EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/246/13

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4872 — Eurovia/Compagnie Signature/JV) EØS-relevant tekst

EUT C 246 af 20.10.2007, p. 44–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/44


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4872 — Eurovia/Compagnie Signature/JV)

(EØS-relevant tekst)

(2007/C 246/13)

1.

Den 15. oktober 2007 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Eurovia (Frankrig), der tilhører Vinci-koncernen, og Compagnie Signature SAS (Frankrig), der i sidste instans kontrolleres af Burelle SA, gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over virksomhederne Euromark (Frankrig) og Signature Holdings (Frankrig), som udgør et joint venture.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Eurovia: vejbyggeri, herunder især afmærkning og skiltning, materialefremstilling, miljøudvikling og -forvaltning og beslægtede opgaver

Compagnie Signature: afmærkning og skiltning på veje, skiltning med henblik på færdselssikkerhed og vejudstyr

Euromark: afmærkning af veje

Signature Holdings: skiltning på veje og færdselssikkerhedsudstyr.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4872 — Eurovia/Compagnie Signature/JV sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


Top