This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2023/262/03
New national side of euro coins intended for circulation 2023/C 262/03
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2023/C 262/03
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2023/C 262/03
PUB/2023/806
EUT C 262 af 25.7.2023, p. 3–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.7.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 262/3 |
Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb
(2023/C 262/03)
National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Grækenland
Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.
Udstedelsesland: Grækenland
Anledning til erindringsmønten: 150 år siden Constantin Carathéodory blev født
Beskrivelse af designet: Mønten viser et portræt af den græske matematiker Constantin Carathéodory. Langs den inderste rand til venstre ses indskriften »CONSTANTIN CARATHÉODORY 1873-1950« og til højre udstedelsesåret »2023« og en palmette (der er den Græske Mønts møntmærke), under portrættet står der »DEN HELLENSKE REPUBLIK«.
I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.
Antal mønter, der vil blive udstedt: 750 000
Udstedelsesdato: Juli 2023.
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.
(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).