Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2013/293/06

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.7048 — Vodafone Group/Vodafone Omnitel) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

    EUT C 293 af 9.10.2013, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.10.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 293/9


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag COMP/M.7048 — Vodafone Group/Vodafone Omnitel)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    2013/C 293/06

    1.

    Den 30. september 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Vodafone Group Plc (»Vodafone Group«, Det Forenede Kongerige) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Vodafone Omnitel NV (»Vodafone Omnitel«, Italien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    Vodafone Group: holdingselskab for en global gruppe af virksomheder inden for drift af mobiltelefonnetværk og levering af de tilhørende tjenesteydelser, herunder taletelefontjenester, meddelelsestjenester, data og dataindhold, personsøgning og tillægstjenestebaserede aktiviteter

    Vodafone Omnitel: joint venture mellem Vodafone Group og Verizon Business International Holdings BV, som driver aktiviteter inden for mobiltelefoni (både en gros og detail, herunder internettjenester) i Italien og fastlinjenet samt telefonitjenester (både en gros og detail, herunder inden for internethandel) i Italien.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

    4.

    Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7048 — Vodafone Group/Vodafone Omnitel sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for Fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIQUE/BELGIË


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


    Top