Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2015/246/10

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7602 — Deutsche Telekom Group/MET Holding/JV) (EØS-relevant tekst)

    EUT C 246 af 28.7.2015, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.7.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 246/7


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.7602 — Deutsche Telekom Group/MET Holding/JV)

    (EØS-relevant tekst)

    (2015/C 246/10)

    1.

    Den 17. juli 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Magyar Telekom Nyrt. (»Magyar Telekom«, Ungarn), som kontrolleres af Deutsche Telekom AG, og MET Holding AG (»MET Holding«, Ungarn) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over et nystiftet joint venture (»JV«, Ungarn), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4.

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    Magyar Telekom, som kontrolleres af Deutsche Telekom, er primært aktiv inden for levering af telekommunikationstjenester i Ungarn. Den er også detailleverandør af energi i form af el- og naturgastjenester til slutbrugere, som den forsyner husstande og andre kunder med

    MET-koncernen består af en gruppe af virksomheder, der alene ejes af holdingselskabet MET Holding, som er aktiv på de europæiske markeder bl.a. inden for handel, engrossalg og detailsalg af naturgas, el, olie og andre olieprodukter. MET-koncernen er til stede på 14 nationale gasmarkeder og på 13 europæiske gasbørser

    JV vil være aktiv inden for levering af gas og el i Ungarn.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

    4.

    Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7602 — Deutsche Telekom Group/MET Holding/JV sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


    Top