This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/255/14
F-Castres: Operation of scheduled air services — Operation of scheduled air services between Castres (Mazamet) and Paris (Orly) — Notice of a competitive public tender issued by France pursuant to Article 4(1)(d) of Council Regulation (EEC) No 2408/92 for the delegation of a public service
F-Castres: Ruteflyvning — Ruteflyvning mellem Castres (Mazamet) og Paris (Orly) — Meddelelse om udbud iværksat af Frankrig i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 med henblik på en forpligtelse til offentlig tjeneste
F-Castres: Ruteflyvning — Ruteflyvning mellem Castres (Mazamet) og Paris (Orly) — Meddelelse om udbud iværksat af Frankrig i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 med henblik på en forpligtelse til offentlig tjeneste
EUT C 255 af 27.10.2007, p. 38–41
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
27.10.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 255/38 |
F-Castres: Ruteflyvning
Ruteflyvning mellem Castres (Mazamet) og Paris (Orly)
Meddelelse om udbud iværksat af Frankrig i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 med henblik på en forpligtelse til offentlig tjeneste
(2007/C 255/14)
1. Indledning: I medfør af bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23.7.1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet, har Frankrig indført forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning mellem Castres (Mazamet) og Paris (Orly). De nærmere bestemmelser for denne forsyningspligt er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 18/07 af 22.1.2002.
Hvis der den 1.3.2008 ikke er noget luftfartsselskab, der har påbegyndt eller er i færd med at påbegynde ruteflyvning på denne rute i henhold til forpligtelsen til offentlig tjeneste og uden at anmode om økonomisk kompensation, har Frankrig i medfør af proceduren i artikel 4, stk. 1, litra d), i ovennævnte forordning besluttet at begrænse adgangen på denne rute til et enkelt luftfartsselskab og - efter udbud - at tildele retten til at beflyve ruterne fra den 1.4.2008.
2. Ordregivende myndighed:
3. Formålet med indkaldelsen: Ruteflyvning fra den 1.4.2008 i henhold til forpligtelse til offentlig tjeneste på ruten, jf. pkt. 1.
4. Aftalens hovedelementer: En aftale om forpligtelse til offentlig tjeneste, der indgås mellem luftfartsselskabet, Chambre de Commerce et d'Industrie de Castres-Mazamet og staten, i overensstemmelse med artikel 8 i dekret nr. 2005-473 af 16.5.2005 bl.a. vedrørende regler for statens tildeling af finansiel støtte.
Det luftfartsselskab, som får overdraget forpligtelsen til offentlig tjeneste, modtager indtægterne. Chambre de Commerce et d'Industrie de Castres-Mazamet og staten betaler luftfartsselskabet et bidrag svarende til forskellen mellem de faktiske driftsudgifter eksklusive afgifter (moms og særlige lufttransportafgifter) og luftfartsselskabets indtjening eksklusive afgifter (moms og særlige lufttransportafgifter) op til det maksimale støttebeløb, jf. luftfartsselskabets bud, med fradrag i givet fald af den bod, der er omtalt i pkt. 9-4 i denne meddelelse.
5. Kontraktens varighed: Kontrakten (aftale om forsyningspligt) gælder for tre år fra den 1.4.2008.
6. Følgende kan byde: Alle luftfartsselskaber, som har en gyldig licens udstedt af en medlemsstat i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23.7.1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber.
7. Udbudsprocedure og udvælgelseskriterier: Udbuddet sker i medfør af artikel 4, stk. 1, litra d), e), f), g), h), og i), i forordning (EØF) nr. 2408/92, kapitel IV i afsnit 1 i lov nr. 93-122 af 29.1.1993 om forebyggelse af korruption og gennemsigtighed i økonomiske forhold og offentlige procedurer og gennemførelsesbestemmelserne hertil (bl.a. dekret nr. 97-638 af 31.5.1997 til gennemførelse af lov nr. 97-210 af 11.3.1997 vedrørende intensiveret bekæmpelse af illegalt arbejde) og dekret nr. 2005-473 af 16.5.2005 bl.a. vedrørende regler for statens tildeling af finansiel støtte samt tre bekendtgørelser af 16.5.2005 om gennemførelsesbestemmelser hertil.
7-1. Ansøgermaterialets indhold: Ansøgningerne skal affattes på fransk. Om nødvendigt skal tilbudsgiverne oversætte alle dokumenter fra offentlige myndigheder, som er udfærdiget på et andet officielt EU-sprog, til fransk. Tilbudsgiverne kan foruden den franske udgave vedlægge dokumenter på et andet officielt EU-sprog, som dog ikke anses for autentisk.
