Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2020/444/04

    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2020/C 444/04

    PUB/2020/1006

    EUT C 444 af 22.12.2020, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.12.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 444/5


    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

    (2020/C 444/04)

    Image 1

    National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Luxembourg

    Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

    Udstedende stat: Luxembourg

    Anledning til erindringsmønten: 100-året for storhertug Jeans fødsel.

    Beskrivelse af designet: Til venstre bærer mønten et portræt af storhertug Jean, og til højre bærer den et portræt af storhertug Henri. Tæt på hvert portræt står navnet på den pågældende storhertug samt storhertug Jeans fødselsår »1921«. Under portrætterne er afbildet en skitse af Luxembourg by. Omskriften lyder til venstre »GROUSSHERZOGE VU LËTZEBUERG«, der også angiver den udstedende stat. Årstallet »2021« ses nederst til højre.

    På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

    Antal udstedte mønter: 500 000

    Udstedelsesdato: Januar 2021


    (1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

    (2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


    Top