Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2020/202/02

Indkaldelse af bidrag (nr. IX-2021/01) »Bidrag til Europæiske politiske partier« 2020/C 202/02

EUT C 202 af 16.6.2020, pp. 2–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 202/2


Indkaldelse af bidrag (nr. IX-2021/01)

»BIDRAG TIL EUROPÆISKE POLITISKE PARTIER«

(2020/C 202/02)

Indhold

A.

INDLEDNING OG RETLIG RAMME

B.

FORMÅLET MED INDKALDELSEN

C.

HENSIGT, KATEGORI OG FINANSIERINGSFORM

D.

DISPONIBELT BUDGET

E.

ANTAGELIGHEDSKRAV TIL FINANSIERINGSANSØGNINGER

F.

KRITERIER FOR EVALUERING AF FINANSIERINGSANSØGNINGER

F.1.

Udelukkelseskriterier

F.2.

Støtteberettigelseskriterier

F.3.

Tildelingskriterier og fordeling af midler

G.

FÆLLES KONTROL MELLEM EUROPA-PARLAMENTET OG MYNDIGHEDEN

H.

VILKÅR OG BETINGELSER

I.

FRISTER

J.

OFFENTLIGGØRELSE OG BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

K.

ANDRE OPLYSNINGER

A.   INDLEDNING OG RETLIG RAMME

1.

Det hedder i artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, at »Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje«.

2.

I overensstemmelse med artikel 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig reglerne for deres finansiering. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (1), med senere ændringer.

3.

I henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 kan et europæisk politisk parti, der er registreret i henhold til de i denne forordning fastsatte betingelser og procedurer, som er repræsenteret i Europa-Parlamentet med mindst et af sine medlemmer, og som ikke befinder sig i en af de situationer, der medfører udelukkelse, jf. artikel 136, stk. 1, i finansforordningen, ansøge om finansiering via Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til de betingelser, der er opstillet i en indkaldelse af bidrag offentliggjort af Europa-Parlamentets anvisningsberettigede.

4.

Europa-Parlamentet iværksætter derfor denne indkaldelse af bidrag med henblik på at yde bidrag til europæiske politiske partier (»indkaldelse«).

5.

Den grundlæggende retlige ramme er defineret i følgende retsakter:

a)

forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014

b)

Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 1. juli 2019 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (2) (»Præsidieafgørelse af 1. juli 2019«)

c)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3) (»finansforordningen«)

d)

Kommissionens delegerede forordning (EU, Euratom) 2015/2401 af 2. oktober 2015 om indhold og funktion af registret over europæiske politiske partier og fonde (4)

e)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2246 af 3. december 2015 om detaljerede bestemmelser om det registreringsnummersystem, der skal anvendes i forbindelse med registret over europæiske politiske partier og fonde, og hvilke informationer standardudskrifter fra registret skal indeholde (5)

f)

Europa-Parlamentets forretningsorden (6).

B.   FORMÅLET MED INDKALDELSEN

6.

Formålet med denne indkaldelse er at opfordre registrerede europæiske politiske partier til at indgive ansøgninger om finansiering fra Unionens budget (»finansieringsansøgninger«).

C.   HENSIGT, KATEGORI OG FINANSIERINGSFORM

7.

Hensigten med finansieringen er at støtte det europæiske politiske partis vedtægtsmæssige aktiviteter og målsætninger for regnskabsåret fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 på de vilkår og betingelser, der er fastsat i den bidragsaftale, der skal indgås mellem det bidragsmodtagende europæiske politiske parti og Europa-Parlamentet.

8.

Finansieringskategorien er bidraget til europæiske politiske partier i henhold til afsnit XI i finansforordningen (»bidrag«). Bidraget ydes i form af en godtgørelse af en procentdel af de faktisk afholdte godtgørelsesberettigede omkostninger.

9.

Det maksimale beløb, som Europa-Parlamentet udbetaler til modtageren, må hverken overstige 90 % af de godtgørelsesberettigede udgifter i budgetoverslaget eller 90 % af de faktisk afholdte godtgørelsesberettigede omkostninger.

D.   DISPONIBELT BUDGET

10.

Den planlagte finansiering for regnskabsåret 2021 i henhold til artikel 402 i Parlamentets budget »Finansiering af europæiske politiske partier« beløber sig til 46 000 000 EUR som vedtaget af Parlamentet i dets udkast til overslag. De disponible bevillinger til fordeling vil blive opført af budgetmyndigheden i det endelige godkendte budget for 2021.

