EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2013/143/06

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6828 — Delta Air Lines/Virgin Group/Virgin Atlantic Limited) EØS-relevant tekst

EUT C 143 af 23.5.2013, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/7


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6828 — Delta Air Lines/Virgin Group/Virgin Atlantic Limited)

(EØS-relevant tekst)

2013/C 143/06

1.

Den 15. maj 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Delta Air Lines, Inc (»Delta«, USA) og Virgin Group Holdings Limited (»Virgin Group«, De Britiske Jomfruøer) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Virgin Atlantic Limited (»VAL«, Det Forenede Kongerige), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Delta: er et internationalt luftfartsselskab med hovedkvarter i USA

Virgin Group: er et holdingselskab for en række virksomheder, der leverer en lang række produkter og tjenesteydelser verden over som f.eks. underholdning og transport

VAL: er det indirekte holdingselskab for Virgin Atlantic Airways Limited, der er et internationalt luftfartsselskab med hovedkvarter i Det Forenede Kongerige, og Virgin Holidays Limited, som er et rejsebureau i Det Forenede Kongerige, som leverer og forhandler pakkerejser og tilhørende produkter.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6828 — Delta Air Lines/Virgin Group/Virgin Atlantic Limited sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).


Top