapital-foranstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med disse retningslinjer senest 12 måneder efter deres vedtagelse.

(85)

EFTA-staterne bedes give deres eksplicitte ubetingede samtykke til disse foreslåede egnede foranstaltninger senest to måneder efter datoen for vedtagelsen af disse retningslinjer. Modtager Tilsynsmyndigheden ikke noget svar, vil den antage, at de pågældende EFTA-stater ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.«