E.   ANTAGELIGHEDSKRAV TIL FINANSIERINGSANSØGNINGER

11.

Finansieringsansøgninger vil blive antaget, hvis de

a)

indgives skriftligt på det ansøgningsskema, der findes som bilag til denne indkaldelse, herunder alle supplerende dokumenter, der kræves deri

b)

omfatter et tilsagn, der udtrykkes skriftligt ved underskrivelsen af den erklæring, som er vedlagt som bilag til denne indkaldelse, om, at ansøgeren accepterer de vilkår og betingelser såvel som de udelukkelseskriterier, som er anført i bilag 1a til Præsidiets afgørelse af 1. juli 2019

c)

indeholder en skrivelse fra en juridisk repræsentant, der bekræfter tilladelsen til at indgå retlige forpligtelser på ansøgerens vegne

d)

tilsendes Europa-Parlamentets formand senest den 30. september 2020 som elektronisk kopi, helst i PDF-format, til følgende e-postkasse: fin.part.fond.pol@europarl.europa.eu.

Originaleksemplarer af ansøgninger skal opbevares af ansøgeren og skal ved simpel anmodning fra Parlamentets tjenestegrene alle eller i udvalg sendes til Parlamentet på følgende fysiske adresse:

President of the European Parliament

Attn. Mr Didier Kléthi, Director-General of Finance

SCH 05B031

L-2929 Luxembourg

LUXEMBOURG

12.

Hvis ansøgeren i henhold til artikel 4, stk. 2, i Præsidiets afgørelse af 1. juli 2019 opfordres af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede til at fremsende originale bilag eller præciseringer til ansøgningen i papirformat, skal ansøgeren bruge den fysiske adresse, der er angivet i stk. 11.

Al øvrig korrespondance vedrørende ansøgningen skal ske via e-mail til e-postkassen: fin.part.fond.pol@europarl.europa.eu.

13.

Ansøgninger, der vurderes at være ufuldstændige, kan afvises.

F.   KRITERIER FOR EVALUERING AF FINANSIERINGSANSØGNINGER

F.1   Udelukkelseskriterier

14.

Ansøgere udelukkes fra finansieringsproceduren, hvis de:

a)

befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, artikel 136, stk. 2, eller artikel 141 i finansforordningen

b)

er genstand for nogen af de sanktioner, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, og i artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v), vi) og vii), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

F.2   Støtteberettigelseskriterier

15.

For at være berettigede til EU-finansiering skal ansøgerne opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 17 og 18 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, dvs. at ansøgeren

a)

skal være registreret hos Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (7) (»myndigheden«), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014

b)

skal være repræsenteret i Europa-Parlamentet med mindst ét medlem (MEP)

c)

skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 23 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, dvs. at denne skal have fremlagt årsregnskaber (8), den eksterne revisionsrapport og listen over donorer, som er fastsat heri

d)

skal overholde de forpligtelser, der er angivet i artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, dvs. skal have forelagt dokumentation for, at dets EU-medlemspartier på deres websteder som hovedregel har offentliggjort det europæiske politiske partis program og logo på en klart synlig og brugervenlig måde for perioden mellem den 1. oktober 2019 og den 30. september 2020.

16.

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 vil en MEP's individuelle medlemskab af flere europæiske politiske partier medføre, at det pågældende medlem kun betragtes som medlem af ét europæisk politisk parti, der, hvor det er relevant, vil være det parti, som vedkommendes nationale eller regionale politiske parti er tilknyttet på slutdatoen for indgivelse af finansieringsansøgninger.

17.

Medlemmer af de europæiske politiske partiers tilskyndes til at medtage oplysninger om kønsfordelingen på deres websteder.

F.3   Tildelingskriterier og fordeling af midler

18.

I overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fordeles de respektive disponible bevillinger årligt. De fordeles blandt de europæiske politiske partier, hvis ansøgninger om finansiering er blevet godkendt på baggrund af kriterierne for berettigelse og udelukkelse på grundlag af følgende fordelingsnøgle:

a)

10 % fordeles i lige store dele mellem de bidragsmodtagende europæiske politiske partier

b)

90 % fordeles blandt de bidragsmodtagende europæiske politiske partier i forhold til deres andel af valgte medlemmer til Europa-Parlamentet. I overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 betragtes et medlem af Europa-Parlamentet kun som medlem af ét europæisk politisk parti, der, når det er relevant, er det parti, som hans eller hendes nationale eller regionale politiske parti er tilknyttet på slutdatoen for indgivelse af finansieringsansøgninger.

