Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2016/339/13

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8153 — Wilmar/Bunge/Bunge Indo-China Holdings) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst)

    EUT C 339 af 16.9.2016, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.9.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 339/10


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.8153 — Wilmar/Bunge/Bunge Indo-China Holdings)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    (2016/C 339/13)

    1.

    Den 8. september 2016 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Siteki Investments Pte Ltd (»Siteki«, Singapore), der tilhører koncernen Wilmar International Limited (»Wilmar«, Singapore), og Bunge Agribusiness Singapore Pte Ltd (»BAS«, Singapore), der tilhører koncernen Bunge Limited (»Bunge«, USA), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Bunge Indo-China Holdings Pte Ltd (»BIC«, Vietnam), der på nuværende tidspunkt alene kontrolleres af BAS.

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    —   Wilmar-koncernen: en landbrugsvirksomhed, der er aktiv inden for dyrkning af oliepalmer, knusning af olieholdige frø, raffinering af spiselige olier, formaling og raffinering af sukker, specialfedtstoffer, fremstilling af oliekemikalier, biodiesel og gødning samt formaling af mel og ris

    —   Bunge-koncernen: en fødevare- og landbrugsvirksomhed, der er aktiv inden for køb, oplagring og forarbejdning af korn og oliefrø, produktion og salg af sukker og bioenergi, produktion og salg af spiselige olier og fedtstoffer, fremstilling af hvedemel, majs- og risprodukter til forbrugere samt produktion, blanding og distribution af gødningsprodukter til landbruget

    —   BIC: import af rå sojabønner, knusning af sojabønner til fremstilling af råsojaolie og sojaskaller, sojaskrå og lecitin af foderkvalitet til salg til kunder i Vietnam.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

    4.

    Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8153 — Wilmar/Bunge/Bunge Indo-China Holdings sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


    Top