Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2015/143/07

    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

    EUT C 143 af 30.4.2015, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.4.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 143/6


    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

    (2015/C 143/07)

    Image

    Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

    Udstedende stat : Μalta

    Anledning til erindringsmønten : Første flyvning fra Malta

    Beskrivelse af designet : Mønten markerer en vigtig milepæl i maltesisk luftfartshistorie — 100-året for den første flyvning fra Malta. Den 13. februar 1915 lettede kaptajn Kilmer fra Grand Harbour i en vandflyver, der blev fragtet af HMS Ark Royal. Flyet landede i havnen efter en flyvning på 55 minutter. Mønten viser kaptajn Kilmers vandflyver med Senglea Point, et fremtrædende punkt i Grand Harbour, i baggrunden. Øverst påskriften »FIRST FLIGHT FROM MALTA« i en halvcirkel. Til højre årstallene »1915-2015«. Nederst til venstre påskriften »100TH ANNIVERSARY« og allernederst designerens initialer »NGB« (Noel Galea Bason).

    På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

    Antal udstedte mønter :

    Udstedelsesdato : Marts 2015


    (1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

    (2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


    Top