G.   FÆLLES KONTROL MELLEM EUROPA-PARLAMENTET OG MYNDIGHEDEN

19.

Artikel 24, stk. 1 og 2 (9), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fastsætter fælles kontrol mellem Europa-Parlamentet og myndigheden.

20.

Hvis myndigheden i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 er kompetent til at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i nævnte forordning, sender Europa-Parlamentet de relevante dele af ansøgningen til myndigheden.

21.

I forbindelse med de efterfølgende kontroller og verifikationer skal ansøgere efter anmodning forelægge dokumentation eller præciseringer for myndigheden i originalt eller elektronisk format, herunder dele af de oprindelige finansieringsansøgninger, der er blevet opbevaret i overensstemmelse med ovenstående punkt 11.

22.

Myndigheden meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af sin kontrol og sine tilsyn.

H.   VILKÅR OG BETINGELSER

23.

Ansøgere er forpligtet til at meddele Europa-Parlamentet eventuelle ændringer for så vidt angår de forelagte dokumenter eller andre oplysninger, der er nævnt i ansøgningen, inden for to uger efter en sådan ændring. Hvis disse oplysninger ikke meddeles, kan den anvisningsberettigede træffe afgørelsen på grundlag af den til rådighed værende information, uanset eventuelle oplysninger der måtte forelægges senere eller ad andre kanaler.

24.

Med hensyn til betingelsen om, at ansøgeren fortsat opfylder kriterierne for finansiering, påhviler bevisbyrden ansøgeren.

25.

Vilkårene og betingelserne for så vidt angår den EU-finansiering, der skal tildeles under denne indkaldelse, er fastsat i bilag 1a til Præsidiets afgørelse af 1. juli 2019.

26.

Hver ansøger skal acceptere de vilkår og betingelser, der er omhandlet i punkt 23 i denne indkaldelse, ved at underskrive den erklæring, som er vedlagt som bilag til indkaldelsen. Disse vilkår og betingelser er bindende for den modtager, som finansieringen tildeles, og er fastsat i bidragsaftalen.

I.   FRISTER

27.

Fristen for indsendelse af finansieringsansøgninger er den 30. september 2020.

28.

Europa-Parlamentets anvisningsberettigede træffer afgørelse senest tre måneder efter afslutningen af indkaldelsen af bidrag. Efter denne afgørelse meddeles ansøgerne de individuelle afgørelser underskrevet af Europa-Parlamentets formand.

29.

Ifølge tidsplanen vil udkast til bidragsaftaler blive forelagt de udvalgte ansøgere til underskrivelse til januar 2021, og afviste ansøgere vil samtidig blive underrettet. Udbetalingen af forfinansieringen sker senest 30 dage efter datoen for underskrivelse af bidragsaftalen på Europa-Parlamentets vegne.

J.   OFFENTLIGGØRELSE OG BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

30.

Europa-Parlamentet og myndigheden offentliggør, herunder på internettet, alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 32 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

31.

Alle personoplysninger, der er indsamlet i forbindelse med denne indkaldelse, behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (10) og i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

32.

Disse oplysninger behandles med henblik på evaluering af finansieringsansøgninger og beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Dette er med forbehold af den mulige overførsel af disse oplysninger til de organer, der er ansvarlige for kontrol- og revisionsopgaver i henhold til EU-retten, f.eks. interne revisionstjenester i Europa-Parlamentet, myndigheden, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Den Europæiske Revisionsret eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

33.

Enhver fysisk person, der er tilknyttet modtageren, kan efter skriftlig anmodning få adgang til sine personoplysninger og kan rette enhver ukorrekt eller ufuldstændig oplysning. Anmodningen vedrørende behandlingen af vedkommendes personoplysninger kan indgives til Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans eller Europa-Parlamentets databeskyttelsesansvarlige. Den pågældende person kan til enhver tid indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse over behandlingen af vedkommendes personoplysninger.

34.

Personoplysninger kan registreres i Europa-Parlamentets system for tidlig opdagelse og udelukkelse, såfremt modtageren befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 136, stk. 1, og artikel 141 i finansforordningen.

K.   ANDRE OPLYSNINGER

35.

Alle spørgsmål vedrørende denne indkaldelse bør sendes pr. e-mail med angivelse af offentliggørelsesreferencen til følgende e-postkasse: fin.part.fond.pol@europarl.europa.eu.

36.

