Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2004J0004

Domstolens dom af 25. februar 2005 i sag E-4/04 Pedicel AS og Sosial- og helsedirektoratet (Fri bevægelighed for varer og tjenester — forbud mod alkoholreklamer — handel med vin — EØS-aftalens artikel 8, stk. 3, og artikel 18 — andre tekniske handelshindringer — reklamer for vin — restriktion — beskyttelse af folkesundheden — proportionalitetsprincippet — anvendelse af forsigtighedsprincippet)

EUT C 45 af 23.2.2006, p. 13–13 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

23.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 45/13


DOMSTOLENS DOM

af 25. februar 2005

i sag E-4/04 Pedicel AS og Sosial- og helsedirektoratet

(Fri bevægelighed for varer og tjenester — forbud mod alkoholreklamer — handel med vin — EØS-aftalens artikel 8, stk. 3, og artikel 18 — »andre tekniske handelshindringer« — reklamer for vin — restriktion — beskyttelse af folkesundheden — proportionalitetsprincippet — anvendelse af forsigtighedsprincippet)

(2006/C 45/09)

I sag E-4/04 mellem Pedicel AS og Sosial- og helsedirektoratet, hvor Markedsrådet anmodede Domstolen om en fortolkning af reglerne for fri bevægelighed for varer og tjenester i EØS, afsagde Domstolen, sammensat af præsident og refererende dommer, Carl Baudenbacher, og dommerne Per Tresselt og Thorgeir Örlygsson, den 25. februar 2005 følgende dom:

1a.

EØS-aftalens artikel 11 finder ikke anvendelse på handelen med vin.

1b.

EØS-aftalens artikel 36 finder ikke anvendelse på reklamevirksomhed i forbindelse med vin i en sag som den foreliggende.

2.

Et generelt forbud mod reklamer for alkoholholdige drikkevarer, som fastsat i § 9-2 i den norske alkohollov, er en foranstaltning med samme virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion som omhandlet i EØS-aftalens artikel 11, og er en restriktion som omhandlet i EØS-aftalens artikel 36, når det gælder alkoholholdige drikkevarer, der falder ind under EØS-aftalen.

3.

Et sådant forbud skal være begrundet i beskyttelsen af folkesundheden, medmindre det på grundlag af de retlige og faktiske forhold, der præger situationen i det pågældende EØS-land, er indlysende, at folkesundheden kan beskyttes mod de skadelige virkninger af alkohol gennem foranstaltninger, som i mindre grad påvirker samhandelen inden for EØS. I en situation som den foreliggende finder det af Domstolen anerkendte forsigtighedsprincip ikke anvendelse.


Top