Ansøgningen omfatter:
et ansøgningsbrev, som skal underskrives af selskabets leder eller dennes repræsentant og ledsages af dokumentation for, at vedkommende er bemyndiget til at forpligte det ansøgende selskab
en præsentation af selskabet med oplysninger om dets faglige og finansielle kapacitet på lufttransportområdet samt eventuelle referencer; præsentationen skal gøre det muligt at vurdere, om ansøgeren er i stand til at sikre driftens kontinuitet og ligebehandling af kunderne; ansøgeren kan evt. hente inspiration i standardformular DC5, der anvendes i forbindelse med indgåelse af offentlige aftaler
selskabets samlede omsætning og omsætningen de seneste tre regnskabsår vedrørende levering af denne type tjenesteydelser, eller, hvis ansøgeren ønsker det, balancen og resultatopgørelsen for de tre seneste regnskabsår; kan ansøgeren ikke forelægge disse oplysninger, skal dette begrundes
en metodisk beskrivelse af, hvordan ansøgeren har til hensigt at følge op på udbudsmaterialet, hvis chambre de commerce et d'industrie de Castres-Mazamet tillader vedkommende at forelægge et bud, og hvor der lægges særlig vægt på:
— |
de tekniske og personalemæssige ressourcer, som ansøgeren vil benytte til beflyvningen af denne rute |
— |
antal, kvalifikationer og tjenestested for personalet og i givet fald hvor mange nye medarbejdere, ansøgeren forventer at ansætte |
— |
de benyttede flytyper og i givet fald deres registreringsnummer |
— |
en kopi af licensen for det luftfartsselskab, som varetager driften for ansøgeren |
— |
er licensen udstedt af en anden EU-medlemsstat end Frankrig, anfører ansøgeren derudover følgende elementer:
|
en attest på tro og love om, at ansøgeren ikke har nogen dom indskrevet i bulletin nr. 2 for de i artikel L. 324-9, L. 324-10, L. 341-6, L. 125-1 og L. 125-3 nævnte overtrædelser af arbejdsloven
en attest på tro og love og/eller enhver form for dokumentation af overholdelse af pligten til at beskæftige handicappede arbejdstagere, jf. artikel L. 323-1 i arbejdsloven
et uddrag »K bis« af registreringen i handels- og selskabsregistret eller ethvert tilsvarende dokument
i medfør af artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23.7.1992 en forsikring med en dækningsperiode på mindst 3 måneder til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med ulykker, specielt med hensyn til passagerer, bagage, fragt, post og tredjemand, og den skal være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 785/2004 af 21.4.2004, bl.a. artikel 4
i tilfælde af beskyttelsesforanstaltninger eller konkursbehandling forelægges en kopi af den eller de domme, som er afsagt i den forbindelse (foreligger dommen eller dommene ikke på fransk, vedlægges en bekræftet oversættelse).
7-2. Metode til evaluering af ansøgerne: Ansøgerne udvælges med baggrund i følgende kriterier:
ansøgernes faglige og finansielle kapacitet
ansøgernes evne til at sikre driftens kontinuitet og ligebehandling af tjenestens brugere
ansøgernes overholdelse af pligten til at beskæftige handicappede arbejdstagere, jf. artikel L. 323-1 i samlingen af arbejdsretlige regler.
8. Tildelingskriterier: De luftfartsselskaber, der får godkendt ansøgningen, vil i anden omgang blive opfordret til at indgive deres bud på de vilkår, som er fastsat ved bestemmelserne om udbud, og som de vil få overdraget på det tidspunkt.
Den ansvarlige myndighed for Chambre de Commerce et d'Industrie de Castres-Mazamet kan frit forhandle om de forelagte tilbud.
I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra f), i forordning (EØF) nr. 2408/92 finder udvælgelsen blandt buddene sted under hensyn til, om ydelsen er passende, herunder de priser og betingelser, der kan tilbydes kunderne, og omkostningerne ved den krævede kompensation.
9. Væsentlige supplerende oplysninger:
9-1. Kompensation: Buddene fra de godkendte ansøgere skal udtrykkeligt nævne det maksimale kompensationsbeløb for beflyvningen af ruten i en periode på tre år regnet fra den 1.4.2008 opgjort på årsbasis. Det nøjagtige kompensationsbeløb fastsættes hvert år med tilbagevirkende kraft på grundlag af de faktiske omkostninger og indtægter i forbindelse med driften, men kan ikke overstige det beløb, der er anført i buddet. Dette maksimumsbeløb kan kun revideres, hvis der sker uforudsete ændringer af driftsbetingelserne.