Den grundlæggende lovgivning, der er anført punkt 5b) i denne indkaldelse, og formularen til ansøgning om finansiering, der er bilag til denne indkaldelse, er tilgængelige på Europa-Parlamentets websted (http://www.europarl.europa.eu/tenders/invitations.htm).

Bilag: Formular til ansøgning om finansiering, herunder den finansielle identifikationsformular, erklæringen om vilkår og betingelser samt udelukkelseskriterier og model for anslået budget.


(1)  EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1. To ændringer blev offentliggjort i EUT L 114 I af 4.5.2018, s. 1, og i EUT L 85 I af 27.3.2019, s. 7.

(2)  EUT C 249 af 25.7.2019, s. 2.

(3)  EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(4)  EUT L 333 af 19.12.2015, s. 50.

(5)  EUT L 318 af 4.12.2015, s. 28.

(6)  Europa-Parlamentets forretningsorden fra februar 2020.

(7)  Oprettet i henhold til artikel 6 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

(8)  Medmindre ansøgeren ikke var genstand for kontrol i henhold til artikel 23 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (f.eks. nyoprettet).

(9)  Artikel 24, stk. 1-2, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 — Almindelige bestemmelser om kontrol:

»1.

Kontrollen af europæiske politiske partiers og europæiske politiske fondes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne forordning foretages i fællesskab af myndigheden, Europa-Parlamentets anvisningsberettigede og de kompetente medlemsstater.

2.

Myndigheden skal kontrollere europæiske politiske partiers og europæiske politiske fondes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig hvad angår artikel 3, artikel 4, stk. 1, litra a), b) og d)-f), artikel 5, stk. 1, litra a)-e) og g), artikel 9, stk. 5 og 6, samt artikel 20, 21 og 22.

Europa-Parlamentets anvisningsberettigede skal kontrollere, om europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde overholder deres forpligtelser efter denne forordning vedrørende EU-midler i overensstemmelse med finansforordningen. Ved gennemførelsen af denne kontrol skal Europa-Parlamentet træffe de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens økonomiske interesser.«

(10)  EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.


Bilag a

FORMULAR TIL ANSØGNING OM FINANSIERING

BIDRAG (1) TIL EUROPÆISKE POLITISKE PARTIER

FOR REGNSKABSÅRET [INDSÆT]

UDFORMNING AF FINANSIERINGSANSØGNINGEN

Følgende skema er tænkt som vejledning ved udarbejdelsen af finansieringsansøgningen. Det kan anvendes som en checkliste til at kontrollere, at ansøgningen indeholder alle de nødvendige dokumenter.

Dokumentnummer

Dokumenter til indsendelse

 

 

Dokumenter til indsendelse, men som ikke er medtaget i denne model for finansieringsansøgningen

 

1.

Følgeskrivelse i original med angivelse af det bidragsbeløb, der ansøges om for regnskabsår n, underskrevet af den juridisk ansvarlige repræsentant

2.

Skrivelse fra en juridisk ansvarlig repræsentant, der bekræfter tilladelsen til at indgå retlige forpligtelser på ansøgerens vegne

3.

Liste over de personer, der har beføjelse til at repræsentere, træffe beslutning for eller kontrollere den ansøgende organisation, såsom formanden, medlemmerne af bestyrelsen, generalsekretæren eller kasseren  (2)

4.

Bevis for registrering hos myndigheden på datoen for finansieringsansøgningen (kun for ansøgere, for hvilke afgørelsen om registrering endnu ikke er offentligt tilgængelig, dvs. endnu ikke er offentliggjort på myndighedens websted eller i EUT)

5.

Liste over medlemmer af Europa-Parlamentet med en ajourført dokumentation for medlemsskab, navn, oprindelsesland, direkte eller indirekte tilknytning til et europæisk politisk parti  (3) samt navnet på nationalt eller regionalt parti (hvis relevant)  (4)

6.

Dokumentation for, at dets EU-medlemspartier som hovedregel på deres hjemmesider har offentliggjort det politiske program og logoet for det europæiske politiske parti på en klart synlig og brugervenlig måde i en periode mellem den 1. oktober 2019 og den 30. september 2020

7.

Kun i tilfælde af en ny ansøger, som ikke kan opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014: de seneste reviderede regnskaber udarbejdet af en professionel revisor

 

Dokumenter til indsendelse og som er medtaget i denne model for finansieringsansøgningen

 

8.

Bankoplysninger (kun hvis der er tale om en ny ansøger, eller i tilfælde af ændringer af navn, adresse eller bankkonto)

9.

