Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2016/394/06

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8177 — AMC UK/Odeon and UCI Cinemas) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst)

    EUT C 394 af 26.10.2016, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    26.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 394/7


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.8177 — AMC UK/Odeon and UCI Cinemas)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    (2016/C 394/06)

    1.

    Den 19. oktober 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved AMC Entertainment Holdings Inc. (»AMC«, USA), som tilhører Dalian Wanda Group (Kina), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Odeon and UCI Cinemas (Det Forenede Kongerige), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    —   AMC: AMC er aktiv inden for biografvisningstjenester i USA og Det Forenede Kongerige. Virksomheden driver 386 biografer, hvoraf størstedelen ligger i USA og kun 1 i Europa. Virksomheden har også aktiviteter inden for reklamer i biografer og filmdistribution i USA, selv om den ikke selv er direkte involveret i disse forretningsområder

    —   Odeon and UCI Cinemas: Odeon and UCI Cinemas driver 242 biografer under navnene Odeon, UCI, UCI Kinowelt og Cinesa i Det Forenede Kongerige, Irland, Spanien, Portugal, Italien, Tyskland og Østrig. Odeon har også en række joint ventures på områder, som er relateret til filmfremvisning, herunder en biografreklamevirksomhed og et joint venture inden for filmdistribution, som begge har hovedsæde i Det Forenede Kongerige, samt en internetbilletsalgsplatform i Tyskland. Odeon har begrænsede interesser inden for biografvisningstjenester i Kina.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

    4.

    Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8177 — AMC UK/Odeon and UCI Cinemas sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


    Top