De årlige udbetalinger sker i form af acontobeløb og et udligningsbeløb. Udligningsbeløbet udbetales først, når luftfartsselskabets regnskaber for ruten er blevet godkendt, og det er konstateret, at beflyvningen af ruten har fundet sted i henhold til pkt. 9-2 nedenfor.
Hvis kontrakten ophæves, før den normalt udløber, træder bestemmelserne i pkt. 9-2 hurtigst muligt i kraft, således at luftfartsselskabet kan få udbetalt resten af den kompensation, det har ret til, idet det i afsnit 1 angivne maksimumsbeløb reduceres i forhold til driftens reelle varighed.
9-2. Kontrol med luftfartsselskabets drift af ruten og dets regnskaber: Luftfartsselskabets drift af ruten og dets regnskaber gennemgås mindst en gang om året sammen med luftfartsselskabet.
9-3. Kontraktens varighed, ændring og opsigelse: Skønner luftfartsselskabet, at uforudsete ændringer i driftsbetingelserne berettiger til en forhøjelse af det maksimale kompensationsbeløb, kan det forelægge en begrundet udtalelse for de andre underskrivende parter, som har en frist på to måneder til at udtale sig. Kontrakten kan derefter ændres i form af et tillæg.
Kontrakten kan opsiges af parterne, før den normalt udløber, med seks måneders varsel. Hvis en manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser er af alvorlig karakter, anses luftfartsselskabet for at have opsagt kontrakten uden varsel, hvis det ikke senest en måned efter at være blevet opfordret hertil har genoptaget beflyvningen i overensstemmelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste.
9-4. Bod eller anden modregning i henhold til kontrakten: Hvis luftfartsselskabet ikke overholder opsigelsesfristen i henhold til pkt. 9-3, skal det enten betale en bod i henhold til civilluftfartskodeksens artikel R.330-20, eller en bod, som beregnes ud fra antallet af manglende måneder og det faktiske underskud på ruten det pågældende år. Dog kan boden ikke udgøre mere end det maksimale kompensationsbeløb i pkt. 9-1.
Såfremt den manglende opfyldelse af forsyningspligten er af mindre alvorlig karakter, vil det maksimale kompensationsbeløb i pkt. 9-1 blive reduceret, uden at dette tilsidesætter bestemmelserne i civilluftfartskodeksens artikel R.330-20.
Ved beregningen af det reducerede kompensationsbeløb tages der højde for antallet af aflyste flyvninger, der skyldes luftfartsselskabet, antallet af flyvninger med mindre kapacitet end krævet, og antallet af flyvninger, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste med hensyn til mellemlandinger eller billetpriser ikke er opfyldt.
10. Nærmere bestemmelser for indsendelse af bud: Ansøgningerne indsendes i en poststemplet kuvert med anmærkningen: »Réponse à l'appel de candidatures Ligne aérienne Castres (Mazamet) / Paris (Orly) - À n'ouvrir que par le destinataire« (svar på tilbudsindkaldelse vedr. ruteflyvning mellem Castres (Mazamet) og Paris (Orly) - må kun åbnes af adressaten). Ansøgningerne skal være ankommet inden kl. 12.00 lokal tid senest den 4.12.2007, med anbefalet brev med modtagelsesbevis, idet poststemplets dato på modtagelsesbeviset er afgørende, eller de kan afleveres personligt mod kvittering på følgende adresse:
Chambre de commerce et d'industrie de Castres-Mazamet, 40, allées Alphonse-Juin, BP 30217, F-81101 Castres cedex.
11. Efterfølgende procedure: Chambre de commerce et d'industrie de Castres-Mazamet vil senest den 7.12.2007 fremsende udbudsmaterialet til de udvalgte ansøgere indeholdende bl.a. udbudsbestemmelser, specifikationer og et udkast til kontrakt.
De udvalgte ansøgere skal indgive deres bud senest den 4.1.2008 inden kl. 12.00 lokal tid.
Tilbudsgiver er bundet af sit bud i 280 dage regnet fra forelæggelsen.
12. Udbuddets gyldighed: Gyldigheden af dette udbud er underkastet den betingelse, at intet luftfartsselskab før den 1.3.2008 har forelagt et program for at beflyve den pågældende rute fra og med den 1.4.2008 i overensstemmelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste uden at modtage nogen form for økonomisk kompensation.
13. Yderligere oplysninger: Ansøgerne kan få yderligere oplysninger ved henvendelse udelukkende pr. brev eller telefax stilet til »Monsieur le Président de la chambre de commerce et d'industrie de Castres-Mazamet« (formanden for Industri- og Handelskammeret i Castres-Mazamet) på adressen og faxnummeret anført i ovenstående pkt. 2.