Erklæring om generelle vilkår og betingelser samt udelukkelseskriterier

10.

Balanceret anslået budget

FORMULAR VEDRØRENDE BANKOPLYSNINGER

Image 1

ERKLÆRING OM GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER SAMT UDELUKKELSESKRITERIER

Undertegnede, der er juridisk repræsentant for [indsæt ansøgerens navn] attesterer, at:

jeg har læst og accepterer de generelle vilkår og betingelser som fastsat i modellen for bidragsaftalen

ansøgeren ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, (*) og artikel 141 (*) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«) (5),

ansøgeren ikke er omfattet af nogen af de sanktioner, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, (*) og i artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v), vi) og vii), (*) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (6),

de oplysninger, der gives i denne ansøgning og bilagene hertil, er korrekte, og at ingen oplysninger er blevet tilbageholdt hverken helt eller delvis over for Europa-Parlamentet.

Autoriseret underskrift:

Titel (hr., fru, dr. etc.), efternavn og fornavn:

 

Funktion i den ansøgende organisation:

 

Sted og dato:

 

Underskrift:

 

(*)De ovenfor nævnte artikler er anført her:

Finansforordningens artikel 136, stk. 1:

Den ansvarlige anvisningsberettigede udelukker en person eller enhed som omhandlet i artikel 135, stk. 2, fra at deltage i tildelingsprocedurer, der er omfattet af denne forordning, eller fra at blive udvalgt til at gennemføre EU-midler, hvis personen eller enheden befinder sig i en eller flere af følgende udelukkelsessituationer:

a)

personen eller enheden er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, dennes aktiver administreres af en kurator eller en ret, denne er under tvangsakkord uden for konkurs, dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende behandling efter EU-retten eller national ret

b)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til den relevante lovgivning

c)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet ved at have overtrådt de relevante love eller bestemmelser eller etiske standarder for det erhverv, inden for hvilket personen eller enheden er virksom, eller har begået fejl, der har en indvirkning på dennes faglige troværdighed, hvis fejlene afspejler forsætlighed eller grov uagtsomhed, herunder navnlig et eller flere af følgende forhold:

i)

forsætlig eller uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger, der er påkrævet til verificering af, at der ikke udelukkelsesgrunde, eller af, at kriterierne for støtteberettigelse eller udvælgelse er opfyldt, eller i forbindelse med gennemførelsen af den retlige forpligtelse

ii)

indgåelse af aftaler med andre personer eller enheder med det formål at forvride konkurrencen

iii)

krænkelse af intellektuel ejendomsret

iv)

forsøg på at påvirke beslutningsprocessen hos den ansvarlige anvisningsberettigede i løbet af tildelingsproceduren

v)

forsøg på at indhente fortrolige oplysninger, der kan give vedkommende uretmæssige fordele i forbindelse med tildelingsproceduren

d)

det ved en endelig dom er fastslået, at personen eller enheden er skyldig i et eller flere af følgende forhold:

i)

svig som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 og artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. juli 1995

ii)

korruption som defineret i artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/1371 eller aktiv bestikkelse, jf. artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 1997, eller adfærd som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA eller bestikkelse som defineret i anden relevant lovgivning

iii)

handlinger i forbindelse med en kriminel organisation som omhandlet i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA

iv)

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme som omhandlet i artikel 1, stk. 3, 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849

v)

terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA eller anstiftelse, medvirken eller forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte afgørelses artikel 4

vi)

børnearbejde eller andre lovovertrædelser i forbindelse med menneskehandel som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU

e)

personen eller enheden har udvist betydelig misligholdelse i forhold til at opfylde væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en retlig forpligtelse, der finansieres over budgettet, hvilket

i)

har ført til tidligt ophør af en retlig forpligtelse

ii)

har ført til anvendelse af konventionalbod eller andre kontraktmæssige sanktioner eller

iii)

er blevet opdaget af en anvisningsberettiget, OLAF eller Revisionsretten efter tjek, revisioner eller undersøgelser

f)

det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har begået en uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95

g)

det er fastslået ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse, at personen eller enheden har oprettet en enhed i en anden jurisdiktion med den hensigt at omgå skattemæssige, sociale eller andre retlige forpligtelser i jurisdiktionen for sit vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedforretningssted

h)

det er fastslået ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse, at en enhed er blevet oprettet med den hensigt, der er omhandlet i litra g).

Finansforordningens artikel 141, stk. 1:

Den ansvarlige anvisningsberettigede skal fra en tildelingsprocedure afvise en deltager, som:

a)

befinder sig i en udelukkelsessituation, der er fastslået i overensstemmelse med artikel 136

b)

har givet urigtige oplysninger i forbindelse med meddelelsen af de oplysninger, som er påkrævet som betingelse for at deltage i proceduren, eller har undladt at afgive disse oplysninger

c)

tidligere har været inddraget i udarbejdelsen af dokumenter, der anvendes i tildelingsproceduren, såfremt dette medfører en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, herunder konkurrenceforvridning, som der ikke på anden måde kan rettes op på.

Ifølge artikel 18, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 må ansøgeren ikke være omfattet af nogen af de sanktioner, der er fastsat i artikel 27, stk. 1, og artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v), vi) og vii).

Forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 — artikel 27, stk. 1:

I overensstemmelse med artikel 16 beslutter myndigheden at slette et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond i registret som en sanktion i følgende situationer:

a)

når det pågældende parti eller den pågældende fond ved en retskraftig dom er dømt for at have deltaget i ulovlige aktiviteter, der skader Unionens økonomiske interesser, jf. artikel 106, stk. 1, i finansforordningen

b)

når det efter procedurerne i artikel 10, stk. 2-5, er fastslået, at det eller den ikke længere overholder en eller flere af de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1 eller 2

ba)

når en afgørelse om at registrere det pågældende parti eller den pågældende fond er baseret på urigtige eller vildledende oplysninger, som kan tilskrives ansøgeren, eller når denne afgørelse er opnået ved svigagtig adfærd, eller

c)

når en medlemsstats anmodning om afregistrering på grundlag af alvorlig manglende overholdelse af betingelserne i henhold til national ret opfylder kravene i artikel 16, stk. 3, litra b).

Forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 — artikel 27, stk. 2, litra a), nr. v), vi) og vii):

Myndigheden pålægger finansielle sanktioner i følgende situationer:

a)

overtrædelser, der ikke kan kvantificeres

v)

når et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond ved en dom er konstateret at have deltaget i ulovlige aktiviteter, der skader Unionens økonomiske interesser, jf. artikel 106, stk. 1, i finansforordningen

vi)

når et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond på et tidspunkt bevidst har udeladt at fremlægge oplysninger eller bevidst har fremlagt ukorrekte eller misvisende oplysninger, eller hvis de organer, der i henhold til denne forordning er bemyndiget til at revidere eller foretage kontroller af modtagerne af midler fra Den Europæiske Unions almindelige budget, finder uregelmæssigheder i årsregnskaberne, som i henhold til de internationale regnskabsstandarder, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1606/2002, anses for at udgøre væsentlige udeladelser eller fejlagtige oplysninger vedrørende poster

vii)

Når det i henhold til den i artikel 10a fastsatte kontrolprocedure er fastslået, at et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond bevidst har påvirket eller forsøgt at påvirke resultatet af valg til Europa-Parlamentet ved at drage fordel af en overtrædelse af de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.


(1)  Kategorien af finansiering er bidraget til europæiske politiske partier i henhold til finansforordningens afsnit XI (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(2)  Med henvisning til de relevante bestemmelser i ansøgerens vedtægter, hvor det er relevant.

(3)  Hvor MEP'er er medlemmer af et europæisk politisk parti på direkte, individuel basis, skal der indsende medlemskabsblanket fra hver MEP, som er omfattet af ansøgningen. Hvor MEP'er er indirekte tilknyttet et europæisk politisk parti via deres medlemsparti, kræves følgende dokumenter: en medlemskabsblanket for hvert medlemsparti, underskrevet af en person der er juridisk bemyndiget til at repræsentere det pågældende parti, eller alternativt et bevis for betaling af medlemskontingentet for 2020 i form af en bankoverførsel fra hvert medlemsparti, eller en medlemskabsblanket fra hver MEP, som er omfattet af ansøgningen. Model for medlemskabsblanketter for MEP'er og medlemspartier kan rekvireres hos myndigheden.

(4)  Hvis et europæisk politisk parti for nylig har fremlagt en del af ovennævnte dokumentation til myndigheden, vil Europa-Parlamentet ikke anmode om fremlæggelse af denne dokumentation igen. Det påhviler dog den enkelte ansøger klart i sin ansøgning om finansiering at gøre rede for den dokumentation, der er forelagt myndigheden, og hvornår.

(5)  EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(6)  EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.


Bilag b

BUDGETOVERSLAG

Image 2


Top